Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010

Transkript

1 Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Hvem er de langtidsledige, og hvem er kommet i beskæftigelse? Indsatsen for de langtidsledige Jobcenterets betydning og indsatsen for de langtidsledige... 7

3 1. Indledning og sammenfatning Beskæftigelsesregion Syddanmark har bedt mploy a/s om en analyse af den faktiske mobilitet blandt nyledige og langtidsledige dagpengemodtagere, der har fundet arbejde igen. Dette arbejde er afrapporteret i analysen Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark fra juni 21. Nærværende analyse er et tillæg til mobilitetsanalysen, hvor gruppen af genbeskæftigede langtidsledige belyses yderligere. Det undersøges, hvilken indsats de langtidsledige har modtaget. Der undersøges: Hvor mange jobsamtaler har de langtidsledige deltaget i? I hvilket omfang er de langtidsledige blevet aktiveret? Analysens datagrundlag er tilvejebragt via Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. I analysen analyseres ledige, der er overgået fra beskæftigelse til mindst 39 ugers ledighed og som herefter har genfundet beskæftigelse i perioden fra ultimo februar 29 frem til 21. Denne gruppe betegnes i analysen som genbeskæftigede. Analysen omfatter ca. 95 genbeskæftigede langtidsledige i Syddanmark. I analysen sammenlignes indsatsen for de genbeskæftigede med indsatsen for ca. 7.4 langtidsledige, der ikke har genfundet beskæftigelse. Denne gruppe betegnes i analysen som kontrolgruppen. Ud af de 95 genbeskæftigede langtidsledige medvirkede 33 personer i et telefoninterview i analysen. I analysen sammenlignes den beskæftigelsesrettede indsats i forhold til de langtidslediges vurdering af jobcentret. I analysen konkluderes at: De genbeskæftigede har i gennemsnit modtaget lidt flere jobsamtaler end kontrolgruppen. Aktiveringsgraden for de genbeskæftigede er højere end for kontrolgruppen. Dvs. at de genbeskæftigede har været omfattet af en mere intensiv og aktiv linie. Ledige, der har modtaget en mere intensiv indsats i jobcenteret, tildeler jobcentret en større betydning for, at de er blevet genbeskæftiget. På denne baggrund konkluderes det, at de genbeskæftigede langtidsledige har modtaget en mere aktiv beskæftigelsesindsats end kontrolgruppen. Der er således dokumenterbare tegn på, at en aktiv beskæftigelsesindsats har positive effekter for de langtidsledige. 1

4 2. Hvem er de langtidsledige, og hvem er kommet i beskæftigelse? Som følge af den økonomiske krise har der været en betydelig stigning i ledigheden. En del af disse ledige ender som langtidsledige. I denne analyse ses på gruppen af langtidsledige, der defineret i boksen nedenfor. I analysen indgår to grupper af ledige: Langtidsledige er defineret ved at have haft en ledighed på mere end 39 uger. De genbeskæftigede langtidsledige er defineret ved, at have haft mere end 39 ugers ledighed, men er blevet genbeskæftiget i perioden fra ultimo februar 29 til 21. I figur 1 er vist en oversigt over de grupper, der er ramt. For de 8.34 langtidsledige i Syddanmark gør følgende sig gældende: Flere mænd end kvinder er langtidsledige (5.) Der er flest langtidsledige i aldersgruppen 5-59 år (2.3), men kun få unge og få over 6 år Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede, men udgør stadigvæk en lille andel Antallet af langtidsledige i de forskellige grupper følger omtrent udviklingen i den generelle ledighed. Den væsentligste forskel er, at de unge kun udgør en lille andel af de langtidsledige. Figur 1: De langtidsledige fordelt på køn, alder og oprindelse Personer Mænd Kvinder Kilde: DREAM og egne beregninger og over Danskere Vestlige Ikke-vestlige Personer

5 Af de 8.34 langtidsledige har ca. 95 opnået genbeskæftigelse. Det svarer til ca. 11 pct. af de langtidsledige, jf. figur 2. Samtidig udgør de langtidsledige 1,4 pct. af arbejdsstyrken. Der er imidlertid betydelige forskelle mellem de enkelte grupper: De unge i alderen år udgør en lavere andel af langtidsledige og en højere andel af de genbeskæftigede. Mænd har en højere risiko for langtidsledighed og har samtidig lavere sandsynlighed for at opnå genbeskæftigelse. Ikke-vestlige indvandrere har væsentligt højere risiko for langtidsledighed og har lavere sandsynlighed for at opnå genbeskæftigelse. Figur 2: Andel af langtidsledige, der er kommet i beskæftigelse, og andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed fordelt på alder, køn og herkomst Andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed 4,% 3,6% 3,2% 2,8% 2,4% 2,% 1,6% 1,2%,8%,4%,% Høj andel Få genbeskæftiget 6 og over Lav andel Få genbeskæftiget Mænd 5-59 Ikke-vestlige Vestlige 4-49 Høj andel Mange genbeskæftiget 3-39 Danskere Kvinder Lav andel Mange genbeskæftiget 7% 8% 9% 1% 11% 12% 13% 14% 15% Andel af langtidsledige, der er kommet i beskæftigelse Kilde: DREAM, Danmarks Statistik samt egne beregninger Ser man på de langtidsledige fordelt på a-kasser, er der en klar tendens til, at ledige fra a-kasser med mange faglærte og ufaglærte har større risiko for langtidsledighed og mindre sandsynlighed for at blive genbeskæftiget, jf. figur 3. 3

6 Figur 3: Andel af langtidsledige, der er kommet i beskæftigelse, og andel af a-kasseforsikrede i langtidsledighed fordelt på a- kasser Andel af forsikrede i langtidsledighed 4,2% 3,9% 3,6% 3,3% 3,% 2,7% 2,4% 2,1% 1,8% 1,5% 1,2%,9%,6%,3%,% Høj andel TIB Få genbeskæftiget NNF Journalister Teknikernes Metal Byggefagenes 3F DLA Økonomer Stat og tele FFA Ingeniørernes Ledernes El-Fagets Lav andel Få genbeskæftiget Kristelig HK Business Danmark A-kasser i alt Funktionærer og Selvstændige Servicefag DANA Akademikernes FOA BUPL FTF Lærere Socialpædagoger Lav andel Mange genbeskæftiget 4% 6% 8% 1% 12% 14% 16% 18% 2% Andel af langtidsledige, der er kommet i beskæftigelse Kilde: DREAM, Danmarks Statistik samt egne beregninger Høj andel Mange genbeskæftiget Følgende forskelle mellem de enkelte a-kasser bør fremhæves: A-kasserne TIB, 3F og NFF er kendetegnet ved at have den højeste risiko for langtidsledighed og hører samtidig til de a-kasser med mindre sandsynlighed for genbeskæftigelse. Disse tre a-kasser er domineret af faglærte og ufaglærte, og deres medlemmer arbejder primært i industrien og byggebranchen, der er hårdt ramt af den aktuelle lavkonjunktur. Kristelig a-kasse og HK er kendetegnet ved at have mange lavt uddannede, men risikoen for at blive langtidsledig i disse a-kasser svarer til gennemsnittet. Til gengæld er sandsynligheden for at blive genbeskæftiget højere. A-kasser med mange offentligt ansatte som FTF, BUPL, Socialpædagoger, lærere og FOA er karakteriseret ved at have lille risiko for langtidsledighed og samtidig en høj sandsynlighed for at blive genbeskæftiget. 3. Indsatsen for de langtidsledige Som nævnt er det lykkes at bringe ca. 11 pct. af de langtidsledige tilbage i beskæftigelse i perioden fra ultimo februar 29 til 21. I det følgende belyses den indsats, som de genbeskæftigede har modtaget fra jobcenteret. Til at belyse indsatsens effekt er foretaget en sammenligning med den øvrige gruppe af langtidsledige, der ikke har opnået genbeskæftigelse. Denne gruppe refereres til som kontrolgruppen. Der sammenlignes på to indsatsområder: Hvor hyppigt har de langtidsledige deltaget i en samtale i jobcentret? Hyppigheden måles i form af samtaleintensiteten, der er det gennemsnitlige antal jobsamtaler, den ledige modtager i løbet af et år. 4

7 I hvor stort omfang aktiveres de langtidsledige? Omfanget af aktiveringen målet i form af aktiveringsgraden, der dækker over andelen af uger den ledige er i aktivering ud af det samlede antal uger i ledighed. I gennemsnit har de genbeskæftigede modtaget 6,2 jobsamtaler, jf. figur 4 nedenfor. Det fremgår, at der er lille forskel mellem hvor mange jobsamtaler henholdsvis mænd og kvinde modtager. De lediges herkomst spiller heller ikke nogen rolle for antallet af jobsamtaler. Til gengæld er der væsentlig forskel på, hvor mange jobsamtaler de enkelte aldersgrupper har modtaget. Det gælder generel, at de yngre aldersgrupper har fået færre jobsamtaler, mens de ældre aldersgrupper har fået flere jobsamtaler. Således har langtidsledige unge i alderen år i gennemsnit modtaget 5,1 jobsamtaler, mens langtidsledige over 6 år i gennemsnit har modtaget 7,8 jobsamtaler. Figur 4: for genbeskæftigede langtidsledige fordelt på alder, køn og herkomst Figur 5: for genbeskæftigede langtidsledige fordelt på a-kasser 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 6,2 6,2 6,2 Mænd Kvinder 5,9 5,9 5,1 Kilde: DREAM og egne beregninger 7,8 6,9 6, og over 6,2 6,2 6,2 Danskere Vestlige Ikke-vestlige 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Business TIB Funktionærer HK DANA DLA Magistrenes Kristelig Teknikernes FTF FOA NNF 3F Ledernes Lærere Selvstændige Metal Byggefagenes Økonomer FFA BUPL Journalister Akademikern Stat og tele Socialpædago El-Fagets Ingeniørernes Kilde: DREAM og egne beregninger 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Samtidig er der forskel i samtaleintensiteten på tværs af a-kasse, jf. figur 5. Der er afholdt relativt få jobsamtaler med medlemmer af Business Danmark og TIB, mens der er afholdt relativt mange jobsamtaler med medlemmer af El-fagets og Ingeniørernes a-kasse. en for de genbeskæftigede har været en anelse højere end for kontrolgruppen, jf. figur 6 nedenfor. Selvom de genbeskæftigede har modtaget flere jobsamtaler end kontrolgruppen, er forskellen imidlertid beskeden. Således har de genbeskæftigede modtaget 1 pct. flere jobsamtaler. 5

8 Figur 6: for genbeskæftigede og ikkegenbeskæftigede langtidsledige for ikke-genbeskæftigede 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 6, Lavere samtaleintensitet for genbeskæftigede Højere samtaleintensitet for genbeskæftigede 6, 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 for genbeskæftigede Kilde: DREAM samt egne beregninger Aktiveringsgrad De genbeskæftigede langtidsledige har i gennemsnit haft en aktiveringsgrad på 34 pct., jf. figur 7 nedenfor. Aktiveringsgraden dækker over betydelige forskelle mellem de forskellige grupper. De genbeskæftigede kvinder er blevet aktiveret er betydeligt højere grad end mændene. Således er aktiveringsgraden 39 pct. for kvinder og 3 pct. for mænd. Unge i aldersgrupperne og år er blevet aktiveret i mindre omfang end de ældre aldersgrupper. Personer med ikke-vestlig baggrund er blevet aktiveret væsentligt mere end personer med vestlig eller dansk oprindelse. Figur 7: Aktiveringsgrad for genbeskæftigede langtidsledige fordelt på alder, køn og herkomst Procent Mænd Kvinder Kilde: DREAM og egne beregninger Procent og over Danskere Vestlige Ikke-vestlige Figur 8: Aktiveringsgrad for genbeskæftigede langtidsledige fordelt på a-kasser Procent Procent Business BUPL DANA Økonomer 3F DLA Byggefagenes Ledernes TIB Selvstændige El-Fagets Lærere HK Journalister FTF Metal Kristelig NNF Akademikernes Socialpædagoger Ingeniørernes Teknikernes Funktionærer og Magistrenes Stat og tele FFA FOA Kilde: DREAM og egne beregninger Der er også forskel på de langtidslediges aktiveringsgrad alt efter, hvilken a-kasse de har været medlem af, jf. figur 8. Medlemmer af FFA og FOA har høje aktiverings- 6

9 grader på henholdsvis 5 og 63 pct. I modsatte ende har medlemmer af Business Danmark og BUPL aktiveringsgrader på henholdsvis 19 og 23 pct. Ser man aktiveringsgraden for de genbeskæftigede i forhold til kontrolgruppen, fremgår det, at de genbeskæftigede har haft højere aktiveringsgrad end kontrolgruppen, jf. figur 9. Således har de genbeskæftigede været aktiveret knap 8 pct. mere end kontrolgruppen (2,5 procentpoint). Figur 9: Aktiveringsgrad for genbeskæftigede og ikkegenbeskæftigede langtidsledige Aktiveringsgrad for ikke-genbeskæftigede 38% 37% 36% 35% 34% 33% 32% 31% 3% Lavere aktiveringsgrad for genbeskæftigede Aktiveringsgrad Højerede aktiveringsgrad for gebeskæftigede 3% 31% 32% 33% 34% 35% 36% 37% 38% Aktiveringsgrad for genbeskæftigede Kilde: DREAM samt egne beregninger 4. Jobcenterets betydning og indsatsen for de langtidsledige I Mobilitetsanalysen 21 blev de genbeskæftigede langtidsledige spurgt, om de vurderede, at jobcentret havde haft en betydning for, at de fik jobbet. Nedenfor belyses de langtidslediges besvarelser i telefoninterviewet i forhold til, hvilken indsats de pågældende personer har modtaget. I figur 1 og 11 er vist samtaleintensiteten og aktiveringsgraden i forhold til, hvorvidt de ledige angiver, at jobcentret havde betydning for, at de fandt et job. Figur 1: Indsats overfor de genbeskæftigede ledige i forhold til jobcentrets betydning for, at de fik job Aktiveringsgrad 6% 55% Jobcenter havde 5% betydning for, at jeg fik jobbet 45% 4% 35% 3% Jobcenter havde 25% ingen betydning 2% for, at jeg fik jobbet 15% 1% 5, 5,5 6, 6,5 7, 7,5 Kilde: DREAM, telefoninterview mploy april 21 samt egne beregninger Figur 11: Indsats overfor de genbeskæftigede ledige i forhold til jobcentrets betydning for, at de fik job Procent 6% 55% 5% 45% 4% 35% 3% 25% 2% 49% 46% Andel af virksomhedsrettet aktivering 51% 7, 3% Aktiveringsgrad 6,1 Jobcenteret havde betydning for, at jeg fik jobbet Jobcenteret havde ikke betydning for, at jeg fik jobbet Kilde: DREAM, telefoninterview mploy april 21 samt egne beregninger 7,5 7,1 6,7 6,3 5,9 5,5 7

10 Det fremgår, at de genbeskæftigede, der vurderede, at jobcentret har haft positiv betydning, i betydeligt større omfang er blevet aktiveret. Samtidig har denne gruppe deltaget i væsentligt flere jobsamtaler. Modsat har den gruppe, der angav, at jobcentret ikke har haft betydning, en lavere aktiveringsgrad og en lavere samtaleintensitet. Det fremgår endvidere af figur 11, at gruppen, der vurderede, at jobcentret har haft en positiv betydning, i større omfang har været i virksomhedsrettet aktivering. Den virksomhedsrettede aktivering inkluderer offentligt- og privat løntilskud samt virksomhedspraktik. 8

11 mploy a/s Gothersgade 13, København K mploy@mploy.dk