Fælles læreplan for hele Haldum Hinnerup området.

Transkript

1 Fælles læreplan for hele Haldum Hinnerup området. Børnehuset Fuglereden med 2 afdelinger: Rylebakken og Nørrevangen. Børnehuset Toppen. Børnehuset Bymarken.

2 INDLEDNING Byrådet i Favrskov Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik og den bagvedliggende strategi: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Favrskov Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i kommunen, som den udfoldes i de fem temaer: Udvikling og effektivisering Inklusion et krav til almenområdet Læring og kvalitet Det specialiserede socialområde Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Favrskov Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Strategidelen af børne- og ungepolitikken er et værktøj til ledere og medarbejdere i forhold til at udmønte Favrskov Byråds intentioner overfor børn og unge i kommunen. Indledning Du sidder nu med Haldum/Hinnerup-områdets pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. 2Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Dagtilbuddets værdier Vi arbejder i Haldum Hinnerup området ud fra følgende kerneværdier: Nysgerighed - Troværdighed - Anerkendelse - Samarbejde - Fællesskab og Kommunikation. Vi ønsker, at Haldum Hinnerup områdets institutioner skal være et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor vi i samarbejde med forældrene medvirker til, at det enkelte barn har alsidige muligheder for at udvikle sig. "Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd, end det de er sammen om". (Citat: psykolog Jens Andersen). Dvs. at fællesskab er et nøgleord, og fællesskabet omfatter altid forældrene. Vi arbejder meget med børnenes relationer i samarbejdsfora og netværk mellem de professionelle. Vi forsøger at løse vores opgaver i et troværdigt og konstruktivt samarbejde internt og på tværs. Vi er lydhøre overfor signaler fra omgivelserne og altid parate til dialog. Vi vil tilrettelægge vores pædagogiske praksis således, at det styrker børnenes selvværd gennem vedholdende individuel opmærksomhed og opfølgning. Vi vil have blik for det, der lykkes. Vi tror på, at

3 alle gør det bedste ud fra de ressourcer, de har. Indbyrdes tror vi på, at åbenhed /ærlighed giver det bedste forhold mellem børn forældre medarbejdere- ledelse. Vi har et ønske om at skabe en tilpas forstyrrelse, for ved denne sker udviklingen. Vi vil gøre brug af narrativ kommunikation til, at italesætte praksis. Citat: "Sproget er som en lygte, det vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se". (Wittgenstein) Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi griber ind i tide 2. Princip: Vi fremmer børnenes nysgerrighed, som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring 3. Princip: Vi bruger et anerkendende sprog 4. Princip: Vi er tydelige i vores forventninger 5. Princip: Vi inddrager børnene aktivt i så mange daglige gøremål som muligt 6. Princip: Vi igangsætter særligt tilrettelagte læringsforløb for de børn, der har særlige behov 7. Princip: Vi inkluderer børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn Dagtilbuddets læringsforståelse Vi har særlig fokus på børns læring generelt og specifikt på sårbare børns læring og livschancer. Mennesker lærer forskelligt, og læringsprocesser forandres gennem livet. Læring er en aktiv proces, som medfører, at vi hele tiden bevæger os i forhold til det sted, vi var lige før. Vi vil sørge for at møde børnenes naturlige nysgerrighed og fremme deres trang til at eksperimentere, skabe og udforske Verden. Det vigtige er, hvad børn lærer, hvordan de udtrykker det, de lærer, og om de kan bruge det, de lærer, her og nu og fremover, til at komme videre i livet på den bedst tænkelige måde. Udfordringen er derfor, at det pædagogiske personale tilrettelægger det daglige pædagogiske miljø således, at alle børn inddrages i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder, på trods af forskellige udgangspunkter. Vi ser børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Dagtilbuddet er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at børnene kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I børnehaven foregår der ofte en masse aktiviteter på èn og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. Samarbejdet med forældrene og personalet er tæt - både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelsen. Vi har desuden en helt særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har større udfordringer end andre.

4 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål I Haldum Hinnerup områdets institutioner har vi valgt, at tage udgangspunkt i de mål, som Ministeriets Ekspertgruppe har formuleret ud for hvert læreplanstema. Målene er gældende for en årrække, og det er tanken, at man i enhederne vælger elementer ud, som der i en given periode arbejdes fokuseret med. Vi gør brug af SMITTE-modellen, som er en kvalitets og evalueringsmodel, hvor de fem punkter ikke nødvendigvis følger en bestemt rækkefølge. Ved valg af fokusområde kan det såvel være evaluering af tidligere mål og tiltag eller tegn i den nuværende praksis, der er katalysator for det fokus, der bliver valgt for læreplanstemaerne. Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi er meget bevidste om børns forskellige måder, at lære på og forsøger at tilrettelægge vores aktiviteter efter deres behov. Således at der er plads til de stille/urolige børn. Vi inddrager forældrene ved samtaler hvor vi tager udgangspunk i status udviklingsskemaerne, og der udarbejde handleplaner. Vi benytter vores tværfaglige team, ved bekymring.. Vi holder tværfaglige møder, hvor overgange bliver drøftet, hvilket giver en god effekt. Vi får tilbagemeldinger på overleveringsmøder via stop-op møder, 2 gange efter at børnene er startet i skolen. Vi arbejder ud fra vores fællesskabspolitik som er lavet i samråd med bestyrelsen. Vi laver LP på alle bekymringer omkring børn. Sprogindsatsen Vi informerer om sprog til 3 mdr. samtalen, og vi informere om hvem der er sprogansvarlig og om man kan sprogvurderer dem inden de fylder 3 år. Vi opfordrer dem til at søge viden hos personalet i.f.t. sproglig udvikling. Vi spørger ind til hvordan forældrene selv oplever barnets sproglige udvikling. Vi informerer om statusudviklingsskemaerne. Den daglige kontakt er vigtigt omkring barnets sproglige udvikling. ( nye ord osv.) Vi har i perioder ekstra opmærksomhed på eventyr og lavet dukketeater- dette inspirerer børnene. Vi informerer via nyhedsbreve infotavlen. Vi introducerer til hvordan vi arbejder med sprogstimulering i dagligdagen. Vi har ugens rim/remse hængende Vi informerer i nyhedsbreve og på tavlen om ugens sang/rim Vi bruger sprogfelterne i SMITTE-modellen Vi vil gerne opnå et samarbejde med forældrene omkring barnets sproglige udvikling, gennem en god, åben dialog. Vi når længere med samarbejdet når barnets to livsverdener hænger sammen, så skabes der plads for trivsel/udvikling. Vi laver barnets egen sprog-kasse

5 Vi sætter ord på ting. Skrevne ord på vindue bord osv. Arbejdet med overgange og sammenhæng I Haldum Hinnerup området medtænkes overgange fra dagtilbud til skolen højt. Vi overleverer skriftlige statusudviklingsskemaer på hvert barn, som beskriver hvilket udviklingsniveau, det befinder sig på. Ved børn med særlige behov er der udarbejdet handleplaner, og der holdes særskilte overleveringsmøder. Der afholdes løbende netværksmøder med relevante indkaldte, hvor også skolen bliver indkaldt inden skolestarten. Skolen bliver tidligt inddraget i samtaler omkring skoletilbud. Daginstitutionerne er med til at danne de kommende børnehaveklasser, idet det er os, som kender børnene. Vi holder 2 stop-op møder i efteråret, hvor vi drøfter overleveringen. Børnehaveklasselærerne har kontakt med pædagogerne efter skolestart ved behov. Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge I Haldum-Hinnerup skolens distrikt forsøger vi at arbejde tværfagligt med barnet i centrum. Vi arbejder hele tiden på at etablere og udvikle "den røde tråd" i barnets opvækst. Det gør vi blandt andet ved at holde jævnlig kontakt mellem de forskellige institutioner. På jævnlige møder lægges fælles strategier og planer, diskuteres pædagogiske emner, udveksles informationer og erfaringer, koordineres fælles arrangementer m.v. - vi har udviklet en kultur, hvor vi uformelt kontakter hinanden i aktuelle sager. - vi arrangerer fælles-arrangement for samtlige medarbejdere. - vi har et formaliseret samarbejde omkring de konkrete overgange fra den ene type institution til den næste.

6 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Børnehuset TOPPEN Børnehuset Toppen er en kommunal integreret institution, som er bygget i 1991.De har en gennemsnitsnormering på 56 børn i alderen 0-6 år. en vuggestuegruppe på 12 børn og tre børnehavegrupper på i alt 44 børn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De har bla. en spillestue, et klodserum, et musikrum, et atelier, en stor kælder med masser af puder, ribber m.m., et værksted og en stor legeplads med masser af muligheder. Børnehuset Fuglereden Fuglereden består af 2 institutioner som har fælles ledelse. Afdl. Nørrevangen som rummer 36 børnehavebørn og afdl. Rylebakken som rummer 57 børnehavebørn og 11 vuggestuebørn. De er en harmonisk personalegruppe, som kan lide at være sammen. De er gode til at diskutere, men også gode til hyggeligt samvær. Sammenholdet i personalegruppen betyder meget for deres samvær med børnene, hvilket også mange af deres forældre giver udtryk for. Her er en god stemning. Børenhuset Bymarken Bymarken er den nyeste institution i området og ligger tæt op af H.H. skolen. Den er normeret til 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Bymarken er funktionsopdelt og blev bygget i Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. I Haldum Hinnerup området arbejder vi med alle læreplanstemaerne gennem hele året i alle enheder. Udarbejdelse af den enkelte konkrete pædagogiske læreplan skal tage sit afsæt i den enkelte børnehaves kultur, værdigrundlag samt pædagogiske målsætning. Der er med andre ord stor metodefrihed til at sammenstykke sin pædagogiske læreplan. Blot skal man sikre, at bekendtgørelsens formål og principper samt alle seks temaer er med, og man skal sørge for, at evaluering og dokumentation er en kontinuerlig del af praksis. Vi har valgt at tage udgangspunkt i ekspertgruppens plakater, som omhandler de seks temaer i læreplanerne, og som tager udgangspunkt i barneperspektivet. Plakaterne skal fungere som hjælperedskaber til, sammen med børnene, at kunne holde den røde tråd i arbejdet med de seks temaer og sætte ord på, som er forståelige også i børnehøjde.

7 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Børneinterview, Foto, Iagttagelser/observationer, Læringshistorier, Video TRASMOBørn med særlige behov: TRASMO Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, Læringshistorier, SMTTE, TRASMO. Refleksion Den pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale på vores Pædagogiske møder.

8 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Haldum Hinnerup områdets institutioner skal være et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor vi i samarbejde med forældrene støtter det enkelte barns alsidige personlige udvikling. Vi har fokus på anerkendende fællesskaber samtidig med, at vi ser det enkelte barn og giver plads til forskellighed. Børnene skal opleve et anerkendende miljø, der giver selvtillid og selvstændighed, som vigtige grundsten i barnets identitetsdannelse. Barnet skal føle sig mødt, set, hørt og respekteret, så de oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskaber. Mål At barnet opnår: - psykisk robusthed. - selvværd. - fornemmelse for egne og andres grænser. - mod på og lyst til at udforske livet. - evnen til at tage aktivt del i fællesskaber. Tiltag 1. Tiltag: At understøtte børns relationer som en del af barnets udvikling af identitet. Børn med særlige behov: 2. Tiltag: At understøtte barnets leg. 3. Tiltag: At støtte barnet i at klare udfordringer selv og sammen med andre. 4. Tiltag: At give barnet mulighed for at udtrykke sine tanker og give sin mening til kende. Tegn 1. Tegn: At barnet indgår aktivt i relationer med såvel børn som voksne. 2. Tegn: At barnet udvikler sin leg og sine legemønstre over tid. 3. Tegn: At barnet selv tager initiativ til at klare udfordringer. 4. Tegn: At barnet udtrykker sig og giver sin mening og tanker til kende.

9 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Haldum Hinnerup områdets institutioner skal være et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor vi i samarbejde med forældrene støtter det enkelte barns sociale kompetencer. Det er vigtigt, at der er plads til at udfordre sig selv i sociale sammenhænge og i fællesskaber. Børnene skal have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i relation med andre børn, og i denne proces skal barnet opnå en følelse af anerkendelse og selvværd Mål Der skal arbejdes med dannelse af venskaber og kammeratskaber, og der skal i denne sammenhæng sættes fokus på omsorg, respekt og nærvær. Tiltag 1. Tiltag: Skabe gode fysiske rammer. 2. Tiltag: Sørge for en behagelig omgangstone. 3. Tiltag: At indgå i samspil med andre. 4. Tiltag: At etablere og fastholde venskaber. 5. Tiltag: At deltage i et eller flere fælleskaber. Tegn 1. Tegn: Vi ser at børnene bruger de fysiske rammer dynamisk i legen. 2. Tegn: At børn lytter, fortæller og udviser empati i samspillet med andre. 3. Tegn: At børn inviterer og er deltagende i legen og er åbne overfor konfliktløsning. 4. Tegn: At børn rummer hinandens forskelligheder. 5. Tegn: At børn samarbejder og kender de sociale spilleregler.

10 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng I Haldum Hinnerup områdets institutioner er et veludviklet sprog en af forudsætningerne for hele barnets udvikling. Sproget er ligeledes med til, at barnet kan give udtryk for sine behov. Når barnet kommunikerer, er det i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnet i at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Mål At give børnene mulighed for at tilegne sig et alsidigt sprog, og evne til at: - kunne udtrykke sig. - indgå i ligeværdige fællesskaber. - kunne give udtryk for sig selv. - kunne forstå og påvirke omverdenen. - udvikle sproglig kunnen og bevare nysgerrighed for og lyst til at bruge sprogets mange sider. Tiltag 1. Tiltag: At udvikle en kultur hvor børnene taler sammen. 2. Tiltag: At understøtte børnenes nysgerrighed overfor tal og bogstaver, rim og remser. 3. Tiltag: Bevidsthed om både børn og voksnes sprogbrug. 4. Tiltag: At læse, fortælle og skabe historier sammen med børnene. 5. Tiltag: Vi opfordrer/støtter børnene i at bruge andre former for sprog ex. krops- billed- skrifts- mimik Tegn 1. Tegn: At børnene taler sammen og blandt andet bruger sprog til konflikt håndtering. 2. Tegn: At børnene ser på og leger med tal og bogstaver. 3. Tegn: At der er en god omgangstone i huset. 4. Tegn: At børnene udviser lyst til at få læst, fortalt og finde på historier. 5. Tegn: At de anvender og aflæser ex. kropsprog.

11 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng I Haldum Hinnerup områdets institutioner er krop og bevægelse fundamentet for trivsel, læring og udvikling. Kroppen er et komplekst sammensat neurologisk sansesystem. Sanserne er basis for tilegnelse af erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige processer. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og øver sig i at koordinere sine bevægelser. Det skaber grundlaget for det sunde og robuste barn. Mål Vi har et ønske om at udvikle barnets motoriske færdigheder, at give dem kropsbevidsthed og skabe glæde ved at bruge deres krop, således at børnene mestrer at være selvhjulpne i hverdagen. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børnene skal have mulighed for at bevare og styrke deres fysiske sundhed, og at blive bevidst om deres egen krop, ernæring og hygiejne. Børnene skal have kendskab til kroppens funktioner og udvikle respekt for egne og andres fysik og fysiske formåen, og blive bevidst om egne og andres grænser. Tiltag 1. Tiltag: At skabe fysiske rammer inde/ude, der opfordrer/udfordrer børnene til at bruge deres krop og sanser. 2. Tiltag: At finde tid, rum og motivitation til at støtte børnenes selvhjulpenhed. 3. Tiltag: At give børnene bevidsthed om deres egen krop, ernæring og hygiejne. 4. Tiltag: At børnene møder voksne, som udviser glæde ved at bevæge sig. 5. Tiltag: At skabe en kultur hvor der er forståelse og respekt for forskellighed. Tegn 1. Tegn: At børnene bruger deres krop og sanser. 2. Tegn: At børnene udvikler selvhjulpethed og glæde herved. 3. Tegn: Sunde, friske og aktive børn med mindre sygdom. 4. Tegn: At børnene selv griber fat i lege/fysiske udfoldelser, som de voksne har inspireret til. 5. Tegn: At børnene har tiltro til egne evner til at dygtiggøre sig.

12 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng I Haldum Hinnerup områdets institutioner skal børnene have oplevelser i og med naturen, f.eks. dyrestudier eller arbejde med de fire elementer ild, vang, jord og luft. Vi arbejder bredt med naturfænomenet (årstider, vejligt, osv.) med oplevelser, udfordringer og erfaringer med naturen. det sker gennem leg, eksperimenter, fordybelse og kontinuitet, der kombineres i aktiviteter og forløb. Mål Børnegruppen generelt Vi har et mål om, at barnet lærer respekt og anerkendelse for naturen og lærer at færdes fortroligt i den. Børnene skal opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge i naturen. Tiltag 1. Tiltag: At børnene høster autentiske erfaringer ved at lære om, være i og lege i naturen. 2. Tiltag: At børnene får respekt for naturen. 3. Tiltag: At børnene får viden om/indsigt i dyr/planteliv. 4. Tiltag: At børnene kender til årstiderne og bruger deres muligheder. 5. Tiltag: At lave eksperimenter i naturen. Tegn 1. Tegn: At børnene kan regulere sig i forhold til forskellige omgivelser. 2. Tegn: At børnene passer på - anerkender naturen ex. affald, dyr, planter. 3. Tegn: At børnene fortæller om dyr/planter og stiller spørgsmål. 4. Tegn: At børnene fortæller om og kommer med forslag til aktiviteter, der passer til årstiderne. 5. Tegn: At børnene er nysgerrige og bruger naturen i legen.

13 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng I Haldum Hinnerup områdets institutioner skal børnene have mulighed for at følge de traditioner, der ligger i den danske kultur. Børnene skal have mulighed for og kendskab til at udtrykke sig gennem et bredt udbud af forskellige kulturelle udtryksformer og derigennem opnå kendskab til forskellige former for materialer, sange, teater, dans m.m Vi har øje for børns egenkultur, der ofte er knyttet til øjeblikket fx. lyd, pjat, gangarter, mimik, lege, fortællinger, rim, remser m.m. Mål At børnene opnår kendskab til dansk kultur og tradition. At børnene får kendskab og erfaring med forskellige udtryksformer, så de får mulighed for at udtrykke sig. Tiltag 1. Tiltag: At deltage i lokale kulturarrangementer. 2. Tiltag: At institutionerne skaber egne traditioner. 3. Tiltag: At der er mulighed for skabende aktiviteter. 4. Tiltag: At vi giver plads til og støtter op om børnenes egne kulturskabende aktiviteter, herunder leg. Tegn 1. Tegn: At børnene deltager i skabende aktiviteter. 2. Tegn: At børn selv arrangerer forestillinger, lege m.m. 3. Tegn: At børnene på eget initiativ synger, rimer, tegner m.m. 4. Tegn: At børnene kender de danske traditioner, lege jul m.m.

14 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse I Haldum Hinnerup områdets institutioner har vi valgt, at bruge følgende skemaer til kortlægning af vores børnemiljø: Rundgangsskema til lokalevurdering. Relationsskema. Venskabsskema. Spørgeskema: Hvordan har du det i børnehaven? samtale om børnemiljø. Spørgeskemaet i forbindelse med LP. Relationsskema. Relationsskemaet giver et indblik i relationen mellem pædagogen og det enkelte barn. Hver pædagog har udfyldt et skema ud fra de børn, der er i gruppen. Pædagogerne er i gode relationer med de enkelte børn. Nogle børn får mere kontakt end andre, men ved hjælp af dette skema bliver vi bevidste herom, og kan handle herpå. Dette skema vil vi løbende drøfte på vores teammøder, da det er vigtigt for os, at alle børn er i gode relationer. Venskabsskema. Venskabsskemaet har vi anvendt til at få et overblik over venskabsforholdene i en børnegruppe. Skemaet er både blevet udfyldt ud fra pædagogernes observationer og ved samtale med børnene. Refleksion I Haldum/Hinnerup-området har vi valgt at bruge børneinterviews som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet Peter Plys om venskab: "Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen." Peter Plys "Vi vil altid være venner, ik Plys" spurgte Grisling. "Længere end det", svarede Plys.

15 AFSLUTNING De Pædagogiske læreplaner er lavet af alle medarbejderne i Haldum Hinnerupområdet. Det er en masse ord som gerne skal kendetegne vores hverdag i praksis. Tak fordi du læste med.