Kræftens Bekæmpelses Solkampagne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftens Bekæmpelses Solkampagne"

Transkript

1 Netbaseret AkademiUddannelse Projektstyring Maj 2011 Kræftens Bekæmpelses Solkampagne Mette Damsgaard Johansen t10nuprsa521 Vejleder: Torben Krogh

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Et liv uden kræft Baggrunden for Solkampagnen x5 modellen Projektopgaven Interessenterne Omgivelserne Ressourcerne Projektledelsen Interessentanalyse Identifikation af interessenterne Kræftens Bekæmpelse Samarbejdspartnere Samfundet Potentielle interessekonflikter og interessesammenfald Kræftens Bekæmpelse og politikerne Kræftens Bekæmpelse og kommunerne Portrætmodellen Det tekniske perspektiv Det forretningsmæssige perspektiv Det organisatoriske perspektiv Det politiske perspektiv Gannt skema Vurdering af projektforløbet samt projektlederens rolle Projektets forløb Projektlederes rolle Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Materiale fra Kræftens Bekæmpelse Bilag 2: Samarbejdspartnere Bilag 3: 5x5 modellen Bilag 4: Projektleders fem ledelsesområder

3 1. Indledning mennesker rammes hvert år af kræft og mere end danskere lever i dag med diagnosen. 1 Sidste år blev jeg en del af statistikken, da jeg fik konstateret modermærkekræft. Som så mange andre tænkte jeg, at det ikke ville ske for mig, men når man ser på tallene, er det skræmmende. Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark, og betegnelsen dækker over modermærkekræft og hudkræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse rammes ca personer hvert år af modermærkekræft, hvilket placerer Danmark på en 4. plads over de lande i verden, der har flest tilfælde af modermærkekræft. Derudover er der ca nye tilfælde af hudkræft hvert år. 2 I dag lever mere end danskere med kræft i huden. Grundet mit personlige forhold til emnet kunne det være interessant at se nærmere på Kræftens Bekæmpelses kampagne: Skru ned for solen mellem 12 og 15, også kendt som Solkampagnen Problemstilling At ændre danskernes adfærd kræver mere end blot lovgivning, og derfor er det nødvendigt at gennemføre kampagner, som kan motivere, oplyse og påvirke danskernes holdninger. Solkampagnen er en del af Kræftens Bekæmpelses indsats for den adfærdsændrende kommunikation, som skal informere danskerne om, hvordan de opholder sig i solen med omtanke Problemformulering Dette fører frem til følgende problemformulering: Med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne vil jeg analysere opmærksomhedspunkterne i forhold til projektets interessenter. Afslutningsvis foretages en vurdering om projektets forløb er i overensstemmelse med projektmålet samt hvilke rolle projektlederen skal påtage sig i dette projekt Afgrænsning Jeg vil undlade at forklare hvilke forhold, der kan udvikle kræft i huden. Kræftens Bekæmpelse har i mange år oplyst danskerne om, hvordan de 1 Regeringen klar med ny kræftplan, 6. oktober Hver femte bliver forbrændt på solferien, 10. februar

4 beskytter sig mod solens stråler, men jeg vil fokusere på kampagneaktiviteterne fra Jeg vil medtage en introduktion til Solkampagnen for at klarlægge baggrunden for kampagnen samt hvordan den er opbygget. Jeg vil inddrage evalueringsresultater for at illustrere hvorvidt Solkampagnen fører til adfærdsændringer hos befolkningen. Dog vil jeg undlade at gå i detaljer med solvaneanalysernes indhold. Interessekonflikten mellem Kræftens Bekæmpelse og politikerne er ikke kun baseret på Solkampagnen, men en konflikt vedrørende midler til diagnose og behandling af alle kræftformer Metode Jeg vil benytte mig af 5x5 modellen for at få et overblik over projektets indhold og omgivelser. Efterfølgende vil jeg udarbejde portrætmodellen for at klarlægge opmærksomhedspunkterne og vurdere kompleksiteten. Interessentanalysen skal bidrage til en forståelse af interessenterne som i dette tilfælde omfatter medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse, sundhedssystemet og samfundet, herunder borgerne, politikerne og kommunerne. Jeg vil benytte Gannt kortet som teoretisk udgangspunkt for en klarlægning af projektets milepæle. Af primære kilder vil jeg anvende Kræftens Bekæmpelses materiale om Solkampagnen. Af sekundære materialer anvender jeg bøger og internet Disposition Indledningsvis vil jeg redegøre for Kræftens Bekæmpelses vision og organisation og dernæst beskrive baggrunden for Solkampagnen. Efterfølgende vil jeg analysere projektets elementer, portræt og interessenter samt milepæle. Afslutningsvis vil jeg vurdere og diskutere projektets forløb. 3

5 2. Et liv uden kræft Kræftens Bekæmpelses formål er at bekæmpe kræftsygdomme og deres følgevirkninger, og organisationen arbejder indenfor tre hovedområder; forskning, forebyggelse og patientstøtte. 3 Kræftens Bekæmpelse lever hovedsageligt af bidrag fra deres mere end medlemmer og andre private sponsorer, og kun 5 % af midlerne kommer fra det offentlige Baggrunden for Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse iværksatte sammen med TrygFonden i 2007 Solkampagnen, som er planlagt til at løbe frem til I samarbejde med en række private og offentlige samarbejdspartnere sætter den fokus på sol og kræft i huden. Kampagnens overordnede sigte er at gøre den gode soladfærd nem og naturlig og klæde danskerne på med viden og en sund og hensigtsmæssig adfærd i solen 4 og med sloganet Skru ned for solen mellem 12 og 15 samt de fire solråd; siesta, solhat, solcreme og sluk solariet skal kampagnen ses som en venlig håndsrækning, der skal hjælpe danskerne med at færdes udenfor med omtanke, når sommersolen står højt. 5 Kampagnen skal kortlægge borgernes solvaner, således at Kræftens Bekæmpelse derigennem kan råde og oplyse danskerne, om hvordan de kan træffe nogle sunde valg. Det langsigtede mål for Solkampagnen er at reducere antallet i nye tilfælde, og forebyggelsesindsatsen er forankret på mange niveauer i samfundet. 6 Hvert år lanceres tre kommunikationsindsatser i forlængelse af hinanden, som forholder sig til UV eksponeringen fra tre kilder: - solferiekampagnen, som er rettet mod de danskere, som hver sommer holder ferie sydpå. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden samarbejder med lufthavne, rejseselskaber og flyselskaber om at videreformidle budskabet til de rejsende, - sommerkampagnen henvender sig til familier med børn og 3 Om Kræftens Bekæmpelse: Vision og formål 4 Om solkampagnen 5 Solbeskyttelse 6 Bilag 1: Materiale fra Kræftens Bekæmpelse 4

6 - sluk solariet-kampagnen, hvor den primære målgruppe er unge og deres mødre, og som lanceres i november Udover Trygfonden er en række andre partnere med i samarbejdet x5 modellen 8 I dette afsnit vil jeg ud fra 5x5 modellen analysere projektets fem elementer; projektopgaven, interessenterne, omgivelserne, ressourcerne og projektledelsen. Under hvert element har jeg fremhævet områder, som er interessante for projektet Projektopgaven Som nævnt i afsnit 2.1 er kræft i huden den hyppigste kræftform i Danmark, og derfor er projektets mål at ændre danskernes adfærd og informere om, hvordan de kan tilegne sig fornuftige vaner, når de opholder sig i solen. Omfanget af projektet kræver, at budskabet er velovervejet og simpelt. Det er et vigtigt budskab at formidle, så derfor skal det være let at forholde sig til. Hvert år er der en afgrænsning i form af fokus og tema: I 2007 var budskabet, at danskerne skulle skrue ned for solen ved at følge de fire solråd. I 2008 anvendte Kræftens Bekæmpelse fem kendte danskere som blikfang og dermed som motivation for danskerne til at finde deres egen måde skrue ned for solen på. Budskabet var det samme som tidligere, men vinklen var anderledes, da Kræftens Bekæmpelse forsøgte at inspirere danskerne. I 2009 var fokus at danskerne skulle undgå forbrændinger og solskoldninger ved blandt andet at tilmelde sig UV indexet. I 2010 blev retorikken ændret, men forbrændinger og solskoldninger var stadig det centrale budskab. 9 7 Bilag 2: Samarbejdspartnere 8 Bilag 3: 5x5 modellen 9 Bilag 1: Materiale fra Kræftens Bekæmpelse 5

7 3.2. Interessenterne I dette projekt varetager interessenterne flere roller; at sikre accept, levere viden og kunnen, ressourceydelser, herunder finansiering samt brugere af produktet. Disse roller har indflydelse på, hvordan projektet formes og modtages af omverdenen. Projektlederen skal derfor undersøge disse funktioner med henblik på at tilgodese de involverede parters mål og behov. I kapitel 4 vil jeg udarbejde en interessentanalyse for at klarlægge interessenternes roller og forhold Omgivelserne Produktet i denne sammenhæng er formidlingen af budskabet og på længere sigt et mål om at reducere væksten i antal nye tilfælde. Det er unikt, idet danskerne ikke kan vurdere egenskaberne og kvaliteterne og dermed sammenligne det med andre lignende produkter. Derfor er der ikke konkurrenter, der skal tages hensyn til, men derimod danskernes bevidsthed og påvirkelighed. Sidstnævnte er forudsætninger som Kræftens Bekæmpelse ikke er herre over. Derfor skal organisationen være opmærksom på eventuelle ændringer i disse forhold Ressourcerne I dette projekt er der behov for kompetencer og ressourcer. Medarbejderne skal besidde en viden og kunnen, således at de kan videreformidle fakta og informere danskerne korrekt. Ligeledes fordrer projektet penge. Kommunikationsmidlerne, herunder reklame og TV er dyre poster, og da disse er blikfang for kampagnen er det nødvendigt at budgettet tillader eventuelle buffere, så det ikke bliver nødvendigt at gå på kompromis Projektledelsen Grundet Solkampagnens langsigtede mål er det essentielt at planlægning, organisering, styring og ledelsen af projektet ikke mister fokus. Produktet kan ikke efterfølgende ændres for at tilgodese kundernes behov og ønsker, så derfor skal projektet styres i forhold til målsætning, kvalitet, indsats og hvordan interessenterne agerer. 6

8 Eftersom interessenterne spænder fra en medarbejder hos Kræftens Bekæmpelse til politikerne kræves en effektiv kommunikation med alle parter, så man kan imødekomme modstridende interesser. Undervejs i projektet vil det være hensigtsmæssigt at justere målgruppen på baggrund af eventuelle solvanenaalyser 10 for at målrette kommunikationen, så budskabet er forenelig med målgruppens alder og familiære forhold. Ligeledes vil det medvirke til en større forståelse for interessenternes opførsel, hvis der reflekteres over, hvordan disse bliver påvirket af kampagnerne. På denne måde kan man også drage nytte af erfaringerne i andre projekter og lave eventuelle ændringer. 4. Interessentanalyse Som omtalt tidligere er projektets langsigtede mål at reducere antallet af danskere, der rammes af kræft i huden. Men der kan dog være faktorer, som kan være afgørende for hvorledes projektet udvikler sig. Derfor vil jeg i nedenstående afsnit identificere projektets interessenter samt deres position i forhold til projekt og derefter vurdere om der er eventuelle interessemodsætninger Identifikation af interessenterne Kræftens Bekæmpelse Opdragsgiveren på projektet er Kræftens Bekæmpelse. Projektlederen skal sørge for at projektets målsætning nås indenfor de opstillede tids- og ressourcerammer, og projektmedarbejderne leverer viden, indsats, ressourcer og kunnen til projektet. Ligeledes er der afdelinger, som yder assistance og ressourcer til projektet, det vil for eksempel være økonomiafdelingen. Projektgruppen skal markedsføre kampagnen og samtidig videreformidle budskabet via kommunikationsparametre Samarbejdspartnere TrygFonden er hovedsamarbejdspartner, og har siden 2007 støttet solkampagnen med ca. 10 millioner kroner. I samarbejdet indgår også Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Danske Dermatologer og DMI foruden en 10 Bilag 1: Materiale fra Kræftens Bekæmpelse 7

9 række private samarbejdspartnere. 11 Disse samarbejdspartnere er aktivt involveret i at formidle budskabet til danskerne. De bidrager i form af udsendelse af materiale, sponsorering af rejser, oplysning om UV indexet og udlodning af præmier i forbindelse med konkurrencer Samfundet Tal viser, at i dag er der dobbelt så mange danskere, der får kræft i huden end for 20 år siden. 12 Udover at ramme den danske befolkning påvirker kræft også samfundet politisk, videnskabeligt såvel som økonomisk Befolkningen Målet med Solkampagnen er at påvirke befolkningens adfærd og motivere dem til bedre solvaner. Danskerne anvender projektets resultat, og Kræftens Bekæmpelse skal derfor tilrettelægge budskab, virkemidler og indsats afhængigt af danskernes kendskab og vidensniveau. Det er formidlingen af budskabet, der er afgørende for om projektet kan opfattes som en succes Sundhedssystemet En kræftdiagnose kræver behandling, og eftersom kræft i huden er den hyppigste kræftform, er den dermed også den dyreste for samfundet. Den antages at koste det danske sundhedssystem et trecifret millionbeløb på baggrund af beregninger fra Tyskland, Australien og Sverige Politikerne Siden år 2000 har politikerne vedtaget tre kræftpakker, som skal forbedre behandlingen af danskere, som diagnosticeres med kræft. 14 Med kræftplan III, som blev vedtaget i november 2010, blev der afsat yderligere 800 millioner kroner til kræftområdet Kommunerne Ifølge Kræftens Bekæmpelse har kommunerne et ansvar overfor borgernes sundhed, og derfor spiller de en central rolle i forebyggelsen af kræft. I Kræftplan III opfordrer regeringen kommunerne til at fjerne muligheden for at 11 Bilag 2: Samarbejdspartnere 12 Kommuner slukker solariet 13 Omkostninger ved kræft i huden 14 Kræft presser økonomien 15 Flere overlever kræft og hjertesygdomme 8

10 danskerne kan benytte solarier i offentlige svømmehaller, idrætsanlæg og øvrige offentlige bygninger. Derved inddrages de i kampen mod kræften, og stilles ligeledes til ansvar for aktivt at gøre en indsats Potentielle interessekonflikter og interessesammenfald Projektledelsens adfærd i konfliktsituationer vil ofte være at skabe dialog og iscenesætte løsningsprocesser, som tilgodeser interessenternes behov og forventninger. Nedenstående illustrerer en interessekonflikt mellem Kræftens Bekæmpelse og politikerne Kræftens Bekæmpelse og politikerne Kræftens Bekæmpelse søger at påvirke politikerne til at tage bestemte sager op eller give offentlige tilskud. Kræftens Bekæmpelse og politikerne har dog modstridende interesser, da politikerne kan have forbehold og moralske grunde til at være tilbageholdende med lovgivning på området, for eksempel danskernes solarieforbrug. Kræftens Bekæmpelse foretager undersøgelser i samråd med for eksempel WHO for at underbygge deres argumenter, og sikre at politikerne lytter og ser på sagen med alvor. Kræftens Bekæmpelse ønsker et liv uden kræft, men for politikerne er der også økonomiske overvejelser, som kan bremse udviklingen. Ifølge projektchef Anja Philips hos Kræftens Bekæmpelse bliver politikerne nødt til at lovgive på området for danskernes solarievaner. Politikerne må snart tage bindet fra øjnene og indse, at der er behov for en aldersgrænse for brugen af solarium. Ellers vil modermærkekræft blandt unge eksplodere. 16 Men de møder modstand fra regeringen, da de vurderer, at det er danskernes personlige ansvar, hvorvidt de vil gå i solarium eller ej. Men ifølge Anja Philip svigter politikerne deres ansvar, når de ikke vil lovgive på området. Hun fortsætter: "Unge spekulerer ikke over dødelighed. Vi tænker bare på, hvad der er in lige nu. Derfor bliver politikerne nødt til at sætte grænser for de unges skyld. Jeg håber, at de sundhedsfaglige argumenter får lov til at vinde over de politiske i debatten." Vil have solarier forbudt for unge 17 Vil have solarier forbudt for unge 9

11 Nedenstående er et eksempel på en interessekoalition ved, at Kræftens Bekæmpelse tilbyder kommunerne muligheden for at integrere kampen for kræft i hverdagen Kræftens Bekæmpelse og kommunerne Solkampagnens initiativ; kommunemappen er et tilbud til kommunerne. Den skal hjælpe dem til at integrere forebyggelsen af kræft i hverdagen, og ligeledes oplyse danskerne om hvordan de kan opholde sig sikkert i solen. De skal være et foregangseksempel for kampen mod kræft. Når vi nu ved, hvor farlige solarierne er, kan vi kun opfordre til, at kommunerne lukker dem hurtigst muligt. Det er jo kommunerne, der har ansvaret for borgernes sundhed, og derfor spiller de en central rolle i forebyggelsen af kræft i huden. 18 Kommunerne udviser stor interesse og initiativ, særligt ved at forbyde kommunens solarier. Der er sket en fordobling af antallet af tilfælde af kræft i huden, og vi er som kommune nødt til at handle for at bremse den negative udvikling. Og det er jo ikke ansvarligt, at kommunen tjener penge på noget, der gør borgerne syge. Selvom vi ikke har mulighed for at forbyde de private solarier, så sender vi, ved at slukke for kommunens solarier, et klart signal om, hvor skadeligt solariebrug er. 19 Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har en tredjedel af kommunerne truffet en beslutning om at slukke de offentlige solarier. 5. Portrætmodellen Portrætmodellen identificerer projektets opmærksomhedspunkter og centrale problemstillinger i projektforløbet. Analysen af projektets portræt vil bidrage til en forståelse af kompleksiteten og derved projektets udfordringer. Jeg vil i nedenstående analysere eventuelle tekniske vanskeligheder; vanskeligheder med at demonstrere forretningsskabelse; organisatoriske vanskeligheder samt vanskeligheder med at afveje interessenternes synspunkter og interesser. 18 Kommunerne slukker for solariet 19 Kommunerne slukker for solariet 10

12 5.1. Det tekniske perspektiv Da projektets produkt ikke er håndgribeligt, men et budskab, som skal formidles til borgerne vil der ikke være væsentlige tekniske punkter, som kræver opmærksomhed. Rammerne for projektet er defineret og produktmålet er klart. Jeg værdisætter dette område til 1, da der ikke er usikkerheder og udfordringer forbundet med det tekniske billede Det forretningsmæssige perspektiv Projektets omfang og ambitionsniveau er lagt fast. Det langsigtede mål er som tidligere omtalt at reducere antallet af nye tilfælde, og løbende evalueringer og tilpasninger af budskaberne og virkemidler opretholder niveauet og sikrer, at projektmedarbejderne arbejder effektivt og resultatorienteret. Interessenterne støtter op omkring projektet, og er bevidste om essensen ved projektets budskab. Derved er der også en villighed til at skaffe projektet de nødvendige ressourcer. TrygFonden har bevilliget yderligere 73 millioner kroner over de næste fire år til Solkampagnen. 20 Med tre årlige kampagner fordrer det tilrettelæggelse og styring, og samtidig kræver det tempo, da budskaberne skal tage højde for danskernes solvaner og tilpasse kommunikationen derefter. Det kræver fleksibilitet, da Kræftens Bekæmpelse skal evaluere kampagnerne løbende, og fokusere på danskernes behov. Grundet forholdsvis stabile forretningsmæssige forhold vurderer jeg forretningsbilledet til Det organisatoriske perspektiv Projektopgavens kompleksitet kan være en udfordring, da det er vanskeligt at forudsige, hvordan danskerne vil fortolke budskabet, og hvorvidt de vil ændre deres solvaner baseret på Kræftens Bekæmpelsens råd. Så der er en usikkerhed forbundet med projektopgaven, idet det er en omfattende og 20 Solkampagnen

13 krævende opgave at skabe en forståelse hos danskerne og en vilje til at ændre adfærd, når de opholder sig i solen. Dette kræver derfor, at budskabet er forståeligt. Fremgangsmåden fordrer trinvis afprøvning af budskaberne, så de retter sig mod målgruppen, og hele tiden sikrer at kommunikationen er tilpasset aldersgrupperne. Grundet disse forhold værdisætter jeg det organisatoriske perspektiv til Det politiske perspektiv Projektmålene er i samklang ved at kampagnerne komplementerer hinanden, og målgrupperne justeres ligeledes løbende. Der er divergerende opfattelser af hvor ressourcerne anvendes bedst og hvordan, og dette fordrer, at Kræftens Bekæmpelse foretager analyser af interessentforholdene, og sigter mod at etablere koalitioner, som kan bidrage til projektets succes. Fremgangsmåden påvirkes af disse modstridende interesser, men Kræftens Bekæmpelse skal sørge for at projektmålet ikke domineres eller bremses af disse konflikter. Solkampagnen er dog ikke afhængig af offentlige midler for at fuldføre projektet. På baggrund af disse faktorer værdisætter jeg det politiske perspektiv til Gannt skema 12

14 Gannt skemaet illusterer projektets milepæle og indsatsområder. Kræftens Bekæmpelse udfører hvert år undersøgelser af danskernes solvaner, som skal give organisationen et billede af deres holdninger og viden om solbeskyttelse. 21 På baggrund af disse resultater vurderer Kræftens Bekæmpelse, hvor der er behov for særlig opmærksomhed, og samtidig om der ses en ændring i danskernes solvaner. Som aftalt i afsnit 3.1 ændrede Kræftens Bekæmpelse budskabet i Dette var på baggrund af analyser af kampagnen i 2009, da denne ikke havde formået at ændre antallet i antallet af solskoldninger i forhold til året før. Ligeledes erfarede organisationen at danskernes definition af solskoldninger påvirkede deres opfattelse af hvornår det var farligt at opholde sig i solen. Derfor så de sig nødsaget til at tilpasse sig, hvordan danskerne agerede. De vurderede at andre virkemidler skulle tages i brug for at ændre denne adfærd. Så førend at projektet kunne fortsætte, var projektlederen nødt til at revurdere hvilke tiltag og argumenter, der kunne ændre disse tal. 7. Vurdering af projektforløbet samt projektlederens rolle Jeg vil i dette afsnit vurdere om projektforløbet er i overensstemmelse med projektmålet, herunder særligt om projektlederen med tanke på projektets kompleksitet har grebet projektet fornuftigt an i relation til teorien Projektets forløb Denne fremgangsmåde er baseret på at projektets løsning må skabes i flere tempi. Som før omtalt er det et omfattende projekt, og derfor skal Kræftens Bekæmpelse nænsomt men effektivt prioritere budskaberne. Projektlederen skal løbende foretage solvaneanalyser, og dernæst forholde sig til undersøgelsernes resultater for at sikre at kommunikationen tilpasses danskernes behov. Analyserne er essentielle for at måle hvorvidt kampagnen fører til adfærdsændringer hos befolkningen. 22 Kræftens Bekæmpelse samarbejder tæt sammen med for eksempel australske kræftforeninger og 21 Forskning og viden 22 Om Solkampagnen 13

15 andre internationale organisationer, såsom WHO. 23 har et tæt samarbejde med de australske kræftforeninger og andre internationale organisationer, f.eks. WHO (World Health Organisation). Det betyder at informationen, som Kræftens Bekæmpelse udsender er baseret på valid og veldokumenteret forskning Projektlederes rolle 24 Projektleder på Solkampagnen kræver de rette kompetencer og ekspertise, og det er essentielt, at vedkommende ligeledes kan være leder for projektmedarbejderne. I dette afsnit vil jeg diskutere hvilke evner denne projektleder skal besidde. Ledelsesopgaven indebærer følgende områder 25 : Ledelse af opgaven: Dette indebærer, at projektlederen har overblik og sikrer, at der er en sammenhæng mellem delmålene. Indadvendt ledelse: Det er vigtigt at projektlederen motiverer og har tillid til projektmedarbejderne. Ydermere skal vedkommende videreformidle informationer, og sørge for at projektmedarbejderne inddrages i processen. Uddelegering af opgaver og sikre en effektiv kommunikation blandt projektmedarbejderne. Udadvendt ledelse: Projektlederen skal fremstå som være troværdig og professionel. Med tanke på Kræftens Bekæmpelses image og status er det vigtigt, at projektlederen er talsmand for organisationen og udviser autoritet og kontrol. Projektstyring: Projektlederen skal ligeledes styre projektet og sikre fremdriften i projektet. Vedkommende skal lede arbejdet og sørge for at eventuelle konflikter ikke påvirker projektet eller interessenterne. Ressourceledelse: Projektlederen skal planlægge og styre projektets 23 Om Solkampagnen 24 Bilag 4: Projektleders fem ledelsesområder 25 Mikkelsen, Hans et al (2007): Grundbog i projektledelse, side

16 ressourcer. Hvis der er behov for yderligere midler, er det væsentligt, at projektlederen er i stand til at vurdere, hvilke konsekvenser det eventuelt kan have. 15

17 8. Konklusion Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark og lige nu lever danskere med sygdommen. Derfor lancerede Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med TrygFonden i 2007 kampagnen Skru ned for solen mellem 12 og 15. Solkampagnen skal oplyse danskerne, om hvordan de kan omgås solen med sund fornuft og dermed ændre deres adfærd. Kampagnen henvender sig til flere målgrupper, som løbende justeres afhængigt af resultaterne af solvaneanalyserne, som Kræftens Bekæmpelse udarbejder flere gange om året for at klarlægge kampagnens effekt. Projektets interessenter omfatter Kræftens Bekæmpelse, samarbejdspartnere, samfundet, herunder befolkningen, sundhedssystemet og politikerne. Disse interessenter ønsker at nedbringe antallet af danskere, der får kræft i huden, men indbydes kan der være interessekonflikter, som fordrer planlægning og styring fra projektlederens side. Det er særligt det organisatoriske og politiske perspektiv, som Kræftens Bekæmpelse skal være opmærksomme på. Det skyldes kompleksiteten ved videreformidle fakta om solens skadelige stråler, og samtidig informere borgerne om hvorledes de kan passe på deres hud. Ligeledes er der modstridende interesser ved, at politikerne er tilbageholdende med at donere midler til området samtidig med at Kræftens Bekæmpelse kan fremvise beviser for at antallet af danskere med kræft i huden stiger. Projektets forløb vidner om et behov for en iterativ fremgangsmåde, som gør det muligt for projektlederen løbende at tilpasse målgruppe, budskab og markedsføring efter danskernes kendskab til kampagnen. Ved at analysere danskerne solvaner kan Kræftens Bekæmpelse justere kommunikationen. Kravene til projektlederen indebærer en evne til at kommunikere med medarbejderne samt interessenterne professionelt og være i stand til at styre projektet mod målet. Samtidig skal projektlederen motivere og lede medarbejderne, og sørge for at koordinere opgaverne mellem medarbejderne, som besidder de nødvendige kompetencer. 16

18 9. Litteraturliste Bøger Mikkelsen, Hans et al (2007): Grundbog i projektledelse. 9. udgave Ettrup, Flemming (2009): Projektledelse overblik og indblik. 1. udgave, 1 oplag. Internet Cancer.dk Hver femte bliver forbrændt på solferien tm Kommuner slukker solariet et.htm note Nyheder: Presseklip Skru ned for solen.dk: Unikke forhold ved den danske kampagne +unikke+forhold+ved+den+danske+kampagne.htm Om solkampagnen +- +en+praesentation.htm?nrmode=published&nrnodeguid=%7b2b c12-4c5a eb39e1b7b99%7d&nroriginalurl=%2fskrunedforsolen%2fom%2bsolk ampagnen%2f&nrcachehint=guest Solbeskyttelse forebygger kræft i huden r+kraeft+i+huden/solbeskyttelse+forebygger+kraeft+i+huden.htm Sikker i solen med UV index Omkostninger ved kræft i huden ft+i+huden.htm Forskning og viden htm?nrmode=published&nrnodeguid=%7b1e d7f- 17

19 DC0FCF65894A%7d&NRORIGINALURL=%2fskrunedforsolen%2fforskning%2 bog%2bviden&nrcachehint=guest (20. februar 2011): Kræft presser økonomien (13. marts 2010): Regeringen ser med nye øjne på kræften Flere overlever kræft og hjertesygdomme et.aspx Vil have solarier forbudt for unge Regioner ryster på hovedet af Kræftplan III 18

20 Bilag 1: Materiale fra Kræftens Bekæmpelse BAGGRUND Kræft i Huden er Danmarks hyppigste kræftform både blandt unge og ældre - og samtidig også den hastigst stigende kræftform. Kausaliteten er enkel: Jo flere solskoldninger og jo højere livstidsdoser af UV-stråling jo mere kræft i huden. Det langsigtede mål for Solkampagnen er at bremse allerhelst reducere - den stærke vækst i antal nye tilfælde. Grundlæggende er vores forebyggelsesindsats på solområdet bredt forankret på mange niveauer i samfundet. Danskerne møder solbudskaberne i deres hverdag og fritid, og formidlingen finder sted på individuelt, lokalt, kommunalt og nationalt niveau. Politisk arbejdes der både nationalt og kommunalt med det formål at få skabt lovgivning på solarieområdet og strukturelle forandringer på kommunalt plan. Arbejdet for strukturelle forandringer og lovgivning er langsigtet og kan ikke stå alene. Det er ikke muligt at ændre danskernes adfærd udelukkende ved hjælp af lovgivning og generel information, og det er derfor nødvendigt at gennemføre kampagner, der søger at påvirke holdninger og adfærd. Overordnet er det relevant for Solkampagnen at forholde sig til UVeksponering fra tre kilder i Danmark. Den naturlige sol om sommeren (april-september) Sol på solferier Uv-stråling fra kunstige kilder, primært solarier. Sommerkampagnen er den del af indsatsen for den adfærdsændrende kommunikation, som især har til formål at huske på og motivere danskere til mere fornuftige solvaner i den naturlige sol om sommeren i Danmark. Hvad forklarer stigningen af kræft i huden 1. Den samlede mængde af stråling man får gennem livet Nogle epidemiologiske studier peger på, at risikoen for hudkræft påvirkes af den samlede mængde af UV-stråling, som man får gennem livet (livstidseksponeringen). Denne sammenhæng er meget klar for pladecellekræft (Indsæt kilde!!!), men mere kompliceret for de andre typer af kræft i huden. 2. Høje, pludselige doser Modermærkekræft i huden hænger sammen med, om man får høje, pludselige doser og fx oplever solskoldninger. Især de to kræftformer modermærkekræft og basocellulær hudkræft menes at kunne forklares med dette. 3. Solskoldninger Der er overvejende epidemiologisk evidens for, at der er en sammenhæng mellem solskoldninger og kræft i huden. Der gælder både skoldninger i barndommen og skoldninger i voksenlivet. Nogle studier tyder på, at skoldninger i barndommen har størst betydning, mens skoldninger i voksenlivet ikke har så stor betydning. Omvendt er der også foretaget studier, der viser at det har en multiplicerende effekt for risikoen at have skoldninger i voskenlivet, hvis man har oplevet det i barndommen. 4. Børn og UV-stråling Der er stærke beviser for, at der er en sammenhæng mellem UV-stråling i barndommen og risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Ovenstående 4 punkter øger således risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Ved at fremme en mere fornuftige solvaner i den danske befolkning, vil vi på sigt kunne se færre tilfælde af kræft i huden 19

21 Kommunikation vil sætte fokus på, at fomidle at skoldninger og forbrædninger er forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft i huden. Fokus på skoldninger og forbrændinger i kommunikationen er stadigvæk det vigtigste budskab. Vi når længst med vores forebyggelsesindsats, hvis vi kan nedsætte antallet af skoldninger hos danskerne, da der er en direkte sammenhæng mellem skoldninger/forbrændinger og risikoen for at udvikle basalcellekræft og melanom. 44% af danskerne oplever stadigvæk at blive solskoldet hen over sommeren, og 33% oplever, at deres yngste barn bliver skoldet. Kampagneaktiviteter 2007, 2008, 2009 og 2010 I 2007 var hovedbudskabet, at danskerne skulle skrue ned for solen mellem kl. 12 & 15 ved at følge vores 4 solråd (de 4 S er).allerede efter det første års kampagne, var der et højt kendskabsniveau til kampagnens budsakver. gik klart igennem hos danskerne, og derfor besluttede vi at nuancere budskaber i I 2008 satte majkampagnen fokus på, hvordan fem kendte danskere skruer ned for solen for derigennem at motivere danskerne til at finde deres egen personlige måde at skrue ned for solen på. Temaet for kampagnen i 2008 var derfor Min Måde. I kampagnen blev kendtes solhistorier historier, der viser god adfærd i solen - med gode råd og viden om, hvordan danskerne får det gode fra solen på en hensigtsmæssig måde. En af hovedtankerne bag Min Måde var at vise, at der ikke kun er én rigtig måde at solbeskytte sig, men at der er mange måder, der er rigtige. I 2009 blev der brugt færre midler på at kommunikere solbudskaberne sammenligned med de foregående år. Kun 40 % af det samlede budget i 2009 blev brugt på direkte formidling af forebyggelses budskaber. Det resterende budget blev brugt til at markedsføre Solkampagnens UV-index service. Det centrale budskab kampagne 2009 var, at danskerne skulle undgå forbrændinger og skoldninger. Det faktum, at vi gennem i 2008 og 2009 flyttede det primære fokus fra solrådene til at kommunikere andre forebyggelsesbudskaber, har haft konsekvenser for danskernes evne til at erindre solrådene. Evalueringsresultater 2009 Majkampagnen satte i 2009 fokus på solskoldninger, idet solskoldninger øger risikoen for at udvikle kræft i huden. Formålet med indsatsen var at nedbringe antallet af solskoldninger samt genere et fundament for individbaseret kommunikation. Et højt kampagnekendskab i befolkningen Kendskabet til Solkampagnen er steget i 2009 fra et allerede højt kendskabsniveau i 2007 og I alt angiver 72 % af respondenterne i 2017, at de har set eller hørt en kampagne, der beskriver, hvordan man beskytter sig mod solens stråler, mens 82 % af respondenterne hjulpet angiver, at de kender kampagnes slogan Skru ned for solen mellem 12 & 15. Specielt kvinderne har et højt kampagnekendskab. Befolkningen kender og efterlever kampagnens solråd Næsten en fjerdedel (23,9 %) kan uhjulpet huske mindst tre at kampagnens solråd, hvormed 2017 målsætningen om, at en fjerdedel af respondenterne skal kunne nævne tre af solrådene er er indfriet. Det er specielt kvinderne, der 20

22 kender solrådene. Det uhjulpne kendskab til de tre solråd siesta/skygge, solhat/tøj og solcreme er faldet fra 2007 og 2008 til 2009, hvilket formentligt kan tilskrives, at der ikke har været fokuseret så meget på kommunikationen af solrådene som de foregående år. Evalueringen viser, at 81 % af de adspurgte efterlever mindst et af Solkampagnens solråd. Specielt efterleves solrådene om at søge skygge og bruge solcreme. Evalueringen peger endvidere på, at det særligt er kvinder og småbørnsforældre, som beskytter sig i solen. Ændring af adfærd på baggrund af kampagnen En sjettedel af interviewpersonerne (16 %) angiver, at kampagnen har været med til at ændre deres adfærd specielt i form af at søge skygge mellem 12 & 15. Det er især kvinder og aldersgruppen årige, der oplever, at kampagnen har påvirket dem til at ændre deres adfærd i solen. Denne oplevelse af at have ændret adfærd, kan dog ikke aflæses i at der er færre, der har oplevet solskoldninger. Stor opbakning til UV-indexet I 2008 var der ca personer, der havde tilmeldt sig UV-indexet. En af målsætningerne med Majkampagnen 2009 var bl.a. at opnå nye tilmeldinger til UV-indexet. Antallet af tilmeldinger til UV-indexet var konstant stigende i perioden fra maj til og med juli 2009, og i alt personer var i slutningen af sommeren 2009 tilmeldt UV-indexet. På baggrund heraf er målsætningen om antal tilmeldinger til UV-indexet indfriet. Solskoldninger i fokus Majkampagnen satte i 2009 fokus på solskoldninger, idet solskoldninger særligt øger risikoen for at udvikle hudkræft[1]. Solundersøgelsen 2008 viste, at en stor del af danskerne oplever skoldninger i løbet af sommeren; 44 % af de årige blev solskoldede på et tidspunkt i løbet af sommeren 2008, og 33 % oplevede, at deres yngste barn blev skoldet i samme periode. Dette til trods for, at tidligere års kampagneevalueringer har vist et generelt højt kendskab til Solkampagnens solråd og budskaber om solsikker adfærd. Tallene for solskoldninger i 2009 har ikke ændret sig fra niveauet i 2008., Justering af målgruppe De grundlæggende forebyggelsesbudskaber i 2009, blev kommunikeret til målgruppen kvinder i alderen 25-45, der solbader, da vi i vores solvaneanalyse så vi at der var en sammenhæng mellem dem der solbader og dem der bliver solskoldede. Målgruppen har de tidligere år været familier med hjemmeboende børn. Fremadrettet vil den primære målgruppe for Sommerkampagnen igen blive familier med hjemmeboende børn. P med børn under 18 år. Da børn er den mest udsatte gruppe, de opholder sig udendørs mange timer i hverdagen og fritiden og kan vi få solbeskyttelse til at blive en naturlig del af børns hverdag om sommeren, vil de forhåbentlig videreføre denne adfærd videre i deres voksende liv. I forhold til tidligere skal vi forsøge at tænke familien som helhed. Kampagnekommunikationen skal være rettet mod hele familiens solsikkerhed, fx ved at fremhæve at ansvarsbevidste forældre går forrest med solbeskyttelse og er forbilleder for deres børn. 21

23 Justering af målgruppes vidensniveau Vi har gennem fokusgrupper identificeret, at der er et gab mellem en rigtig soladfærd og målgruppens opfattelse af en rigtig soladfærd. De oplever at daglige rutiner fungerer godt, men at risikotiden er weekender og feretid, grundet manglende rutiner. Tror at solrådene er valgfrie >< Ved ikke at solrådene er prioriterede, og at brug af solrådene i kombinationen er mest optimalt Tror at solcreme retfærdiggør solbadning også overdrevet solbadning bruger solcreme til at forlænge tiden i solen >< Solcreme skal bruges der hvor tøjet ikke dækker og man bør aldrig ligge og stege i solen. Man skal være rød før man bliver brun >< Ved ikke at rødme/skoldninger er farlige Bliver ude til huden er rød el. beskytter sig først når huden bliver rød >< Ved ikke at rødmen er forsinket Arbejder ihærdigt på at blive brun >< Ved og vil ikke erkende, at hudtype 1+2 ikke kan blive brune. Kikker ud af vinduet om morgen, for at vurdere solens styrke i løbet af dagen >< Kontrollere solens styrke via UV-indexet. Kommunikation / Brief Vi skal flytte opfattelsen af solbadning fra at være drevet af NYDELSE OG VITALITET til at være drevet mere af SIKKERHED. At være udenfor skal stadigvæk være sjovt, men drevet af behov for kontrol. Vi ønsker ikke, at danskerne bliver grebet af stemningen og glemmer alt om at beskytte sig. Vores målgruppe skal undgå en risikofyldt adfærd og RØD hud ved at: Være i stand til at kontrollere sin adfærd Agere rigtigt og fornuftigt i forhold til solrådene Undgå fysisk smerte og frygt Prioritering ift. betydning og forandringspotentiale: Vi kan ikke fortælle den fulde historie på én gang. Dertil er den alt for omfattende. Så vi må prioritere budskaberne, starte med de vigtigste og bygge dybde over tid. Og vi må erkende, at der stadigvæk er et stort gab mellem rigtig soladfærd og målgruppens opfattelse af rigtig soladfærd. Vi vil i 2010 primært prioritere følgende handlingsmål: Der er behov for viden, om hvad der er risikoadfærd Rød hud er skadet hud! Vores handlingsanvisende slogan og solråd skal forsat være omdrejningspunkt i alle kampagneelementer men målgruppen skal vide, at solrådene skal bruges i kombination. Vi skal påvirker målgruppens værdier og holdninger, ved at skabe en stemning i kampagnen: o Der giver incitament til at have en solrigtig adfærd og dermed et sundt menneske. 22

24 o Målgruppen skal opleve at glæden ved solen ikke forpurres af fornuftig og kontrolleret adfærd i solen INDSATS Det centrale budskab i sommerkampagnen2009 var, at danskerne skulle undgå forbrændinger og solskoldninger. Trods indsatsen, så vi ikke ændringer i antallet af skoldninger i 2009 i forhold til i 2008, hverken på befolkningsniveau eller for kampagnens målgruppe. Blandt danskerne blev 44 % solskoldet i løbet af sommeren Fra kvalitative studier vedrørende solvaner, har vi erfaret, at kampagnens definition på solskoldet ligger et stykke væk fra den almindelige befolknings opfattelse. I faglige termer ses solskoldet hud, som hud, der er rødt 12 timer efter soleksponingen. Hverdagsopfattelserne af solskoldet hud, tyder vores interviews på, er dog nok nærmere egentlige forbrændinger med blærer på huden og hud, der falder af i store flager. Generelt er folk ikke opmærksomme på, at også mildere reaktioner såsom rødme, er tegn på, at huden er blevet skadet. Budskabet om solskoldninger bør stadig være et centralt budskab kampagens kommunikation, dels fordi der er en direkte sammenhæng mellem antallet af skoldninger og risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet, og dels fordi så mange danskere oplever at blive forbrændte i løbet af sommeren. Mekanismer til forandring Vi har derfor ændret retorikken i I stedet for at bruge termen skoldninger, vil kampagnen kommunikerer RØD HUD ER SKADET HUD. Vi mener at vi rent fagligt godt kan forsvare at tale om RØD HUD, da en solskoldning/forbrænding kan defineres som enhver form for rødme, ubehaglighed, smerte eller blære på huden, der varer længere end 12 timer. Sommerens budskab rød hud er skadet hud er et enkelt og let forståeligt budskab, som formentlig vil være en overraskende sandhed for mange. Vi anbefalerderfor at gøre denne nye information til vores bærende og dermed primære budskab i kommunikationen Mange danskere har oplevet at være solskoldet på deres egen krop. Vi har derfor netop taget udgangspunkt i kroppen og anvendt den effekt, der opstår, når et område af kroppen bliver udsat for solskoldning. kampagnes budskab bliver i kampagnen "skrevet" på særligt udsatte kropsdele, hvilket skaber en synlig afgrænsning mellem rød og hvid hud. Vi håber, at denne visuelle effekt vil være et stærkt kommunikationsmiddel til at skabe forståelse og måske ændre adfærd. Solrådene bliver det sekundære budskab i sommerens kampagne, men i kommunikationen bliver det tydeliggjort, at solrådene skal bruges i kombination ved at tilføre et "+" mellem hvert råd. Efter solrådene med + i mellem påstår vi, at det bliver en god sommer, ved at afslutte solrådene med et lighedstegn (=) efterfulgt af "en god sommer". Målgruppen skal på sigt opleve at glæde ved solen ikke forpurres af en fornuftig og kontrolleret soladfærd og at der er et incitament få en solrigtig adfærd. Vi forsøger at fremme dette i brødteksten ved blandt andet at skrive; Når huden bliver rød efter en tur i solen er det ikke et sundhedstegn, men fordi den er blevet skadet i solen. Heldigvis er det nemt at forebygge solskadet rød hud og samtidig nyde sommeren. 23

25 Den primære målgruppe er forældre år med børn under 18 år Det handler grundlæggende om at lave målrettet kommunikation vi ville gerne nå alle, men det kan vi simpelt hen ikke, del på grund af økonomi og dels fordi kampagnebudskabet og udtrykket vil variere meget afhængig af hvilken målgruppe du kommunikere til. Som det fremgår af den sendte information startede kampagnen i Så kampagnen har ikke været i gang særlig længe, når vi taler forebyggelses kampagner. Det taler lang tid at ændre holdninger, værdier og adfærd. Så sammenholder vi de økonomiske ressourcer vi har til rådighed og hvor vi har størst forebyggelses potentiale, så er det hos børn og unge under 18 år. Unge har den værste soladfærd, men de er meget vanskelige at få deres opmærksomhed. Australien har kørt kampagner de side 30 år og det er endnu ikke lykkes dem at finde det rigtige kommunikationsværktøj til denne målgruppen. Vi vil forsøge at indled et forebyggelses initiativ til målgruppen i år, for at få en fornemmelse af hvorledes de unge i Danmark tænker og handler i forhold til sommersolen og solbeskyttelses redskaber. 24

26 Bilag 2: Samarbejdspartnere 25

27 26

28 27

29 28

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN?

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Kampagneevaluering Workshop

Kampagneevaluering Workshop Kampagneevaluering Workshop 1 2 Dagens Program Evidensbaseret forebyggelse Gruppearbejde 1 Præsentation af Solkampagnen Evalueringstilgang Gruppearbejde 2 Opsamling diskussion/ eksempel 3 Evidens og handling

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Solkampagnens frivilligindsats 2009

Solkampagnens frivilligindsats 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solkampagnens frivilligindsats 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Forfattere: Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25 75 90) Lisbet

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet.

- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet. Et projekts portræt af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis - et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet. Indledning Projektlederen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015 IAA PRISEN 2014 Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen Den 16. februar 2015 BAGGRUND Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2012 en analyse af de 65 mest anvendte tatoveringsfarver på det danske

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Projektledelse Projekter Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer

Projektledelse Projekter Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer Projekt og Projektarbejdsformen Projektets grundelement opgaven, intessent, omgivels, ressourc, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe Projektled ledelsesopgav,

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere