KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den SEC(2000)1780 $5%(-'6'2.80(17)5$.200,66,21(167-(1(67(*5(1( 0,'79(-6(9$/8(5,1*$))(07(5$00(352*5$0 )25)256.1,1*2*7(.12/2*,6.8'9,./,1*

2 $5%(-'6'2.80(17)5$.200,66,21(167-(1(67(*5(1( 0,'79(-6(9$/8(5,1*$))(07(5$00(352*5$0 )25)256.1,1*2*7(.12/2*,6.8'9,./,1*,QGKROG 1. Indledning Opbygning Tredelingen: nøgleaktioner forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter - forskningsinfrastruktur Opdeling af temaprogrammerne horisontale programmer Direkte aktioner...4 Å 5HWQLQJVOLQMHU Generelle karakteristika Bidrag til løsning af økonomiske og sociale problemer Socioøkonomisk dimension Samspil med de andre fællesskabspolitikker Koncentration af mål og aktioner Gennemførelse Fleksibilitet og reaktionsevne Nøjagtighed og effektivitet Harmonisering af procedurerne og procedurernes enkelhed Transparens og brugervenlighed Rammeprogrammet og det europæiske forskningsrum

3 ,1'/('1,1* Midtvejsevalueringen af rammeprogrammet, der gennemføres i henhold til artikel 6 i afgørelserne (EF og Euratom) om femte rammeprogram, har været omfattet af retningslinjer fastsat af Kommissionen i dens meddelelse af 4. oktober 2000 "0RG HW HXURS LVNIRUVNQLQJVUXP: retningslinjer for Unionens fremtidige forskningsaktioner ( )". I dette arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene undersøges det i detaljer, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af femte rammeprogram. Ved denne evaluering har Kommissionens tjenestegrene taget udgangspunkt i evalueringspanelernes konklusioner på femårsevalueringerne af rammeprogrammet og særprogrammerne, i de eksterne tilsynsrapporter, i oplysninger indsamlet til den årlige rapport om Unionens FTU-aktiviteter og i deres egne analyser og vurderinger. Selv om rammeprogrammet er kommet halvvejs med lanceringen af forskningsaktionerne, befinder disse sig endnu kun i startfasen, og størstedelen vil blive videreført efter En undersøgelse af aktionerne på nuværende tidspunkt muliggør naturligvis ikke en vurdering af rammeprogrammets virkninger med hensyn til resultater inden for forskning og innovation. Den gør det dog muligt at foretage en vurdering af gennemførelsen indtil nu, navnlig i lyset af programmets nye opbygning, dets mål og retningslinjerne for dets gennemførelse. Den gør det ligeledes muligt at vurdere kvaliteten af de projekter, der er iværksat indtil nu og af, hvorvidt de svarer til de generelle retningslinjer i rammeprogrammet. Endelig gør en sådan undersøgelse det muligt at gennemføre en analyse af femte rammeprograms bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum. 23%<*1,1* 7UHGHOLQJHQ Q JOHDNWLRQHU ± IRUVNQLQJ RJ WHNQRORJLVN XGYLNOLQJ DI JHQHULVN NDUDNWHUIRUVNQLQJVLQIUDVWUXNWXU Femte rammeprogram er bygget op på en helt ny måde, og er inden for temaprogrammerne baseret på følgende tredeling: nøgleaktioner forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter støtte til forskningsinfrastruktur. Nøgleaktionerne skal sikre, at forskningsaktionerne fokuserer på udfordringer, der er vigtige for økonomien og samfundet. I de kontrakter, der indtil nu er indgået, tegner de sig for næsten 85% af temaprogrammernes ressourcer, hvilket svarer til den vejledende budgetfordeling for særprogrammerne. Forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter udgør et uundværligt supplement til nøgleaktionerne for prioriterede forskningsaktiviteter, som snarere er langfristede, og hvis resultater vedrører et bredt anvendelsesområde. Endelig har støtten til forskningsinfrastruktur hovedsageligt til formål at forbedre adgangen til disse infrastrukturer og fremme etableringen af netværk mellem dem på europæisk plan. De særlige karakteristika ved de projekter, der er lanceret inden for disse aktiviteter, analyseres i afsnit 3. 2SGHOLQJDIWHPDSURJUDPPHUQH±KRULVRQWDOHSURJUDPPHU De tre programmer vedrørende de "horisontale" aspekter har til opgave både at sikre kohærensen i og koordineringen af aktiviteterne under temaprogrammerne inden for disse områder og at gennemføre specifikke, supplerende aktiviteter. Sidstnævnte 3

4 opfylder generelt de fastsatte mål. De analyseres i afsnit 3. Til gengæld er de horisontale programmers koordineringsfunktion forblevet mindre udviklet på visse områder såsom kontrol med internationale forbindelser eller de innovative aspekter. Dette hænger til dels sammen med, at de tilsvarende funktioner i temaprogrammerne ikke er særligt veludviklede. Der er imidlertid blevet indført effektive koordineringsmekanismer for støtten for infrastrukturer, Marie Curie stipendierne, rammeprogrammets socioøkonomiske aspekter og de specifikke foranstaltninger til fordel for de små og mellemstore virksomheder. For de små og mellemstore virksomheder er der f.eks. blevet oprettet en enkelt skranke for henvendelser, der skal sikre information af SMV, modtagelse og kontrol af deres forslag samt drift af et net af specialiserede nationale kontaktpunkter. Denne koordinering bidrager til en god deltagelse fra SMV's side i specifikke foranstaltninger og til en vis grad i andre aktioner. Deres deltagelse overstiger således indtil videre langt det minimum på 10% af de finansielle bidrag til temaprogrammerne, som Europa-Parlamentet har krævet. 'LUHNWHDNWLRQHU De direkte aktioner gennemføres af Det Fælles Forskningscenter som led i dets nye opgave med at støtte Unionens politikker. Den eksterne videnskabelige revision af FFC's aktiviteter, som blev gennemført i 1999, og dernæst femårsevalueringen af rammeprogrammet har navnlig resulteret i følgende retningslinjer: Styrke høringen af samtlige brugere om udformning og gennemførelse af FFC's arbejdsprogram, hvilket vil gøre det muligt for FFC at koncentrere sine aktiviteter omkring de kompetenceområder, der bedst opfylder deres behov. Anvendelsen af konceptet med "søjler", der samler FFC's kompetenceområder omkring fire hovedemner (miljø, fødevaresikkerhed og kemisk sikkerhed, informationssystemernes- og tjenesternes pålidelighed, nuklear sikkerhed), fremmer en tværfaglig fremgangsmåde og bidrager til at udbrede kendskabet til centeret og til at styrke dets forbindelser til kunderne. I højere grad centrere FFC's aktiviteter omkring konceptet med et fælles videnskabeligt og teknisk referencesystem til støtte for Unionens politikker for bedre at opfylde de behov, som fællesskabspolitikkerne har. Uddybe og om muligt yderligere intensivere arbejdet med at etablere net mellem FFC's institutter og forskningscentre og universiteter i medlemsstaterne og indgåelsen af partnerskaber med den private forskning. Denne uddybning styrker FFC's meget større åbenhed over for samarbejde i de senere år. Å 5HWQLQJVOLQMHU 9LGHUHI UH GHQ VXSSOHUHQGH JHQQHPI UHOVH DI Q JOHDNWLRQHU RJ DNWLRQHU LQGHQ IRU IRUVNQLQJ RJ WHNQRORJLVN XGYLNOLQJ DI JHQHULVN DUW IRUEHGUH NRRUGLQHULQJHQ DI GH KRULVRQWDOH SURJUDPPHU Sn GH RPUnGHU KYRU GHQ HU PLQGUH XGYLNOHW IXOGI UH RPO JQLQJHQ DI ))&V DUEHMGH WLO SURMHNWHU GHU JHQQHPI UHV L QHW RJ VRP HU JUXSSHUHW RPNULQJ WHPDWLVNH HPQHU Vn FHQWHUHW EHGUH NDQ NRQFHQWUHUH VLQH DNWLYLWHWHURJVW\UNHVLQHIRUELQGHOVHUPHGFHQWUHWVEUXJHUH 4

5 *(1(5(//(.$5$.7(5,67,.$ %LGUDJWLOO VQLQJDI NRQRPLVNHRJVRFLDOHSUREOHPHU Femte rammeprograms største ambition er at bidrage til løsning af økonomiske og sociale problemer. Nøgleaktionerne opfylder dette mål i varierende grad afhængigt af emne og arbejdets tilrettelæggelse. "Problemløsning" kræver på mange områder en omfattende socioøkonomisk komponent (nøgleaktioner vedrørende aldring, støtte til udvikling af nye produkter og nye arbejdsmetoder, mobilitet og intermodalitet i forbindelse med transport, fremtidens by osv.). Denne fremgangsmåde har under alle omstændigheder ført til, at man er gået videre end til blot at finansiere projekter, så Kommissionen nu følger gennemførelsen og resultaterne af disse projekter. Det "teknologiske iværksættelsesprogram", der ledsager hvert enkelt projekt, og som revideres midtvejs og ved afslutningen af projektet, har således muliggjort et strengere tilsyn. Problemløsning har ligeledes gjort det muligt at udvikle tværfaglighed, for de sociale og økonomiske udfordringer ligger oftest på grænsen mellem flere videnskabelige og tekniske områder. Denne tværfaglighed findes fra starten i en række projekter med deltagelse af partnere, der er specialiseret inden for forskellige videnskabelige og tekniske områder. Tværfagligheden skabes ligeledes af den synergi, som nøgleaktionerne frembringer mellem forskellige projekter, der alle bidrager til det samme mål. Endelig er forskningspartnerskaberne på fællesskabsplan multikulturelle, idet de indebærer samarbejde mellem organisationer fra flere lande (fire i gennemsnit) og i størstedelen af tilfældene fra forskellige "verdener": offentlige og private enheder, virksomheder, forskningscentre og højere uddannelsesinstitutioner, SMV (21% af deltagerne) og store organisationer. 6RFLR NRQRPLVNGLPHQVLRQ Den socioøkonomiske dimension er blevet indført på tre niveauer i rammeprogrammet: I forbindelse med fastlæggelse af forskningsprioriteter. Temaprogrammerne og nøgleaktionerne er således blevet defineret på grundlag af en analyse af de prioriterede udfordringer for det europæiske samfund og den europæiske økonomi i henhold til bilag 1 i afgørelsen om femte rammeprogram. Arbejdsprogrammerne, hvori tilrettelægges hvert enkelt særprograms aktiviteter, udformes og revideres ligeledes med særlig hensyntagen til de socioøkonomiske aspekter. Ved udarbejdelsen af disse arbejdsprogrammer er der navnlig blevet taget hensyn til anbefalinger fra de 17 rådgivende ekspertgrupper, der er tilknyttet programmerne og nøgleaktionerne, og som har deltagelse af et stort antal eksperter inden for samfundsvidenskab og brugere af forskningen. I visse tilfælde har revisionen af arbejdsprogrammet for 2000 netop haft til formål at koncentrere forskningsaktiviteterne omkring de økonomiske og sociale aspekter (f.eks. nøgleaktionen "stigende gennemsnitsalder) eller at omlægge prioriteterne på grundlag af socioøkonomiske analyser (f.eks. delprogrammet "Ikke-nuklear energi"). 5

6 I forbindelse med udvælgelseskriterierne for FTU-projekter. Evalueringen af forslagene foregår oftest i to faser: den ene fase vedrører projekternes videnskabelige kvalitet og innovative karakter, den anden fase vurderer den socioøkonomiske relevans af de projekter, der opfylder de videnskabelige kriterier. Endvidere undergår projekter inden for biovidenskaberne, der kan give anledning til særlige etiske spørgsmål, en særlig etisk vurdering, som gennemføres af et uafhængigt, tværfagligt panel. Denne vurdering af relevansen er generelt blevet hilst som et fremskridt på de områder, hvor den ikke allerede tidligere blev taget i betragtning. Erfaringerne fra de første måneders gennemførelse viser imidlertid, at der er behov for yderligere tilpasninger. For det første er de anvendte kriterier ens for hele rammeprogrammet (kun vægtningen heraf kan være forskellig fra program til program), og i praksis viser det sig, at en vis grad af tilpasning afhængigt af programmerne eller endog aktionslinjerne, vil muliggøre en mere nuanceret vurdering af relevansen. For det andet har de eksterne evalueringspaneler ikke altid kunnet samle al den ønskede kompetence på det socioøkonomiske område. Mulige løsninger på dette problem findes i afsnit 4.2. I forbindelse med forskningsaktiviteter på visse områder af særlig interesse. Der er først og fremmest tale om nøgleaktionen vedrørende udvikling af den samfundsøkonomiske videnbase, der specifikt støtter samfundsvidenskaber og især fremmer forskning i prioriterede emner inden for Unionens politikker. Men der er også tale om undersøgelser, der specifikt vedrører udvikling af videnskabelige og teknologiske politikker i Europa, og projekter af socioøkonomisk art, der gennemføres til støtte for forskellige aktiviteter i rammeprogrammet. Eksempelvis kan nævnes forskning i etik i forbindelse med de biovidenskaber, der gennemføres under programmet "Livskvalitet", eller projekter vedrørende "økonomisk og teknologisk forståelse", der skal hjælpe SMV til at identificere tendenserne inden for deres sektor, og de forskningsbehov, som disse tendenser medfører. Den socioøkonomiske forskning udgør således en integrerende del af rammeprogrammet. Men samspillet mellem disse forskellige elementer af samfundsvidenskaberne, der er fordelt i særprogrammerne, kan intensiveres yderligere, navnlig mellem nøgleaktionen "den samfundsøkonomiske videnbase" under programmet "Det menneskelige forskningspotentiale" og aktionerne under de øvrige programmer. En årlig rapport om rammeprogrammets socioøkonomiske dimension fungerer som referencegrundlag for fremskridt i denne retning. 6DPVSLOPHGGHDQGUHI OOHVVNDEVSROLWLNNHU Samspillet mellem rammeprogrammet og de andre fællesskabspolitikker er nu stadfæstet i form af "gruppen af direktører", der regelmæssigt samler direktører med ansvar for et særprogram og direktører med ansvar for andre berørte fællesskabspolitikker. Denne dialog har muliggjort en større hensyntagen til de andre politikkers behov i Unionens FTU-aktiviteter, i arbejdsprogrammer og ved udformningen af indkaldelser af forslag. Der vil dog kunne tages endnu større hensyn til disse behov ved fastlæggelsen af udvælgelseskriterier og i den information, der formidles til evalueringspanelerne. På samme måde er det muligt at systematisere integreringen af forskningsdimensionen i fastlæggelsen og gennemførelsen af andre politikker yderligere. 6

7 For så vidt angår forskning og teknologisk udvikling kan man navnlig notere sig rammeprogrammets bidrag til de nye initiativer H(XURSH og H/HDUQLQJ, der har til formål at sikre Europas fuldstændige indtræden i viden- og uddannelsessamfundet. Det kan også nævnes, at rammeprogrammet yder et direkte bidrag til erhvervspolitikken gennem programmets støtte til innovation. Endvidere er alle de lande, der befinder sig i førtiltrædelsesfasen, tilknyttet femte rammeprogram, således at Unionens forskningspolitik allerede omfatter hele den fremtidige udvidede Union. Rammeprogrammet yder således på forskningsområdet et ikke ubetydeligt bidrag til forberedelsen af udvidelsen af Unionen. Også på et andet punkt er rammeprogrammet i spidsen af fællesskabspolitikkerne, nemlig når der er tale om den kønspolitiske dimension. Handlingsplanen "kvinder og videnskab", der blev lanceret i februar 1999, har navnlig gjort det muligt at øge kvindernes repræsentation i evalueringspanelerne, tilsynspanelerne for programmerne og de rådgivende ekspertgrupper væsentligt, selv om målet på 40% endnu ikke er nået. Den kønspolitiske dimension er også blevet indarbejdet i arbejdsprogrammerne, hvor det har været relevant, navnlig i den socioøkonomiske nøgleaktion. Endelig fører gennemførelsen af handlingsplanen til en mobilisering af de videnskabelige kredse og af de beslutningstagere, der ikke er omfattet af rammeprogrammet..rqfhqwudwlrqdipnorjdnwlrqhu Femte rammeprograms indfaldsvinkel omfatter en bedre sammenstilling af forskningen og de store sociale og økonomiske mål, men de emner, der behandles på europæisk plan, og som er meget forskelligartede, er endnu ikke tilstrækkeligt koncentrerede. Femte rammeprogram har imidlertid indledt en koncentrering af sine aktioner, som kommer til udtryk i de finansierede projekters størrelse: projekternes gennemsnitlige størrelse er således blevet fordoblet i forhold til projekterne under det foregående rammeprogram, selv om der stadig findes et stort antal "små" projekter. Det gennemsnitlige bidrag fra EU til FTU-projekterne er på 1,7 mio. ¼ L temaprogrammerne. De kombinerede projekter (FTU og demonstration) modtager et bidrag fra EU, der i gennemsnit ligger over 3 mio. ¼ 'HWWH ELGUDJ IUD (8 repræsenterer over 50% af de samlede projektomkostninger i forbindelse med FTUaspekterne og 35% i forbindelse med demonstrationsaspekterne. Endvidere består de konsortier, der oprettes til at gennemføre disse FTU- og demonstrationsprojekter, gennemsnitligt af over 7 partnere pr. projekt, hvilket resulterer i et betydeligt netværkssamarbejde. Det er muligt at øge projekternes størrelse yderligere eventuelt ved at fastsætte minimumsreferencetærskler for finansieringen fra EU samtidig med, at den nødvendige fleksibilitet bevares og samtidig med, at der tages hensyn til de behov, der er specifikke for de forskellige forskningsområder. Målet skulle være, at kun projekter, der har en tilstrækkelig masse til at berettige Unionens interventioner, finansieres. Naturligvis skulle visse særlige foranstaltninger, såsom foranstaltninger rettet mod SMV eller foranstaltninger vedrørende bevidstgørelse af offentligheden om videnskab og teknologi, ikke være omfattet af sådanne tærskler. Men koncentreringen skyldes i endnu højere grad konvergensen mellem de projekter, der finansieres for at realisere fælles mål. Der er dannet forholdsvis få formelle 7

8 klynger ("clusters"), hvad enten det er sket spontant eller på forslag fra Kommissionens tjenestegrene. På nogle områder har man dog i betydelig grad benyttet sig af denne mulighed f.eks. inden for nøgleaktionerne "bekæmpelse af infektionssygdomme", "fremtidige og nyfremkommende teknologier" eller "bæredygtige marine økosystemer". Desuden samler nogle nøgleaktioner en del af deres projekter i tematiske net. Dertil kommer, at den store relevans af de finansierede projekter i forhold til nøgleaktionernes målsætninger reelt skaber væsentlige synergier med hensyn til gennemførelsen af disse målsætninger Å 5HWQLQJVOLQMHU %LEHKROGH HQ LQGIDOGVYLQNHO GHU VLJWHU PRG O VQLQJ DI NRQRPLVNH RJ VRFLDOH SUREOHPHU LQWHQVLYHUH GH VRFLR NRQRPLVNH HOHPHQWHU L SURJUDPPHUQH RJ GHUHV LQGE\UGHV IRUELQGHOVHU PHOOHP GHP QDYQOLJ Sn JUXQGODJ DI nuvudssruwhq RP UDPPHSURJUDPPHWV VRFLR NRQRPLVNH GLPHQVLRQ LQGI UH PXOLJKHG IRU HQ YLV WLOSDVQLQJDINULWHULHUQHIRUHYDOXHULQJDISURMHNWHUQHDIK QJLJWDISURJUDPPHUQHRJ DNWLRQVOLQMHUQH JH KHQV\QWDJHQ WLO 8QLRQHQV YULJH SROLWLNNHUV IRUVNQLQJVEHKRY L IRUELQGHOVH PHG HYDOXHULQJHQ DI IRUVODJ IUHPPH LQWHJUDWLRQ DI IRUVNQLQJVGLPHQVLRQHQ L GLVVH DQGUH SROLWLNNHU YLGHUHI UH JHQQHPI UHOVHQ DI KDQGOLQJVSODQHQ NYLQGHU RJ YLGHQVNDE YLGHUHI UH IRU JHOVHQ DI SURMHNWHUQHV VW UUHOVHHYHQWXHOWYHGDWIDVWV WWHPLQLPXPVUHIHUHQFHW UVNOHU *(11(0) 5(/6( )OHNVLELOLWHWRJUHDNWLRQVHYQH Revisionerne af arbejdsprogrammerne har gjort det muligt at tilpasse gennemførelsen af programmet til udviklingen og til de første resultater. Disse revisioner gør det således muligt at tilpasse målene for indkaldelserne af forslag ved at ændre datoerne, de områder, der åbnes, de foreløbige mål, den type projekter, der ønskes osv., så de kan bidrage bedre til realiseringen af særprogrammernes mål. De rådgivende ekspertgrupper, der er tilknyttet programmerne og nøgleaktionerne, har i høj grad bidraget til, at der i forbindelse med disse tilpasninger tages hensyn til de videnskabelige kredses reelle behov og til behovene hos dem, der anvender forskningen. Programudvalgene har ligeledes spillet en vigtig rolle i denne proces, idet de har foretaget en strategisk vurdering baseret på deres kendskab til forskningsaktiviteterne og -behovene i de forskellige medlemsstater. Både ekspertgruppernes og programudvalgenes rolle bør fremmes, navnlig gennem en fortsat udvikling af programudvalgene, så de får en strategisk rådgivningsrolle. Revisionen af arbejdsprogrammerne gør det muligt at indføje ændringer inden for en periode på seks måneder fra det tidspunkt, hvor behovene identificeres, til datoen for lancering af tilpassede indkaldelser af forslag. Selv om denne periode allerede er ret kort, vil rammeprogrammets fleksibilitetsredskaber kunne suppleres med en hurtigere procedure for eventuelle særligt hastende behov. 1 MDJWLJKHGRJHIIHNWLYLWHW Femte rammeprograms transparente og harmoniserede evalueringsprocedure bedømmes af uafhængige observatører, der har deltaget i evalueringsmøderne, som værende pålidelig og retfærdig til trods for de forbigående logistikproblemer på de første møder. Offentliggørelsen af evalueringskriterierne og af deres respektive 8

9 vægtning gør det muligt for forslagsstillerne at udarbejde deres projekter på et velinformeret grundlag, og man undgår vilkårlighed i bedømmelsesproceduren. Kommissionens tjenestegrene vil fortsat tage udgangspunkt i de uafhængige eksperters udtalelser. Der må imidlertid gøres en indsats for at udvide listen af uafhængige eksperter, der frivilligt har meldt sig til at deltage i evalueringen af projekterne. Denne liste omfatter allerede næsten personer, men den skal udvides yderligere med eksperter, der har kompetence inden for evaluering af visse videnskabelige områder og af økonomiske og sociale aspekter, herunder bidraget til fællesskabspolitikkerne. Endvidere bør kvindernes deltagelse fortsat fremmes for at forbedre ligevægten mellem kvinder og mænd blandt evalueringseksperterne (kvinderne repræsenterer i øjeblikket 25% af de eksperter, som Kommissionen har benyttet til evalueringspanelerne, skønt de kun udgør 15% af det samlede antal eksperter på listen). Evalueringen gennemføres mærkbart hurtigere. I løbet 1999 blev der evalueret forslag til trods for de usædvanlige omstændigheder i forbindelse med lanceringen af rammeprogrammet. Heraf blev udvalgt til at modtage finansiering, og der blev underskrevet tusind kontrakter. Endvidere er der blevet truffet bestemmelser om, at forslagsstillerne hurtigt skal informeres om de eksterne eksperters holdning. Der føres regelmæssigt tilsyn med projekterne både på det videnskabelige plan og med hensyn til forvaltningen af dem. Kontrahenterne informerer regelmæssigt Kommissionen om, hvor langt de er kommet med gennemførelsen af arbejdet, og Kommissionen gennemfører ofte undersøgelser med hjælp fra eksterne eksperter, ligesom der ofte gennemføres dybtgående revisioner. De i Kommissionens ansatte videnskabelige administratorers arbejdsbyrde er imidlertid gradvist blevet større, så de bør modtage yderligere hjælp for, at kvaliteten af dette tilsyn kan opretholdes og anvendelsen af eksterne eksperter systematiseres. Dette vil betyde en lettelse af Kommissionens administrative opgaver, så den igen kan koncentrere sig om sine vigtigste opgaver. +DUPRQLVHULQJDISURFHGXUHUQHRJSURFHGXUHUQHVHQNHOKHG Femte rammeprogram er karakteriseret ved en stor indsats for at harmonisere procedurerne, hvilket skaber større kohærens og fremmer koordineringen. Dette har f.eks. gjort det muligt at forbedre den elektroniske information om rammeprogrammet betydeligt via Internet-serveren &RUGLV. Denne harmonisering er imidlertid til dels sket på bekostning af procedurernes enkelhed og deltagernes muligheder for at gennemskue dem. Kommissionens tjenestegrene bestræber sig derfor på at forenkle en række procedurer og dokumenter såsom forskellige eksisterende standardformularer. Adgangen til femte rammeprogram bør således gøres mindre kompleks, selv om en række garantier fortsat bør gælde. 7UDQVSDUHQVRJEUXJHUYHQOLJKHG Europa-Parlamentet og medlemsstaterne holdes nøje informeret om gennemførelsen af rammeprogrammet. Ud over den regelmæssige generelle information om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af aktiviteterne, giver Kommissionen de af Parlamentet udpegede ordførere detaljerede oplysninger om hver enkelt 9

10 budgetpost. Endvidere har kommissær Philippe Busquin allerede fem gange på et år drøftet udviklingen i den europæiske forskningspolitik med det relevante udvalg i Parlamentet. Disse tætte forbindelser vil blive yderligere styrket ved hjælp af den nye rammeaftale, som de to institutioner underskrev den 5. juli Medlemsstaterne indformeres ligeledes indgående både i Rådet og i "forskningsgruppen", i CREST og på en detaljeret måde i programudvalgene. For alle de interesserede aktører gennemføres rammeprogrammet ligeledes på en transparent måde med en præcis og fuldstændig information, der er lettilgængelig elektronisk (&RUGLV serveren) eller i papirudgave. Nettet af "nationale kontaktpunkter" informerer og bistår potentielle forslagsstillere i medlemsstaterne og de lande, der er tilknyttet rammeprogrammet. De vigtigste dokumenter oversættes til alle Unionens officielle sprog. Endvidere informeres forslagsstillerne detaljeret om resultaterne af evalueringen af deres projekter. Nogle af de offentliggjorte dokumenter er imidlertid for lange og for komplicerede, og man arbejder derfor i øjeblikket på at forenkle dem. Å 5HWQLQJVOLQMHU )RUWV WWHVDPDUEHMGHWPHGGHUnGJLYHQGHHNVSHUWJUXSSHURJSURJUDPXGYDOJHQHRJ IUHPPH XGYLNOLQJHQ DI VLGVWQ YQWH Vn GH InU HQ VWUDWHJLVN LQIRUPDWLRQVUROOH XQGHUV JH PXOLJKHGHQ IRU HQ KDVWHSURFHGXUH VnIUHPW GHU HU EHKRY IRU Q\ RJ KDVWHQGHIRUVNQLQJELEHKROGHHYDOXHULQJVSURFHGXUHQVDPWLGLJPHGDWRSWDJHOVHQDI NRPSHWHQWH HNVSHUWHU RJ NYLQGHU Sn OLVWHQ RYHU IULYLOOLJH HYDOXHULQJVHNVSHUWHU IUHPPHV ELVWn GH YLGHQVNDEHOLJH DGPLQLVWUDWRUHU YHG DW DQYHQGH HNVWHUQH WMHQHVWH\GHUH WLO DW JHQQHPI UH WLOV\Q PHG SURMHNWHUQH IRUHQNOH SURFHGXUHUQH RJ GRNXPHQWHUQHIRUDWWLOODGHHQOHWWHUHDGJDQJWLOUDPPHSURJUDPPHW 5$00(352*5$00(72*'(7(8523,6.()256.1,1*6580 Etableringen af et europæisk forskningsrum er det vigtigste mål med Unionens forskningspolitik i de kommende år i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse 0RG HW HXURS LVN IRUVNQLQJVUXP af 18. januar 2000 (KOM 2000/6). De instrumenter, der skal gennemføres med henblik herpå, går langt uden for rammeprogrammets rammer. Unionens øvrige politikker og instrumenter skal også bidrage hertil i den udstrækning, de påvirker vilkårene for videnskab og teknologi i Europa: uddannelse og mobilitet blandt unge europæere, strukturstøtte til regional og lokal udvikling, europæisk beskyttelse af ophavsret, erhvervspolitik osv. Men dette europæiske rum kan dog kun skabes med bistand fra de nationale forskningspolitikker og mere generelt fra alle aktører inden for forskning i Europa. Dette er, hvad stats- og regeringscheferne opfordrede til på topmødet i Lissabon i marts Rammeprogrammet kan i dets egenskab af Fællesskabets finansielle instrument for forskningspolitikken spille en rolle som katalysator for etableringen af et europæisk forskningsrum. Det kan udfylde denne rolle både på det strukturelle plan: fremme etableringen af net og den gensidige åbning af instrumenter og programmer; og på det indholdsmæssige plan: støtte forskningsaktiviteter med en stor offentlig interesse i Unionen, som skal gennemføres i fællesskab på europæisk plan. 10

11 Femte rammeprogram bidrager allerede til realiseringen af det europæiske forskningsrum på det indholdsmæssige plan via de projekter, det støtter, og til en vis grad på det strukturelle plan via de tusindvis af forskningsnetværk, der etableres i forbindelse med disse projekter ikke blot i Den Europæiske Union, men også med de lande, der befinder sig i førtiltrædelsesfasen. De samordnede aktioner og de tematiske net bidrager ligeledes til at strukturere den europæiske forskning omkring nøje afgrænsede områder. Mobilitetsaktioner for forskere, støtte til forskningsinfrastruktur, situationsoversigt over innovation, planen "kvinder og videnskab" er andre eksempler på bidrag til realiseringen af et åbent og kohærent forskningsrum i Europa. De retningslinjer for , der er anført i dette arbejdsdokument, vil styrke disse forskellige aktiviteters indvirkning. Mere generelt er der ved at blive udarbejdet handlingsplaner om emnerne i meddelelsen 0RG HW HXURS LVN IRUVNQLQJVUXP, der blandt andet udnytter de instrumenter, som femte rammeprogram frembyder. Der er dog behov for en radikal omlægning af disse instrumenter, så de bidrager mere til mobilisering, skabelse af kohærens inden for og målretning af den europæiske forskning. Med henblik herpå bør navnlig den strukturelle dimension i rammeprogrammets aktioner styrkes væsentligt. Dette er målet med meddelelsen om retningslinjerne for Unionens aktioner på forskningsområdet. Som det fremgår af denne meddelelse, vil formelle forslag til det kommende rammeprogram blive fremsat allerede fra første halvår af Samtidig med, at Europa-Parlamentet og Rådet gennemfører forhandlingerne om og vedtagelsen af disse forslag, vil det aktuelle rammeprogram blive anvendt til afprøvning af en række nye modaliteter. Der vil således blive lanceret nogle store, integrerede projekter, der kan fungere som frontløbere for en vigtig gennemførelsesmodalitet i det kommende rammeprogram, så der kan gennemføres en mere omfattende indsats på Unionens prioriterede områder. Som anført vil støtten til infrastruktur ligeledes kunne tilpasses i overensstemmelse med retningslinjerne for det europæiske forskningsrum. Man vil således tage udgangspunkt i det aktuelle rammeprogram samtidig med, at man udvikler det uden, at der er behov for at ændre afgørelserne om femte rammeprogram for allerede nu at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum og for at forberede en mere dybtgående fornyelse, der gør det muligt fuldt ud at konfigurere det kommende rammeprogram, så det er tilpasset dette forskningsrum, som Unionen har stor behov for. 11

12 )HPWH UDPPHSURJUDP RJ GHW HXURS LVNH IRUVNQLQJVUXP HNVHPSOHU Sn DNWLRQHUGHUHUYHGDWEOLYHJHQQHPI UW Flere særprogrammer har ændret eller er ved at ændre deres arbejdsprogrammer for at bane vej for, at de forskellige videnskabelige kredse kan gennemføre DNWLRQHU GHU IUHPPHU DQYHQGHOVHQ DI HOHNWURQLVNH QHW PHGVWRUNDSDFLWHW, navnlig på grundlag af "GRID"-konceptet for distribueret beregning med stor kapacitet; den planlagte finansiering vil ligge på over tyve millioner euro. Flere programmer anvender begrebet "LQWHJUHUHWSURMHNW", og det princip, der ligger til grund herfor, er gruppering ("clustering") af forskningsprojekter, koordineringsaktiviteter og uddannelsesstipendier i en sammenhængende enhed. Der vil blive lanceret et initiativ omkring temaet JHQRPHUomfattende et lille antal "integrerede projekter" og en ekstra indsats inden for forskningsinfrastruktur. Der vil ligeledes blive gennemført initiativer på områderne QDQRWHNQRORJL og EHN PSHOVHDIPHJHWXGEUHGWHV\JGRPPH i et internationalt regi for at styrke de aktiviteter, der allerede gennemføres på disse områder. Der vil inden længe blive gennemført en række IRUHQNOLQJVIRUDQVWDOWQLQJHU f.eks. for at lette kontraktforhandlinger, og andre forenklingsforanstaltninger er ved at blive undersøgt f.eks. anvendelse af finansieringsordninger med faste beløb. På mellemlang sigt vil pilotforsøgene med HWDEOHULQJ DI QHW PHOOHP HNVSHUWLVHFHQWUH kunne gennemføres på visse prioriterede områder i det omfang, det tillades i femte rammeprogram. Det er dog først med det kommende rammeprogram, at målene med (WHXURS LVN IRUVNQLQJVUXP vil kunne integreres fuldt ud i Unionens aktioner. 12