.RPPLVVLRQHQVVWUDWHJL

Transkript

1 ,3 Bruxelles, den 2. juli LUNVRPKHGHUQHV VRFLDOH DQVYDU 1\ VWUDWHJL IUD.RPPLVVLRQHQ PHG GHW IRUPnO DW IUHPPH YLUNVRPKHGHUQHVELGUDJWLOE UHG\JWLJXGYLNOLQJ (XURSD.RPPLVVLRQHQ KDU L GDJ YHGWDJHW HQ Q\ VWUDWHJL RP YLUNVRPKHGHUQHV VRFLDOH DQVYDU 96$ VRP WDJHU VLJWH Sn DW IUHPPH YLUNVRPKHGHUQHV ELGUDJ WLO E UHG\JWLJ XGYLNOLQJ 'HW SROLWLVNH IRUO J WDOHU IRU DW YLUNVRPKHGHUQH WLOGHOHV HQ Q\ VRFLDO RJ PLOM SROLWLVN UROOH L GHQ JOREDOLVHUHGH NRQRPLRJLQGHKROGHUSODQHURPDWRSUHWWHHWIRUXPIRUDOOH LQWHUHVVHUHGH SDUWHU Sn (8SODQ HW (8LQWHUHVVHQWIRUXP IRU DUEHMGVPDUNHGHWV SDUWHU YLUNVRPKHGVQHWY UN FLYLOVDPIXQGHWV RUJDQLVDWLRQHUIRUEUXJHUHRJLQYHVWRUHUVRPJLYHUGHOWDJHUQHPXOLJKHGIRU DW XGYHNVOH JRG SUDNVLV RSVWLOOH DGI UGVNRGHNVHU RJ EOLYH HQLJH RP REMHNWLYH HYDOXHULQJVPHWRGHU RJ YDOLGHULQJVLQVWUXPHQWHU VnVRP VRFLDO P UNQLQJ +HQVLJWHQ PHG VWUDWHJLHQ HU DW NRPSOHWWHUH LQLWLDWLYHU VRP YLUNVRPKHGHUQH VHOY HOOHU RIIHQWOLJH RUJDQLVDWLRQHU VRP 2(&' HOOHU )1 KDU LY UNVDW 96$ GHILQHUHV VRP GHQ IULYLOOLJH SUDNVLV Sn GHW VRFLDOH RJ PLOM P VVLJH RPUnGH VRP YLUNVRPKHGHUQH I OJHU L IRUELQGHOVH PHG XG YHOVHQ DI GHUHV HJHQWOLJH IRUUHWQLQJVDNWLYLWHWHU RJ VRP JnU YLGHUH HQG GHW GH UHWOLJW HU IRUSOLJWHW WLO 6WUDWHJLHQ VW WWHU RJVn VRFLDO DQVYDUOLJKHG L VPn RJ PHOOHPVWRUH YLUNVRPKHGHU VPYHU QDYQOLJ YHG DW NRUWO JJH GH IRUUHWQLQJVP VVLJH IRUGHOH DI VRFLDO DQVYDUOLJKHG RJ JH VPYHUQHV EHYLGVWKHG RP Y UGLHQ DI VRFLDO DQVYDUOLJKHG.RPPLVVLRQHQ VSLOOHU HQ YLJWLJ UROOH L IRUELQGHOVH PHG 96$ VRP IRUPLGOHU DI NRQWDNW PHOOHP YLUNVRPKHGHU RYHU KHOH (8 VRP L NUDIW DI GHQQH NRQWDNW InU OHMOLJKHG WLO DW XGYHNVOH JRG SUDNVLV RJ VDPDUEHMGH RP DW RSVWLOOH I OOHV SULQFLSSHU IRU HYDOXHULQJ(QGHOLJYLO.RPPLVVLRQHQDUEHMGHSnDWLQWHJUHUHSULQFLSSHURP 96$LDOOHDQGUHI OOHVVNDEVSROLWLNNHUIHNVYHGDWIUHPPHEHGUHIRUVWnHOVH IRU96$LXGYLNOLQJVODQGH.RPPLVVLRQHQRIIHQWOLJJ UHQUDSSRUWRPDUEHMGHW L(8VLQWHUHVVHQWIRUXPL Anna Diamantopoulou, kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold, erklærede: "Virksomhederne kan bidrage væsentligt til at fremme en bæredygtig udvikling ved at påtage sig et socialt ansvar. Mange virksomheder har allerede indset, at de kan høste fordele ved at udvise social ansvarlighed, og overalt ser vi virksomheder, som indgår aftaler om socialt ansvar. Der findes imidlertid mindst to måder, hvorpå EU kan bidrage til at øge værdien af VSA, nemlig ved at hjælpe interessenterne med at gøre VSA mere gennemsigtig og troværdig og ved at vise, at VSA ikke kun er for multinationale koncerner, men også kan være til fordel for mindre virksomheder. Virksomhedernes sociale ansvar og selskabsstyring er to sider af samme sag: At vaske sine sociale og miljømæssige resultater "grønne", er ikke bedre end at vaske sit overskud "hvidt". VSA er ikke længere blot en opgave for marketingafdelingen."

2 Erkki Liikanen, kommissær med ansvar for erhvervspolitik og informationssamfundet, udtalte: "Virksomhedernes sociale ansvar har en værdifuld tradition i Europa. Virksomheder i alle størrelser forvalter nu om dage social ansvarlighed ud fra strategiske hensyn, som skal sætte dem i stand til at bringe de økonomiske interesser, samfundets forventninger og de bestående miljøkrav i balance. Med den rigtige forvaltning kan social ansvarlighed være til støtte for individuelle virksomheders langsigtede konkurrencedygtighed, forbedre iværksættermiljøet i samfundet og bringe os tættere på EU's strategiske målsætning for Kommissionens strategi til fremme af VSA er baseret på frivillighed. Forummet skal bidrage til at skabe større overensstemmelse mellem virksomhedernes og andre interessenters interesser. Dette vil bidrage til, at virksomhederne fuldt ud kan høste frugterne af deres indsats..rpplvvlrqhqvvwudwhjl Kommissionens nye strategi for VSA tager sigte på at: - fremme de forretningsmæssige fordele af social ansvarlighed, så flere og flere virksomheder, navnlig smv'er, bliver interesserede - fremme evaluering og benchmarking af virksomhedernes sociale og miljømæssige resultater for at gøre VSA troværdigt - administrere et EU-interessentforum for at holde drøftelserne om VSA på rette kurs - sikre, at EU's politikker integrerer aspektet vedrørende VSA. Kommissionens strategi øger værdien af den indsats, virksomhederne og de offentlige myndigheder allerede gør med hensyn til social ansvarlighed. Flere og flere virksomheder vedtager adfærdskodeks og udsender sociale rapporter og miljørapporter, udpeger ledere med særligt ansvar for VSA og slutter sig til netværk for at udveksle god praksis om VSA. Etiske fonde, sociale indekser og specialiserede firmaer, som udfører social screening og rating af virksomheder, skyder op som paddehatte, hvilket er et tegn på stigende interesse for VSA i investorkredse. Pensionsfonde i forskellige EU-lande begynder at informere om deres etiske og miljømæssige politikker. Øget pres fra stadig mere bevidste forbrugere har afstedkommet en langt mere udbredt anvendelse af social mærkning med oplysninger om virksomhedernes sociale og miljømæssige resultater. Kommissionens strategi tager sigte på at tilrettelægge drøftelserne om VSA og holde dem på rette kurs for at skabe større åbenhed om de instrumenter, der anvendes (adfærdskodeks, social mærkning osv.) og på den måde øge tilliden til VSA blandt interessenterne, f.eks. forbrugere og investorer. (W(8LQWHUHVVHQWIRUXPIRU96$ Som en praktisk foranstaltning foreslår Kommissionen at oprette et EUinteressentforum for VSA (herefter kaldet forummet) med deltagelse af førende europæiske arbejdsgiver-, arbejdstager-, forbruger- og civilsamfundsorganisationer samt virksomhedsnetværk for på grundlag af udveksling af erfaringer og god praksis at skabe større åbenhed og sammenhæng i de praksis og instrumenter, der anvendes i forbindelse med VSA, og for at udstikke en fælles strategi og et sæt fælles retningslinjer på EU-plan. Forummet opfordres til inden sommeren 2004 at forelægge en aktivitetsrapport for Kommissionen, som efter at have evalueret rapporten tager stilling til forummets fremtid og overvejer, om der eventuelt er behov for andre initiativer, navnlig med inddragelse af virksomheder og andre interessenter, for at fremme VSA yderligere. 2

3 5DSSRUWHULQJRP96$ Med Kommissionens nye strategi kommer VSA i stabile rammer. Det er især vanskeligt at benchmarke virksomheders resultater, fordi der ikke findes aftaler om referencer for evaluering af VSA. Der er desuden behov for at forenkle og rationalisere instrumenterne til fordel for såvel virksomhederne som interessenterne. I denne sammenhæng er der behov for omhyggeligt at vurdere, hvordan man bedst kan fremme formidlingen af sociale resultater på EU-plan, og hvordan man sikrer størst mulig åbenhed om disse resultater. Den fælles reference for rapportering om sociale og miljømæssige resultater, som GRI (Global Reporting Initiative) har udviklet, er det mest avancerede initiativ på området, og det blev positivt modtaget af mange af interessenterne (bl.a. Europa-Parlamentet) i deres udtalelse om grønbogen. EU's Interessentforum for VSA skal udveksle god praksis og skabe enighed om grundlæggende principper for specifikke instrumenter for VSA, herunder rapporteringsinstrumenter. 'HIRUUHWQLQJVP VVLJHIRUGHOHDIVRFLDODQVYDUOLJKHG Kommissionens strategi vil bidrage til en nærmere undersøgelse og tydeliggørelse af de forretningsmæssige fordele af social ansvarlighed. Mange aspekter af forretningsmæssige fordele er intuitive og har at gøre med at fastholde og motivere arbejdsstyrken, øge produktiviteten og forbedre forholdet til lokalsamfundet og de vigtigste interessenter såsom kunder, forretningspartnere og forbrugere. En virksomhedsmodel, som integrerer social ansvarlighed, kan også være en kilde til innovation, hvor drivkraften er kvalitet, nye markedsmuligheder, konkurrencefordele og et bedre mærkeimage. Men et af de vigtigste incitamenter for virksomhederne til at påtage sig et socialt ansvar er risikostyrings- og risikoforebyggelsesaspektet. Spørgsmål, som engang blev betragtet som "bløde" af investorer og virksomhedsledere (f.eks. menneskerettigheder, relationer med lokalsamfundene, miljø samt sundhed og sikkerhed), er nu gået hen og blevet problematiske. Problematiske at håndtere, problematiske at ignorere og meget problematiske, hvis man griber dem forkert an. Og potentielt meget dyre, ikke kun i kroner og øre, men også fordi de kan få konsekvenser for virksomhedens handlefrihed og dens omdømme i samfundet som helhed. Kommissionen vil gøre en indsats for at styrke de forretningsmæssige fordele af social ansvarlighed og sikre, at smv'erne bevidstgøres om fordelene ved et socialt engagement. 6PnRJPHOOHPVWRUHYLUNVRPKHGHU Det er navnlig Kommissionens hensigt at øge værdien af social ansvarlighed for smv'erne. Smv'er udgør langt størstedelen af virksomheder i EU og beskæftiger 53 % af arbejdsstyrken. De har en betydelig andel i væksten og velfærden i EU og tæller blandt de vigtigste økonomiske og sociale aktører på lokalt plan. Et anseligt antal smv'er erkender de forretningsmæssige fordele af social ansvarlighed såsom forbedrede relationer til kunder og lokalsamfund. Mange smv'er udøver i dag et socialt ansvar uden at kende til begrebet "virksomhedernes sociale ansvar". Dette kan bl.a. ses af en undersøgelse, som Kommissionen for nylig har gennemført (se IP/02/778). Smv'ernes behov adskiller sig fra de store virksomheders, og EU's rammer for VSA skal derfor være fleksible og tilpassede den konkrete situation. Smv'erne har ikke samme fordele af deres engagement som de store virksomheder, og det er derfor vigtigt at hjælpe dem med at vælge en mere strategisk tilgangsvinkel. Manglende bevidsthed synes at være den største hindring for smv'ernes sociale engagement efterfulgt af begrænsede ressourcer. 3

4 Vejen til større forståelse og engagement blandt smv'er synes at gå via rådgivning, uddannelse, udvikling af instrumenter og indsamling af dokumentation for forretningsfordele af social ansvarlighed for forskellige typer smv'er. Kommissionen vil tilskynde til udveksling og udbredelse af god praksis (f.eks. gennem publikationer og internetsamlinger af eksempler på god praksis), fremme udvikling og udbredelse af brugervenlige, skræddersyede redskaber (f.eks. informationsmateriale og værktøjer til selvevaluering), støtte den indsats, der gøres i sammenslutninger og netværk af smv'er for at øge bevidstheden blandt smv'er og rådgive dem, og endelig, da det største pres på smv'erne for at inddrage princippet om social ansvarlighed i deres praksis sandsynligvis vil komme fra deres store forretningskunder, lette samarbejdet mellem mindre og større virksomheder (f.eks. ved hjælp af vejlederordninger). *U QERJHQRPYLUNVRPKHGHUQHVVRFLDOHDQVYDU Kommissionen udsendte en grønbog om VSA i juli Det afstedkom mere end 250 reaktioner, som er lagt ud på Europa-serveren Af reaktionerne fremgår det, at der er almindelig enighed om følgende: - VSA er forbundet med begrebet bæredygtig udvikling - VSA betyder erkendelse af nødvendigheden af, at virksomhederne tager hånd om de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af deres aktiviteter (strategien med tredobbelt bundlinje i virksomhedsregnskabet) - VSA involverer aktiviteter, som er integreret i de overordnede virksomhedsstrategier (VSA er ikke et "supplement" til virksomhedens hovedaktiviteter) - VSA handler ikke om at vælte offentligt ansvar over på den private sektor - VSA er i højere grad et supplement til end en erstatning for lovgivning og social dialog - VSA er et globalt anliggende, og den eksterne dimension (uden for EU) udgør den største udfordring - VSA kræver, at der etableres en dialog mellem virksomheder og andre interessenter - VSA forudsætter uddannelse af virksomhedsledere, arbejdstagere og andre aktører - VSA står og falder med åbenhed og troværdige valideringsinstrumenter. Virksomhederne havde desuden følgende anskuelser: - VSA er af strategisk betydning for virksomhedernes bæredygtighed på langt sigt, men lønsomhed er en forudsætning for VSA - ingen ordning passer til alle, slet ikke til smv'er - tvangsharmonisering vil være uhensigtsmæssig - VSA bør styres af markedet. Fagforeningerne og ngo'erne havde desuden følgende anskuelser: - hvis de skal være troværdige, kan socialt ansvarlige praksis ikke udvikles, gennemføres og evalueres af virksomhederne alene; det er nødvendigt at inddrage interessenterne 4

5 - rapportering om sociale og miljømæssige virkninger bør være obligatorisk og kontrollerbar - VSA er forbundet med selskabsstyring, eftersom virksomhederne skal kunne stilles til ansvar for deres handlinger. Der var almindelig enighed om, at EU kan øge værdien af VSA, og at EU bør: - udvikle en sammenhængende, velafbalanceret og fleksibel strategi for VSA, som tager højde for alle relevante spørgsmål - bygge videre på eksisterende initiativer - fungere som katalysator for informationer (bevidsthedsfremme, udveksling af god praksis osv.) - fremme åbenhed (på baggrund af en politik for offentlighed i forvaltningen) og troværdighed vedrørende socialt ansvarlig praksis i virksomhederne - tilskynde til dialog mellem virksomheder og interessenter - integrere VSA i alle EU's politikker og benytte EU-politikker til at fremme VSA - fremme grundlæggende menneskerettigheder og sociale rettigheder i tredjelande, navnlig via internationale organisationer (ILO, OECD og WTO). %DJJUXQG På EU-plan går debatten om VSA tilbage til 1995, da en gruppe af europæiske virksomheder og Europa-Kommissionens formand, Jacques Delors, udsendte et manifest med titlen "Virksomheder mod social udstødelse". Dette førte til oprettelsen af et europæisk virksomhedsnetværk til fremme af dialogen mellem virksomheder og udveksling af god praksis i spørgsmål om VSA (CSR Europe). Det var imidlertid på topmødet i Lissabon i marts 2000, at VSA blev sat øverst på EU's politiske dagsorden. For første gang rettede EU's stats- og regeringschefer en særlig appel til virksomhedernes ansvarsfølelse for at få dem til at bidrage til virkeliggørelsen af EU's nye strategiske mål, nemlig at EU skal være den mest konkurrencedygtige og rummelige økonomi i verden inden Kommissionens meddelelse om Kommissionens nye strategi vedrørende VSA kan findes på hjemmesiden for VSA (på engelsk CSR - Corporate Social Responsibility) Se også MEMO/02/153. 5