Den humanitære folkerets. sædvaneret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den humanitære folkerets. sædvaneret"

Transkript

1 Den humanitære folkerets sædvaneret d+

2 Den humanitære folkerets sædvaneret udgivet af: d+ Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: redaktion: Preben Søegaard Hansen (1. og 2. udgave) Peter Vedel Kessing (1. udgave) tekst: Morten Bach Sørensen (1. udgave) Pernille Ørum Walther (1. og 2. udgave) Jacques Hartmann (2. udgave) FORSIDEFOTOS; APF/Scanpix Reuters/Scanpix layout: Helle Bjerre Østergaard tryk: Handy-Print A/S tak til samarbejdspartnere: Udenrigsministeriet og Regeringens Røde Kors Udvalg Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) Cambridge University Press Norges Røde Kors kopiering og brug af tekst tilladt med kildeangivelse 2. udgave, 1. oplag: isbn:

3 Indholdsfortegnelse Introduktion til sædvaneretsreglerne 1. Den humanitære folkeret og sædvaneret 4 Hvad er sædvaneret Hvorfor er nedskrivning af sædvaneretten vigtig? 2. Sædvaneret og Danmark 7 3. Røde Kors sædvaneretsstudie 8 Sædvaneretsstudiets tilblivelse Sædvaneretsstudiets status Sædvaneretsstudiets struktur 4. Den danske oversættelse Afslutning sædvaneretslige regler Distinktionsprincippet 18 Særligt beskyttede personer og genstande 21 Særlige former for krigsførelse 24 Våben 26 Behandling af civile og personer der er ukampdygtige 28 Overholdelse 33 Den humanitære folkeret er regler om at beskytte ofre for krig. Reglerne findes først og fremmest i Genèvekonventionerne af Konventionerne suppleres af den humanitære folkerets sædvaneret, der beskrives i denne publikation. 3

4 1. Den humanitære folkeret og sædvaneret Folkeretlige forpligtigelser opstår enten ved indgåelse af traktater eller af den folkeretlige sædvaneret. Også i den humanitære folkeret er internationale traktater og sædvaneret de primære retskilder Hvad er sædvaneret? Sædvaneret og traktater bliver til på forskellig vis. Traktater er ligesom kontrakter, på den måde at det er aftaler om gensidige forpligtelser, som stater kan tiltræde som de vil, men de er bindende, når de er indgået. Sædvaneret bliver ikke indgået, men nærmere konstateret. Det er fordi international sædvaneret er folkeretlig praksis, som har en bindende kraft. Statutten for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag definerer således sædvaneretten som»international custom, as evidence of a general practice accepted as law«, hvilket på dansk kan oversættes til»en general praksis, der er anerkendt som værende retligt bindende«. 1 Sædvane opstår, når stater gentagende gange handler på samme måde i samme situationer. Grunden til at stater handler som de gør, kan have mange forskellige årsager, men til tider handler stater eller de undlader at handle på en særlig måde, fordi de mener, at de er forpligtet hertil. Hvis tilstrækkeligt mange stater handler på samme måde, fordi de mener, de er forpligtet hertil, så opstår der en sædvane. Sædvane er med andre ord international praksis, som stater følger, fordi de mener, at de er bundet heraf. Eftersom sædvaneretten er rodfæstet i, hvad stater sædvanligvis gør, er det ingen overraskelse, at de fleste stater normalt overholder deres sædvaneretlige forpligtigelser. Men når en sædvane først er etableret binder den som udgangspunkt alle stater, også den stat som måske ikke har handlet sådan før. Betingelsen for, at en regel kan anses som en del af sædvaneretten er, at der foreligger en omfangsrig, repræsentativ og stort set entydig statspraksis (på latin: usus), der accepteres af staterne som en retlig forpligtelse (på latin: opinio juris). Der er intet krav 1 Statutten for Den Internationale Domstol, artikel 38. 4

5 om, at alle stater skal følge den relevante praksis. Det afgørende er praksis fra de stater, som har en særlig interesse og som bliver berørt af reglen. Sædvaneret er således de internationale regler, der er udviklet på baggrund af statspraksis, hvilket over tid kan blive retligt bindende for alle stater. I forbindelse med etableringen af sædvaneretten er det derfor vigtigt at se på hvad stater gør. For at opfylde betingelserne for etableringen af sædvaneret er det imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at vide hvad stater gør, men også hvorfor de handler eller undlader at handle på en særlig måde. Det er med andre ord vigtigt at vide, om de handler på en særlig måde, fordi de mener, at de er forpligtet hertil. Når en praksis er generelt accepteret såsom at det er legitimt at angribe militære installationer og denne bliver støtte af almen praksis det vil sige, at militære installationer angribes så understøtter det den samlede konklusion, at militære installationer udgør lovlige militære mål. Hvis en praksis derimod ikke er accepteret for eksempel at stater anser angreb mod civile som ulovlige så vil en sådan praksis ikke kunne udvikle sig til en retssædvane, men derimod vedblive med at være en overtrædelse af den humanitære folkeret. Det forklarer for eksempel, hvorfor overgreb mod civile forbliver en overtrædelse af den humanitære folkeret, på trods af, at sådanne overgreb desværre finder sted i utallige væbnede konflikter. Spørgsmålet om en given praksis udgør en overtrædelse af den humanitære folkerets sædvaneret udledes derfor af staters accept eller fordømmelse. Hvis praksis fordømmes, så forbliver det en overtrædelse af folkeretten, hvorimod reglerne kan ændre sig, hvis stater begynder at acceptere den pågældende handling. Det er derfor ikke kun vigtigt at analysere hvad enkelte stater gør, men også hvordan deres handlen bliver accepteret af andre stater. Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) sædvaneretsstudie undersøger derfor både, hvad stater gør og hvad de siger. Det sidste er særlig vigtigt fordi staters verbale handlinger udgør grundlaget for vurderingen af de fysiske handlinger, og derigennem etableringen af sædvaneret. 5

6 1.2. Hvorfor er nedskrivning af sædvaneretten vigtig? Før ICRC s sædvaneretsstudie var mange af den humanitære folkerets sædvaneretlige regler uskrevne. Sædvaneretten dannes som nævnt igennem staters praksis, og udvikles derfor løbende. Sædvanerettens løbende udvikling betyder, at den til tider kan være svær at anvende, fordi den ikke er kodificeret (nedskrevet). Kodificeringen af de uskrevne regler var derfor vigtig, især fordi sædvaneretten gælder umiddelbart for alle stater, og til tider, de ikke-statslige aktører som i stigende grad deltager i nutidens væbnede konflikter. Modsat traktater skal de sædvaneretlige regler således hverken underskrives eller ratificeres, før de finder anvendelse. Det har særligt betydning, når de sædvaneretlige regler går videre end beskyttelsen i Genève-konventionerne af 1949, eller andre traktater. Desuden kan sædvaneretlige regler i modsætning til traktater ikke opsiges som retlig forpligtelse. Sædvaneretten har endvidere stor betydning i relation til de traktater, der ikke nyder universel tilslutning, men som indeholder regler, der er udtryk for sædvaneret. Sådanne sædvaneretlige regler finder anvendelse for alle stater, uanset om de har tiltrådt den pågældende traktat eller ej. Dette gælder for eksempel mange af bestemmelserne i Genève-konventionernes tillægsprotokol 1 om internationale væbnede konflikter og 2 om ikke internationale væbnede konflikter fra Disse to protokoller er ikke tiltrådt af alle lande. For eksempel har hverken USA og Israel tiltrådt. Sædvaneretten kan også bidrage til fortolkningen af konventionerne. 2 Dette følger generelt af folkeretten, men det fremgår også af tillægsprotokol 1 fra 1977, hvor der står: I tilfælde, som ikke falder ind under denne Protokol eller andre internationale aftaler, skal civile og kombattanter fortsat være underkastet den beskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger i overensstemmelse med almindeligt anerkendte sædvaneregler, principperne om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud. (artikel 1, stk. 2) 2 Stater er bundet af princippet om at traktater skal fortolkes i god tro og under hensyntagen til alle relevante folkeretlige regler, jf. Traktatretskonventionen af 1969, artikel 31. 6

7 Sædvaneretten har også betydning i de tilfælde, hvor en væbnet konflikt føres af en koalition af stater. I disse situationer skal de sædvaneretlige regler overholdes af alle koalitionsstaterne, uanset deres traktatretslige forpligtelser. Vigtigheden af sædvaneretten kommer også til udtryk i Rom-statutten af 1998, der etablerer den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. Overtrædelser af sædvaneretten, som falder indenfor ICC s jurisdiktionskompetence, kan således strafforfølges på lige fod med overtrædelser af traktater. 3 På trods af at sædvaneretten ofte ikke er nedskrevet, er dette derfor ikke et udtryk for at den ikke er vigtig. Tværtimod. Som det fremgår af ovenstående så er sædvaneretten vigtigt, også for de lande, som har tiltrådt alle Genève-konventionerne, herunder Danmark. Hovedformålet med ICRC s studie var at nedskrive de uskrevne regler, samt at identificere hvilke af de eksisterende traktatretlige regler, der også har status af sædvaneret, og derfor binder alle stater. ICRC ønskede derigennem dels at udbrede kendskabet til og skabe større klarhed over sædvanerettens indhold, dels at lette anvendelsen af og sikre større respekt for reglernes overholdelse. 2. Sædvaneret og Danmark I modsætning til en række andre lande findes der i den danske Grundlov ingen bestemmelse om anvendelsen af folkeret som en retskilde i dansk ret. 4 Dette betyder dog ikke, at folkeret ikke kan anvendes af danske domstole. Der gælder imidlertid et krav om, at traktater skal implementeres i dansk lovgivning (inkorporeres), før de kan påberåbes direkte ved danske domstole. Derimod er der flere eksempler på, at Højesteret har anvendt sædvaneret som retskilde uden direkte hjemmel i dansk ret. 5 Danske domstole har med andre ord anvendt sædvaneretlige regler direkte 3 dette følger af en fortolkning af henvisningen til folkerettens principper og regler, herunder de gældende principper for humanitær folkeret og almindelige retsprincipper i Rom-statuttens artikel 21, stk.1, litra a og b. 4 om forholdet mellem national og international ret se Ole Spiermann, Moderne Folkeret, 2 udg., DJØF (2004) 5 Se Ole Spiermann, Højesterets anvendelse af folkeret i det 20. århundrede, Juristen (2001), ss

8 uden at de har været gjort til en del af dansk lovgivning. 6 Der er derfor intet til hinder for at danske domstole anvender de folkeretlige regler som er identificeret i ICRC s sædvaneretsstudie. Tværtimod vil det kræve klar lovhjemmel for en dansk domstol ikke at anvende sædvaneretsstudiets konklusioner. Formelt kan dansk ret være i strid med en sædvaneretlig forpligtigelse, men der er som udgangspunkt en stærk formodning imod dette. Dansk lovgivning skal derfor være uforenelig med en sædvaneretlig forpligtigelse før sædvaneretten ikke følges. Der argumenteres til tider for en vis tilbageholdenhed med nationale domstoles anvendelse af sædvaneretlige regler fordi disse tit er vage og upræcise. Dette har særlig betydning i strafferetlig henseende, idet straf ifølge legalitetsprincippet kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov. ICRC s sædvaneretsstudie har imidlertid fjernet meget af den usikkerhed som tidligere omgav den humanitære folkerets sædvaneret. Som følge heraf er argumentationen om at udvise tilbageholdenhed mindre overbevisende i forbindelse med den humanitære sædvaneret. 3. Røde Kors' sædvaneretsstudie Den 12. august 2010 lancerede ICRC en opdateret udgave af det internationale sædvaneretsstudie fra Initiativet til det oprindelige studie blev taget på den 26. Internationale Røde Kors Konference den december På konferencen anmodede staterne ICRC om at identificere og nedskrive eksisterende sædvaneretlige regler indenfor den humanitære folkeret. Baggrunden for denne anmodning var en erkendelse af, at de traktatretlige regler i nogle situationer haltede bagefter udviklingen af de sædvaneretlige regler. Det betød, at beskyttelsen i de sædvaneretlige regler, hvoraf mange var uskrevne, i nogle tilfælde indeholdt en mere omfattende 6 Medmindre traktatretlige forpligtigelser allerede er i overensstemmelse med dansk ret eller dansk ret bliver omskrevet i overensstemmelse med en international forpligtigelse, så sker efterlevelse af traktater ofte ved inkorporering, hvilket betyder at man ved lov erklærer at traktaten er en del af dansk ret. 8

9 beskyttelse af ofre for væbnede konflikter end de traktatretlige regler, som for eksempel de fire Genève-konventioner fra Dette gjorde sig bl.a. gældende i relation til ikke-internationale væbnede konflikter, såsom den nuværende konflikt i Afghanistan Sædvaneretsstudiets tilblivelse Det oprindelige sædvaneretsstudie blev udgivet i år 2005 og var resultatet af næsten 10 års omfattende dokumentations- og forskningsindsats. Studiet blev redigeret af Jean- Marie Henckaerts fra ICRC og af Louise Doswald-Beck fra The Graduate Institute i Genève. Arbejdet med studiet blev udført under vejledning af en international styregruppe (Steering Committee) sammensat af 12 internationalt anerkendte eksperter i folkeret. Der blev ligeledes udpeget 47 nationale rapportører til at undersøge national statspraksis, og 6 rapportører analyserede internationale retskilder. Derudover blev eksperter fra regeringer, universiteter og andre institutioner fra hele verden konsulteret løbende under udarbejdelsen af sædvaneretsstudiet. Det 5000-sider store studie fra 2005 med titlen»customary International Humanitarian Law Study«identificerer 161 regler, som ICRC anser for værende gældende sædvaneret. Denne opfattelse er underbygget af ICRC s opdatering af sædvaneretsstudiet i Opdateringen blev påbegyndt i år 2007, hvor ICRC støttet af Britisk Røde Kors opdaterer studiet i lyset af de seneste nationale og internationale udviklinger til og med år Arbejdet resulterede næsten i en fordobling af det allerede eksisterende materiale og har yderligere underbygget grundlaget for de i 2005 identificerede 161 sædvaneretslige regler. Ved lanceringen af den opdaterede udgave af sædvaneretsstudiet blev der samtidig etableret en online database, som giver adgang til det underliggende materiale. Formålet med databasen 7 der sondres i den humanitære folkeret mellem internationale væbnende konflikter, det vil sige en konflikt mellem to eller flere stater, og ikkeinternationale væbnede konflikter, hvor der ikke er to eller flere stater der strides. Med undtagelse af få bestemmelser indenfor den humanitære folkeret, herunder fælles artikel 3 i de fire Genève-konventioner og hele den anden tillægsprotokol, så finder de traktatretlige regler ikke umiddelbart anvendelse i interne væbnede konflikter. 9

10 er at skabe adgang til de identificerede sædvaneretlige regler samt det omfattende materiale, som ligger til grund for sædvaneretsstudiets konklusioner. Derved vil databasen kunne tjene som et redskab for både regeringsmyndigheder, domstole, internationale organisationer og andre instanser, som har interesse i studiet. Databasen vil blive opdateret regelmæssigt. Databasen indeholder også dansk praksis. Den indeholder blandt andet en engelsk version af den ny militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov fra år Dansk og anden praksis fra perioden år 2007 til 2010 vil indgå i databasen i år Sædvaneretsdatabasen er tilgængelig på: Sædvaneretsstudiets status Siden udgivelsen i 2005 har sædvaneretsstudiet dels bidraget til generelle diskussioner om den humanitære folkerets sædvaneret, og dels tjent som et nyttig redskab for nationale og internationale domstole, eksperter og faglige fora, militærjurister og andre specialister, der verden over beskæftiger sig med den humanitære folkeret. Sædvaneretsstudiet er blevet anvendt som juridisk referenceramme under både internationale og interne væbnede konflikter, såsom konflikterne i Israel og de af Israel besatte områder, Libanon, Irak, Afghanistan, Colombia og Sri Lanka. Derudover er studiet blevet brugt af både internationale organisationer og nationale domstole samt andre instanser. Sædvaneretsstudiet anvendes således af mange forskellige aktører. ICRC bruger studiet til at gøre stridende parter i væbnede konflikter opmærksomme på deres sædvaneretslige forpligtigelser. I internationale væbnede konflikter betyder dette, at ICRC gør de stater, som ikke har ratificeret første tillægsprotokol til de fire Genève-konventioner af 1949, opmærksomme på de sædvaneretlige regler, som de skal overholde. I internationale væbnede konflikter, hvor alle parter har tiltrådt første tillægsprotokol såsom konflikten i 2008 mellem Georgien og Rusland er sædvaneretten af mindre betydning. I interne væbnende konflikter er den humanitære folkeret relevant både for de involverede stater og ikke-statslige aktører. De stater, som har tiltrådt den anden tillægsprotokol, vedrørende beskyttelsen af ofre i interne væbnede 10

11 konflikter, er bundet af protokollen. Men i andre konflikter, hvor parterne ikke har tiltrådt anden tillægsprotokol såsom konflikten i Afghanistan og Sudan (før Sudans tiltrædelsen i juli 2006) er fælles artikel 3 i de fire Genève-konventioner af 1949 ofte den eneste traktatretlige bestemmelse, der finder anvendelse. Det betyder, at disse konflikter hovedsagligt er reguleret af sædvaneretten. Men selv i interne konflikter, hvor den involverede stat har tiltrådt anden tillægsprotokol såsom konflikten mellem farc og den Colombianske regering er sædvaneretten et vigtigt supplement til de traktatretlige regler. Sædvaneretsstudiet er også blevet anvendt af internationale domstole. Eksempelvis har appelkammeret for Straffetribunalet for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY) henvist til studiet. I sin undersøgelse af den sædvaneretlige status af forbuddet mod deportation som værende en forbrydelse mod menneskeheden, henviste tribunalet til sædvaneretsstudiets regel På samme måde har det Særlige Tribunal for Sierra Leone på baggrund af sædvaneretsstudiets materiale konkluderet, at rekruttering af børnesoldater er en krigsforbrydelse i interne væbnede konflikter. 9 Sædvaneretsstudiet er også blevet anvendt af nationale domstole. Således refererede den israelske højesteret i en afgørelse fra 2008, om restriktioner vedrørende import af strøm og brændstof til Gaza, til regel 55 i sædvaneretsstudiet. Reglen forpligter de stridende parter til at tillade og lette hurtig og uhindret passage af humanitær hjælp til civile i nød. Også USA s højesteret har gjort brug af sædvanestudiet. I dommen Hamdan v. Rumsfeld fra 2006, vedrørende retsforfølgelse af krigsfanger ved særlige militære kommissioner, henviste domstolen således til ICRC s studie icty, Judgement, Prosecutor v. Milomir Stakic, Case No. IT A, Appeals Chamber, 22. marts 2006, pr , 305 og Sierra Leone, Appeals Chamber, Prosecutor v. Sam Hinga Norman, Decision on Preliminary Motion based on Lack of Jurisdiction (Child Recruitment), Case No. SCSL AR72(E), 31. maj Hamdan v. Rumsfeld, Secretary of Defense, et al (29. juni 2006), United States Supreme Court, PR

12 Derudover er studiet også blevet anvendt af internationale organisationer. For eksempel anvendte FN's Særlige Rapportører for konflikterne i Syd Libanon (2006) og i Gaza (2009) sædvaneretsstudiet. Denne brug af sædvaneretsstudiet viser, at studiet er et vigtigt redskab som juridisk referenceramme. Samtidig er det et vigtigt tegn på en stigende grad af anerkendelse af studiets konklusioner. 3.3 Sædvaneretsstudiets struktur Studiet er opdelt i 2 dele: Den første del indeholder de 161 sædvaneretlige regler samt en omfattende analyse heraf. Anvendelsesområdet for langt de fleste sædvaneretlige regler er ikke begrænset til konflikter, hvor der formelt er erklæret krig, men omfatter alle former for væbnende konflikter. Reglerne kan således finde anvendelse i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det afhænger af den konkrete regel, om den er anvendelig i såvel internationale som ikke-internationale væbnede konflikter. Af de i alt 161 identificerede regler er 149 regler anvendelige i alle væbnede konflikter. Det er markeret ved hver enkelt regel i sædvaneretsstudiet, i hvilken type væbnet konflikt, den pågældende regel finder anvendelse. Alle reglerne ledsages af en kommentar om årsagen til, at den pågældende regel anses for at være sædvaneret. Mange kommentarer berører også spørgsmål om fortolkning af reglen, definerer nøglebegreber eller giver eksempler på reglens anvendelse. Kommentarerne i sig selv skal ikke opfattes som en del af sædvaneretten. Den anden del indeholder en sammenfatning af det materiale, som er grundlaget for identifikationen af de 161 regler. Materielt omfatter den statspraksis, som studiet har undersøgt og analyseret. I den forbindelse har ICRC analyseret både staters fysiske handlinger for eksempel hvordan de behandler krigsfanger samt deres verbale handlinger for eksempel hvad de har sagt om behandlingen af krigsfanger. Kildematerialet er omfattende. Det inkluderer militærmanualer, national lovgivning, domspraksis, instruktioner til militærpersonel, militær communiques i væbnede konflikter, diplomatiske protester, udtalelser fra juridiske rådgivere, udtalelser ved forhandlinger af internationale traktater, nationale vejledninger og instruktioner om humanitær folkeret, indlæg ved 12

13 internationale domstole, udtalelser ved konferencer samt afstemninger af resolutioner vedtaget i internationale organisationer. Det er på denne baggrund, at ICRC har analyseret statspraksis og har kunnet identificere de 161 regler. Den første udgave af sædvaneretsstudiet omfattede statspraksis til og med år Den seneste opdatering af studiet bygger på materiale til og med år Udover det materiale nævnt ovenfor, så indgår der også tilkendegivelser fra ikke-statslige aktører (oprørsgrupper, militser og lignede væbnede grupper), som er part til en væbnet konflikt. Hvor det er relevant inddrager studiet også praksis vedrørende internationale menneskerettigheder, hvilket særligt gør sig gældende i afsnittet om grundlæggende garantier (Regel ). Grunden til at studiet også inddrager internationale menneskerettigheder er, at disse også finder anvendelse i væbnede konflikter. Den omstændighed, at menneskerettigheder fortsat finder anvendelse under væbnede konflikter fremgår direkte af menneskeretskonventioner. 11 Derudover er det blevet bekræftet adskillige gange i statspraksis. Endelig har også ICJ i Haag gentagende gange understreget, at menneskerettigheder finder anvendelse i væbnede konflikter. 12 I sin vejledende udtalelse fra 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i de af Israel besatte og områder påpegede Domstolen, at selv om nogle spørgsmål udelukkende er reguleret af den humanitære folkeret, så er der andre spørgsmål i væbnet konflikt, som udelukkende 11 Det fremgår for eksempel af den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 15, hvilket giver de kontraherende parter ret til i et begrænset omfang at fravige konventionens bestemmelser under "krig eller anden offentlig faretilstand". En sådan fravigelse kræver en forudgående underretning, og finder bl.a. ikke anvendelse på forbuddet mod tortur eller forbuddet mod straf uden retsregel. Disse regler finder derfor altid anvendelse. Det samme gør sig gældende for de regler som ikke er eksplicit fraveget. Formodningen er derfor, at alle konventionens bestemmelser som ikke er fraveget finder anvendelse, også i væbnede konflikter. 12 Se for eksempel ICJ s Advisory Opinion on Legality of the Threat or Use of Nuclear Weapons, (8. juli 1996), pr. 25; Advisory Opinion on the Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory, (9. juli 2004), pr ; se også Case Concerning Armed Activities on the Territory of the Congo (DRC v. Uganda), (3. februar 2006). 13

14 er reguleret af menneskerettighederne. Endelig er der, ifølge Domstolen, områder, som er reguleret af både den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder. Der er således ingen tvivl om at menneskerettigheder forsat finder anvendelse i væbnede konflikter. Sædvaneretsstudiet har ikke undersøgt hvilke menneskerettigheder, der har status af sædvaneret. I stedet er menneskerettigheder kun inddraget, hvor de styrker eller tydeliggør tilsvarende principper i den internationale humanitære folkeret. For mere information om sædvaneret og sædvaneretsstudiets metodologi henvises der til introduktionen i sædvaneretsstudiet (side xxxi-xlix). Derudover har Jean-Marie Henckaerts, i en artikel bragt i Nordic Journal of International Law, Vol 78 (2010), redegjort nærmere for ICRC's analyse af statspraksis. 4. Den danske oversættelse I februar 2008 udgav Dansk Røde Kors publikationen»den humanitære folkerets sædvaneret«, som er en dansk oversættelse af sædvanerettens 161 regler. Formålet med oversættelsen var at fremme kendskabet i Danmark til indholdet af de sædvaneretlige regler. Efterfølgende har adskillige andre nationale Røde Kors selskaber fulgt det danske eksempel og der findes i dag mere end 40 forskellige sproglige oversættelser af sædvanerettens 161 regler. De forskellige sproglige versioner af de sædvaneretlige regler er tilgængelige på ICRC's hjemmeside. I anledning af lanceringen af den internationale sædvaneretsdatabase i år 2010 har Dansk Røde Kors valgt at revidere og genoptrykke den danske oversættelse og samtidig gøre den web-baseret. Udarbejdelsen af 1. udgaven af publikationen»den humanitære folkerets sædvaneret«blev organiseret som et projekt i folkeretsenheden på Dansk Røde Kors landskontor, hvor Morten Bach Sørensen og Pernille Ørum Walther var projektmedarbejdere. Projektleder i første fase var Peter Vedel Kessing, der nu er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, medens det i sidste fase var Preben Søegaard Hansen, sekretariatschef i Dansk Røde Kors. 14

15 Under udarbejdelsen af 1. udgaven blev relevante myndigheder inddraget, herunder medlemmerne af Regeringens Røde Kors Udvalg, der her i landet har ansvaret for at koordinere myndighedernes gennemførsel af den humanitære folkeret. Udvalgets medlemmer havde manuskriptet til gennemsyn og bidrog med værdifulde kommentarer og forslag. Medlemmerne repræsenterer på daværende tidspunkt Udenrigsministeriet (formand), Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Forsvarets Sundhedstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Dansk Røde Kors. I 2010 blev Institut for Menneskerettigheder også repræsenteret i udvalget. Den tekstmæssige revision af denne 2. udgave er udarbejdet af Jacques Hartmann og Pernille Ørum Walther i deres egenskab af eksterne juridiske fagkonsulenter. I arbejdet med den danske oversættelse af de 161 sædvaneretlige regler er der søgt en relevant tilpasning til terminologien i Udenrigsministeriets officielle oversættelse af traktatretlige regler i den humanitære folkeret i tekstsamlingen:»humanitær Folkeret«, der er udgivet af Regeringens Røde Kors Udvalg i Oversættelsen fraviger den officielle udenrigsministerielle terminologi i enkelte tilfælde for at skabe større klarhed og overensstemmelse mellem bestemmelsens ordlyd og den i praksis anvendte brug af ordet. I de tilfælde hvor oversættelsen fraviger Udenrigsministeriets officielle oversættelse angives dette i en note. For en uddybning og fortolkning af disse tekster henvises til Dansk Røde Kors publikation»den humanitære folkeret og Danmark«, der findes på Dansk Røde Kors hjemmeside: Tekstsamlingen:»Humanitær folkeret«, er tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside Sæd vaneretsstudiet kan findes på: 15

16 5. Afslutning ICRC s sædvaneretsstudie skal ses som et øjebliksbillede af den gældende humanitære sædvaneret. ICRC har understreget, at tilblivelsen af sædvaneretslige regler sker løbende, og at sædvaneretsstudiet derfor ikke kan anses som en udtømmende opregning af de til en hver tid gældende regler. Derfor vil sædvaneretsdatabasen som nævnt ovenfor blive opdateret regelmæssigt. Sædvaneretsstudiet har allerede vist sig at være et vigtigt redskab for alle, som beskæftiger sig med humanitær folkeret, og det er Dansk Røde Kors håb, at den nærværende revision af den danske oversættelse vil bidrag til udbrede kendskabet til sædvaneretsstudiet yderligere og til databasen, samt naturligvis, skabe større kendskab til og respekt for den humanitære folkerets sædvaneret. Dansk Røde Kors Januar

17 161 sædvaneretslige regler Det er markeret ved hver regel, om den finder anvendelse i en international væbnet konflikt og/eller en ikke-international væbnet konflikt. Forkortelsen IAC følger den engelske terminologi (international armed conflict) og indikere således, at reglen finder anvendelse i internationale væbnede konflikter. Forkortelsen NIAC (non-international armed conflict) betyder, at reglen finder anvendelse i ikke-internationale væbnede konflikter. 17

18 Distinktionsprincippet Sondringen mellem civile og kombattanter Regel 1. De stridende parter skal til enhver tid skelne mellem civile og kombattanter. Angreb må kun rettes mod kombattanter. Angreb må ikke rettes mod civile. Regel 2. Det er forbudt at foretage voldshandlinger eller fremsætte trusler om vold med det primære formål at terrorisere civilbefolkningen. Regel 3. Alle medlemmer af en stridende parts væbnede styrker er kombattanter, med undtagelse af sanitetspersonel og religiøst personel.[iac] 13 Regel 4. De væbnede styrker tilhørende en part i en konflikt består af alle organiserede væbnede styrker, grupper og enheder, som er under en kommandostruktur med ansvar overfor vedkommende part, når det gælder de underordnedes handlemåde. [iac] Regel 5. Civile er personer, der ikke tilhører de væbnede styrker. Civilbefolkningen består af alle personer, som er civile. Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Sondringen mellem civile genstande og militære mål Regel 7. De stridende parter skal til enhver tid skelne mellem civile genstande og militære mål. Angreb må kun rettes mod militære mål. Angreb må ikke rettes mod civile genstande. [IAC/ NIAC] Regel 8. For så vidt angår genstande skal militære mål være begrænset til dem, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion og hvis delvise eller fuldstændige ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel. Regel 9. Civile genstande er alle genstande, der ikke er militære mål. 13 tillægsprotokol I, art 43 (2) i Udenrigsministeriets oversættelse af protokollen oversættes chaplains til feltpræster. I Anneks I til Tillægsprotokol I benyttes imidlertid termen religiøst personel. I ICRC s sædvaneretsstudie regel 3 anvendes ordet religious personel. På denne baggrund anvendes termen religiøst personel i den danske oversættelse af regel 3. 18

19 Regel 10. Civile genstande nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de er militære mål. Vilkårlige angreb Regel 11. Vilkårlige angreb er forbudt. Regel 12. Vilkårlige angreb er sådanne: a. Som ikke er rettet mod et specifikt militært mål; B. Som benytter kampmetoder eller kampmidler, som ikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller C. Som benytter kampmetoder og kampmidler, hvis virkninger ikke kan begrænses som påkrævet af international humanitær folkeret; og følgelig i hvert enkelt tilfælde er af en sådan beskaffenhed, at det vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande. Regel 13. Angreb i form af bombardement, der uanset metoder eller midler, behandler et antal klart adskilte og tydelige militære mål beliggende i en storby, en by, en landsby eller andet område, der indeholder en lignende koncentration af civile eller civile genstande, som et enkelt militært mål, er forbudt. Proportionalitetsprincippet Regel 14. Iværksættelsen af et angreb, som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination deraf, som betydelig vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel, er forbudt. Sikkerhedsforanstaltninger ved angreb Regel 15. Ved udførelsen af militære operationer skal der stedse drages omsorg for at skåne civilbefolkningen, civile og civile genstande. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at undgå og under alle omstændigheder for at begrænse tilfældige tab blandt civile, skade på civile og skade på civile genstande, til det mindst mulige. Regel 16. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige foranstaltninger med henblik på at sikre sig, at mål, der angribes, er militære mål. Regel 17. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige forholdsregler 14 i valget af angrebsmidler og -metoder for krigsførelse med henblik på at undgå og under alle omstændigheder at begrænse tilfældige tab blandt civile, skade på civile og 19

20 skade på civile genstande til det mindst mulige. Regel 18. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige foranstaltninger med henblik på at vurdere om et angreb må forventes at forårsage tilfældige tab blandt civile, skade på civile, skade på civile genstande eller en kombination deraf, som betydeligt ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. Regel 19. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige foranstaltninger for at annullere eller afbryde et angreb, hvis det bliver åbenbart, at målet ikke er militært, eller hvis angrebet må forventes at forårsage tilfældige tab blandt civile, skade på civile genstande eller en kombination deraf, som ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. Regel 20. Enhver af de stridende parter skal, medmindre omstændighederne ikke tillader det, give effektivt forudgående advarsel om angreb, der kan have indvirkning på civilbefolkningen. Regel 21. Når det for at opnå den samme militære fordel er muligt at vælge mellem flere militære mål, skal der vælges det, hvor et angreb må forventes at forårsage den mindst mulige fare for civiles liv og civile genstande. 15 [IAC/påstået NIAC] Forholdsregler mod virkninger af angreb Regel 22. De stridende parter skal træffe alle gennemførlige forholdsregler for at beskytte civilbefolkningen og civile genstande under deres kontrol imod virkninger af angreb. Regel 23. Enhver af de stridende parter skal i det omfang det er muligt undgå at anbringe militære mål i eller i nærheden af tætbefolkede områder. [IAC/påstået NIAC] Regel 24. Enhver af de stridende parter skal i det omfang det er praktisk muligt flytte civilbefolkningen og civile genstande, som er under deres kontrol, fra områder i nærheden af militære mål. [IAC/påstået NIAC] 14 termen forholdsregler fraviger den traktatmæssige betegnelse forsigtighedsforanstaltninger i Udenrigsministeriets oversættelse af Tillægsprotokol I, art 58. Denne betegnelse er valgt, da denne anvendes sprogligt i forsvarets operationsplanlægning. 15 ordene skal der er en tilføjelse i forhold til Udenrigsministeriets oversættelse af bestemmelsen i TP I. Den valgte oversættelse i regel 15 er i bedre overensstemmelse med den engelske tekst i regel

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler

sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler 161 sædvaneretslige regler Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Den humanitære folkerets sædvaneret Regel 31. Humanitært hjælpepersonel

Læs mere

Den humanitære folkerets sædvaneret

Den humanitære folkerets sædvaneret Den humanitære folkerets sædvaneret Introduktion Den Internationale Røde Kors Komités Sædvaneretsstudie På den 26. Internationale Røde Kors Konference den 3.-7. december 1995 anmodede de deltagende stater

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter

Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter r e g l e r f o r k r i g Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter d+ Yderligere informationer om Genève-konventionerne: Grænser for grusomhed Om Røde Kors-principperne og Genève-konventionerne

Læs mere

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Til verdens dejligste børn Annika og Benedict Andreas Laursen Internationale forbrydelser i dansk ret Jurist-

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov 2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Den humanitære folkeret. og Danmark

Den humanitære folkeret. og Danmark Den humanitære folkeret og Danmark d+ den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors københavn december 2009 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk

Læs mere

den humanitære folkeret og danmark

den humanitære folkeret og danmark den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors dansk røde kors folkeretsudval g københavn 2006 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk Røde Kors Publikationen

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Retsudvalget L 24 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 24 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 24 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2015-731-0049 Dok.: 1649250 K O M M E

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her): BKI nr 92 af 14/10/1977 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-12-1977 Udenrigsministeriet Fylgiskjal nr 59 Senere ændringer til forskriften Den fulde tekst Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1973

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

PROTOKOL 3. om gensidig bistand i toldanliggender. Artikel 1. Definitioner

PROTOKOL 3. om gensidig bistand i toldanliggender. Artikel 1. Definitioner PROTOKOL 3 om gensidig bistand i toldanliggender Artikel 1 Definitioner I denne protokol forstås ved: a)»toldlovgivning«, gældende bestemmelser på de Kontraherende Parters område for indførsel, udførsel

Læs mere

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 OVERSÆTTELSE Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 European Treaty Series - No. 126 (Strasbourg, 26.XI.1987) EUROPÆISK KONVENTION TIL FOREBYGGELSE AF TORTUR OG UMENNESKELIG

Læs mere

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016

WILDERS PLADS 8K. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K. fmn@fmn.dk 7. MARTS 2016 Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark fmn@fmn.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE +45 3269 8896 PVK@HUMANRIGHTS.D K MENNESKERET.DK J. NR. 16/00139-2 7.

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF.

FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF. Forsvarsudvalget 2010-11 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt FKODIR 005-1 FORSVARSKOMMANDOEN FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF. Ref.:

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Løgtingsmál nr. 28/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi lógina um millumtjóða. Uppskot. til

Løgtingsmál nr. 28/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi lógina um millumtjóða. Uppskot. til Løgtingið UTTANRÍKISDEILDIN 6. december 2004 Mál: 430-00-0001/2001 Løgtingsmál nr. 28/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi lógina um millumtjóða revsidómstólin Uppskot til ríkislógartilmæli

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag. Justitsministeriet Statsretskontoret jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni 2012 J.NR.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten

Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0091 Bilag 3 Offentligt Folketinget Europaudvalget og Retsudvalget Christiansborg, den 16. august 2005 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Kommissionens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1) Ved kgl. resolution af

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

8370 Krigens Folkeret. Studiehæfte 1 + 2

8370 Krigens Folkeret. Studiehæfte 1 + 2 8370 Krigens Folkeret Studiehæfte 1 + 2 HVS 8370-001-21/22 SEP 2013 Reglernes historiske oprindelse Fra tidernes morgen har der været krig mand og mand i mellem, måske om retten til gode jagtområder eller

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Strafferet og menneskeret

Strafferet og menneskeret Trine Baumbach Strafferet og menneskeret Trine Baumbach Strafferet og menneskeret 1. udgave/1. oplag 2014 C Karnov Group Denmark A/S, København 2014 ISBN 978-87-619-3581-6 Forsideillustration: Zille Baumbach

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK

PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK BGBl. III - Ausgegeben am 23. März 2010 - Nr. 27 1 von 7 PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG KONGERIGET DANMARK OG TILLÆGSPROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi DE FORENEDE NATIONER 2000 Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere