***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Fiskeriudvalget /0144(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (KOM(2011)0330 C7-0154/ /0144(COD)) Fiskeriudvalget Ordfører: Raül Romeva i Rueda PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_COD_1amCom Tegnforklaring * Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling) (Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt) Ændringsforslag til et udkast til retsakt I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...]. PE v /13 PR\ doc

3 INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5 BEGRUNDELSE...9 PR\ doc 3/13 PE v01-00

4 PE v /13 PR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (KOM(2011)0330 C7-0154/ /0144(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0330), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0154/2011), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af..., der henviser til forretningsordenens artikel 55, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0000/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Ændringsforslag 1 Forslag til forordning ændringsretsakt Artikel 1 nr. 1 Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 1 stk. 3 Kommissionens forslag Ændringsforslag 1) Artikel 1, stk. 3, affattes således: 1) Artikel 1, stk. 3, affattes således: "Formålet med genopretningsplanen er med en sandsynlighed på over 60 % at tilvejebringe en biomasse svarende til det "Formålet med genopretningsplanen er med en sandsynlighed på over 90 % senest i 2020 at tilvejebringe en biomasse PR\ doc 5/13 PE v01-00

6 makimalt bæredygtige udbytte." svarende til det makimalt bæredygtige udbytte." Or. en Ændringsforslag 2 Forslag til forordning ændringsretsakt Artikel 1 nr. 5 a (nyt) Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 7 a (ny) Kommissionens forslag Ændringsforslag 5a) Følgende artikel indsættes: "Artikel 7a Etablering af områder med fiskeribegrænsninger Fiskeri forbydes i perioden 1. maj til 31. juli i følgende områder: a) gydeområdet for almindelig tun i det "Nordvestlige Middelhavsområde", der afgrænses af linjerne mellem følgende koordinater: - 39 N og den spanske kyst - 39 N, 1 Ø - 40 N, 1 Ø - 40 N, 2 Ø - 41 N, 2 Ø - 41 N, 3 Ø - 40 N, 3 Ø - 40 N, 4 Ø - 39 N, 4 Ø - 39 N, 3 Ø - 38 N, 3 Ø - 38 N, 0 Ø - den spanske kyst og 0 Ø b) gydeområdet for almindelig tun i "Det PE v /13 PR\ doc

7 Sydlige Tyrrhenske Hav", der afgrænses af linjerne mellem følgende koordinater: - 13 N og det nordlige Siciliens kyst - 40 N, 13 Ø - 40 N og den italienske kyst c) gydeområdet for almindelig tun "Den Nordafrikanske Kyst 1", der afgrænses af linjerne mellem følgende koordinater: - 37 N, 11 Ø - 37 N, 12 Ø - 36 N, 12 Ø - 36 N, 15 Ø - 33 N, 15 Ø - 33 N, 13 Ø - 35 N, 13 Ø - 35 N, 11 Ø - 37 N, 11 Ø d) gydeområdet for almindelig tun "Den Nordafrikanske Kyst 2", der afgrænses af linjerne mellem følgende koordinater: - den libyske kyst og 14 Ø - 33 N, 14 Ø - 33 N, 18 Ø - 32 N, 18 Ø - 32 N, 20 Ø e) gydeområdet i det "Sydøstlige Middelhavsområde", der afgrænses af linjerne mellem følgende koordinater: - den egyptiske kyst og 32 Ø - 33 N, 32 Ø - 33 N, 34 Ø - den egyptiske kyst og 34 Ø f) gydeområdet i det "Sydvestlige Middelhavsområde", der afgrænses af linjerne mellem følgende koordinater: - den tyrkiske kyst og 30 Ø PR\ doc 7/13 PE v01-00

8 - 36 N, 30 Ø - 36 N, 33 Ø - Cyperns nordlige kyst og 33 Ø - 35 N og Cyperns østkyst." Or. en Ændringsforslag 3 Forslag til forordning ændringsretsakt Artikel 1 nr. 5 b (nyt) Forordning (EF) nr. 302/2009 Artikel 9 stk. 2 litra b Kommissionens forslag Ændringsforslag 5b) Artile 9, stk. 2, litra b), udgår. Or. en PE v /13 PR\ doc

9 BEGRUNDELSE I Paris i november 2010 ændrede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) sin flerårige genopretningsplan for den østlige bestand af almindelig tun. Da EU er kontraherende part i ICCAT, er den forpligtet til at gennemføre disse ændringer i EU-lovgivningen. Det er Kommissionens forslag med henblik herpå, der er genstand for denne betænkning. Baggrund Historien om forvaltning af fiskeriet efter almindelig tun er lang og kompliceret og har, i hvert fald indtil videre, ikke været nogen stor succes. Selvom bestanden er blevet fisket i årtusinder, begyndte problemerne for alvor i 1990'erne, da praksissen med at anbringe tun i bur med henblik på at fede dem op til det japanske marked blev indført. Efterspørgslen fra det japanske marked blev imødekommet gennem en ukontrolleret og i EU's tilfælde stærkt subsidieret udvidelse af notfiskeflåden, der blev rettet mod bestanden i Middelhavet. Fiskeriets kompleksitet og behovet for konstant årvågenhed fra ICCAT's side fremgår af mængderne af lovgivning. I løbet af de sidste 20 år er der blevet vedtaget 64 forvaltningsforanstaltninger, hvoraf 13 stadig er i kraft. To af dem er af særlig betydning. Genopretningsplanen blev vedtaget første gang i 2006, da den var på 14 sider, inklusive bilag. Den blev ændret i 2008, 2009 og igen i 2010, på hvilket tidspunkt den havde vokset til 30 sider. Der er også en fangstdokumentationsordning, der blev vedtaget i 2007 og ændret i 2008 og Dette dokument er med sine 18 sider en del kortere. EU-lovgivningen er ikke mindre omfangsrig. Som følge heraf er fiskeriet efter den østlige bestand af almindelig tun det strammest regulerede fiskeri i EU og formentlig blandt de mest regulerede i verden. Men den kendsgerning, at ICCAT finder det nødvendigt at vedtage sådanne detaljerede og strenge forvaltningsforanstaltninger og at styrke dem næsten på årsbasis tyder på, at ICCAT har svært ved at holde trit med udviklingen i fiskeriet, både med hensyn til overvågning og kontrol af dets aktiviteter og begrænsning af dens indvirkning på bestanden. De fleste af bestemmelserne i disse forordninger er reaktioner på kompleksiteten i operationerne i forbindelse med tunenes anbringelse i bur samt opfedning, hvilket skaber mange smuthuller i lovgivningen. Omfanget af ulovligt fiskeri, der overstiger de nationale kvoter, fejlrapportering og andre problemer (både i EU og andre lande) var så fremherskende i 2008, at et uafhængigt panel, der gennemgik ICCAT's præstationer, kaldte forvaltningen af fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet for "en international skændsel". EU og dets medlemsstater bruger store beløb i et forsøg på at sikre overholdelsen af disse regler. I 2010 for eksempel blev 27 inspektionsfartøjer og 11 fly og helikoptere indsat af Fiskerikontrolagenturet og medlemsstaterne. Selv om sådanne massive investeringer i kontrol utvivlsomt har ført til langt bedre overholdelse, i det mindste for så vidt angår EU-fiskeriet, er der fortsat mange problemer med det historiske overfiskeri (af EU og andre), omfanget af aktuelle IUU-fangster og graden af PR\ doc 9/13 PE v01-00

10 andre kontraherende parters overholdelse. Situationen i dag Status for bestanden af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet har været kontroversiel i mange år. Den seneste detaljerede vurdering blev foretaget af ICCAT's videnskabelige komité (SCRS) i 2010 (statistikken blev opdateret i 2011). Vurderingen gør opmærksom på følgende: Der har været en "betydelig nedgang i fangsten" i løbet af 2008 og 2009 (oplysningerne fra 2010 er ufuldstændige, da nogle lande ikke har rapporteret om fangster). Der er tegn på et stigende antal af unge i dele af området. De seneste biomassetendenser viser stigninger i nogle scenarier, men fald i andre. Dødeligheden lader til at have fortsat med at stige for yngre fisk, mens den for ældre fisk er faldet i de seneste år. Genopretningen af bestanden kunne gennemføres i 2019 med nul fangst og i 2022 med den nuværende fangst. Imidlertid var der mange forbehold over for disse generelt set positive punkter: Indikatorer, der er uafhængig af fiskeriet, er nødvendige for at give en mere pålidelig vurdering. På trods af forbedringer i data er der fortsat "betydelige databegrænsninger for 2010-vurderingen". Fiskeridødeligheden den seneste tid er for høj, og biomassen er for lav, til at være i overensstemmelse med ICCAT's målsætninger. Analyserne "er kendt for at være svage som følge af forskellige usikkerhedskilder, som der endnu ikke sat tal på", herunder status for bestanden i 2009, niveauet af IUU-fangster og produktiviteten for almindelig tun. Der er stadig betænkeligheder ved den "betydelige overkapacitet", der fortsat er til stede, og som nemt kunne fange langt flere fisk, end kvoterne tillader. Kort sagt er situationen langt bedre, end den var for blot et par år siden, men det kan ændre sig ganske drastisk, når fremtidige vurderinger forsøger at håndtere disse aktuelle problemer. Det bør også bemærkes, at spørgsmålstegn vedrørende gyldigheden af visse fiskeridata har vakt bekymring. En af de seneste analyser 1 bruger handelsdokumenter til at anslå, at over tons almindelig tun blev handlet i 2010, sammenholdt med en TAC i 2010 på tons. Selvom den tun, der handles, ikke nødvendigvis kun omfatter tun, der er fanget samme år, burde en så stor forskel give anledning til en tilbundsgående undersøgelse, da fangster, der overstiger kvoten, påvirker sandsynligheden af og tidsrammen for genopretningen. Andre bekymringer drejer sig om skøn, der bruges af SCRS om, hvor stor en kapacitet der burde fjernes 2. 1 Mind the Gap, an Analysis of the Mediterranean Bluefin Trade, kan læses på SCRS/2011/158 PE v /13 PR\ doc

11 ICCAT's genopretningsplan vil "fortsætte indtil 2022 med det mål at opnå B MSY med en sandsynlighed på mindst 60 %." EU's havstrategirammedirektiv forpligter imidlertid EU til at opnå "god miljøtilstand" som antages at være B MSY senest i 2020, dvs. to år tidligere. ICCAT's genopretningsplan er således mindre ambitiøs end EU-lovgivningen, og de er begge langt mindre ambitiøse end Johannesburg-erklæringen, der er næsten ti år gammel, og som søgte at opnå B MSY senest i Kommissionens forslag ICCAT's genopretningsplan for almindelig tun er ofte blevet ændret og styrket. Ændringerne i denne betænkning stammer fra november 2010 og vedrører følgende: en reduktion af TAC'en fra til tons (selv om TAC'en ikke er medtaget i denne forordning) skærpelse af forskellige kontrolaspekter, især i forbindelse med overførsel af tun fra nettet til burene yderligere oplysninger, der kræves i medlemsstaternes årlige fangstplaner, kapacitetsforvaltningsplaner og inspektionsplaner styrkelse af foranstaltningerne til at reducere kapaciteten udvidelse af forbudsperioden for notfiskeri i det østlige Atlanterhav og Middelhavet forbud mod fælles fiskeri med fartøjer, der ikke fører EU-flag forskellige bestemmelser for at øge inspektions- og observatørkapaciteten tilsvarende ændringer i bilagene. EU har ikke andet valg end at vedtage disse ændringer, da de er vedtaget af en international organisation, og EU ikke har fremsat nogen indsigelse. Ordføreren kan derfor fuldt ud tilslutte sig dem som sådan. Er ICCAT's forvaltningsforanstaltninger tilstrækkelige? Fiskeriet efter almindelig tun er usædvanligt på visse punkter. Mange andre slags fiskeri gør også brug af et stort antal redskaber, opererer over et stort geografisk område og under mange forskellige flag (herunder udviklingslande og udviklede lande samt stater med ikkeoverholdelsesflag). Det, der imidlertid gør fiskeriet efter almindelig tun usædvanligt, er den utrolige pris, disse fisk opnår på markedet, og den grad markedet er koncentreret på ét land, nemlig Japan. Dette medførte den dominerende rolle i fiskeriet, som kombinationen af notfiskeri og tunopfedningsoperationer spiller, hvilket forklarer mange af de tidligere problemer. Om end det finansielle udbytte fra fiskeri er så højt, at det aktivt fremmer IUU-fiskeri og andre ulovlige aktiviteter, burde den høje procentdel af fisk, der går til ét land, i teorien gøre markedet mindre problematisk at kontrollere. Dette forklarer de omfattende forvaltnings- og kontrolforanstaltninger i forbindelse med genopretningsplanen samt den detaljerede fangstdokumentationsordning til overvågning af international handel. Deltagelse i ICCAT-møder og undersøgelse af de forvaltningsforanstaltninger, der vedtages, giver imidlertid indtryk af, at ICCAT altid er mindst et skridt bagud med hensyn til at tilpasse PR\ doc 11/13 PE v01-00

12 sig det aktuelle fiskeri. Branchen har langt dybere lommer til at udvikle nye fiskeredskaber og -praksis, om end disse ikke nødvendigvis har mindre indvirkning, samt til at udvikle metoder til at undgå kontrolforanstaltningerne og finde nye måder at transportere tun på uden for rammerne af de meget komplekse procedurer for tilsyn, kontrol og overvågning. ICCATmedlemmer har i mange tilfælde ganske enkelt ikke de nødvendige (økonomiske, administrative, teknologiske) midler til at kontrollere fiskeriet. I mange tilfælde mangler også den politiske vilje. Resultatet er disse årlige ændringer til både genopretningsplanen og fangstdokumentationsordningen. Hertil kommer, at ICCAT's genopretningsplan, som nævnt ovenfor, er mindre ambitiøs end EU-lovgivningen. Ovenstående betragtninger får ordføreren til at antyde, at det er på tide, at ICCAT endelig ændrer sin tilgang og forsøger at springe fremad i stedet for altid at have travlt med at indhente det forsømte. Kommissionen har ofte forsøgt at presse ICCAT til at gå længere og hurtigere, men med meget begrænset succes. Det er på tide, at EU træffer strenge, forebyggende foranstaltninger som krævet af FN-aftalen om fiskebestande, snarere end at være konstant holdt tilbage af ICCAT. To foranstaltninger kunne træffes af EU med det samme. I revisionen fra 2008 af den almindelige genopretningsplan anmodedes SCRS om at udpege de væsentligste gydeområder for almindelig tun i Middelhavet med henblik på at etablere reservater. I 2010 udpegede SCRS følgende seks områder: DET TVÆRATLANTISKE FORSKNINGSPROGRAM FOR ALMINDELIG TUN (GBYP 2010) PE v /13 PR\ doc

13 Dele af disse seks områder ligger inden for EU's jurisdiktion, og dele befinder sig i internationalt farvand. Der er intet, der forhindrer EU i at erklære disse områder for lukkede områder, eller reservater, for almindelig tun og at lukke dem for fiskeri i gydetiden. Et sådant skridt ville også være i overensstemmelse med EU's miljølovgivning (havstrategirammedirektivet, Natura 2000 osv.). I et modigt træk kunne EU yde et væsentligt bidrag til bevarelsen af almindelig tun og dramatisk øge sandsynligheden for genopretning af bestanden. En ensidig EU-erklæring om lukning af gydeområder ville finde anvendelse på fartøjer, der fører EU-flag, i alle seks områder, mens den for fartøjer, der fører tredjelandes flag, kun vil gælde for farvande under EU's jurisdiktion (i område 1, 2 og 3). Det faktum, at EU har 56 % af TAC'en for almindelig tun, betyder, at fristelsen til at forlade EU's skibsregister for at fiske i disse farvande vil være minimal. Genopretningsplanen pålægger en minimumsstørrelse på 30 kg for almindelig tun. Der er imidlertid tre undtagelser fra denne størrelse. Almindelig tun helt ned til 8 kg kan landes af stangfartøjer og dørgefartøjer i Atlanterhavet, ved kystnært ikke-industrielt fiskeri i Middelhavet og til landbrugsformål i Adriaterhavet. Sidstnævnte slags fiskeri udføres af industrielle notfartøjer og er svær at retfærdiggøre. EU kunne fjerne denne undtagelse for sine egne fartøjer. Der er blevet stillet ændringsforslag for at gennemføre disse foranstaltninger. Disse to forvaltningsforanstaltninger ville i væsentlig grad kunne forbedre mulighederne for genopretning af bestanden af almindelig tun i Middelhavet. De ville tilsammen medføre en højere sandsynlighed for genopretningsplanens succes og muligvis opfyldelsen af dens mål på et tidligere tidspunkt end 2022, hvilket så ville være i overensstemmelse med EUlovgivningen. Af denne årsag er der blevet stillet et tredje ændringsforslag til målsætningerne i planen. PR\ doc 13/13 PE v01-00