Om Lissabon-traktaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Lissabon-traktaten"

Transkript

1 Om Lissabon-traktaten Af Adam Wagner Anders Fogh Rasmussen har nu skrevet sig ind i rækken af statsministre, der med fiflerier eller ligefrem med løgne har drevet Danmark endnu længere ind i Unionen, som en ål uhjælpeligt fanges i sin ruse. Vi mindes i den forbindelse Jens Otto Krag, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen. Ja, Fogh må vel faktisk siges at have overgået disse udi kunsten at tilrettelægge begivenhedernes gang, så alt ender med at flaske sig til EU s fordel uden at folket skaber alt for meget besvær i den anledning. Således aflystes folkeafstemningen om EU-forfatningen i 2005 med henvisning til, at forfatningen var faldet, efter at befolkningerne i Frankrig og Holland havde stemt nej. Der blev udråbt en»tænkepause«hvorefter al debat forstummede. Regeringspartierne gjorde i hvert fald ikke meget for at meddele vælgerne deres tanker. Så blev en afløser for EU-forfatningen forhandlet på plads, nemlig den traktat, der siden skulle få navnet Lissabon-traktaten efter byen, hvor den blev underskrevet i december sidste år. Alle kunne se, at den ny traktat indholdsmæssigt lignede forfatningen til forveksling. Næsten: For den danske regering havde venligt oplyst EU s formandskab om hvilke ni punkter i forfatningsforslaget, der voldte problemer i Danmark, nemlig de ni punkter, som dengang af regeringens jurister blev vurderet som værende afgivelse af suverænitet. Altså de ni punkter, der havde været årsag til, at EU-forfatningen skulle til folkeafstemning også her i Danmark. Uden de ni punkter ville forfatningens afløser i Danmark kunne vedtages med almindeligt folketingsflertal; og EU s formandskab forstod denne oplysning i samme ånd som den var givet og enten udelod eller omarbejdede de ni punkter. Nu ville der med den ny traktat for Danmarks vedkommende ikke være tale om suverænitetsafgivelse i regeringens snævre forstand. Dette var Foghs første træk. Officielt ingen suverænitetsafgivelse Selvom der nu officielt ikke ville blive tale om suverænitetsafgivelse for Danmarks vedkommende, må man konstatere, at de ni punkter slet ikke var de væsentligste og mest vidtgående punkter i forfatningen. Fx går Rådet på mere end 50 områder fra beslutning ved enstemmighed til beslutning ved flertalsafgørelse; dette regnes dog ikke for suverænitetsafgivelse, da det er, når et politikområde overdrages fra Danmark til Unionen, at der er tale om afgivelse af suverænitet. Derefter sorterer pågældende politik-område under EU, og om Unionen vedtager beslutninger ved enstemmighed i Rådet eller ved flertalsafgørelse, er derfor ikke relevant i juristernes øjne. Det er dog åbenlyst, at det i virkeligheden netop er, når Danmarks regering med sin repræsentant i Rådet mister sin vetoret, at den egentlige afgivelse af suverænitet finder sted. Med den ny traktat vil Danmark kunne blive nedstemt på en lang række nye områder. Desuden skal EU have en fælles udenrigsminister, ligesom det meget vidtgående»charter om grundlæggende rettigheder«gives retskraft ved, at der henvises til det i traktaten. Efter dette kunstgreb at få filet traktaten til, så der officielt ikke var tale om dansk suverænitetsafgivelse udskrev Fogh folketingsvalg. Men selv om det nu havde været oplagt at diskutere den praktisk talt færdigforhandlede EU-traktat, gjorde hverken statsministeren, regeringspartierne eller de øvrige unionsvenlige partier noget som helst for at inddrage den i valgkampen. Kom det endelig på tale, hed det sig, at den færdige tekst ikke forelå endnu, og det selvom ingen i virkeligheden regnede med, at der skulle ændres mere i den; og selvom regeringen jo meget vel vidste, hvad den nye traktat indeholdt, lod man som om, at man endnu ikke kunne tage stilling til, hvorvidt den burde udskrives til folkeafstemning eller ej. Derved undgik man i valgkampen at gøre den sminkede EU-forfatning til et emne, og man undgik ligeledes behændigt at afsløre, at man naturligvis ikke ønskede en folkeafstemning. Dette var Foghs andet træk. -1-

2 Ingen folkeafstemning Kort efter valget, der jo ikke efterfølgende medførte noget regeringsskift, kunne regeringens jurister hvad der vel egentlig ikke var så overraskende meddele, at der med den ny EU-traktat ikke var tale om suverænitetsafgivelse i justitsministeriets tolkning af begrebet, hvorfor det ikke var nødvendigt med en vedtagelse efter grundlovens 20. Nu kunne regeringen så meddele, at den ikke ønskede en folkeafstemning det kunne den naturligvis også have gjort før valget, men så havde den også åbnet mulighed for, at spørgsmålet var blevet et tema i valgkampen; derfor kom juristernes vurdering først efter valget. Dette var Foghs tredje træk. Væk med forbeholdene Endvidere meddelte regeringen nu hvad der til gengæld kom som noget af en overraskelse at et eller flere af vores forbehold fra 1992 over for EU, nu skulle til afstemning med henblik på at få dem afskaffet. Kort efter kunne statsministeren og udenrigsministeren tage til Lissabon for at underskrive den ny forfatning og samtidig dér meddele, at den ikke ville komme til folkeafstemning i Danmark, hvilket fremkaldte spontane klapsalver blandt Unionens spidser. Ved denne meddelelse om afskaffelse af forbeholdene påbegyndtes en helt ny strid og helt nye diskussioner. Da der jo åbenbart ikke skulle stemmes om Lissabon-traktaten, men derimod om forbeholdene, var det naturligt for medier og politikere at diskutere forbeholdene og ikke Lissabon-traktaten atter klappede Foghs strategi: Den sminkede EU-forfatning kunne tilsyneladende vedtages helt uden debat i almenheden. Dette var Foghs fjerde træk. Skjult suverænitetsafgivelse At Lissabon-traktaten skal vedtages inden afstemningen om forbeholdene, der sandsynligvis kommer til efteråret, er nok heller ikke en tilfældighed: Var forbeholdene nærmere bestemt det såkaldte retsforbehold blevet afskaffet først, og Lissabon-traktaten behandlet sidst, skulle Lissabon-traktaten nemlig have været behandlet efter grundlovens 20, idet traktaten i det tilfælde ville have indebåret suverænitetsafgivelse selv efter justitsministeriets snævre definition, idet Lissabon-traktaten gør»politisamarbejdet«overstatsligt i stedet for mellemstatsligt. Det er ikke en tilfældighed at beskeden om, at et eller flere forbehold skulle afskaffes kom efter, at den ny traktat var forhandlet på plads, eller at folkeafstemningen om afskaffelse af forbeholdene kommer til at ligge efter folketingets ratificering af Lissabon-traktaten. Det var Foghs femte træk. Mange om skylden Jo, Fogh Rasmussen har regnet den godt ud; det er, hvad han brugte sin»tænkepause«til. Det skammelige er, at Fogh tilsyneladende har fremgang med sin undergravende virksomhed. Hvorfor var der ikke flere vælgere, der afkrævede ham et klart svar under valgkampen? Hvorfor undgik medierne stort set ethvert spørgsmål om den ellers så vigtige Lissabon-traktat? Hvorfor spurgte medierne ikke mere til indholdet af denne traktat, som jo i det store og hele var kendt på det tidspunkt? Hvorfor har Dansk Folkeparti stadig tillid til statsminister og regering? Hvorfor trak de ikke tæppet væk under ham, da han meddelte, at vi ikke ville få lov at stemme om Lissabontraktaten? Som om grev Gerts dage må man med Grundtvig sige:»mange om skylden og flere om skaden.«danmarks håb Tilbage er kun at håbe på, at de 63 medlemmer af folketinget, der inden valget lovede, at de i folketinget ville støtte, at Lissabon-traktaten kom til folkeafstemning, vil stå ved deres ord; det drejer sig om medlemmerne af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Ny Alliance og Socialistisk Folkeparti samt de to grønlandske medlemmer, dertil Gitte Seeberg, socialdemokraterne Leif Lahn Jensen, Thomas Adelskov og Klaus Hækkerup, samt den konservative Mike Legarth og Venstres Birgitte Josefsen. Når Lissabon-traktaten engang her i foråret er blevet tredjebehandlet i folketinget, skal disse folketingsmedlemmer, som jo udgør mere end en tredjedel af tingets samlede -2-

3 medlemmer, med henvisning til grundlovens 42 stk. 1 kræve en folkeafstemning om den vedtagne lov. Det er Danmarks eneste håb. Oprindeligt var der 65 folketingsmedlemmer, der ville støtte en afstemning, men én er løbet fra sin ære og sit ord, nemlig socialdemokraten Julie Rademacher, og en anden, Malou Aaamund, har skiftet parti til Venstre. Man må bede til, at der, når det kræves, stadig er en tredjedel af folketingets medlemmer, der vil forlange Lissabon-traktaten til afstemning. Vedtages Lissabon-traktaten, vil det være EU s største sejr over Danmark til dato. Når først Lissabon-traktaten er vedtaget, kan Unionen i årene fremover langsomt udbygge sin magt på mangfoldige områder. Det kan foregå stille og roligt uden den store offentlige opmærksomhed, bl.a. fordi man med Lissabon-traktaten åbner mulighed for i fremtiden på endnu flere områder i Rådet at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelse uden til den tid at skulle udarbejde nye traktater. Vi vil sandsynligvis ikke blive spurgt om EU igen. Og en dag vil man se tilbage og undre sig over, at et så stort skridt som Lissabon-traktaten kunne tages stort set uden, at det blev bemærket af det danske folk. Og historiens dom vil falde tungt over os, vore medier, vort folketing, vor regering og hele vort slægtled. * * * Skaf viden om Lissabon-traktaten Anskaf Unionens sammenskrevne traktatgrundlag, som det ser ud efter Lissabon-traktaten eller få en pjece om traktaten. Henvend dig til folketingets EU-oplysning og få det gratis tilsendt. Gå ind på hjemmesiden eller ring på tlf.nr (Nu har de traktaten; det havde de endnu ikke før nytår). Læs MEP (J) Jens Peters Bondes bog om Lissabon-traktaten. Hent den gratis på internettet på Bondes hjemmeside eller bestil den hos forlaget NOTAT på tlf.nr eller send et e-brev til Følg med på hjemmesiderne og * * * Danmark og EU Af konsulent, cand. jur. Thorkil Sohn Historien om Danmark og EU er svær at overskue i alle detaljer fra 1972 til i dag. Men enhver kan overskue hovedlinjen i udviklingen. Hvert nyt trin, hver ny traktat går i en bestemt retning. Vi afgiver mere og mere af Danmarks selvstændighed for i stedet at træffe flere fælles beslutninger i EU. Billedligt talt svarer det nogenlunde til at flytte fra egen bolig til et kollektiv. Denne udvikling er helt enestående i vor tusindårige historie. Danmarks historie har indtil 1972 groft sagt - udadtil handlet om at forsvare selvstændigheden og indadtil handlet om, hvem der skulle -3-

4 bestyre denne frihed. Trods store vanskeligheder på begge fronter førte det frem til et frit og folkestyret land med værdier og sociale forhold, der med rette af mange betragtes som noget af det nærmeste, mennesker kan komme til Paradis på jord. Begrundelser for opgivelse af Danmarks selvstændighed Det nye efter 1972 består altså i, at vi frivilligt har givet efter på begge fronter selvstændigheden og folkestyret. Der er to hovedbegrundelser for, at det er godt og klogt. Den ene er etisk og den anden er fornuftig. Den etiske begrundelse er, at EU sikrer fred og frihed. Fra begyndelsen så man det mest i lyset af det 20. århundredes skrækkelige begivenheder. Nu ses det også i lyset af nye trusler, f.eks. frygten for terror og verdensomspændende miljøkatastrofer. Den fornuftige begrundelse handler om penge og dagligliv, nemlig at EU sikrer økonomisk vækst og social velfærd, giver forbrugerbeskyttelse, nem adgang til at handle, rejse og flytte osv. osv. Altså, Danmarks selvstændighed og vort folkestyre overfor et EU med løfte om fred, sikkerhed, tryghed og velfærd. Disse to muligheder rummer begge - for de fleste - positive elementer. Det er derfor, vi er i tvivl, hver gang vi skal stemme om nye beføjelser til EU. Selvstændigt tænkende mennesker har inden i sig både en EU-modstander og en EU-tilhænger. Milevidt fra de fleste politikeres og andre tonesætteres skråsikre meninger. Og det er vel derfor, at mange hælder til den tankegang/ønsketækning, at EU og Danmarks selvstændighed og vort folkestyre er to ting, der lader sig forene. At vi kan have dem begge på en gang. Ja, nogen går endda så vidt, at de mener, at de to slet ikke kan eksistere alene, men behøver hinanden. Toget, der kører Den største ulykke ved hele historien er, at EU er kommet stykkevist og delt. Vi steg i 1972 på et tog, der er i bevægelse mod en stadig snævrere sammenslutning af EU-landene. Uden at særligt mange var klar over det heller ikke vore politikere, de er også fanget på toget. Og det er vanskeligt og farligt at stige af et tog i bevægelse. Hver gang vi passerer en station, lokkes og trues vi til at fortsætte rejsen. Det er en europæisk nødvendighed, en nødvendighed af stål hvis vi ikke vil slås fordærvet og havne i et sort hul. Når jeg betegner dette som en ulykke, skal det forstås på den måde, at vi aldrig har fået sagen drøftet helt til bunds netop fordi EU er kommet snigende som en tyv om natten og har taget luns efter luns. Vi har ikke fået overvejet til bunds, om det er rigtigt, at EU skaber fred og frihed? Opstår fred ved at slette grænser (både i bogstavelig og overført betydning)? Får vi frihed ved at lave fælles love, regler og normer for det meste af en verdensdel? Eller opstår fred, når der er grænser (både i bogstavelig og overført betydning) indenfor hvilke vi lader hinanden i fred? Og er frihed, at vi selv laver vore love? Sikres fred og frihed ved en union? De to ting fred og frihed griber ind i hinanden i ethvert folk. Et blik ud over verden er mere end nok til at overbevise os om, hvad der kan ske med freden, hvis et folk ikke er herre i eget hus. Ond og brutal undertrykkelse af et folk fører næsten altid til voldelig modstand men selv»gode«unioner, som vi da må formode EU er, holder ikke i det lange løb. Vi har tre eksempler på dette her i Norden i sidste århundrede nemlig Norges Union med Sverige, Islands union med Danmark og Finlands union med Rusland som et fyrstedømme under zaren. Alle unioner var»gode«de lod de -4-

5 tre folk nyde mange rettigheder og»herrefolkene«havde intet ønske om, at det skulle gå dårligt for de folk, som de var overnationale formyndere for. Alligevel blev alle tre unioner opløst i samme sekund, der opstod en mulighed. De samme forhold kan også snart gøre sig gældende i rigsfælleskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Og vi må endda lægge mærke til, at i al fald for så vidt angår Færøerne, Island, Danmark, Norge og Sverige står folkeslagene ikke fjernt fra hinanden men har både religiøs, kulturelt, historisk, folkeligt og sprogligt fællesskab. Grundtvig mente, at et fælles styre kun kan bygges på et folk - kun dér er»kærlighed«til hinanden. Dermed mente han vel det, vi i vore dage bedre kan oversætte ved solidaritet og sammenhængskraft. Vil man skabe en union uden denne samhørighed, mente Grundtvig, vil det ende med, at politik enten bevæger sig ud i fantasiens og ideologiernes tåger eller at enhver vil rage mest muligt til sit eget bål. Begge dele kan man se tegn på i EU. Det, at de nordiske folkeslag i høj grad er det samme folkeslag, er grunden til, at en af de få unioner, der måske med held kan virkeliggøres, er et nordisk rigsfælleskab. Og vel kun, hvis vi lærer af de nævnte fejlslag og (som minimum) får tre betingelser opfyldt: 1) at fællesskabet ikke kommer som en tyv om natten men på èn gang på et klart og tydeligt grundlag, der vinder kvalificeret flertal ved en folkeafstemning i alle deltagerlande 2) at landene får en helt ligeværdig stilling i stemmevægt 3) at kun virkelige fælles anliggender bliver rigsfællesskabsanliggender. Læg i øvrigt mærke til, at EU ikke lever op til en eneste af de betingelser, som jeg opstiller som en nødvendig basis. Her har jeg slet ikke nævnt risikoen for, at en magtfuld union som EU (måske netop på grund af manglende sammenhængskraft) kan finde det nyttigt og nødvendigt at skabe sig virkelige eller indbildte ydre fjender. Det ligger jo lige for hos stormagter, der skal holde sammen på det hele. Skaber en union velfærd og rigdom? Og så til den anden begrundelse for EU: er det rigtigt, at EU skaber velfærd og rigdom? Eller kan en lille nationalstat opnå mere ved bedre og hurtigere end EU-supertankeren at tilpasse sig en global verden? Ja, det er skam ikke så ligetil at svare på, som de stålsatte EU-tilhængere mener. Små lande som Island og Schweiz klarer sig på hver sin måde strålende. Naturligvis er der også små lande, der er fattige, f.eks. mange i Afrika. Også store unioner kan opvise begge dele, for tiden kan man henvise til USA og Rusland som modpoler i økonomisk rigdom. Det er i høj grad styreformen, der her spiller ind. Rigdom opstår, hvor der skabes en retsstat, der sikrer personlig frihed, lighed for loven, ægte folkestyre, en rimelig sociallov og ejendomsrettens og personens beskyttelse mod både staten og forbrydere. Igen er det vel sammenhængskraften, som indirekte spiller en stor rolle, da den muliggør dette. Muligvis kan EU nogenlunde opfylde kravene til en retsstat, men korruption, lobbyisme og planøkonomiske tendenser stikker hovedet frem, ligesom de åbne grænser kan vise sig at udgøre en alvorlig hindring for bekæmpelsen af alskens kriminalitet. For små lande som Danmark er der også en risiko for at bevægelserne over grænserne kan tage karakter af folkevandringer, vi ikke kan kontrollere, og som i løbet af nogen generationer kan efterlade os med store mindretalsproblemer ja, måske bliver vi danskere selv et mindretal. En anden faktor i skabelsen af en god økonomi er en fri og uhindret handel med omverdenen. Og den fri bevægelighed for personer, varer og penge er derfor alt andet lige et af de skarpe -5-

6 økonomiske argumenter for EU. Men læg mærke til, at EU og USA skaber mulighed for denne frie økonomi på to forskellige måder: EU vil fjerne handelshindringerne ved at harmonisere love, regler og normer. Og det skaber også økonomisk bevægelighed. Eksemplet fra USA Men i USA har man valgt et andet princip. Enkeltstaterne må i langt højere grad selv skabe love, regler og normer men de må ikke forskelsbehandle. Eksempel: Staten Utah havde et alkoholforbud i lang tid og har stadig meget restriktive spirituslove. Det er lovligt i USA, bare Utah ikke forskelsbehandler, dvs. vedtager en lov om, at de godt selv må oprette bryggerier, mens andre stater ikke må sælge alkohol. I EU kan vi end ikke bestemme, om vi vil have øldåser eller ej. Også på andre områder, f.eks. dødsstraf, har de amerikanske enkeltstater større frihed. NB. Dette er eksempler - ikke en stillingtagen fra min side til alkohol og dødsstraf. Det amerikanske princip om fri lovgivning uden forskelsbehandling er et langt bedre princip, da det sikrer opfindsomhed og dynamik i økonomien. Når EU-harmoniseringen når sine drømmes mål, vil vi alle sammen kunne købe en hårtørrer eller en campingvogn overalt i Europa og være sikre på, at det bare siger»klik«, når vi kobler på. Smart? Ja, indtil en opfindsom fyr en dag opfinder en ny type tilslutning han skal ikke bare sejre på markedet, men også over harmoniserings-bureaukratiet. Desuden kan den amerikanske model også let gennemføres i en lille, selvstændig nationalstat vi skal bare erklære frihandel med alle lande og udenlandske firmaer, der vil følge de danske bestemmelser. At være eller ikke at være? Når alt dette er sagt, skal det også siges, at det for mig ikke er ovenstående fornuftsbetonede argumenter, der gør udslaget. De kan anfægtes og bruges både som angreb og forsvar for EU. På det grundlag kan de indgå i overvejelserne. Nej, at være eller ikke at være, det er sagen. Vil jeg være mig selv, vil jeg være fri eller søger jeg den ansvarsfrihed, det er at lade mit liv indramme af, at jeg skal være enig med alle de andre. Det gælder ikke kun på det personlige plan, men også på det nationale: Vil vi et frit, selvstændigt og folkestyret Danmark med alle de farer og usikkerheder, der er ved at være os selv? Og jeg er naturligvis klar over, at frihed og selvstændighed ikke er uafhængighed af alle andre. Det er»kun«friheden til selv at vælge afhængighed og friheden til at kunne vælge at betale prisen for at gøre, som vi vil. Jeg vælger»at være«. * * * Tale ved den Sønderjyske Sten d. 1/ Af Karl Otto Meyer Den sten, vi samles om i dag, bliver tit kaldt den Sønderjyske Sten, men da jeg spurgte efter den hos lokale folk, kaldte de den den Slesvigske Sten. Teksten på stenen lyder da også:»intet Danmark uden Slesvig, intet Slesvig uden Danmark«. Denne indskrift overrasker måske nogle, men den rummer en sandhed. Denne sandhed består deri, at et dansk arbejde i vort sydslesvigske område kun kan gennemføres gennem den snævreste -6-

7 kontakt mellem os, det danske mindretal i Sydslesvig, og Danmark. Det kan også kun gennemføres, hvis der i det danske folk er forståelse for det danske mindretals eksistensberettigelse. Ordene fra 1920»I skal ikke blive glemt«og daværende statsminister Poul Nyrups ord:»så længe I holder fast i os, holder vi fast i Jer«, forudsætter også denne nære kontakt mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det danske folk nord for grænsen. Det er klart, at der her er tale om et nationalt arbejde. Vi benævnes da også som»det danske mindretal i Sydslesvig«. Det er i dag meget vigtigt, at vi danske både nord og syd for grænsen kan klargøre den enorme forskel mellem dette at være national og at være nationalistisk. De to ting er vidt forskellige og har intet med hinanden at gøre. Mine forældre sagde den 9. april 1940 til os fire børn.»når denne krig er forbi, kommer vi hjem til Danmark«. De fortsatte:»vi er danske, fordi det danske er det bedste for os«. Læg mærke til ordene»for os«. De er betegnende for en sund national indstilling. Nationalistisk ville det have været, hvis de havde sagt:»det danske er det bedste af alt på jorden, og derfor skal alle rette sig efter det.«i 1940 levede vi jo i en tid, hvor der blev sagt;»am deutschen Wesen soll die ganze Welt genesen«. Her har vi forskellen mellem det nationale og det nationalistiske. Jeg kan og jeg har også kunnet arbejde godt sammen med tyskere, der siger;»det tyske er det bedste for os«. Jeg ønsker, at vi må opnå forståelse for, at der er forskel på at være national og at være nationalistisk. Jeg har bemærket, at der både i Danmark, i Tyskland og i andre lande findes politikere, der ikke tør tage ordet»national«i munden af frygt for at blive betragtet som værende nationalist. Det er trist, at det er sådan. Jeg har som dansk politiker i et tysk samfund ofte måttet forklare forskellen mellem dansk og tysk. Jeg har gjort det ved at henvise til, at jeg kunne forklare mit partiprogram på ca. 30 sekunder ved at citere et vers fra Højskolesangbogen, medens tyske politikere altid skulle bruge mindst 20 minutter for at forklare deres program. Det vers, jeg så citerede, var 6. vers fra sangen:»den trænger ud til hvert et sted«. Verset lyder:»den hær vil ikke blod og sår, hvor krigens lurer gjalde, men nyfødt fred i friheds vår med lige ret for alle, og den vil sindig fremad gå og ej fra kampen træde, før selv den mindste af de små får del i livets glæde«. Det er et program, der svarer til principperne i de nordiske samfund. Vores opgave er det at prøve på at få disse principper indført i det tyske samfund, som vi lever i. For at klare disse opgaver er der stærkt behov for at danske nord og syd for grænsen fører en intens samtale med hinanden. Gør vi det, vil vort arbejde også opnå resultater. -7-

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Asger Aamund:?Helle og Løkke er begge uansvarlige?

Asger Aamund:?Helle og Løkke er begge uansvarlige? 15. februar, 2011 Asger Aamund:?Helle og Løkke er begge uansvarlige? [Frem til valgdagen dækker RÆSON valget på sitet?helle eller Løkke??, der er forbeholdt vores abonnenter samt alle, der har købt bogen.

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere