Om Lissabon-traktaten
|
|
- Jonathan Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Lissabon-traktaten Af Adam Wagner Anders Fogh Rasmussen har nu skrevet sig ind i rækken af statsministre, der med fiflerier eller ligefrem med løgne har drevet Danmark endnu længere ind i Unionen, som en ål uhjælpeligt fanges i sin ruse. Vi mindes i den forbindelse Jens Otto Krag, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen. Ja, Fogh må vel faktisk siges at have overgået disse udi kunsten at tilrettelægge begivenhedernes gang, så alt ender med at flaske sig til EU s fordel uden at folket skaber alt for meget besvær i den anledning. Således aflystes folkeafstemningen om EU-forfatningen i 2005 med henvisning til, at forfatningen var faldet, efter at befolkningerne i Frankrig og Holland havde stemt nej. Der blev udråbt en»tænkepause«hvorefter al debat forstummede. Regeringspartierne gjorde i hvert fald ikke meget for at meddele vælgerne deres tanker. Så blev en afløser for EU-forfatningen forhandlet på plads, nemlig den traktat, der siden skulle få navnet Lissabon-traktaten efter byen, hvor den blev underskrevet i december sidste år. Alle kunne se, at den ny traktat indholdsmæssigt lignede forfatningen til forveksling. Næsten: For den danske regering havde venligt oplyst EU s formandskab om hvilke ni punkter i forfatningsforslaget, der voldte problemer i Danmark, nemlig de ni punkter, som dengang af regeringens jurister blev vurderet som værende afgivelse af suverænitet. Altså de ni punkter, der havde været årsag til, at EU-forfatningen skulle til folkeafstemning også her i Danmark. Uden de ni punkter ville forfatningens afløser i Danmark kunne vedtages med almindeligt folketingsflertal; og EU s formandskab forstod denne oplysning i samme ånd som den var givet og enten udelod eller omarbejdede de ni punkter. Nu ville der med den ny traktat for Danmarks vedkommende ikke være tale om suverænitetsafgivelse i regeringens snævre forstand. Dette var Foghs første træk. Officielt ingen suverænitetsafgivelse Selvom der nu officielt ikke ville blive tale om suverænitetsafgivelse for Danmarks vedkommende, må man konstatere, at de ni punkter slet ikke var de væsentligste og mest vidtgående punkter i forfatningen. Fx går Rådet på mere end 50 områder fra beslutning ved enstemmighed til beslutning ved flertalsafgørelse; dette regnes dog ikke for suverænitetsafgivelse, da det er, når et politikområde overdrages fra Danmark til Unionen, at der er tale om afgivelse af suverænitet. Derefter sorterer pågældende politik-område under EU, og om Unionen vedtager beslutninger ved enstemmighed i Rådet eller ved flertalsafgørelse, er derfor ikke relevant i juristernes øjne. Det er dog åbenlyst, at det i virkeligheden netop er, når Danmarks regering med sin repræsentant i Rådet mister sin vetoret, at den egentlige afgivelse af suverænitet finder sted. Med den ny traktat vil Danmark kunne blive nedstemt på en lang række nye områder. Desuden skal EU have en fælles udenrigsminister, ligesom det meget vidtgående»charter om grundlæggende rettigheder«gives retskraft ved, at der henvises til det i traktaten. Efter dette kunstgreb at få filet traktaten til, så der officielt ikke var tale om dansk suverænitetsafgivelse udskrev Fogh folketingsvalg. Men selv om det nu havde været oplagt at diskutere den praktisk talt færdigforhandlede EU-traktat, gjorde hverken statsministeren, regeringspartierne eller de øvrige unionsvenlige partier noget som helst for at inddrage den i valgkampen. Kom det endelig på tale, hed det sig, at den færdige tekst ikke forelå endnu, og det selvom ingen i virkeligheden regnede med, at der skulle ændres mere i den; og selvom regeringen jo meget vel vidste, hvad den nye traktat indeholdt, lod man som om, at man endnu ikke kunne tage stilling til, hvorvidt den burde udskrives til folkeafstemning eller ej. Derved undgik man i valgkampen at gøre den sminkede EU-forfatning til et emne, og man undgik ligeledes behændigt at afsløre, at man naturligvis ikke ønskede en folkeafstemning. Dette var Foghs andet træk. -1-
2 Ingen folkeafstemning Kort efter valget, der jo ikke efterfølgende medførte noget regeringsskift, kunne regeringens jurister hvad der vel egentlig ikke var så overraskende meddele, at der med den ny EU-traktat ikke var tale om suverænitetsafgivelse i justitsministeriets tolkning af begrebet, hvorfor det ikke var nødvendigt med en vedtagelse efter grundlovens 20. Nu kunne regeringen så meddele, at den ikke ønskede en folkeafstemning det kunne den naturligvis også have gjort før valget, men så havde den også åbnet mulighed for, at spørgsmålet var blevet et tema i valgkampen; derfor kom juristernes vurdering først efter valget. Dette var Foghs tredje træk. Væk med forbeholdene Endvidere meddelte regeringen nu hvad der til gengæld kom som noget af en overraskelse at et eller flere af vores forbehold fra 1992 over for EU, nu skulle til afstemning med henblik på at få dem afskaffet. Kort efter kunne statsministeren og udenrigsministeren tage til Lissabon for at underskrive den ny forfatning og samtidig dér meddele, at den ikke ville komme til folkeafstemning i Danmark, hvilket fremkaldte spontane klapsalver blandt Unionens spidser. Ved denne meddelelse om afskaffelse af forbeholdene påbegyndtes en helt ny strid og helt nye diskussioner. Da der jo åbenbart ikke skulle stemmes om Lissabon-traktaten, men derimod om forbeholdene, var det naturligt for medier og politikere at diskutere forbeholdene og ikke Lissabon-traktaten atter klappede Foghs strategi: Den sminkede EU-forfatning kunne tilsyneladende vedtages helt uden debat i almenheden. Dette var Foghs fjerde træk. Skjult suverænitetsafgivelse At Lissabon-traktaten skal vedtages inden afstemningen om forbeholdene, der sandsynligvis kommer til efteråret, er nok heller ikke en tilfældighed: Var forbeholdene nærmere bestemt det såkaldte retsforbehold blevet afskaffet først, og Lissabon-traktaten behandlet sidst, skulle Lissabon-traktaten nemlig have været behandlet efter grundlovens 20, idet traktaten i det tilfælde ville have indebåret suverænitetsafgivelse selv efter justitsministeriets snævre definition, idet Lissabon-traktaten gør»politisamarbejdet«overstatsligt i stedet for mellemstatsligt. Det er ikke en tilfældighed at beskeden om, at et eller flere forbehold skulle afskaffes kom efter, at den ny traktat var forhandlet på plads, eller at folkeafstemningen om afskaffelse af forbeholdene kommer til at ligge efter folketingets ratificering af Lissabon-traktaten. Det var Foghs femte træk. Mange om skylden Jo, Fogh Rasmussen har regnet den godt ud; det er, hvad han brugte sin»tænkepause«til. Det skammelige er, at Fogh tilsyneladende har fremgang med sin undergravende virksomhed. Hvorfor var der ikke flere vælgere, der afkrævede ham et klart svar under valgkampen? Hvorfor undgik medierne stort set ethvert spørgsmål om den ellers så vigtige Lissabon-traktat? Hvorfor spurgte medierne ikke mere til indholdet af denne traktat, som jo i det store og hele var kendt på det tidspunkt? Hvorfor har Dansk Folkeparti stadig tillid til statsminister og regering? Hvorfor trak de ikke tæppet væk under ham, da han meddelte, at vi ikke ville få lov at stemme om Lissabontraktaten? Som om grev Gerts dage må man med Grundtvig sige:»mange om skylden og flere om skaden.«danmarks håb Tilbage er kun at håbe på, at de 63 medlemmer af folketinget, der inden valget lovede, at de i folketinget ville støtte, at Lissabon-traktaten kom til folkeafstemning, vil stå ved deres ord; det drejer sig om medlemmerne af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Ny Alliance og Socialistisk Folkeparti samt de to grønlandske medlemmer, dertil Gitte Seeberg, socialdemokraterne Leif Lahn Jensen, Thomas Adelskov og Klaus Hækkerup, samt den konservative Mike Legarth og Venstres Birgitte Josefsen. Når Lissabon-traktaten engang her i foråret er blevet tredjebehandlet i folketinget, skal disse folketingsmedlemmer, som jo udgør mere end en tredjedel af tingets samlede -2-
3 medlemmer, med henvisning til grundlovens 42 stk. 1 kræve en folkeafstemning om den vedtagne lov. Det er Danmarks eneste håb. Oprindeligt var der 65 folketingsmedlemmer, der ville støtte en afstemning, men én er løbet fra sin ære og sit ord, nemlig socialdemokraten Julie Rademacher, og en anden, Malou Aaamund, har skiftet parti til Venstre. Man må bede til, at der, når det kræves, stadig er en tredjedel af folketingets medlemmer, der vil forlange Lissabon-traktaten til afstemning. Vedtages Lissabon-traktaten, vil det være EU s største sejr over Danmark til dato. Når først Lissabon-traktaten er vedtaget, kan Unionen i årene fremover langsomt udbygge sin magt på mangfoldige områder. Det kan foregå stille og roligt uden den store offentlige opmærksomhed, bl.a. fordi man med Lissabon-traktaten åbner mulighed for i fremtiden på endnu flere områder i Rådet at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelse uden til den tid at skulle udarbejde nye traktater. Vi vil sandsynligvis ikke blive spurgt om EU igen. Og en dag vil man se tilbage og undre sig over, at et så stort skridt som Lissabon-traktaten kunne tages stort set uden, at det blev bemærket af det danske folk. Og historiens dom vil falde tungt over os, vore medier, vort folketing, vor regering og hele vort slægtled. * * * Skaf viden om Lissabon-traktaten Anskaf Unionens sammenskrevne traktatgrundlag, som det ser ud efter Lissabon-traktaten eller få en pjece om traktaten. Henvend dig til folketingets EU-oplysning og få det gratis tilsendt. Gå ind på hjemmesiden eller ring på tlf.nr (Nu har de traktaten; det havde de endnu ikke før nytår). Læs MEP (J) Jens Peters Bondes bog om Lissabon-traktaten. Hent den gratis på internettet på Bondes hjemmeside eller bestil den hos forlaget NOTAT på tlf.nr eller send et e-brev til forlaget@notat.dk Følg med på hjemmesiderne og * * * Danmark og EU Af konsulent, cand. jur. Thorkil Sohn Historien om Danmark og EU er svær at overskue i alle detaljer fra 1972 til i dag. Men enhver kan overskue hovedlinjen i udviklingen. Hvert nyt trin, hver ny traktat går i en bestemt retning. Vi afgiver mere og mere af Danmarks selvstændighed for i stedet at træffe flere fælles beslutninger i EU. Billedligt talt svarer det nogenlunde til at flytte fra egen bolig til et kollektiv. Denne udvikling er helt enestående i vor tusindårige historie. Danmarks historie har indtil 1972 groft sagt - udadtil handlet om at forsvare selvstændigheden og indadtil handlet om, hvem der skulle -3-
4 bestyre denne frihed. Trods store vanskeligheder på begge fronter førte det frem til et frit og folkestyret land med værdier og sociale forhold, der med rette af mange betragtes som noget af det nærmeste, mennesker kan komme til Paradis på jord. Begrundelser for opgivelse af Danmarks selvstændighed Det nye efter 1972 består altså i, at vi frivilligt har givet efter på begge fronter selvstændigheden og folkestyret. Der er to hovedbegrundelser for, at det er godt og klogt. Den ene er etisk og den anden er fornuftig. Den etiske begrundelse er, at EU sikrer fred og frihed. Fra begyndelsen så man det mest i lyset af det 20. århundredes skrækkelige begivenheder. Nu ses det også i lyset af nye trusler, f.eks. frygten for terror og verdensomspændende miljøkatastrofer. Den fornuftige begrundelse handler om penge og dagligliv, nemlig at EU sikrer økonomisk vækst og social velfærd, giver forbrugerbeskyttelse, nem adgang til at handle, rejse og flytte osv. osv. Altså, Danmarks selvstændighed og vort folkestyre overfor et EU med løfte om fred, sikkerhed, tryghed og velfærd. Disse to muligheder rummer begge - for de fleste - positive elementer. Det er derfor, vi er i tvivl, hver gang vi skal stemme om nye beføjelser til EU. Selvstændigt tænkende mennesker har inden i sig både en EU-modstander og en EU-tilhænger. Milevidt fra de fleste politikeres og andre tonesætteres skråsikre meninger. Og det er vel derfor, at mange hælder til den tankegang/ønsketækning, at EU og Danmarks selvstændighed og vort folkestyre er to ting, der lader sig forene. At vi kan have dem begge på en gang. Ja, nogen går endda så vidt, at de mener, at de to slet ikke kan eksistere alene, men behøver hinanden. Toget, der kører Den største ulykke ved hele historien er, at EU er kommet stykkevist og delt. Vi steg i 1972 på et tog, der er i bevægelse mod en stadig snævrere sammenslutning af EU-landene. Uden at særligt mange var klar over det heller ikke vore politikere, de er også fanget på toget. Og det er vanskeligt og farligt at stige af et tog i bevægelse. Hver gang vi passerer en station, lokkes og trues vi til at fortsætte rejsen. Det er en europæisk nødvendighed, en nødvendighed af stål hvis vi ikke vil slås fordærvet og havne i et sort hul. Når jeg betegner dette som en ulykke, skal det forstås på den måde, at vi aldrig har fået sagen drøftet helt til bunds netop fordi EU er kommet snigende som en tyv om natten og har taget luns efter luns. Vi har ikke fået overvejet til bunds, om det er rigtigt, at EU skaber fred og frihed? Opstår fred ved at slette grænser (både i bogstavelig og overført betydning)? Får vi frihed ved at lave fælles love, regler og normer for det meste af en verdensdel? Eller opstår fred, når der er grænser (både i bogstavelig og overført betydning) indenfor hvilke vi lader hinanden i fred? Og er frihed, at vi selv laver vore love? Sikres fred og frihed ved en union? De to ting fred og frihed griber ind i hinanden i ethvert folk. Et blik ud over verden er mere end nok til at overbevise os om, hvad der kan ske med freden, hvis et folk ikke er herre i eget hus. Ond og brutal undertrykkelse af et folk fører næsten altid til voldelig modstand men selv»gode«unioner, som vi da må formode EU er, holder ikke i det lange løb. Vi har tre eksempler på dette her i Norden i sidste århundrede nemlig Norges Union med Sverige, Islands union med Danmark og Finlands union med Rusland som et fyrstedømme under zaren. Alle unioner var»gode«de lod de -4-
5 tre folk nyde mange rettigheder og»herrefolkene«havde intet ønske om, at det skulle gå dårligt for de folk, som de var overnationale formyndere for. Alligevel blev alle tre unioner opløst i samme sekund, der opstod en mulighed. De samme forhold kan også snart gøre sig gældende i rigsfælleskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Og vi må endda lægge mærke til, at i al fald for så vidt angår Færøerne, Island, Danmark, Norge og Sverige står folkeslagene ikke fjernt fra hinanden men har både religiøs, kulturelt, historisk, folkeligt og sprogligt fællesskab. Grundtvig mente, at et fælles styre kun kan bygges på et folk - kun dér er»kærlighed«til hinanden. Dermed mente han vel det, vi i vore dage bedre kan oversætte ved solidaritet og sammenhængskraft. Vil man skabe en union uden denne samhørighed, mente Grundtvig, vil det ende med, at politik enten bevæger sig ud i fantasiens og ideologiernes tåger eller at enhver vil rage mest muligt til sit eget bål. Begge dele kan man se tegn på i EU. Det, at de nordiske folkeslag i høj grad er det samme folkeslag, er grunden til, at en af de få unioner, der måske med held kan virkeliggøres, er et nordisk rigsfælleskab. Og vel kun, hvis vi lærer af de nævnte fejlslag og (som minimum) får tre betingelser opfyldt: 1) at fællesskabet ikke kommer som en tyv om natten men på èn gang på et klart og tydeligt grundlag, der vinder kvalificeret flertal ved en folkeafstemning i alle deltagerlande 2) at landene får en helt ligeværdig stilling i stemmevægt 3) at kun virkelige fælles anliggender bliver rigsfællesskabsanliggender. Læg i øvrigt mærke til, at EU ikke lever op til en eneste af de betingelser, som jeg opstiller som en nødvendig basis. Her har jeg slet ikke nævnt risikoen for, at en magtfuld union som EU (måske netop på grund af manglende sammenhængskraft) kan finde det nyttigt og nødvendigt at skabe sig virkelige eller indbildte ydre fjender. Det ligger jo lige for hos stormagter, der skal holde sammen på det hele. Skaber en union velfærd og rigdom? Og så til den anden begrundelse for EU: er det rigtigt, at EU skaber velfærd og rigdom? Eller kan en lille nationalstat opnå mere ved bedre og hurtigere end EU-supertankeren at tilpasse sig en global verden? Ja, det er skam ikke så ligetil at svare på, som de stålsatte EU-tilhængere mener. Små lande som Island og Schweiz klarer sig på hver sin måde strålende. Naturligvis er der også små lande, der er fattige, f.eks. mange i Afrika. Også store unioner kan opvise begge dele, for tiden kan man henvise til USA og Rusland som modpoler i økonomisk rigdom. Det er i høj grad styreformen, der her spiller ind. Rigdom opstår, hvor der skabes en retsstat, der sikrer personlig frihed, lighed for loven, ægte folkestyre, en rimelig sociallov og ejendomsrettens og personens beskyttelse mod både staten og forbrydere. Igen er det vel sammenhængskraften, som indirekte spiller en stor rolle, da den muliggør dette. Muligvis kan EU nogenlunde opfylde kravene til en retsstat, men korruption, lobbyisme og planøkonomiske tendenser stikker hovedet frem, ligesom de åbne grænser kan vise sig at udgøre en alvorlig hindring for bekæmpelsen af alskens kriminalitet. For små lande som Danmark er der også en risiko for at bevægelserne over grænserne kan tage karakter af folkevandringer, vi ikke kan kontrollere, og som i løbet af nogen generationer kan efterlade os med store mindretalsproblemer ja, måske bliver vi danskere selv et mindretal. En anden faktor i skabelsen af en god økonomi er en fri og uhindret handel med omverdenen. Og den fri bevægelighed for personer, varer og penge er derfor alt andet lige et af de skarpe -5-
6 økonomiske argumenter for EU. Men læg mærke til, at EU og USA skaber mulighed for denne frie økonomi på to forskellige måder: EU vil fjerne handelshindringerne ved at harmonisere love, regler og normer. Og det skaber også økonomisk bevægelighed. Eksemplet fra USA Men i USA har man valgt et andet princip. Enkeltstaterne må i langt højere grad selv skabe love, regler og normer men de må ikke forskelsbehandle. Eksempel: Staten Utah havde et alkoholforbud i lang tid og har stadig meget restriktive spirituslove. Det er lovligt i USA, bare Utah ikke forskelsbehandler, dvs. vedtager en lov om, at de godt selv må oprette bryggerier, mens andre stater ikke må sælge alkohol. I EU kan vi end ikke bestemme, om vi vil have øldåser eller ej. Også på andre områder, f.eks. dødsstraf, har de amerikanske enkeltstater større frihed. NB. Dette er eksempler - ikke en stillingtagen fra min side til alkohol og dødsstraf. Det amerikanske princip om fri lovgivning uden forskelsbehandling er et langt bedre princip, da det sikrer opfindsomhed og dynamik i økonomien. Når EU-harmoniseringen når sine drømmes mål, vil vi alle sammen kunne købe en hårtørrer eller en campingvogn overalt i Europa og være sikre på, at det bare siger»klik«, når vi kobler på. Smart? Ja, indtil en opfindsom fyr en dag opfinder en ny type tilslutning han skal ikke bare sejre på markedet, men også over harmoniserings-bureaukratiet. Desuden kan den amerikanske model også let gennemføres i en lille, selvstændig nationalstat vi skal bare erklære frihandel med alle lande og udenlandske firmaer, der vil følge de danske bestemmelser. At være eller ikke at være? Når alt dette er sagt, skal det også siges, at det for mig ikke er ovenstående fornuftsbetonede argumenter, der gør udslaget. De kan anfægtes og bruges både som angreb og forsvar for EU. På det grundlag kan de indgå i overvejelserne. Nej, at være eller ikke at være, det er sagen. Vil jeg være mig selv, vil jeg være fri eller søger jeg den ansvarsfrihed, det er at lade mit liv indramme af, at jeg skal være enig med alle de andre. Det gælder ikke kun på det personlige plan, men også på det nationale: Vil vi et frit, selvstændigt og folkestyret Danmark med alle de farer og usikkerheder, der er ved at være os selv? Og jeg er naturligvis klar over, at frihed og selvstændighed ikke er uafhængighed af alle andre. Det er»kun«friheden til selv at vælge afhængighed og friheden til at kunne vælge at betale prisen for at gøre, som vi vil. Jeg vælger»at være«. * * * Tale ved den Sønderjyske Sten d. 1/ Af Karl Otto Meyer Den sten, vi samles om i dag, bliver tit kaldt den Sønderjyske Sten, men da jeg spurgte efter den hos lokale folk, kaldte de den den Slesvigske Sten. Teksten på stenen lyder da også:»intet Danmark uden Slesvig, intet Slesvig uden Danmark«. Denne indskrift overrasker måske nogle, men den rummer en sandhed. Denne sandhed består deri, at et dansk arbejde i vort sydslesvigske område kun kan gennemføres gennem den snævreste -6-
7 kontakt mellem os, det danske mindretal i Sydslesvig, og Danmark. Det kan også kun gennemføres, hvis der i det danske folk er forståelse for det danske mindretals eksistensberettigelse. Ordene fra 1920»I skal ikke blive glemt«og daværende statsminister Poul Nyrups ord:»så længe I holder fast i os, holder vi fast i Jer«, forudsætter også denne nære kontakt mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det danske folk nord for grænsen. Det er klart, at der her er tale om et nationalt arbejde. Vi benævnes da også som»det danske mindretal i Sydslesvig«. Det er i dag meget vigtigt, at vi danske både nord og syd for grænsen kan klargøre den enorme forskel mellem dette at være national og at være nationalistisk. De to ting er vidt forskellige og har intet med hinanden at gøre. Mine forældre sagde den 9. april 1940 til os fire børn.»når denne krig er forbi, kommer vi hjem til Danmark«. De fortsatte:»vi er danske, fordi det danske er det bedste for os«. Læg mærke til ordene»for os«. De er betegnende for en sund national indstilling. Nationalistisk ville det have været, hvis de havde sagt:»det danske er det bedste af alt på jorden, og derfor skal alle rette sig efter det.«i 1940 levede vi jo i en tid, hvor der blev sagt;»am deutschen Wesen soll die ganze Welt genesen«. Her har vi forskellen mellem det nationale og det nationalistiske. Jeg kan og jeg har også kunnet arbejde godt sammen med tyskere, der siger;»det tyske er det bedste for os«. Jeg ønsker, at vi må opnå forståelse for, at der er forskel på at være national og at være nationalistisk. Jeg har bemærket, at der både i Danmark, i Tyskland og i andre lande findes politikere, der ikke tør tage ordet»national«i munden af frygt for at blive betragtet som værende nationalist. Det er trist, at det er sådan. Jeg har som dansk politiker i et tysk samfund ofte måttet forklare forskellen mellem dansk og tysk. Jeg har gjort det ved at henvise til, at jeg kunne forklare mit partiprogram på ca. 30 sekunder ved at citere et vers fra Højskolesangbogen, medens tyske politikere altid skulle bruge mindst 20 minutter for at forklare deres program. Det vers, jeg så citerede, var 6. vers fra sangen:»den trænger ud til hvert et sted«. Verset lyder:»den hær vil ikke blod og sår, hvor krigens lurer gjalde, men nyfødt fred i friheds vår med lige ret for alle, og den vil sindig fremad gå og ej fra kampen træde, før selv den mindste af de små får del i livets glæde«. Det er et program, der svarer til principperne i de nordiske samfund. Vores opgave er det at prøve på at få disse principper indført i det tyske samfund, som vi lever i. For at klare disse opgaver er der stærkt behov for at danske nord og syd for grænsen fører en intens samtale med hinanden. Gør vi det, vil vort arbejde også opnå resultater. -7-
SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereSTEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet
STEM NEJ 3. december og bevar retsforbeholdet Denne pjece er udgivet af Nødvendigt Forum, et initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed, med støtte af: Afstemningen om retsforbeholdet Et folketingsflertal
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereBeretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.
Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereInformationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?
Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereAnders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002
Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereDette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.
Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereVi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og
1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs meredanmark på rette kurs
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereDet, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mere1. maj tale Bornholm
1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det
Læs mereFørste søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereNej til patentdomstolen
Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mere(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.
Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereAfstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?
Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mereBEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ
BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereÅrsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad
Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne
Læs mereRetsforbehold P61584. Retsforbehold TNS
P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mere