Om Lissabon-traktaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Lissabon-traktaten"

Transkript

1 Om Lissabon-traktaten Af Adam Wagner Anders Fogh Rasmussen har nu skrevet sig ind i rækken af statsministre, der med fiflerier eller ligefrem med løgne har drevet Danmark endnu længere ind i Unionen, som en ål uhjælpeligt fanges i sin ruse. Vi mindes i den forbindelse Jens Otto Krag, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen. Ja, Fogh må vel faktisk siges at have overgået disse udi kunsten at tilrettelægge begivenhedernes gang, så alt ender med at flaske sig til EU s fordel uden at folket skaber alt for meget besvær i den anledning. Således aflystes folkeafstemningen om EU-forfatningen i 2005 med henvisning til, at forfatningen var faldet, efter at befolkningerne i Frankrig og Holland havde stemt nej. Der blev udråbt en»tænkepause«hvorefter al debat forstummede. Regeringspartierne gjorde i hvert fald ikke meget for at meddele vælgerne deres tanker. Så blev en afløser for EU-forfatningen forhandlet på plads, nemlig den traktat, der siden skulle få navnet Lissabon-traktaten efter byen, hvor den blev underskrevet i december sidste år. Alle kunne se, at den ny traktat indholdsmæssigt lignede forfatningen til forveksling. Næsten: For den danske regering havde venligt oplyst EU s formandskab om hvilke ni punkter i forfatningsforslaget, der voldte problemer i Danmark, nemlig de ni punkter, som dengang af regeringens jurister blev vurderet som værende afgivelse af suverænitet. Altså de ni punkter, der havde været årsag til, at EU-forfatningen skulle til folkeafstemning også her i Danmark. Uden de ni punkter ville forfatningens afløser i Danmark kunne vedtages med almindeligt folketingsflertal; og EU s formandskab forstod denne oplysning i samme ånd som den var givet og enten udelod eller omarbejdede de ni punkter. Nu ville der med den ny traktat for Danmarks vedkommende ikke være tale om suverænitetsafgivelse i regeringens snævre forstand. Dette var Foghs første træk. Officielt ingen suverænitetsafgivelse Selvom der nu officielt ikke ville blive tale om suverænitetsafgivelse for Danmarks vedkommende, må man konstatere, at de ni punkter slet ikke var de væsentligste og mest vidtgående punkter i forfatningen. Fx går Rådet på mere end 50 områder fra beslutning ved enstemmighed til beslutning ved flertalsafgørelse; dette regnes dog ikke for suverænitetsafgivelse, da det er, når et politikområde overdrages fra Danmark til Unionen, at der er tale om afgivelse af suverænitet. Derefter sorterer pågældende politik-område under EU, og om Unionen vedtager beslutninger ved enstemmighed i Rådet eller ved flertalsafgørelse, er derfor ikke relevant i juristernes øjne. Det er dog åbenlyst, at det i virkeligheden netop er, når Danmarks regering med sin repræsentant i Rådet mister sin vetoret, at den egentlige afgivelse af suverænitet finder sted. Med den ny traktat vil Danmark kunne blive nedstemt på en lang række nye områder. Desuden skal EU have en fælles udenrigsminister, ligesom det meget vidtgående»charter om grundlæggende rettigheder«gives retskraft ved, at der henvises til det i traktaten. Efter dette kunstgreb at få filet traktaten til, så der officielt ikke var tale om dansk suverænitetsafgivelse udskrev Fogh folketingsvalg. Men selv om det nu havde været oplagt at diskutere den praktisk talt færdigforhandlede EU-traktat, gjorde hverken statsministeren, regeringspartierne eller de øvrige unionsvenlige partier noget som helst for at inddrage den i valgkampen. Kom det endelig på tale, hed det sig, at den færdige tekst ikke forelå endnu, og det selvom ingen i virkeligheden regnede med, at der skulle ændres mere i den; og selvom regeringen jo meget vel vidste, hvad den nye traktat indeholdt, lod man som om, at man endnu ikke kunne tage stilling til, hvorvidt den burde udskrives til folkeafstemning eller ej. Derved undgik man i valgkampen at gøre den sminkede EU-forfatning til et emne, og man undgik ligeledes behændigt at afsløre, at man naturligvis ikke ønskede en folkeafstemning. Dette var Foghs andet træk. -1-

2 Ingen folkeafstemning Kort efter valget, der jo ikke efterfølgende medførte noget regeringsskift, kunne regeringens jurister hvad der vel egentlig ikke var så overraskende meddele, at der med den ny EU-traktat ikke var tale om suverænitetsafgivelse i justitsministeriets tolkning af begrebet, hvorfor det ikke var nødvendigt med en vedtagelse efter grundlovens 20. Nu kunne regeringen så meddele, at den ikke ønskede en folkeafstemning det kunne den naturligvis også have gjort før valget, men så havde den også åbnet mulighed for, at spørgsmålet var blevet et tema i valgkampen; derfor kom juristernes vurdering først efter valget. Dette var Foghs tredje træk. Væk med forbeholdene Endvidere meddelte regeringen nu hvad der til gengæld kom som noget af en overraskelse at et eller flere af vores forbehold fra 1992 over for EU, nu skulle til afstemning med henblik på at få dem afskaffet. Kort efter kunne statsministeren og udenrigsministeren tage til Lissabon for at underskrive den ny forfatning og samtidig dér meddele, at den ikke ville komme til folkeafstemning i Danmark, hvilket fremkaldte spontane klapsalver blandt Unionens spidser. Ved denne meddelelse om afskaffelse af forbeholdene påbegyndtes en helt ny strid og helt nye diskussioner. Da der jo åbenbart ikke skulle stemmes om Lissabon-traktaten, men derimod om forbeholdene, var det naturligt for medier og politikere at diskutere forbeholdene og ikke Lissabon-traktaten atter klappede Foghs strategi: Den sminkede EU-forfatning kunne tilsyneladende vedtages helt uden debat i almenheden. Dette var Foghs fjerde træk. Skjult suverænitetsafgivelse At Lissabon-traktaten skal vedtages inden afstemningen om forbeholdene, der sandsynligvis kommer til efteråret, er nok heller ikke en tilfældighed: Var forbeholdene nærmere bestemt det såkaldte retsforbehold blevet afskaffet først, og Lissabon-traktaten behandlet sidst, skulle Lissabon-traktaten nemlig have været behandlet efter grundlovens 20, idet traktaten i det tilfælde ville have indebåret suverænitetsafgivelse selv efter justitsministeriets snævre definition, idet Lissabon-traktaten gør»politisamarbejdet«overstatsligt i stedet for mellemstatsligt. Det er ikke en tilfældighed at beskeden om, at et eller flere forbehold skulle afskaffes kom efter, at den ny traktat var forhandlet på plads, eller at folkeafstemningen om afskaffelse af forbeholdene kommer til at ligge efter folketingets ratificering af Lissabon-traktaten. Det var Foghs femte træk. Mange om skylden Jo, Fogh Rasmussen har regnet den godt ud; det er, hvad han brugte sin»tænkepause«til. Det skammelige er, at Fogh tilsyneladende har fremgang med sin undergravende virksomhed. Hvorfor var der ikke flere vælgere, der afkrævede ham et klart svar under valgkampen? Hvorfor undgik medierne stort set ethvert spørgsmål om den ellers så vigtige Lissabon-traktat? Hvorfor spurgte medierne ikke mere til indholdet af denne traktat, som jo i det store og hele var kendt på det tidspunkt? Hvorfor har Dansk Folkeparti stadig tillid til statsminister og regering? Hvorfor trak de ikke tæppet væk under ham, da han meddelte, at vi ikke ville få lov at stemme om Lissabontraktaten? Som om grev Gerts dage må man med Grundtvig sige:»mange om skylden og flere om skaden.«danmarks håb Tilbage er kun at håbe på, at de 63 medlemmer af folketinget, der inden valget lovede, at de i folketinget ville støtte, at Lissabon-traktaten kom til folkeafstemning, vil stå ved deres ord; det drejer sig om medlemmerne af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Ny Alliance og Socialistisk Folkeparti samt de to grønlandske medlemmer, dertil Gitte Seeberg, socialdemokraterne Leif Lahn Jensen, Thomas Adelskov og Klaus Hækkerup, samt den konservative Mike Legarth og Venstres Birgitte Josefsen. Når Lissabon-traktaten engang her i foråret er blevet tredjebehandlet i folketinget, skal disse folketingsmedlemmer, som jo udgør mere end en tredjedel af tingets samlede -2-

3 medlemmer, med henvisning til grundlovens 42 stk. 1 kræve en folkeafstemning om den vedtagne lov. Det er Danmarks eneste håb. Oprindeligt var der 65 folketingsmedlemmer, der ville støtte en afstemning, men én er løbet fra sin ære og sit ord, nemlig socialdemokraten Julie Rademacher, og en anden, Malou Aaamund, har skiftet parti til Venstre. Man må bede til, at der, når det kræves, stadig er en tredjedel af folketingets medlemmer, der vil forlange Lissabon-traktaten til afstemning. Vedtages Lissabon-traktaten, vil det være EU s største sejr over Danmark til dato. Når først Lissabon-traktaten er vedtaget, kan Unionen i årene fremover langsomt udbygge sin magt på mangfoldige områder. Det kan foregå stille og roligt uden den store offentlige opmærksomhed, bl.a. fordi man med Lissabon-traktaten åbner mulighed for i fremtiden på endnu flere områder i Rådet at gå fra enstemmighed til flertalsafgørelse uden til den tid at skulle udarbejde nye traktater. Vi vil sandsynligvis ikke blive spurgt om EU igen. Og en dag vil man se tilbage og undre sig over, at et så stort skridt som Lissabon-traktaten kunne tages stort set uden, at det blev bemærket af det danske folk. Og historiens dom vil falde tungt over os, vore medier, vort folketing, vor regering og hele vort slægtled. * * * Skaf viden om Lissabon-traktaten Anskaf Unionens sammenskrevne traktatgrundlag, som det ser ud efter Lissabon-traktaten eller få en pjece om traktaten. Henvend dig til folketingets EU-oplysning og få det gratis tilsendt. Gå ind på hjemmesiden eller ring på tlf.nr (Nu har de traktaten; det havde de endnu ikke før nytår). Læs MEP (J) Jens Peters Bondes bog om Lissabon-traktaten. Hent den gratis på internettet på Bondes hjemmeside eller bestil den hos forlaget NOTAT på tlf.nr eller send et e-brev til Følg med på hjemmesiderne og * * * Danmark og EU Af konsulent, cand. jur. Thorkil Sohn Historien om Danmark og EU er svær at overskue i alle detaljer fra 1972 til i dag. Men enhver kan overskue hovedlinjen i udviklingen. Hvert nyt trin, hver ny traktat går i en bestemt retning. Vi afgiver mere og mere af Danmarks selvstændighed for i stedet at træffe flere fælles beslutninger i EU. Billedligt talt svarer det nogenlunde til at flytte fra egen bolig til et kollektiv. Denne udvikling er helt enestående i vor tusindårige historie. Danmarks historie har indtil 1972 groft sagt - udadtil handlet om at forsvare selvstændigheden og indadtil handlet om, hvem der skulle -3-

4 bestyre denne frihed. Trods store vanskeligheder på begge fronter førte det frem til et frit og folkestyret land med værdier og sociale forhold, der med rette af mange betragtes som noget af det nærmeste, mennesker kan komme til Paradis på jord. Begrundelser for opgivelse af Danmarks selvstændighed Det nye efter 1972 består altså i, at vi frivilligt har givet efter på begge fronter selvstændigheden og folkestyret. Der er to hovedbegrundelser for, at det er godt og klogt. Den ene er etisk og den anden er fornuftig. Den etiske begrundelse er, at EU sikrer fred og frihed. Fra begyndelsen så man det mest i lyset af det 20. århundredes skrækkelige begivenheder. Nu ses det også i lyset af nye trusler, f.eks. frygten for terror og verdensomspændende miljøkatastrofer. Den fornuftige begrundelse handler om penge og dagligliv, nemlig at EU sikrer økonomisk vækst og social velfærd, giver forbrugerbeskyttelse, nem adgang til at handle, rejse og flytte osv. osv. Altså, Danmarks selvstændighed og vort folkestyre overfor et EU med løfte om fred, sikkerhed, tryghed og velfærd. Disse to muligheder rummer begge - for de fleste - positive elementer. Det er derfor, vi er i tvivl, hver gang vi skal stemme om nye beføjelser til EU. Selvstændigt tænkende mennesker har inden i sig både en EU-modstander og en EU-tilhænger. Milevidt fra de fleste politikeres og andre tonesætteres skråsikre meninger. Og det er vel derfor, at mange hælder til den tankegang/ønsketækning, at EU og Danmarks selvstændighed og vort folkestyre er to ting, der lader sig forene. At vi kan have dem begge på en gang. Ja, nogen går endda så vidt, at de mener, at de to slet ikke kan eksistere alene, men behøver hinanden. Toget, der kører Den største ulykke ved hele historien er, at EU er kommet stykkevist og delt. Vi steg i 1972 på et tog, der er i bevægelse mod en stadig snævrere sammenslutning af EU-landene. Uden at særligt mange var klar over det heller ikke vore politikere, de er også fanget på toget. Og det er vanskeligt og farligt at stige af et tog i bevægelse. Hver gang vi passerer en station, lokkes og trues vi til at fortsætte rejsen. Det er en europæisk nødvendighed, en nødvendighed af stål hvis vi ikke vil slås fordærvet og havne i et sort hul. Når jeg betegner dette som en ulykke, skal det forstås på den måde, at vi aldrig har fået sagen drøftet helt til bunds netop fordi EU er kommet snigende som en tyv om natten og har taget luns efter luns. Vi har ikke fået overvejet til bunds, om det er rigtigt, at EU skaber fred og frihed? Opstår fred ved at slette grænser (både i bogstavelig og overført betydning)? Får vi frihed ved at lave fælles love, regler og normer for det meste af en verdensdel? Eller opstår fred, når der er grænser (både i bogstavelig og overført betydning) indenfor hvilke vi lader hinanden i fred? Og er frihed, at vi selv laver vore love? Sikres fred og frihed ved en union? De to ting fred og frihed griber ind i hinanden i ethvert folk. Et blik ud over verden er mere end nok til at overbevise os om, hvad der kan ske med freden, hvis et folk ikke er herre i eget hus. Ond og brutal undertrykkelse af et folk fører næsten altid til voldelig modstand men selv»gode«unioner, som vi da må formode EU er, holder ikke i det lange løb. Vi har tre eksempler på dette her i Norden i sidste århundrede nemlig Norges Union med Sverige, Islands union med Danmark og Finlands union med Rusland som et fyrstedømme under zaren. Alle unioner var»gode«de lod de -4-

5 tre folk nyde mange rettigheder og»herrefolkene«havde intet ønske om, at det skulle gå dårligt for de folk, som de var overnationale formyndere for. Alligevel blev alle tre unioner opløst i samme sekund, der opstod en mulighed. De samme forhold kan også snart gøre sig gældende i rigsfælleskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Og vi må endda lægge mærke til, at i al fald for så vidt angår Færøerne, Island, Danmark, Norge og Sverige står folkeslagene ikke fjernt fra hinanden men har både religiøs, kulturelt, historisk, folkeligt og sprogligt fællesskab. Grundtvig mente, at et fælles styre kun kan bygges på et folk - kun dér er»kærlighed«til hinanden. Dermed mente han vel det, vi i vore dage bedre kan oversætte ved solidaritet og sammenhængskraft. Vil man skabe en union uden denne samhørighed, mente Grundtvig, vil det ende med, at politik enten bevæger sig ud i fantasiens og ideologiernes tåger eller at enhver vil rage mest muligt til sit eget bål. Begge dele kan man se tegn på i EU. Det, at de nordiske folkeslag i høj grad er det samme folkeslag, er grunden til, at en af de få unioner, der måske med held kan virkeliggøres, er et nordisk rigsfælleskab. Og vel kun, hvis vi lærer af de nævnte fejlslag og (som minimum) får tre betingelser opfyldt: 1) at fællesskabet ikke kommer som en tyv om natten men på èn gang på et klart og tydeligt grundlag, der vinder kvalificeret flertal ved en folkeafstemning i alle deltagerlande 2) at landene får en helt ligeværdig stilling i stemmevægt 3) at kun virkelige fælles anliggender bliver rigsfællesskabsanliggender. Læg i øvrigt mærke til, at EU ikke lever op til en eneste af de betingelser, som jeg opstiller som en nødvendig basis. Her har jeg slet ikke nævnt risikoen for, at en magtfuld union som EU (måske netop på grund af manglende sammenhængskraft) kan finde det nyttigt og nødvendigt at skabe sig virkelige eller indbildte ydre fjender. Det ligger jo lige for hos stormagter, der skal holde sammen på det hele. Skaber en union velfærd og rigdom? Og så til den anden begrundelse for EU: er det rigtigt, at EU skaber velfærd og rigdom? Eller kan en lille nationalstat opnå mere ved bedre og hurtigere end EU-supertankeren at tilpasse sig en global verden? Ja, det er skam ikke så ligetil at svare på, som de stålsatte EU-tilhængere mener. Små lande som Island og Schweiz klarer sig på hver sin måde strålende. Naturligvis er der også små lande, der er fattige, f.eks. mange i Afrika. Også store unioner kan opvise begge dele, for tiden kan man henvise til USA og Rusland som modpoler i økonomisk rigdom. Det er i høj grad styreformen, der her spiller ind. Rigdom opstår, hvor der skabes en retsstat, der sikrer personlig frihed, lighed for loven, ægte folkestyre, en rimelig sociallov og ejendomsrettens og personens beskyttelse mod både staten og forbrydere. Igen er det vel sammenhængskraften, som indirekte spiller en stor rolle, da den muliggør dette. Muligvis kan EU nogenlunde opfylde kravene til en retsstat, men korruption, lobbyisme og planøkonomiske tendenser stikker hovedet frem, ligesom de åbne grænser kan vise sig at udgøre en alvorlig hindring for bekæmpelsen af alskens kriminalitet. For små lande som Danmark er der også en risiko for at bevægelserne over grænserne kan tage karakter af folkevandringer, vi ikke kan kontrollere, og som i løbet af nogen generationer kan efterlade os med store mindretalsproblemer ja, måske bliver vi danskere selv et mindretal. En anden faktor i skabelsen af en god økonomi er en fri og uhindret handel med omverdenen. Og den fri bevægelighed for personer, varer og penge er derfor alt andet lige et af de skarpe -5-

6 økonomiske argumenter for EU. Men læg mærke til, at EU og USA skaber mulighed for denne frie økonomi på to forskellige måder: EU vil fjerne handelshindringerne ved at harmonisere love, regler og normer. Og det skaber også økonomisk bevægelighed. Eksemplet fra USA Men i USA har man valgt et andet princip. Enkeltstaterne må i langt højere grad selv skabe love, regler og normer men de må ikke forskelsbehandle. Eksempel: Staten Utah havde et alkoholforbud i lang tid og har stadig meget restriktive spirituslove. Det er lovligt i USA, bare Utah ikke forskelsbehandler, dvs. vedtager en lov om, at de godt selv må oprette bryggerier, mens andre stater ikke må sælge alkohol. I EU kan vi end ikke bestemme, om vi vil have øldåser eller ej. Også på andre områder, f.eks. dødsstraf, har de amerikanske enkeltstater større frihed. NB. Dette er eksempler - ikke en stillingtagen fra min side til alkohol og dødsstraf. Det amerikanske princip om fri lovgivning uden forskelsbehandling er et langt bedre princip, da det sikrer opfindsomhed og dynamik i økonomien. Når EU-harmoniseringen når sine drømmes mål, vil vi alle sammen kunne købe en hårtørrer eller en campingvogn overalt i Europa og være sikre på, at det bare siger»klik«, når vi kobler på. Smart? Ja, indtil en opfindsom fyr en dag opfinder en ny type tilslutning han skal ikke bare sejre på markedet, men også over harmoniserings-bureaukratiet. Desuden kan den amerikanske model også let gennemføres i en lille, selvstændig nationalstat vi skal bare erklære frihandel med alle lande og udenlandske firmaer, der vil følge de danske bestemmelser. At være eller ikke at være? Når alt dette er sagt, skal det også siges, at det for mig ikke er ovenstående fornuftsbetonede argumenter, der gør udslaget. De kan anfægtes og bruges både som angreb og forsvar for EU. På det grundlag kan de indgå i overvejelserne. Nej, at være eller ikke at være, det er sagen. Vil jeg være mig selv, vil jeg være fri eller søger jeg den ansvarsfrihed, det er at lade mit liv indramme af, at jeg skal være enig med alle de andre. Det gælder ikke kun på det personlige plan, men også på det nationale: Vil vi et frit, selvstændigt og folkestyret Danmark med alle de farer og usikkerheder, der er ved at være os selv? Og jeg er naturligvis klar over, at frihed og selvstændighed ikke er uafhængighed af alle andre. Det er»kun«friheden til selv at vælge afhængighed og friheden til at kunne vælge at betale prisen for at gøre, som vi vil. Jeg vælger»at være«. * * * Tale ved den Sønderjyske Sten d. 1/ Af Karl Otto Meyer Den sten, vi samles om i dag, bliver tit kaldt den Sønderjyske Sten, men da jeg spurgte efter den hos lokale folk, kaldte de den den Slesvigske Sten. Teksten på stenen lyder da også:»intet Danmark uden Slesvig, intet Slesvig uden Danmark«. Denne indskrift overrasker måske nogle, men den rummer en sandhed. Denne sandhed består deri, at et dansk arbejde i vort sydslesvigske område kun kan gennemføres gennem den snævreste -6-

7 kontakt mellem os, det danske mindretal i Sydslesvig, og Danmark. Det kan også kun gennemføres, hvis der i det danske folk er forståelse for det danske mindretals eksistensberettigelse. Ordene fra 1920»I skal ikke blive glemt«og daværende statsminister Poul Nyrups ord:»så længe I holder fast i os, holder vi fast i Jer«, forudsætter også denne nære kontakt mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det danske folk nord for grænsen. Det er klart, at der her er tale om et nationalt arbejde. Vi benævnes da også som»det danske mindretal i Sydslesvig«. Det er i dag meget vigtigt, at vi danske både nord og syd for grænsen kan klargøre den enorme forskel mellem dette at være national og at være nationalistisk. De to ting er vidt forskellige og har intet med hinanden at gøre. Mine forældre sagde den 9. april 1940 til os fire børn.»når denne krig er forbi, kommer vi hjem til Danmark«. De fortsatte:»vi er danske, fordi det danske er det bedste for os«. Læg mærke til ordene»for os«. De er betegnende for en sund national indstilling. Nationalistisk ville det have været, hvis de havde sagt:»det danske er det bedste af alt på jorden, og derfor skal alle rette sig efter det.«i 1940 levede vi jo i en tid, hvor der blev sagt;»am deutschen Wesen soll die ganze Welt genesen«. Her har vi forskellen mellem det nationale og det nationalistiske. Jeg kan og jeg har også kunnet arbejde godt sammen med tyskere, der siger;»det tyske er det bedste for os«. Jeg ønsker, at vi må opnå forståelse for, at der er forskel på at være national og at være nationalistisk. Jeg har bemærket, at der både i Danmark, i Tyskland og i andre lande findes politikere, der ikke tør tage ordet»national«i munden af frygt for at blive betragtet som værende nationalist. Det er trist, at det er sådan. Jeg har som dansk politiker i et tysk samfund ofte måttet forklare forskellen mellem dansk og tysk. Jeg har gjort det ved at henvise til, at jeg kunne forklare mit partiprogram på ca. 30 sekunder ved at citere et vers fra Højskolesangbogen, medens tyske politikere altid skulle bruge mindst 20 minutter for at forklare deres program. Det vers, jeg så citerede, var 6. vers fra sangen:»den trænger ud til hvert et sted«. Verset lyder:»den hær vil ikke blod og sår, hvor krigens lurer gjalde, men nyfødt fred i friheds vår med lige ret for alle, og den vil sindig fremad gå og ej fra kampen træde, før selv den mindste af de små får del i livets glæde«. Det er et program, der svarer til principperne i de nordiske samfund. Vores opgave er det at prøve på at få disse principper indført i det tyske samfund, som vi lever i. For at klare disse opgaver er der stærkt behov for at danske nord og syd for grænsen fører en intens samtale med hinanden. Gør vi det, vil vort arbejde også opnå resultater. -7-

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

STEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet

STEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet STEM NEJ 3. december og bevar retsforbeholdet Denne pjece er udgivet af Nødvendigt Forum, et initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed, med støtte af: Afstemningen om retsforbeholdet Et folketingsflertal

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om Danmarks tilslutning til reformtraktaten

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om Danmarks tilslutning til reformtraktaten 2007/1 BSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Morten Messerschmidt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mia Falkenberg (DF),

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. For tre måneder siden fik Danmark en ny regering. En regering, som er trådt til i en krisetid. Og som

Læs mere