STEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet

Transkript

1 STEM NEJ 3. december og bevar retsforbeholdet Denne pjece er udgivet af Nødvendigt Forum, et initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed, med støtte af:

2 Afstemningen om retsforbeholdet Et folketingsflertal af EU-tilhængerpartier har udskrevet folkeafstemning den 3. december om det såkaldte retsforbehold, som vi har overfor EU. Retsforbeholdet betyder på jævnt dansk, at vi selv kan bestemme, hvad der er lov og ret i vort eget land. EU-partiernes begrundelse for at afholde afstemningen netop nu er, at vi glider ud af EU s politisamarbejde. EU har nemlig vedtaget nye regler, der afskaffer det nuværende samarbejde og erstatter det af en overnational ordning, som vi ikke kan deltage i pga. retsforbeholdet. Hvorfor bør vi stemme Nej? Det er ikke nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet for at samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse. Hidtil har Danmark haft et mellemstatsligt samarbejde med de andre EU-lande og det bør fortsætte. Det er måske heller ikke klogt at afskaffe retsforbeholdet, da det giver Folketinget ret til yderligere at overlade store dele af strafferetten, civilretten og flygtninge- og indvandrerpolitikken til EU uden at spørge vælgerne. Det betyder, at det i praksis overlades til EU-tilhængerne at bestemme, hvad der skal ske. Og de områder, vi afgiver, kan vi ikke fortryde senere. Uddybende forklaringer Taktisk fordel for EU-partierne? Afstemningen stiller EU-partierne i en gunstig taktisk position, idet de kan lægge hovedvægten på en fortsættelse af politisamarbejdet og dermed på bekæmpelsen af international kriminalitet, menneskesmugleri, børneporno, kvindehandel osv. Modstanderne af afskaffelse af retsforbeholdet kommer herved let til at fremstå i et uheldigt lys, idet et NEJ kan udlægges som en forringelse af mulighederne for at bekæmpe kriminalitet. Her gælder det om at holde blikket rettet mod Norge, Island og Schweiz, der også står udenfor EU s retspolitik uden af den grund at være et paradis for kriminelle. Disse lande har nemlig en udmærket samarbejdsaftale med EU. En sådan aftale om politisamarbejde har endda den yderligere fordel, at man ikke underlægges EU s overnationale, fremtidige og ensidige ændringer på området. En sådan aftale ligner den, Danmark har i dag og er også en god løsning for os. Der stemmes om meget mere end politisamarbejde Det virkeligt problematiske i forbindelse med afstemningen er dog, at den er en såkaldt tilvalgsordning. Selv om det, jf. ovenstående, ville være tilstrækkeligt at tilslutte os politisammenslutningen for at nå EU-tilhængerpartiernes umiddelbare mål, så stemmer vi om den totale afskaffelse af retsforbeholdet. Vi giver dermed Folketinget fuldmagt til at lægge en række andre områder ind under EU uden nye afstemninger efter Grundlovens bestemmelser. Og hvad er det så, vore politikere efterhånden som det bliver aktuelt kan afgive til EU uden at spørge folket. Ja, det er asyl- og indvandringspolitikken og store dele af civilretten og strafferetten. Strafferetten Som et eksempel herpå kan vi læse indledningen til artikel 83 i EU-traktaten: Europa-parlamentet og rådet kan efter den almindelige lovgivning-

3 sprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene herfor.. Selv om der er en række undtagelser, er disse så flydende, at bestemmelsen i praksis betyder, at EU kan vedtage nye forbrydelser og/eller skærpe straffene for allerede kendte forbrydelser. Civilretten Civilretten, som også kan komme under delvis EU-kontrol, omfatter vigtige ting som familieret, arveret, fuldbyrdelse af domme, konkurs osv. Straks efter et evt. ja vil Folketinget tilslutte sig en række EU-direktiver om bl.a. fuldbyrdelse af domme, konkurs, kontrakter, familiesager mv. Det fremstilles som praktiske foranstaltninger, der skal gøre det lettere at afgøre grænseoverskridende sager. Problemet er, om vi kan være sikre på, at alle EU-lande har det samme syn på lov og ret og den tilstrækkelige sikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen. Asyl- og indvandringspolitik Uanset hvad man mener om den politik, som Danmark i dag fører, så betyder en overgivelse af området til EU, at vi ikke aner, hvilken politik der sejrer. Og vores indflydelse på det bliver nærmest af teoretisk art. Ganske vist siger partierne bag afstemningen, at de ikke uden videre vil tilslutte sig dette men formelt har de lov, hvis retsforbeholdet falder. Er afstemningen i Grundlovens ånd? Grundlovens paragraf 20, der handler om afgivelse af suverænitet, har næppe været tænkt som en løftestang for at give fuldmagt til Folketinget til fremtidige udsalg af dansk selvstændighed og folkestyre. Det er vel tværtimod meningen, at de forhåndenværende vælgere skal spørges om en konkret og aktuel afgivelse af suverænitet. Og ikke, at vi nuværende vælgere kan binde vores børn til fremtidige tilvalg ved efter at vi måske er døde og borte at hindre børnene i at anvende Grundlovens sikring på området. Retsopfattelsen er en del af dansk kultur og identitet Mange EU-landes retsopfattelse er præget af den katolske kirke og den romerretlige tradition. I Danmark præges vi mere af den nordiske retsopfattelse og af reformationens virkningshistorie. Synet på lov og ret hører til en nations DNA, altså hvordan vi opfatter os selv og hvad der er vores identitet. Stem Nej Det er den eneste måde at standse nuets politikere i deres endeløse udsalg af Danmarks århundredegamle selvstændighed og af vort folkestyre. Med venlig hilsen Nødvendigt Forum Hvordan har vi stemt om EF/EU før: År Afstemning Ja-stemmer Nej-stemmer Stemme% 1972 Fællesmarkedet 63,4 % 36,6 % 90, EU-pakken 56,2 % 43,8 % 75, Maastricth 49,3 % 50,7 % 83, do. m. forbehold 56,8 % 43,2 % 86, Amsterdam 55,1 % 44,9 % 74, EURO 46,8 % 53,2 % 87, Afskaf retsforbehold?????????

4 Vedtægter for Nødvendigt Forum 1. Nødvendigt Forum har som formål: - på folkestyrets grundlag gennem oplysning at hævde Danmarks selvstændighed som frit og folkestyret land, der samarbejder mellemfolkeligt og mellemstatsligt med andre europæiske lande og med lande uden for Europa i sager af fælles betydning. - Nødvendigt Forum arbejder for, at Den Europæiske Union opløses og erstattes af et ikke centralstyret samarbejde mellem Europas lande. 2. Nødvendigt Forum virker ved udgivelse af bladet af samme navn, gennem studiekredse og oplysnings- og debatmøder, og gennem samarbejde med andre foreninger og bevægelser. 3. Enkeltpersoner, der kan tilslutte sig bevægelsens formål, kan optages som medlemmer. Kontingentet fastsættes af landsmødet. 4. Bevægelsens højeste myndighed er det årlige landsmøde, som indkaldes med et varsel på mindst 4 uger. 5. Bevægelsen ledes af en styrelse på indtil 15 personer, hvoraf 1/3 er på valg hvert år. Første gang vælges 5 personer uden for initiativtagernes kreds. Indtil afholdelse af det første ordinære landsmøde, består styrelsen af udgiverkredsen (initiativtagerne). Landsmødet skal godkende vedtægter, regnskab og budget. Der vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for 3 år ad gangen. 6. Beslutninger på landsmødet træffes ved simpelt stemmeflertal. Stemmeret og ret til af blive valgt til styrelsen har ethvert medlem, der har betalt kontingent. 7. Vedtægterne kan kun ændres med 2/3 deles flertal af de stemmeberettigede på 2 hinanden følgende landsmøder med mindst 5 måneders mellemrum. 8. Forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på landsmødet skal være styrelsen skriftligt i hænde senest 4 uger før landsmødet. Forslag til valg af kandidater skal være styrelsen skriftligt i hænde senest 1 uge før landsmødet. 9. Styrelsen nedsætter efter behov arbejdsudvalg af styrelsen eller af medlemmer uden for den. Udvalgene og deres sammensætning offentliggøres i bladet. 10. En kasserer varetager bevægelsens økonomi, og der aflægges et årligt regnskab. Regnskabet følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres. 11. I tilfælde af opløsning, skal evt. økonomiske midler gå til oplysningsarbejde, der er i overensstemmelse med bevægelsens formål. Opløsning af bevægelsen kan kun finde sted efter bestemmelserne i 7. Juni 2002

5 NØDVENDIGT FORUM Initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed Foreningens bankkonto: Bidrag modtages med tak. I styrelsen: Lona Friborg Ove Jensens Allé 2, 3. tv., 8700 Horsens, Tlf Niels Holger Hansen Vesterled 59, 6650 Brørup, Tlf Poul Thorup Kristensen Runebakken 64, 6500 Vojens Karl-Otto Meyer, Buchauweg 2, D Schafflund, Tlf Christian Munch Skolevej 1, Nustrup, 6500 Vojens, Tlf Lars Paludan Skovlyvej 3, 7755 Bedsted Thy, Tlf Niels Petersen Hovedvejen 33, Kærbølling, 6780 Skærbæk, Tlf Thorkil Sohn Sognegårdsvej 11, 6990 Ulfborg, Tlf Poul Erik Mørup Skodborg Stadionvej 4, 6630 Rødding, Tlf Hans Henrik Larsen Breeltehøj 32 F, 2970 Hørsholm, Tlf Jørgen Grøn Sjøstrupvej 63, 9600 Års, Tlf Kontaktadresse: Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg. Tlf Mail: thorkil.sohn@mail.dk