Nyhedsbrev oktober energi

Transkript

1 Nyhedsbrev oktober 212 energi FREMTIDEN BYGGER OGSÅ PÅ FJERNVARME Fjernvarme har en lang og god tradition i Danmark. Mere end 1 år har danskerne nydt godt af den. Udviklingen skete i ryk, og især op gennem 196 erne, hvor store befolkningsgrupper flyttede fra land til by og fra lejligheder i byerne til eget hus i forstæderne, blev der etableret mange nye anlæg. I 198 erne efter energikrisen kom et nyt ryk, idet det da drejede sig om at mindske Danmarks afhængighed af importeret olie. Store, regionale fjernvarmeanlæg baseret på kraftvarme voksede ud af de bestående anlæg, og nye kom til. I årene op til Klimakonferencen i København i 29 begyndte de danske kommuner at planlægge fremtidens energiforsyning med den overordnede målsætning at reducere udledningen af CO 2. Ambitionerne var og er fortsat at gøre byerne CO 2 -fri i løbet af de næste 1-2 år, og fjernvarmen kan igen levere en bæredygtig løsning, idet alle former for fossil-frie energikilder her kan anvendes rationelt til gavn for forbrugere, værker og ikke mindst klima og natur. Derfor bliver der nu igen lagt mange fjernvarmerør i jorden. Grundlæggende drejer det sig fortsat bare om at fordele varmt vand til kunderne, men temperaturerne er meget lavere i 212 end i 1912! Også alt det udenoms er meget, meget anderledes, og vi er slet ikke færdige med at gøre fjernvarmen endnu bedre. Læs inde i bladet om det, der optager os lige nu. Torben Hermansen the@cowi.com

2 Nyhedsbrev oktober 212 Energi De Brænder for fjernvarmen COWI er for tiden involveret i omlægning til fjernvarme eller store udvidelser af bestående net i en række byer landet over. Omlægning fra gas til fjernvarme er en kompliceret og ofte langvarig proces med mange interessenter. Når det alligevel lykkes for stadig flere værker at udbrede fjernvarmen, skyldes det ikke kun lovgivning og de politiske vinde, der siden Connie Hedegaards brev i 29 har været positivt stemt over for fjernvarmen. Proaktive bestyrelsesmedlemmer og ildsjæle på de enkelte værker har en stor del af æren for, at bevægelsen mod en grønnere energiforsyning i Danmark fortsætter. For selv om en omlægning til fjernvarme typisk er økonomisk attraktiv og samtidig medfører CO 2 -besparelser, kan forhindringerne være mange: Hvorfor som forbruger f.eks. risikere at være med i en investering på 1 millioner kr. til et nyt ledningsnet? Og hvordan får man en udlejer, som ikke selv betaler varmeudgiften i sine ejendomme, til at bakke op om planerne? Det gælder om at være på forkant med de barrierer og forhindringer, der kan opstå undervejs, og om at gennemtænke, hvordan projektet kan gøres attraktivt for alle de involverede parter, siger senior projektleder i COWI Theodor Møller Moos, som er rådgiver for totalentreprenøren Aarsleff-Wicotec J.V. ved etablering af fjernvarmen i Køge for Køge Fjernvarme og Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S. En løsning, hvor investeringen er indeholdt i den varmepris, som slutkunden præsenteres for, kan være med til at nedbryde de mentale barrierer. Også mindre faktorer som mulighed for selv at vælge, om man ønsker værkets samlede installationspakke eller foretrækker at benytte egen VVS-mand, kan være afgørende for den enkelte, fortæller Theodor Møller Moos. COWI har stor erfaring med at strikke det rigtige koncept sammen og kan hjælpe med alle aspekter af omlægningsprocessen, som typisk starter med at stemme dørklokker, afholde borgermøde med præsentation af økonomi, eventuelle tilskudsmuligheder og de fysiske installationer. Dernæst planlægges det egentlige projekt med udlægning af ledningsnet, myndighedsbehandling, udbudsprocesser herunder eventuelle EU-udbud, fagtilsyn og sluttelig byggeledelse. theodor møller moos tmm@cowi.com

3 Ny mobil-app gør tilsynsopgaven mere effektiv Dokumentation, der udfyldes online og øjeblikkelig, bliver tilgængelig for alle involverede parter. Automatisk overførsel af billeder og nøjagtig rapportering med GPS er bare nogle af fordelene ved redskabet EPMobile, som COWI har udviklet sammen med Pernexus systems. I øjeblikket bliver EPMobile brugt af både rådgiver og bygherre til at føre fagtilsyn med udvidelserne i Gentofte. Redskabet er ukompliceret og let at integrere med brugerens eget system, da man kan sætte systemet op til at sende rapporten online til en ønsket mail-adresse. Samtidig kan alle parter tilgå alle rapporter på en fælles webside, fortæller Henning Lambertsen, der har medvirket i udviklingen af EPMobile. Lige nu arbejdes der på at videreudvikle systemet, så også entreprenøren kan indgå online i kommunikationen via mobiltelefon. Når rådgiver og bygherre kan rapportere en fejl, der kræver omgående handling direkte til entreprenøren, vil det betyde hurtigere opfølgning på problemet og dermed besparelser både i tid og penge. henning lambertsen hela@cowi.com Serbien fornyer igen fjernvarmen Efter krigen i det tidligere Jugoslavien fulgte en længere periode, hvor Serbien helt afstod fra at renovere og udvide det ellers relativt udbredte og velfungerende fjernvarmenet. Nu genoptager serberne deres fokus på fjernvarme. Via lån og donation fra den tyske udviklingsbank KFW er 18 serbiske byer blevet tildelt midler til at modernisere og renovere byernes fjernvarmesystemer. COWI er med som underrådgiver for tyske MVV Decon og bidrager bl.a. med omfattende hydrauliske analyser, som danner grundlag for investeringsplanerne. Opgaven, som i bund og grund handler om at optimere og udvide og ad den vej skabe en mere veldrevet fjernvarmeforsyning, betyder, at COWIs specialister er på hyppige besøg i Serbien. Projektingeniør, Emrah Øztunc er en af dem, og allerede efter det første besøg stod det klart, at der var et stort potentiale i at rehabilitere og udvikle de serbiske fjernvarmesystemer: I forhold til danske standarder inden for fjernvarme er der meget, der er anderledes. Det har givet os nogle spændende udfordringer på vejen med at gøre det, vi er bedst til. Ved at analysere fjernvarmenettene har vi været i stand til at foreslå konkrete investeringsforslag i forbindelse med rehabiliteringen, fortæller Emrah Øztunc. Fra produktionsanlæg, ledningsnet og styresystemer til organisationen på det enkelte værk. Alle aspekter er i spil i forhold til at modernisere og effektivisere fjernvarmeforsyningen i de 18 serbiske byer. For COWI er det en spændende opgave, der bygger videre på den tradition, vi tidligere har haft for at lave udviklingsstøttede fjernvarmeprojekter i det østlige og centrale Europa, siger senior projektleder i COWI, Poul Weiss. Poul weiss pwe@cowi.dk

4 Bjerringbro Et partnerskab til gavn for alle også klimaet CHarles Winter Hansen Driftsleder på Bjerringbro Varmeværk Et usædvanligt partnerskab mellem Grundfos og Bjerringbro Varmeværk betyder, at CO 2 -udledningen i Bjerringbro falder med 3 tons om året. Samtidig sparer både fjernvarmeforbrugerne og Grundfos en million kr. årligt. Win-win samarbejdet går ud på, at der om sommeren anvendes kølevand fra forurenede og udtjente grundvandsboringer hos Bjerringbro Vandværk til køling af produktionen hos Grundfos. På den måde oplagres den bortkølede varme fra produktionen i de udtjente grundvandsboringer. Når der i fyringssæsonen er brug for varme i Bjerringbro Varmeværks fjernvarmenet, overtager værket produktionen af kølevand til Grundfos og det opvarmede kølevand i grundvandsboringerne gennedkøles, så det er koldt og klar til den næste sommer. Driftsleder på Bjerringbro Varmeværk, Charles Winther Hansen, er glad for det nye samarbejde: Vi har fået et nyt forretningsområde produktion af koldt vand og et partnerskab med Grundfos, som er en helt central aktør i lokalområdet. Det har givet os mere at lave samtidig med, at vi har reduceret vores behov for fossile brændsler. COWI er Bjerringbro Varmeværks rådgiver i forbindelse med processen, som indebærer, at varmeværket skal etablere en varmepumpecentral, der i fyringssæsonen leverer kølevand til Grundfos og gennedkøling af grundvandsboringerne. Den varme som udvikles ved processen anvendes til fjernvarme. Grundfos står for at etablere grundvandskøleanlægget, der om sommeren anvender det kolde grundvand til køling i produktionen. Niels otto clausen ncl@cowi.com Livø bliver selvforsynende med vedvarende energi Livø skal være Limfjordens mest eftertragtede refugium sådan lyder ambitionen i Naturstyrelsens plan for øen, som skal skabe grundlag for udvikling af en bæredygtig ø. Livø ejes og drives af Naturstyrelsen, og som flere andre danske småøer, har Livø ikke et elkabel til fastlandet, hvilket betyder, at både el og varme skal produceres lokalt på øen. På energisiden skal der derfor udvikles vedvarende løsninger i interaktion med naturens kredsløb. og der anvendes træ fra øens skovareal i en trækedel. Også solceller bliver en del af løsningen på Livø. Evt. overskudsstrøm herfra omdannes til varme og sendes ind i fjernvarmenettet, fortæller senior projektleder i COWI, Thomas Engberg Pedersen. Han er nu i samarbejde med Naturstyrelsen i gang med den videre planlægning og første implementering. At perspektiverne rækker langt ud over den lille Limfjords-ø, er Thomas Engberg Pedersen ikke i tvivl om: Følg projektet på... Fjernvarmen på øen skal renoveres, og der skal bl.a. etableres en biogasmotor til produktion af el og varme. Biogassen produceres af øens økologiske landbrug, Hvis det kan lykkes at udvikle effektive vedvarende energiløsninger til et ø-samfund som Livø, åbner det op for et stort potentiale i både Danmark og udlandet. Thomas Engberg Pedersen tep@cowi.com

5 Nyhedsbrev oktober 212 Energi Termis fører til lavere returtemperaturer og besparelser Skanderborg-Hørning Fjernvarme har længe arbejdet med optimering af fremløbstemperaturen, hvilket har resulteret i store, dokumenterede besparelser. Næste skridt er at optimere returtemperaturen. De potentielle gevinster er store og ligger i lavere pumpeomkostninger, større kapacitet i nettet, mindre varmetab og mere effektiv varmeproduktion. Hvis fordelene skal høstes, er det nødvendigt at se på forholdene inde hos forbrugerne og særligt på returtemperaturen. Med brug af fjernaflæsning kan data fra målerne importeres direkte til TERMIS netberegningsprogram. Muligheden for direkte at anvende målerdata i TERMIS betyder, at beregningerne bliver væsentligt mere nøjagtige. I Hørning er det derfor nu muligt at anvende specifikke returtemperaturer fra de enkelte forbrugere, og dermed vide nøjagtigt, hvor de høje returtemperaturer forekommer. Næste skridt er at fortælle forbrugere med dårlige installationer om den besparelse på varmeregningen, de kan opnå ved at opdatere deres anlæg. C liter/h C Resultat af udskiftning af en dårlig brugsvandsveksler med en ny, højeffektiv veksler. Samtidig opnår værket og dermed alle forbrugerne en besparelse, idet returtemperaturen i nettet sænkes. Ofte er det varmtvandsbeholdere eller gamle varmtvandsvekslere, der giver problemerne, ligesom også manglende vedligehold kan være årsagen til dårlige liter/h afkølingsforhold. Figuren viser et eksempel på, hvordan både temperaturer og flow forbedres ved at udskifte en forældet varmtvandsveksler med en ny. thomas Østergaard tao@cowi.com Temperatur frem Temperatur retur Flow

6 d-12a Effektiv og hurtig designfase med 3D laserscanning I samarbejde med COWI Landmåling er Central Syd i Slagelse blevet omdrejningspunkt for en ny metode til at designe centraler på. Central Syd er blevet 3D laserscannet. Ved hjælp af det nye program fra Autodesk AutoCad Plant 3D har COWI mulighed for at hente punktsky (data indsamlet ved scanning) ind i AutoCad, hvorefter vi kan designe og projektere rør direkte ved siden af eksisterende rør og komponenter på centralen. Processen giver flere fordele. I designfasen er man ikke afhængig af gamle, muligvis forældende plantegninger, og man behøver ikke foretage opmålinger af centralen. Alt er med i scanningen, der kun tager en formiddag at gennemføre. For kunden betyder det en hurtigere designfase, og at det tidligere i processen er muligt at visualisere, hvordan samspil mellem eksisterende og nyt kommer til at se ud. AutoCad plant 3D indeholder desuden også rør og komponentkataloger, hvilket betyder, at der efter designfasen kan trækkes en materialeliste til brug direkte i specifikation eller tilbudsliste til udbud. Via en gratis 3D viewer kan kunden åbne modellen og følge med i processen. Det giver mulighed for i fællesskab at diskutere ændringer, potentialer og idéer. Stig Mellergaard smch@cowi.com adresse COWI Lyngby Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby adresse COWI Aarhus Jens Chr. Skous Vej 9 8 Aarhus C Telefon 56 4 www cowi.dk