FRESMIR Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer. Lars Reinholdt Køle- og varmepumpeteknik

Transkript

1

2 FRESMIR Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer Lars Reinholdt Køle- og varmepumpeteknik

3 EUPD Projekt: FRESMIR Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer Se på det samlede fjernvarmesystem inkl. den menneskelige side (forbrugere/anpartshavere, varmemester og bestyrelse) i en hollistisk tilgang. Formål at udvikle integrerede systemstrategier, der forbinder produktion, distributionssystem og forbrugere i en ny, holistisk tilgang. Mål: øget energieffektivitet og lavere varmepriser i mindre fjernvarmesystemer. Idéer til nye koncepter og produktkombinationer udvikles og demonstreres i en evt. Fase 2

4 FRESMIR Deltagere Teknologisk Institut (projektleder) Grøn Energi Forenede Danske Kraftvarmeværker Hvam-Gl. Hvam Kraftvarmeværk Laurbjerg Kraftvarmeværk Rødkærsbro Fjernvarme Skovlund Varmeværk trådte ud, da anden løsning var fundet (biobrændsel) Klitmøller Kraftvarmeværk trådte ud, da anden løsning var i spil (sammenlægning med Thisted) Randers kommune (er trådt ud: Har ingen fjv.værker) Periode: nov feb. 2017

5 (Kost)optimering Metode 1. Bestemmelse af værkets effektivitet h værk Afhængigt af T frem, T retur, varmebehov 2. Følsomhedsanalyse af h værk 1. Værdien af at kunne ændre T frem og/eller T retur 2. hvad skal man jage 3. Netanalyse: Hvordan hæver vi h værk

6 Aktiviteter Analyserne og aktiviteterne er del op teknisk set uafhængige dele (der har konsekvens for hinanden) 1. Fjernvarmeværket 2. Fjernvarmenettet 3. Forbrugernes installationer: Unit og husets installation Desuden indgik 4. Forbrugerne samt bestyrelse og varmemester (antropologiske undersøgelser) 5. Økonomiske modeller/beslutningsgrundlag

7 Værket Man kan kun fjerne tabet! A. Selve værkets opbygning og komponenternes virkningsgrader B. Værkets effektivitet under påvirkning fra nettet Betydning af frem- og returtemperatur samt varmebehov. Små værker > Behov for billig analyse > simpel metode/ analyse 1. Generisk model for værkskomponenter: Ikke god. 1. Komponenteffektivitet og karakteristik gættes 2. Fejl identificeres ikke 2. Analyse af driftsdata Hvis der kan vises trend-kurver, findes der data Bestemme effektiviteten (h værk ) som funktion af a) Fremløbstemperatur b) Returtemperatur c) Varmemængde (flow ab værk)

8 Værket: Case Hvam Gl. Hvam

9 Værket: Case Hvam Gl. Hvam

10 Værket: Case Hvam Gl. Hvam Kedelvirkningsgrad (uden røggaskøler) 6 mdr. drift.

11 Værket: Case Hvam Gl. Hvam Kedelvirkningsgrad (uden røggaskøler) 6 mdr. drift. Nærmest konstant effektivitet.

12 Nettet (og forbrugerne) Fjernvarmedata fra forbrugsmålerne Forbrugerne: Klassificering af kunder, identificering af uhensigtsmæssigt forbrug, Korrekt dimensionering af distributionsnet Forecast af forbrug Dårlig afkøling Distributionsnettet: beregning af flow, temperatur, tryk mm. på vilkårlige steder i netværket til estimering af Varmetab, tryktab Korrekt dimensionering Forhøjet returtemperatur For lav fremløbstemperatur Værket: Mulighed for optimering af driftsparametre

13 Netberegning pba. måledata Case: Hvam - Gl. Hvam Digitalisering : Modellering af net

14 Netberegning pba. måledata Case: Hvam - Gl. Hvam Modellering af net pba. Forbrugernes målere Returtemperatur, hele nettet, 2. jan 13. jan 2017

15 Nettet Energieffektivisering via dataanalyse - Hvilke parametre og hvordan? Ved højt flow stiger og falder henholdsvis fremløb- og returtemperatur Ved højt flow er fremløb- og returtemperatur lige store 18

16 Nettet: Analyse af forbrugsdata Hvem har betydning for returtemperaturen?

17 Nettet: Analyse af forbrugsdata Sammenhæng: Fremløbstemperatur og afkøling

18 Nettet: Analyse af net pba. forbrugsdata Varmetab

19 Forbrugerne: Dataanalyse Overblik/Visualisering

20 Forbrugerne: Dataanalyse Overblik/Visualisering

21 Forbrugerne: Dataanalyse Overblik/Visualisering

22 Forbrugerne: Dataanalyse Overblik/Visualisering trend: termostatstyring, gulvarme? 25

23 Forbrugerne: Dataanalyse Forbrugsmønstre og trends identificeres of klassificeres 1. Termostatstyring eller gulvvarme 2. Kun opvarmning og ingen brugsvand 3. Både brugsvand og opvarmning medfører spidslast morgen og aften Klassificering af kunder optimere driften forbedre planlægning af udvidelser bedre dimensionering af distribution etc Jævnt og forudsigeligt forbrug Tilbydes solvarme om sommeren? Tilbydes varmvandsbeholder?

24 Forbrugerne: Dataanalyse Hvor ofte bør der (kunne) logges?

25 Forbrugerne: Bør værket eje folks fjernvarmeunit? Hvam- Gl. Hvam ejer folks fjernvarmeunits. Baggrund: Flere units var blevet udskiftet indenfor kort tid. Gennem fællesindkøb og -installation kunne værket opnå Bedre pris på unit Bedre pris på installation Afskrivning over varmeregningen (15 år)

26 Forbrugerne: Bør værket eje folks fjernvarmeunit? Yderligere fordele: Samme unitkvalitet hos alle forbrugere Fjerne gamle, udtjente units med dårlig regulering, der bliver hængende i systemet Mulighed for at rådgive kunderne bedre (da alle har den samme) Mulighed for at automatisere og justere inde hos folk, evt. ved fjernopkobling Fælle undervisning i den gode brug af unitens/folks system

27 Forbrugerne: Bør værket eje folks fjernvarmeunit? men også ulemper: Større afstand til selv at foretage justeringer af f.eks. brugsvandstemperatur (og dermed afkøling). Men har de ikke det allerede: Hvor mange piller i dag ved deres unit? Mere folk kan beskylde varmemesteren/bestyrelsen for Det er også den f unit, der gør at jeg fryser. Et værk har fremført dette forhold for ikke at gøre det. Hvam - Gl. Hvam havde faktisk ikke overvejet det, men heller ikke oplevet det.

28 Antropologisk studie Delrapport kan downloades her: ekt-fremtidsstrategier-for-mindrefjernvarmesystemer-fase-1/37374

29 Antropologisk studie Fjernvarmen og dens forbrugere Resultater fra samtaler og interviews med beboere, bestyrelse og varmemestre ved forbrugerejede kraftvarmeværker Med udgangspunkt i samtalerne med forbrugerne: Fjernvarmen er nem, tryg og altid der en selvfølge Ren og flot Men den er usynlig Når den er usynlig, forholder forbrugerne sig heller ikke til den de er ikke bevidste om varmen Andelsejer som teknikalitet Ofte ingen deltagelse ved Generalforsamlingen Forbrugerne oplever ikke, at de sidder med et ansvar som medejer de er blot medejere for at kunne få varme Værket og bestyrelsen har ansvaret for billig og god fjernvarme

30 Antropologisk studie Fjernvarmen og dens forbrugere Resultater fra samtaler og interviews med beboere, bestyrelse og varmemestre ved forbrugerejede kraftvarmeværker Med udgangspunkt i samtalerne med værkerne (varmemester + bestyrelsen): Ønsker mere engagerede forbrugere Ønsker mere bevidste forbrugere, som kender deres anlæg og installationer Ønsker, at forbrugerne kontakter dem, hvis der er fejl på deres anlæg Varmen er et kollektivt produkt, som alle er fælles om Dvs. der er et mismatch mellem, hvad værkerne forventer af forbrugerne og hvad forbrugerne forventer af værket

31 Antropologisk studie Fjernvarmen og dens forbrugere Resultater fra samtaler og interviews med beboere, bestyrelse og varmemestre ved forbrugerejede kraftvarmeværker Hvad kan dette mismatch betyde for værkernes fremtidige planer/ønsker At have uengagerede forbrugere er ikke nødvendigvis negativt langt hen ad vejen, er de tilfredse med kerneydelsen varmen prisen er der dog flere der kritiserer. At værkerne skal lære, hvordan de forholder sig til uengagerede forbrugere = fokus på kommunikationen/dialogen Ikke forvente, at forbrugerne kommer til dem, men at de i højere grad skal arbejde på at komme til forbrugerne f.eks. hvis indstillingen af forbrugernes anlæg kan have økonomiske og driftsmæssige fordele Alternativ, skal der i højere grad arbejdes på at engagere forbrugerne og skabe en større ejerskabsfølelse hos dem

32 Mange tak Lars Reinholdt Tlf