PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
|
|
- Tobias Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen og Lars Haugaard Aarhus Universitet 14. maj 2013
2 Materiale og Metoder Registreringer af gæs: I perioden september 2012 januar 2013 har AU (assisteret af konsulentfirmaet Ornit.dk) registreret hvordan Lund Fjord området blev udnyttet af gæs forud for de forsøg, som er planlagt for de efterfølgende jagtsæsoner. Der er foretaget registreringer ca. 5 dage pr. uge, og flokkenes position og antal blev indtegnet på kort. Alle registreringer blev udført efter kl. 10 om formiddagen, dvs. efter morgenjagtens afslutning. For at udtrykke den samlede udnyttelse af de enkelte marker beregnede vi antallet af fugledage, som er summen af alle de daglige registreringer for hele sæsonen. Hvis der på tre på hinanden følgende dage blev registreret henholdsvis 100, 200 og 400 kortnæbbede gæs var antallet af fugledage således 700. For dage hvor der ikke blev foretaget registreringer af gæs, estimeredes antallet af gæs ved interpolation mellem antallet på de omkringliggende dage med registreringer. Afgrøder og marktilstand: I slutningen af september, dvs. før ankomsten af kortnæbbede gæs, blev områdets afgrøder og marktilstand kortlagt på matrikelkort; på matrikler med flere afgrøder eller marktilstande blev grænserne vurderet visuelt og indtegnet på kortet. Ved de efterfølgende registreringer af gæs blev ændringer i marktilstand noteret, således at vi løbende kunne følge udviklingen i marktilstand gennem sæsonen. Jagtudøvelse: Information om jagtudøvelse er indsamlet ved hjælp af indberetninger fra jægere (indberetningsskema kan ses andetsteds på hjemmesiden). På nuværende tidspunkt er der endnu huller i indberetningen og data er ikke præsenteret her, men vil blive vist i en senere rapport. Driftsaftaler: Der er indgået aftale om gåsevenlig drift med to lodsejere i Lund Fjord området, hvor der er givet tilskud til dyrkning af vådafgrøder på 21,6 ha for at sikre at der er stub på arealet om efteråret. Området er vist nedenstående rapport. Alle data er lagret i GIS (Geografisk Information System). Mål for føderessourcer og potentiale for gæs: For at få et mål for mængden af føde, der var tilgængelig til de kortnæbbede gæs, blev der i slutningen af september foretaget registreringer af tætheden af spildkorn på stubmarker. Spildkorn er det foretrukne fødeemne for gæssene om efteråret, hvorfor vi fokuserede på denne fødekilde. På udvalgte stubmarker blev der på transekter gennem marken talt mængden af spildkorn i rammer på 14 cm x 14 cm. I tillæg blev antallet af gåseekskrementer registreret i en radius af 1 m omkring rammen. Dette blev gjort for at registrere i hvor høj grad grågæs havde søgt føde på markerne før ankomsten af kortnæbbede gæs. Ud fra registreringerne af spildkorn-tætheder har vi beregnet hvor stor fødemængde der var til stede forud for ankomsten af de kortnæbbede gæs. Endvidere har vi beregnet hvor mange gæs, der potentielt var fødegrundlag for i området. Beregning af potentialet er foreløbigt. I felter, hvor der ikke havde været grågæs forud for de kortnæbbede fandtes i gennemsnit 828 spildkorn pr. m 2, og der blev ikke fundet statistisk forskel mellem de undersøgte stubmarker. Vi målte at de kortnæbbede gæs ikke udnyttede de nærmeste 10 m langs veje, læhegn og 50 m omkring bygninger. Vi ekstrapolerede kornmængden for hver mark, undtaget de 10 m/50 m zoner som ikke blev benyttet. Det estimeres at en kortnæbbet gås tager 4625 korn pr. dag (baseret på målinger af dagligt fødeindtag på nysået korn; Madsen 1985). Ud fra den samlede beregnede kornmængde pr. stubmark kan vi således beregne hvor mange gæs, der er føde til. Vi sammenholdt derefter antallet af observerede gæs pr. stub mark (antal fugledage pr. ha) i forhold til det beregnede potentiale. På marker hvor der var blandet forekomst af kortnæbbede gæs,
3 grågæs og bramgæs, korrigeredes fødeindtaget til kortnæbbet gås standard ved at beregne fødeindtaget for grågås til at være 25% højere og bramgås 25% mindre end for kortnæbbet (foreløbige estimater baseret på vægtforskelle). For en gennemsnitsmark (hvor der forud for ankomsten af kortnæbbede gæs ikke havde været grågæs) beregnes potentialet til 806 kortnæbbede gæs pr. ha. En alternativ beregningsmåde er baseret på tætheden af ekskrementer og den daglige produktion af ekskrementer pr. gås. I felter, hvor alt spildkornet var fjernet, var tætheden af ekskrementer i gennemsnit 3,5 pr.m 2 (n=17). Ud fra tidligere undersøgelser (Madsen 1985) beregnes den daglige produktion af ekskrementer til 63 pr. kortnæbbet gås. Herudfra kan det så beregnes at en gennemsnitlig mark er tømt for spildkorn ved en tæthed på 550 kortnæbbede gæs pr. ha. Dette estimat for potentialet er således noget lavere end det baseret på fødeindtaget. Nærmere undersøgelser i de kommende år vil vurdere hvilket estimat er mest pålideligt. Her i datarapporten er vist potentialet baseret på fødeindtaget. Referencer: Madsen, J. 1985: Relations between change in spring habitat selection and daily energetics of Pink-footed Geese Anser brachyrhynchus. - Ornis Scand. 16:
4 Figur 1 Kort over hvilke matrikler i projektområdet, hvorpå der er indgået frivillige aftaler med lodsejere/jægere.
5 Figur 2 Markkortlægning fra d Der er foretaget kortlægning af alle de enkelte marker i felten.
6 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Græs Vintersæd Pløjet Korn Stub Majs Majsstub Figur 3 Udviklingen af markarealerne gennem jagtsæsonen vist som procent af det totale markareal.
7 Figur 4 Antallet af registerede kortnæbbede gæs gennem hele perioden (fra d til d ).
8 Figur 5 Antallet af registerede grågæs gennem hele perioden (fra d til d ).
9 Figur 6 Antallet af registerede bramgæs gennem hele perioden (fra d til d ).
10 14000 Fugledage - Lund Sep Okt Nov Dec Jan Kortnæbbet Gås Bramgæs Grågæs Figur 7 Antallet af fugledage i Lund Fjord området. Fugledage udtrykker summen af individer der har anvendt projektområdet i Lund for den enkelte periode. Hvis der f.eks. i gennemsnit blev registreret 100 Grågæs i oktober, er antallet af fugledage 100 fugle x 31 dage = 3100 fugledage.
11 Figur 8 Grafisk fremstilling af antal fugledage af Kortnæbbet gæs i forhold til hvilke markarealer de er registeret på. Markkortlægningen er fra Nogle af markerne ændrer status igennem perioden derfor ses der f.eks. gæs på hvad der ligner en pløjemark.
12 Figur 9 Grafisk fremstilling af antal fugledage af Grågæs i forhold til hvilke markarealer de er registeret på. Markkortlægningen er fra Nogle af markerne ændrer status igennem perioden derfor ses der f.eks. gæs på hvad der ligner en pløjemark.
13 Figur 10 Grafisk fremstilling af antal fugledage af Bramgæs i forhold til hvilke markarealer de er registeret på. Markkortlægningen er fra Nogle af markerne ændrer status igennem perioden derfor ses der f.eks. gæs på hvad der ligner en pløjemark.
14 Figur 11 Kort over hvor der er foretaget tællinger af spildkorn i stubmarker i slutningen af september.
15 Figur 12 Udnyttelsen af områdets stubmarker i forhold til potentialet. På baggrund af fugle- og korntællingerne er det beregnet hvor meget hver enkelt stubmark er udnyttet af kortnæbbede gæs i forhold til potentialet.
16 Figur 13 Kort over hvilke matrikler, hvorpå der er indgået aftaler om gåsevenlig drift for Det er kun dele af matriklen som er omfattet.
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Projekt Forbedret Gåsejagt Faglige konklusioner og anbefalinger fra afsluttende temadag, Jagtens Hus, den 17. september 2016 AARHUS UNIVERSITET Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereFoto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET
Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereΣ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Læs mereEffekt af døgnregulering af jagt på gæs
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Effekt af døgnregulering af jagt på gæs Faglig rapport fra DMU, nr. 312 2 Jesper Madsen Hans Erik Jørgensen Flemming Hansen Afdeling for Kystzoneøkologi
Læs mereOperation Kortnæbbede Gæs
Operation Kortnæbbede Gæs Danmarks Jægerforbund har gennemført en række kurser i Jylland for at optimere effektiviteten af jagten på den stigende bestand af kortnæbbede gæs. Kort sagt skal der tages ved,
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereEffekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Effekt af reservatoprettelse for rastende vandfugle i Vest Stadil Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 176 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-okt 13 4,1 4,3 - samme periode sidste år Jan-okt 12 4,7 5,3
A-Dagpenge A- Dagpenge Niveau * Udvikling - aktuel måling Jan-okt 13 1 - samme periode sidste år Jan-okt 12 77 - aktuel måling Jan-okt 13 4,1 4,3 - samme periode sidste år Jan-okt 12 4,7,3-14,2-17,0 -
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik
U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereINSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereSkals Enge Naturlig hydrologiprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereAfgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt
Læs mere1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling
1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringsforslag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05,
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereHERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mere1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling
1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringstiltag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05, hvilke
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereStatus på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere
Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereIdentifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9
Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereLedningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mere1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Læs mere- MARKEDSRAPPORT. Nr. 7 August DataHub - Driftrapport 1
- MARKEDSRAPPORT Nr. 7 August 2018 DataHub - Driftrapport 1 1. INTRODUKTION Energidata fra DataHub Energinet ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug. DataHub
Læs mereVandfugle i Skjern Enge
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandfugle i Skjern Enge 2002-2004 Forekomst i træktiden og forsøg med reguleret jagt Arbejdsrapport fra DMU, nr. 218 2. udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereErfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Læs mereStatus på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige
Status på kontanthjælpsreformen fokus på langtidsledige Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering
Læs mereUddannelseshjælp - antal borgere
Notat 23. november 2017 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar 2015 - oktober 2017 samt fra Jobindsats.dk ligeledes
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs merec. Radius for hver sekter er målt i cm og angivet i følgende tabel. Desuden er arealet af hvert område beregnet.
Kapitel 2 Øvelse 2.2 Cirklen er inddelt i 12 sektorer, én for hver måned. Antallet af dødsfald vokser kraftigt i juli og august og er højt flere måneder, men stiger yderligere hen over vintermånederne.
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2017/18
Resultater fra vingeundersøgelsen 2017/18 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=10.227), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mereRegulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med datoregulering på Nyord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereVK#Galla#04/05# #2018#ankomster#
VK#Galla#04/05# #2018#ankomster# Tidspunkt# Par#og#Klasse# # 15.00.00# Karen&Holm&Jørgensen&(3.A)&&&Sara&Krarup&Møller&(3.E)&# 15.00.40# Christina&Skøtt&Juul&(3.E)&&&Trine&Nyborg&(3.E)&# 15.01.20# Julie&Munk&Vestergaard&(3.E)&&&Julie&Lund&Fisker&(3.E)&#
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDataHub Markedsrapport
Nr. 4 Februar 2017 DataHub Markedsrapport 13-02-2017 Dok. 16/16227-2 1. Introduktion Indhold Energidata fra DataHub Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes
Læs mereForeløbige ulykkestal maj 2016
Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen
Læs mereMånedsrapport januar 2019.
Månedsrapport januar 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 14. februar 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling
Læs mereGennemsnit af meningsmålinger 2016
Gennemsnit af meningsmålinger 2016 Måling Gns. dato S R K NB SF LA KD DF V EL ALT Andr Ialt Ænd Jan. 16 09/01/16 24,5 5,5 3,5 4,4 7,6 0,7 19,9 18,8 8,7 6,1 0,3 100 1,1 Feb. 16 22/02/16 23,5 6,3 3,9 4,6
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereBilag A Oversigtskort (A4) km
Bilag A Oversigtskort 1.50.000 (A4) 0 1 2 3 km Bilag A B Oversigtskort Matrikelkort 1.50.000 1:7.500 (A4) Sorte pile er adgangsveje Byggefelt Projektområdet, brutto Vandløb Matrikler 0 100 200 300 400
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereINTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Læs mereAntallet af optimistiske virksomheder halveret
2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereMassespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................
Læs mereTitel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................
Læs mereEftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet
Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000
Læs mereVejledning senest ændret
1. Generelt Med i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager opgjort pr. høstår. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på
Læs mere