HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING
|
|
|
- Alma Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for Bioscience, AU
2 Herbivore vandfugle? Arter der lever af planter, deres frø eller rodmaterialer Her med fokus på akvatiske herbivorer = bundplanteædere (ålegræs, havgræsser, vandaks, vandkrans). De tager også meget gerne kransnålalger Foretrækker bundplanter fremfor landplanter pga. bedre energetik «Rasler ned i antal» hvis bundplanterne forsvinder eller forsvinder helt
3 Ringkøbing Fjord «Lille fjord med stort opland»
4 Ringkøbing Fjord Tippergrunden Hele fjorden Eutrofiering Salinitet
5 Tipperne Søjlediagrammer = fugledage på Tipperne Linjer = generelle bestandsudvikling. LOKALT PROBLEM
6 men ikke kun i Ringkøbing Fjord
7 også inde i Fuglebeskyttelsesområderne Udpeget for én eller flere herbivorer
8 Herbivore vandfugle? Tungtvejende artsgruppe i udpegningsgrundlagene for Fuglebeskyttelsesområderne 112 udpegningsgrundlag for fuglearter, der normalt er tilknyttet bundvegetation. Fordelt på 47 Fuglebeskyttelsesområder.
9 De spiser hinandens mad! Man kan lave nok så god en forvaltning af levestedet for fx mørkbugede knortegæs og pibeænder, der ankommer i større antal i oktober, men måske knopsvanerne allerede har spist op i sensommeren!
10 De flokkes i reservater Særligt de jagtbare forstyrrelsesfølsomme arter, som fx svømmeænder. Derfor skal der være et match mellem udbredelse af fødegrundlag og reservaterne Tætheder af pibeænder reservatforsøg i Nibe-Grøl Bredninger
11 Levestedsvurdering baseres på Estimeret fødebehov for hele det herbivore vandfuglesamfund Deraf afledt arealbehov ud fra bundplanternes biomasseproduktion Baseret på en 6-årig måltalsperiode med arts- og antalsrigt samfund (hvor det vurderes der således var en god forvaltning) Tætheder af planter (under 10-20% intet værd) Overlap mellem reservat og fødeudbredelse
12 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Et område vi kender ufatteligt godt Fra reservatundersøgelser og Fra NOVANA 2004-i dag Fra detaljerede studier af knortegæs
13 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Kæmpe kollaps i udbredelsen af ålegræs
14 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Antalsudviklinger (reservat fra 1989, ålegræs decimeret efter midt 1990 erne) Måltal
15 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Levestedsvurdering 1993
16 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Levestedsvurdering 2001
17 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Bundplanterne... og fuglene vender tilbage Figur fra Balsby artikel opdateret med 2016 kun foreløbig beregning, alle data er ikke i hus!
18 Eksempel Nibe-Gjøl Bredninger Levestedsvurdering 2014
19 1973/ / / / / / / /16 Fugledage ( 1000) AARHUS Tilbage til Ringkøbing Fjord Markant stigning i bunddække af planter på Tippergrunden Blishøne Krikand Spidsand Gråand Pibeand Pibesvane Knopsvane Sæson
20 Nissum Fjord Alle transekter med typisk under 20 % bunddække af planter
21 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!
22 Nissum Fjord 1966 c. 12 km² Zostera marina 1976 c. 12 km² Zostera marina 1986 c. 3 km² Zostera marina 1996 c. 2 km² Zostera marina ingen tegn på bedring
De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Rastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Rastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Nibe og Gjøl. Vildtreservat
Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På
MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE
MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter Videnskabelig rapport fra
Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm
Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &
Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord
Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2015 Preben Clausen & Kevin Kuhlmann Clausen Institut for
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Der mangler trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder
Der mangler 5. trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder Det dokumenterer denne rapport om 25 års overvågning af trækfuglene ved Odense Fjord Trækfuglene går kritisk tilbage
Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne
Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Kim Aaen 1 Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne Disposition 2 Indledning/proces Fremgangsmåde ifm. konsekvensvurderinger Fuglearter (eksempler) Data, hvor?
Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen
Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet
. Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 24 Af Ole Thorup (ynglefugle Tipperne), Ole Amstrup (ynglefugle Ringkøbing Fjord,
Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005
Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 25 Af Ole Amstrup (trækfugle) og Ole Thorup (ynglefugle) Arbejdsprogrammet for Tipperne 25 Fra slutningen af april til og med november blev der udført
Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse
Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde
Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden
Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden 2017-2021 Dokumenttype: Teknisk anvisning Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A187
Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 164, Hov Vig
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 164, Hov Vig Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 97, Hov Vig 1. Området Området består af indigede, lavvandede,
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 1: Nationale resultater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999
M iljø - og Energiministeriet Danmarks M iljø u ndersø g elser 146 Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999 Danmarks Miljøundersøgelse Miljø- og Energiministeriet ISSN: 1395-5675
Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011
UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Beregning af måltal og fugledage for havdykænder i seks Fuglebeskyttelsesområder
Beregning af måltal og fugledage for havdykænder i seks Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. februar 2018 Ib Krag Petersen, Preben Clausen og Rasmus Due
Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet
M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord
NATURA BASISANALYSE
NATURTYPER 2004 WEB-rapport JUNI 2007 NATURA 2000 - BASISANALYSE F 30 Kysing Fjord ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 Titel: NATURA 2000 - BASISANALYSE KYSING FJORD Udgiver: Revidering: Århus Amt (lukket 31.12.06
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2018 Notat vedrørende fiskeri
Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Geitner, Kerstin; Larsen, Finn
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden
Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Vandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
fugle&natur 4 NOVEMBER 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 62 Offentligt fugle&natur 4 NOVEMBER 2017 Viber og rødben rykker på Nyord Udsigt til ny rekord for svømmeænder Velkommen i det nye Fuglenes Hus Vinderne...
4.4 Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou
4.4 Vandfuglenes forekomst og brug af området mellem Stensnæs og Hou I det følgende præsenteres oplysninger om de mest almindeligt forekommende vandfuglearter som benytter de lavvandede områder og engarealerne
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. maj 2018 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby og Peter
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
AREALGODKENDELSE. Damvej 231, 9440 Åbybro
AREALGODKENDELSE Damvej 231, 9440 Åbybro Godkendelsesdato / offentliggørelse: 28/5 2010 / 1/6 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Jammerbugt Kommunes vurdering af miljøbelastningen...
Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2010/2011 DTU Aqua-rapport nr. 223-2010 Af Per Dolmer, Mads Christoffersen, Louise K. Poulsen, Kerstin Geitner og Per Sand Kristensen Konsekvensvurdering
Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering
[Tom side] Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: Forsøg med døgnregulering på Harboør Tange Arbejdsrapport fra DMU nr 168 2002 Jesper
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Ynglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet
5 Diskussion. 5.1 Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling
5 Diskussion 5.1 Mulige årsager til variation i vandfugles forekomst og fordeling Vandfuglenes forekomst og fordeling langs kysten mellem Stensnæs og Hou påvirkes af mange andre faktorer end af jagt og
Reservatnetværk for trækkende vandfugle
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reservatnetværk for trækkende vandfugle En gennemgang af udvalgte arters antal og fordeling i Danmark 199421 Faglig rapport fra DMU, nr. 49 19941995 221 [Tom
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse
den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger
Hov Vig Vildtreservat
Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm
Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt
Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Ålborg Bugt, østlige del, F112 (N245) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Ålborg Bugt, østlige del er et stort Natura-2000 område ca. 10 km vest
Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder
Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. februar 2016 Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen
AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 28/5 2010 / 1/6 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998
Arbejdsrapport fra DMU nr. 124 Naturovervågning Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998 Preben Clausen, Ebbe Bøgebjerg, Hans Erik Jørgensen, Jens Peder Hounisen & Per Alnor Kjær
Forslag til Natura 2000-plan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.
til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Natura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15
Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15 Tekst: Thomas Lindy Nissen Foto: Jan Pedersen m.fl. Forventningens glæde er fabelagtig og selve jagtens udøvelse dyrebar, men også opsummeringen og genfortællingerne
AREALGODKENDELSE. Flegumvej 15, 9460 Brovst. Indholdsfortegnelse: Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15. januar 2013
AREALGODKENDELSE Flegumvej 15, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15. januar 2013 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse
Ynglefuglene på Tipperne 2016
Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen
AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar
AREALGODKENDELSE GODKENDELSE Lundbakvej 72, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar F 2010 / 23. Februar 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
TILLADELSE. Kvægbrug på Jarmsted Byvej 6, 9460 Brovst. Tilladelsesdato / offentliggørelse 22. juni
TILLADELSE Kvægbrug på Jarmsted Byvej 6, 9460 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 22. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse...
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2019 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby, Peter
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
34 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 35 3 Iltsvind påvirker planter og dyr Iltsvind ændrer livsbetingelserne for havbundens planter og dyr, så de forsvinder fra de ramte områder. Den biologiske mangfoldighed bliver
Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune
Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller krav om at myndigheden skal foretage
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019
Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger, søstjerner, europæisk østers og stillehavsøsters i Løgstør Bredning 2018/2019 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Kirstinesminde Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE kvægbruget Kirstinesminde Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 26/2 2013 1 Indholdsfortegnelse Jammerbugt Kommunes afgørelse... 3 Vilkår for tillæg