Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 03. februar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Per Christensen (A) Deltagere: Fraværende: Michael Mathiesen Sagsoversigt Side 01. Meddelelser fra formanden Godkendelse af dagsorden Godkendelse af regnskab 2013 for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Samarbejde med pårørende på tilbuddene i Helsingør Kommune - orientering Status - midlertidig indkvartering samt 25 % boliger - orientering Rickshaws under ældremilliarden - orientering Ny bekendtgørelse om genoptræning - orientering Ny lovgivning om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - orientering Etablering af Skæve Boliger Erfaringsbaseret støtte i en sammenhængende indsats for mennesker med psykiske lidelser Indsatskatalog på sygeplejeydelser - kvalitetsstandard Indførelse af klippekort til hjemmepleje - kvalitetsstandard Implementering af besparelse på faldforebyggelse Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Sager til behandling på kommende møder i Sociaudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...47 Bilagsliste...48

2 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser fra formanden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27541 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Socialudvalgsformanden bad udvalgets medlemmer om tilbagemelding på deltagelse i studieturen til Edinburgh fra den 9. august til den 13. august 2015: Gitte Kondrup, Duygu A. Ngotho, Lisbeth Læssøe, Ib Kirkegaard og Michael Mathiesen deltager. Bente Borg Donkin deltager med forbehold for turens faglige indhold. Jens Bertram kan ikke deltage.

3 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27540 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Dagsordenen godkendt.

4 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af regnskab 2013 for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4247 Socialudvalget Bilag 1: Årsregnskab 2013 Bilag 2: Ledelseserklæring Fælleslegatet 2013 Indledning/Baggrund I denne sag forelægges årsrapporten samt ledelseserklæring for 2013 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune, til underskrift, hvorefter den skal godkendes af BDO Kommunernes revision. Årsrapporten for 2013 er udarbejdet af Danske Forvaltning. Nadia Hansson fra Center for Økonomi og Ejendomme deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Årsrapporten 2013 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune forelægges til underskrift af bestyrelsens medlemmer (jf. bilag 1). BDO har udarbejdet ledelseserklæring, der skal underskrives af socialudvalgsformanden (jf. bilag 2). Årsrapporten kommer i 2013 ud med et overskud på kr. og der er i alt uddelt kr. til værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune. Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune har ved udgangen af 2013 aktiver for ,18 kr. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at årsrapporten 2013 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune, godkendes og underskrives af Socialudvalget. 2. at ledelseserklæringen for 2013 udarbejdet af BDO Kommunernes revision, underskrives af Socialudvalgsformanden.

5 Socialudvalget Mødedato Side 5 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Ad 1 Årsrapport 2013 godkendt og underskrevet af udvalgets medlemmer. Ad 2 Ledelseserklæring 2013 underskrevet af udvalgsformanden.

6 Socialudvalget Mødedato Side Samarbejde med pårørende på tilbuddene i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28638 Socialudvalget Indledning/Baggrund Socialudvalget besluttede den 7. maj 2013 sag nr. 3, at der skulle oprettes pårørenderåd på de døgntilbud, hvor beboerne har et stort hjælpebehov. Samtidig besluttede Socialudvalget, at Center for Særlig Social Indsats skulle følge op på arbejdet og efterfølgende forelægge resultatet. Repræsentant fra Center for Særlig Social Indsats deltager under punktet. Retsgrundlag Serviceloven 16 omhandler brugernes ret til indflydelse. Serviceloven 82 stk. 2 omhandler forpligtigelsen til at inddrage pårørende i forhold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne (forpligtigelsen til at oprette pårørenderåd er ophævet). Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Handicappolitik fra 2013 hvor en af målsætningerne er, at kommunens indsats på handicapområdet skal bygge på dialog mellem den enkelte borger og dennes Helsingør Kommunes Handicappolitik pårørende, Handicaprådet og brugerorganisationerne. Medborgerpolitikken fra Sagsfremstilling Center for Særlig Social Indsats interviewede i løbet af 2012/13 brugere/brugerråd, ledere, pårørende/pårørenderåd, LEV, ULF og Sind, i alt 9 interviews, med henblik på at få viden om, hvorledes Brugerinddragelsespolitikken og samarbejdet med de pårørende fungerede. Efterfølgende anbefalede Center for Særlig Social Indsats, at der fremadrettet kun skulle være krav om pårørenderåd på de tre døgntilbud, hvor beboerne havde et stort hjælpebehov: Boligerne på Kronborghus og Boligerne på Kronborgsund (fælles pårørenderåd) Boligerne Anna Anchers Vej og Boligerne Vinkeldams Vej 12-19, døgndækket gruppe Socialudvalget godkendte dette den 7. maj I 2014 deltog Center for Særlig Social Indsats i et pårørenderådsmøde på hvert af de tre ovennævnte tilbud. Alle tre steder var i gang med arbejdet, selv om nogle var længere fremme end andre. De emner, som Center for Særlig Social Indsats tog udgangspunkt i ved opfølgningen, var: Hvad indeholder dagsordenen, og hvordan kommer emnerne på dagsordenen?

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 Hvordan kan man være talerør for borgerne? Hvordan repræsenterer pårørenderådet de øvrige pårørende? Hvordan hjælper ledelsen rådet med at være repræsentanter? Hvordan formidles rådets arbejde? Eksempler fra drøftelserne med pårørenderådene: Et råd vurderer, at øvrige pårørende ved, hvem der sidder i rådet. Et råd arbejder med at give sig til kende ved de sociale arrangementer. Et råd savner lidt mere interesse fra de øvrige pårørende, og de er opmærksomme på at tale med de øvrige pårørende, når de selv er på besøg på tilbuddet. Alle steder udsendes referat af pårørenderådsmøderne et sted som indskrevet i et nyhedsbrev, der også indeholder andet end referatet. Et råd har ikke rigtig forholdt sig til udfordringen med at være talerør for beboerne. Et råd har været opmærksom på rollen i forbindelse med drøftelse af nogle økonomiske problemstillinger, der vedrørte beboerne. Et råd ændrede på nogle sociale arrangementer, idet beboerne hellere ville have et andet indhold. To punkter, nemlig det at repræsentere alle de pårørende og det at være talerør for alle beboere, arbejdes der med alle tre steder, men også her er der forskel på, hvordan man gør det og hvor langt man er. En fælles drøftelse mellem pårørenderådene kunne give ideer og inspiration til udvikling af området. Der er tilsyneladende ikke problemer i forhold til de mere formelle punkter så som punkter til og udformning af dagsorden, referat og udsendelse heraf. Da arbejdet er godt i gang i pårørenderådene, vil Center for Særlig Social Indsats ikke lave yderligere opfølgning, men det vil fortsat være et fokusområde for såvel tilbuddene som Center for Særlig Social Indsats. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges Handicaprådet til orientering den 23. februar Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Orientering foretaget. Centerchefen i Center for Særlig Social Indsats følger fremover op i forhold til pårørenderådene på de enkelte institutioner.

8 Socialudvalget Mødedato Side Status - midlertidig indkvartering samt 25 % boliger - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/10396 Socialudvalget Indledning/Baggrund Socialudvalget besluttede den 4. december 2012 at opdatere kriterierne for midlertidig indkvartering samt for tildeling af 25 % boliger. Kriterierne er efterfølgende blevet opdateret på møde den 30. september 2014 og består pt. af følgende kriterier: 1. Flygtninge omfattet af "Integrationsloven". 2. Borgere, der udskrives fra krisecenter. 3. Borgere, der udsluses fra herberg, bofællesskaber eller lignende foranstaltninger. 4. Misbrugere i døgnbehandling, som efter færdigbehandling, anses for at have gavn af egen bolig. 5. Børnefamilier med særlige behov pga. børnenes handicap. 6. Borgere, som har brug for en mindre og billigere bolig på grund af nylig opstået social begivenhed (f.eks. arbejdsløshed, men ikke samlivsophør), og som er i fare for effektiv udsættelse. 7. Unge mellem 18 og 25 år, der udskrives fra institution eller familiepleje. 8. Unge på år, der af familiemæssige og personlige årsager ikke længere kan bo hjemme (i samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier (BUF), der fortsat har den 24 timers støtteforpligtelse overfor de unge). 9. Borgere med fysisk handicap med hjemmeboende børn, der har behov for en egnet bolig grundet betydelig nedsat mobilitet og som benytter kommunalt bevilligede hjælpemidler. 10. Borgere med fysisk handicap med behov for bolig med særlig indretning grundet hjælpemidler eller BPA ordning (borgerstyret personlig assistance) og som ikke matcher et ældreboligkompleks. 11. Borgere med fysisk handicap som bor i bolig, hvor der er et nødvendigt behov for boligindretning efter Servicelovens 116, som er omfattende og bekosteligt, og hvor en flytning til anden mere egnet bolig vil være mere hensigtsmæssig. På mødet den 4. december 2012 blev det besluttet, at Center for Borgerservice, IT og Digitalisering fik beføjelser til at afvige fra ovenstående kriterier, men kun i yderst særlige situationer. Socialudvalget besluttede ligeledes, at udvalget forelægges begrundelser for eventuelle afvigelser to gange årligt. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ønsker med denne orientering at give en ny status på antallet af afvigelse af kriterierne, eftersom området for boliger generelt er et område med en stor belastning. Retsgrundlag Lovgrundlag angående midlertidig indkvartering: Lovbekendtgørelse nr. 904 af den 18. august 2011 Lov om social service (Serviceloven) primært 80: 80. Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises,

9 Socialudvalget Mødedato Side 9 eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse. Lovgrundlag angående 25 % boliger: Lovbekendtgørelse nr. 103 af den 11. februar 2011 Bekendtgørelse af lov om almene mv. (Almenboligloven) primært 59: 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen og tværgående politikker i form af de indsatser, der ligger i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i relation til tidlig indsats og tværfaglige indsatser. Sagsfremstilling Der har fra været 6 fravigelsessager, hvor borgere, der ikke opfylder de eksisterende kriterier for midlertidig indkvartering eller 25 % bolig, alligevel er blevet tildelt hjælp ud fra undtagelsesmuligheden ved, at to områdeledere fra to forskellige centre, heraf det ene Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, har været enige om at fravige kriterierne: Midlertidig indkvartering 1. Borger der i særlig svær livskrise fik et akut behov for en bopæl. Fik tilbudt Fiolgade og havde fundet egen lejlighed efter to måneder. 2. Henvendelse fra boligselskab, der har behov for at renovere borgers lejlighed pga. misligholdelse. Grundet omfanget afviste boligselskabet genhusning og eftersom behovet var akut, blev midlertidig indkvartering taget i brug. Borger venter stadig på at kunne komme tilbage til egen bolig. 3. Borgers lejlighed brændt og borger havde ikke nogen forsikring. Boligselskabet havde ikke mulighed for genhusning, hvorfor midlertidig indkvartering blev brugt. Boligselskabet genhusede ved første ledige lejemål. 4. Borger under vidnebeskyttelsesprogrammet, der havde akut brug for bolig. 25 % bolig: 1. Særligt udsat misbruger under behandling optaget på venteliste til bolig på trods af selvforskyldt boligløs inden misbruget. Kommunal leje: 1. Borger berettiget til 25 % bolig, men ikke egnet til at bo blandt andre borgere i boligselskab. Borger tildelt en kommunal bolig. Økonomi/Personaleforhold Opmærksomheden bedes ligeså henledt på, at for hver 25 % bolig, som kommunen accepterer fra boligselskaberne, så følger der en økonomisk garantiforpligtelse med for kommunen.

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Orientering foretaget. Udvalget vil få forelagt en orienteringssag vedr. den sammenhængende boligindsat på et kommende møde.

11 Socialudvalget Mødedato Side Rickshaws under ældremilliarden - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28900 Socialudvalget Ældrerådets høringss Rickshaws Indledning/Baggrund Socialudvalget besluttede i forbindelse med sag vedr. omdisponering af uforbrugte midler fra ældremilliarden, at der skal indkøbes 3 Richshaws med henblik på samarbejde med frivillige. Nærværende sag giver en status på denne beslutning. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes ældrepolitik hvor der er fokus på samarbejde med frivillige. Sagsfremstilling Center for Sundhed og Omsorg har i december 2014 bestilt 3 Richshaws fra Christiania Smedien for kr. Cykler fra Christiania Smedien anbefales af Cykling uden alder. Der er bestilt to cykler, der er særlig ældrevenlige med blandt andet lav indstigning. Den tredje cykle er designet på en måde, der gør den anvendelig for borgere med kørestol. Center for Sundhed og Omsorg har været i dialog med Røde Kors Helsingør omkring forankring af aktiviteten at frivillige cykler med ældre borgere for at skabe en bæredygtig organisatorisk forankring. Denne dialog har desværre ikke resulteret i et samarbejdet, idet Røde Kors Helsingør i begyndelsen af januar 2015 orienterede om, at der, grundet udfordringer med rekruttering af frivillig generelt, ikke er mulighed for at iværksætte ny aktivitet i organisationen. Center for Sundhed og Omsorg vil tage kontakt med Cykling uden alder, idet Ole Kassow, initiativtager for Cykling uden alder, i mail af 8. januar 2015 over for Byrådet har giver udtryk for, at han har kontakt med frivillige i Helsingør. Center for Sundhed og Omsorg har besluttet, at cyklerne bliver en del af Cykelteket, da det vil give alle borgere og institutioner i Helsingør mulighed for at bruge dem. Cykelteket er et nyetableret samlingspunkt for cyklisme i Helsingør Kommune, der er åbnet i januar I Cykelteket kan borgere og folk, der arbejder i virksomheder i Helsingør Kommune, gratis låne forskellige cykeltyper til pendling, fragt, sport og fornøjelse. Også institutioner kan låne cykler til udflugter og undervisning. Cyklerne forventes leveret primo april Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring

12 Socialudvalget Mødedato Side 12 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Orientering foretaget.

13 Socialudvalget Mødedato Side Ny bekendtgørelse om genoptræning - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1422 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar genoptræning Indledning/Baggrund Landets kommuner fik med Kommunalreformen i 2007 ansvaret for den almene genoptræning efter Sundhedsloven. Evalueringen af Kommunalreformen på sundhedsområdet i marts 2013 er udmøntet i en politisk beslutning om igangsætning af nye centrale initiativer på genoptræningsområdet. På den baggrund er der vedtaget nye regler (bekendtgørelse og vejledning) for genoptræning, der gælder pr. 1. januar Sigtet med de nye regler er at skabe en bedre sammenhæng mellem den regionale og den kommunale genoptrænings- og rehabiliteringsindsats samt at sikre kvalitet og ensartethed i kommunernes indsats på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Tilpasningerne i bekendtgørelsen er især foretaget i forhold til borgere med mere komplekse genoptræningsproblemstillinger, f.eks. borgere med erhvervet hjerneskade. Retsgrundlag Sundhedslovens 84 og 140 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (BEK nr.1088 af 6/10/2014) Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (VEJ nr af 08/10/2014) Relation til vision og tværgående politikker Den nye bekendtgørelse om rehabiliteringsforløb understøtter: Helsingør Kommunes visionsmål om tidlig indsats, Helsingør Kommunes ældrepolitik, hvor et af fokusområderne er Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet. Sagsfremstilling Den nye bekendtgørelse om genoptræning giver regionerne myndighed til at udarbejde genoptræningsplaner på 3 niveauer: 1. Specialiseret genoptræning 2. Almen genoptræning 3. Rehabilitering på specialiseret niveau Ad 1. Specialiseret genoptræning, som regionerne selv varetager. Typisk patienter, hvor der kræves et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau, eller hvor det af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehus-regi (f.eks. hjertepatienter). Specialiseret genoptræning har også hidtil været varetaget af regionerne. I 2013 blev der udarbejdet 152 specialiserede genoptræningsplaner til borgere i Helsingør Kommune til

14 Socialudvalget Mødedato Side 14 udførelse i regionalt regi, mod 207 stk. i Ad 2. Almen genoptræning, som kommunerne varetager. Omfatter øvrige patienter med en genoptræningsplan. Almen genoptræning har også hidtil været varetaget af kommunerne. I 2013 blev der udarbejdet almene genoptræningsplaner til borgere i Helsingør Kommune til udførelse i kommunalt regi, mod stk. i Som noget nyt skal den almene genoptræning i kommunerne opdeles i genoptræning på henholdsvis basalt niveau og på avanceret niveau. Den basale almene genoptræning er målrettet patienter, der typisk har enkle og afgrænsede funktionsnedsættelser og ingen komplikationer i behandlingsforløbet på hospitalet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Det vil typisk være patienter med ordinære ortopædkirurgiske indgreb; knæ, skulder, hofter mm. Den avancerede almene genoptræning er målrettet patienter, der typisk har omfattende funktionsevnenedsættelser af betydning for flere livsområder, herunder evt. komplikationer i behandlingsforløbet på hospitalet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Det vil f.eks. være størstedelen af borgere med erhvervet hjerneskade, som ikke hører hjemme på det specialiserede niveau, borgere med flere diagnoser, og de mere komplekse borgere med ortopædiske eller medicinske diagnoser. Ad 3. Rehabilitering på specialiseret niveau, - et nyt niveau, som kommunerne har fået ansvaret for at planlægge og igangsætte. De patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, vil typisk have komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser, som f.eks. borgere med erhvervet hjerneskade og trafikuheld med multiple skader. Indsatsen vil involvere flere centre i kommunen, og der må forventes en øget intern koordinering på tværs af disse centre. Udover terapeuter vil opgaverne skulle varetages af andre faggrupper som f.eks. talepædagog og neuropsykolog samt rådgivere og sagsbehandlere fra Center for Særlig Social Indsats samt Center for Job og Uddannelse. 4. Øgede krav til igangsætning og intensitet I den nye vejledning om genoptræning får regionerne yderligere myndighed til, i de tilfælde hvor der er et lægefagligt begrundet behov herfor, at rammesætte hvornår genoptræningen skal igangsættes. Det vil betyde, at nogle af borgerne skal i gang med genoptræning tidligere end indenfor de 10 dage, der hidtil har været kravet. I vejledningen stilles også krav til intensiteten i indsatsen i forhold til både avanceret genoptræning og genoptræningselementerne i rehabilitering på specialiseret niveau. Disse krav uddybes yderligere i Sundhedsstyrelsens kommende faglige visitationsretningslinjer for borgere med erhvervet hjerneskade. 5. Opmærksomhedspunkter for Helsingør Kommune Der udestår stadig noget afklaring og præcisering i forhold til den nye bekendtgørelse og vejledning om genoptræning. Center for Sundhed og Omsorg har derfor endnu ikke det fulde overblik over hvilke præcise ændringer, som de nye regler vil medføre. Følgende opmærksomhedspunkter kan dog indtil videre identificeres:

15 Socialudvalget Mødedato Side 15 Helsingør Kommunes genoptræningsindsats på hhv. avanceret niveau og det specialiserede rehabiliteringsniveau vil formodentlig skulle øges i forhold til det kvalitetsniveau (kvalitetsstandarder), som kommunen har på nuværende tidspunkt. Med den nye bekendtgørelse stilles der krav til differentiering af kommunens kompetencer i forhold til varetagelse af de forskellige niveauer for genoptræning. Der skal således udarbejdes kompetenceprofiler til håndtering af genoptræningsopgaver på både basalt og avanceret niveau, og det kan forventes, at medarbejdernes kompetenceniveau skal hæves. Fremadrettet vil der være behov for løbende kompetenceudvikling og etablering af læringsmiljøer - på Helsingør Rehabiliteringsog Træningscenter (HRT). Myndighedsfunktionen i forhold til den almene genoptræning bliver mere kompleks, og fordrer en ny organisering af terapeuterne - især på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT). Samarbejdet med hospitalerne skal intensiveres, og der skal etableres interne kommunale samarbejdsfora til at håndtere rehabilitering på specialiseret niveau på linje med kommunens eksisterende hjerneskadesamråd. Der skal formentlig investeres i supplerende genoptræningsudstyr. Der stilles i bekendtgørelse og vejledning krav om, at særlige hjælpemidler og træningsudstyr, der er særligt kostbart/og eller, som kræver særlige kompetencer at anvende, skal være til rådighed på såvel avanceret niveau som i rehabiliteringsindsatsen. I sidstnævnte stilles der også krav om individuelt tilpassede hjælpemidler. Det er endnu uafklaret i hvilken grad ændringerne i bekendtgørelsen vil betyde en øget stigning i antallet af almene genoptræningsplaner fra regionen (lige nu stiger de med ca. 14 % om året), eller om der vil ske forskydninger i regionernes fordeling på de tre niveauer, herunder især ibrugtagningen af det nye niveau; rehabilitering på specialiseret niveau. Økonomi/Personaleforhold På ovenstående baggrund er det endnu vanskeligt at estimere mulige øgede ressourcer og udgifter, der kan være behov for til en korrekt og fuld implementering af den nye bekendtgørelse og vejledning om genoptræning. Center for Sundhed og Omsorg vil derfor følge udviklingen nøje i den kommende tid, med henblik på en afklaring af, om der kan være behov for tilførsel af midler til Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), for at kommunen kan leve op til de nye genoptræningsniveauer, tidsfrister for igangsætning, udstyr til indsatsen og forventninger til de udførende terapeuters kompetenceniveauer i de konkrete indsatser. Det skal understreges, at der ikke er tilført ekstra midler til kommunerne i forbindelse med implementeringen af den nye bekendtgørelse om genoptræning. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Orientering foretaget. Center for Sundhed og Omsorg kontakter Kommunernes Landsforening (KL) for at få deres

16 Socialudvalget Mødedato Side 16 vurdering af bekendtgørelsens konsekvenser for kommunerne, samt kontakter nabokommuner med henblik på evt. drøftelse i Kommunekontaktrådet (KKR).

17 Socialudvalget Mødedato Side Ny lovgivning om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/923 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har siden 2011 arbejdet med hverdagsrehabilitering for borgere i eget hjem, der enten anmoder om eller i forvejen modtager hjemmepleje. Hvis det vurderes, at en borger har et rehabiliteringspotentiale, tilstræbes det, at der i samarbejde med borgeren opstilles konkrete og realistiske mål, som retter sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Herefter igangsættes et forløb, hvor borgeren får den fornødne hjælp og støtte til at opnå sine mål. De fleste kommuner i landet har i de senere år ligesom Helsingør arbejdet med rehabilitering i forhold til hverdagens gøremål. Den 19. december 2014 vedtog Folketinget en lov om ændring af lov om social service, der pr. 1. januar 2015 gør det til en forpligtelse for kommunerne at tilbyde rehabiliteringsforløb til borgerne forud for tilbud om hjemmehjælp. Herudover indføres krav om individuelle mål for alle borgere i eget hjem, der modtager hjemmepleje. Endvidere ophæver den nye lovgivning sondringen mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp samt ophæver den nuværende kontaktpersonordning. Formålet med den nye lovgivning er angivet således: Formålet er at understøtte, at kommunalbestyrelsen arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse af de grundlæggende principper for rehabiliteringsforløb. Samtidig er formålet at skabe klarhed omkring hjælpen for den enkelte modtager, og at fremme en fokuseret og koordineret indsats fra de forskellige medarbejdere, som yder hjælp til modtageren. Retsgrundlag Servicelovens 83, 83a, 89 og 161. Lov om ændring af lov om social service L 25. Relation til vision og tværgående politikker Den nye lovgivning om rehabiliteringsforløb understøtter: Helsingør Kommunes visionsmål om tidlig indsats, Helsingør Kommunes ældrepolitik, hvor et af fokusområderne er Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet. Sagsfremstilling I Helsingør Kommune anvendes i dag Servicelovens 86 som hjemmel for den ydelse, der kaldes hverdagsrehabilitering. Med den nye lovgivning indføres 83a, som fremover vil være hjemmel for rehabilitering og dermed for Helsingør Kommunes hverdagsrehabilitering. Dvs. at der på det punkt sker en teknisk tilretning af Helsingør kommunes eksisterende kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering. 1. Indhold i loven om rehabilitering

18 Socialudvalget Mødedato Side 18 Det overordnede indhold i den nye lovgivning (servicelovens 83a) og i de medfølgende bemærkninger til loven er følgende: 1.1. Målgruppe Kommunerne forpligtes til, forud for vurderingen af behovet for almindelig hjælp (servicelovens 83), at tilbyde et rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp Vurdering af borgerens potentiale Rehabiliteringsforløb skal tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, og hvor der ses både på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan skabe de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne Længde på forløb Rehabiliteringsforløb skal tilbydes som et korterevarende og tidsafgrænset forløb Opstilling af mål Rehabiliteringsforløb skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret, tværfagligt og med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Der skal opstilles individuelle mål for det enkelte rehabiliteringsforløb i samarbejde med borgeren. Kommunen er i den sammenhæng forpligtet til at arbejde med borgerens motivation. Den nødvendige hjælp og støtte gives undervejs i forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål Hvis tilbud om rehabilitering ikke gennemføres Hvis borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal borgerens behov for hjælp vurderes efter Servicelovens 83, uanset hvad der er årsag til, at borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet. Det betyder, at hvis en borger ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal der ske en individuel og konkret vurdering af, om borgeren pga. fysiske, psykiske eller sociale begrænsninger har behov for at få tilbudt personlig pleje, praktisk hjælp og/eller madservice Private leverandører Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene. Det gælder også i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører Implementering af lovgivning Loven træder i kraft den 1. januar For personer, der den 1. januar 2015 allerede er tilkendt hjælp efter servicelovens 83 (personlig pleje, praktisk hjælp og madservice), finder bestemmelsen om rehabiliteringsforløb anvendelse første gang, hjælpen efter 83 revurderes, dog senest den 1. januar Generelt målfastsættelse for hjælp Ud over ovenstående indhold omkring rehabilitering indeholder den nye lovgivning også en bestemmelse om, at der skal fastsættes individuelle mål for hjælp efter 83, stk. 1, dvs. i

19 Socialudvalget Mødedato Side 19 forhold til den almindelige hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Disse mål skal opstilles for alle borgere i eget hjem, der modtager hjemmepleje ved førstekommende (re)vurdering af deres hjælp, dog senest den 1. januar Opmærksomhedspunkter for Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at indholdet i den nye lovgivning om rehabilitering (ovenstående punkt 1) falder fint i tråd med den måde, Helsingør Kommune i dag arbejder med hverdagsrehabilitering. Dog indgår det i dag i Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering, at en borger med rehabiliteringspotentiale, der ikke ønsker at gennemføre et hverdagsrehabiliteringsforløb, som udgangspunkt får afslag på sin ansøgning om hjælp. Når vejledningen til den nye lovgivning er udarbejdet, vil Center for Sundhed og Omsorg vurdere mulighederne for den fremadrettede praksis på dette område. Det nye lovkrav om, at der skal sættes individuelle mål for alle borgere, der modtager hjemmepleje (ovenstående punkt 2), indgår ikke umiddelbart i Helsingør Kommunes praksis i dag. Helsingør Kommune arbejder med overordnede retningsgivende mål for borgerne (jf. fællessprog II), og kommunen arbejder generelt med aktiverende pleje for alle borgere, der modtager hjemmepleje. Aktiverende pleje er en arbejdsmetode, hvor medarbejderne skal forsøge at inddrage borgerne så meget som muligt i udførelsen af den hjælp de får, således at borgernes funktionsevne vedligeholdes bedst muligt. I den aktiverende pleje dokumenteres der ikke individuelle mål for borgerne. Når Center for Sundhed og Omsorg modtager vejledningen til den nye lovgivning, vil mulighederne for den fremadrettede praksis på området blive vurderet. Med den nye lovgivning er det også et opmærksomhedspunkt for Helsingør Kommune, at der må påregnes en væsentlig øget ressourcebelastning på kommunens visitatorer og Hjemmepleje i og med, at rehabiliteringspotentialet skal vurderes og individuelle mål skal opstilles for alle både nye og eksisterende borgere, der modtager personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Dette skal foregå inden for en periode på 2 år. Pr. 15. januar 2015 modtager borgere personlig og/eller praktisk hjælp fra enten kommunal eller privat leverandør. Herudover må det påregnes, at dimensioneringen af Hjemmeplejens ressourcer til at gennemføre hverdagsrehabiliteringsforløb skal øges særligt i overgangsperioden frem til 2017, og evt. også derefter. 4. Midlertidig/varig personlig og praktisk hjælp Den nye lovgivning indeholder endvidere pr. 1. januar 2015 en ophævelse af den hidtidige sondring mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp (jf. Servicelovens 161). Det betyder, at der ikke længere kan opkræves betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælp (efter Servicelovens 83). Reglerne for betaling for madservice og aflastning og afløsning er uændrede. På den baggrund vil der ske en teknisk tilretning af feltet betaling for ydelsen i Helsingør Kommunes eksisterende kvalitetsstandarder angående personlig og praktisk hjælp. I 2014 har Helsingør Kommune haft indtægter på midlertidig hjælp for ca kr. Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at der med lovændringen kan ske en mindre stigning i den midlertidige hjælp i og med, at der med betalingsordningen har været flere borgere, der finder egne løsninger, når de oplyses om betalingskravet. 5. Kontaktpersonordning

20 Socialudvalget Mødedato Side 20 Med den nye lovgivning ophæves tillige den nuværende kontaktpersonordning (Servicelovens 89, stk. 2). Kontaktpersonordningen indbefatter i dag, at borgerne i forbindelse med afgørelser om hjælp får oplyst navnet på en medarbejder hos myndigheden, som borgerne kan kontakte ved spørgsmål. Fremover skal borgerne oplyses om, hvor hos myndigheden borgeren kan rette henvendelse, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Økonomi/Personaleforhold Denne orienteringssag har ikke i sig selv afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Men implementeringen af den nye lovgivning vil have væsentlige økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser, som skal afklares nærmere. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Orientering foretaget.

21 Socialudvalget Mødedato Side Etablering af Skæve Boliger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18821 Byrådet Skæve boliger Helsingør, projektbeskrivelse revideret december 2014.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) om økonomisk støtte på 2,4 mio. kr. til etablering af 6 seks skæve boliger. Byrådet godkendte den 24. november, at ansøgningen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) er baseret på følgende: Boligerne er to-rums pavilloner med badeværelse samt lille terrasse. Boligerne ønskes placeret ved herberget Pensionatet i Hornbæk. Der skal udarbejdes og godkendes lokalplan for grunden. Boligerne bygges og administreres af Helsingør Kommune. Der søges støtte til ansættelse af en social vicevært. 1. Baggrund - kort om Skæve boliger Ved sidste hjemløsetælling i uge 6 i 2013 havde Helsingør 52 hjemløse - en stigning på 8 i forhold til 2 år tidligere. Det vurderes, at de fleste af de 52 borgere kunne bo i et almindeligt boligområde. Der vil dog løbende være en mindre gruppe på ca. 10 borgere, der pga. deres særlige livsstil ikke kan bo i et almindeligt boligområde og heller ikke passer ind i et botilbud. Målgruppen er ofte borgere med misbrug af enten alkohol eller stoffer, mange har en sindslidelse. Der er tale om mennesker med komplekse sociale og psykiske problemstillinger. Det betyder, at de har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber og derved fungere i kommunernes øvrige tilbud. Disse borgere flytter typisk rundt mellem forskellige herberg, der også har svært ved at inkludere dem. I perioder opholder de sig på gaden i Helsingør. 2. En del af hjemløsestrategien Skæve boliger er en del af Helsingør Kommunes implementering af hjemløsestrategien, der tager udgangspunkt i Housing First princippet og implementering af bostøttemetoder, der har dokumenteret effekt. Aktuel forskning viser, at antallet af hjemløse falder, hvis målgruppen tilbydes passende boliger, der kan betales med kontanthjælpsydelsen. Hjemløsestrategien løber fra 1. december 2014 til 31. marts 2016 og forankres i herberget Pensionatet. Helsingør Kommune fik i september måned kr. i satspuljemidler til implementering af hjemløsestrategien. Retsgrundlag Tilskud til Skæve boliger: Bekendtgørelse nr. 138 af 17/02/2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 8 af 06/01/2011. Relation til vision og tværgående politikker

22 Socialudvalget Mødedato Side 22 Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Placering ved Pensionatet i Hornbæk Center for Særlig Social Indsats, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling samt Udsatterådet har peget på en placering ved Pensionatet også for hjemløse i Hornbæk. Pensionatet ligger på en stor grund, og tæt på Hornbæk Station. Pensionatet ligger på Per Bjørns Vej 20 A, og matriklen er omfattet af Partiel byplanvedtægt nr. 30. Denne udlægger området til offentlige formål (f.eks. udvidelse af Hornbæk Kirkegård, etablering af legeplads og lign. formål). Etablering af byggeri til boligformål vil derfor kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, inden der kan gives byggetilladelse. Baggrunden herfor er, at offentligheden skal have lejlighed til at udtale sig, før der sker store ændringer i det omgivende miljø. Udarbejdelse og godkendelse af en lokalplan tager 8-10 måneder. Lokalplanen for Matriklen Per Bjørns Vej 20 A forventes færdig til godkendelse i Byrådet i oktober, hvorefter etableringsfasen kan begynde: Februar april 2015 Maj 2015 Juni sep Oktober 2015 Udarbejdelse af lokalplan; herunder naboorientering Godkendelse af lokalplan til offentlig høring i Byrådet Offentlig høring (min. otte uger) Endelig godkendelse i Byrådet 2. Tillægsbevilliger til anlæg og drift Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) yder tilskud til etablering af permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper Skæve Boliger. Der er i december 2014 ydet kr. i støtte pr. bolig, i alt kr. til opførelse af 6 skæve boliger i Helsingør Kommune. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at huslejen skal fastsættes på baggrund af driftsudgifterne til boligerne. Ansættelse af en social vicevært må ikke medregnes som en driftsudgift i denne sammenhæng. Der ydes ikke tilskud til inventar fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). For at realisere projektet, er følgende tillægsbevillinger nødvendige: kr. til anlæg af boligerne (2015) kr. til inventar i boligerne (2015) kr./året til social vicevært i 2016, 2017 og kr./året til social vicevært fra og med 2019 Økonomi/Personaleforhold 1. Budgetter for etablering og drift af skæve boliger i Helsingør Kommune. Anlægsbudget - etablering af Skæve boliger i 2015 Kr. Engangstilskud til etablering af 6 boliger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Tilskud til etablering bevilget af Helsingør Kommune I alt

23 Socialudvalget Mødedato Side 23 Helsingør Kommunes etableringsbudget i 2015 Kr. Indkøb af inventar til 6 boliger I alt Driftsbudget for 6 boliger i 2016 og frem* Kr./år Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Pasning af grønne arealer/vintervedligehold Renovation kr./år/bolig Revision Administration (Huslejenævnet; administration kr./år/bolig) I alt * der er ikke medregnet udgifter til evt. tomgangsleje i det driftsbudget, der er fremsendt til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Evt. manglende huslejeindtægter må tages fra driftsbudgettet. Brugerens boligudgift pr. måned hvor de estimerede forbrugsafgifter afregnes direkte med lejerne. Beboernes boligudgifter Kr./mdr. Husleje eksl. forbrugsudgifter ( /6/12) El, vand og varme (12 måneder af kr.) I alt Ansættelse af social vicevært. Når boligerne er ved at være opført kan Helsingør Kommune søge Ministeriet om støtte til ansættelse af en social vicevært. Ministeriet oplyser, at det er praksis, at der ved 10 boliger bevilges kr. pr. år i tre år. Det vil sige at der ydes et tilskud på kr. som fremgår herunder. Afledte driftsudgifter til social vicevært Mængde kr. /år Social vicevært fra timer/ugen Forventet tilskud til socialvicevært Driftsbudget i alt Oversigt tillægsbevillinger 2.1. Tillægsbevilling anlæg Anlæg kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget 2015 Budgetområde Funktion Puljer Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg 200 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) -200 Opstart/ ikrafttrædelse, den Tillægsbevilling drift Drift

24 Socialudvalget Mødedato Side kr. Tillægsbevillinger til vedtaget budget 2015 korrektioner i overslagsårene Budgetområde Ejendomme og Bygningsforbedring/drift, vedligeholdelsesudgifter Ejendomme og Bygningsforbedring/drift, huslejeindtægter Særlig Social Indsats/drift, socialvicevært Puljer/ fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ejendomme og Bygningsforbedring/drift, inventar 42 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Opstart/ ikrafttrædelse, den Kommunikation/Høring Udsatterådet drøftede spørgsmålet om skæve boliger den 9. september 2014 og bakker op om projektet samt placeringen ved Pensionatet Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at anlægsprojektet godkendes, og at der til budgetområde 825 bevilges og frigives en positiv tillægsbevilling på kr. til anlægsprojektet med 6 skæve boliger i Hornbæk, som finansieres af tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på kr. og kommunekassen på kr. 2. at der laves en korrektion på kr. til social vicevært til budgetområde 618 Særlig Social Indsats/drift, social vicevært i 2016 og frem, finansieret sådan: a : Årligt tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med kr. og af kommunekassen. b. udgifterne til social vicevært fra 2019 og frem tages med som budgetønske til budget at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. til inventar til budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring/drift i at de samlede årlige driftsudgifter til de 6 Skæve Boliger er kr., der finansieres af den månedlige husleje på kr. uden forbrugsafgifter. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Indstillingerne anbefales.

25 Socialudvalget Mødedato Side Erfaringsbaseret støtte i en sammenhængende indsats for mennesker med psykiske lidelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1329 Socialudvalget Tilsagn fra Ministeriet (2).docx Satspuljeansøgning 15 Indledning/Baggrund Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har netop givet tilsagn om 9,3 mio. kr. i satspuljemidler til partnerskabsprojektet Peer-støtte som brobygger i den sammenhængende recoveryindsats for mennesker med psykiske lidelser. Tilsagnet skal anvendes i perioden 1. februar juli Projektet omfatter et partnerskab mellem Helsingør Kommune herunder Center for Særlig Social Indsats, Rudersdal Kommune, Københavns Kommune, Region Hovedstadens Psykiatri, Det Sociale Netværk og Psykiatriforeningens Fællesråd i Region Hovedstaden. Partnerskabets projekt tilsigter, at borgere der er omfattet af projektet og modtager behandling eller ydelser fra henholdsvis hospitalspsykiatrien og kommunen, tilbydes en særlig tilrettelagt indsats som understøtter at den enkelte borger kan komme sig helt eller delvist fra en psykisk lidelse det vil sige at borgeren gennemgår en såkaldt recoveryproces. Formålet med projektet indebærer, at mennesker der selv har gennemgået en sådan udviklingsproces og er kommet sig fra en psykisk lidelse, ansættes som brobyggere og rollemodeller med deres erfaringskompetencer for andre brugere, i de regionale og kommunale indsatser. Således omfatter peer to peer begrebet, at der arbejdes efter bruger til bruger princippet, i målrettede og særligt tilrettelagte indsatser. Internationale studier og erfaringer fra henholdsvis England og USA viser gennemgribende positive resultater med peer-støtte modellen. Retsgrundlag Lov om Social Service Aftale for satspuljen 2015 Relation til vision og tværgående politikker Projektet relaterer sig direkte til Helsingør Kommunes overordnede mål om Tidlig indsats og i forlængelse heraf til Center for Særlig Social Indsats mål om Rehabilitering og recovery af den enkelte borger. Herudover relaterer projektet sig til Helsingør Kommunes Medborgerskabspolitik. Sagsfremstilling Centrale målsætninger for projektet er således: At modvirke indlæggelser og tilbagetrækning fra uddannelse og beskæftigelse, og fremme den enkeltes recovery og inklusion At tværsektorielle indsatser muliggøres igennem projektets partnerskab, ved at udvikle og afprøve nye former for peer-støtte i hospitalspsykiatrien såvel som i kommunerne At organisering og ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer

26 Socialudvalget Mødedato Side 26 med brugerbaggrund indgår i projektet i peer-støtte funktioner At projektet omfatter uddannelsesaktiviteter det tilsigter at inkludere mennesker med psykisk sårbarhed på det ordinære arbejdsmarked Projektet bygger på velovervejet, kritisk, systematisk og eksplicit brug af aktuel bedste viden om hvilke indsatser, metoder og værktøjer der har den største effekt for borgeren, herunder: Konkret viden om indlagte patienters behov i forhold til udskrivelsen Konkret viden og erfaring med recovery-understøttende indsatser i samarbejde mellem regionale, kommunale og brugerstyrede aktiviteter Internationale modeller som tager udgangspunkt i kvalitative såvel som kvantitative internationale studier Endelig vil partnerskabsprojektet være i naturlig forlængelse, af det i forvejen eksisterende frivillighedsprojekt Ressourcer i spil, hvor det overordnede fokus er at udvikle og fremme brugeres egne ressourcer i en recoveryproces. Projektbeskrivelse og tilsagn fra ministeriet er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold De medvirkende kommuner forpligter sig til at ansætte mindst 3 medarbejdere med erfaringskompetencer, svarende til min. 1½ stilling i projektperioden. Det er allerede besluttet at justere projektets budget, således at der tilgår hver af de 3 kommuner lønmidler til ansættelse af peers-medarbejderne i projektperioden. Derudover yder kommunerne en medfinansiering via leder og medarbejderes deltagelse i styregruppe, projektgruppe, uddannelsesaktiviteter, mv. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Helsingør Kommune, Center for Særlig Social Indsats indgår som part i partnerskabsprojektet. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Indstillingen godkendt.

27 Socialudvalget Mødedato Side Indsatskatalog på sygeplejeydelser - kvalitetsstandard Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/719 Socialudvalget Indsatskatalog pdf Sygeplejefaglige ydelser i de nuværende kvalitetsstandarder Ældrerådets høringssvar indsatskatalog.docx Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har siden 2013 deltaget i et Partnerskabsprojekt i Kommunernes Landsforening (KL) sammen med 86 andre kommuner. I partnerskabsprojektet er der udarbejdet et fælles indsatskatalog over de Sundhedslovsydelser, som kommunerne leverer inden for sygeplejeområdet. Baggrunden for indsatskataloget er, at landets kommuner oplever et betydeligt pres på sygeplejen, og der er et behov for at kunne dokumentere dette pres. Der kommer vedvarende nye, flere og mere komplekse pleje- og behandlingsforløb i kommunerne blandt andet som følge af hospitalernes mere komprimerede og accelererede indlæggelsesforløb. Formålet med indsatskataloget er: At få en fælles ramme for dokumentation af sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser i alle kommuner, At identificere og dokumentere udviklingen i de sygeplejefaglige ydelser mere kvalificeret og systematisk, At arbejde strategisk og målrettet med prioriteringen af de sygeplejefaglige ydelser, At understøtte forløbstankegangen mellem sektorer gennem kvalificeret dokumentation. Det er hensigten, at indsatskataloget skal erstatte kommunernes eksisterende kvalitetsstandarder inden for sygepleje. Retsgrundlag Sundhedslovens 138. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Indsatskataloget over sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gælder for alle borgere med behov for sygepleje i hjemmet, på plejehjem og på midlertidigt ophold på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Indsatskataloget er vedlagt som bilag. 1. Opbygning af indsatskataloget Indsatskataloget tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige problemområder. Dette er valgt, fordi de sygeplejefaglige problemområder danner en fælles referenceramme på landsplan for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Hovedområderne i indsatskataloget er således: 0. Udredning og opfølgning 1. Funktionsniveau

28 Socialudvalget Mødedato Side Bevægeapparat 3. Ernæring 4.A Hud og slimhinder, sår 4.B Hud og slimhinder, personlig pleje 5. Kommunikation 6. Psykosociale forhold 7. Respiration og cirkulation 8. Seksualitet 9. Smerter og sanseindtryk 10. Søvn og hvile 11. Viden og udvikling 12. Udskillelse af affaldsstoffer 13. Medicinhåndtering Øvrige opgaver Indsatskataloget består af tre niveauer. De ovenstående punkter er niveau 1, og det er ens for alle deltagende kommuner. Niveau 2 er en konkretisering af niveau 1 fx: Niveau 1 3. Ernæring Niveau Sondeernæring Parenteral ernæring IV væskebehandling Subcutan væskebehandling Væske per os Ernæringsindsats Niveau 2 er også ens for alle deltagende kommuner. Niveau 3 er valgfrit og kan anvendes til en yderligere konkretisering af den enkelte kommune, hvis der er behov for det. Center for Sundhed og Omsorg har vurderet, at det særligt er inden for medicinadministration, at der er behov for en uddybning på niveau 3: Niveau Medicinhåndtering Niveau Medicinadministration Niveau 3 Give dispenseret medicin Smøre ordineret creme på huden Give inhalation inkl. system 22 Give klyx Give vaginalbehandling Give medicinplaster Give insulin Give injektion Give injektion anafylaxi Anlæggelse af subcutan kanyle Dryppe øjne Dryppe ører Niveau 3 er også i nogle tilfælde anvendt til ydelser, som er særlige for en enkelt enhed i Center for Sundhed og Omsorg fx Hjemmeplejens akutteam-ydelser. 2. Hvad er det nye Overordnet set samler indsatskataloget de sygeplejefaglige ydelser i Helsingør Kommune,

29 Socialudvalget Mødedato Side 29 hvilket giver et bedre overblik på området. Indsatskataloget uddyber endvidere indholdet i de sygeplejefaglige ydelser, hvilket tydeliggør, hvad der skal leveres. I den sammenhæng skal det præciseres, at de sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser ikke alene kan leveres af sygeplejersker, men også kan udføres af andre faggrupper med kompetence hertil. Konkret har indsatskataloget samlet nogle ydelser som Sundhedslovsydelser, der pt. leveres i kommunen som Servicelovsydelser: Stomipleje Kateterpleje Støttestrømper Give doseret medicin De fire ydelser hører naturligt til i indsatskataloget over sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser, fordi de gives som led i en behandling af borgerne (ofte lægeordineret). Med indsatskataloget er der sket en nuancering af nogle ydelser, så de både kan leveres som Sundhedslovsydelser og som Servicelovsydelser alt efter borgerens situation, fx: Personlig pleje (fx kan et bad kræve sygeplejefaglige kompetencer, hvis borgeren er opereret og er nødt til at trække vejret igennem et hul i halsen) Forflytning og mobilisering Psykisk pleje og støtte Hjælp til indtagelse af mad og drikke Konkret er der i indsatskataloget tydeliggjort nogle ydelser, som kommunen pt. leverer til borgerne, men som der hidtil ikke har været afsat tid til, fx: Sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering Indsats ift. seksualitet Palliation (lindrende behandling, når helbredelse ikke længere er mulig) Hidtil har disse ydelser således være udført og dermed påvirket timepriserne, uden at det har været synligt. Fremover vil ydelserne fremtræde som selvstændige ydelser. 3. Nuværende kvalitetsstandarder, der påvirkes Med en godkendelse af indsatskataloget vil følgende af Helsingør Kommunes nuværende kvalitetsstandarder blive påvirket: Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering Kvalitetsstandard Medicinadministration Kvalitetsstandard Målrettede pædagogiske opgaver Kvalitetsstandard Personlig pleje Kvalitetsstandard Undersøgelse og behandling Vedlagt i bilag er en oplistning af de specifikke ydelser/del-ydelser, der med en godkendelse af indsatskataloget vil udgå af de nuværende kvalitetsstandarder. 4. Implementering af indsatskataloget Indsatskatalogets ydelser indarbejdes i Helsingør Kommunes nye omsorgsjournal KMD Care, der indføres 9. marts Denne integration er helt essentiel for at kunne opnå den

30 Socialudvalget Mødedato Side 30 ønskede forbedring omkring dokumentation af sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser. Indsatskataloget er desuden udarbejdet med tanke på Fælles Sprog III, der skal implementeres i alle kommuner inden udgangen af Fælles Sprog III er en standard for dokumentation omkring borgeren, der både dækker den dokumentation, der udføres af myndigheden (visitationen) og af leverandøren (udføreren). Det gør det muligt, at medarbejdere fra forskellige sektorer og fagområder kan opdatere og (gen)bruge de samme oplysninger om borgeren. Indsatskataloget over sygeplejefaglige ydelser er en kvalitetsstandard på linje med de øvrige kvalitetsstandarder i kommunen. Det betyder, at ydelserne i indsatskataloget løbende kan justeres, og ydelser kan både tilføjes og udgå. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at indsatskataloget over Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser godkendes som kvalitetsstandard og dermed erstatter de eksisterende kvalitetsstandarder på området. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Indstillingen godkendt.

31 Socialudvalget Mødedato Side Indførelse af klippekort til hjemmepleje - kvalitetsstandard Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1423 Socialudvalget Kvalitetsstandard for klippekort til hjemmepleje Ældrerådets høringssvar klippekort Indledning/Baggrund Der er i forbindelse med Finansloven for 2015 afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel. I 2015 er der således halv finansiering, og ordningen kan dermed idriftsættes pr. 1. juli Klippekortsmodellen indbefatter, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen. Den enkelte borger kan selv være med til at bestemme, hvad tiden skal bruges til. Socialministeriet udmønter de afsatte midler til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, dvs. der skal udarbejdes én samlet ansøgning for begge år. Kommunerne skal for hvert af de to år rapportere til Socialministeriet, om formålet med indsatsen er opfyldt. Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud. Nærværende sag indeholder forslag til en kvalitetsstandard for klippekort til hjemmepleje i Helsingør Kommune, som kan danne grundlag for en ansøgning til Socialministeriet om midler til ordningen. Retsgrundlag Aftale om Finanslov for 2015 samt Servicelovens 83. Relation til vision og tværgående politikker Klippekortsmodellen understøtter Helsingør Kommunes ældrepolitik, hvor et af fokusområderne er svage ældre og borgere med demenssygdom. Det er et mål i forhold til disse borgere at skabe rammer for et trygt og værdigt liv ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Sagsfremstilling Det overordnede formål med at indføre en klippekortsordning til hjemmepleje er at styrke livskvaliteten og begrænse ensomheden for de svageste hjemmehjælpsmodtagere ved at tilbyde en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til. 1. Målgruppe Det er af Socialministeriet angivet, at målgruppen for klippekortsordningen er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er omfattet af frit valg af leverandør til hjemmehjælp. Herudover er det op til den enkelte kommune konkret at afgrænse målgruppen. Center for Sundhed og Omsorg foreslår, at målgruppen for klippekort til hjemmepleje i Helsingør Kommune er borgere, der i forvejen er visiteret til personlig hygiejne 3 eller 4. Dette er borgere med svære eller totale begrænsninger, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen.

32 Socialudvalget Mødedato Side Indhold i klippekort-ordningen Det fremgår af Socialministeriets vejledning omkring klippekort, at indholdet i ordningen er mindst en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme over. Følgende eksempler er angivet: supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, indkøb, ledsagelse til museumsbesøg eller i svømmehallen. Center for Sundhed og Omsorg foreslår, at indholdet i klippekortsordningen overordnet deles op i sociale aktiviteter og hjemmepleje. Sociale aktiviteter kan fx være gåtur, højtlæsning, fælles madlavning, ledsagelse til tøjindkøb, frisør og foreningslivet, besøg hos pårørende, museums- og svømmehalsbesøg. Det vil typisk være de aktiviteter, som borgeren har været vant til at have i sit liv tidligere, men måske ikke længere kan klare alene. Klippekortet kan også anvendes til ekstra hjemmeplejeydelser inden for Helsingør Kommunes eksisterende kvalitetsstandarder, fx hvis en borger ønsker et ekstra bad om ugen eller en ekstra rengøring. Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at indholdet i klippekortsaktiviteterne afgrænses på følgende måde: Borgerens ønske til hjælp skal ligge inden for social- og sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt, dvs. ydelsen må fx ikke have håndværksmæssig karakter. Borgerens ønske skal være foreneligt med gældende regler for hygiejne, arbejdsmiljø og uniformspligt for medarbejderen. Den konkrete planlægning af, hvordan klippekortet anvendes, aftales mellem den enkelte borger og leverandøren af hjemmepleje. Leverandøren af klippekort-ordningen er den samme leverandør, som borgeren har valgt til personlig hygiejne. Dvs. det er den leverandør, der i forvejen kommer i borgerens hjem. 3. Hyppighed Socialministeriet angiver, at klippekortsordningen indbefatter mindst en halv times ekstra hjælp om ugen, og at det skal være muligt for borgeren at spare op til hjælp, der tager længere tid. Center for Sundhed og Omsorg foreslår, at klippekort til hjemmepleje i Helsingør Kommune kommer til at bestå af 30 minutter i 48 uger om året. Inden for 30 minutter vil de fleste hjemmepleje-ydelser, som Helsingør Kommune tilbyder i dag, kunne nås, og hvis minutantallet øges, vil færre borgere kunne blive omfattet af ordningen. Forslaget om de 48 uger om året hænger sammen med, at det er i disse uger, at der er normal-produktion i Helsingør Kommunes hjemmepleje. I to uger omkring jul og to uger omkring påske er bemandingen begrænset. Af samme hensyn foreslås det også, at klippekortet til hjemmepleje kun kan anvendes på hverdage mellem kl. 10 og 15. Borgeren kan samle flere klip til brug for aktiviteter, der tager længere tid end 30 minutter. Det foreslås, at der højest kan spares op til tre timers samlet hjælp hver 6 uge. Borgeren kan også samle flere klip med henblik på, at to medarbejdere kan indgå i leveringen af klippekort-ydelsen. I den sammenhæng kan der højest spares op til halvanden times samlet hjælp hver 6. uge.

33 Socialudvalget Mødedato Side Betaling Alle afledte udgifter af klippekort-ordningen betales af borgeren selv fx entré, forplejning og transport. Borgeren betaler ligeledes afledte udgifter for medarbejderen. Dog betaler Helsingør Kommune udgifter til almindelig offentlig transport med bus og tog for medarbejderen. Finansieringen af et rammebeløb hertil ansøges hos Socialministeriet. Forslag til delydelse Klippekort til hjemmepleje, som indgår i kvalitetsstandarden Anden hjælp, er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Helsingør Kommunes andel af de midler, der i Finansloven for 2015 er afsat til klippekortsmodellen, er i 2015 på kr. og i hvert af de følgende år på kr. Forventede årlige omkostninger til klippekort til hjemmepleje: Borgere, der får hjemmepleje hos kommunal leverandør. Pr. januar 2015 er der 178 borgere i målgruppen for klippekortet hos kommunal leverandør. Timeprisen er på 347 kr. (2014 niveau). Borgere, der får hjemmepleje hos privat leverandør. Pr. januar 2015 er der 26 borgere i målgruppen for klippekortet hos private leverandører. Timeprisen er på 359 kr. (2014 niveau). Borgere, der får hjemmepleje af egen hjælper. Pr. januar 2015 er der 18 borgere i målgruppen for klippekortet med egen hjælper. Timeprisen er på ca. 137 kr. inkl. ferie. (2014 niveau). Offentlig transport til medarbejdere. Det forudsættes, at en flexturbillet koster 24 kr., og at ca. halvdelen af borgerne, der har ret til klippekort, vil anvende offentlig transport 8 gange om året i forbindelse med brug af klippekort. Revisorpåtegning for anvendelse af midlerne i 2015 og 2016 (krav fra Socialministeriet) Diverse udgifter til formidling og indledende afklaring med borger, ekstra visitation og løn til projektleder I alt kr kr kr kr kr kr kr. Der skal gøres opmærksom på, at der er mulighed for både et mer- og et mindreforbrug på klippekortydelsen i forhold til det opstillede budget. Årsagen hertil er, at antallet af borgere i Helsingør Kommune, der indgår i målgruppen for klippekort, vil svinge løbende. Et eventuelt merforbrug vil medføre budgetoverskridelse på budgetområde 619 omsorg og ældre. Kommunikation/Høring På baggrund af sagsfremstillingen og den vedlagte kvalitetsstandard udarbejdes en ansøgning til Socialministeriet om Helsingør Kommunes andel af de midler, der af afsat til klippekortmodellen. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015, og der kan forventes svar på ansøgningen i løbet af marts Hvis Helsingør Kommunes ansøgning godkendes, vil der efterfølgende blive kommunikeret om ydelsen klippekort til hjemmepleje på kommunens hjemmeside. De borgere, der er omfattet af ordningen, vil modtage en afgørelse herpå samt en informationspjece om klippekortsordningen. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller,

34 Socialudvalget Mødedato Side 34 at det vedlagte forslag til kvalitetsstandard for klippekort til hjemmepleje godkendes og dermed danner grundlag for ansøgning til Socialministeriet om Helsingør Kommunes andel af de midler til klippekortsordningen, der er afsat i Finansloven for Beslutninger Handicaprådet den Handicaprådet støtter op om den foreslåede klippekortsmodel og fordeling, som kan medvirke til at støtte de svageste modtagere af hjemmehjælp. Endvidere kan klippekortsmodellen medvirke til at beskrive og fastlægge kvalitetsstandarden for ydelsen. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Indstillingen godkendt. Udvalget ønsker en status på anvendelse af ordningen ultimo 2015.

35 Socialudvalget Mødedato Side Implementering af besparelse på faldforebyggelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1046 Socialudvalget Ældrerådets høringssvar faldforebyggelse Indledning/Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget blev der besluttet en besparelse på kr. årligt på faldforebyggelse til borgere i eget hjem. Besparelsens betydning for serviceniveauet på faldforebyggelse fremlægges i nærværende sag. Retsgrundlag Servicelovens 86 og 86, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens kvalitetsstandard om træning, hvori faldforebyggelse indgår som en delydelse. Sagsfremstilling I Helsingør Kommune er der et faldforebyggelsesteam på Plejehjemmet Montebello, der tager sig af funktionstræning for borgere i eget hjem, der har faldtendens eller har været hospitalsindlagt pga. fald. Formålet med faldforebyggelsen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Hidtil har et faldforebyggende forløb haft et omfang på 21 gange af 45 minutter hen over 10 uger. Center for Sundhed og Omsorg foreslår, at besparelsen på kr. årligt fra budget implementeres ved at reducere på omfanget af faldforebyggelse til den enkelte borger. Forslaget vil betyde, at et faldforbyggende forløb fremover vil have et omfang på 14 gange af 45 minutter hen over 8 uger. Faldforebyggelse retter sig overordnet mod to målsætninger: 1. At forbedre/træne færdigheder i hverdagen 2. At motivere og støtter borgeren til ændring af livsstilsfaktorer, der kan være medvirkende årsag til fald Forslaget om at reducere omfanget af faldforebyggelsen indbefatter endvidere, at hovedparten af reduktionen sker inden for målsætning 2 om motivation af borgeren til ændring af livsstilsfaktorer. Forslaget vil betyde, at den besluttede besparelse ikke forøger ventelisten til faldforebyggelse. Ventelisten er pr. januar 2015 på 16 borgere. Økonomi/Personaleforhold Denne sagsfremstilling har ikke i sig selv økonomiske eller personalemæssige konsekvenser.

36 Socialudvalget Mødedato Side 36 Beslutningen om besparelsen på kr. årligt på budgetområde 619 omsorg og ældre er truffet i forbindelse med vedtagelsen af budget Kommunikation/Høring Det kommunikeres på kommunens hjemmeside, at serviceniveauet på faldforebyggelse til hjemmeboende borgere er ændret. Selve kvalitetsstandardens tekst ændres i forbindelse med den årlige revision af kvalitetsstandarderne. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at den i budget vedtagne besparelse på kr. årligt på faldforebyggelse til borgere i eget hjem implementeres ved at reducere i omfanget af den forebyggende indsats. Dvs. at et faldforebyggende forløb fremover har et omfang på 14 gange i stedet for 21 gange. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Indstillingen godkendt.

37 Socialudvalget Mødedato Side Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16118 Byrådet Projektplan november 2014 Finansiering af konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Bemærkninger fra medarbejdersiden i C-MED Ældrerådets høringssvar udbud H- MED, medarb udtalelse udbud ældreomr. jan 2015.docx Beslutning Handicaprådet Beslutning H-MED Indledning/Baggrund Den 26. maj 2014 besluttede Byrådet, at der på ældreområdet skal gennemføres et udbud af personlig og praktisk hjælp og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem samt driften af et plejehjem. Baggrunden for beslutningen var bl.a. en potentialeafklaring udarbejdet af Udbudsportalen under Kommunernes Landsforening. I potentialeafklaringen vurderes udbuddet af have en årlig effektiviseringsgevinst på ca. 2,1 mio. kr. Byrådet besluttede endvidere følgende hensigt for udbuddet: I det kommende udbud skal der lægges vægt på et udviklingspartnerskab med de private virksomheder med endnu mere fokus på både kvalitet og udvikling af ældreområdet til gavn for borgerne i Helsingør Kommune. Der skal skabes et læringstilbud til vores borgere med fokus på kvalitet og nærvær og en løbende fokusering på, hvordan opgaverne løses bedst muligt. Allerede indvundne erfaringer fra andre kommuner skal inddrages. På Socialudvalgsmødet den 12. august 2014 orienterede Niels Henrik Balle, ekstern rådgiver fra NB Consult, om sine erfaringer med de typiske skridt i et udbud af denne art på ældreområdet. I nærværende sag fremlægges forslag til projektplan for og finansiering af udbudsopgaven. Selve overslaget over omkostninger til faglig og juridisk bistand fremgår af et lukket bilag i sagen, fordi det vil give kommunen en bedre forhandlingsposition i forhold til indkøb af ydelser fra eksterne rådgivere, hvis økonomien omkring udbudsopgaven er ukendt. Hele sagen inkl. det lukkede bilag om finansiering behandles dog i MED-organisationen, Ældreråd og Handicapråd, da disse parter er væsentlige interessenter i sagen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Med Byrådets beslutning om at konkurrenceudsætte driften af et plejehjem og fritvalgsydelser i hjemmeplejen går Helsingør Kommune nye veje på ældreområdet.

38 Socialudvalget Mødedato Side 38 Det er vigtigt af hensyn til de berørte borgere og medarbejdere, at der sikres en udbudsproces med høj kvalitet og plads til involvering. Samtidig skal indsatsen omkring udbudsopgaven stå mål med den økonomiske gevinst, der kan forventes. Som bilag er der vedlagt en projektplan for gennemførelse af udbuddet, hvor følgende fremgår: Formål og ledestjerne for udbuddet Projektorganisation for udbuddet Projektfaser og leverancer, herunder tidsplan Risikoanalyse Sidst i denne sagsfremstilling fremgår et forslag til finansiering af udbudsopgaven. 1. Formål og ledestjerne for udbuddet Formålet med udbuddet er formuleret bredt, hvor kvalitet og økonomi er vægtet ligeligt. Det er særligt i ledestjernen, at udbuddet får en retning, der har konsekvenser for de valg, der træffes undervejs i udbudsopgaven Formål Formålet med at konkurrenceudsætte et plejehjem samt hjemmepleje (fritvalgsydelser, inkl. hjemmesygepleje), til borgere i eget hjem er: At udvikle kvaliteten på området gennem innovation og læring. At give borgerne mest muligt velfærd for pengene både på kort og lang sigt Ledestjerne Skabe et udviklende partnerskab på tværs af kommunale og private leverandører, der sikrer fokus på kvalitet og nærvær for borgerne samt løbende fokus på, hvordan opgaverne løses bedst muligt. Center for Sundhed og Omsorg, Center for Erhverv, Politik og Organisation samt Center for Økonomi og Ejendomme har følgende fortolkning af ledestjernen om et udviklende partnerskab: Et udviklende partnerskab betyder ikke, at der i udbudsopgaven skal startes forfra på fastlæggelse af alle ydelser og serviceniveauer på ældreområdet i kommunen, men at der skal være fokus på at skabe et godt grundlag for samarbejde mellem kommune og privat leverandør samt på at give plads til nye måder at arbejde med driften på. 2. Projektorganisation for udbuddet Der er nedsat en styregruppe for udbuddet med en repræsentant fra Direktionen som formand. Der er endvidere nedsat en projektgruppe på tværs af kommunens centre til at sikre fremdrift og kvalitet i udbudsopgaven. Den politiske involvering i udbuddet vil både indbefatte Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Det kan påregnes, at både borgere, ansatte og private leverandører vil være opmærksomme på, om der i kommunen er en fælles politisk linje omkring udbuddet. Dette

39 Socialudvalget Mødedato Side 39 er vigtigt for interessenterne af hensyn til deres forventning til, hvor længe ydelserne forbliver udbudt. Følgende interessenter indgår i projektorganiseringen og vil således blive inddraget i udbudsprocessen: MED-organisationen Faglige organisationer: FOA og Sundhedskartellet Ledergruppen i Center for Sundhed og Omsorg Ældrerådet Handicaprådet Borgere der modtager hjemmepleje-ydelser og deres pårørende Berørte plejehjemsbeboere og deres pårørende Berørt ejendomsselskab Praksiskonsulent Udbuddet er komplekst, og markedet er relativt ukendt og i bevægelse. Derfor anbefales det, at der indgås aftale med eksterne rådgivere om faglig og juridisk bistand i udbudsprocessen. Disse rådgivere vil således også indgå i projektorganiseringen. 3. Projektfaser og leverancer, herunder tidsplan Udbudsopgaven er inddelt i 7 faser, som alle slutter med en milepæl. Faserne er: Fase 1: Opstart Fase 2: Annoncering efter konsulentbistand Fase 3: Rammesætning Fase 4: Udbudsmateriale Fase 5: Prækvalifikation Fase 6: Udbudsproces Fase 7: Kontraktindgåelse Under hver fase er der i projektplanen (se bilag) angivet de overordnede leverancer, der forventes at indgå i den pågældende fase. Tidsmæssigt forventes det, at der kan ske kontraktindgåelse med leverandør omkring drift af plejehjem og hjemmeplejeydelser i januar Herefter vil der være en periode med omstilling og overdragelse. Driftsstart forventes at være 1. maj I denne tidsplan er der afsat tid til involvering af interessenter og markedet (de private leverandører) undervejs i udbudsprocessen. Der er også afsat tid til politisk involvering i form af: godkendelse af princippapir for udbudsopgaven, valg af plejehjem der udbydes, midtvejsworkshop, godkendelse af udbudsmateriale, godkendelse af vindertilbud. Hensigten med denne plan er at skabe et solidt udbudsmateriale, som markedet finder det attraktivt at byde på. Samtidigt skal det sikres, at udbuddet er skruet fleksibelt nok sammen til, at der også i årene frem kan blive plads til politiske drøftelser omkring serviceniveau, effektiviseringer mv. Det vurderes, at tidsplanen er presset så meget sammen, som det kan lade sig gøre. Der er stort set kun afsat minimumstid til selve udbudshandlingen, dvs. ovenstående tidsplan holder ikke, hvis fx en leverandør klager i forløbet. Tidsplanen er også afhængig af, at alle politiske godkendelser falder som planlagt, og at sager således ikke skal genfremsættes med nyt beslutningsgrundlag.

40 Socialudvalget Mødedato Side 40 Både i forhold til leverancer og tidsplan må der på nuværende tidspunkt tages det forbehold, at de eksterne rådgivere med deres erfaring kan give input, der påvirker disse forhold. Samarbejdet med de eksterne rådgivere forventes opstartet i april/maj Risikoanalyse I projektplanen (se bilag) er de overordnede risici i udbuddet nævnt: Udgifter forbundet med udbuddet overstiger budgettet KL s vurdering af gevinstpotentialet på 2,1 mio. kr. holder ikke Overskridelse af tidsplan for udbuddet Udbudsmaterialet indeholder ikke den nødvendige kvalitet og fleksible rammer nok til at skabe et udviklende partnerskab Markedet byder ikke på udbudsmaterialet Politiske forskelle i kommunen giver utryghed i markedet Utryghed hos berørte borgere Utryghed hos berørte medarbejdere Leverandør lever ikke op til kvalitetskrav efter driftsstart Leverandør går konkurs efter driftsstart Af bilaget fremgår endvidere de kompenserende handlinger, som skal imødegå eller mindske de nævnte risici. Overordnet handler det om at sikre en grundig udbudsproces med den rette involvering og med anvendelse af både erfaringer fra andre kommuner og fra eksterne rådgivere. Dette indbefatter, at der undervejs fastlægges klare principper og modeller for håndtering af de forskellige forhold i udbuddet. 5. Finansiering af udbuddet Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet et gevinstpotentiale på 2,1 mio. kr. årligt ved gennemførelsen af udbuddet af et plejehjem og fritvalgsydelser i hjemmeplejen. Opgaven med udbuddet er endnu ikke konkretiseret nok til at kunne fastlægge et endeligt budget for udbudsopgaven denne konkretisering afventer rådgivning fra eksterne konsulenter. I forlængelse heraf er det besluttet i styregruppen for udbuddet at afregne de eksterne rådgivere på timebasis. En fastprisaftale kan kun anbefales, såfremt der foreligger en meget præcis beskrivelse af opgaven. I kontrakten med de eksterne rådgivere vil der indgå en model for tæt opfølgning på tidsregistrering og fakturering, således at timeforbruget ikke løber løbsk. Udbudsopgaven vil blive klarere, når der er indgået aftale med de eksterne rådgivere, og når der er sket politisk godkendelse af et princippapir for udbuddet. Men stadig vil der kun kunne vurderes et rammebeløb for udgifterne til udbudsopgaven. Størstedelen af budgettet regnes anvendt på de eksterne rådgivere. Der er tale om et stort udbud på et relativt ukendt marked, hvor kommunen ikke selv har den fornødne erfaring. Udbuddet kræver et stort forarbejde for at sikre et velfunderet udbudsmateriale, der ikke vil give problemer senere i processen. Samtidig ønskes de eksterne rådgivere anvendt til at udtænke nye samarbejdsmodeller og løsninger, der kan bringes i spil i et fremtidig udviklende partnerskab mellem kommune og privat leverandør. Overslag over omkostninger ved udbud på ældreområde (1.000 kr.) I alt for årene Faglig og juridisk konsulentbistand Fremgår af lukket bilag Frikøb af personale (udarbejdelse af kravspec. og deltagelse i tilbudsevaluering) 165

41 Socialudvalget Mødedato Side 41 Mødeaktivitet med leverandører, borgere og politikere 66 Diverse (primært info.materiale til borgere og medarb.) 100 Omstilling/overdragelse 100 Det foreslås, at udbudsopgaven finansiereres af et indefrosset mindreforbrug på Myndighedsområdet på budgetområde 619 omsorg og ældre. 6. Bemærkninger til sagen Medarbejdersiden i C-MED i Center for Sundhed og Omsorg har den 19. december 2014 afgivet bemærkninger til sagen. Medarbejdersiden i C-MED anfører, at de som udgangspunkt er imod, og ikke kan anbefale et udbud på ældreområdet. Medarbejdersiden er særligt bekymrede for, at kvaliteten og arbejdsmiljøet vil blive påvirket negativt ved et udbud. Bemærkningerne fra medarbejdersiden i C-MED i Center for Sundhed og Omsorg er vedlagt som bilag. Ældrerådet har afgivet høringssvar til sagen den 26. januar Ældrerådet henstiller på det kraftigste, at udlicitering af plejehjem ikke gennemføres. Ældrerådets fulde høringssvar er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold De forventede udgifter til udbuddet på ældreområdet fremgår af sagsfremstillingen og af det lukkede bilag om finansiering. Det foreslås, at udbudsopgaven finansieres af et indefrosset mindreforbrug til hverdagsrehabilitering samt hjælpemidler- og depot. Beløbet ligger på Myndighedsområdet på budgetområde 619 omsorg og ældre. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg, Center for Erhverv, Politik og Organisation samt Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at formål og ledestjerne for udbuddet godkendes. 2. at projektorganisationen med de nævnte interessenter for udbuddet godkendes. 3. at den politiske involvering i udbuddet godkendes (godkendelse af princippapir, valg af plejehjem der udbydes, midtvejsworkshop, godkendelse af udbudsmateriale, godkendelse af vindertilbud). 4. at tidsplanen for udbuddet godkendes (kontraktindgåelse januar 2017 og driftsstart 1. maj 2017). 5. at der godkendes et rammebeløb (jf. lukket bilag) til udgifter forbundet med udbudsopgaven, samt at dette beløb finansieres af et indefrosset mindreforbrug på Myndighedsområdet på budgetområde 619 omsorg og ældre. Beslutninger Socialudvalget den Sagen udsat til Socialudvalgets møde den 3. februar Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen

42 Socialudvalget Mødedato Side 42 Udvalgsformand Ib Kirkegaard (O), Jens Bertram og Lisbeth Læssøe (C) forelagde følgende ændringsforslag med et ekstra punkt i indstillingen: 6. at Helsingør Kommune får mulighed for at deltage i udbuddet. Ib Kirkegaard (O), Jens Bertram og Lisbeth Læssøe (C) anbefaler indstillingerne. Gitte Kondrup og Per Christensen (A) og Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale indstillingerne.

43 Socialudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Sociaudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27543 Socialudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Plejehjem i Hornbæk Sundhed og Omsorg Løbende Status på arbejdet med fælles sundhedshus Sundhed og Omsorg Løbende Ankeafgørelser orientering Fælleslegatet Årsregnskab 2014 Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og Ejendomme Løbende Primo 2015 Embedslægens tilsyn på plejehjem 2014 orientering Sundhedsfaglige tilsyn 2014 Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune orientering Kvalitetsstandarder på Ældreområdet Evaluering 2015 Sundhed og Omsorg Primo 2015 Særlig Social Indsats Primo 2015 Sundhed og Omsorg Primo 2015 Magtanvendelse over for voksne orientering Forslag til nye anlægsopgaver Budget Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og ejendomme/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Økonomi og ejendomme/ Primo

44 Socialudvalget Mødedato Side 44 Fællesmøder med Ældrerådet i 2015 Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Sundhed og Omsorg Konsekvenser i forhold til styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Særlig Social Indsats Afrapportering og anbefalinger fra projekt angående velfærdsteknologi og digitalisering Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april Godkendelse af effektiviseringsforslag Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Orientering om budget Fælleslegatet 2015 legatuddeling Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og ejendomme Økonomi og ejendomme Økonomi og ejendomme Økonomi og ejendomme Borgerservice, IT og Digitalisering Ultimo 2015 Flytning af Springvandet og Seniorhuset Montebello til tidligere daginstitution Særlig Social Indsats Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Indsatser for at forebygge indlæggelser Borgerrådgiverens opgaver orientering Udpegning af plejehjem til udbud Besparelser på dagcenterpladser Konsekvenser for personale og venteliste orientering Behovs- og budgetafdækning i relation til afholdelse af 7 dages ferie orientering Studietur til Edinburgh i status Pårørenderåd opfølgning Ansvarligt center Sundhed og Omsorg Erhverv, Politik og Organisation Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Særlig Social Indsats

45 Socialudvalget Mødedato Side 45 Sundhedsfaglige tilsyn Sundhed og Omsorg Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Orientering foretaget. Nye sager Sammenhængende boligindsats - orientering Primo 2015 Status på anvendelse af Klippekortordning til hjemmepleje - ultimo Opfølgning på debatmøde om fremtidens ældrepleje Marts/april 2015 Natherberget, status orientering 7. april 2015

46 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27541 Socialudvalget Sagsfremstilling Afgørelse fra Statsforvaltningen Orientering v/centerchef Helene Rasmussen, Center for Sundhed og Omsorg. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Afgørelse fra Statsforvaltningen Udvalget blev orientereret. Afgørelse er sendt til udvalgets medlemmer. Møde med Ældrerådet Næstformand Gitte Kondrup (A) orienterede fra møde med Ældrerådet den 19. januar Afbud Gitte Kondrup (A) meddelte afbud til udvalgets møde den 10. marts 2015 pga. ferie.

47 Socialudvalget Mødedato Side 47 Bilagsliste 3. Godkendelse af regnskab 2013 for Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune 1. Bilag 1: Årsregnskab 2013 (85430/14) 2. Bilag 2: Ledelseserklæring Fælleslegatet 2013 (1179/15) 6. Rickshaws under ældremilliarden - orientering 1. Ældrerådets høringss Rickshaws (11599/15) 7. Ny bekendtgørelse om genoptræning - orientering 1. Ældrerådets høringssvar genoptræning (11596/15) 8. Ny lovgivning om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - orientering 1. Ældrerådets høringssvar rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp (11595/15) 9. Etablering af Skæve Boliger 1. Skæve boliger Helsingør, projektbeskrivelse revideret december 2014.pdf (11075/15) 10. Erfaringsbaseret støtte i en sammenhængende indsats for mennesker med psykiske lidelser 1. Tilsagn fra Ministeriet (2).docx (7829/15) 2. Satspuljeansøgning 15 (7823/15) 11. Indsatskatalog på sygeplejeydelser - kvalitetsstandard 1. Indsatskatalog pdf (7558/15) 2. Sygeplejefaglige ydelser i de nuværende kvalitetsstandarder (4730/15) 3. Ældrerådets høringssvar indsatskatalog.docx (11584/15) 12. Indførelse af klippekort til hjemmepleje - kvalitetsstandard 1. Kvalitetsstandard for klippekort til hjemmepleje (9708/15) 2. Ældrerådets høringssvar klippekort (11676/15) 13. Implementering af besparelse på faldforebyggelse 1. Ældrerådets høringssvar faldforebyggelse (11589/15) 14. Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje 1. Projektplan november 2014 (152494/14) 2. (Lukket bilag) 3. Bemærkninger fra medarbejdersiden i C-MED (167094/14) 4. Ældrerådets høringssvar udbud (11721/15) 5. H- MED, medarb udtalelse udbud ældreomr. jan 2015.docx (15509/15) 6. Beslutning Handicaprådet (14443/15) 7. Beslutning H-MED (14438/15)

48 Bilag: 3.1. Bilag 1: Ã rsregnskab 2013 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 85430/14

49 Årsregnskab 1. januar december 2013 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Forvaltningsdepot nr CVR-nr

50 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 3 Bestyrelsespåtegning 4 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 7 Aktiver 8 Passiver 9 Noter 10 Skatteberegning 11 2

51 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Oplysninger om fonden Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune CVR-nr Formål m.v. Uddele legater til værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune. Bestyrelse Ib Kirkegaard Duygo A. Ngotho Bente Borg Donkin Jens Bertram Gitte Kondrup Lisbeth Læssøe Michael Mathiesen Administration Helsingør Kommune Lonnie Goldbæk Stengade Helsingør Pengeinstitut Danske Forvaltning (Division af Danske Bank A/S) Strødamvej København Ø Regnskab Danske Forvaltning Regnskabskonsulent Mads Jacobsen Revision BDO Kommunernes Revision 3

52 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Bestyrelsespåtegning Vi har i dag behandlet og godkendt årsregnskabet for 2013 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik og efter lov om fonde og visse foreninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Uddelinger og anden resultatdisponering er foretaget i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Sted(By) Dato Ib Kirkegaard Duygo A. Ngotho Bente Borg Donkin Formand Næstformand Jens Bertram Gitte Kondrup Lisbeth Læssøe Michael Mathiesen 4

53 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til bestyrelsen for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Vi har revideret årsregnskabet for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, noter og skatteberegning. Årsregnskabet er udarbejdet af ledelsen efter god regnskabsskik på grundlag af den på side 6 beskrevne anvendte regnskabspraksis. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik på grundlag af den på side 6 beskrevne anvendte regnskabspraksis. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for legats udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af legatets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af legatets aktiver og passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af legats aktiviteter for regnskabsåret 2013 i overensstemmelse med god regnskabsskik på grundlag af den på side 6 beskrevne anvendte regnskabspraksis. Roskilde, den BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab / 5

54 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Anvendt regnskabspraksis Generelt Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Resultatopgørelse Indtægter medtages generelt ved forfald, mens omkostninger periodiseres. Uddelinger udgiftsføres, når beslutning er truffet af bestyrelsen. Skat Skat af årets resultat indregnes i resultatopgørelsen. Fonden hensætter ikke til udskudt skat. Fondens obligationer beskattes efter lagerprincippet. Balance Noterede værdipapirer optages til kursværdi på balancedagen. Øvrige aktiver optages til pålydende værdi. Realiserede kursgevinster/-tab og urealiserede kursreguleringer føres over den bundne egenkapital. 6

55 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Resultatopgørelse 1. januar december 2013 (kr.) Ordinære indtægter Note 1 Rente af obligationer , ,15 Rente af bankindestående 284,44 224,74 Afrunding 0,00-0,45 Ordinære indtægter i alt , ,44 Administrationsomkostninger Regnskabshonorar 5.250, ,00 Forvaltningsgebyr 4.206, ,58 Administrationsomkostninger i alt 9.456, ,58 Øvrige indtægter/udgifter Juridisk assistance -875,00 0,00 Øvrige indtægter/udgifter i alt -875,00 0,00 Resultat før uddelinger/skat , ,86 Uddelinger Almennyttige uddelinger , ,00 Anvendt tidligere års hensættelser , ,00 Hensat til senere uddeling , ,00 Uddelinger i alt , ,00 Resultat før skat , ,14 Skat 0,00 0,00 Nettoresultat , ,14 Nettoresultatets fordeling: Overført til næste år , ,14 I alt , ,14 7

56 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Balance 31. december 2013 (kr.) Aktiver Bundne aktiver Note 2 Danske obligationer , ,89 Bankindestående 50,00 50,00 Mellemregning med frie aktiver , ,55 Bundne aktiver i alt , ,34 Frie aktiver Bankindestående , ,93 Mellemregning med bundne aktiver , ,55 Frie aktiver i alt , ,48 AKTIVER I ALT , ,82 8

57 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Balance 31. december 2013 (kr.) Passiver Bunden egenkapital Bunden egenkapital primo , ,88 Urealiserede kursreguleringer på bundne aktiver , ,15 Realiseret kursgevinst/-tab på bundne aktiver , ,69 Bunden egenkapital ultimo , ,34 Fri egenkapital Fri egenkapital primo ,52 670,62 Årets resultat efter disponering , ,14 Fri egenkapital ultimo , ,52 Note 3 Skattemæssige hensættelser til senere uddeling , ,00 Fri egenkapital ultimo inkl. hensættelser , ,48 Egenkapital i alt , ,82 Gæld m.v. Skyldigt regnskabshonorar 5.250, ,00 Skyldig - administrator , ,00 Gæld m.v. i alt , ,00 PASSIVER I ALT , ,82 9

58 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Noter Note 1 - Rente af obligationer Rente af danske obligationer , ,28 Handelsrente -39,36-79,13 I alt , ,15 Note 2 - Danske obligationer 1. januar december 2013 Nominel Kurs Kursværdi Nominel Kurs Kursværdi 5 Unikredit A ,23 108, , ,34 108, ,52 4 Total 111CS ,57 105, , ,55 104, ,37 5 RD 23D ,74 106, , ,85 110, ,18 3 RD 21D ,22 102, , ,03 102, ,00 4 RD 23S.SA ,94 104, , ,58 103, ,76 5 BRF 411E.OA ,82 106, , ,21 108, ,51 3,5 BRF 111.E 44 0,00 101,04 0, ,31 98, ,32 5 Nyk 5.C.S ,02 102, , ,57 100, ,70 3 Nyk 01E A ,11 102, , ,70 100, ,78 4 Nyk 01E DA ,68 103, , ,86 101, ,46 I alt , , , ,60 Note 3 - Hensættelser Hensættelse for 2012 Hensat primo ,00 Anvendt tidligere års hensættelser ,00 Hensættelse for ,00 Hensættelse for 2013 Hensat i indkomståret ,00 Hensættelse for ,00 Hensættelser i alt ,00 10

59 Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune Skatteberegning Rente af obligationer Rente af bankkonti 284 Ordinære indtægter i alt Kursgevinst/-tab, kursgevinstloven (lager) Kursgevinster/-tab i alt Indtægter i alt Regnskabshonorar Forvaltningsgebyr og øvrige gebyrer Juridisk assistance fra Danske Forvaltning 875 Udgifter i alt Nettoindkomst før bundfradrag Bundfradrag Nettoindkomst efter bundfradrag Skattepligtig nettoindkomst Almennyttige uddelinger Konsolideringsfradrag Anvendt tidligere års hensættelser Hensat til senere uddeling Bundfradrag Fradrag i alt Af fradraget kan anvendes Skattepligtig indkomst efter fradrag 0 Skattepligtig indkomst 0 Skat af årets resultat (25 %) 0 Underskud/kurstab til fremførsel - Underskud LL 15 Kurstab KGL og ABL jf. FBL 3, stk. 2 Kurstab ABL 9, 19 og 43 Nettokurstabskonto Saldo primo året Anvendt i året Tilgang i året Saldo ultimo året

60 Bilag: 3.2. Bilag 2: Ledelseserklà ring Fà lleslegatet 2013 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 1179/15

61 Til BDO Kommunernes Revision Godkendt Revisionsaktieselskab Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med deres revision af årsregnskabet for Fælleslegatet for regnskabsåret 1. januar december 2013 udvisende et driftsresultat på ,65 kr., en aktivbeholdning på ,18 kr. og en bunden beholdning på ,05 kr. Jeg er bekendt med vort ansvar for udarbejdelsen af årsregnskabet for Fælleslegatet for regnskabsårene 1. januar december 2013 ansvaret for at Fælleslegatets regnskabs- og interne kontrolsystemer er tilrettelagt med henblik på at forebygge og opdage fejl, herunder bevidste fejl (besvigelser). Jeg har som grundlag for revisionen givet Dem de oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen af Fælleslegatets forhold, herunder forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Til bekræftelse af, at vi har givet Dem alle relevante oplysninger til brug for gennemførelse af revisionen, erklærer jeg hermed efter bedste overbevisning følgende: Årsregnskabet er retvisende og indeholder mig bekendt samtlige de oplysninger, der er væsentlige ved bedømmelsen af institutionens finansielle resultat og stilling. Årsregnskabet indeholder ikke væsentlige fejlinformationer eller udeladelser. Vi har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed. Der er ingen aktuelle eller mulige overtrædelse af lovgivningen, der har konsekvenser, der bør overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet. Der har ikke været uregelmæssigheder, som har omfattet ledelsen eller andre medarbejdere, der har en væsentlig rolle i regnskabsaflæggelsen som kunne have haft væsentlig indvirkning på årsregnskabet. Risikoen for besvigelser vurderes på baggrund af det implementerede interne kontroller og regnskabssystem som værende lav. Der er i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet ikke konstateret besvigelser, herunder alle forekomne besvigelser og formodninger om besvigelser. Alle beholdninger og tilgodehavender, der tilhører legatet på statusdagen, er optaget i balancen. Der er ikke pantsatte aktiver eller aktiver behæftet med ejendomsforbehold Der er ikke usædvanlige risici vedrørende uopfyldte kontrakter eller aktiviteter, som ved manglende opfyldelse kan have væsentlig indvirkning på årsregnskabet. Samtlige legatet påhvilende forpligtelser, herunder veksel-, kautions-, garanti- og øvrige eventualforpligtelser, er oplyst på tilstrækkelig vis i årsregnskabet. Der er ingen verserende eller mulige retssager, erstatninger eller andre krav som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af årsregnskabet, Der er i mellem regnskabsafslutningen og underskriftsdatoen ikke fremkommet forhold eller transaktioner med væsentlig indflydelse på legatets finansielle stilling, hvortil der ikke allerede er taget hensyn i årsregnskabet. Jeg er i øvrigt ikke bekendt med forhold af betydning for det aflagte årsregnskab, som ikke allerede er kommet revisionen til kendskab. Helsingør, den 2015 Socialudvalgsformand Side 1 af 1

62 Bilag: 6.1. Ã ldrerã dets hã ringss Rickshaws Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 11599/15

63 Høringssvar fra Ældrerådets møde den 26. januar 2015 Sag nr. 14/28900 Rickshaws under Ældremilliarden. Ældrerådet står undrende overfor, at man uden høring har bestilt 3 rickshaws på Christiania uden sikkerhed for deres anvendelse. Ælderådet er af den opfattelse, at det bør afsøges, om plejehjemmene kan bruge disse, når nu de er indkøbt. Vi anbefaler, at rickshawsne IKKE sættes i Cykelteket, da det aldrig har været hensigten, at Ældremilliardens midler skal anvendes til fornøjelser for alle borgere, som borgerne selv kan finansiere, hvis de synes det kan være sjovt. Ældrerådet anbefaler, at rickshawsene finansieres af Kultur- og Turismeudvalget, der ifølge Borgmesteren satser på kineserne. De tilbageførte midler anbefales anvendt til hovedrengøring i særligt trængende hjem.

64 Bilag: 7.1. Ã ldrerã dets hã ringssvar genoptrã ning Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 11596/15

65 Høringssvar fra Ældrerådets møde den 26. januar 2015 Sag nr. 15/1422 Ny bekendtgørelse om genoptræning Rådet forventer at få genfremlagt sagen når det er afklaret i hvilken grad ændringerne i bekendtgørelsen vil betyde en øget stigning i antallet af almene genoptræningsplaner eller om der vil ske forskydningerne i fordelingen på de 3 niveauer.

66 Bilag: 8.1. Ã ldrerã dets hã ringssvar rehabiliteringsforlã b og hjemmehjã lp Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 11595/15

67 Høringssvar fra Ældrerådets møde den 26. januar 2015 Sag nr. 15/923 Ny lovgivning om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp Ældrerådet anbefaler, at udvalget igangsætter en analyse af, i hvilket omfang visitation fortsat kan opsuge de mange nye og komplicerede opgaver, som konstant tilflyder denne gruppe uden personaleopnormeringer, idet visitationen er meget bagud med lovpålagte forbyggende hjemmebesøg, og det forekommer, at ventetiderne på visitatorbesøg - langsomt men sikkert øges. Ældrerådet ønsker sagen til høring igen når de økonomiske- og ressourcemæssige konsekvenser er afklaret.

68 Bilag: 9.1. Skà ve boliger Helsingà r, projektbeskrivelse revideret december 2014.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 11075/15

69 Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade Helsingør Tlf Mob kjo25@helsingor.dk Dato Sagsbeh. Kit Jørgensen PROJEKTBESKRIVELSE *Projektbeskrivelsens økonomiafsnit er revideret efter den byrådsbeslutningen 24. november. 1. Baggrund Der har i efteråret 2014 været en politisk drøftelse af behovet for etablering af Skæve boliger i Helsingør Kommune. Byrådet i Helsingør Kommune besluttede den 24. november 2014, at der søges om økonomisk støtte til etablering af seks permanente boliger i forbindelse med herberget Pensionatet i Hornbæk. Til boligerne skal der tilknyttes en social vicevært. Skæve boliger en del af hjemløsestrategi Helsingør Kommune fik i september måned kr. i satspuljemidler til implementering af hjemløsestrategien, der tager udgangspunkt i Housing First princippet og implementering af bostøttemetoder, der har dokumenteret effekt. Projektet løber fra 1. december 2014 til 31. marts 2016 og forankres ligeledes i herberget Pensionatet. Helsingør Kommunes SKP-medarbejdere vil blive inddraget i projektet i det omfang, de kommer i kontakt med borgere fra målgruppen. Projektmidlerne er rettet mod at nedbringe antallet af hjemløse borgere. Derfor er arbejdet med implementering af hjemløsestrategien tæt forbundet med etableringen af skæve boliger. 2. Den politiske proces Byrådets stillingtagen til projektet Byrådet besluttede den 24. november at søge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om økonomisk støtte til opførelse af seks skæve boliger som beskrevet i denne projektbeskrivelse. Afhængig af Ministeriets eventuelle støtte til etableringen af boligerne, skal et større eller mindre restbeløb dækkes med en tillægsbevilling. Når der kommer svar fra Ministeriet, skal der derfor lægges en ny sag for Økonomiudvalget hvori det fremgår, 1

70 hvor stor en del af udgifterne Helsingør Kommune selv skal dække, hvis boligprojektet realiseres. Inddragelse af Udsatterådet Udsatterådet i Helsingør Kommune har drøftet etableringen af Skæve boliger og har som første prioritet peget på placeringen i Hornbæk. Rådet har desuden peget på at det er en god idé hvis der er luft hele vejen rundt om boligerne, således at de ikke støder helt op til hinanden. 3. Behov for boliger til lille gruppe hjemløse Ved sidste hjemløsetælling i uge 6 i 2013 havde Helsingør 52 hjemløse - en stigning på 8 i forhold til 2 år tidligere. På opgørelsestidspunktet opholdt der sig 11 borgere på herberget Stubben, 10 borgere på Pensionatet i Hornbæk og 5 på herberg uden for kommunen, hvilket betyder, at de resterende 26 borgere opholdt sig på gaden og rundt omkring hos venner. Tallene viser et øjebliksbillede, og er forbundet med en vis usikkerhed. Det vurderes, at de fleste af de 52 borgere kunne bo i et almindeligt boligområde. Der vil dog løbende være en mindre gruppe på ca. 10 borgere, der pga. deres adfærd ikke kan bo i et almindeligt boligområde og heller ikke passer ind i et botilbud. Det er denne gruppe, der kan have fordel af at bo i en såkaldt Skæv bolig. Projektets formål og målgruppe Formålet er at tilbyde en lille gruppe stærkt udsatte hjemløse en permanent bolig og dermed mulighed for et styrket netværk samt bedre sundhed og mestring af hverdagen. Målgruppen kan beskrives som de svageste i samfundet. De er ofte aktive misbrugere af enten alkohol eller stoffer, mange har en sindslidelse, og i nogle tilfælde er der tale om dobbeltdiagnosticerede; altså borgere med flere diagnoser. Der er tale om mennesker med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, misbrug og ringe sociale kompetencer. Det betyder, at de har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber og derved fungere i kommunernes øvrige tilbud. Endvidere har mange i målgruppen ingen eller negativ erfaring med at bo i almindelige boliger. Disse borgere flytter typisk rundt mellem forskellige herberg, der også har svært ved at inkludere dem. I perioder opholder de sig på gaden i Helsingør. Aktuel forskning af Housing First viser, at antallet af hjemløse falder, hvis målgruppen tilbydes passende boliger, der kan betales med kontanthjælpsydelsen. Erfaringerne viser også, at trygge rammer og en fast bolig stabiliser den hjemløse borger både psykisk og fysisk, og forebygger dermed en helbredsmæssig forværring.

71 Derudover kan en permanent bolig: medvirke til at bryde isolation og understøtte mulighederne for at opbygge sociale netværk og/eller mulighed for deltagelse i aktiviteter styrke borgeren i at mestre et liv i egen bolig, varetage egen økonomi, opretholde daglige strukturer, varetage praktiske gøremål i hjemmet, etc. styrke borgeren i at søge beskæftigelse og/eller opretholde/retablere sociale relationer til fx familie og venner. Konkret vurderes det, at målgruppen har behov for billige ét-rums boliger med en beliggenhed, der tager hensyn til at borgerne i målgruppen kan have svært ved at bo tæt på andre mennesker. Derudover er det væsentligt, at det er muligt at have husdyr i boligen. Skæve boliger Forsøgsordningen med støtte til etablering af anderledes boliger til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper blev vedtaget i 1999 med henblik på at yde støtte til etablering af permanente boliger til personer, der kan have en væsentlig anderledes adfærd og ofte et misbrug. Boligerne kræver en anden rummelighed i og omkring boligen end i det traditionelle boligbyggeri Boligerne etableres typisk som mindre boliger/enheder med fællesarealer, der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med kollegieværelser eller plejehjemsboliger Boligerne har typisk tilknyttet en social vicevært eller anden støtte. I en evaluering af ordningen anbefales det, at der opføres mindst 6 boliger samlet Skæve boliger ved Pensionatet, Hornbæk Boligerne Helsingør Kommune ønsker at opføre seks skæve boliger beliggende ved herberget Pensionatet i Hornbæk. Boligerne består af pavilloner med to rum samt badeværelse (se plantegning, bilag 1). Der vil være en flise-terrasse foran hvert hus og læhegn/adskillelse mellem husene. Der vil blive anlagt en sti fra parkeringspladsen til boligerne samt græs rundt om boligerne. Også andre steder i landet har man anvendt pavilloner til boliger til denne målgruppe. Pavillonerne er hurtige at opføre og kan holde i år. 2 1 Boliger og hjem for særligt udsatte. Evalueringsrapport II, Socialministeriet april Oplyst af Dalsgaard Pavilloner A/S

72 Boligerne er indrettet efter gældende bygningsreglement, herunder også hensyn til handicappede (boligernes indretning, adgangsforhold til boligerne m.m.). Foto: Eksempel på boliger med brug af pavilloner. Her fra Hillerød Kommune. Placering Af hensyn til en tilknyttet social vicevært har kommunens Center for Særlig Social Indsats og Udsatterådet anbefalet en placering ved Pensionatet også for hjemløse i Hornbæk. Pensionatet ligger ca. 250 m fra Hornbæk Station og grænser op til skoven. Grunden er m² stor og der er derfor mulighed for at placere boligerne, så de ikke støder tæt op til naboer, ligesom der er gode muligheder for at have hund. Plangrundet Pensionatet ligger på Per Bjørnsvej, og lokalplanen udlægger området til offentlige formål (f.eks. udvidelse af Hornbæk Kirkegård, etablering af legeplads og lign. formål). Etablering af byggeri til boligformål vil derfor kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, inden der kan gives byggetilladelse. Baggrunden herfor er, at offentligheden skal have lejlighed til at udtale sig, før der sker store ændringer i det omgivende miljø. Der skal derfor udarbejdes og godkendes en ny lokalplan for området. Dette arbejde påbegyndes hvis ansøgningen i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

73 imødekommes. Plangrundlaget kan være færdigt ca. otte måneder efter svaret fra ministeret. Kort: Pensionatets grund i Hornbæk. Administration og drift af boligerne På baggrund af den tætte tilknytning til det kommunale herberg Pensionatet vil Helsingør Kommune opføre og administrere de skæve boliger Visitationsgruppen vil blive sammensat af medarbejdere fra Cneter for Særlig Social Indsats (myndighed) samt relevante institutioner/bosteder, herunder Pensionatet. Helsingør Kommunes interne fordeling af opgaver omkring boligerne: Bygherre Vedligehold og boliger og udearealer Istandsættelse ved fraflytning Administration; udleje, fremvisning Anvisning/visitation Projektledelse Center for Økonomi og Ejendomme Center for Økonomi og Ejendomme Center for Økonomi og Ejendomme Center for Særlig Social Service Center for Økonomi og Ejendomme

74 Social vicevært De Skæve boliger i Helsingør Kommune vil have en social vicevært. Dennes opgaver er af boligsocial karakter, herunder Støtte til den enkelte beboer i hverdagen Støtte med løsning af praktiske opgaver Konfliktmægling med videre for at bevare relationerne beboerne imellem Gennemførelse af fælles aktiviteter Brobygning til det kommunale system Center for Særlig Social Indsats vurderer, at beboerne skal have besøg hver dag, og at der til de seks boliger er brug for en social vicevært 30 timer om ugen. Den sociale vicevært forankres i herberget Pensionatet. Det betyder at viceværten har kolleger, adgang til kontorfaciliteter, køkken, toilet mv. Pensionatet er et herberg, som drives af Helsingør Kommune. Der er 10 værelser, målrettet borgere med særlig sociale problemer, som ikke har - eller ikke kan opholde sig i - egen bolig, og som har behov for botilbud, støtte og omsorg. Hvis der opnås støtte til etablering af boligerne, søger kommune umiddelbart herefter om støtte til en social vicevært. 5. Økonomi Dette afsnit er revideret efter dialog med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har påpeget at huslejen skal fastsættes på baggrund af driftsudgifterne til boligerne. Ansættelse af social vicevært må ikke medregnes. Center for Økonomi og Ejendomme har foretaget følgende beregning for opførelse af seks boliger. Der er tale om færdige pavilloner, med to rum samt badeværelse (se vedlagte plantegning). Nedenstående beregning er baseret på grusstier samt græsarealer. Etablering af 6 Skæve boliger Anlægsudgifter Emne Mængde Kr. Indkøb, levering og opstilling af 6 pavilloner 6 stk Nødvendigt anlægsarbejde Afretning, sandpude, fliser m.m ABA anlæg 6 stk Telefonlinje til ABA anlæg - TDC 6 stk Tilslutningsafgifter El, vand, varme, kloak

75 Bimåler for vand og el 2500 kr. x Postkasser, levering og montering 450 pr. postkasse x Sparkeplader 600 pr. dør - 3 døre pr. bolig x Internet - Accespoint til personalepavillonen 1 stk Antennestik til tv 6 stk Affaldscontainere 6 stk Terrasser 6 stk. á 30 m² Terrasseafskærmning 6 stk Flisestier til boligerne ca. 120 m Alægsbudget i alt Anlægsbudget Kr. Kr. Anslåede udgifter til etablering af 6 boliger Engangstilskud til etablering af 6 boliger fra MBBL Tilskud til etablering bevilget af Helsingør Kommune I alt Driftsbudget for 6 boliger, år 1 Kr./år Kr./år Drift af 6 skæve boliger Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Pasning af grønne arealer/vintervedligehold Henlæggelse til vedligeholdelse Henlæggelse til fornyelser Renovation kr./år/bolig Revision Administration (Huslejenævnet; administration kr./år/bolig) I alt Helsingør Kommunes etableringsbudget Kr. Kr. Foreslået tillægsbevilling fra Byrådet

76 Tilskud til etablering Indkøb af inventar mv. (seng, bord, persienner osv.) I alt Beboernes boligudgifter Kr./mrd. Kr./mrd. Husleje pr. måned Husleje excl. forbrugsudgifter ( /6/12) El, vand og varme (12 måneder af kr.) I alt

77 Bilag 1: Plantegning, pavillon 9

78 Bilag: Tilsagn fra Ministeriet (2).docx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 7829/15

79 Region Hovedstaden Louise Holm Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej Glostrup Tilsagn fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds pulje Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund Ansøgningen om støtte til projekt Peer-støtte i den sammenhængende recovery-indsats for mennesker med psykiske lidelser er imødekommet. Tilsagn om tilskud udgør i perioden 1. december 2014 til 31. maj 2015 i alt kr. Under forudsætning af, at tilsagnet fornyes og Finanslovens vedtagelse med de forventede beløb, forventes det, at der kan ydes tilsagn på kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i Der skal indsendes en anmodning om fornyelse af tilsagnet i forbindelse med indsendelse af projekterklæring samt eventuelle projektændringer senest den 1. maj i hhv. 2015, 2016 og Forudsætninger for tilskud Nedenstående kriterier skal være opfyldt før udbetalingen kan starte At der indsendes en underskrevet og politisk godkendt partnerskabsaftale. At der indsendes en skitseret forandringsteori. (Se afsnit 9.1 i vejledningen samt bilag 2 og 3). Puljestyring Holmens Kanal København K Tlf Direkte tlf Åbningstid kl Pulje@sm.dk Dato: 12. december 2014 Pulje Forsøg brugerbaggr FMMB J.nr.: Init.: dpsan At der indsendes et revideret budget, hvor der er afsat midler til implementeringsunderstøttende aktiviteter og uddannelse af peers-støtter. Timesats og antal timer for de ansatte i projekter skal desuden fremgå af budgettet. Kriterier for tildeling af tilskud Der er i sagsbehandlingen lagt vægt på følgende kriterier, jf. vejledningen til puljen: - At der i ansøgningen er redegjort for, at den/de brugerdrevne organisationer i projektet har kompetencer indenfor recoveryorienteret peer-støtte. - At projektets formål ligger indenfor puljens formål. - At projektets målgruppe ligger indenfor puljens målgruppe. - At der er beskrevet mål på brugerniveau. - At der er dokumentation for et forpligtende og ligeværdigt partnerskab i form af samarbejdsaftale. - At modellerne er vidensbaseret og bygger på centrale værdier for en recoveryorienteret peer-støtte.

80 - At partnerskabet, som oprettes, leverer uddannelsesaktiviteter, implementeringsunderstøttende aktiviteter og forankringsunderstøttende aktiviteter. - At de kommunale og regionale aktører, som indgår i partnerskabet, forpligter sig på at afprøve de to modeller for peer-støtte, som ønskes afprøvet. - At de regionale og kommunale parter medfinansierer en del af lønudgifterne til peer-støttemedarbejderne. - At der er i ansøgningen fremgår en forandringsteori for partnerskabet og hver af de to peer-støttemodeller. - At peer-støtte-medarbejderne i projektet får adgang til aktiviteterne i organiseringspuljen. - At partnerskabet når ud til en stor del af den danske befolkning. - At både ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund indgår i projektet. - At mængden af afprøvninger i henholdsvis kommunale og regionale indsatser er ligelig fordelt i de projekter, som tildeles støtte. - At projektet har gode muligheder for forankring og videreførelse efter projektperioden. - At der er geografisk spredning af projekterne, som tildeles tilskud. - At der er sammenhæng mellem budgettet og projektets omfang. Vurdering af ansøgning Den konkrete faglige vurdering af jeres ansøgning er følgende: Det vurderes samlet set, at projektet lever op til kriterierne for støtte fra puljen. Projektet indstilles til tilskud. Det vurderes samlet set, at projektet lever op til kriterierne for støtte fra puljen. 1. Relevans: Projektets formål og målgrupper ligger indenfor puljens ramme. 2. Sammenhæng: Det vurderes, at der er sammenhæng mellem aktiviteterne i projektet, formålet og målsætningerne på brugerniveau. Projektet tager afsæt i en eksisterende model, og der er dermed godt grundlag for udvikling af klart beskrevne modeller i udviklingsfasen. 3. Aktiviteter: Aktiviteterne i projektet er foreløbigt beskrevet med henvisning til en eksisterende amerikansk model. Der er dog beskrevet aktiviteter under de aktivitetstyper, som der stilles krav om i vejledningen. 4. Budgetvurdering: Det vurderes, at der er generelt er sammenhæng mellem budgettet og projektets omfang. Det er dog nødvendigt med indsendelse af revideret budget, hvor der er afsat midler til implementeringsunderstøttende aktiviteter og uddannelse af peersstøtter. 2

81 5. Forankringsmuligheder: Det vurderes, at forankringsplanen ikke er beskrevet fyldestgørende. Det vurderes imidlertid, at der er et godt grundlag for forankring, idet der er fuld egenfinansiering af peer-støttemedarbejderne i region og kommuner. Tilsagnet skal registreres med art. 8.6 Statstilsagn (jvf. reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner). Ministeriet skal modtage udbetalingsblanketten indenfor 3 måneder fra modtagelse af tilsagnsbrevet. Overholdes fristen ikke, bortfalder tilsagnet automatisk. Krav til tilsagn Af vedlagte bilag Betingelser for tilsagnsmodtagere fremgår de generelle krav, som altid skal overholdes. Bilaget indeholder informationer om: Udbetaling af tilsagnet Ændring i aktiviteter og formål Regnskab og tilbagebetaling Afrapportering Løn, forsikring og kilometergodtgørelse Tilsagnsperioden Tilsagnet skal anvendes i perioden , og må kun bruges til at dække de udgifter, som er nævnt i budgettet for ansøgningen. Tilsagnet kan ikke anvendes til: Aktiviteter i udlandet Køb af fast ejendom Materielanskaffelser over kr. Anlægsudgifter (f. eks. ombygning og renovering) Dækning af underskud Regnskab Ved aflæggelse af regnskab skal det særlige elektroniske regneark anvendes. De budgetterede poster, der er nævnt i ansøgningen, skal svare til de poster, der skrives ind i regnearket. Regnearket er låst. Der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger sker automatisk. Regnearket kan hentes på: Revision Revisionen skal udføres som led i den kommunale/regionale revision af de sociale udgifter, som I får statsrefusion til, og den skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Kommunen/regionen skal udarbejde et særskilt regnskab for tilsagnet, og her skal revisor indføre en påtegning om: At tilsagnet er anvendt til formålet At revisionen er foretaget som led i den samlede kommunale/regionale revision Kommunen/regionen har pligt til at give revisor de oplysninger, der har betydning for revisionen. Hvis revisor har bemærkninger til regnskabet, skal revisionsrapporten sendes hertil sammen med jeres svar på bemærkningerne. Husk at påføre journalnummer. Revisionen af tilsagnet skal desuden omtales i den almindelige sociale revisionsberetning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det skal også skal angives, om de særskilte bemærkninger om det pågældende tilsagn er sendt til Puljestyring. 3

82 Hvilke frister skal overholdes? Elektronisk afrapportering skal indsendes senest den 31. maj Skabelonen, der skal anvendes findes på Revideret regnskab inkl. evt. revisionsbemærkninger senest den 31. oktober Med venlig hilsen Henrik Thorning Kontorchef 4

83 Udbetalingsblanket Denne blanket skal anvendes til udbetaling af tilsagn til projekt: Peer-støtte i den sammenhængende recovery-indsats for mennesker med psykiske lidelser til Region Hovedstaden, ved Louise Holm. Tilsagn om tilskud udgør i perioden 1. december 2014 til 31. maj 2015 i alt kr. Under forudsætning af, at tilsagnet fornyes og Finanslovens vedtagelse med de forventede beløb, forventes det, at der kan ydes tilsagn på kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i Der skal indsendes en anmodning om fornyelse af tilsagnet i forbindelse med indsendelse af projekterklæring samt eventuelle projektændringer senest den 1. maj i hhv. 2015, 2016 og Ministeriet skal modtage udbetalingsblanketten indenfor 3 måneder fra modtagelse af tilsagnsbrevet. Overholdes fristen ikke, bortfalder tilsagnet automatisk. Puljestyring Holmens Kanal København K Tlf Direkte tlf Åbningstid kl @sm.dk Tilsagnsmodtager Angiv projektets CVR-nr. CVR-nummer Angiv bankoplysninger: Dato: 12. december 2014 Pulje: Forsøg brugerbaggr FMMB J.nr.: Init.: dpsan Reg.nr. Kontonummer Evt. mærke der skal følge udbetalingen: Som tilsagnsansvarlig bekræfter du med din underskrift, at du: accepterer de vilkår og betingelser, som er nævnt i tilsagnsbrevet inkl. bilag, kender den ansøgning, der ligger til grund for tilsagnet. Dato Tilsagnsansvarliges underskrift Dato Bogholderi, underskrift, stempel

84 Bilag: Satspuljeansà gning  15 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 7823/15

85 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Projektets/aktivitetens titel: Peer-støtte som brobygger i den sammenhængende recoveryindsats for mennesker med psykiske lidelser Kommune/Region: Region Hovedstaden. Generelle oplysninger I hvilken kommune eller Region har projektet postadresse? c/o Det Sociale Netværk, Østergade 5, 3. sal, 1100 København K. Navn og adresse pa tilskudsansvarlig Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet Ansøger type Vælg fra listen. Kommune (pa vegne af et partnerskab) Region (pa vegne af et partnerskab): Region Hovedstaden Øvrige aktuelle tilskud til projektet Hvis der er søgt tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til projektet, angives ar, ansøgt og evt. opnaet beløb samt tilskudsgiver her. Der er ikke søgt om tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til projektet, men det Det Sociale Netværk, Psykiatriforeningernes Fællesrad i Region Hovedstaden og Foreningen Outsideren har ansøgt om støtte fra puljen til udviklingsstøtte til projekter for mennesker med handicap, socialt udsatte samt integrationsprojekter med ansøgningsfrist d. 5. september 2014 til et projekt, som er et peer-støtte projekt, der bygger pa samme værdigrundlag som nærværende ansøgning. Der forventes svar fra denne pulje ultimo Udskrivningscafeerne skal være et sammenhængsskabende og relevant tilbud til nyligt udskrevne borgere i Region Hovedstaden. Projektets ide bygger pa konkret viden om indlagte patienters behov i forhold til udskrivelsen, samt et ønske fra projektets parter om at reducere individuelle risici og modvirke kendte snitfladeproblematikker forbundet med udskrivelser. Udskrivningscafeer skal i givet fald gennemføres i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og udvalgte kommuner og finde sted i kommunale lokaler, beliggende tæt psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service Angiv om organisationen, foreningen eller gruppen har modtaget støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service? Hvis ja, angiv da arstal og beløb. Partnerskabets brugerdrevne organisation Psykiatriforeningernes Fællesrad i Region Hovedstaden har ikke søgt støtte i.h.t. 18 i Lov om Social Service. Det har partnerskabets anden relevant partner Det Sociale Netværk heller ikke. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Angiv om der er indgaet driftsoverenskomst eller -aftale med kommune eller region eller anden form for støtte f.eks. fri afbenyttelse af lokale? Vælg ja/nej i boksen. Ja / Nej X Side 1 ud af 28 sider

86 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Projektets formal Projektoplysninger Beskriv kort projektets formal. Hvilket problem skal projektet løse for malgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for malgruppen. Se afsnit 9.1 om projektets formal i vejledningen. Formalet med projektet Peer-støtte som brobygger i den sammenhængende recoveryindsats for mennesker med psykiske lidelser er: At inddrage mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser og derigennem understøtte recoveryprocesser og forbedre livsmuligheder for bade de, der modtager peer-støtte samt de, der yder støtten. For at opfylde dette formal skal projektet udvikle og iværksætte to modeller for peer-støtte med henblik pa konkret brug af peer-støttemedarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne København, Rudersdal og Helsingør. For den første primære malgruppe, som er de personer, der modtager peer-støtte i henholdsvis den kommunale beskæftigelsesrettede og/eller psykosociale indsats og/eller den regionale behandlingspsykiatri, er formalet : at modvirke at psykisk sygdom udvikler sig til et livslangt psykosocialt handicap, at understøtte recovery og fremme muligheder for inklusion, gennem opbygning af hab, adgang til rollemodeller, erfaringsbaseret empati og adgang til erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier i et ligeværdigt samspil at skabe hab ved mødet med psykisk sarbare, der er kommet sig, som støtte til den enkeltes genskabelse af en meningsfuld hverdag, at reducere de individuelle risici forbundet med overgange i støtte- og behandlingsforløb, herunder udskrivelser fra en psykiatrisk indlæggelse. For den anden primære malgruppe, som er de personer, der yder peer-støtten, er formalet: at psykisk sarbare, der har gennemgaet en recoveryproces, gives muligheden for at fungere som rollemodeller for andre mennesker med psykiske lidelser, herunder at tilbyde videreudvikling af og refleksion over egen proces med at komme sig, via beskæftigelse, samt afprøvning og udvikling af egne kompetencer og ressourcer i en relevant praksis, at videregive egne og andres erfaringer og mestringsstrategier, at supplere og styrke kvaliteten i den recovery-orienterede professionelle indsats i region og kommune, at udvikle og afprøve uddannelses- og implementeringsforløb, der støtter psykisk sarbare mennesker, der har gennemgaet en recoveryproces, i at indtage og trives i rollen som medarbejder med erfaringskompetence. Formalet med at udvikle og iværksætte to modeller for peer-støtte for den sekundære malgruppe som er partnerskabets kommunale og regionale aktører og aftagere af peer-støtten og deres fag-professionelle i de kommunale og regional indsatser til mennesker med psykiske lidelser er: Side 2 ud af 28 sider

87 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering at supplere og styrke kvaliteten i den recovery-orienterede professionelle indsats i region og kommune, herunder bl.a. ved at muliggøre tværsektorielle indsatser gennem projektets partnerskab, at synliggøre værdien af at mennesker med erfaringskompetencer varetager funktioner, i forhold til organisationens værdier og for de borgere, der modtager peer-støtte, at udvikle systematisk viden om, hvilken forskel (effekt) en peer-støttet indsats kan have for livskvaliteten og inklusionen af mennesker med psykiske lidelser, at udvikle systematisk viden om, hvilke forudsætninger, vilkar, rammer og organisationskultur ansættelse af peer-workers kræver for at blive en succes i en dansk konteksts, at udvikle systematisk viden om, hvad der fremmer og hæmmer en recovery-orienteret implementering af peer-støtte i den professionelle indsats i region og kommune. Formalet med at udvikle og iværksætte to modeller for peer-støtte er herudover: At etablere et samarbejde med det nystiftede peer-netværk under puljen Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner Geografisk fordeling Beskriv kort hvilket geografisk omrade partnerskabets aktiviteter dækker. Se afsnit 9 i vejledningen. Region Hovedstaden: Region Hovedstadens Psykiatrii Kommuner: København og Rudersdal og Helsingør Projektets malgrupper Beskriv kort og præcist de malgrupper, der er omfattet af projektets aktiviteter. Se afsnit 9.1 i vejledningen. Malgruppen skal defineres nærmere i udviklingsfasen, men skitseres foreløb saledes. Projektets første primære malgruppe: Malgruppen for de to modeller i projekt Peer-støtte som brobygger i den sammenhængende recoveryindsats for mennesker med psykiske lidelser er mellem 18 og 40 ar. Malgruppen har psykiske lidelser og psykosociale problemer og modtager indsatser fra de beskæftigelses-rettede eller psykosociale tilbud og/eller er i ambulant behandling eller pa vej til at blive udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse i Region Hovedstaden. Malgruppen er kendetegnet ved at være motiveret for at skabe forandringer i eget liv, hvilket i denne sammenhæng betyder borgere, der er motiverede til at modtage peerstøtte, og hvor projektet vurderer, at der er en realistisk sandsynlighed for, at peer-støtten vil kunne fremme en recoveryproces hos borgeren. Model 1: Peer-bridging i Rudersdal, Helsingør og Københavns kommune Malgruppen kendetegnes ved at have ret til en særlig støttende kommunal indsats, idet malgruppen har komplekse problemstillinger henhørende til flere sektorer, hvor det er hensigtsmæssigt at afprøve peer-støtte med de særlige muligheder for et tværsektorielt samarbejde, som projektets partnerskab muliggør. Dette kan enten være i forbindelse med udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, hvor borgeren har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 maneder forud for udskrivelsen og Side 3 ud af 28 sider

88 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering for en periode pa minds 6 maneder i alt (jf. Lov om aktiv beskæftigelsespolitik kp b-f). Kommunen skal tilknytte en udskrivningskoordinator, sa snart udslusningsforløbet pabegyndes. Koordinatoren skal hjælpe malgruppen med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Malgruppen kan ogsa være kendetegnet ved skulle indga i et ressourceforløb som kommunen skal tilbyde, fordi borgeren er under 40 ar og har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. (Lov om aktiv beskæftigelsespolitik kp. 12 a, 68). Endelig kan malgruppen være kendetegnet ved, at kommunen skal give tilbud med det formal at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje samt at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. (lov om Social Service, ikke mindst kp. 15, 16, 19 og 20). Model 2: Peer-bridging i ambulant behandling i Region Hovedstadens Psykiatri Malgruppen kendetegnes ved at modtage ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller OPUS i Region Hovedstadens Psykiatri. Malgruppen skal have et behov for inklusion i sit nærmiljø samt særlig social støtte til at opbygge eller genopbygge evnen til at kunne klare hverdagen og udvikle sig. Distriktspsykiatriens malgruppe er mennesker med alvorlige psykiske sygdomme. Det kan være patienter med psykotiske perioder eller andre vanskeligheder. Projektets anden primære malgruppe Medarbejdere med erfaringskompetence er psykisk sarbare borgere i Region Hovedstaden, der har erfaring med at være enten indlagt eller ambulant patient i behandlingspsykiatrien og/eller have benyttet sig indsatser fra de kommunale beskæftigelses-rettede eller psykosociale tilbud. Medarbejderne med erfaringskompetencer har gennemlevet et eller flere recovery-forløb. Medarbejderne med erfaringskompetencer skal være i stand til at sætte borgeren i centrum og reflektere over egen indsats - og ønsker med peer-støtten at skabe nye jobmæssige karrieremuligheder for sig selv. Medarbejderne med erfaringskompetence har i det seneste ar ikke haft en krise, tilbagefald eller psykiatrisk indlæggelse eller indgaet i misbrugsbehandling eller retspsykiatriske tiltag. Medarbejderne har som minimum aflagt Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Medarbejderne er ikke familiemæssigt relateret til de personer, der modtager den erfaringsbaserede støtte. Malgruppen vil typisk, jf. Socialstyrelsens definition, være i en fase af nyorientering i deres recoveryproces, hvor det er afgørende at kunne deltage i aktiviteter, der er tilrettelagt med hensyntagen til den enkeltes sarbarheder. Dette bidrager til at den enkeltes recoveryproces fortsat udvikler sig, samtidig med at den enkelte udvikler sin styrke til at kunne honorere krav i forbindelse med beskæftigelsesorienterede rutiner i hverdagen. Projektets sekundære malgruppe Side 4 ud af 28 sider

89 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Udenlandske erfaringer med peer-støtte peger pa, at det er afgørende for peer-støttens effekt, at medarbejdere med erfaringskompetencer arbejder i organisationer, der er abne for og er begyndt at implementere recovery-orienterede praksisser. 1 Derfor er den sekundære malgruppe: Medarbejderne med professionskompetence i de arbejdsmarkedsmæssige og psykosociale indsatser i Københavns, Rudersdal og Helsingør kommune samt i Region Hovedstadens Psykiatri primært i distriktpsykiatrien ambulante behandling. I den sekundære malgruppe indgar ogsa Det regionale netværk af bruger- og parørendeforeninger Det landsdækkende netværk af peers, der organiseres af bruger- og parørendeforeninger og som ønskes realiseret i puljen Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner. Malgruppermes involvering som medskabende del af projektet. Malgrupperne involveres med udgangspunkt i materialet Udskrivningsguiden og de tilhørende workshops, som projektets parter har gennemført eller gennemfører for indlagte, ambulante og udskrevne borgere samt medarbejdere i 2014 og primo Pa baggrund af heraf inddrages malgrupperne i 1. halvar af 2015 i udvikling af en ny recoveryguide, der skal: Styrke malgruppens muligheder for at formulere egne behov og malsætninger og tage ejerskab sit eget forløb. Styrke malgruppens kompetencer til - og forudsætninger for - dialog, deltagelse og fælles beslutningstagen i eget forløb, ved at tilvejebringe forhandsviden om muligheder og rettigheder. Give malgruppen en øget oplevelse af hab, trivsel og magt over egen situation bade under og efter behandlingsforløbets afslutning 2 Understøtte malgruppens aktive rolle i forhold til koordination til primærsektor, ved at systematisk at informere borgeren om muligheder, rettigheder, krav i forhold til overgange i de regionale og kommunale behandlings- og rehabiliteringsindsatser Efterfølgende inddrages malgrupperne med udgangspunkt i den nye recoveryguide, i udviklingen af peer-støttens indhold og fokus. Denne proces skal bl.a. afklare hvorledes medarbejdere med erfaringskompetencer kan arbejde operationelt med følelsesmæssig og instrumentel støtte. Recoveryguiden er finansieret af Region Hovedstadens Psykiatri og færdigudvikles parallelt med projektets udviklingsfase. Antal forskellige brugere Hvor mange forskellige brugere er omfattet af projektet? Antallet angives for hvert projektar og fordeles pa køn. En bruger defineres her som en person, som projektet har til formal at hjælpe, og som deltager i projektet. For projektets første primære malgruppe: Antal forskellige personer pr. ar: 252. I hele projektperioden: Jf. Evaluaton of the Delivering for Mental Health Peer Support Worker Pilot Scheme (2009) s. 9 2 Der er forskningsmæssigt belæg for at peer-støte i særlig grad bidrager tl recoveryprocessen med håb, adgang tl rollemodeller, erfaringsbaseret empat og adgang tl erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier (jf. psykiatriudvalgets rapport s. 212) Side 5 ud af 28 sider

90 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Antallet af forskelige personer, som projektet kommer i kontakt med, afhænger af hvor langt forløbet for den enkelte person er, bade i forbindelse med deltagelse i workshop og i individuelle peer-mentor-støtte forløb. Herudover afhænger det at, hvor mange peers, der i projektforløbet ansættes i partnerskabets kommuner og region. Beregningsforudsætningerne for at estimere antal brugere i den første primære malgruppe er: at personerne fra malgruppe 1, der er i et individuelt peer-mentor-støtte forløb, i gennemsnit deltager i 1/2 ar og med gennemsnitlig 55 timers peer-støtte timer i alt. at personerne fra malgruppe 1, der er i workshopforløb, i gennemsnit deltager i dette i 1/2 ar med en 3-timers workshop hver uge med 8 deltagere pr. gruppe. At peer-workerne generelt set i snit bruger lige megen tid pa individuelt peer-mentorstøtte og som tovholdere til workshops. Medarbejderen bruger mere tid pr. borger ved de individuelle forløb end ved gruppeforløb med workshops. Sa en ændring af denne fordeling vil ændre pa antallet af personer fra malgruppe 1, som projektet far kontakt med. At der indgar 9 peer-støtte medarbejdere med en 20-timers arbejdsuge, hvor 2/3 af arbejdstiden anvendes til peer-støttearbejdet, samt at medarbejderen anvender 3 timers forberedelse til hver 3-timers workshop. At hver peer-støtte medarbejdere arligt anvender 100 timer til den undervisning og erfaringsudvekling, som indgar i projektet, samt 20 timers supervision. Denne beregningmodel fører frem til: For projektets første primære malgruppe i individuelt peer-mentor-støtte: Antal brugere der modtager peer-mentor-støtte 2015: & 2017: 54 pr. ar 2018: 27 ialt 149 borgere For projektets første primære malgruppe i workshopsforløb antal brugere der modtager peer-gruppe/workshopforløb Antal brugere i 2015: 50 Antal brugere i 2016 & 2017 : 198 pr. ar Antal brugere i 2018 : 96 Ialt 542 borgere Hvordan opgøres antallet af brugere? Beskriv pa hvilken made antal brugere vil blive opgjort. Beskriv systematikken i registrering af brugere. Borgene visiteres til savel peer-støtte-workshops som peer-mentor-støtte-forløb og afsluttes tilsvarende herfra. Peer-støtte-medarbejderen registrerer løbende deltagelse af de enkelte borgere savel i workshops som ved mentorstøtte. Projektets mal pa brugerniveau. Konkretiser projektets formal og forventede resultater pa brugerniveau. Se afsnit 9.1 i puljevejledning for yderligere information. Side 6 ud af 28 sider

91 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering De borgeroplevede mal og dermed effekten for den første primære malgruppe (personer, der modtager peer-støtte) forventes at være: At modvirke genindlæggelser og tilbagetrækning fra uddannelse og beskæftigelse, og fremme den enkeltes recovery og inklusion, ved at nyligt udskrevne personer og personer i ambulant, psykiatrisk behandling og/eller kommunale psykosociale, uddannelses- eller arbejdsrettede tilbud oplever øget motivation, styrke og handlekraft til at: mestre hverdagen efter den akutte krise og ønske forandring i eget liv gennem oplevelse af at have mestret forandringsprocesser, arbejde aktivt for at komme sig, definere personlige malsætninger, opleve hab, samt kortlægge egne ressourcer, samarbejde med den ambulante psykiatrisk behandling, jobcenter og socialcenter om en meningsfuld psykosocial rehabiliteringsplan øget civilsamfundsdeltagelse positive udslag pa 5 veje til et godt liv øge netværk lære noget nyt leve mere aktivt være mere til stede i nuet give af sig selv Dette skal samlet set bidrage til at den første primære malgruppe opnar en bedring i sin livssituation, som kan registreres pa behandlingsforløb, socioøkonomiske situation og forbrug af offentlige ydelser, idet malgruppen som helhed er mere ensomme, har en lavere indkomst, er darligere uddannet og har sjældnere et arbejde end resten af befolkningen. Samtidig oplever mange konsekvenserne af deres psykiske lidelse, i form af diskrimination, nedvurdering og social udstødelse. Samlet viser dette sig blandt andet ved, at sindslidende har en markant overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. De borgeroplevede mal og dermed effekten for den anden primære malgruppe (personer, der yder erfaringsbaseret støtte) forventes at være: At den enkelte erfaringskompetente medarbejder udvikler beskæftigelsesrettede rutiner og kompetencer i hverdagen, herunder: En tilknytning til arbejdsmarkedet som frivillig eller lønnet Relevant erhvervserfaring pa CV et Udvikling af en positiv identitet, hvor ens egen erfaring med psykisk sygdom ses som en ressource Personlig læring og videreudvikling i egen recovery-proces Tilegnelsen af operationelle færdigheder indenfor følgende kategorier: o o o o o Socialt/ relationelt Instrumentel brug af recoveryorienterede redskaber Kommunikation og formidling Organisatorisk forstaelse, herunder af relevant lovgivning og borgerrettigheder Civilsamfundsmæssigt/dannelsessocialisering Dette skal samlet set bidrage til en oplevet bedring i livssituation, der kan registreres pa behandlingsforløb, socioøkonomiske situation og forbrug af offentlige ydelser. Side 7 ud af 28 sider

92 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering De faglige og organisatoriske mal og dermed effekten i Rudersdal, Helsinør og Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Projektets faglige mal: At medarbejderne i den pagældende organisation opnar kompetencer og indsigt i: En fælles forstaelse for hvilke værdier og etik, der ligger til grund for savel anvendelse af peer- workers bade i arbejdet med den recovery-orienterede psykosociale rehabilitering og i det recovery-orienterede frivillige arbejdet at kunne tilbyde en mere sammenhængende indsats til borgerne hvordan de kommunale og regionale organisationer kan afklare erfaringsekperternes tilknytningsform til organisationerne og medarbejdergrupperne Projektets organisatoriske mal: At de organisationer, der aftager medarbejdere med erfaringskompetencer: Støttes i at udvikle en recovery-orienteret kultur, som f.eks. viser sig ved: o o o o Mere systematisk inddragelse af brugerne/erfaringseksperter i rehabiliteringsindsatsen Mere systematisk inddragelse af brugernes/ erfaringseksperternes feedback Udviklingen og organiseringen af ydelserne Større oplevelse af sammenhæng og tværgaende samarbejde mellem eksisterende indsatser og civilsamfund for medarbejdere og brugere Udvikler sig i en mere rummelig og inkluderende retning, saledes at der skabes flere uddannelses- og jobmuligheder for mennesker med erfaringskompetencer. En øget forstaelse af værdien af og muligheder for - sammenhængende indsatser, hvor peer-støtte ses som en relevant funktion. At kommunale og regionale organisationer kan præcisere funktioner, opgaver og for erfaringseksperterne samt har et velunderbygget kendskab til værdien af peer-støtte og peer-drevne aktiviteter. Dette skal samlet set bidrage til at peer-støtte er i højere grad en udbredt og veldokumenteret del af indsatsen i regioner og kommuner og integreret i de øvrige indsatser Projektets forandringsteori Skematiser projektets forandringsteorier indledningsvis og vedlæg som bilag. Se afsnit 9.1 i vejledningen samt bilag 2 og 3. Vedlagt som bilag Projektets videns- og værdigrundlag Beskriv projektets videns- og værdigrundlag for hver af de to peer-støttemodeller. Se afsnit 9.1 i vejledningen. Vidensgrundlag valg af modeller Projektets ide bygger pa: konkret viden om indlagte patienters behov i forhold til udskrivelsen Side 8 ud af 28 sider

93 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering konkret viden og erfaring med recovery-understøttende indsatser i samarbejde mellem regionale, kommunale og brugerstyrede aktiviteter internationale modeller - f.eks NYARPS Dette uddybes i det følgende. Projektets valg af modeller tager udgangspunkt i kvalitative savel som kvantitative udenlandske studier, der viser, at mennesker med brugerbaggrund kan løfte opgaven som støtteperson med en anden effekt end fagprofessionelle kollegaers. Dette viser sig ved en bedre evne til at na mennesker, der ellers er vanskelige at fa kontakt til, reduktion i indlæggelsesgrad og -varighed, reduktion af misbrug, styrkelse af sociale netværk og oplevet tilhørsforhold til lokalsamfundet, øget oplevelse af hab, trivsel og magt over egen situation 3. Samtidig gælder en række særlige strukturelle risici for mennesker med psykiske lidelser, der er veldokumenterede. Bl.a. konstaterede evalueringen af kommunalreformen, at snitfladeproblematikker medfører uhensigtsmæssige forløb, hyppige behandlingsbrud, unødige genindlæggelser og ressourcespild. Dette har været medvirkende til, at Psykiatriudvalget i sin rapport En moderne, aben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser har peget pa øget sammenhæng som et af rapportens seks fokusomrader. For den enkelte borger med en psykisk lidelse viser disse risici sig ved, at de første tolv maneder efter udskrivning fra et psykiatrisk sengeafsnit, er en særlig sarbar periode med en stærkt forøget selvmordsrisiko. Dertil kommer en øget risiko for genindlæggelse, isolation og kriminel aktivitet. Undersøgelser har yderligere vist at, selvmordsrisikoen ved udskrivning er op til 300 gange højere, end hos den almindelige befolkning. Mennesker med psykiatriske problemstillinger lever omkring 20 ar kortere end resten af befolkningen (Wahlbeck, Westman, Nordentoft, Gissler, & Laursen, 2011). Hertil kommer en betragtelig overdødelighed blandt unge mennesker pa socialpsykiatriske botilbud. Hver gang der dør en dansker mellem 18 og 30 ar, dør der mere end 10 unge mænd og over 14 unge kvinder pa socialpsykiatriske botilbud. For personer mellem 30 og 64 dør mere end 5 borgere pa bostederne, hver gang der dør en i resten af befolkningen (Nordentoft, Pedersen, Pedersen, Blinkenberg, & Mortensen, 2012). En undersøgelse peger pa, at hovedparten af overdødeligheden for personer med skizofreni eller bipolar affektiv lidelse skyldes fysisk sygdom og medicinske tilstande (Laursen, 2011). En anden undersøgelse viser, at der i Danmark er mere end 5 gange forhøjet dødelighed som følge af infektioner for personer med skizofreni, i forhold til den øvrige befolkning. I andre nordiske lande er den kun forhøjet med 2-3 gange (Nordentoft, et al., 2013). For at imødega disse risici er der i forbindelse med kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen indført en række særlige støtteordninger, hvor partnerskabet vurderer, at det i særlig grad er relevant at inddrage mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser. Det er her især afgørende at kunne etablere en særlig relation ( na mennesker ) samt at peerstøtten kan afprøves pa basis af et tværsektorielt partnerskab. Vidensgrundlag - Organisering af peer-støtten pa tværs Centralt for projektets kapacitet til at organisere peer-støtten pa tværs, er samarbejdet mellem projektets brugerdrevne paraply-organisation Psykiatriforeningernes Fællesrad i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens Psykiatri, om udvikling og implementering af psykiatrisk og psykosocial rehabilitering i en rocovery orienteret tilgang. 3 Davidson et.al Peer Support among persons with severe mental illnesses: a review of evidence and experience. World psychiatry 2012 Side 9 ud af 28 sider

94 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Dette samarbejde blev pabegyndt i 2008, og udspiller sig bl.a. inden for følgende omrader, som vurderes at være en væsentlig del af projektets videns- og værdigrundlag: Etableringen af Projektenhed for psykiatrisk rehabilitering pa Psykiatrisk Center Ballerup I 2006, efterfulgt af etablering af Kompetencecenter for rehabilitering og recovery I Kompetencecentret indgar som en af nøglepersonerne i nærværende projektansøgning. Publicering af Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering en recovery orienteret tilgang Munksgaard 2010, hvor Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere havde redaktionsansvaret, mens enkeltpersoner fra de brugerdrevne organisationer bidrog med to kapitler. Projekt Din Gode Udskrivning (projektperiode ), hvis projektejere er Psykiatriforeningernes Fællesrad i Region Hovedstaden, foreningen Outsideren og Askovgarden, og som gennemføres via en partnerskabsaftale med Regions Hovedstadens Psykiatri og med økonomisk støtte fra Trygfonden og Region Hovedstadens Psykiatri. Projektlederen herfra indgar som en af nøglepersonerne I nærværende projektansøgning. Region Hovedstadens Psykiatri har i 2014 vedtaget en strategi for brugerinddragelse og samarbejde Pa vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse og samarbejde, der bl.a. lægger vægt pa organisatorisk og innovativ udviklingsinddragelse og en række indsatser med fokus pa recovery, udvikling af brugeres og medarbejderes kompetencer og struktureret dialog og samarbejde. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesrad. Nærværende projektansøgning vil understøtte og være en del af implementering af denne strategi. Region Hovedstadens Psykiatri vil i 2014 jf. ovennævnte strategi undersøge mulighederne for at etablere en recovery-skole, hvor ideen er at forbedre patient- og parørendeuddannelserne ved at uddannelserne bliver recovery-orientererede og skabes i partnerskab med brugerne. Recovery-skolen vil bl.a. have erfaringskompetente undervisere og vil saledes ogsa rumme peer-støttet kompetence-udvikling for borgere herunder patienter og parørende samt medarbejdere. Nøglepersoner bag nærværende projektansøgning fra savel Region Hovedstadens Psykiatri som Psykiatriforeningernes Fællesrad i Region Hovedstaden har bidraget til udvikling af projektbekrivelse for recoveryskolen. Parterne i projektets partnerskab har gennemført en række peer-støtte-aktiviteter i Region Hovedstaden eller indgar i et samarbejde med de, der star for de nævnte peer-støtteaktiviteter. Det drejer sig om følgende, jf. Socialstyrelsens kortlægning af: PEER-STØTTE I DANMARK PEER-STØTTE I REGION HOVEDSTADEN, Juni 2014: Din Gode Udskrivning Inddragelse Og Recovery I Psykiatrien Side 7 Idrætshuset og Ifk98 Side19 Momentum App Support Team Side 23 Recovery Mentorer I Region Hovedstadens Psykiatri Side 26 Projekt Vendepunkter Side 31 Partnerskab Mellem Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, København Nv Og Vendepunkter. Side 37 Rejse Ind I Inklusionssamfundet Side 38 Side 10 ud af 28 sider

95 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Min-Vej, Københavns Kommune Side 39 MB-Uddannelsen Side 39 Foreningen Outsideren Side 39 Skolen For Recovery Side 40 (Kilde: Socialstyrelsen) Projektets værdigrundlag Den recovery-orienterede rehabilitering kobler de to begreber recovery og rehabilitering sammen. Det medfører, at rehabiliteringen til enhver tid: Bygger pa velovervejet, kritisk, systematisk og eksplicit brug af aktuelt bedste viden om hvilke indsatser, metoder og værktøjer, der har den største effekt for borgeren. Kobler sig til det recovery-orienterede værdigrundlag. Det handler saledes ikke kun om hvilke metoder eller værktøjer, der bruges i samarbejdet med borgeren men ogsa om, hvordan disse vælges og bruges. I den recovery-orienterede rehabilitering arbejder vi med nogle værdier for medarbejderne, nar de møder, samarbejder og bringer metoderne i spil sammen med borgeren. Værdierne er: - Selvbestemmelse - Personorientering - Personinvolvering - Hab Selvbestemmelse: Fra et borgerperspektiv handler selvbestemmelse om retten til at bestemme over eget liv. Alle har ret til at have hab og drømme for fremtiden og dermed retten til at arbejde for at vælge en position i samfundet jf. Handicapkonventionen artikel 19. Fra et professionelt perspektiv handler selvbestemmelse om, at borgerens perspektiv altid er tilstrækkeligt udredt, er synligt og i udgangspunktet styrende for rehabiliteringen. Den professionelle skal stille sin professionelle viden og faglighed til radighed og kunne sætte den i spil, sa den professionelle og borgeren i fællesskab kan tilrettelægge indsatsen indenfor den aktuelle lovgivning og de givne organisatoriske og politiske rammer. Personorientering: Fra et borgerperspektiv handler personorientering om, at ethvert menneske er en unik person med en særlig livshistorie, konkrete problemer/udfordringer samt drømme og hab for fremtiden. Personorientering handler om at opleve sig mødt for alt det, man er - som et helt menneske og ikke blot en diagnose eller et socialt problem. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder personorientering, at der er fokus pa borgerens hele situation og funktionsniveau - herunder ogsa de ressourcer borgeren har. Professionelle skal have respekt for forskellighed og kunne understøtte de individuelle processer. Borgeren er ekspert pa eget liv, den professionelle er ekspert pa faglige tilgange og metoder. Personinvolvering: Fra et borgerperspektiv handler personinvolvering om, at borgeren i udgangspunktet altid er involveret i planlægning og tilrettelæggelse af eget rehabiliteringsforløb. Borgeren oplever at være en central og aktiv medspiller, som altid involveres, nar indsatsen drøftes, og der tages nye beslutninger. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder personinvolvering, at alle dele af indsatsen fra udredning, plan til støtte og evaluering sa vidt muligt gennemføres i en inddragende proces, som baseres pa et ligeværdigt samarbejde med borgeren. Håb: Fra et borgerperspektiv handler værdien hab om, at ethvert menneske har potentiale for forandring og udvikling. Det er en dybt forankret anerkendelse af, at intet er statisk, og at det, vi Side 11 ud af 28 sider

96 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering ser lige nu, er et øjebliksbillede, dvs. at alle uanset den aktuelle situation, alder med videre kan udvikle sig. Ingen skal mødes med hæmmende, begrænsende og lave forventninger. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder hab, at borgeren altid mødes med en oprigtig interesse for, hvordan den aktuelle situation er opstaet, og samtidig med en tro pa, at situationen kan forandres til det bedre. Selvom borgeren har mistet habet for en lysere fremtid, vil den professionelle altid bære habet, indtil borgeren selv kan bære det igen. En recovery-orienteret rehabilitering handler om andet/mere end behandling og støtte, idet der er mange andre faktorer, der har afgørende betydning for mulighederne for at komme sig og komme videre i livet: At forstå recovery i konteksten af personens eget hverdagsliv fjerner os fra den simple antagelse, at psykisk sygdom er en hjernesygdom. Det betyder ikke, at man holder op med at tillægge brugerens lidelse eller vanskeligheder betydning. Det betyder heller ikke, at man behandler dem på en mindre empatisk måde. Men det understreger, at der er behov for at anskue praktisk, materiel/instrumentel og social støtte samt miljømæssig tilpasning som værdifulde terapeutiske interventioner på linje med mere traditionelle interventioner som medicinering og psykoterapi. (Borg & Davidson, 2007) Som følge af ovennævnte værdier i den recovery-orienterede rehabilitering arbejder vi desuden med en række værdier for de implementeringsunderstøttende aktiviteter i organisationerne: At komme sig er muligt og forventet. Forestillingen om, at alvorlige psykiske lidelser er kroniske lidelser, ma med udgangspunkt i den viden, vi har i dag, vige, og habet skal have en fremtrædende rolle. Psykisk lidelse er en del af personen, ikke det hele. Det er vigtigt, at personen ikke ses som en psykiatrisk patient eller f.eks. en skizofren, men som et menneske. Mennesker med psykiske lidelser har de samme behov som andre. Mennesker med psykiske lidelser er grundlæggende normale, dvs. ligesom alle andre, hvad angar hab og behov. Derfor er almindelige menneskers behov for arbejde, kærlighed og leg vigtige, men de er mal, som behandling ikke nødvendigvis bidrager til at fremme, og der er derfor behov for andre indsatser og hjælp end behandling. Selvom man har en psykisk lidelse, er man i stand til at træffe gode beslutninger i eget liv. Nar mennesker med psykiske lidelser far mulighed, støtte og opmuntring, vil de kunne træffe gode beslutninger om deres liv, sa vi skal væk fra tanken om, at medarbejderne er nødt til at overtage ansvaret. Der er ikke én hjælp, der passer til alle. Mennesker med psykiske lidelser er lige sa forskellige som alle andre. De har forskellige konkrete problemer i hverdagslivet og har brug for mange forskellige former for hjælp afstemt efter deres aktuelle behov. Værdsatte sociale roller er vigtigt for at komme sig. Værdsatte sociale roller fører til bedring af symptomer og reducerer indlæggelser, og vi skal derfor væk fra ideen om, at behandling er en nødvendighed, førend en person er klar til at tage ansvar og livsroller. Mål skal udspringe fra brugeren. Side 12 ud af 28 sider

97 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Disse mal skal understøttes af medarbejderne, og vi skal derfor bort fra behandlingsmal sat af medarbejderne, der efterfølgende skal efterleves af brugeren. Der skal være fokus på den enkeltes ressourcer. Vurderinger skal fokusere mere pa menneskers stærke sider, præferencer og kompetencer frem for, hvad de ikke kan. Mennesker med psykiske lidelser har ret til deres egen opfattelse af situationen. Langt fra alle mennesker forstar deres alvorlige psykiske lidelser i et biomedicinsk perspektiv, mange inddrager psykologiske, sociale eller spirituelle forstaelser og knytter deres vanskeligheder sammen med belastende levevilkar og livsbegivenheder, og de skal derfor ikke presses til en biomedicinsk forstaelse. (Projekt Recovery Orientering 2006; Jensen, 2006; Slade 2009) Side 13 ud af 28 sider

98 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Beskrivelse af projektets aktiviteter Beskriv de peer-støttemodeller, der ønskes afprøvet, de implementeringsunderstøttende aktiviteter, de forankringsunderstøttende aktiviteter samt evt. øvrige udviklingsaktiviteter. Se bilag 1 og afsnit 9 i vejledningen. Nedenstaende er en skitsering af projektets to modeller og dets leverancer. Det endelige indhold af projektets undervisnings-, implementerings og forankringsaktiviteter udarbejdes i det samlede partnerskab i samarbejde med borgere og andre interessenter i udviklingsfasen frem til 1/ Idet medlemmerne af partnerskabet har givet tilsagn om ansættelser af medarbejdere med erfaringskompetencer samt afprøvning af de aftalte modeller i konkrete arbejdsforhold senest pr. 1/ (se samarbejdsaftale), og der derfor ikke som udgangspunkt er behov for generelle jobskabende aktiviteter, fokuserer projektets to modeller pa udvikling og etablering af undervisnings- og optræningsprogrammer samt hensigtsmæssig støtte af medarbejderne med erfaringskompetence i deres ansættelser. Derudover rummer modellerne implementerings- og forankringsaktiviteter i de respektive organisationer. I dette afsnit beskrives modellerne og Peer-støtte: Funktioner, opgaver og kompetencer samt Organisatorisk kapacitet og kompetenceudvikling (jævnfør Vejledningens sekskantede stjerne i Bilag 1) Peer-støtte modellerne i projektet: Projektet skal udvikle og iværksætte to modeller for peer-støtte med henblik pa konkret brug af 1) peer-støttemedarbejdere for peronser i ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller pa vej til at blive udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse i Region Hovedstadens Psykiatri. 2) peer-støttemedarbejdere for personer i et beskæftigelsesrettet eller psykosocialt tilbud i kommunerne København, Rudersdal og Helsingør. I de to valgte modeller indgar to typer af peer-støtte-aktivitetern nemlig: a) Peer-to-peer individuel mentorstøtte b) Peer-to-peer gruppeforløb Begge modeller skal skabe sammenhæng i indsatsen for borgere med psykosociale problemer og tager udgangspunkt i et fælles grundlag for peer-støtte, inspireret af bl.a den amerikanske NYAPRS peer-bridging 4 model. Modellerne anvender peer-støtten til at opbygge en særlig relation til borgere, hvor kendte individuelle og strukturelle risikofaktorer i forbindelse at have en psykisk lidelse skaber et behov for handholdt støtte, herunder ved udskrivelse, deltagelse i nye aktiviteter i hverdagen, komplekse problemstillinger, undgaelse af tilbagefald m.m. I kernen af modellerne ligger, at peer-støttemedarbejderen, gennem projektets partnerskab, kan opna en vis grad af bemyndigelse til at støtte borgeren pa tværs af sektorer, ved fx udskrivelse eller komplekse problemstillinger. Behovet for peer-støtte vil variere fra borger til borger, men vil typisk vare 1/2 ar - maksimalt 1 ar. Modellerne indeholder følgende basiselementer, bl.a inspireret af NYAPRS; At skabe en stærk og støttende relation til borgeren At assistere borgeren i varetagelsen af sine interesserer 4 htp:// Side 14 ud af 28 sider

99 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Empowerment af borgeren, at etablere borgeren som aktør i sin egen recoveryproces Give borgeren en øget oplevelse af hab, trivsel og magt over egen situation. Støtte ikke kun fra peer-støttemedarbejderen, men ogsa fra borgerens eget netværk Styrkelse af af borgerensmestringsevne i forhold til egen psykiske velbefindende Deltagelse i recoveryorienterede kompetenceudviklende gruppeforløb Styrke borgerens kompetencer til - og forudsætninger for - dialog, deltagelse og fælles beslutningstagen i eget forløb, ved at tilvejebringe forhandsviden om muligheder og rettigheder I udviklingen af modellernes konkrete faglige indhold, vil projektet tage udgangspunkt i nogle af følgende redskaber/modeller, der skal sætte den første primære malgruppe i stand til bl.a. at arbejde med egen kriseplan og velværeplan. Wellness Recovery Action Plan (WRAP 5 ). Udskrivningsguiden 6 og Recovery guiden 7 Vendepunktsuddannelserne, herunder instruktøruddannelsen 8 MB-uddannelsen 9 IPS 10 Feedback Informed Treatment Readyness Assesment Scale / Recovery Assesment Scale 5 veje til et godt liv Personcentreret planlægning (PATH) 11 Personligt ombud 12 Projekt Recovery-mentor i Region Hovedstadens Psykiatri 13 Peer-støttemedarbejderen kan ogsa støtte borgeren i kontakt til egen læge og privatpraktiserende psykiater, at finde egen bolig og skal sikre, at borgeren arbejder med egne mal med udgangspunkt i metoden personcentreret planlægning (PATH 14 ), der skal sætte borgeren i stand til at: Formulere egne behov og malsætninger og tage ejerskab sit eget forløb Styrke borgerens kompetencer til - og forudsætninger for - dialog, deltagelse og fælles beslutningstagen i eget forløb, ved at tilvejebringe forhandsviden om muligheder og rettigheder Se htp:// 9 htp:// 10 htp:// 11 Jf. PATH modellen se htp:// 12 htp:// 13 htp:// 14 Jf. PATH modellen se htp:// Side 15 ud af 28 sider

100 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Give borgeren en øget oplevelse af hab, trivsel og magt over egen situation bade under og efter behandlingsforløbets afslutning 15. Projektets parter har i en arrække videreudviklet de udenlandske recoveryorienterede redskaber og forløb, inklusiv materialer, undervisningsbeskrivelser m.m, herunder WRAP. Disse redskaber vil indga i udviklingen af begge modellers faglige indhold. De valgte to modeller skal være brobyggende og sammenhængsskabende i indsatsen for malgruppen af borgere, der er tilknyttet et beskæftigelsesrettet eller psykosocialt tilbud i kommunerne og/eller er i ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller pa vej til at blive udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse fra Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden. De to modeller har mange fællestræk, da ønsket med projektet er at skabe sammenhæng, og ikke bidrage til yderligere sektoropdeling og snitfladeproblematikker. Derfor beskrives først den grundlæggende model, der bygger pa den amerikanske NYAPRS peer-bridging 16 model. Dernæst beskrives det særlige for de to modeller, der i særlig grad handler om: Malgruppens problemstillinger, herunder sværhedsgraden af den psykiske lidelse Behovet for implementerings- og forankringsunderstøttende aktiviteter, afhængigt af det funktionsomrade og den kultur hvor peer-støtten skal fungere De funktioner peer-støttemedarbejderen skal varetage hos aftager i hver model Fælles for de to modeller er: Rekruttering fra den første primære malgruppe, som skal modtage peer-støtte, sker i begge modeller som en konkret forespørgsel til den enkelte borger, i forbindelse med borgerens tilknytning til den konkrete ydelse. Rekruttering til den anden primære malgruppe sker gennem projektets netværk, der samlet dækker et bredt geografisk omrade, og har kontakt til borgere gennem regionale, kommunale og civile kanaler. Desuden kan malgruppen rekrutteres via offentlige medier. Partnerne har tidligere rekrutteret til peer-stillinger med gode resultater, og vurderer at der er tilstrækkeligt med borgere fra denne malgruppe, der er interesserede i at indga i projektet. Endelig afklaring af rekruttering sker i udviklingsfasen. Udannelse af peer-støttemedarbejdere. Skal besta af en række fælles basismoduler, samt en række moduler rettet mod de to modeller. Uddannelsen skal ske ved et kort intensivt optræningsforløb, hvorefter peer-støttemedarbejderen starter op i sin funktion. Derefter gennemføres løbende støtte med inspiration fra IPS modellen. Det konkrete indhold af uddannelsesmodulerne samskabes af partnerskabet. Leverancer - Alle leverancer er fælles for de to modeller. Leverance A: Uddannelsesaktiviteter for peer-støtter Partnerskabet definerer i udviklingsfasen peer-støttens funktioner, opgaver og kompetencer med udgangspunkt i ovennævnte modeller, herunder: Uddannelsesaktiviteter for peer-støttemedarbejderne o Partnerskabet kortlægger og inddrager relevant know-how om eksisterende uddannelser af peers i udformningen af uddannelsesaktiviteterne, herunder om 15 Der er forskningsmæssigt belæg for at peer-støte i særlig grad bidrager tl recoveryprocessen med håb, adgang tl rollemodeller, erfaringsbaseret empat og adgang tl erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier (jf. psykiatriudvalgets rapport s. 212) 16 htp:// Side 16 ud af 28 sider

101 o o o 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering der er tilgængelige instruktører eller om der skal optrænes instruktører for de kommende peer-støttemedarbejdere. Partnerskabet forbereder og iværksætter udviklingen af undervisningsredskaber, optræningsforløb samt planlægger den løbende opfølgning og støtte til den enkelte medarbejder med erfaringskompetencer. Partnerskabet har pa nuværende tidspunkt defineret at instruktørerne er erfarne mentorer eller andre der har kendskab til at arbejde som peer i psykiatrien, samt sundhedsprofessionelle undervisere. Partnerskabet har pa nuværende tidspunkt defineret hvilke grundlæggende kompetencer, der er nødvendige for at indga i partnerskabernes modeller for peerstøtte. Det endelige indhold af uddannelserne, skal udformes i samarbejde med den første primære malgruppe samt medarbejdere, der hvor peer-støtten skal fungere i hverdagen. Dette skal sikre at professionelle, borgere og parørende inddrages i arbejdet med at udvikle peer-støttens indhold i begge modeller. Grundmodulet bestar af i alt 60 timers undervisning, oplæring og -træning. Der følges løbende op gennem erfa-grupper, opfølgning, yderligere uddannelsesmoduler, supervision, netværksmøder og m.m. Nar partnerskabet i udviklingsfasen har defineret peer-støttens funktioner og opgaver, og dermed det konkrete behov for kompetencer i de to modeller, fastlægges den endelig undervisningsplan. Det samlede kompetenceudviklingsforløb, der eksemplenvis kan se saledes ud, skal give peerstøttemedarbejdere operationelle færdigheder indenfor følgende kategorier : Temaer Erfaringskompetencer Formal: At ruste peer-støttemedarbejderen til at fungere som rollemodel Sociale/relationskompetencer Formal: At give peer-støttemedarbejderen de grundlæggende redskaber til at skabe en stærk og støttende relation til borgeren Indholdselementer Introduktion til det at arbejde med erfaringskompetencer, at arbejde med individer, grupper, i organisationer og i civilsamfundet. Recovery og empowerment Beskrive og fortælle sin historie og hvilken gavnlig støtte og hjælp man har modtaget Erfaringer med afvikling af selvstigmatisering Erfaringer med perspektivskifte til ekspert i eget liv Erfaringer med forandringsfaser og ressourcefokus Aktiv lytning Assertiv kommunikation Filosofiske og anerkendende spørgsmalsteknikker, der stimulerer tryghed, hab, drømme, personlige valg og ansvar Hvor gar mine grænser i relationsarbejdetherunder kropslig GPS /registrering og afgrænsning Faglige kompetencer Psykosocial rehabilitering - hvordan kan vi Side 17 ud af 28 sider

102 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Formal: At sætte peer-støttemedarbejderen i stand til at yde instrumentel recoveryorienteret støtte facilitere en positiv udvikling for andre Teorier om psykisk krise og personlig medicin Recovery - den enkeltes egen vej - herunder brug af: o PATH o Udskrivningsguiden o Recoveryguiden "5 veje til et godt liv" - 5 væsentlige omrader, som har betydning for recovery og mental sundhed - herunder personlig livsplanlægning Forandringsfaser og forsvarsmekanismer / barriere for egen udvikling Sikkerhed,konflikthandtering og deeskalering Formidlingsmæssige kompetencer Formal: At give peer-støttemedarbejderen de grundlæggende kommunikative redskaber til at være en autentisk formidler og støtte de, der modtager peer-støtte i at kunne udtrykke malsæltninger og behov Organisatoriske kompetencer Formal: At sætte peer-støttemedarbejderen i stand til at agere i den organisation, vedkommende ansættes i, samt at guide de, der modtager støtten igennem de forskellige offentlige instanser, herunder i forhold til relevant lovgivning og borgerrettigheder Sprogets betydning og skaberkraft Kontekstforstaelse og kontekstafdækning i samtaler At tale offentligt - at overkomme sceneskræk - og arbejde med eget sprog og egne narrativer Gennemgang af sprogformer: Det private sprog, sprogbrug i kontakt med offentlige instanser Om det særlige ved at være ansat i en offentlig organisation, værdigrundlag, tavshedspligt, osv. Viden om sammenhængen mellem Socialforvaltningens, jobcenterets og behandlingspsykiatriens ydelser, lovgivninger og systemer Kendskab til støttemuligheder Hvor kommer vores forstaelse af os selv fra - tidsand og kulturforstaelse Organisationskultur og strukturer som skaber hab, inklusion samt udgange Civilsamfundsmæssige kompetencer Formal: At sætte peer-støttemedarbejderen i stand til at være brobyggende til lokalsamfundet, uddannelsesinstitutioner m.m. i sin støtte til borgeren. Medborgerskabsdannelse og forstaelse Lokalsamfund og nærmiljø - hvad findes? Rettighedsperspektiver og FN s handicapkonvention Side 1 ud af 28 sider

103 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Leverance B: Implementeringsunderstøttende aktiviteter o o o o o I begge modeller skal projektet kortlægge, hvilke aktiviteter, der er nødvendige for at informere om muligheden for peer-støtte og sikre medarbejdernes kendskab til muligheden for at tilbyde peer-støtte til deres borgergruppe. Dette vil typisk kræve at der indgas samarbejdsaftaler, der tillader projektet at distribuere materialer, afholde lokale arrangementer m.m. Disse aftaler indgas mellem partnerskabets parter. Som en del af implementeringsstøtten skal konkrete medarbejdere fra de teams, hvor peer-støtten skal fungere i hverdagen, løbende inddrages i projektets udviklingsfase. Dette skal introducere de kommende nye peer-kollegaer, give medarbejderne ejerskab for projektet samt, hvad der er særligt vigtigt, sikre at der i de enkelte teams er et basalt kendskab til recoveryorientering Før peer-støttemedarbejdere begynder i deres funktion, skal projektet besøge arbejdspladsen med henblik pa en grundig forberedelse af organisationen/teamet. Projektets udviklingsfase skal have et særligt fokus pa, at udpege aktiviteter, der sikrer at peers-støttemedarbejdere ses som værdifulde af deres kollegaer og tydelig ledelsesopbakning til funktionen. Borgere fra den første primære malgruppe, skal kunne finde information om muligheden for peer-støtte pa projektets hjemmeside og facebookside. Implementeringskarakteristika for model 1: Peer-bridging i de kommunale indsatser Denne model karakteriseres ved, at den første primære malgruppe har ret til en særlig individuel støttende indsats, der skal ydes af borgerens kommune. De ydelser kan være støtte ved udskrivelse, enten fra indlæggelse i Region Hovedstadens Psykiatri eller som en del af ressourceforløb eller som et tilbud i den psykosociale rehabliteringsindsats. Modellen rummer bade 1:1 støtte (typisk kaldet en mentorfunktion) samt recoveryorienterede kompetenceudviklende gruppeforløb. Som i den oprindelige NYAPRS peer-bridging model, skal 1:1 peer-støtten fungere som brobygger mellem borgeren og behandlings, job og sociale indsatser samt som borgerguide til hverdagslivet i civilsamfundet. Denne rolle skal tage udgangspunkt i en god relation til borgeren, hvor borgeren føler sig hørt og set, samtidig med at det er tydeligt at der er konkret mal med samarbejdet mellem borger og peer-støttemedarbejderen. Ud over grundprincipperne for peer-bridging modellen, som beskrevet ovenfor, udvikles det endelige indhold i projektets udviklingsfase i samarbejde med de kommuner, der indgar i partnerskabet, dvs. med inddragelse af savel de borgere, der skal modtage støtten og de ledere og medarbejdere, der allerede er ansat i indsatserne. Lønnede funktioner og opgaver for peer-støttemedarbejdere: At yde 1:1 peer-støtte ud fra de principper, der er beskrevet i peer-bridgermodellen, herunder især at: o o o At være den medarbejder, der fastholder et fokus pa borgerens ressourcer og støtter den individuelle recoveryproces At arbejde konkret med borgerens inddragelse og personlige mal At fungere som brobygger mellem offentlige systemer og ud til civilsamfundet. Side 2 ud af 28 sider

104 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering At lede peer-to-peer gruppeforløb, der understøtter borgeren i selv at arbejde aktivt for at komme sig efter alvorlige psykiske problemer og genskabe hverdagen, herunder gennem brugerdefineret dialog og udabejdelse af personlige handleplaner, baseret pa refleksion om mental sundhed, 5 veje til et godt liv m.m. Konkret at distribuere viden om, samt guide til lokalomradets civilsamfundsaktiviteter. At facilitere undervisning og workshops om recovery, mental sundhed og dertilhørende kompetenceudvikling. Aktiviteterne gennemføres bade fælles og separat for brugere - og medarbejdere. Frivillige funktioner og opgaver: Indsamle og organisere information om aktiviteter i lokalsamfundet Følgeordninger med borgere fra modellens indsatser til andre indsatser/ civilsamfundsdeltagelse og kulturelle aktiviteter Frontløbere og tovholdere pa brobyggende sociale arrangementer i lokalsamfundet Arbejde med en tværgaende kommunikationsindsats om aktiviteter i lokalsamfundet, muligheder for støtte og formidling af projektets resultater gennem aviser, Facebook, hjemmeside m.m. Implementeringskarakteristika for model 2: Peer-bridging i ambulant behandling i Region Hovedstadens Psykiatri Denne model kendetegnes ved at malgruppen modtager ambulant behandling i distriktspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri. Distriktspsykiatriens malgruppe er mennesker med alvorlige psykiske sygdomme. Det kan være patienter med psykotiske perioder eller andre vanskeligheder. Pa de distriktspsykiatriske centre eksisterer allerede en tværfaglig behandling. Centrene kan ofte udover den medicinske behandling - tilbyde individuel eller gruppeterapi, uddannelse i egen sygdom, samt social støtte til at opbygge eller genopbygge evnen til at kunne klare sig selv og pa en made opna mal og ønsker for tilværensen, hjælpe borgeren med kontakten til kommunen i forhold til bolig, uddannelse, arbejde og økonomi samt tilbyde familie samtaler og -vejledning og sundhedsradgivning. Peer-støttemedarbejderens rolle i denne model er derfor at fungere som brobygger mellem bade borgeren og behandlingsindsatsen samt mellem borgeren og hverdagslivet. Denne rolle skal tage udgangspunkt i en god relation til borgeren, hvor borgeren føler sig hørt og set, samtidig med at det er tydeligt at der er konkret mal med samarbejdet mellem borger og peer-støttemedarbejderen. Ud over grundprincipperne for peer-bridging modellen, som beskrevet ovenfor, vil en række opgaver ligge fast som en del af Region Hovedstadens Psykiatris deltagelsesstrategi, herunder støtte til borgerens aktive deltagelse i fælles beslutninger, udarbejdelsen af personlige mal og dertilhørende handleplaner, samt et samarbejde med behandlingsindsatsen om det relevante udbytte af behandlingen. Samtidig skal peer-støttemedarbejderen motivere og støtte borgeren i at genskabe et meningsfyldt hverdagsindhold, herunder ved at kortlægge og bista med at navigere i civile tilbud i lokalsamfundet. Samlet er malet for peer-støttemedarbejderen at borgeren oplever at udvikle kompetencer og fa erfaringer med, at kunne gøre noget meningsfuldt for sig selv, da dette er afgørende for, at kunne genskabe en meningsfuld hverdag, og dermed ogsa borgerens recovery. Side 3 ud af 28 sider

105 Lønnede funktioner og opgaver for peer-støttemedarbejdere: 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering At yde 1:1 peer-støtte ud fra de principper, der er beskrevet i peer-bridgermodellen, herunder især at: o o o o At være den medarbejder, der fastholder et fokus pa borgerens ressourcer og støtter den individuelle recoveryproces At arbejde konkret med borgerens inddragelse og personlige mal, herunder ved at sikre den nøvendige forhandviden og de nødvendige redskaber til at deltage i fælles beslutninger At støtte borgeren og i visse tilfælde tale borgerens sag, hvor borgeren ikke selv føler sig i stand til at udtrykke personlige mal og bekymringer ved møder. At give malgruppen erfaringer med At lede peer-to-peer gruppeforløb, der understøtter borgeren i selv at arbejde aktivt for at komme sig efter alvorlige psykiske problemer og genskabe hverdagen, herunder gennem brugerdefineret dialog og udabejdelse af personlige handleplaner, baseret pa refleksion om mental sundhed, 5 veje til et godt liv m.m. Konkret at distribuere viden om, samt guide til, lokalomradets civilsamfundsaktiviteter. At facilitere undervisning og workshops om recovery, mental sundhed og dertilhørende kompetenceudvikling. Aktiviteterne gennemføres bade fælles og separat for brugere - og medarbejdere. De overnfor beskrevne funktioner udføres i et samarbejde med medarbejderne, idet dette vil virke recovery-fokuserende i hele organisationen. Frivillige funktioner og opgaver: Indsamle og organisere information om aktiviteter i lokalsamfundet Følgeordninger med borgere fra egen bolig/distriktspsykiatri til andre indsatser/ civilsamfundsdeltagelse og kulturelle aktiviteter Frontløbere og tovholdere pa brobyggende sociale arrangementer i lokalsamfundet Arbejde med en tværgaende kommunikationsindsats om aktiviteter i lokalsamfundet, muligheder for støtte og formidling af projektets resultater gennem aviser, Facebook, hjemmeside m.m. At udvikle ledernes og medarbejdernes kompetencer i et samspil med borgerne Nar recovery er en styrende malsætning for indsatsen i savel den regionale psykiatri og i den kommunale indsats, sa har alle medarbejdergrupper behov for opkvalificering, bade i forhold til recovery og rehabilitering. Partnerskabet vil bygge videre pa den indsats som allerede er gennemført pa dette omrade i savel Region Hovedstadens Psykiatri og Rudersdal, Helsingør og Københavns Kommuner. Kompetenceudvikling kan aldrig betragtes isoleret, men ma være tæt koblet med ledelsesmæssig prioritering, organisatorisk forandring, metodeudvikling og forskningen pa omradet i bred forstand, som der ogsa et behov for en styrkelse og større strategisk satsning pa, herunder ikke mindst den tværdisciplinære forskning. Der ma ogsa kunne tales abent om behovet for aflæring og for at muliggøre ny læring i praksis. Den enkelte medarbejder og de enkelte organisationer behov for en recovery-proces, hvor de skal finde en ny og anderledes plads som professionel bidragyder til den enkeltes recoveryproces. Projektet vil lægge vægt pa fælles læring, hvor medarbejdere og borgere sammen lærer om Side 4 ud af 28 sider

106 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering recovery og rehabilitering 17. Netop fordi borgerens recovery-proces bygger pa værdierne: selvbestemmelse, personorientering, personinvolvering og hab, gælder udvikling af kompetencer ogsa borgeren som patient eller bruger og som parørende. Den fælles læring er et væsentligt element i det ligeværdige samarbejde. Fælleslæring vil primært forega som workshops for savel de erfaringskompetence medarbejder, der yder peer-støtte, de borgere, der indgar i peer-støtte aktiviteten, samt øvrige medarbejdere og ledere pa de arbejdspladser, hvor peerstøtte-modellerne implementeres. De fælles workshops vil blive suppleret med workshops og undervisning kun for medarbejdere og ledere med savel erfaringsbaseret som professionel kompetencer. Leverance C: Forankringsunderstøttende aktiviteter o o o o Det organisatoriske samarbejde i partnerskabet skal fokusere pa at skabe forankring ved at sikre de nødvendige rammebetingelser for mennesker med erfaringskompetencer inddrages i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser. Disse rammebetingelser udgøres bl.a. af Sundhedsaftalerne, virksomhedsplanerne for region og de deltagende kommuner, vidensdannelse om lønsomheden af brugen af peer-støttemedarbejdere i forhold til bla. genindlæggelser. Projektet skal søge at forankre projektets to modeller ved at videreudvikle modellerne sa de kvalitets- og kapacitetsmæssigt kan indga som leverancer til Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner i regionen og statslige myndigheder (fx politi). Erfaringerne fra projektet skal, ud over indholdet i de to modeller, anvendes som leverancer i form af uddannelse og opkvalificering af typer peer-støttemedarbejdere og -mentorer, brugerkonsulenter, som facilitatorer for workshops og gruppeforløb, samt at udbyde og gennemføre peer-forankrede workshops, optræningsog ressourceforløb samt recovery-understøttende indsatser for psykisk sarbare og parørende, samt undervisning af medarbejdere i og uden for huset. Udviklingen af leverancerne skal ske i tæt samarbejde med de organisatoriske aftagere af medarbejdere med erfaringskompetencer. Aktiviteter, metode og erfaringer fra projektet under puljen Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med bruger-baggrund i den regionale og kommunale indsats samt fra puljen Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner skal begge indga som delprojekter i realiseringen af et peer-hus i Region Hovedstaden, der skal samle civile og offentlige aktører pa tværs af sektorer i en organisatorisk og fysisk ramme for at tilbyde peer-to-peer drevne recovery og kompetenceudviklende aktiviteter til borgere med psykisk sarbarhed samt til medarbejdere i region, kommuner og stat. Aktiviteterne baseres pa co-produktion med malgruppen og projektets samarbejdspartnere. Ønsket om at samle peer-aktiviteter i et peer-hus I Region Hovedstadens skyldes bruger- og parørendeforeningers, kommunale samt regionale erfaringer med samskabelse som metode til at udvikle peer-to-peer baserede recoveryprogrammer, uddannelsesaktiviteter og borger/patientstøtteværktøjer, samt at implementeringen af brugerdrevne aktiviteter og redskaber i den daglige praksis i region, kommuner og stat i høj grad været baret af et tæt organisatorisk samarbejde mellem civile og offentlige aktører. 17Jensen et al., 2011 Side 1 ud af 28 sider

107 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering Leverance D: Øvrige udviklingsaktiviteter o o Efter projektets udviklingsfase er afsluttet, vil andre kommuner blive tilbudt at anvende de metoder, der ligger i projektets to modeller. Som en konsekvens af kontanthjælpsreformen skal alle kommuner har et korps af udskrivningskoordinatorer. Det er imidlertid kun ganske fa kommuner, der har etableret denne funktion, hvorfor andre kommuner i Region Hovedstaden i august 2015 vil blive tilbudt leverancerne i projektets model 1. Kommuner, der ikke deltager i partnerskabet, vil selv skulle finansiere udgifterne til optræning og ansættelse af peer-støttemedarbejdere. For at øge effekten af de implementeringsunderstøttende aktiviteter og med henblik pa at udvikle den organisatoriske kapacitet i de regionale og kommunale tilbud, skal projektet samarbejde med relevante aktører som En-Af-Os og det kommende nationale peer-netværk om at gennemføre arrangementer lokalt og regionalt. Organisatorisk kapacitet og kompetenceudvikling. Der knytter sig særlige organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer til peer-støttemodellerne hvis de skal blive en integreret del af de kommunale og/eller regionale tilbud, de skal forandres i. Dette projekt satser ikke pa at kunne løfte alle disse udfordringer, men kun være være en lille brik i en større udvikling. 18 Udgangspunkter er, at hvis recovery skal være den styrende malsætning, er der behov for et paradigmeskift, hvor: Forstaelsen af recovery udspringer fra mennesker, der har erfaringer med psykisk lidelse, ikke fra psykiatriske og socialpsykiatriske fagpersoner Tidligere centrale omrader, f.eks. risiko, symptomer, indlæggelse, bliver opfattet som et delelement Elementer, der tidligere var af perifer interesse, f.eks. brugerperspektivet, bliver centrale. 19 Det betyder, at fagfolk skal tilbyde en recovery-orienteret rehabilitering, der tager afsæt i individets perspektiv og individets samspil med omgivelserne, og at rehabiliteringen anskues i et bredt samfundsmæssigt perspektiv og dermed langtfra kun involverer psykiatrien. Hvis dette paradigmeskift skal lykkes, er der behov for: At ændre kulturen, praksis og de lovgivningsmæssige rammer At indføre nye indsatser og metoder At udvikle ledernes og medarbejdernes kompetencer i et samspil med borgerne Det nytter ikke noget at tro, at en ændring af kultur og praksis kan ske ved en enkel implementeringsproces. Det er nødvendigt med en gennemgribende innovationsproces med al den forstyrrelse, sadanne kan og ma medføre. 20 Dette kræver bade politisk og ledelsesmæssig fokus og opbakning. Nar malet er en recovery-orienteret rehabilitering, er det vigtigt at benytte og bruge konkrete redskaber og metoder, der har dette sigte. Der er behov for bade at ændre, indføre og udvikle 18 Arbejdspapir om rehabilitering og recovery af fra arbejdsgruppe nedsat af Regeringens Psykiatriudvalg. 19 Slade, Davidson et al., 2007 Side 2 ud af 28 sider

108 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering indsatser og metoder pa savel individniveau som pa organisatorisk niveau. Der findes konkrete eksempler pa recovery-orienterede indsatser og metoder, men det er vigtigt at understrege, at hvis det i det faglige arbejde skal lykkes at gøre brug af indsatser og metoder, der sikrer en recovery-orienteret rehabilitering, er der behov for bade politisk og ledelsesmæssig fokus og opbakning. For at opna en ændret kultur og praksis og brug af recovery-orienterede indsatser og metoder er der endvidere behov for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i et samspil med mennesker, der har erfaring med psykiske lidelser. Kompetence-, leder- og organisationsudvikling. Hvis recovery for alvor skal blive definerende for psykiatrien og den kommunale indsats, er der behov for en grundlæggende ændring i kvaliteten af hverdagens møder og interaktioner. Hver eneste kontakt med hver eneste medarbejder ma afspejle recovery-principper og fremme recovery-værdier. Hver eneste kontakt bør øge brugerens oplevelse af selvforvaltning, anerkende den ikke-professionelle ekspertise, mindske magtforskelle, fremme mulighederne for et liv ud over den psykiske lidelse og understøtte habet. Recovery-værdier ma derfor indlejres i ethvert led af organisationen - i rekruttering, supervision, belønningssystemer, kvalitetssikring, planlægning og operationelle retningslinjer. Disse værdier ma ogsa afspejles i organisationens udmeldte principper og værdigrundlag, f.eks. i organisationens mission og vision, og i det hele taget i dens sprog-brug og publikationer. En sadan kultur vil kræve lederskab fra direktionsniveau savel som fra mellemlederniveau og fra praktikerne pa gulvet 21. For at opna ovenstaende kan følgende standarder være retningsgivende inspiration i alle organisationer: Man søger aktivt at ansætte brugere pa alle niveauer i organisationen Brugerkontrollerede selvhjælpsinitiativer er tilgængelige i alle geografiske omrader Brugere og parørende er involveret i systemdesign og evaluering. Politikken sikrer, at rammer og programmer og adgangen til dem reflekterer kulturen hos nuværende og potentielle brugere, og ikke alene den dominerende kultur Man advokerer for brugernes mulighed for at udfylde en rolle i samfundslivet og ikke blot inden for rammerne af tilbuddet Politikken sikrer, at medarbejdere pa alle niveauer forstar recovery-visionen og dens konsekvenser Adgangen til behandlings- og støttemiljøer er baseret pa brugernes ønsker og ikke alene pa professionelle beslutninger Adgang til at leve, lære og arbejde og til sociale miljøer uden for behandlings- og støttesystemet er forventet 22. Det nytter ikke noget at tro, at en ændring af kultur og praksis, f.eks. med indførelse af ovenstaende standarder, kan ske ved en enkel implementeringsproces det ma snarere betragtes som en innovationsproces med al den forstyrrelse, sadanne kan og ma medføre 23. Der er derfor behov for en omfattende og indbyrdes sammenhængende strategi for at udvikle recovery-orienteret indsats: - Revision af organisationens nøgleværdier, principper, malsætninger og sigte 21 Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Anthony, Davidson et al., 2007 Side 3 ud af 28 sider

109 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering - Forpligtelse til fuldt ud at inddrage mennesker med sindslidelser i organisationens drift pa alle niveauer og i alle funktioner - Etablere en overordnet strategisk ramme baseret pa ovenstaende - Udvikle medarbejderstabens kompetencer og færdigheder - Indføre nye indsatser og metoder - Tilpasse ressourcer og administrative rammer - Overvage, evaluere og justere bestræbelserne 24 Den samfundsmæssige konsekvens af det manglende fokus pa en recovery-orienteret rehabilitering er blandt andet, at mennesker med alvorlige psykiske lidelser er markant darligere uddannet, har markant darligere helbred og væsentligt lavere erhvervsfrekvens end befolkningen som helhed, ligesom 80% af borgere med en alvorlig lidelse er fattige, mens dette kun gælder for 20% af befolkningen som helhed 25. Projektets tids- og aktivitetsplan Beskriv projektets samlede tids- og aktivitetsplan - herunder sammenhæng mellem aktiviteter og opnaelse af mal/resultater. Se afsnit 9.1 i vejledningen. Se vedlagte tids- og aktivitetsplan Dokumentation for opnaelse af malene/resultaterne Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnar. Ud fra savel projektets formal, formal for de tre malgrupper, samt mal pa brugerniveau vil projektet opstille succeskriteriet og identificere, hvilke indikatorer, der hensigtsmæssigt kan anvendes til dokumentation for opnaelse af mal/resultater. Malingerne vil være savel kvalitative som kvantitative. Borgene visiteres til savel peer-støtte-workshops som peer-mentor-støtte-forløb og afsluttes tilsvarende herfra. Dette indebærer, at projektet kan stille borgerne en række spørgsmal ved opstart og afslutning af et forløb. Peer-støtte-medarbejderen registrerer løbende deltagelse af de enkelte borgere savel i workshops som ved mentorstøtte og der kan løbende gennemføres evaluering via korte spørgeskemaer, fokusgruppe-interviews, individuelle interviews eller brug af feed-back metode - alt efter behov og formal. Borgerens oplevelse af et givet forløb kan saledes dokumenteres. Desuden vil projektet kunne drøfte valg af hensigtsmæsse evalueringsmetoder med Region Hovedstadens Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Men henblik pa dokumentation af mal pa brugernievau vil projektgruppen i udviklingsfasen drøfte, hvorvidt de evalueringsmetoder, der anvendes pa brugeniveau i de 15M-projeket, som nogle af projektdeltagerne er involvering, hensigtsmæssigt kan anvendes. Det er f.eks. muligt at indfange udviklingen i borgerens situation inddrages to spørgsmalsbatterier fra: UCLA Loneliness Scale (version 3) WHO-5. UCLA Loneliness Scale er et valideret instrument, der belyser ensomhed og social isolation. Dette kan eventuelt inddrages i dokumentationen, da det ligger i forlængelse af en række af de centrale borgerrettede resultater i forandringsteorien. De mere langsigtede effekter i forhold til 24 Ashcraft & Anthony 2005; Davidson et al Greve et al., 2012 Side 4 ud af 28 sider

110 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering uddannelse, arbejde og mindre afhængighed af offentlig hjælp kan evt. indfanges gennem registre. UCLA Loneliness Scale er udviklet af den amerikanske forsker Daniel Russel 26. Det er oversat til dansk af den danske forsker Mathias Lasgaard, der har gennemført en systematisk undersøgelse af reliabilitet og validitet i en dansk kontekst 27 WHO-5 er et kort og generisk instrument til at belyse selvoplevet trivsel, der inddrages for at belyse borgernes bredere recovery-proces. Dokumentation af aktiviteter Beskriv kort og præcist hvordan projektet vil dokumentere de gennemførte aktiviteter. Projektet vil anvende sædvanlige projektstyringsredskaber i form af tids- og aktivitetsplaner opdelt i forhold til de enkelte leverancer, modeller og partnerskabets kommuner og region. Projektet vil udarbejde en milepælsplan og dokumentere opnaelse af milepæle samt gøre brug af gant-diagrammer til styring og dokumentation af projektets aktiviteter. Der vil blive ført logbog over de enkelte aktiviteter, udarbejdet kommunikationsplan m.v. Herudover vil styregruppen sikre savel planmæssig fremgang i projektet, samt via dagsorden, bilag og referat udgøre en del af dokumentation for gennemfrete aktiviteter. Projektets samlede organisering af partnerskabet Beskriv kort og præcist hvilke aktører der indgar i projektets partnerskab og deres kompetencer indenfor recoveryorienteret peer-støtte. Se afsnit 9 og 9.1 i vejledningen. Se vedlagte organisationsplan Projektets organisation og ledelse Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. antal ansatte, overordnet lederansvar, evt. samarbejdspartnere og deres bidrag mv. Se afsnit 9.1 i vejledningen. Se vedlagte beskrivelse Projektets aftagere Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil sikre, at der er aftagere, som vil afprøve peerstøttemodellerne. Vedlæg evt. samarbejdsaftaler med kommunale og regionale aktører i eller udenfor partnerskabet. Se afsnit 9 i vejledningen. Parterne i det etablerede partnerskab har udarbejdet nærværende ansøgning i et samarbejde, der sikrer, at savel Københavns, Rudersdals og Helsingør kommune og Region Hovedstadens Psykiatri vil sikre at peer-støtte medarbejderne ansættes og kan indga i organisationernes arbejde. Projektets sammenhæng til puljen Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner. Beskriv kort hvordan projektet, i afprøvningen af peer-støttemodeller, vil sikre, at peer-støttemedarbejderne vil fa adgang til aktiviteterne i organiseringspuljen. Se afsnit 9 i vejledningen. Projekt Peer-støtte som brobygger i den sammenhængende recoveryindsats for mennesker med psykiske lidelser skal etablere et tæt samarbejde med det landsdækkende netværk der 26 Russel, D. (1996). UCLA Loneliness Scale (Version 3): Reliability, validity, and factor structure. Journal of Personality Assessment, 66, 20-40). 27 Mathias Lasgaard: Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale, Personality and Individual Diferences, 42 (2007), Side 5 ud af 28 sider

111 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering etableres under puljen Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peerstøttefunktioner. Samarbejdet med det landsdækkende peer-netværk har som overordnet formal, at understøtte et tættere samarbejde mellem professionelle og civile aktører i den recoveryorienterede indsats over for mennesker med psykiske vanskeligheder. Konkret skal dette ske ved, at projektet samarbejder med peer-netværket om, at dette tilbyder projektets lønnede og ulønnede medarbejdere mederfaringskompetencer støtte, sparring og radgivning i forbindelse den enkeltes opgaver. Det vurderes at være væsentligt at tilbyde denne medarbejdergruppe adgang til en selvstændig platform, der er uafhængig af arbejdsgiveren, og som deler den erfaringsbaserede tilgang, hvilket kan bidrage til at formulere barrierer og potentialer i udviklingen af peer-støttemedarbejdernes operationelle ekspertise. Støtten fra peer-netværket skal bidrage til at imødega en række af de kendte udfordringer, der knytter sig til rollen som peer 28, herunder: At skulle definere sin rolle og funktion, uden at kunne henvise til en kendt faglig tradition med afprøvede arbejdsredskaber At skulle tilpasse sig til - og indga i - en arbejdsplads, med tilhørende resultatmal, kompleksitet og selvforstaelse af psykiske lidelsers karakter At vænne sig til at ga pa arbejde, efter mange ar uden beskæftigelse, ofte som den eneste medarbejder med erfaringskompetencer. At indga i teams, hvis praksis ikke nødvendigvis er recovery-orienteret At møde problemstillinger hos borgere der skaber en risiko for at trigge egne traumer og kriser Peer-støttemedarbejderne i projektet skal derudover introduceres for det praksisfællesskab peernetværket skal etablere gennem netværksdannelse mellem peer-ansatte i hele landet. Denne fælles platform, skal bidrage til erfaringsudveksling og ma formodes at bidrage til at peer-støttemedarbejderne i projektet udvikler nye læringsbaner samt er mere opmærksomme pa sin rolles muligheder og begrænsninger. Tidsforbrug til deltagelse i disse netværk, normeres pa samme made som efteruddannelse og deltagelses i faglige netværk normeres for andre medarbejdergrupper. Ud over støtte til den enkelte peer-støttemedarbejder, patænkes der et tæt løbende organisatorisk samarbejde med det landsdækkende netværk med fokus pa, hvordan et godt arbejdsmiljø sikres for peer-støttemedarbejderne og udviklingen af peer-funktionerne, herunder pa baggrund af netværkets samarbejde med andre projekter i puljen. Samtidig vil projektet løbende sparre med peer-netværket pa udviklingen af recovery-orienterede tiltag i bade de enkelte funktioner, og i forhold til de implementeringsundstøttende aktiviteter. Dette kan ske ved fx at afholde fælles arrangementer, nedsætte arbejdsgrupper, eller ved at etablere egentlige fælles opgaver. Dette skal samlet set bidrage til at projektets peer-støttemedarbejdere bade skaber og oplever værdi i sit arbejdsliv, herunder ved at øge sandsynligheden for vellykkede ansættelsesforløb i projektperioden. Samarbejdet skal samtidig være et væsentligt element i at udvide den organisatoriske kapacitet i den sekundære malgruppe. Da begge puljer har begrænsede ressourcer, vil det være hensigtsmæssigt, hvis der er et personsammenfald mellem en peer-støttemedarbejder i dette projekt og i peer-netværket, 28 Se challenges: htp:// Side 6 ud af 28 sider

112 23. okt Satspuljeansøgning (11) Sidste redigering safremt begge projekter opererer med deltidsansættelser. Dette vil skabe den mest effektive samtænkning af de to puljer, med den størst mulige grad af koordination og vidensdeling. Projektets bæredygtighed og videreførelse af aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Se afsnit 9 og 9.1 i vejledningen. I afsnittet om Leverance C: Forankringsunderstøttende aktivitet beskrives hvorledes projektet vil arbejde for bæredygtighed og videreførelse af aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Side 7 ud af 28 sider

113 Bilag: Indsatskatalog pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 7558/15

114 Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

115 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen, Kristin Eliassen, Tina Bertelsen. Udarbejdet på baggrund af fælles indsatskatalog fra KL. Helsingør Oktober 2014 Redigeret og bearbejdet af Udviklingssygeplejerske Eva Sneum Faglig og indholdsmæssig support: Hanne Hoff-Jessen 2

116 Indhold Side Forord 4 Formål 5 Begrebsafklaring 5 Opbygning og anvendelse 6 Målgruppe 7 Indsatskatalog med faglige beskrivelser 8 0. Udredning og opfølgning Funktionsniveau Bevægeapparatet Ernæring 17 4A. Hud og slimhinder, sår 21 4B. Hud og slimhinder, personlig pleje Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering 39 Øvrige opgaver 39 Baggrund 40 Love og retningslinjer 40 Lovgrundlag for sundhedslovsydelser 40 Informeret samtykke 40 Dokumentation 40 Klagevejledning 40 Utilsigtede hændelser 41 Rammerne for sygeplejeindsatser 41 Opfølgning og koordinering 41 Kompetencekrav til medarbejdere 42 Krav til leverandøren 42 Krav til borgeren 42 Betaling 42 Krav til dokumentation og observation 42 Pædagogisk indsats 42 Leverancesikkerhed 42 Akutbesøg, nødkald og ekstra tid 42 Leverandør af indsatser 42 Kvalitetsmål og opfølgning 42 Indsatskataloget 43 Skelnen mellem SEL og SUL 43 Kilder 43 Links 43 3

117 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne. Det vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematiske data på både nationalt og lokalt niveau. Helsingør Kommune har deltaget i KL`s Partnerskabsprojekt og hilser det velkommen at få bedre mulighed for at synliggøre og dokumentere de sygeplejefaglige indsatser, der udføres af kommunens sundhedsfaglige personale, samt mulighed for at sammenligne sygeplejeindsatserne på tværs af kommunerne. Der er i dette indsatskatalog beskrevet rammen om de sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, der leveres til borgere i Helsingør Kommune. Indsatserne visiteres ud fra individuelle behov for sygepleje efter borgerens samtykke. Indsatserne gør sig gældende for alle borgere med behov for sygeplejepleje eller plejebehov i hjemmet eller på plejecentrene. De sygeplejefaglige sundhedslovsydelsers grundstamme er skabt i forbindelse med partnerskabsprojektet mellem KL og de 45 projektkommuner ( ). De sygeplejefaglige sundhedslovsydelser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af andre faggrupper med kompetence hertil. De enkelte faggruppers kompetencer fremgår af Helsingør Kommunes fælles kompetenceprofiler for hhv. Basissygeplejersker/sygeplejeansvarlige, Social-og Sundhedsassistenter og Social-og Sundhedshjælpere. Overleverede sundhedsfaglige ydelser og ydelser der kan videredelegeres, samt de rammedelegerede ydelser fremgår af Helsingør Kommune Hjemmeplejes retningslinjer for delegationer. Indsatskataloget tager afsæt i sygeplejens 13 problemområder jævnført vejledning om sygeplejefaglige optegnelser¹ Indsatskataloget vil løbende blive evalueret og justeret. 0. Udredning og opfølgning 1. Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2. Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3. Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5. Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8. Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré. 13. Medicinhåndtering ¹) 4

118 Formålet med indsatskataloget På nationalt plan skal indsatskataloget sikre fælles overordnede rammer for dokumentation af sundhedslovsydelser og synliggøre hvilke sundhedslovsydelser der leveres til borgerne i kommunen samt udviklingen i disse. I Helsingør Kommune skal indsatskataloget endvidere sikre ensartet visitering af sundhedslovsydelserne på tværs i kommunen og danne basis for god, målrettet og rehabiliterende sygepleje med størst mulig grad af egenomsorg. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje / (hjemme)sygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). (Hjemme)sygepleje / (hjemmesygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). 5

119 Indsatskatalogets opbygning og anvendelse Som ramme for det fælles indsatskatalog er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget bliver standardiseret for alle kommuner. På første niveau opereres der med 13 fælles hovedindsatser Sundhedsstyrelsens 13 sygeplejefaglige problemområder. Dette fordi de 13 sygeplejefaglige områder danner den eneste fælles referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 13 sygeplejefaglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige indsatser, men definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige indsatser. Derfor har kommunerne i partnerskabsprojektet valgt, at det fælles indsatskatalog også skal standardiseres på andet niveau. Se eksempel på niveauopdelingen i nedenstående figur. Eksempel på niveauopdelingen i indsatskataloget 1. Niveau: Ernæring 2. Niveau: Sondeernæring 2. Niveau: Parenteral ernæring 2. Niveau: IV væskebehandling 2. Niveau: Subcutan væskebehandling 2. Niveau: Væske Per os 2. Niveau: Ernæringsindsats I Helsingør Kommune er det besluttet, at der visiteres sygeplejefaglige sundhedslovsydelser på niveau 2. Undtaget er dog punkt 13.4 Medicinadministration, her er det besluttet at visitere på et mere detaljeret niveau (niveau 3). Med de 13 fælles hovedindsatser og en standardisering af andet niveau vil det være muligt, såvel lokalt som nationalt, at følge udviklingen. Det er væsentligt, at der er fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. I alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Herefter er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. 6