BYENS VAND VAND PLUS // FREDERIKSBERG
|
|
- Sara Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYENS VAND // FREDERIKSBERG
2 / Logo CMYK Evaluering og præsentation af -projektet BYENS VAND er udarbejdet af -sekretariatet v. carlberg/christensen oktober Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer s. 4 og 8 Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, s. 6 Frederiksberg Forsyning, s. 10 Dot Noir. Alle øvrige Carsten Ingemann.
3 / Logo CMYK INDHOLD 1. RUM TIL REGN OG AKTIVI- TET Lindevangsparken på Frederiksberg er et grønt åndehul midt i en tæt bebygget by. Samtidig er det et af de få åbne områder på Frederiksberg. Den kombination gør parken til et oplagt sted at lave et -projekt, der renoverer parken, etablerer et helt nyt byrum og samtidig giver plads til store mængder regnvand. Læs om projektets baggrund, udformning og vandteknik på side MERVÆRDI Idéen med BYENS VAND er at skabe et nyt, spændende byrum og en bedre park, samtidig med at regn fra skybrud tilbageholdes billigst muligt. Det er lykkedes, og Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune og i sidste ende borgerne har alle fået noget positivt ud af samarbejdet. Læs på side 9-15 om, hvordan det kan lade sig gøre at spare penge og samtidig renovere en park og skabe et helt nyt byrum. 3. DOBBELTFUNKTIONER Nøglen til et -projekt er faciliteter, som både har tekniske og rekreative funktioner. I BYENS VAND er det eksempelvis en mur i det nye byrum Sløjfen. Muren kan holde regnvand tilbage og er samtidig både en bænk og vandkunst. Læs på side om dobbeltfunktionerne i BYENS VAND. - Frederiksberg - BYENS VAND
4 / Logo CMYK 1. RUM TIL REGN OG AKTIVITET Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning viser med BYENS VAND, hvordan man gennem klimatilpasning kan udvikle og indfri potentialerne i en klassisk bypark. Lindevangsparken udgør et grønt åndehul i det tæt bebyggede Lindevangskvarter i den vestlige del af Frederiksberg Kommune. Parken er fredet og kendetegnet ved at være en klassisk bypark, som både rummer aktive funktioner som boldbane, legeplads og soppebassin samt et stort plæneareal, der er populært til solbadning om sommeren. Op til parken ligger Lindevangsskolen og en række karrébebyggelser med andels- og lejeboliger. Med projektet renoveres Lindevangsparken og et helt nyt byrum, Sløjfen, bliver anlagt. Langs parkens østside anlægges Solbærgrøften, der introducerer en vildere type af natur i parken. Den centrale græsplæne bliver udformet som en stor, oval skål, hvis bund er en ny scene med omkransende siddepladser. Mod syd opgraderes en tidligere parkeringsplads og gennemgangsplads til det nye byrum, Sløjfen, som vil rumme et vandkunstværk, springvand, udeservering og gode opholdsmuligheder. SAMARBEJDSPARTNERE Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning. BUDGET 34 mio. kr. (27,4 mio. kr. fra Frederiksberg Forsyning og 6,6 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune, heraf 3,3 mio. kr. fra ). RÅDGIVERE NIRAS og Marianne Levinsen Landskab. Plan - Byens Vand - Frederiksberg - BYENS VAND 4
5 / Logo CMYK ET VIGTIGT GRØNT ÅNDEHUL Grøndalsparken Lindevangsparken er med sin placering på det vestlige Frederiksberg, og med mindst 500 meter hen til nærmeste park, et vigtigt grønt åndehul. Lindevangsparken er herudover den største grønne og rekreative park i den vestlige del af Frederiksberg. Parken har derfor stor betydning for områdets beboere, og en opdatering til nutidig brug er af stor værdi. Samtidig rummer Lindevangsparken med sin placering i et tæt bebygget byrområde med mange befæstede arealer et stort potentiale for at håndtere og tilbageholde regnvand. BYENS VAND viser således, hvordan parker og byrum i tæt bebyggede områder udgør et stort potentiale i forhold til at kombinere klimatilpasning med udvikling af attraktive parker og byrum. Flintholm Station Frb Idrætspark Den Gule Villa Lindevangsskolen Finsensvej LINDEVANGS- PARKEN Dalgas Have Peter Bangs Vej Dalgas Blvrd Solbjerg Kirkegård Projektet er placeret centralt på Frederiksberg uden andre parkområder i nærheden Grøn stiforbindelse 500 M - Frederiksberg - BYENS VAND 5
6 / Logo CMYK DEN REGNVANDSTEKNISKE UDFORDRING Lindevangsparken ligger placeret mellem to lavpunkter nord og syd for parken. Skybrudsmodelleringer viser, at disse steder er udsat i forbindelse med skybrud. Erfaringer fra tidligere ekstreme hændelser, herunder 2. juli 2011, understreger, at det er nødvendigt at beskytte områderne mod oversvømmelser. Ved tidligere skybrud løb overfladevand fra tage og terræn langs vejene og samlede sig i bl.a. lavpunktet syd for Lindevangsparken ved Peter Bangs Vej og ved Sløjfen. Situationen forværres af, at området er fælleskloakeret. Når kloakkapaciteten ikke kan følge med, oversvømmes området derfor ikke blot med regnvand, men tillige med kloakvand. Formålet med BYENS VAND er derfor dels at flytte regnvand nord for projektområdet ind i parken, dels at tilbageholde så meget regnvand som muligt i Lindevangsparken og på Sløjfen, så det ikke løber videre til området syd for parken ved Peter Bangs Vej og skaber oversvømmelser der. Vand på terræn ved skybruddet 2. juli Frederiksberg - BYENS VAND 6
7 / Logo CMYK TO SYSTEMER Flintholm Station BYENS VAND består af to adskilte systemer, der håndterer hvert deres vandopland. Det ene system tilbageholder regnvand i Lindevangsparken, mens det andet system tilbageholder regnvand i det nye byrum, Sløjfen. LINDEVANGSPARKEN Vandsystemet i Lindevangsparken har et samlet opland på m2. Systemet har et samlet volumen på m3 fordelt på 250 m3 i nedsivningsrenden mod øst, Grøften, og m3 i lavningen, Scenen. Det forventes, at kapaciteten i Grøften vil være opbrugt ca. 1-2 gange om året. Når Grøften er fyldt, vil vandet løbe videre til Scenen og lavningen på plænen. Her vil der 1-2 gange om året stå 5-10 centimeter vand. Hvert andet år vil der være 20 centimeter vand på Scenen, og hvert tiende år vil der være 70 centimeter vand på Scenen. Ved en skybrudshændelse, som den 2. juli 2011, vil der være op mod 1 meter vand på Scenen. SLØJFEN Sløjfen har et samlet opland på m2. Bassinet på Sløjfen har et samlet volumen på 700 m3, fordelt på 500 m3 i en faskine under jorden og 200 m3 over jorden. Sløjfen modtager regnvand fra vejene syd og øst for Lindevangsparken. Bassinet vil kunne håndtere en 100-års hændelse. FORENINGSLIV Finsensvej LINDEVANGS- SKOLEN Peter Bangs Vej - Frederiksberg - BYENS VAND algas BlvrdSKYBRUDSVEJ LINDEVANGS- PARKEN VILLAKVARTER SLØJFEN KARREBEBYGGELSER BOLIGFORENING De to vandsystemer + opland for regnvand i nærområdet 7
8 / Logo CMYK VANDETS KREDSLØB BYENS VAND består af en række forskellige regnvandstekniske løsninger, der samlet håndterer regnvandet fra de omkringliggende områder. KILDEN OG GRØFTEN Regnvandet, som løber ind i Lindevangsparken, kommer fra området nord for Lindevangsparken og ledes i et rør under Finsensvej, der ligger umiddelbart nord for parken. Ved større regnskyl vil vandet blive presset gennem røret og direkte ind i Grøften. Ved mindre regnskyl vil en pumpe lede vandet fra røret ind i Kilden, der er et regnbed på ca. 6 meter i diameter. Kilden har til formål at illustrere jordens evne til at rense vand. I Kilden og i Grøften vil et jordmedie rense vandet. Grøften fungerer som et langstrakt regnvandsbassin, hvor vandet enten vil fordampe, nedsive til grundvandet eller via en drænledning blive ledt til en faskine under Scenen. PLÆNEN OG SCENEN I de tilfælde, hvor Grøften ikke kan rumme al regnvandet, vil vandet blive ledt i et overløbsrør til en faskine under Scenen. Afhængig af regnens volumen vil vandet stige i faskinen og op gennem nogle riste ved Scenen og fylde lavningen med vand. Efterfølgende vil vandet i lavningen blive ledt til kloak, efterhånden som der er plads i rørene. Det forventes, at vandet vil stå på scenen i timer. Lindevangsskolen Finsensvej SCENEN P G Ramms Allé A/B KILDEN GRØFTEN Ved Lindevangen A/B Lindevang Dalgas Blvrd Peter Bangs Vej - Frederiksberg - BYENS VAND SLØJFEN Anlæggets tre regnvandstekniske løsninger 8
9 / Logo CMYK 2. MERVÆRDI Merværdien omhandler den effekt, det har haft, at Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune i fællesskab har lavet et klimatilpasningsprojekt. Dette afsnit beskriver denne ekstra værdi, som BYENS VAND vil have i forhold til et traditionelt klimatilpasningsprojekt, der alene ville have haft en teknisk funktion. På de næste sider beskrives dels de økonomiske fordele ved samarbejdet, dels den rekreative og sociale værdi, som projektet vil have for eksisterende og nye brugere. - Frederiksberg - BYENS VAND 9
10 / Logo CMYK -REGNSKAB LINDEVANGSPARKEN, FREDERIKSBERG - DEN ØKONOMISKE MERVÆRDI LINDEVANGSPARKEN, FREDERIKSBERG SKYBRUD, PARK OG VANDKUNST regnskabet beskriver den økonomiske merværdi ved at arbejde sammen. I BYENS VAND er der to SKYBRUD, PARK OG VANDKUNST aspekter i dette. For det første er der en merværdi i at slå investeringer sammen. Her er det særligt Frederiksberg Kommune, som har fordel af, at forsyningsselskabet laver udgravninger og nye belægninger, ligesom det er muligt at dele eksempelvis byggepladsudgifter. For det andet er der Frederiksberg Forsynings besparelse ved at kunne lave Ved at arbejde sammen kan Frederiksberg Kommune og Ved at arbejde sammen kan Frederiksberg Kommune og en løsning på overfladen i stedet for under jorden. Frederiksberg Frederiksberg Forsyning både Forsyning give både borgere give klimatilpasning, borgere klimatilpasning, I en sidste bedre ende park er en samt det bedre borgerne, et park nyt samt byrum som et nyt med vinder, byrum springvand ved med at springvand kommune vandkunst. og forsyningsselskab Og vandkunst. så har forsyningsselskabet Og så arbejder har forsyningsselskabet sammen. sparet De mere sparer sparet end mere end og og penge 23 mio. og kr. får samtidig 23 mio. kr. en opdateret park og et helt nyt byrum. TRADITIONELT PROJEKT TRADITIONELT UNDER JORDEN PROJEKT UNDER 51 mio. JORDEN kr. 51 mio. kr PROJEKT -PROJEKT OVER JORDEN OVER 34 JORDEN mio. kr. 34 mio. kr. Besparelse Besparelse for for 23,6 23,6 forsyningsselskab forsyningsselskab 27,4 27,4 14,8 14,8 F K F Forsyningsselskabets investering Forsyningsselskabets Teknisk værdi investering Pengene går til faciliteter, som udelukkende har teknisk værdi - eksempelvis rør og pumper Teknisk værdi Pengene går til faciliteter, som udelukkende har teknisk værdi Teknisk og rekreativ værdi - eksempelvis rør Pengene og pumper går til faciliteter, som både har teknisk og rekreativ værdi - eksempelvis gravearbejde, støbning og beplantning Teknisk og rekreativ værdi Pengene går til faciliteter, som både har teknisk og rekreativ værdi - eksempelvis gravearbejde, støbning og beplantning K Kommunens investering Rekreativ værdi Pengene går til faciliteter, som alene har rekreativ værdi - eksempelvis springvand og byrumsinventar Kommunens investering 12,6 6,6 12,6 6,6 F F K 6,6 6,6 Rekreativ værdi Pengene -regnskaber går til faciliteter, som alene har rekreativ værdi - eksempelvis springvand og byrumsinventar F F K -regnskaber - Frederiksberg - BYENS VAND 10
11 / Logo CMYK INDFRIELSE AF POTENTIALER - DEN REKREATIVE MERVÆRDI Den rekreative betydning af BYENS VAND kan bedst sammenfattes til at handle om indfrielse af potentialer. Lindevangsparken var allerede før klimatilpasningsprojektet en meget værdsat park, og byrummet Sløjfen eksisterede også. Begge steder var der dog potentiale for forbedringer. Lindevangsparken trængte til en opdatering. Parkens kant mod byen var tilgroet, og parkens tilbud var relativt begrænsede. Med BYENS VAND fremstår parken åben og inviterende, og der er kommet langt flere faciliteter, læringsmuligheder og mere varierede naturoplevelser. Sløjfen var før en gennemgangsplads med parkering. Det meste af parkeringen er bibeholdt, men ellers er potentialet for et nyt byrum blevet indfriet, og det vil nu være oplagt at stoppe op, kigge på og lege med vandet, deltage i et event eller spise frokost ved et af Café Lindevangs borde ude på pladsen. På de følgende sider gennemgås, hvordan BYENS VAND vil være med til at forny og forstærke parkens og byrummets betydning som fikspunkter for hverdagsliv, fællesskab, bevægelse og læring. Dette gøres gennem fire temaer: Fra lukket til åben Et samlingssted for hele byen Nye muligheder for leg og bevægelse Plads til læring for skole og alle nysgerrige FØR BYENS VAND: Fodbold Solbadning Picnic Gang + cykeler + løb Gennemgang Udeservering Parkering BYENS VAND EFTER: Leg Boldspil Solbadning Picnic Rulleskøjter Yoga Dans Scenekunst Læring Gang + cykeler + løb Leg Læring Rekreation Frugtplukning Udeservering Events Rekreation Leg Læring - Frederiksberg - BYENS VAND 11
12 / Logo CMYK FRA LUKKET TIL ÅBEN Før BYENS VAND var det visuelle indkig fra de omkringliggende gader og ind i Lindevangsparken hindret af høj og tæt bevoksning. Når man passerede forbi, var det derfor svært at se, at bevoksningen omkransede det største grønne åndehul på det vestlige Frederiksberg. BYENS VAND har gjort parken mere tilgængelig, og i stedet for at møde en mur af buske og en ensformig parknatur, mødes man i dag af Grøftens bynatur med engblomster, solbærbuske og frugttræer, som alle er velkomne til at gå på rov i. Ud over den mere varierende bynatur er der kommet flere indgange til parken, forbindelsen mellem parken og Sløjfen er blevet tydeliggjort, og der er, gennem rydning i den øvrige beplantning rundt om parken, skabt bedre visuelle forbindelser fra den omkringliggende by til parken. - Frederiksberg - BYENS VAND 12
13 / Logo CMYK ET SAMLINGSSTED FOR HELE BYEN Store fysiske forandringer i byens rum kan også give plads til store sociale forandringer, og en af forventningerne til BYENS VAND er, at projektet giver plads til nye typer af brugere og ikke mindst møder mellem forskellige typer af brugere på tværs af alder, kultur og social baggrund. SLØJFEN Sløjfens funktion var før BYENS VAND primært at være gennemgangsområde og parkeringsplads. Med projektet bliver pladsen til en urban vandplads, hvor træer, synligt vand og opholdspladser skaber en anledning til et stop på vej hjem fra skole eller arbejde, hvor man kan lege med vandet eller sætte sig på en bænk og slappe af til lyden af rindende vand. Sløjfen kan ydermere fungere som mødested til forskellige events såsom Frederiksbergdage, juletræstænding og mange andre små events. Grøften er en helt ny sanselegeplads for børnene: De kan plukke bær og æbler, mens de leger, og til påske kunne vi forestille os at gemme påskeæg rundt omkring i Grøften, som børnene skal finde. Scenen bliver også et stort aktiv: Lige fra sommergymnastik til Eid-fest og den årlige markedsdag med mere end 100 boder. Jeg er overbevist om, at både Scenen og Grøften vil samle forskellige grupper og blive de nye samlingspunkter i denne del af Frederiksberg. Morten Dorph-Jensen, medarbejder på den bemandede legeplads i Lindevangsparken. GRØFTEN Grøften vil ud over at være en naturlegeplads, der tiltrækker børnefamilier, også være lokalområdets fælles frugthave, hvor solbærbuske og frugttræer vil indbyde til at plukke og nyde æbler og bær. PLÆNEN OG SCENEN Plænen var før BYENS VAND en klassisk parkplæne, der blev brugt til solbadning, boldspil m.m. Med projektet er disse funktioner blevet tilføjet endnu flere elementer og særligt Scenen vil kunne fungere som et mødested. Her vil man kunne lege med sin hund, spille rundbold eller afholde større eller mindre sociale og private arrangementer som eksempelvis en børnefødselsdag. - Frederiksberg - BYENS VAND 13
14 / Logo CMYK NYE MULIGHEDER FOR LEG OG BEVÆGELSE Lindevangsparken var før BYENS VAND en traditionel park med en stor plæne, træer, buske, blomster og en legeplads. Med BYENS VAND inviteres livet fra legepladsen ud i resten af parken. GRØFTEN Med Grøften omdannes et utilgængeligt krat til et sted, der byder på sanseoplevelser, leg og bevægelse. Grøften bliver et stort eksperimentarium med bl.a. trædestubbe og store sten samt et barfodsbed, som aktiverer særligt børn - både når der er vand, og når renden ligger tør. Scenen er multifunktionel og indbyder til aktiviteter af forskellig karakter: Skolen kan afholde teaterforestillinger, den lokale danseklub kan lave opvisning, og kvarterets børn kan løbe på løbehjul. Samtidig kan forældre og andre interesserede slå sig ned med en bog eller som tilskuere på den store bænk, der omkranser Scenen. Marianne Levinsen, landskabsarkitekt, Marianne Levinsen Landskab. PLÆNEN OG SCENEN Plænen blev tidligere brugt til bl.a. solbadning, hundeluftning og boldspil. Området var således også før BYENS VAND præget af fysiske aktiviteter, leg og ophold, men med Scenen som det nye element, er plænen tilført nyt liv. Scenen har tilkoblet strøm, så den kan bruges til at afholde events, hvor der er brug for lyd fx dans, koncerter og skuespil. SLØJFEN Sløjfen indbød tidligere ikke til leg og bevægelse, da området primært blev brugt til gennemgang og parkering. BYENS VAND har med mur og springvand muliggjort spontan leg: Man kan klatre på muren, lege med vandet i springvandet, og man kan hænge ud på området. - Frederiksberg - BYENS VAND 14
15 / Logo CMYK PLADS TIL LÆRING FOR SKOLE OG NYSGERRIGE Et centralt element i BYENS VAND er ønsket om at give nærliggende skoler og alle andre nysgerrige mulighed for at lære om regnvand og natur samt at kunne bruge parken som udendørs undervisningslokale. SLØJFEN Muren, som omkranser Sløjfen, er udformet som en fibonaccispiral. Denne vil elever fra nærliggende folkeskoler kunne bruge til at løse matematiske opgaver, tilknyttet spiralen. Ydermere vil vandet i renden oven på muren kunne bruges til at lave mindre studier i hydraulik. GRØFTEN I samarbejde med Lindevangsskolen er der blevet placeret vandstandsmålere ved Grøftens ind- og udløb. Disse kan bruges til at måle og observere nedsivning af regnvand. KILDEN Kilden, som ligger ved vandets nordlige indløb i parken, synliggør rensning af vand via jord og plantevækst. Kilden eksemplificerer den proces, som sker i Grøften, hvor regnvandet renses gennem bl.a. nedsivning. Skoler kan bruge kilden til at formidle og måle vandrensning. SCENEN Scenen ligger i bunden af den nye skålform midt i parken. Mod syd er hældningen stejl, så Scenen kan have karakter af et auditorium, som eksempelvis Lindevangsskolen kan bruge til samling, når de fx bruger parken til idræt, naturfag og matematik. - Frederiksberg - BYENS VAND 15
16 / Logo CMYK 3. DOBBELTFUNKTIONER Koblingen af investeringer i tekniske og rekreative faciliteter er selve essensen i. Resultatet heraf er dobbeltfunktioner, som er faciliteter, der både har en teknisk værdi, fordi de kan tilbageholde, nedsive og evt. rense regnvand, og en rekreativ værdi, fordi de giver nye muligheder for aktiviteter, læring og naturoplevelser. Disse faciliteter er næsten altid finansieret i et samspil mellem forsyningsselskaber og kommuner. Kommunerne betaler for de dele af dobbeltfunktionerne, som udelukkende har en rekreativ funktion. Det kan eksmempelvis være en bænk, et springvand eller en særlig belægning. Forsyningsselskaberne betaler dels de dele, som har rent teknisk betydning, fx rør og pumper, dels de dele, som både har tekniske og rekreative funktioner, fx en kant, der også er en bænk eller en bassinbund, der også er et scenegulv. På de følgende sider gennemgås de fire mest markante dobbeltfunktioner i BYENS VAND: Sløjfen Scenen og Plænen Grøften Kilden - Frederiksberg - BYENS VAND 16
17 / Logo CMYK SLØJFEN Sløjfen på Frederiksberg er et urbant byrum, der er designet, så det minimerer risikoen for oversvømmelse i den omkringliggende by og samtidig bidrager til at skabe et bredtfavnende by- og hverdagsliv. Det centrale element i byrummet er en spiralformet mur og vandkunst, der omkranser en svagt hældende plads. Sammen med en underliggende faskine udgør den skålformede plads et forsinkelsesbassin, som afgrænses af muren, som sikrer, at vandet ikke løber videre ud på Peter Bangs Vej, der er et lokalt lavpunkt, hvor vandet plejer at samles. Selve muren er 1,1 meter bred og danner, set oppefra, en fibonaccispiral. På toppen af muren er der en bred vandrende, hvor vandet løber fra spiralens yderste punkt for til sidst at falde ned midt på pladsen og springe op igen i form af et springvand. Da fibonaccispiralen følger det gyldne snit, er det tanken, at skoleklasser kan bruge byrumsmøblet og vandinstallationen til undervisning. Muren fungerer tillige som siddemøbel og rumskabende element, og det er forventningen at kombinationen mellem vand og byliv har potentiale til at samle mange forskellige mennesker på tværs af alder og aktiviteter. VOLUMEN Sløjfen har et samlet volumen på 700 m3. ØKONOMI Frederiksberg Forsyning: kr. for jordarbejder, støbning, faskine, ledningsarbejder m.m.. Frederiksberg Kommune: kr. for brolægning, støbning, el, springvand m.m.. - Frederiksberg - BYENS VAND 17
18 / Logo CMYK SCENEN OG PLÆNEN I Lindevangsparken er en traditionel plan græsplæne blevet omdannet til et stort, skålformet bassin. Bassinet er designet, så det i skybrudssituationer kan forsinke en stor del af regnvandet fra de omkringliggende boliger og veje. I bunden af den store skålform er der placeret en scene, som er 18 meter bred og udført i beton. Fladen omkranses delvist af en træbænk, der indrammer plateauet og udgør et stort, kollektivt siddemøbel. Fra Scenen skråner parkens terræn opad, så hele anlægget udgør en skål med betonbund og græssider, hvor niveauforskellen fra bund til top samlet set er på 1,5 meter. Under jorden ved Scenen ligger en faskine, som dels øger nedsivningen, dels opsamler byens vand og giver mulighed for genanvendelse til vanding. I skybrudssituationer, når faskinen er fuld, stuver vandet op i skålen ved langsomt at pible op ad riste i Scenen. Scenen fungerer dermed som bunden i en skål, hvis faste overflade af beton både har en vigtig rekreativ og teknisk funktion: I tørvejr kan den faste bund bruges til rekreative aktiviteter, mens betonoverfladen samtidig sikrer, at skålformen ikke omdannes til en mudderpøl i regnvejr og skybrudssituationer. VOLUMEN Scenen og Plænen har et samlet volumen på m3. ØKONOMI Frederiksberg Forsyning: kr. for jordarbejder, ledningsarbejde, reetablering af græs, støbning m.m.. Frederiksberg Kommune: kr. for støbning, brolægning, el m.m.. - Frederiksberg - BYENS VAND 18
19 / Logo CMYK GRØFTEN Grøften i Lindevangsparken på Frederiksberg er designet, så det 225 meter lange forløb både håndterer en stor del af regnvandet fra de omkringliggende boliger og veje og samtidig skaber et lille stykke natur med en vild karakter midt på Frederiksberg. Med bærbuske, vilde græsser og en oplevelsessti udgør grøften en lille bid af det naturlige vandkredsløb, idet den både omdanner regnvand til grundvand og inviterer bybørnene til at gå på opdagelse. Grøften er knap 1 meter dyb og løber langs hele den ene side af parken. Kanterne fremstår frodige med en tæt beplantning af bærbuske, frugttræer og enggræs, som giver oplevelsen af at være på en mindre planlagt og mere vildtvoksende legeplads, end byen normalt tilbyder. Derudover har Grøften en række rekreative lege-elementer som fx målestolper og trædesten. Den nye natur har også en vigtig teknisk funktion: Under det varierede underlag ligger et tykt lag af filtermuld, der fungerer som aktiv jordmatrice med organisk indhold og jordbakterier, der renser regnvandet fra byens veje. VOLUMEN Grøften har et samlet volumen på 250 m3. ØKONOMI Frederiksberg Forsyning: kr. for jordarbejder, beplaning svarende til reetablering m.m.. Frederiksberg Kommune: kr. for opgradering af beplantning, lege-elementer m.m.. - Frederiksberg - BYENS VAND 19
20 / Logo CMYK KILDEN Kilden er et cirkulært regnvandsbed, hvor beskidt regnvand renses via jorden, hvilket tilfører næring til blomster og urter i bedet. Vandet kommer til sidst til syne i kanten af bedet som renset, klart vand. Kildens udspring anvender det vand, der efter en nedbørshændelse pumpes op for at tømme regnvandsledningen, der krydser Finsensvej. Med Kilden er det således muligt at se og forstå den proces, der i langt større målestok sker i Grøften. Kilden har ingen nævneværdig teknisk funktion, idet dens kapacitet er yderst begrænset, men den har en dobbeltfunktion, der ligger i kombinationen af at være æstetisk parkelement og i at kunne formidle viden om en af de teknikker, som bruges i klimatilpasningsanlæg. ØKONOMI Frederiksberg Kommune: kr. for støbning, beplantning m.m.. Frederiksberg Forsyning: kr. for ledningsarbejde. - Frederiksberg - BYENS VAND 20
LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S
LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014 Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S BYMÆSSIG SAMMENHÆNG OG REGNVAND Grøndalsparken Flintholm Sta on Flintholm Sta on VANDETS HOVEDAFSTRØMNING Dalgas Have FORENINGSLIV
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereEKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016
KØBENHAVNS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 Klimatilpasning og Planlægning Blok 1 VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereSAMARBEJDE OG KLIMATILPASNING
INTRODUTION TIL -REGNSABER SAMARBEJDE OG LIMATILPASNING LIMATILPASNING I DEN TÆTTE BY* LIMATILPASNING UDEN OR DEN TÆTTE BY De næste 15-20 år skal vi i Danmark bruge mere end 40 milliarder på klimatilpasning
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereÆstetik og funktionalitet
Æstetik og funktionalitet Resumé Undersøg kombinationen af æstetik og funktionalitet på klimatilpasningsanlæg. Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og besøge et klimatilpasningsanlæg og undersøge,
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereFOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN
FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer
Læs mereHARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG
HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereKILEN VANDPLUS // SOLRØD
KILEN // SOLRØD / Logo CMYK Evaluering og præsentation af -projektet KILEN er udarbejdet af -sekretariatet v. carlberg/christensen oktober 2015. Layout og grafik v. Sara Winther Andersen. Foto og illustrationer
Læs mereRegnvandsledning gennem Stenløse by
Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger
Læs mereBORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS
BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereDEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE
1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mere16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING
16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning
Læs mereLIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL
v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereTÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.
TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereVANDPLUS EJ BLOT TIL VAND. Inspirationskatalog til udvikling af dobbeltfunktioner og klimatilpasning med merværdi
EJ BLOT TIL VAND Inspirationskatalog til udvikling af dobbeltfunktioner og klimatilpasning med merværdi / Logo CMYK INSPIRATIONSKATALOG - Ej Blot Til Vand - Inspirationskatalog / Logo CMYK Inspirationskatalog
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereHygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn
Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereFremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere
Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Den grønne plads ved havnen Sankt Annæ området bliver renoveret. Området omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Med
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereNYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?
NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereREGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING
REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereRANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG
RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG BAGGRUND BAGGRUND I forlængelse af opførelsen af etape 3, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og
Læs mereLANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg
LANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg Landskabsarkitekter BY+LAND Magnoliavej 18 DK-9000 Aalborg Telefon 2511 5771 www.byplusland.dk Fysikken Punkter i byen Løkkensvej er byens hovedfærdselsåre, og en del
Læs mereDer er endnu ikke taget stilling til, hvilke rekreative funktioner der skal være i området.
Dagsordenpunkt Borgerbudgetforløb og samskabelse på det grønne område på Kong Hans Allé Beslutning For: 22 (A, B, C, F, I, V, Ø) Imod: 3 (O) Tiltrådt. Gennemgang af sagen Som en del af klimatilpasningen
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereSKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN
SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN FEBRUAR 2018 2 FAXE LADEPLADS BYMIDTEN Februar 2018 SLA for Faxe Kommune SLA Njalsgade 17B Pakhus 2, 3.sal DK 2300 København www.sla.dk landskab@sla.dk BYMIDTEN Gefion
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereDRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen
DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen - SAMARBEJDE OM DRIFT MELLEM FORSYNING OG KOMMUNER VAND I BYER - 30/03/2017 SØREN HANSEN HOFOR - PLAN VS HOFOR KORT FORTALT 8 ejerkommuner Flere end 1.100
Læs mereKlimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017
Klimatilpasning Domus Vista Park III Dialogmøde 19. Januar 2017 1 Formålet med dialogmødet At ejerne har mulighed for at give deres mening til kende Så bestyrelsen bedst muligt kan repræsentere ejernes
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereBYPARK FOR SYDHAVNERNE
BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereDe ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.
BILAG 3 DET ALTERNATIVE PROJEKT Formålet med projektet er, at serviceniveauet for området bliver at opstuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år i et fremtidigt klima samt at der kun sjældnere
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mererisvang allé Bevaring af Bevaring af betondæknigsgrav affaldsbeholder kombination af miljøstation og ophold plan 1:2500 principsnit 1:100
risvang allé Bevaring af betondæknigsgrav Borgerforslag tilføjet projektet Borgerforslag med manglende financiering BUMP BUMP - Frugttræer i midterareal - Legeplads med faldunderlag - Genbrug eksist. lygtepæle
Læs mereHygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn
Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Søren Gabriel Rev: 04-09-15 sgab@orbicon.dk 1/8 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken
Læs mereKertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.
Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereGalten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning
Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereD E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r
D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner
Læs mereDet koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild
Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereVARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014
VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mere