SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning"

Transkript

1 SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 1. udgave , ,005 45,45 0,022 1,088 0, , ,6875

2

3 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012

4 ISBN Titel Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Serietitel SBi-anvisning 239 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2012 Forfattere Eva B. Møller Redaktion Niels Samsø Nielsen Sprog Dansk Sidetal 139 Litteraturhenvisninger Side 116 Emneord Bygningsdel, efterisolering, energibesparelse, fugt, klimaskærm, krybekælder, kuldebro, kælder, risici, småhus, tag, terrændæk, varmeisolering, ydervæg Layout Finn Gattmann Tegninger Bo Amstrup Vestergaard og Hans Møller Fotos Eva B. Møller, Helene Høyer Mikkelsen/Realdania Byg (figur 6) Omslagsillustration Mai-Britt Amsler Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Anvisningens formål... 9 Overvejelser ved beslutning om efterisolering... 9 Brug af anvisningen Motivation for efterisolering Energibesparelse på landsplan Energibesparelse for husejer Indeklima og komfort Efterisolering og renovering Krav og anbefalinger Myndigheders energikrav Energibestemmelser Sommerhuse Lufttæthed og ventilation Indeklima og sundhed Krav til materialer og arbejdsmiljø Mest for indsatsen Fremgangsmåde Hvilket tiltag sparer mest energi Efterisolering ud fra småhustype Småhustyper Murermestervilla Småhuset fra Småhuset fra Træhuset Efterisolering af tag Tagopbygning og energiforhold Paralleltag Ventileret tagrum Efterisolering af ydervæg Vægopbygning og energiforhold Massiv ydervæg Hulmur Let bagmur med tung facade Tung bagmur med let facade Let ydervæg Arbejder ved efterisolering af ydervæg

6 6 7 Efterisolering af terræn- og kælderdæk Klimaskærm mod jord Terrændæk Krybekælder Kælder Vinduer og yderdøre Renovering af vinduer og yderdøre Udskiftning af vinduer og yderdøre Varmetab i samlinger Linjetab og efterisolering Mellem tag og ydervæg Mellem ydervæg og fundament Mellem vindue og ydervæg Litteratur Appendiks A. Tabeller U-værdi-tabeller fra Bygningsreglement U-værdier for konstruktioner i småhuse U-værdier for typiske vindueskonstruktioner Tabel 1 fra BR10, bilag Appendiks B. Terminologi Stikordsregister

7 Forord Efterisolering af småhuse udgør både samfundsøkonomisk og for den enkelte småhusejer et stort potentiale for energibesparelse. Det skyldes, at mange småhuse er opført i perioder med væsentligt lempeligere krav til varmeisolering end i dag, og at småhuse udgør omkring 30 % af den samlede danske bygningsmasse målt på kvadratmeter. Denne bygningsmasse tegner sig for ca. 50 % af det danske energiforbrug til opvarmning svarende til godt 20 % af det samlede danske energiforbrug. Denne anvisning skal hjælpe rådgivere og håndværkere til at vejlede småhusejere om hvor og i hvilket omfang, klimaskærmen kan efterisoleres, så man får størst energibesparelse for indsatsen, opnår et bedre indeklima og undgår byggeskader. Derudover gennemgår anvisningen med udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) regler og anbefalinger, som skal følges i forbindelse med efterisolering af småhuse, herunder særligt krav om forbedring af bygningsdeles varmeisoleringsevne ved renovering. Anvisningen giver en historisk introduktion til de mest almindelige småhustyper med beskrivelse af de primære bygningsdele og mulighederne for efterisolering samt potentialet for energibesparelse. Desuden beskrives udførelse af efterisolering overordnet for at give en indikation af omkostningerne ved de forskellige tiltag. Anvisningen er knyttet til SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger (Møller, 2012), der beskriver fugtteknisk forsvarlige, byggetekniske løsninger til efterisolering af småhuse. Småhuse omfatter fritliggende enfamiliehuse, sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel samt sommerhuse. For mere kompliceret byggeri henvises til SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008). Fra SBi har forfatteren været bistået af seniorforskerne Ernst Jan de Place Hansen og seniorforsker Jesper Kragh. Derudover har en række andre SBi-medarbejdere støttet det redaktionelle arbejde, særlig arkitekt m.a.a. Niels Samsø Nielsen. Fagfællebedømmelse er udført af adjungeret professor Ingemar Samuelson. 7

8 Til udarbejdelse af anvisningen har været knyttet en følgegruppe bestående af: Søren Aggerholm, SBi/Videncenter for energibesparelser i bygninger Søren Bøgh, (tidligere MURO) Morten Hjorslev, BYG-ERFA Anker Jensen, Landsbyggefonden Claus Jørgensen, Sundolitt Bjørn Møller Lauersen, Thermisol Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Michael Petersen, Saint-Gobain Isover Claus Rudbeck, (tidligere Rockwool) Niels Strange, Dansk Byggeri. Følgegruppen takkes for en engageret indsats og et konstruktivt samarbejde. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Juni 2012 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 8

9 Indledning Anvisningens formål Formålet med denne anvisning er at give grundlaget for at vurdere, hvordan efterisolering af småhuses klimaskærm kan gennemføres, så der opnås størst energibesparelse, samtidig med at indeklimaet forbedres og byggeskader undgås. Der kan være flere grunde til, at man vil efterisolere sit hus. Ofte vil hovedårsagen være et ønske om at spare energi og penge, men det kan også være et led i den almindelige renovering og vedligeholdelse. Når der alligevel skal arbejdes på huset, kan det være hensigtsmæssigt, at bygningsdele opgraderes energimæssigt. I begge tilfælde er det vigtigt at efterisolere, hvor det bedst kan betale sig, samt gøre sig klart hvilke fordele og risici, der er forbundet hermed. For bygningsejeren vil det ofte være et spørgsmål om at få viden nok til at kunne prioritere indsatsen. Det er det, denne anvisning skal hjælpe med. Målgruppe Anvisningens målgruppe er bygningsejere og disses rådgivere, som ønsker at vurdere hvilke efterisoleringsarbejder, der med fordel kan igangsættes på et konkret småhus. Udførelse af efterisolering beskrives overordnet for at give et indtryk af, hvor omfattende arbejdet er, hvilket giver en indikation af omkostningerne ved tiltaget. Detaljerede beskrivelser og konkrete løsninger er beskrevet i SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger (Møller, 2012). Overvejelser ved beslutning om efterisolering Mulighederne for at spare energi ved efterisolering og udgifterne hertil afhænger af, hvilke materialer det givne småhus er bygget af, og hvilke konstruktionstyper, der er anvendt. Derfor skal bygningsejeren gøre sig følgende klart: Hvilke regler der er på området, især bestemmelserne i Bygningsreglement 2010, kapitel 7.4 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Hvilken type konstruktioner det givne småhus har. Hvilke efterisoleringsarbejder, som det vil være muligt at udføre med de givne konstruktionstyper, samt hvilke ekstraarbejder det vil medføre. 9

10 Hvilke andre tiltag, der bør gøres nu, hvor man er i gang, fx begrænse kuldebroer i konstruktionen. Hvilke følgevirkninger efterisoleringen vil have ud over energibesparelse, fx i form af øget komfort, ændrede fugtforhold, ændret arkitektonisk udtryk m.m. Anvisningen giver hjælp til at behandle alle fem punkter, men opgør ikke omkostningerne hertil, da dette oftest vil være projektspecifikt, og man derfor må skaffe sig viden herom ad anden vej, fx ved indhentning af tilbud fra håndværkere. Afvejning af fordele og risici Ofte vil der være flere forskellige muligheder for efterisolering. Husejeren må da vurdere hvilken løsning, der er bedst i det konkrete tilfælde. Med bedst menes her ikke nødvendigvis den sikreste løsning, men en afvejning af en række faktorer, hvor energibesparelser og omkostninger til udførelse blot er nogle af parametrene. Ved afvejning af fordele og risici bør det indgå, at hvad der er den bedste løsning kan ændre sig med tiden. Den risiko, som én ejer er villig til at løbe for at opnå en økonomisk gevinst ved energibesparelser, er ikke nødvendigvis acceptabel for en anden ejer. Omvendt kan prisen på energi blive så høj, at en husejer, som før ikke har været villig til at løbe en given risiko, senere ændrer holdning. Ved vurdering af relevante løsninger må fordele og risici ved de forskellige løsninger afvejes i forhold til de mulige løsninger herunder ikke at udføre den påtænkte efterisolering. Ved afvejning af fordele og risici kan blandt andet indgå: Potentielle energibesparelser Omkostninger til udførelse og drift Følsomhed over for fejl i planlægning og udførelse Konsekvenser ved svigt Arkitektonisk kvalitet Vedligehold og patinering Brugsmæssige forhold, herunder robusthed. Energibesparelser og omkostninger Beslutning om efterisolering må i første omgang bero på en økonomisk analyse af besparelser på udgifter til opvarmning af huset i forhold til omkostninger til udførelse og drift af efterisoleringen. Meget høje energipriser vil almindeligvis gøre mere omfattende og eventuelt risikobetonede tiltag mere acceptable. Følsomhed over for fejl Nogle løsninger til efterisolering er mere følsomme overfor fejl i planlægning, projektering og udførelse end andre. Sådanne løsninger må 10

11 vælges med omhu, og kan kræve dokumenterede, særlige kompetencer hos de projekterende og udførende. Nogle af anvisningens løsninger omtales som risikofyldte. Dette er gjort ud fra et rent teknisk synspunkt, da der er set en del eksempler på, at de pågældende løsninger har givet problemer hovedsageligt af fugtteknisk karakter. I modsætning hertil beskrives robuste løsninger, hvormed der menes løsninger, der er robuste over for brugeradfærd og over for udførelsesfejl. Hvor det er muligt, bør robuste løsninger altid foretrækkes frem for risikofyldte løsninger. En risikofyldt løsning virker, hvis forudsætningerne er opfyldt. De løsninger, anvisningen omtaler som risikofyldte er sandsynligvis udført mange steder, uden at dette har medført problemer, men de omtales som risikofyldte, fordi der er set en del eksempler på, at forudsætningerne ikke har været til stede eller har ændret sig, og løsningen derfor ikke har fungeret fugtteknisk. Risici kan reduceres ved omhyggelig planlægning og udførelse. I praksis kan det imidlertid være vanskeligt at vurdere, om forudsætningerne fuldt ud er til stede, og vil blive ved med at være det i hele efterisoleringens levetid. Det kan for eksempel skyldes ændret vandstand, revnedannelser, utætte fuger eller mangelfuld vedligeholdelse med nedbrydning af materialet til følge. Konsekvenser ved svigt Når konsekvenserne ved svigt skal vurderes, kan der indgå forhold som: Sundhedspåvirkning af brugerne. Svigt kan have betydning for indeklimaet; fx vil svigt i kældre have forskellig konsekvens alt efter, om kælderen anvendes til depot, eller om der er hyppig færdsel i kælderen. Hvor påvirkelige husets brugere er af eventuelle indeklimagener. Mennesker, der i forvejen har astma eller allergi eller er disponeret herfor, vil ofte lettere blive generet af fugt og skimmel end mennesker uden astma eller allergi. Mulighed for inspektion og vedligehold, hvis konsekvenser af svigt er skjulte. Omkostninger ved at ændre forholdene, når der er konstateret svigt, herunder om svigtet har konsekvenser for husets bærende dele. Arkitektonisk kvalitet Efterisolering bør ikke udføres alene ud fra et fokus på energibesparelse og tekniske forhold, men skal også kædes sammen med hensyn til småhusets eksisterende arkitektur. Udvendig efterisolering kan have store konsekvenser for småhu- 11

12 sets arkitektoniske udtryk. Det kan være problematisk i småhuse af høj arkitektonisk kvalitet, mens det i andre tilfælde kan være en mulighed at koble ønsket om energibesparelser sammen med arkitektoniske forbedringer. Det er således vigtigt, at efterisolering udvikles som en helhedsorienteret løsning, der sammenkæder tekniske, funktionelle og æstetiske forhold. Løsningerne skal ikke kun resultere i energibesparelser og være byggeteknisk velfungerende, de skal også udføres med arkitektonisk kvalitet og med øje for at udvikle småhusets funktionelle og æstetiske kvaliteter samt sikre husets økonomiske værdi. Vedligehold og patinering Efterisolering betyder ofte tilføjelse af nye overflader; enten indvendigt eller udvendigt. De udvendige overflader ældes som følge af påvirkninger fra vejrliget eller anden nedbrydning af materialerne over tid. Der bør vælges løsninger, som ældes og patineres på en acceptabel måde, og som kan vedligeholdes, fx ved udskiftning af dele af efterisoleringen eller ved rengøring eller reparation af overfladerne. En efterisolering, der må udskiftes efter relativ kort tid, vil sjældent være rentabel. Brugsmæssige forhold Vedligeholdelsen kan reduceres ved at vælge materialer, som er robuste over brugernes adfærd, fx slag- og slidfaste overflader, forstærkede hjørner og overgange og materialer, som er tilpasset brugen i og omkring huset. Brug af anvisningen Anvisningen beskriver først overordnet, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at efterisolere både samfundsmæssigt og for den enkelte småhusejer. Primært med fokus på energibesparelser, men forhold vedrørende indeklima belyses også. Illustrationerne viser principper for opbygning af eksisterende og efterisolerede konstruktioner samt konstruktionernes fugt- og energitekniske forhold. De kan derfor ikke anvendes direkte som udgangspunkt for projektering af efterisolerede konstruktioner. Her henvises til SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger (Møller, 2012). Appendiks B. Terminologi rummer forklaringer på en række specielle udtryk og kan være en hjælp ved brug af anvisningen. Regler og anbefalinger Regler og anbefalinger i forbindelse med efterisolering gennemgås i afsnit 2. Det omfatter især kravene i Bygningsreglement 2010 (BR10), ka- 12

13 pitel 7.4, (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) om forbedring af bygningsdeles isoleringsevne i forbindelse med renovering og udskiftning, men også regler vedrørende arbejdsmiljø, indeklima og brand behandles. Eksempel på energibesparelse For at opnå størst mulig energibesparelse ved efterisolering bør hele småhuset efterisoleres. En samlet oversigt over energibesparelser ved efterisolering af de enkelte bygningsdele fremgår af afsnit 3, Mest for indsatsen. Afsnittet skal illustrere, hvor meget man almindeligvis kan nedsætte energiforbruget. Eksemplet er valgt ud fra et almindeligt isoleringsniveau for et småhus fra før 1979, der isoleres op til gældende energikrav i BR10. Eksemplet skal lede småhusejeren ind på hvilke bygningsdele, der er opnås størst energibesparelse ved at efterisolere. Bagerst i anvisningen findes Appendiks A. Tabeller med tabeller over U-værdi-krav til bygningsdele og linjetab i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10), herunder også tabel 1 fra bilag 6 i BR10 med oversigt over konstruktioner, der normalt vil være rentable at efterisolere i forbindelse med renovering og udskiftning (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Desuden er der tabeller med U-værdier for typisk anvendte konstruktioner i småhuse baseret på bilag til Håndbog for energikonsulenter (Energistyrelsen, 2008). Hustyper På baggrund af afsnit 2, Krav og anbefalinger, og afsnit 3, Mest for indsatsen, kan potentialet for energibesparelse vurderes. Dette skal sammenholdes med udgifterne til energirenoveringen. Herefter kan husejeren ved også at inddrage afsnit 4, Efterisolering ud fra småhustype, der beskriver forskellige typiske hustyper, vurdere, hvilke efterisoleringstiltag, der skal udføres. Ofte vil en småhusejer kun være interesseret i at efterisolere dele af huset. Derfor og for at gøre anvisningen mere overskuelig, gennemgås klimaskærmens enkelte bygningsdele hver for sig i de efterfølgende afsnit. Bestemmelse af konstruktionstype Måske har man som småhusejer allerede en ide om, hvor efterisoleringsindsatsen er mest rentabel, eller man har en plan om at foretage indgreb i dele af huset, fx skifte vinduerne, og overvejer samtidig at efterisolere ydervæggene. Mulighederne for indgreb og besparelsespotentialet afhænger af, hvordan de enkelte bygningsdele er opbygget, og dermed hvilken bygningsdelstype, der er tale om. Udgangspunktet for anvisningen er almindeligt forekommende konstruktioner. Det er dog nødvendigt, at brugeren selv undersøger hvilken konstruktionstype, der er tale om i det enkelte tilfælde. 13

14 Opførelsestidspunkt Her kan småhusets opførelsestidspunkt være retningsgivende. Anvisningens afsnit 4, Efterisolering ud fra småhustype, beskriver en række typiske småhustyper, så husejeren kan genfinde sit eget hus og blive ledt videre i, hvor det sandsynligvis vil være hensigtsmæssigt at renovere netop denne type småhus. Afsnittet beskriver de svagheder, der er ved hustyperne, og muligheder for efterisolering af bygningsdelene. Tag, ydervæg og dæk Hvis konstruktionen ikke umiddelbart er synlig eller beskrevet på for eksempel tegninger af huset, giver afsnit 5, Efterisolering af tag, afsnit 6, Efterisolering af ydervæg, og afsnit 7, Efterisolering af terræn- og kælderdæk, en beskrivelse af, hvad der er karakteristisk for forskellige konstruktionstyper inden for de enkelte bygningsdele. Dette kan hjælpe yderligere til at bestemme hvilken konstruktionstype, der kan være anvendt til hhv. tag, ydervægge og dæk i det konkrete småhus. Når det er fastlagt hvilken bygningsdel, der skal renoveres, beskriver afsnittene om de enkelte bygningsdele også reduktionen i varmetab ved de forskellige efterisoleringsløsninger. Tabel 1 giver en oversigt over, hvordan forskellige bygningsdele normalt kombineres, hvilket blandt andet er afhængig af opførelsestidspunktet. De fleste af de beskrevne bygningsdelstyper kan sammensættes. Det er blot ikke alle sammensætninger, der er lige almindelige. Vinduer og yderdøre Renovering af vinduer og yderdøre omtales kun kort, da dette ofte er et spørgsmål om almindeligt vedligehold. Udskiftning af vinduer og yderdøre falder ikke under begrebet efterisolering, men behandles kort i afsnit 8, Vinduer og yderdøre. Det skyldes, at i småhuse med et stort samlet varmetab er årsagen ofte udtjente ældre vinduer og yderdøre. Det vil derfor være naturligt at overveje renovering eller udskiftning af vinduer og yderdøre, når det vurderes, hvordan varmeudgiften til et småhus kan nedsættes. Dertil kommer, at det bør overvejes, hvordan vinduer og yderdøre skal håndteres, hvis man vælger at efterisolere ydervæggene. Det gælder ikke mindst i forbindelse med udvendig efterisolering, hvor effekten af efterisoleringen forbedres ved at flytte vinduerne ud. Da det sjældent er rentabelt at flytte eksisterende vinduer og yderdøre, er det almindeligt at overveje en egentlig vinduesudskiftning. Desuden er sammenbygningen mellem ydervæg og vindue væsentlig for at minimere kuldebroer og få udført en lufttæt samling. Samlinger Detaljer og energibesparelse ved samlinger mellem bygningsdelene 14

15 er beskrevet i afsnit 9, Varmetab i samlinger. Her beskrives, hvordan kuldebroer kan reduceres, så energitabet reduceres, og der ikke opstår lokale områder, hvor temperaturen bliver så lav, at der kan opstå misfarvninger herunder skimmelvækst. Tabel 1. Typiske kombinationer af typer ydervæg, tag og dæk med angivelse af hvor almindelig kombinationen er. Afsnitshenvisningerne angiver, hvor hustypen med den pågældende kombination behandles. X = almindelig kombination, (X) = sjældnere kombination, O = Usædvanlig kombination. Typiske kombinationer af bygningsdele Fladt tag (Paralleltag) Gitterspærtag (Ventileret tagrum) Hanebåndstag (paralleltag/ventileret tagrum) Usædvanlig kombination Krybekælder: (X) Kælder: (X) Krybekælder: X Kælder: X Afsnit: 4.2 og 4.4 Afsnit: 4.2 Fuldmuret ydervæg Krybekælder: O Kælder: O Terrændæk: (X) Krybekælder: O Kælder: O Krybekælder: O Kælder: O Muret brystning, vinduesbånd og kraftig tagrem Afsnit: 4.3 Afsnit: 4.3 Afsnit: 4.3 Krybekælder: (X) Kælder: O Krybekælder: (X) Kælder: O Usædvanlig kombination Vinduesbånd, let brystning og kraftig tagrem Afsnit: 4.3 Afsnit:4.3 Usædvanlig kombination Krybekælder: (X) Kælder: O Krybekælder: (X) Kælder: O Afsnit: 4.5 Afsnit: 4.5 Let ydervæg 15

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013 SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 3. udgave 2013 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 230, 3. udgave Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Granskning af byggeprojekter

Granskning af byggeprojekter Granskning af byggeprojekter Planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning Niels-Jørgen Aagaard Tommy Bunch-Nielsen Ernst Jan de Place Hansen SBi-anvisning 246 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Piledamsvej 7 6000 Kolding 621-104683-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien

Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien Oktober

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hemmegårdsvej 2 Postnr./by: 5863 Ferritslev Fyn BBR-nr.: 430-023832 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger By og Byg Dokumentation 57 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Kim B. Wittchen By og Byg Dokumentation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kringsager 22 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-196995 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gydeagervej 11 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013668 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Marielyst, erhverv Gladsaxevej 130 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. marts 2015 Til den 31. marts 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr.

1 Udskiftning af glas i hoveddøre 1050 kwh Fjernvarme 470 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestre Ringgade, Århus C 178 - Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534922 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervang 9 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-092335 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Nordostvej 2 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010 Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010 Liselund/Filstedvej Himmerland Andelsboligforening afd. 6 Orienteringsmøde I dette hæfte har vi samlet de

Læs mere