Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Transkript

1 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224, 2.udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

2 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Format E-bog Udgave 2. udgave Udgivelsesår 2013 Forfatter Erik Brandt m. fl. Redaktion Lise Lotte Beck Raunkjær Sprog Dansk Sidetal 256 Litteraturhenvisninger Side Emneord Fugt, fugttransport, klimaskærm, bygningsdetaljer, tæthed, dampspærre, fugtspærre, ydervægge, terrændæk, krybekældre, kældre, vinduer, tag, kritisk fugtindhold ISBN Layout Tegninger Fotos Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Hans Møller, Bo Amstrup Vestergaard Erik Brandt Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

3 Indhold Forord Indledning Fugt giver problemer Anvisningens indhold og brug Tidligere anvisninger Fugtteori Fugt i luft Fugt i byggematerialer Dimensionsændringer mv Fugttransport Fugtkilder Nedbør Grundfugt Luftfugtighed Konstruktiv fugtsikring Vis vand væk Udhæng og overdækninger Fugtbetingede bevægelser Ventilation Et-trins og to-trins tætning Dampspærre Fugtspærre Vindspærre Ventilation med udeluft Imprægnering (hydrofobiering) Overfladebelægninger og -behandlinger Fald på terræn Vandtryk og dræn Transport, opbevaring og montering Kritiske fugtforhold Korrosion Lægning af gulve Udførelse af malerarbejde Råd og trænedbrydende svampe Skimmelsvampevækst

4 6 6 Fugtberegninger Klimaparametre Dugpunktsmetoden Glasers metode Detaljerede fugtberegninger Fugt og terrændæk Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Eksempler på opbygning af terrændæk Andre forhold Fugt og krybekældre Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Traditionelle kolde krybekældre Varme krybekældre Kraftigt ventilerede (kolde) krybekældre Særlige forhold Fugt og kældre Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod fugt Fugtige kældre Opbygning af kældergulve Opbygning af kælderydervægge Renovering af ældre, fugtige kældre Fugt og ydervægge Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning To-trins konstruktioner i ydervægge generelt Teglstensvægge Skalmurede beton- og letbetonvægge Skalmurede træ- og stålskeletvægge Betonvægge Plade-og profilbeklædte skeletvægge Glasvægge Helt vandafvisende facader Efterisolering af ydervægge Fugt og vinduer/døre Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Fuger Sålbænke Glasisætning Udvendig kondens Overfladebehandling Tagvinduer/ovenlys

5 12 Fugt og tagkonstruktioner Fugtpåvirkning Generelle forholdsregler mod opfugtning Tagdækninger Varme og kolde tage Renovering og efterisolering af tage Tagterrasser, grønne tage og parkeringsdæk Fugtundersøgelser målemetoder Visuel undersøgelse af bygningsdele Måle- og undersøgelsesmetoder Fugtmålemetoder Litteratur Appendiks A. Tabeller Appendiks B. Prefikser Appendiks C. Terminologi Appendiks D. Symbolliste Stikordsregister

6 Forord Forord til 2. udgave Siden udgivelse af SBi-anvisning 224 i 2009 er der i 2010 kommet et nyt bygningsreglement, BR10 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Selvom kravene til fugtsikre huse i det store og hele er uforandrede fra det tidligere Bygningsreglement 2008 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008), har vi fundet det hensigtsmæssigt at indføje opdaterede referencer og konsekvensrettelser i denne 2. udgave af anvisningen. Denne 2. udgave af anvisningen adskiller sig i hovedsagen fra 1. udgave ved en række justeringer af tekst og illustrationer. Der er følgende væsentlige ændringer: Omtalen af bygningsreglementets krav til tilførsel af udeluft er justeret, og teksten om montering af dampspærre og sikring mod radon og skimmelvækst er opdateret. Figur 40, 46, 48, 62, 64, 65, 66, 114 og 126 er erstattet af nye figurer, og øvrige figurer er grafisk justeret. Der er foretaget præciseringer og rettelser i figurteksterne til figur 5, 6, 15, 31, 46, 72, 76 og 104. Der er i samarbejde med en række organisationer inden for byggebranchen sket ændring i ventilationskravene for ventilerede tagkonstruktioner, jf. tabel 19, og der er ved samme lejlighed sket mindre opdateringer af den øvrige del af afsnittet om tage. Tabel 25, der oplister byggematerialers varmeledningsevne er opdateret. Forudsætningerne for at anvende vanddampdiagrammet i figur 3, 4 og 5 er præciseret. Mange fugtproblemer i nybyggeri stammer fra uhensigtsmæssig håndtering af byggematerialer og arbejdsoperationer under udførelsen. I erkendelse af dette udarbejdede SBi i 2010 for Erhvervs- og Byggestyrelsen en vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Møller, 2010). Vejledningen fokuserer på udførelsesfasen og anbefaler en systematisk vurdering af fugtrisici. Der henvises til denne vejledning for en detaljeret behandling af BR10 s krav om, at man undgår materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme afsætter tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og konstruktioner anvender totalinddækning af byggeriet under udførelsen overalt, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der er særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger 8

7 foranstalter faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer på byggepladsen. Ved efterisolering af småhuse kan man finde hjælp til at vurdere de fugttekniske risici i SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger (Møller, 2012a). Anvisningen viser eksempler på efterisolering af tag, ydervæg, kælder og terrændæk med særligt fokus på, at de er robuste og fugtteknisk forsvarlige. Fugtforhold ved efterisolering af etageboliger er beskrevet i SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008). Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed April 2013 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef Forord til 1. udgave Bygningsreglement 2008 foreskriver, at bygninger skal konstrueres og udføres så fugtskader undgås. Dette betyder, at bygninger skal udformes så regn, sne, overfladevand, jordfugt, byggefugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører skade. Det betyder også at udførelsen må tilrettelægges og gennemføres med tilstrækkelig beskyttelse mod klimaet, og at der ikke i udførelsen introduceres uhensigtsmæssige fugtpåvirkninger af materialer og konstruktioner. Endelig må bygningers konstruktioner og materialer ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Alligevel fører fugt i bygninger hvert år til omfattende og kostbare skader. Vore bygninger skal derfor være mere fugtsikre. Denne anvisning præsenterer grundlaget herfor både ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende bygninger. Anvisningen indeholder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialers fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport. Det gennemgås, hvordan almindeligt anvendte bygningsdele kan udformes fugtteknisk korrekt. Der vises en række eksempler, hvor der ved udformningen også er taget hensyn til andre bygningsmæssige funktioner, fx varmeisolering og bygbarhed. Endelig indeholder anvisningen et kapitel om fugtundersøgelser og målemetoder. Anvisningen er udformet, så den kan være en hjælp til både projekterende og udførende. Det er hensigten, at læseren ved hjælp af anvisningen bliver i stand til at bedømme en given konstruktionsudformning også andre end de viste samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader. Anvisningen afløser SBI-anvisning 178: Bygningers fugtisolering, der udkom i

8 Seniorforsker, civilingeniør Erik Brandt har været projektleder og hoved forfatter på anvisningen. Han har været bistået af en række medforfattere, som alle har deltaget i udarbejdelsen af den samlede anvisning, men som især har bidraget indenfor: Tommy Bunch-Nielsen, direktør, civilingeniør (Bygge- og Miljøteknik A/S): Fugt og tagkonstruktioner Georg Christensen, civilingeniør (Bygge- og Miljøteknik A/S): Fugt og krybekældre, Fugt og ydervægge samt Fugt og kældre Charlotte Gudum, civilingeniør, Ph.d. (Bygge- og Miljøteknik A/S): Konstruktiv fugtsikring og Kritisk fugtindhold Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør, Ph.d. (Byg-Erfa): Fugtteori og Kritisk fugtindhold Eva B. Møller, seniorforsker, Ph.d. (SBi): Fugtkilder og Fugtberegninger Derudover har en række andre medarbejdere på SBi støttet det redaktionelle arbejde; særligt arkitekt m.a.a. Lise Lotte Raunkjær SBi har i forbindelse med udarbejdelse af anvisningen fået økonomisk støtte fra: Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden Dansk Beton Industriforening Dansk Byggeri Enemærke og Petersen a/s Grundejernes Investeringsfond Gyproc A/S Icopal A/S Knauf Danogips A/S Knud Højgaards Fond Letklinkerindustriens BrancheForening NCC Construction Danmark A/S Pittsburgh Corning Scandinavia Ab Saint-Gobain Isover a/s Trelleborg-Phønix A/S Træelementforeningen SBi har ved udarbejdelsen trukket på fagfolk fra byggeindustrien især repræsentanter fra de økonomiske støtter. Vi takker de mange, der har gjort udarbejdelsen af anvisningen mulig gennem deres økonomiske eller faglige bidrag. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeri og Sundhed August 2009 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 10