INGER HøJ3JEfiq. TR^"Q EB^RS B?3EF0LKNING ä45f. 4 L-. _ T:',\"':"'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. "':"_. ' _. í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGER HøJ3JEfiq. TR^"Q EB^RS B?3EF0LKNING 1620-1ä45f. 4 L-. _ T:',\"':"'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. "':"_. ' _. í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r."

Transkript

1 _ ~I` I _~., INGER HøJ3JEfiq _: TR^"Q EB^RS B?3EF0LKNING ä45f -I 4 L-. _ T:',\"':"'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. "':"_. '. 3._. I :,J'\ / P II'!! _ P' "P \"' 'I í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r.u;fa5% * 4. _ I.. ' ' _-:""&'ff?-?f'-:""' -._..: ' fia; 'li HH ` in I \. `* IT' J, _ `-H _ I I I J { - J.. I- J 'I -I -I - I- I-. 'S fra: EH flzyufr Q W I Låí-,;m; ~"`"í'~. %,«Vw E!\ iärnfia L Y _M,AfSK 1 _/ ` æ', 41114/ :JJ flå'=-'än',h ".+ '_'_*-1 'I _ 1': ""*1-. -'I_-_.-_.- _ W _ V g,q %_ äëh `- \\` Ål-I 2.\-1,112 Q g_,,,;..-.««-_ -- _'. "I..-.-_-=- -_ =' ffv ";f% fra: VGT-,~ bd_' 5. - `_""` '"" *------» _+ _ ' ":`~,F_,." f'_ 1 4 i? -_,, _ ;, I _ 3:. 'I år._.. _.._.- _. _.. fi, P r _' :äli f _...- ø f' ffi-k' _ fi ffi..-_-- -; 1'-" ' - - fff--f - f %*.E I 0 \? \.._.., ' 95 _ I W L. 9`fð` V Ø_ V.1 * fá vx. nl' I;-år 3" _`qflvgyl_ \ _ z I :»- _ "_-ç(`*,_ N11 a`å 5H'y Eccnfl /O, " r g2,..a!2.(_: f<; Å fvâç- Z J\`- -II:-"d".,. 'uçäåffi ~ _ Vs _. al/010 5%*J_»Trø ' -/Äfhdz.'É`>fI'c'?'?''21 I; I _,... ø. 'Zå_ryorz 1}'Z_7-;z:rQuf,,,:r - V _ 'f_f'..\íefa:amnf:_, /f W7*fM'512f ~f(ã ~ U*f4- A ~ wf m _ I.._; ;_?;%L Q ' ' I ø \..f % ii 1' J 1 W _ ( l_ L, ll;c- V.; )V[(`Of>Å-RER?.NÉ 19 j- I \ 4'. I 4- \-../ Hrsæofiifiä- APRIL 1990

2 `\...r V TRANQUEBARS BYBEFOLKNING Indhold side Kapitel 1. Undersøgelsen Kapitel 2. Forsknings- og materialesituationen... 5 Kapitel 3. Tranquebars bybefolkning i 1600-tallet Kapitel 4. Tranquebars bybefolkning "'--r Kapitel 5. Tranquebars bybefolkning Kapitel 6. Tranquebars bybefolkning Kapitel 7. III I II III IIIIII IIIII No-ter.II'IIIIl'IIII I IIIII IIII I I I III Litteraturliste OO I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I "-..._/ /JU,,U;_;_,,g_~,,.,_,,_ 1.12 läfsa.-_ 'T`»-...e.a,.._\.x... I/f.~4~L LCWL We o,-~_.,å L.,L -ta 7'3 ""'5** LÅ* ' (5/l~C`S äçafl-_ Æ-alm.... Lois; ej, ~ _ 01/ 5L -^'{--=-K [M-a~ '-- a},l;uj.4`g;lg_, H--I **~'1-~~M+ Ta *-_-- fâ. 31%!

3 TRANQUEBARS BYBEFOLKNING \_/' `*\-._./` KAPITEL 1. Etablering af det danske handelsstøttepunkt. I begyndelsen af 1600-tallet sendte de 2 nyetablerede handelskompagnier, det Engelske Ostindiske Kompagni og det Forenede Nederlandske Ostindiske Kompagni, ekspeditioner til Ostindien, for der at hente de i Europa så efterspurgtes krydderier og eksotiske varer. Det nederlandske kompagni opnåede hurtigt betydelig økonomisk sucoes, hvilket bevirkede, at Christian IV i 1616 oprettede et Dansk Ostindisk Handelskompagni efter nederlandsk mønster. Med det formål at etablere et handelsstøttepunkt, sendte kompagniet i november 1618 en ekspedition til Indien. 2 år efter nåede den kongeriget Tanjore, som i begyndelsen af 1600-tallet var regeret af en Nayak, udpeget af herskeren Vijayanar, hvis rige Nayaklen i 1620 frigjorde sig fra. Admiral Ove Gjedde, ekspeditionens leder, erhvervede af Nayak'en i 1620, et mindre landområde omkring en lille handelsby ud mod kysten, hvorbåde område og by blev kaldt Tranquebar. Der etablerede han handelsstøttepunktet, som, mellem 1620 og 1777, blev administreret af danske handelskompagnier, med hovedkontor i København blev administrationen overtaget af den danske konge, indtil området i 1845 blev solgt til den engelske koloniadministration. Staten Tanjore var i 1799 blevet indlemmet i det britiske kolonivælde, kongefamilien fra Tanjore blev da sat på pension og uddøde i 1855, 10 år efter englændernes køb af Tranquebar. "*---f Det bærende grundlag for danskernes tilstedeværelse i Indien var handel med varer fra sydøstasien og fjernøsten. Peber, som groede på Malabarkysten og Sumatra, nelliker og muskat fra Molukkerne, kanel fra Ceylon, porcelæn og silke fra Kina og fine bomuldsstoffer fra Coromandel og Gujarat. Tranquebar var centrum for den såkaldte indenrigshandel. Varer, der ikke kunne skaffes i Indien, blev indkøbt andre steder og fragtet til Tranquebar. Der blev de opmagasineret eller direkte afskibet til København, hvor de blev solgt på auktion. Efterspørgselen varierede i perioden, og dermed også de varer, der blev produceret eller handlet i Tranquebar. Byen Tranquebar, hvis østlige grænse var strandkanten ud mod det indiske hav, var stedet, hvor den danske fæstning Daneborg blev bygget. Herfra blev området administreret og handelen dirigeret, og her danskerne slog sig ned, når de kom til Tranquebar i 1 `-.../

4 \'\n-mf: kompagniets eller kronens tjeneste (1). - I de 225 år danskerne var i området blev byen, dens befolkning og erhvervsliv præget af de danske aktiviteter. Byens fysiske udstrækning blev fastlagt, byen fik sin 2-delte struktur, med et europæisk og et indisk kvarter, gadenettet blev præget af de fremmedes bosættelse og bygningerne ligeledes. Byens erhvervsstruktur påvirkedes af de danske handelskompagniers tilstedeværelse. Tranquebar blev en indisk-europæisk by befolket af indere, indoeuropæere og europæere. _"'*-_/' Undersøgelsen. Det er Tranquebars bybefolkning i dansketiden, jeg vil undersøge. Hvor mange der boede i byen, hvem var de, hvilke erhverv der fandtes i byen, og hvorledes dens erhvers- og sooialtopografi så ud. Resultatet af undersøgelsen vil jeg bruge til at forklare sammenhængene mellem de bevægelser, der sker i befolkningen, ændringerne i erhvervsmønstret, samt den sociale mobilitet i befolkningsgrupperne. '-~_,,,..f Jeg har valgt at undersøge byens befolkning på 4 forskellige tidspunkter i perioden: i 1600-tallet, i_1750, og Valget af netop de årstal skyldes kildematerialet, der er- - grundlaget for punktundersøgelsen. I 1600-tallet blev der, såvidt vi ved, ikke fortaget nogen optælling eller registrering af byens indbyggere, derfor er afsnittet om det århundrede mere en karakterisktik af bybefolkningen end en kvantificering af samme (2). Afsnittet fra 1730 bygger på en rapport, udarbejdet samme år, over byens og oplandets befolkning, samt deres erhverv (3). I 1781 blev der foretaget en taxation af byens indbyggere (4), og i 1790 blev de talt i en mandtalsrulle (5). De 2 registreringer udgør materialet for punktundersøgelsen I 1855 blev der gennemført en folketælling i området (6), som i 1840 blev fulgt op af en ret så summarisk tælling af indbyggerne (7). De 2 folketællinger er grundlaget for afsnittet Hvert afsnit behandler følgende emner: byens gader og gadenavne, byens bygninger, med hovedvægten på indbyggernes huse, bybefolkningen, dens størrelse og sammensætning samt byens _ I afsnittet har jeg desuden udarbejdet erhvervsstruktur. en demografisk undersøgelse af befolkningens alders- og kønsfordeling. 2 H.../'

5 N...-f' For at kunne analysere byens indbyggere har jeg opdelt dem_ i enheder, der gør det muligt at identificere samme enhed perioden igennem. Europæerne er i kildematerialet registreret efter deres nationalitet og religion. Jeg vil nøjes med at dele dem op i to hovedgrupper nemlig: danskerne, da de er den største enkeltgruppe blandt europæerne, og alle de andre europæere. Indoeuropæerne er blandingen af indere og europæere, registreret som værende katolikker, protestanter eller ingenting. Jeg vil behandle dem som en enhed. Inderne har jeg identificeret ved hjælp af deres religiøse tilhørsforhold: hinduer, muslimer og kristne. Det gør jeg ikke, fordi jeg vil beskæftige mig med religion og byens trossamfund som sådanne, men fordi befolkningen i kildematerialet oftest er registreret efter et religiøst tilhørsforhold. ' -._..-J Kendskab til byens gadenet er vigtigt for en forståelse af byens socialtopografi. Det kartografiske materiale fra Tranquebars danske periode er' for mangelfuldt til at kunne følge byens socialtopografi de 225 år. Det kan vi kun spredt og i grove træk. Når byens gadenavne indgår i undersøgelsen, er det, fordi de ofte indikerede, hvem gadens beboere var erhvervsmæssigt. "--/ Økonomien var naturligvis en vigtig faktor i Tranquebar, både for danskerne og den indiske befolkning. Men den økonomiske gevinst for den danske handel, eller tabet, for den sags skyld, er ikke berørt her i opgaven. Det økonomiske udkomme for den enkelte borger i byen ville derimod have været en ganske interessant sag at få klarlagt. Det kunne have givet os et bedre billede af den socioøkonomiske struktur i bybefolkningen, end det vi nu har. Men det er ikke muligt. Dertil er materialet for spinkelt. Vi er ikke i besiddelse af oplysning om indiske løn- og arbejdsforhold, om priser på varer og tjenesteydelser eller andre eksakte informationer, der er nødvendige for en undersøgelse af en befolknings socioøkonomiske tilstand. Der er bevaret lønningslister for de ansatte i garnisonen i Tranquebar,_både europæere og indere, men det er ikke tilstrækkeligt for en undersøgelse af hele bybefolkningen. - Derformå jeg nøjes med at måle de økonomiske skel i byens befolkning udfra dens boliger. Husenes værdi, både med hensyn til vurdering og byggekvalitet, giver et fingerpeg om beboernes _ socioøkonomiske status i byen. Det, kombineret med husenes beliggenhed, giver os et billede af byens socialtopografi. 5 \-../

6 . Strukturen indenfor erhvervene er straks vanskeligere. Ikke blot fordi den skifter i perioden, men fordi indiens hinduer er delt op i et kastesystem, der, som undersøgelsen vil vise, hænger tæt sammen med erhvervsmønsteret. Kastesystemet vil ikke blive særskilt behandlet her i specialet. Men da de to forskellige begreber, kaste og erhverv, ofte er brugt synonymt i kildematerialet, må jeg lade dem følges advi undersøgelsen, for til slut at udskille erhvervsforholdet, som her er det væsentligste. N.../` Kildematerialet til undersøgelsen varierer meget kvalitativt og kvantitativt. Det betyder, at indholdet af de 4 tidsafsnit, deres ens disposition til trods, også vil variere. Men jeg har gjort et hæderligt forsøg på at samle et så sammenligneligt materiale som muligt, for i konklusionen at kunne give et samlet billede af bevægelserne i Tranquebars bybefolkning, dens antal, kompleksitet, erhversmønster og sociale mobilitet, mellem 1620 og \u 4 \._/

7 KAPITEL 2. \...f" Forsknings- og materialesituationen. Jeg skal i dette kapitel give en karakteristik over den forskning, der har fundet sted indenfor området vedrørende Tranquebars bybefolkning , samt hvilke materialer, der er til rådighed over emnet og hvor. I slutningen af kapitlet vil jeg kort redegøre for principperne i gengivelsen af de oprindelige navne på personer, steder og kaster. Det, der hidtil er skrevet om Tranquebars bybefolkning, indgår som enkelte kapitler i større værker, først og fremmest centreret om danskerne, som aktører i den dansk-ostindiske handel. "--0' `*--.-f' Hovedværket om Tranquebars danske periode er 2-binds værket: Vore gamle Tropekolonier, som i blev udgivet af Westermanns forlag. Det blev i årene genudsendt i en 8-binds udgave, hvoraf bind 5, 6 og 7 omhandlede Ostindien (1). Der er 3 forfattere, alle historikere, til værket om Dansk Ostindien : Gunnar Olsen, der har skrevet om de ostindiske kompagniers handel på Indien , Kamma Struwe, der har taget sig af Tranquebar under kompagnistyre og Aage Rasch, der har kaldt sin periode mellem : Storhedstid og Hensygnen. Det samlede værk om Ostindien er meget bredt. Det er den danske handels historie, kompagniernes aktiviteter med skibe, deres udrustning og sejlads, mandskab, varer, handel, beskyttelse og administration af kolonien Tranquebar. Alle 3 forfattere har også beskæftiget sig med begivenheder i selve Tranquebar by, men det er fortrinsvis danskerne og deres tilstedeværelse i fremmede omgivelser, der gøres rede for. De 2 sidstnævnte forfattere har desuden beskrevet missionærerne og deres virke i kolonien. Det er kun spredte informationer, der kommer om landets egne forhold, dets indbyggere og deres levevilkår. Det første samlede værk, der blev udgivet om Tranquebars danske periode, er skrevet af personalhistorikeren Kay Larsen. Vægten i hans 2 bind om De Dansk-Ostindiske Koloniers Historie er lagt på de personer, der var udsendt til Ostindien. Iblandet beskrivelse af de danske aktører, får vi også spredt information om handel, søfart, varer og kuriose hændelser i Tranquebar. Kay 5 vi

8 _ \_/ Larsens værk er en personorienteret beskrivelse af Tranquebars historie, i modsætning til den givet af Gunnar Olsen, Kamma Struwe og Aage Rasch.. Det seneste brede værk om de danske kolonier i Ostindien er et bind om Danmarks Historie uden for Danmark, udgivet 1980, som en del af Politikens Store Danmarks Historie. Det drejer sig om Ole Feldbæk og Ole Justesens værk om Kolonierne i Asien og Afrika. Ole Feldbæk har skrevet om Asien, herunder Tranquebar. Det er - koloniens periode som det danske handelsstøttepunkt, det handler om. Kronologien i værket er netop de forskellige handelskompagniers oktrojperioder, samt den danske krones administration af kolonien fra 1777 indtil salget af Tranquebar i Selv om værket ikke er personalhístorisk, indeholder det minibiografier af nogle af de danske personligheder, hvis engagement i handelen eller administrationen eller begge, havde betydning for begivenhederne i Kolonien. Den indiske befolkning er tflfla. beskrevet i afsnittet: Danskere og indere. Det drejer sig fortrinsvis om de af landets indbyggere, der havde berøringsflade med danskerne i Tranquebar. Men ingen af ovennævnte brede værker giver et samlet billede af den indiske bybefolkning i kolonien Tranquebar. Den ostindiske handel og dens betydning_for det danske samfund er blevet undersøgt af historikeren Aage Rasch og økonomen P.P. Sveistrup. Sammen har de udgivet et værk om det Asiatiske Kompagni i den florissante periode- Der er et kapitel specielt om Tranquebar, hvori de to forfattere gør rede for den lokale mønt, lønninger og produktion, foruden handelen. En af de monografier, der er udgivet om personer involveret i den ostindiske handel og administration, er Verner Madsens bog om Peder Hansen fra I bogens første del behandler han koloniembedsmanden, der i 1826 kom til Tranquebar som fuldmægtig, hurtigt steg i graderne indtil han i 1841 blev guvernør. Det var Peder Hansen, der i 1845 overdrog kolonien til englænderne. Bygningerne i Tranquebar by har interesseret flere arkitekter. Det seneste store værk om koloniens bygningshistorie er et temanummer fra selskabet for arkitekturhistorie: ARCHITECHTURA, fra 1987, som udelukkende behandler Tranquebar. Den smukt udførte rapport er udarbejdet af 6 arkitekter, en historiker og en etnograf..de var i sommeren 1985 på en ekspedition til Tranquebar, for at opmåle bygningerne, udforske 6 ` ~._.f

9 deres historie og beskrive deres tilstand. Jeg har haft stor fornøjelse af de mange bykort, der er gengivet i udgivelsen, og har tilladt mig at fotokopiere et par af dem til specialets kapitel 4 og 5. Cand.mag. Karl Peder Pedersen har udarbejdet byplaner over de forskellige etniske gruppers bosætningsmønstre i 1750, 1790 og Det er kun i det europæiske kvarter, der er nøjagtige oplysninger om bybefolkningens bopæl, hvilket ses på de 3 planer. De har været nyttige informationer i min undersøgelse om Tranquebars bybefolkning, og jeg kan kun håbe, det en dag kan lade sig gøre at fuldende planen med bosætningsmønstret for den indiske bydel. Birthe Faarborg har analyseret Trellundkortet og dets oprindelse i tidsskriftet Arkiv III, I sit forsøg på at spore kortets ophavsmand, har B;F. inddraget kildemateriale fra Tranquebar, nemlig 1730-rapporten, som også jeg benytter. Vore konklusioner fører til en diskussion i kapitel 4. Udlandet har naturligt nok ikke interesseret sig meget for Tranquebar. Ikke kun fordi det er et stykke dansk kolonihistorie, mere fordi kilderne til Tranquebars historie er skrevet på dansk, og næsten alle befinder sig i Danmark. Men noget litteratur har jeg hentet udefra. Foruden et bredt værk om Sydindiens historie (2), har jeg inddraget et antropologisk forskningsresultat i specialet. Det drejer sig om Kathleen Goughs arbejde fra et project i en landsby i Tanjore. Forskningen er centreret omkring kasterne i det sydlige Indien. Jeg har besluttet at drage Kiks resultat ind i specialet, som en forklaring på det sydindiske kastesystem, et begreb, der ikke er alt for kendt her på vore breddegrader. Men det vil jeg vende tilbage til i kapitel 3. `\-_..-*' Det har ikke være muligt, at finde et studie over et lignende mindre indisk-europæisk handelsstøttepunkt på det indiske kontinent, hverken i eller udenfor Danmark. Jeg har derfor ikke noget egentlig sammenligningsgrundlag for punktundersøgelsen over Tranquebars bybefolkning. Det nærmeste, jeg har kunnet komme emnet, er Meera Kosambis disputats fra 1980: Bombay and Poona, a socio-ecological study of two indian cities Det er især studiet af det engelske kolonistyres havneby Bombay, med focus på det indbyrdes forhold mellem dens byfunktion, dens byplan og etniske sammensætning, der kunne tænkes overført på Tranquebar, hvis kildematerialet, som ligger til grund for Meera Kosambis disputats også havde eksisteret fra Tranquebar. En 7

10 sammenlignelig analyse af Bombay og Tranquebar kan ikke gennemføres. Udviklingen af Bombay som befæstet handelsstation fandt sted senere end i Tranquebar, og i en noget større målestok. Da Tranquebar i 1796 ophørte med at være stabelplads for den ostindiske handel, var Bombay en blomstrende handelsby, hvis centrum var et stor fort, med garnison, administration og europæisk residens inden for de befæstede bastionerne. Da Tranquebar i 1845 skulle overdrages til Det Engelsk-Ostindiske Handelskompagni, havde Bombay udviklet sig til det vestlige Indiens politiske center, samt vestkystens største havne- og handelsby; Derfor er Bombay og Tranquebar ikke velegnet som sammenlignelige størrelser, men udviklingen af dem begge har interesse for studiet af indisk-europæiske handelsbyer. Der eksisterer kildemateriale til studiet af Tranquebars bybefolkning både i Danmark og i udlandet. Erik Gøbel har i 1980 udarbejdet en forskningsoversigt over danske oversøiske handelskompagnier i 17. og 18. århundrede. Den er velegnet, hvis man skal have et godt overblik over publikationer og arkivalier til Tranquebars historie. Det skyldes, en stor del af informationen om Tranquebars bybefolkning findes i handelskompagniernes arkiver, som opbevares på rigsarkivet. Indholdet af disse arkiver er behandlet af Aage Rasch i en artikel fra 1956: Asiatisk Kompagnis arkiv. Arkivalierne fra det første ostindiske kompagni, oprettet 1616 ligger dog i Danske Kancelli (3). Der er ikke meget tilbage fra den periode. Leyels papirer fra 1640-erne er bevarede, og i dem ligger en del breve og mandskabsruller, som jeg har benyttet. Arkivet fra det andet ostindiske kompagni, oprettet 1670 og likvideret 1729, er sammen med arkivet fra Asiatisk Kompagni, oprettet 1730, oktroyen fornyet 1772 og 1792, og ophævet 1843, samlet 1 eet kompagniarkiv (4). Størsteparten af det beskedne arkiv fra 1600-tallet kan ikke benyttes, da det er ødelagt af fugt og ælde, Der er ganske vist bevaret en række af rådets (det styrende organ i Tranquebar) resolutionprotokoller fra 1690-erne, rapportbøgen-fra 1695 og' justitsprotokoller fra 1690, men pakkerne er utilgængelige. Jeg har_derfor kun kunnet benytte et par mandtalsruller fra 1685 og 1694, sidstnævnte endog i form af aftryk fra en mikrofilm. Det er næsten lige så galt med arkivalierne fra 1. halvdel af 1700-tallet.Iüeks er rådets secretprotokoller indtil 1730 enten utilgængelige eller totalt ulæselige (5). Der er bevaret en rapport fra 1730 over Tranquebars huse og indbyggere, som er en af mine hovedkilder til kapitel 4 (6). Den er ødelagt af 8

11 ..q,fblæksyre, som så mange af papirerne er, hvilket betyder, de enkelte sider i rapporten er ulæselige, og går i småstykker ved berøring. Heldigvis har rigsarkivets fotoafdeling kunnet fotografere rapporten, og disse fotografier har gjort det muligt for mig at "tyde" den. Andre rapporter og breve er i så dårlig stand, at det end ikke kan lade sig gøre at affotografere dem. Først fra 2. halvdel af 1700-tallet er arkivmaterialet så velbevaret, at det er umiddelbart tilgængeligt. Der er bevaret resolutionsprotokoller, brevbøger for indkommende og udgåede breve, rapportbøger og enkelte breve. Det meste omhandler koloniens administration og handelsvirksomhed. Kompagnierne var kun interesseret i koloniens almene tilstand, når det havde indflydelse på handelen. Man holdt kun mandtal over indbyggerne, når man havde behov for at kende arbejdsstyrken til tekstilproduktionen, eller vide om antallet af bønder var tilstrækkeligt, for at producere den nødvendige forsyning af ris. Derfor findes der på tilfældige tidspunkter oplysninger om erhvervsforhold og antal indbyggere. Fra 1778 og indtil salget i 1845 varetog den danske stat administrationen af kolonien. Arkivalierne derfra findes i kommercekollegiet (7) og rentekammeret (8). Det er fra disse arkiver, jeg har hentet taksationsforretningen fra 1781 og folketællingerne fra 1790, 1835 og Sidstnævnte lå, som en hidtil ikke benyttet folketælling, i rentekammeret, under arkivog journalsager for kommissionen for det statistiske tabelværk (9). Den var fremsendt af kommercekollegiet d. 23JL1842, som derefter havde taget duplikaterne "ad acta" (10). Siden har ingen tilsyneladende rørt eller registreret tællingen, hverken originalen eller duplikaten, indtil jeg fandt dem frem, og nu har behandlet dem i kapitel 6. En hel del af arkivmaterialet fra Tranquebar eksisterer kun i kopi. Det skyldes, at originalerne er gået tabt undervejs mellem Indien og Danmark, og at den efterfølgende depeche nåede frem. Hver depeche indeholdt, foruden de originale breve og rapporter, også kopier af den forgående depeches forsendelse. Så var man sikker på, i hvert fald een af forsendelserne kom frem. Kopierne var nøjagtige afskrifter af originalen, så derfor behandler jeg kopierne som originaler, og gør ingen anmærkninger herom. I rentekammeret findes en del efterladte embedspapirer, hvor der også forkommer korrespondance vedrørende Tranquebar. Jeg har benyttet nogle af generalkrigskommissær Christian Ewalds papirer. 9 \.../ `\._.-

12 Kirkebøgerne fra Tranquebar er opbevaret på landsarkivet (11). Der findes en kirkebog fra Zionskirken , men det er en afskrift i uddrag, fra resterne af originalen, foretaget af Knud Heiberg i Indien i Den registrerer en del kirkelige handlinger, så som dåb, bryllup og begravelse. Den kan bruges som opslagsværk, men man skal være klar over dens mangler. Jerusalemskirkens 4 bøger har ikke været brugbare til dette speciale. Det er en registrering af missionens tilhængere ved fødsel, dåb - flertallet voksne - vielse og dødsfald. Registreringen er meget mangelfuld, især i den ældste kirkebog, og den kan kun have interesse for missionshistorikere. Det materiale, der nok indeholder de bedste kilder til Tranquebars sociale historie i det 18. og 19~århundrede, findes uden for Danmark, nemlig i Halle. Det var herfra de lutherske missionærer blev udsendt, og det var hertil de sendte breve, rapporter, rejsebeskrivelser og studier vedrørende indiske forhold. Herluf Forchhammer har i et utrykt speciale givet en karakteristik af det omfattende materiale (12). Han betegner det som usædvanligt velegnet til en udgivelse om missionens historie, men også som en væsentlig kilde til en sydindisk socialhistorie. Men det er så omfattende, at jeg opgav at overskue det til brug i et speciale. En del af det ældste arkivmateriale er ikke så langt væk, det ligger i arkivet på Ledreborg (13). Det kildemateriale, der er tilgængeligt i Danmark, er for spinkelt og for spredt til at kunne benyttes til en sammenhængende social beskrivelse af Tranquebars bybefolkning i perioden Men andre indiensrejsende end missionærerne har beskrevet forholdene i Tranquebar. En af de ældste beskrivelser er Jon Olafssons beretning fra en ekspedition som kanonêr ombord på indiensfareren "Christianshavn" , hans 14 måneders ophold i Indien og returrejse med "Per1en". (14)., Svagheden ved denne beretning er, at Jon Olafsson først nedskrev den på Island i årene kort før sin død 1679, dvs år efter oplevelsen. Vurderet ud fra de oplysninger, der har kunnet verificeres andet sted fra, er det forbavsende, hvor meget han har kunnet huske fra Indien. Hans beskrivelse af byen Tranquebar anser jeg for noget af det bedste fra perioden. Derfor har jeg benyttet ham som kilde i kapitel \.

13 Størsteparten af kort- og billedmaterialet om og fra Tranquebar findes på Det Kgl. Biblioteks Kortsamling. Der findes også kort og tegninger på Rigsarkivet, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg og Frederiksborg Slots museumsarkiv. En del af tegningerne blev udarbejdet i forbindelse med fornyelse og vedligehold på fæstningsværkerne eller forslag til samme. En del af materialet kender vi hverken ophavsmand eller -situation til, og det gør brugen af det vanskeligt. En ikke uvæsentlig andel af dette speciale er navne på personer, gader og kaster. Navnene på de personer, der omtales, har jeg, om muligt, gengivet nøjagtigt som de selv bogstaverede dem i dokumenter og breve, jeg har været i besiddelse af. Har dette ikke været muligt, er danskernes navne gengivet som de er skrevet i Dansk Biografisk Leksikon eller i Kay Larsens: Guvernører, osv. De danske gadenavne, som i periodens 225 år blev skrevet på mange forskellige måder, har jeg gengivet í moderne udgave. Fkeks er Westre Noldgade blevet til Vester Voldgade og Schlossplatz blevet til Slotspladsen.` Det er straks vanskeligere med de indiske navne. Personnavnene har jeg gengivet som skrevet, gadenavnene ligeledes, når undtages de tilfælde, hvor det er samme gade, det drejer sig om. Da har jeg valgt den staveform, der hyppigst optræder. Kastebetegnelserne har jeg været mere forsigtig med. 2 næsten ens betegnelser kan godt være 2 forskellige kaster, især på 2 forskellige tidpunkter. For at undgå misforståelser, har jeg benyttet de oprindelige navne. \\...f" 11 il-.

14 fl' KAPITEL / -"`-rf Tranquebars bybefolkning i 1600-tallet. Byen Tranquebar. ÖVG Gjedde fik af Nayakfen af Tanjore tilladelse til at bygge et fort på Coromandelkysten tæt ved Nadiareflodens nordlige bred, ved en lille handels- og søfartsby, Tranquebar (1). Det var ikke en ny by, den eksisterede også i 1306 og er formentlig endnu ældre (2). I begyndelsen af 1600-tallet var det en af de 11 vigtigste handelspladser på Coromandelkysten, med forbindelse til Malacca (3). Den ca. 700 m brede strand' neden for byen var landingsplads for fartøjerne, der blev benyttet til transport af folk og varer langs kysten eller over havet og til fiskeri. Tranquebar havde ingen havn. De større skibe, der ikke kunne trækkes på land, ankrede op på reden uden for kysten. Når monsunen blæste i november-december eller det trak op til storm, måtte skibene forlade reden, da de ellers risikerede at blive skyllet op på kysten og blive knust. Hvor stor Tranquebar var, ved vi ikke. Vi kender ikke byens fysiske udstrækning og dens topografi. Det var en åben by, hvis bygrænse til Tanjore var markeret med glatslebne sten (4). \.._../ Ud fra det kendskab vi har, til hvordan byen så ud senere i århundredet, er det muligt at give et bud på, hvorledes den så omkring 1620 og Det har O.F. gjort i "Papers presented to Seventh European Conference on moderns South Asian Studies" (5). Jeg er ikke helt enig med O;F. i hans udlægning af byens topografi på de 2 tidspunkter. På næste side har jeg, på den "lånte" skitse, tegnet mit bud på, hvordan byen så ud i 1620 og Mit bidrag til planen er de krydsskraverede felter. Med hensyn til 1620-planen, som OÆK har udarbejdet med bebyggelse i byens sydøstlige hjørne, mener jeg, det nok var meget usandsynligt, om Ove Gjedde havde startet sit kastelsbyggeri, med at nedrive så mange huse, son1(lf. har antaget. For det første ville Nayaklen næppe have tilladt det for en 2-års traktats skyld, for det andet ville det have gjort danskerne meget upopulære og skabt strid fra begyndelsen, om så mange indiske huse skulle væk. Jeg tror, der kun har ligget nogle få huse, evt. ejet af indoeuropæere, som Nayak'en uden for-mange problemer har kunnet fjerne. De kristne indbyggere har været en meget lille minoritet på det tidspunkt. Derimod må der allerede i 1620 have været et boligområde mod vest 12 `\ -P'. F

15 Hn HI De 2 skitser er_fra: =åee fn 0.F. The Development of 2 Q an Indo-European Town ln ' E Mughal India' 1 V - Tranquebar,._eøs mm 'H in the Seventeenth and.." Eighteenth Centuries. _ 7? H y -- _. A waf M _ :--+ -=-- =- ~1_`_*3.-=--=r' D _-..- '. I:_ tf D ' rn. SKITSE 1: Tranquebar omkring sëæeä %.QkÉä#' 1-_-_"-Å-"'--'ej-_+ *," _' r '.- H " I:-\_, '_, _-_g,«..g g va fâr: -f-l'-"..._;~: H - ~ _. ' 1' *"h'.,. " '1 _ ag" "å'å-7._f 'sa-1: T-få L-L._:.s af '_ l.,äl; Låg gi ; ÉQQPD-D. ` I I I F -- D:Pagoder. H:Moske. I:Muslimsk Bydel X:Hus, tilhørt Portugiser. Kzlndoeuropæisk bosættelse iik f E1 -_-1--'_" få 1:9 _ 'H, - _-- n*" In--_-_1 Æåiâg Æ I'... ~ -_-._. -_.-..._í, I fw I.':'..f-- 1'. -""' _---._...,L _._'-'L".._.'-: _ _._. '. la -._ ,_ ;_.._... -in --u-nu-ii-u- _, I f.u. I -1-u _; -min ' '. T... _ -=..':::.-=:' ---_ UÅÆ E3; s_fåg,, U' 4-2'-='...:_' _._.;:...:'::-:-..- Q -1' ---_ -._.---n-., ' :"._7_..._-"=-...""'..r.._,,-' 'T' _: ; --- "- '=.-."*'.":'...:.- ' '=-_..,.._... ';1-'_-_--:. -_,,. - \ '_: 1 U >.':':ÄÄ_'L Ufo QTJUQUOQ ~ 1 _jåëä à W17 &5mm.Éí qgflikkä _-I è i l 1. å Dø. -I,f'É.._f. - _ än-få sá- C og ;_""- -* n *=_!2f---1:?---:f"_"'_i:-_;af 200rr ;4-.- Z - _:- :_:!-I;-F y-_-_:-7_l~ á-'_-'; - 7 Arlí - _-Å 5' Jim - - of _i- L- 4"""' L- A-3--u-í*';-à-.._q"~' í _i_ 4%? ig -_ ' LI;?»_: - 4-: ':-=o _, n-t-e;í - s- ss g SKITSE 2: Tranquebar omkring A:Dansborg. C:Admiralens Hus. E:Katolsk kirke. D:Pagoder. G:Dansk kirkegård. H:Moske. I:Muslimsk Bydel. K:Indoeuropæiks 15 _ 4_' vil-nu-_;-ii-u--_'.-'_-'- 'I-un-1 fie _ bosættelse. QIIIQ

16 .f""\ op til moskeen. Byens muslimer boede naturligvis i nærheden af minareten, hvorfra mullaen flere gange dagligt kaldte de troende til bøn. Der er intet, der tyder på, at de først var flyttet til området omkring moskeen senere i århundredet. Vi ved, de boede der i 1700-tallet og fortsat boede der, da Tranquebar blev solgt i De må have boet der også, da danskerne kom til byen../"`*~. Det tidligste billede af byen, vi kender, er Skokloster maleriet som gengiver Tranquebar fra 1650-erne (6). Maleriet er formentlig et samtidigt panorama, men ophavsmand og -situation er ukendt. Panoramaet viser en meget kvadratisk by med lige gader - a la Fredericia - og kastellet Dansborg i nøjagtig gengivelse. Foran i billedet er malet 8 repræsentanter fra den indiske befolkning, formentlig for at vise de forskellige befolkningsgrupper. Man får det indtryk, at byen var velplaneret. Kun nede ved stranden lå en del småhuse, som planløst byggeri. For mig at se, er den kvadratiske - europæiske? - by med dens bygninger overdimensioneret i forhold til strandkantens - den indiske? - bydel. Det er et maleri, der viser en velanlagt by med smukke bygninger i en europæiske koloni. Det er ikke noget billede af en indisk befolket by, med små huse og krogede gader, hvilket var, hvad Tranquebar må have været på det tidspunkt. Byen ændrede totalt karakter efter Det år overtog Eskild Andersen Kongsbakke kommandoen. For at presse penge af danskerne, belejrede Nayakfien byen adskillige gange. Resultatet blev, at kommandanten byggede en fæstningsmur rundt om byenl Nøjagtigt hvornår, den blev påbegyndt og afsluttet, ved vi ikke, men i slutningen af 1660-erne havde muren givet byen den fysiske grænse, som den, næsten uændret, bevarede i resten af den danske periode. f"'-h. Først fra 1671 eksisterer der en tegning af byen i sin helhed, omgivet af den befæstede bymur med kastellet í det sydøstlige hjørne (7). Den ser "færdig" ud, byen, med et net af lige gader, hvoraf kun een har navn, nemlig Kongensgade..Der boede kommandant Eskild Andersen. Hans hus markerede, hvor det europæiske kvarter lå. De mange pagoder i byens vestlige del, hvor byplanen var mindre regulær, fortalte, hvor inderne boede.<mn byens fysiske ramme, bymuren, var der ingen tvivl. Byens-huse. Da danskerne ankom i 1620, lå der nogle imponerende bygninger i 14 f"'\

17 1 /""'\ byen, bl.a. den store pagode, hinduernes hovedpagode, fra omkring år 1000, tæt ved den plads, hvorpå kastellet blev opført (8). Pagoden var bygget af sten og havde et højt firkantet tårn, som kunne ses langt fra byen. Den var omgivet af en høj mur, og fremmede var ikke velkomne indenfor. Bygningen ligger i dag næsten som en ruin, og bliver langsomt nedbrudt af havet (9). Byens eneste kristne bygning lå på det område, hvor Dansborg blev opført. Det var et lille hus, som havde tilhørt en romerskkatolsk portugiser. Indtil Dansborgs kirke var færdigbygget, fungerede den lille bygning i kastellets gård som garnisonskirke. En dansk præst var sjælesørger for både katolikker, calvinister og lutheranere (10). f"'».,/"`~. Kastellet Dansborg og byens hovedtempel er de eneste bygninger, vi har en beskrivelse af fra 1620-erne (11). De var bygget af sten, et materiale, som var let tilgængeligt i området. Inderne var dygtige håndværkere, som var vant til at arbejde med sten, hvilket de fantastiske pagoder i det sydlige Indien vidner om. Kun få indbyggere boede i huse af sten. De fleste huse i byen var "bygget af ler og halm, materialer, som var billigere end sten, men ikke nær så holdbare. Det måtte størsteparten af byens indbyggere nøjes med, når de skulle have tag over hovedet. De fattige boede i lerhytter med stråtag, uden kældre og vinduer. Hver hytte havde eet værelse. Det var luksus, om der var en ekstra hytte og et forrådskammer. Gulvet i hytten var stampet ler dækket af komøg. Sidstnævnte skulle beskytte mod utøj, pest og andre sygdomme, bemærkede en rejsende i 1623 (12).`Ve1havende folk boede i større huse, endog i 2 etager med en veranda ud mod gaden. Gode huse var bygget af sten, da træ ikke var et holdbart byggemateriale i det fugtige klima. Desuden var træ kostbart, da det skulle hentes langsvejs fra. befter danskernes ankomst byggede inderne stenhuse og magasiner tæt ved Dansborg (13). Opførelsen af stenhuse var ikke nogen ny foreteelse, men de solidt nybyggede magasiner kunne skyldes, at danskerne ville sikre sig selv lagerplads til eksportvarer og Tranquebars indbyggere tilstrækkelige forsyninger af ris, også i dårlige høstår. Fortet ydede byens indbyggere beskyttelse - jo nærmere dens fæstningsmur og kanoner jo bedre. I 1645 var 17 af kompagniets mænd gift i Tranquebar. De havde uofficielt stiftet "hjem" i byen, kun få skridt fra den officielle bolig, Dansborg (14). Etableringen af det europæiske kvarter i byens sydvestlige hjørne var begyndt. Det fortsatte i takt med udbyggelse af 15 /"`\

18 f"'\ bymuren, da flere og flere af kompagniets ansatte flyttede ud fra Dansborg og slog sig ned i de europæiske gader. Tranquebars bybefolkning. Vi har ingen tal på Tranquebars indbyggere, hverken i by eller område- Ifølge Jon Olafsson boede der mange forskellige folk i byen. Han beskrev indererne, naturligvis, dem var der flest af, men også portugisere, afrikanere, muhammedanere, ægyptere, arabere, folk fra Moluooerne og Java, englændere, hollændere og danskere (15). /"'\ Europæerne. Europæerne er just dem, vi har mest information om. De fleste kom ud med kompagniets ostindiensfarere, når der skulle ny forsyning af mandskab og varer til administration og garnison, Når skibene returnerede med varer til Danmark, havde de også det mandskab med, der havde tjent deres tid ud i Indien, og nu ønskede at komme hjem. Ofte var der mangel på mandskab, klimaet tog hårdt på europæerne, dødeligheden var stor, så ikke alle, der ønskede det, kunne komme.retur med 1.skib. De, der havde været i Indien længst, stod først for tur. få Bemandingen af Dansborg skabte ikke overbefolkningsproblemer i byen. Da Jon Olafsson i 1625 ankom til Tranquebar, blev han overflyttet til kastellet sammen med de folk, der skulle blive i Indien. Soldaterne blev indlogeret i grupper a` 7 personer, som delte eet rum og fik fællesforsyninger. Hele garnisonen bestod af knapt 70 mand, som alle var fælles om de mange sygdomme, det uvante klima medførte. 2/5 af mandskabet overlevede ikke den følgende vinter (16). Under kommandant Leyel i 1645, var 60 mand knyttet til kompagniet på land og 5 søfolk udgjorde det europæiske mandskabet pår2 skibe I 1670 blev det i det ny kompagnis oktroj fastslået, for første gang, hvor mange soldater, der skulle være ved garnisonen, nemlig 200 mand, europæere og indere, for at forsvare kolonien (17). I 1685 var der 292 europæere på kompagniets gagerulle (18) var der i hele kolonien 515 europæiske mænd, heraf 189 i land, 95 ude på skibene og 51 klar til at sendes hjem. Flertallet af dem var danske (19). Med familier var der ca. 400 euroæpæere i byen, heraf højst 250 danske. Det var det største antal europæere i byen i dette århundrede. Danskerne. Danskerne blev ikke udskilt som en særlig gruppe blandt 16 x"'\_

19 /'_'~. fx europæerne. De soldater, der kom ud med skibene, var en blanding af forskellige europæiske nationaliteter, hovedparten fra de danske riger. At Eskild Andersen Kongsbakke i 1669 var den eneste dansker tilbage i Tranquebar, var et enestående tilfælde i koloniens historie. For nok kender vi ikke antallet af danske i Tranquebar , men der var altid danskere ansatte i administration og garnison perioden igennem. De ca. 250 danske, der i 1694 var i kolonien, arbejdede for kompagniet, dels på garnisonen, dels ved administrationen. Af de 515 europæiske soldater indkvarteret på Dansborg, var de 100 danske. Der har ikke været megen albuerum. Kompagniets civile stab boede i byen. Der var i administrationen 5 i det sekrete råd, 1 underbogholder, 4 assistenter, 7 skrivere og 4 sekretærer. Byens 2 porte, Land- og Strandporten, var bemandet hver med een mand. Desuden var 2 præster og 2 andre ansatte ved kirken på Dansborg. Kompagniet havde hyret 2 skolelærere til at undervise børnene i "deres skolelærdom" samt at skrive og regne. Det var danske børn, ikke indiske, de skulle _tage vare på (20). Om der også var danske børn, der ikke hørte til blandt kompagniets ansatte, ved vi ikke. De mange danske børn i kolonien, var et bevis på, at flere danske familier var rejst med de udstationere til Indien. Nogle familier - om de overlevede den første kritiske- tid - valgte at blive i Tranquebar, også som pensionister.?" - Den indiske bybefolkning. Flertallet af Tranquebars indbyggerne var indere, og flertallet af dem var hinduer. Byens mange pagoder bekræfter dette. J.O. nævner også muhammedanere blandt byens indbyggere. Muslimerne invaderede Tanjore fra Delhi i begyndelsen af det 14. århundrede og havde siden da været bosat i området. J}O har ingen beskrivelse af moskeen, som må have været i byen på det tidspunkt. Det kan skyldes, han ikke har kunnet skelne moskeen fra en pagode. De var begge omgivet af en høj mur. Hvor mange af de andre folk, JLO. nævner, der var bofaste i byen, er svært at vide. Indoeuropæerne, som er efterkommere fra blandede ægteskaber, primært mellem portugisere og indere, var der en del af i byen. De var ofte katolikker. Hvordan det indiske samfund sooialt var opbygget, hører vi ikke meget om i 1600-tallets rapporter. JJL kaldte alle, der ikke var hindu indere, for fremmede, også pariaer. Det tyder på, han har bemærket, pariaerne boede uden for byen. Men han har ikke kunnet gennemskue kastesystemet, for så havde han vidst, de var hinduer 17.f"\

20 .f-`\ også. Vi møder kasterne konstant i arkivalierne, de nævnes i rapporter og folketællinger, oftest i forbindelse med deres erhverv. De kan også forståes som en etnisk betegnelse, ofte er man i tvivl, da der ingen eksakt forklaring er på dem. Da kaster ikke er en del af en dansk hverdag, medmindre man bor i Indien, har jeg fundet det nødvendigt at komme med en forklaring på kastesystemet. Den har jeg fundet i Kathleen Goughfis studie af et kastesamfund i det sydlige Indien (21). Det er ikke min hensigt at gå i dybden med emnet, hvor interessant det end kunne være, da det er et studie i sig selv. Jeg vil nøjes med at tage K.G's resultat til efterretning og refere til det, om nødvendigt../"`\ Kasterne. Kastevæseneti Indien er et komplekst socialt fænomen, som er vanskelig at definere. Da flertallet af den indiske befolkning tilhører en kaste, og også gjorde det i dansketiden, blev kasterne, deres indbyrdes samspil, deres modsætningsforhold og til tider voldsomme stridigheder, en hverdagsbegivenhed for danskerne i Tranquebar. Kathleen Gough har i udarbejdet et studie over kastesystemet i landsbyen Kumbapettai i Tanjore, ikke langt fra Tranquebar. Hun beskæftiger sig med det typiske kastesamfund og dets historie. Hun har især interesseret sig for kasterne i Maratha-perioden ( ) og har rekonstrueret landsbyens traditionelle kastesamfund. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne kasterne i Tranquebar med dem i Kumbapettai, da det er 2 forskellige samfund. Men kastesystemet som sådant er det' samme, og K.G's studie er det bedste, jeg har kunnet finde, og det, der ligger tættest på Tranquebar i tid og sted. /"'\ I indledningen til det udgivne symposium er der en diskution om de 2 mulige definitioner på begrebet kaste: A: kaster, set som et etnografisk fænomen, hvor kasten udelukkende betragtes som et system af social sammensætning, specielt for indiske hinduer, B: kaster som et socialt fænomen, hvorved det referer til en hvilken som helst klassestruktur uden social mobilitet. Det er denne sidstnævnte definition K.G. har brugt i studiet. For K.G. ser kastesystemet således ud: 1: Kaster i Hindu Indien er samfundsklasser, hvortil indplacering er medfødt. 2: Kasten, eller en del af dens medlemmer, indgår ægteskab inden for kasten. 18 -""'\

:ningen I Tranquebar :allet

:ningen I Tranquebar :allet Inger Højbjerg: Bybi I begyndelsen af 1 :ningen I Tranquebar :allet Tv, i.er sen for fremmede kulturer og dej~es møde med en dominerende europæisk kolonimagt har artiklens forf atter, historikeren Liger

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

En uddannelsesrejse i Økologisk Byggeri

En uddannelsesrejse i Økologisk Byggeri En uddannelsesrejse i Økologisk Byggeri Af Lars Hallén Foto s Lars Hallén For cirka tre år siden var jeg hovedkulds forelsket i en kvinde som jeg gerne ville bygge et hus sammen med. Det var sådan min

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nationalmuseets Tranquebar Initiativ

Nationalmuseets Tranquebar Initiativ Nationalmuseets Tranquebar Initiativ kulturmøder før og nu i den tidligere danske handelsstation Tranquebar Af Einar Lund Jensen, Projektkoordinator på Nationalmuseets Tranquebar Initiativ Fra 1620 til

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Om Kovangsgården og Dalenborghus

Om Kovangsgården og Dalenborghus Om Kovangsgården og Dalenborghus Af Jørgen Vesterdal Jørgensen Kovangsgården Journalist Steffen Slot, som arbejder på Frederiksborg Amts Avis' Fredensborg-lokalredaktion, har omkring årsskiftet 2013-2014

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere