Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011

Transkript

1 1 Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011 Traumecentret, Fælles Akutafdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Traumecenter Årsrapport 2011

2 2 Forord: Denne årsrapport giver en overordnet beskrivelse af aktiviteter på Traumecentret Aarhus Universitetshospital Der er i Rapporten lagt vægt på aktivitetstal, nye initiativer på traumeområdet, kvalitetssikring, uddannelse og undervisning bragte ingen væsentlige forandringer i staben. Ole Mølgaard fortsatte som Traumecenterleder, Anne Marie Ulrichsen som traumekoordinator og Helle Baarstrøm som sekretær. Sammen bestræber vi os på at fortsætte en linje, der på højt fagligt niveau bygger bro mellem specialerne og sætter fokus på kvalitet og sammenhæng i traumepatientforløbene. Blandt andet er det i 2011 lykkedes os at få etableret et Udvidet traumekald, som er en tværfaglig fokuseret tidlig indsats for gruppen af svært blødende traumepatienter allerede fra den præhospitale fase og indover modtagelsen. Da det er en af vores visioner at binde patientforløbene for traumepatienten sammen fra start til slut var det også i 2011 oplagt at etablere et nyt præhospitalt samarbejdsforum omkring akutlægehelikopteren, som blev sendt i luften i Region Midt og Nord. Det er ligeledes lykkes os at få sat gang i en proces, der binder akutsygehusene med traumemodtagelse tættere sammen forhåbentlig til gavn for såvel personale som traumepatienter. Behandlingen af traumepatienter på Aarhus Universitetshospital involverer mange faggrupper og afdelinger, som hver på deres måde yder en engageret og uundværlig indsats. Det vil vi gerne sige tak for. På Traumecentrets vegne Anne Marie Ulrichsen Traumekoordinator Juni 2012

3 3 Baggrund Traumecentret Aarhus Universitetshospital er et af landets fire traumecentre på højt specialiseret niveau. Traumecenterets historie strækker sig tilbage til 1996, hvor den første tværfaglige traumemanual blev udgivet i samarbejde mellem anæstesiologisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling. Den 1. september 2005 blev Traumecentret etableret som en selvstændig del af organisationen med traumecenterleder, traumekoordinator og sekretariat. Fra 1. marts 2010 overgik Traumecentret til organisatorisk at være en del af Fælles Akutmodtagelse, Århus Sygehus nu Fælles Akutafdeling, Aarhus Universitetshospital. Organisation Traumecentret er organiseret under Fælles Akutafdeling på Nørrebrogade, Bygning 7 z, 1. sal. Figur 1 Traumecentrets organisatoriske indplacering, Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelsen Aarhus Universitetshospital Akutcenteret Fælles Akutafdeling / Stab Traume- Center Hjertestop organisation Beredskabs-ledelse Center for akut forskning Akut uddannelsescenter Kommende hospitals-visitation Traumecenterledelse Daglig ledelse af Traumecentret ved Aarhus Universitetshospital: Traumecenterleder Ole Mølgaard [email protected] tlf Traumekoordinator Anne Marie Ulrichsen [email protected] tlf Sekretær Helle Baarstrøm [email protected] tlf Traumecenterledelsen holder regelmæssigt møder med gennemgang af patientforløb, aktuelle sager og henvendelser, planlægning af netværksmøder osv. Der tages referat med fokus på opfølgning og fremdrift. Traumemanual Traumemanualen findes i E-Dok, Fælles Akutafdeling. Traumemanualen er grundlaget for Traumecentret. Manualen giver en samlet beskrivelse af faglige og organisatoriske forhold i forbindelse med modtagelse og behandling af svært

4 4 tilskadekomne patienter på Traumecentret, Aarhus Universitetshospital. Den første traumemanual blev udgivet i 1995, og er siden løbende revideret. Manualen beskriver traumeorganisationen dels for primært indbragte patienter dels for overflyttede patienter, der modtages fra andre sygehuse indenfor 24 timer efter traumet. Manualen fastlægger retningslinier for visitation, transport, modtagelse samt udredning og behandling. Manualen bygger på de erfaringer, der indtil nu er opnået i Traumecentret. Justeringer foretages løbende efter forslag fra fagpersoner, afdelinger på Aarhus Universitetshospital og eksterne samarbejdspartnere. Traumeråd Formand for Traumerådet er centerchef Michael Bräuner, Akutcentret, som er udpeget af hospitalsledelsen. De øvrige medlemmer er afdelingsledelserne fra specialer, der er direkte involveret i behandling og udredning af traumepatienten. Der afholdes møde to gange årligt. Traumekoordinationsgruppen - fagligt netværk: Traumekoordinationsgruppen består af læger og sygeplejersker, der repræsenterer specialer tilknyttet traumemodtagelsen. Opgaven er at samarbejde omkring: Faglig forankring, udvikling og implementering af procedurer og arbejdsgange, der optimerer traumepatienternes forløb. Løbende opdatering af traumemanual Der holdes to møder årligt for den samlede traumekoordinationsgruppe. Herudover afholdes to møder årligt for lægegruppen alene, og to møder årligt for sygeplejerskegruppen alene. Eksempler på emner 2011: Ensretning af traumekaldskriterier Kompetencekrav til traumelæger Udvidet traumekald Øget samarbejde med retsmedicinere Traumekaldere opsagt fra præhospitalet. Skadestuens teamleder udløser nu traumekaldet ved hjælp af Falcks alarmeringssystem Udarbejdelse af fælles visitationsretningslinjer for traumepatienter, Region Midt og Region Nord Regionalt traumeforum I 2011 fortsatte det formelle traumesamarbejde på tværs af Region Midt og Region Nord. Regionalt traumeforum er et ledelsesforum med repræsentanter fra traumecentrene i Aarhus og Ålborg samt fra akutmodtagelserne i Region Midt og Region Nord. I dette forum er der i 2011 udarbejdet fælles traumekaldskriterier og præhospitale visitationsretningslinjer for traumepatienter. 3.0 Særlige driftsområder Udvidet traumekald: I november fik vi endelig sat udvidet traumekald i drift. På audits og netværksmøder, havde vi længe diskuteret, hvordan vi kunne forbedre behandlingen for de svært

5 5 tilskadekomne med massiv blødning. Vi er ikke i tvivl om, at det udvidede traumekald ved hjælp af tidlig identifikation og målrettet tidlig indsats på hæmostase er et kvalitetsløft, som kan få flere af de sværest tilskadekomne bedre igennem deres forløb end tidligere. Samarbejde med retsmedicinsk afdeling: Vi har haft fornøjelsen at have deltagelse af retsmedicinere i tværfaglig onsdagsundervisning samt nogle af vores audits. Det har tilføjet os ny viden og indsigt i forbindelse med de patienter, der er døde af deres kvæstelser, som forhåbentlig udmønter sig i forbedrede arbejdsgange. Det Nye Universitetshospital - DNU arbejdsgrupper: Fagpersoner fra netværksgrupperne har sammen med Traumecenterledelsen deltaget i forskellige arbejdsgrupper omkring planlægning af DNU i forhold til både indretning og arbejdsgange. Det har været en stor, men meget vigtig opgave. Samarbejde med Blodbank og transfusionsråd: I 2011 har vi fortsat det gode samarbejde med blodbanken omkring individuelle patientforløb, etablering af Udvidet traumekald samt generelle forhold omkring transfusioner og nye arbejdsgange ved indførelsen af InterInfo dokumentationssystem. Samarbejde omkring akutlægehelikopter: Projekt indsættelse af akutlægehelikopter i Region Midt og Region Nord gik i gang 1. juni For faglig opfølgning på traumepatienterne indbragt med helikopter, har vi nedsat en driftsgruppe med en repræsentant fra Region Midt samt den lægelige leder af akutlægehelikopteren. Traumecentret har også deltaget i den følgegruppe, som har set på helikopterdriften i sin helhed. Ligesom vi har bidraget til evalueringsrapporten for helikopterprojektet. Overflyttede traumepatienter indenfor 24 timer efter traumet: En arbejdsgruppe af speciallæger har i 2011 omskrevet retningslinjen for overflytning af traumepatienter til Traumecentret, AUH. Defusing: Ved flere dramatiske traumekald med dødelig udgang, tog nogle speciallæger med succes initiativ til at afholde spontane defusinger for det involverede personale. Det førte til en decideret standard for afholdelse af defusing efter dødsfald eller anden særlig alvorlig hændelse. Omskrivning af traumemanualen: Sidst på året startede processen med omskrivning af traumemanualen med henblik på synkronisering med e-dok instrukserne. Dette arbejde vil fortsætte ind i Ledelse og kommunikation: Også i 2011 har vi haft ledelse og kommunikation højt oppe på dagsordenen ved snart sagt alle netværksmøder og opfølgning på individuelle traumeforløb. Vi gør en betydelig indsats for at skabe gode rammer for ledelse og kommunikation ved traumeteamtræning, ved audits og ved de fortsatte bestræbelser på at etablere systematisk uddannelse af traumeteamlederen. 4.0 Tværfaglige instrukser i E-Dok Til sikring af kvaliteten i traumebehandlingen er der lagt vægt på tværfaglig udarbejdelse af instrukser, som kan findes i E-dok, Fælles Akutafdeling, Traume. De seneste instrukser er: Udvidet traumekald

6 6 Præhospitale visitationsretningslinjer for traumepatienten Traumekaldskriterier for Region Midt og Region Nord Aktivering af traumekald Inline stabilisering Defusing efter mors el.a. særlig alvorlig hændelse på traumestuen Foto-etik retningslinje for fotografering og videooptagelse på traumestuen 5.0 Kvalitetssikring Audit Traumecentret afholder ca. en gang om måneden åbne audits på patientforløb. Formålet med audit er at identificere faglige, logistiske og teammæssige problemstillinger med henblik på at skabe kvalitetsudvikling og læring for organisation og medarbejder. Alle medlemmer af traumeteamet kan foreslå cases til audit, som typisk vil være patientforløb, der har været særligt komplekse eller på anden måde lærerige for organisationen. Audit gennemføres efter en standardiseret skabelon, og der opsummeres i temaform med adressering af eventuelle tiltag, som Traumecentret er tovholder på. Opsummeringen rundsendes efterfølgende til det faglige netværk og specielt interesserede. Etablering af Udvidet traumekald og Defusing efter mors på traumestuen er et eksempel på kvalitetsudvikling udgået fra audit. Utilsigtede hændelser Traumecentret har ikke fået indberettet utilsigtede hændelser i De fleste utilsigtede hændelser i vores regi, bliver indberettet i de respektive specialer, som vi har et godt samarbejde med omkring opfølgning. Opfølgning på kerneårsagsanalyser Traumecentret havde i 2010 fået til opgave at skærpe betydning af comorbiditet hos traumepatienter i forlængelse af kerneårsagsanalysen: Forsinket erkendelse af omfattende traumer hos rygmarvsskadet faldpatient. Sagen er nu afsluttet med udarbejdelse af de reviderede traumekaldskriterier for Region Midt og Region Nord. Løbende opfølgning Det er Traumecentrets ønske at fremme dialog og henvendelser fra det kliniske personale i traumeteamet. Derfor tilstræber traumekoordinator at deltage som observatør og supervisor på så mange modtagelsesforløb som muligt. I muligt omfang undersøges specielle cases bl.a. ved besøg på afdelinger, opsøgning af involveret personale m.v. Traumekoordinator gennemser herudover kontinuationer på traumepatienternes modtagelsesforløb som et af midlerne til en løbende kvalitetsopfølgning. Traumedatabase Siden 1999 er alle traumepatienter blevet registreret i en lokal database i et samarbejde mellem afd. E, Anæstesiologisk afdeling og Traumecentret. Traumedatabasen danner grundlag for al registrering af traumepatienternes forløb. National Traumedatabase Parallelt med den lokale traumedatabase har Traumecentret genoptaget et samarbejde med traumecentrene på Rigshospitalet, i Odense, Ålborg og Aarhus omkring udvikling af en fælles national traumedatabase med mulighed for integrering af tidligere års registreringer fra de lokale databaser. En sådan database skal godkendes af Sundhedsstyrelsen efter forhandlinger med de faglige selskaber DOS og DASAIM.

7 7 6.0 Uddannelse og undervisning Teamtræningskurser: Traumeteamtræning blev i 2011 gennemført tre gange, i det alle medlemmer af traumeteamet forventes at have gennemgået kurset. Der annonceres på sygehusets kursusportal Plan2Learn. Teamtræningskurserne er under fortsat udvikling. I 2011 blev det tydeligt, at afdelingerne er under pres, og det er sværere at få tilmeldinger til kurserne. Derfor arbejder Traumecentret på en effektivisering og en overordnet strategi for teamtræningskurserne på det akutte felt: Traumeteamtræning; Akut Medicins teamtræning; Teamtræning omkring modtagelse af børn etc. Akut modtagelse af kritisk tilskadekomne eller syge børn Traumecentret havde i samarbejde med skadestuen og anæstesiafdelingen planlagt et teamtræningskursus for læger og sygeplejersker i akut modtagelse af kritisk tilskadekomne eller syge børn. Kurset havde fin tilmelding fra de fleste personalegrupper. Desværre var det ikke muligt at få tilmeldt traumevagter eller medicinske bagvagter. Da disse har funktion som teamledere gav det ikke mening at gennemføre kurset, som måtte aflyses i sidste øjeblik. Kurset blev desværre aflyst p.g.a. manglende tilmelding fra centrale specialer. Der arbejdes nu videre på en samlet model for teamtræning se ovenfor. Introduktion for skadestue- og anæstesisygeplejersker Traumecentret afholder i samarbejde med skadestue og anæstesi en fælles årlig introduktionsdag til traumemodtagelsen - med hovedvægt på praktiske procedurer. ATLS og ATCN ATLS og ATCN eller tilsvarende traumekursus anbefales i Traumemanualen til læger og sygeplejersker i traumeteamet. Traumecentret har gennem en årrække administreret sygehusets pulje til ATLS og ATCN kurserne.

8 8 7.0 Driftsdata I 2011 har vi modtaget 659 traumepatienter. Det vil sige, at antallet har stabiliseret sig i forhold til de foregående år, selvom antallet af ulykker generelt er fortsat faldende. Se f.eks. rapporten Ulykker i Danmark , Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012 Figur Antal traumer Dræbte og tilskadekomne i trafikken fra hhv. hele Danmark og fra Østjylland er ligeledes faldet, som det ses af nedenstående figurer. Figur 2 Vejdirektoratet: Udvikling i trafikulykker og personskader. Status til Færdselssikkerhedsudvalg. Vejcenterområde Østjylland. August En af forklaringerne på, at vi alligevel har opretholdt antallet af traumepatienter, er formentlig, at vi får flere patienter direkte fra et større geografisk område. Dels fordi ambulancelægerne generelt visiterer flere patienter direkte til AUH, dels fordi den nye akutlægehelikopter er sat i drift med direkte flyvning hertil.

9 9 Figur Antal traumekald Primært indbragte + overflyttede (mangler overflyttede for 2009) primært indbragte overflyttede af de 659 traumepatienter i 2011, var patienter der blev overflyttet indenfor 24 timer efter modtagelse på andet sygehus. Antallet var svagt stigende i forhold til tidligere år, selvom mange patienter kom direkte til os fra længere afstand. Langt de fleste kom fra sygehuse i Region Midt, men også fra sygehuse i Region Syd og en enkelt fra Oslo. Fordeling på døgnet Aktiviteten i traumemodtagelsen afspejler samfundsaktiviteten generelt, idet 41, 2% af traumepatienterne kommer mellem kl. 8 og16, og 41,7% kommer i aftenvagten mellem kl. 16 og 24. Mens 17,1 % af traumepatienterne kommer i nattevagten fra kl For vagtholdene betyder det, at der i dagtid, hvor der er flest på arbejde, kommer lige så stor en andel af traumepatienterne som i aftenvagten fra kl , hvor færre er på arbejde. Og næsten en femtedel af patienterne kommer i nattevagten, hvor der er minimumsbemanding. Figur 4 Traumeptt 2011, fordelt på ankomsttidspunkt Aarhus Traumecenter (N = 659) Antal / antal i procent antal i % kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Tidsrum

10 10 ISS score alvorlighedsgrad af tilskadekomst Under traumepatienternes indlæggelse bliver deres reelle skader opgjort og omsat til et scoringssystem (Injury Severity Score = ISS). Jo højere ISS score, jo sværere skader. ISS score fra 1-11 betyder ingen til lettere tilskadekomst; ISS fra betyder moderat tilskadekomst og ISS fra >16 betyder svær tilskadekomst ultimativt død. Som det ses af figur 4, har mellem 50 og 60 % af traumepatienterne fra år været uskadte eller lettere tilskadekomne (ISS 1-6), mens de sværest tilskadekomne har udgjort ca 12 % de seneste år. Denne overtriage er til dels tilsigtet for at være på den sikre side - og forventet i forhold til traumekaldskriterierne. Men det er klart, at for mange uskadte og lettere tilskadekomne patienter er ressourcekrævende, og indebærer risiko for at sløve traumeorganisationen. Derfor følges tallene nøje, og der arbejdes på at tilpasse traumekaldskriterierne. Figur 5: Traumepatienter fordelt på år og ISS score i % ISS fordeling - traumepatienter Aarhus Traumecenter % af traumeptt - ISS score År ISS 1-6 ISS 7-11 ISS ISS ISS > 20 Helikopterindbragte: Traumecentret fik indbragt 30 traumepatienter fra 1. juni til 31. jan med akutlægehelikopteren, der gik i luften 1. juni Traumecentret har fulgt de indbragte traumepatienter tæt a.h.t. ressourceforbrug, patientbehandling og logistik. Køn Det er kendt fra traumestatistikken generelt, at mænd oftere kommer til skade end kvinder. Her var 2011 ingen undtagelse der blev indbragt 440 mænd og 219 kvinder, en procentvis fordeling, der ligner de øvrige år. Alder Også aldersfordelingen for de tilskadekomne var i 2011 uden overraskelser. Det er fortsat de unge voksne, der oftest kommer til skade. Vær opmærksom på, at databasen opgør aldersgrupperne < 40 år i 5 års intervaller og > 40 i 10 års intervaller.

11 11 Alder Figur 6 Traumeptt fordelt på alder, 2011, Aarhus Traumecenter N = Antal > 69 alder Figur 7. Hvor indlægges traumepatienterne umiddelbart efter modtagelsen År -> Operationsgang Intensivafdeling Neurointensiv Observationsafdeling Sengeafdeling Andet hospital timers stue Andet Uoplyst Total Figur 8. Hvem har ledsaget patienten til Traumecentret År -> Redder alene Lægeambulance Andet sygehus Udrykningslæge Udrykningshold Andet Uoplyst Total

12 Eksternt samarbejde Traumecentret har en række samarbejdspartnere udenfor hospitalet bl.a. følgende: DNU Det Ny Universitetshospital: brugermøder for Fælles Akutmodtagelse med Traumecenter AMK Akut Medicinsk Koordinationscentral Præhospitalet Lægebilerne, Region Midt Projekt lægehelikopter, Region Midt og Nord - følgegruppe BEST Traumenetværk i Norge ( Andre traumecentre, primært i Danmark Andre akutmodtagelser, primært i Region Midt - uddannelse, triage og kvalitet Katrinebjerg - Akutflowprojekt 9.0 Indsatsområder 2012 Opdatering af Traumemanual Udarbejdelse af kompetenceprofil for traumeteamleder Rutinemæssig opfølgning for overflyttede (enstrengede) traumepatienter. Undervisning omkring modtagelse af akutte kritisk syge børn Tilpasning af teamtræningskurser E-dok dokumenter i relation til traumepatienter Triage og traumekaldskriterier Cetrea projekt Tracking af traumepatienten Fælles, dansk traumesymposium Forbedring af alarmkaldssystem Anne Marie Ulrichsen, traumekoordinator: [email protected] Ole Mølgaard, traumecenterleder: [email protected]