CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline

Transkript

1 CO2-regnskab for Sønderborg Kommune Baseline

2 Indhold 1 Sønderborg Kommunes samlede 6 CO 2 -udledning Energiforbrug, vandforbrug og CO 2 -udledning i ton i seks hovedkategorier 2 Elforbrug 10 Gadebelysning og elforbrug i kommunale bygninger 3 Vandforbrug 12 Vandforbrug i kommunale bygninger 4 Varmeforbrug 14 Varmeplan Sønderborg, EnergyTrim 5 Brændstofforbrug 16 Grøn transport kommune, elbilen er kommet, brændstof til Vej & Park 6 Folkeskoler 22 Folkeskolers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på folkeskoler fra Plejecentre for ældre mennesker 26 Plejecentres samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på plejecentre fra Kommunalt ejede børnehaver 30 Børnehavers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser i børnehaver fra Konklusion 34 Showcase om Dybbølskolens grønne blok 2

3 Forord I Sønderborg har vi sat os et mål. Det forudsætter at vi har noget at måle ud fra, men ikke mindst at vi ved, hvad der skal til for at nå målet. Vi bevæger os på en tidsakse, hvor de tiltag, som Sønderborg Kommune har igangsat, vil vokse og gro i form af positive følgevirkninger og nye tiltag som ringe i vandet. Som en del af ProjectZero s masterplan, har vi sat os det mål: At skabe et CO 2 -neutralt Sønderborg-område i 2029, baseret på en halvering af områdets nuværende energiforbrug kombineret med en omstilling af energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder. Et af delmålene er at nedsætte CO2-udledningen med 25% i 2015 og 50% i Det forudsætter, at vi kender forbrugstallene og den afledte CO 2 -udledning for el, vand og varme for hvert af årene siden Det største forbrug og hermed også CO 2 -udledning, har vi i forbruget af el og varme i de kommunale bygninger, på 2. pladsen finder vi elforbrug til gadelys og på 3. pladsen kommunens brændstofforbrug i køretøjer. Det har derfor været her vi har sat ind med energistyring og energirigtig adfærd, energioptimering af de kommunale bygninger og nye løsninger. Sønderborg Kommune understøtter visionen som rollemodel og frontløber, som myndighed og som rammeskaber for eksterne aktører. Klima og energi kan og skal tænkes ind i helheden. Vi vil fortsat gå forrest. Vi vil dele vores viden, således at der er synlighed omkring investeringer og tilbagebetalingstider. Investeringer i klima- og energitiltag, tjener sig hurtigt hjem og er en investering i fremtiden ikke kun på bundlinjen men i form af vidensdeling og uddannelse, udvikling af grønne løsninger og grønne jobs. Inge Olsen, direktør for Teknik og Miljø 3

4 Kolofon CO 2 -regnskab Baseline for Sønderborg Kommune er udarbejdet af Dir. Inge Olsen Teknik og Miljø Lene Sternsdorf Klimakoordinator Martin Sichlau-Pedersen Klimasekretariatet Ulla Mendiola Aabjerg Bygninger og Energi Mie Rauff Nielsen Bygninger og Energi Trine Hadrup Mikkelsen Enervision A/S 4

5 Resume Den 27. marts 2008 blev Sønderborg Kommunes energipolitik og energistrategi vedtaget. I visionen står der bl.a., at det kommunale energiforbrug på el, vand og varme skal reduceres med 20 pct. i forhold til 2007 som basisår. Et af initiativerne i Energistrategien bestod i at udarbejde en CO 2 baseline over det samlede energiforbrug i kommunens bygninger og anlæg. I 2010 kom den første baseline for CO 2 udledningen for 2007 og Den viser helt klart, at hovedparten af CO 2 udledningen kommer fra el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. I 2008 blev de første energiforbedringer i kommunale bygninger foretaget, servicelederne kom på energikursus, og der blev gennemført adfærdskampagner for alle medarbejdere i kommunen m.m. I 2009 blev det besluttet, at der skulle energirenoveres i de kommunale bygninger for 86 mio. kr. I 2011 blev der igen udarbejdet baseline for Denne gang var vandforbruget også med, og der var ekstra fokus på børnehaver, plejecentre og folkeskoler. Det har især været i disse tre typer bygninger, energirenoveringer har fundet sted. Besparelserne på vand ligger i top, folkeskolerne har sparet 30 pct. og plejecentre for ældre 20 pct. Samlet har Sønderborg Kommune haft en nedgang på 23 pct. på vandforbruget. Besparelsen på elforbruget ligger de tre grupper imellem pct., som er noget højere end gennemsnittet på alle kommunale bygninger. På varmforbruget forventes store besparelser i Tiltagene er ikke slået igennem endnu, men plejehjemmene som var nogen af de første, der fik energioptimeret deres varmeanlæg, ligger besparelsen dog på 14 pct. Der har fulgt megen læring med ved at udføre denne øvelse og analysere tallene. De forventede reduktioner kommer ikke altid lige med det samme. Et eksempel: Byggestrøm fra andre aktiviteter påvirker de forventede reduktioner på el, og varmeforbruget stiger, når man åbner en bygning og sætter nye vinduer eller isolering i, - og et avanceret varmestyringssystem skal først justeres over tid. Til gengæld kommer reduktionen på vand lige med det samme! Stort set alle ældre toiletter er skiftet ud, og det har resulteret i en besparelse på 23 pct. af vandforbruget! En anden læring har været, at når man i en bygning udfører flere tiltag, der skal minimere forbruget, er det meget svært at få et korrekt overblik over, hvor meget de enkelte forbedringer har reduceret varmeforbruget. Man må se tingene i en helhed. Hvis man ønsker at se en enkelt renoveringsaktivitets reelle reduktion, skal man finde en bygning, hvor denne aktivitet står alene. Forbrugsmønsteret har også stor betydning. Når man arbejder med de kommunale bygninger som gruppe, er de en meget dynamisk medspiller! Et rådhus bliver til uddannelsescenter, og børnehaver flytter ind i skolerne og bliver børneuniverser, og sådan kan man blive ved! Alle disse omrokeringer ændrer forbrugsmønstret, og det handler ikke kun om klimaskærmen, men i den grad også om, hvad bygningen bliver brugt til! Ved at opdele i kategorier får man muligheden for at se, hvor godt det går med målsætningen, og hvor det halter. Vi har således muligheden for, at sætte fokus på de steder, hvor målsætningen ikke er opnået. Samtidig får bygningerne ro, så det reelle energiforbrug efter renoveringerne finder sit leje. Så den næste baseline i 2012 bliver dér, hvor vi helt konkret kan se, om målet på 20 pct. er nået. Tiltagene skal ses som en helhed. Energirenoveringer, adfærd og økonomi skal fungere sammen, det er den optimale proces, der skaber det ønskede resultat. Den økonomiske tildeling til el, vand og varme til institutionerne skal være et realistisk og retfærdigt bud på, hvad institutioner bør bruge af økonomi til el, vand og varme. De institutioner, der har en god energirigtig adfærd, skal belønnes. Energirigtig adfærd handler om fokus, interesse, viden og gode vaner. I mange institutioner har det stor indflydelse på især elforbruget, at man har en energirigtig adfærd. Dette kan tydelig aflæses i CO 2 -regnskabet. I de tre grupper, hvor der har været en særlig indsats: Skoler, plejecentre og børnehaver, er det tydeligt, at store elbesparelser kan opnås, når energirenoveringer og energirigtig adfærd følges ad. Institutioner kan opdeles i to grupper: De store, som har en serviceleder, og de små, hvor det er lederen eller en medarbejder, der har ansvar for energien. Alle medarbejdere skal have forståelse og fokus på området, så det bliver et fælles ansvar, men det er servicelederen eller den daglige leder, der har en helt central rolle som ressourceperson. Erfaringerne har vist, at det er altafgørende, at de får den viden, hjælp og opbakning der kræves, for at udøve god energiledelse. De mange gode resultater opnås dér, hvor der er en engageret og dygtig energiledelse. 5

6 1 Sønderborg Kommunes samlede CO2-udledning og energiforbrug Nedenstående tabel forklarer energiforbruget og den afledte CO2 udledning i følgende kategorier: El- og varmeforbrug til kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer samt brændstofforbruget ved kommunens entreprenørvirksomhed Vej & Park i en periode fra Tabel 1.1 Energiforbrug 2010 Enhed Elforbrug i kommunale bygninger MWh Varmeforbrug i kommunale bygninger MWh Brændstof til egne og leasede køretøjer Elforbrug til gadelys liter Brændstof til Vej & Park liter kg LPG tank- og flaskegas til udkrudtsafbrænding mm MWh NB. Varmeforbrug er graddagskorrigeret Tabel 1.2 Vandforbrug * Vandforbrug i kommunale bygninger 2010 Enhed m³ Tabel 1.3 CO2 udledning Enhed Elforbrug i kommunale bygninger ton Varmeforbrug i kommunale bygninger ton Elforbrug til gadelys ton Brændstof til kommunale og leasede køretøjer ton Brændstof til Vej & Park ton ton LPG tank- og flaskegas til Vej & Park I alt * sum af 245 målere i kommunale ejendomme. * Graddagskorrigering vil sige, at varmeforbruget er korrigeret ud fra et normalt år, således at man kan sammenligne ekstremt kolde vintre med ekstremt varme vintre Broager Fjernvarmes solpark blev færdigbygget 1. september Fjernvarmen bliver mere grøn og udleder mindre CO2, når fjernvarmeproduktionen suppleres med en solpark. Dette har medført lavere CO2 emission for alle forbrugere i Broager - også for de kommunale bygninger. 6

7 Samlet CO 2 -udledning for Sønderborg Kommune som virksomhed Samlet CO 2 udledning (ton) er basisår. Grafen viser de sidste fire års udvikling af CO 2 -udledning i ton jævnfør tabel 1.3 side 4. Fra 2007 til 2010 har Sønderborg Kommune opnået en besparelse på 7,35 pct. Sønderborg Kommunes mål er en reduktion af CO 2 -udledningen med 25 pct. i 2015 i forhold til Ydermere er målet en 50 pct. reduktion i 2020 og en ingen CO 2 i Målsætningen skal ses i sammenhæng med ProjectZeros Masterplan. Energiforbruget skal reduceres, og den energi, vi benytter, skal være CO 2 -neutral. Gram CO2/kWh 600 Udledt CO2 i forskellige energikilder CO2 faktor 2007 CO2 faktor 2008 CO2 faktor 2009 CO2 faktor Gråsten FJV Broager FJV Aug FJV Sdb. FJV Nordb. FJV Naturgas El Dieselolie Note: Emissioner fra el og fjernvarme inkl. net-tab ved samproduktion er beregnet ved 125 pct. varmevirkningsgrad jf. energinet.dk metode. 7

8 1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Specificeret CO 2 udledning fordelt på seks hovedkategorier Denne graf viser, hvordan kommunen som virksomhed har udledt CO 2 i perioden Udledningen er fordelt på seks hovedkategorier: Elforbrug i kommunale bygninger, varmeforbrug i kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer, brændstof til Vej & Park og LPG tank- og flaskegas (ukrudtsafbrænding) til Vej og Park. CO 2 -udledning (ton)

9 1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Energirådgivning til Sønderborg Kommune Af Esbensen Rådgivende Ingeniører I bestræbelserne på at blive en CO 2 -neutral kommune har Sønderborg gennemført en række energibesparende renoveringsprojekter i de kommunale bygninger. Projekterne er udført med assistance fra byens rådgivende ingeniørfirmaer (Esbensen, Ingeniørgruppen Syd, Grontmig og Rambøll). Energimærkning af bygningerne I første fase blev langt hovedparten af de 202 kommunale bygninger gennemgået med henblik på at identificere de mest energieffektive og mest rentable energitiltag i forbindelse med den lovpligtige energimærkning af kommunale bygninger. For hver ejendom er der udarbejdet en oversigt over disse tiltag med angivelse af forventet investering, energibesparelse og tilbagebetalingstid. Energibesparende tiltag Følgende tiltag gennemføres typisk i de kommunale bygninger: Nyt energibesparende belysningsanlæg (nye armaturer, bevægelsesmeldere, dagslysstyring) Varmegenvinding på ventilationsanlæg Naturlig ventilation med luftindtag bagved radiatorer og udsugning over taget Automatik til ventilationsanlæg, således at anlæggene kun kører, når CO 2 -indholdet bliver for stort, eller når temperaturen bliver for høj p.g.a. solindfald gennem vinduer. Automatik på varmeanlæg, således at hvert klasseværelse på f.eks. skoler kun varmes op, når det skal bruges til undervisning eller til aftenmøder Solvarmeanlæg til varmt vand Solceller til strømforsyning Vandbesparende vandhaner og toiletter Efterisolering af lofter og vægge Nye lavenergivinduer Beslutning om igangsættelse Som udgangspunkt igangsættes de energibesparende tiltag, der har en tilbagebetalingstid på under 20 år, forudsat at de forventede udgifter kan holdes indenfor kommunens overordnede budget for området. Det er ud fra en betragtning om, at når tilbagebetalingstiden er mindre end anlæggets levetid, så er det en god idé at igangsætte projektet. Indhentning af priser Der er gennemført enerigrenovering i 159 bygninger. De tilknyttede rådgivere udarbejder tegninger og beskrivelser af de energibesparende tiltag. Der indhentes priser ved licitation blandt de indbudte håndværkere, hvorefter arbejderne igangsættes under ledelse og tilsyn fra rådgiverne og Sønderborg Kommunes afdeling Bygninger & Energi. Fakta om energiforbruget i kommunle bygninger I kapitel 6-8 gives en specifik gennemgang af resultatet af energirenoveringsprojekterne i hhv. folkeskoler, plejecentre for ældre og kommunalt ejede børnehaver. 9

10 2 Elforbrug Elforbrug til gadelys (MWh) Gadebelysning Elforbruget til gadelyset i Sønderborg Kommune har været svagt faldende de senere år. Elforbruget er faldet med 90 MWh svarende til 2% fra Faldet skyldes implementering af Flexlight, som er et styringssystem til lysanlæg. Via en pc kan man regulere tændingsprofilen og ved nyere lysanlæg også lysstyrken via en luxmåler. Dette medfører også en variation i forbruget fra år til år, da der kan være stor forskel på, hvor mørk eller lys en årstid har været. Der har også været et mindre antal udskiftninger af ældre og udtjente lysanlæg til nye og energirigtige anlæg. Sønderborg Kommune har fået udarbejdet en udskiftningsplan, da der er et stort potentiale at hente på de forholdsvis mange ældre lysanlæg der stadig er i brug i kommunen. Udfasningen af kviksølvs lyskilder betyder, at over 75 pct. af lyskilderne skal udskiftes inden Et kommende udbud er under planlægning, og her vil udskiftningsplanen have en helt central rolle. Fremtidige tiltag I foråret 2011 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune, at to ud af tre gadelamper på boligveje og stamveje slukkes permanent. Derudover var der i 2011 sommerslukning af gadelyset for første gang. Bare i juni og juli måned betød det en besparelse på 31,8 ton CO 2 og kr Grafen viser Sønderborg Kommunes elforbrug til gadelys i MWh for perioden Den viser en besparelse på 2%. I forbindelse med beslutningen blev der igangsat en kampagne, Sig din mening om gadelyset. Her kunne borgere via kommunens hjemmeside komme med gode forslag til, hvor gadelyset med fordel kunne slukkes og efterfølgende kommentere slukningerne af de berørte gadelamper. Mange borgere har benyttet muligheden for at sige deres mening, og det har været en lærerig proces for implementeringen af den nye slukningsprofil og hermed besparelsen. Nyeste udskiftning af LED gadelysarmaturer er på Limfjordsvej og Vendsysselsvej i Sønderborg Fakta om gadelys Der er gadelamper Dertil kommer ca. 500 km ledning Gadelyset er tændt timer om året Der er vedtaget en ny slukningsprofil Der skal altid være gadelys ved signalanlæg 10

11 2 Elforbrug - fortsat Elforbrug i kommunale bygninger Af Trine Hadrup Mikkelsen, projektleder Enervision Hvor stor CO 2 -udledning man er årsag til, når man forbruger el og varme, afhænger af, hvor energien kommer fra. I klimasammenhæng skelner man mellem fossile og ikkefossile brændsler. De fossile brændsler er f.eks. kul, olie og naturgas. Når de forbruges, frigives blandt andet CO 2, som har været lagret i mange årtusinder. Træ, halm og anden biomasse er eksempler på ikke-fossile brændsler. Den mængde CO 2, der frigives, når de forbruges, er tilsvarende blevet optaget over relativt kort tid. Derfor regner man pr. definition de ikke-fossile brændsler som CO 2 -neutrale. For affald regner man med, at lidt under halvdelen af energimængden i affaldet stammer fra fossile kilder (f.eks. plast, der er fremstillet af olie). Den bio-nedbrydelige del af affaldet regner man som CO 2 -neutral. Sol, vind og vandkraft er vedvarende og CO 2 -fri energikilder. Elektricitet Elektricitet produceres i Danmark hovedsagelig på kraftværker og decentrale kraftvarmeværker ved afbrænding af kul, naturgas, olie, affald eller biomasse samt på vindmøller. Andelen af vedvarende energi udgør knapt en tredjedel af nettoproduktionen. Vi udveksler også strøm med Norge, Sverige og Tyskland Elforbrug i kommunale bygninger (MWh) Grafen viser Sønderborg Kommunes elforbrug i bygninger i MWh i perioden Den viser en besparelse på 8,17%. Fakta om elektricitet og CO 2 emissioner Eksempler på CO 2 -udledning ved produceret kwh for forskellige brændsler: Naturgas: 204 g/kwh Fyringsolie / Diesel: 266 g/kwh Benzin: 263 g/kwh Kul: 341 g/kwh Affald: 117 g/kwh I 2010 var CO 2 -emissionen for el 455 g/kwh, når man medregner det tab, der er i el-nettet. Alle ældre energislugene el-apparater i Sønderborg Kommunes bygninger er blevet udskiftet med nye energibesparende. 11

12 3 Vandforbrug Vandforbrug til industrimaskiner i kommunale bygninger Plejecentre adskiller sig fra andre bygningsgrupper ved, at de har storkøkkener og vaskerier. Forbruget af el og vand er meget afhængig af de industrimaskiner, der bliver anvendt. Mange industrimaskiner er solidt kram, der nogle gange kan fungere i flere årtier, en del vaskemaskiner er fra før, vandafledningsafgiften blev indført. Den teknologiske udvikling og især det stærkt reducerede energiforbrug kan tydeligt aflæses i forbruget af el og vand på de plejecentre der har fået nye maskiner. Et vaskeri omfatter typisk to vaskemaskiner og en tørretumbler. Denne hætteopvaskemaskine bruger kun 2,4 liter vand pr. vask. Ulkebøl Plejecenter sparer ca kr. på vand og kr. i el, ved at udskifte den gamle opvaskemaskine med denne nye energirigtige model To af de mange vandbesparende toiletter i børnehaverne, som er justeret til børnenes højde ved at placere toiletterme længere nede på væggen. 7 plejecentre har fået nye vaskeri-maskiner. Disse er med til at nedsænke både strømforbruget og vandforbruget. Senere vil de sidste plejecentre følge trop. 12

13 3 Vandforbrug - fortsat Vandforbrug i kommunale bygninger Den største del af det vand, som bliver brugt i de kommunale bygninger, bliver skyllet ud i toiletterne! Fra er næsten alle et-skyls-toiletter i kommunens bygninger udskiftet til to-skyls-toiletter. De gamle toiletter brugte typisk 12 liter pr. skyl, hvor de nye toiletter bruger 2-4 eller 4-6 liter pr. skyl. Der er ingen tvivl om, at denne omfattende udskiftning af toiletter er årsag til det flotte resultat på 23,58 pct. nedgang i m 3 vand. I nogle af bygningerne var rørinstallationerne af ældre dato. Derfor er det nødvendigt at have øget fokus på fald og rørdimensioner. Der har efterfølgende ikke været nogle problemer med stoppede afløbsrør. Tilbagebetalingstiden for udskiftninge af et toilet har gennemsnitlig ligget på to-tre år Vandforbrug i bygninger (m 3 ) Vand og CO 2 -udledning Når man sparer på vandet, skal der ikke pumpes så meget grundvand op, og der bliver udledt mindre spildevand til renseanlægget. Fra oppumpning af grundvandet til det bliver ledt ud fra renseanlægget igen bliver der samlet brugt 1,03 kwh/m 3. Omregnet til CO 2 svarer det til 468 g CO 2 /m Den samlede pris for vand og vandafledning hos Sønderborg Forsyning inkl. grøn afgift ekskl. moms: kr. 30, kr. 31, kr. 37, kr. 40, kr. 44, kr. 48,18 Stigningen i vandprisen fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at Sønderborg Forsyning har et mål om at renovere 1 pct. af ledningsnettet hvert år og at få forsyningens vandværker renoveret, så de er på samme niveau Sønderborg Kommune har været i stand til at spare hele 23,58 pct. på vand i perioden Udover at spare på vandet er de nye berøringsfri vandhaner også meget mere hygiejniske. 13

14 4 Varmeforbrug EnergyTrim skærer toppen af kommunens varmeforbrug Af Peter M. Jensen, Service Tekniker, Danfoss A/S EnergyTrim konceptet er blevet en udbredt måde for danske kommuner at få optimeret deres varmeanlæg på, så de bruger pct. mindre energi. Sønderborg Kommune bruger det som led i målsætningen om at blive CO 2 neutral i Sønderborg Kommune har valgt den grønne vej. Målsætningen er CO 2 neutralitet i For at opnå en drastisk nedbringelse af kommunens CO 2 -udledninger er det nødvendigt at få nøjagtigt styr på varmeforbruget i alle kommunale bygninger, og her er Danfoss EnergyTrim et vigtigt led. Serviceteknikere fra Danfoss kontrollerer varme- og brugsvandsanlæggene grundigt, indstiller anlæggene optimalt og påpeger defekte eller nedslidte komponenter. Flere gange om året vender serviceteknikerne tilbage til de enkelte bygninger for at følge forbrugsudviklingen, give varmeanlæggene et eftersyn og derigennem sikre, at energiforbruget løbende falder. Børnehave skærer ¼ af varmeforbruget I børnehaven Engelshøj har man efter et års trimning af varmesystemet nået en besparelse på 23 pct. Det tidligere årlige forbrug på 85 MWh, er nu sænket med 20 MWh. Sundeved Plejecenter er gået lidt mere skånsomt frem, da ældre mennesker har et større varme- og komfortbehov. Det tidligere forbrug på 517 MWh er bragt ned med 79 MWh - svarende til en besparelse på 15 pct. Disse resultater er alene nået via trimning og professionel rådgivning. Efterfølgende er opgraderingen af anlæggene udført af lokale VVS-mestre. Man indregner ikke besparelsen ved eksempelvis udskiftning af vinduer og døre eller ekstra isolering. Vigtigt med korrekt indregulering fra start I forbindelse med Sønderborg Kommunes energirenovering er der monteret mange nye CTS-styringer, ventilationsanlæg og gasfyr m.m. For at få maksimalt udbytte af sin investering er det vigtigt, at de nye anlæg bliver indstillet korrekt fra starten. Når der opsættes et nyt anlæg, bliver disse oftest afleveret med standard tider og standard temperaturer, som sjældent passer til bygningens reelle behov. Når Sønderborg Kommune har fået renoveret et varmeanlæg, kommer serviceteknikkerne fra Danfoss ud og indregulerer det, så det passer til det aktuelle behov. Efterfølgende følger Danfoss anlæggene og får dem fintrimmet. Kort tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden på investeringen i EnergyTrim er - hvis udskiftning af defekte og nedslidte elementer indregnes - ca. tre-fire år for Sønderborg Kommune. For selve indstillingen af varmeanlæggene er tilbagebetalingstiden oftest mindre end et år. Serviceteknikkerne fra Danfoss afbalancerer varmeanlægget, så de rigtige vandmængder med den rigtige temperatur sendes rundt i systemet. For ofte opleves det, at radiatorer tættest på varmeanlægget er varmest og radiatorerne længst væk har svært ved at blive tilstrækkeligt varme. Den slags problemer forsvinder via afbalanceringen, og derved spares meget energi og mange penge på varmeregningen. Man kan læse mere om Danfoss EnergyTrim på Mange uopdagede fejl gav unødigt højt forbrug på skole Under gennemgangen af varmeanlægget på Frydenholmsskolen i Fynshav fandt serviceteknikeren fra Danfoss flere fejl og defekte varmestyringer, som betød et for højt varmeforbrug. Fejlene blev udbedret og anlægget indreguleret, hvilket har givet en besparelse på ca. 20 pct. efter ti måneder, svarende til knap m 3 naturgas. I forbindelse med energirenoveringen af skolen er der foretaget en efterisolering af lofterne. Alt for ofte får varmeanlæg lov til at køre med fejl og dårlig indregulering i mange år. Ved at få en fagmand til at gennemgå anlægget med jævne mellemrum kan der spares store mængder energi. Et nyt teknikrum på Humlehøj-Skolen. 14

15 4 Varmeforbrug - fortsat Varmeplan Sønderborg Sønderborg Kommune er med helt fremme, når det gælder om at sikre en overordnet og miljøvenlig varmeplanlægning. Sønderborg Byråd vedtog ultimo 2009 Varmeplan Sønderborg, der med en meget ambitiøs målsætning i forhold til CO 2 er med til at sikre en visionær og sammenhængende varmeplanlægning for hele kommunen. Varmeplan Sønderborg opstiller en status for kommunens varmeforsyning i dag. Desuden indeholder planen en række anbefalinger for den fremtidige varmeforsyning i kommunen. Planens initiativer spiller en særdeles vigtig rolle for kommunens samlede, ambitiøse CO 2 -målsætninger. Varmeplanen anbefaler blandt andet, at man arbejder for at implementere følgende tiltag inden for varmeforsyningen: Varmeforbrug i bygninger (MWh) Geotermi Solvarme Transmissionsledninger til sammenbinding af fjernvarmenet Udvidelse af fjernvarmeområder Sol- og varmepumpeløsninger i individuelt forsynede områder Flere af initiativerne i varmeplanen er allerede igangsat. Det gælder f.eks. et anlæg til geotermisk varme i Sønderborg, samt store solvarmeanlæg i både Broager og Sønderborg. I Gråsten arbejdes der på at etablere et stort solvarmeanlæg, og desuden ønsker man at udvide de eksisterende fjernvarmeområder til at inkludere flere områder, som i dag er forsynet med naturgas. Varmeplan Sønderborg vil blive fulgt op af flere initiativer i de kommende år. Herunder arbejdes der på at undersøge mulighederne for at etablere en transmissionsledning til sammenbinding af flere eksisterende fjernvarmenet fra Sønderborg til Nordborg Varmeforbruget i de kommunale bygninger har i perioden opnået en besparelse på 2,73 pct. Besparelserne er ikke slået igennem, da mange af de store tiltag er blevet gennemført i 2010 og Fjernvarme i Sønderborg Der er fem forskellige fjernvarmeselskaber i Sønderborgområdet. Alle selskaberne leverer fjernvarme fra naturgaskedler samt fra naturgasmotorer, der producerer el og varme samtidig. Hovedparten af den varme, som leveres af Sønderborg Fjernvarme kommer fra affaldsforbrænding fra Sønderborg Kraftvarmeværk. Både Broager og Sønderborg Fjernvarme leverer desuden CO 2 -neutral varme fra solvarmeanlæg. CO 2 -emissionen fra fjernvarme kan derfor variere. 15

16 5 Brændstof Elbilen er kommet Hvorfor vælge en elbil? Selv om elbilens teknologi ikke er helt ny, er den stadig grøn i dagens samfund. Hvor stammer den fra, og hvad den kan gøre for os i dag? Allerede i slutningen af 1800-tallet fandtes der mange elbiler - specielt i USA, hvor antallet af benzin- og elbiler stort set var det samme. Dengang var mange overbevist om, at benzinbilen ville ryge ud af markedet p.g.a. dens lugt og larm. Elbilen havde den ulempe, at batterierne var enormt store og tunge. Benzinbilen havde den fordel, at brændstoffet vejede lidt i forhold til, hvor meget energi det leverede. På sigt vandt benzinbilen - på trods af støj og forurening. De mange elbiler, som mange borgere har haft og får chancen for at afprøve i "test en elbil". Elbilens nye tid Med skarpe klimamål er interessen for elbiler igen stigende, samtidig er elbilernes batterier blevet meget mere energieffektive. I dag matcher elbilen enhver anden bil med hensyn til sikkerhed og komfort. En ny elbil giver dig ikke alene en støjsvag kørselsoplevelse, den er også hurtigt accelererende og intelligent, og de fleste vil få lidt bedre samvittighed. Sønderborg Kommune samarbejder med ChooseEV omkring elbiler. Mange borgere har fået eller får chancen for at deltage i projektet test en elbil. Det handler om at knække elbilens kode, og det gør man bedst ved at lade en masse familier kører i elbiler og høste af deres erfaringer. Således får ti nye familier kvit og frit lov til at låne en elbiler i tre måneder af gangen. Borgmesteren vil også gerne kører i elbil, så derfor har byrådet fået egen elbil og stander til opladning ved rådhuset. Sønderborg Kommunes borgmester, Aase Nygaard, kører også i elbil. Ved Sønderborg Kommune består vognparken pt. af flg. køretøjer En af de heldige borgere, der gør sig klar til at køre sin nye elbil, som han har til rådighed i tre måneder. 16 Vare- og lastbiler Traktorer Hjemmeplejebiler Udrykningskøretøjer Minibusser Sygeplejebiler Forvaltningsbiler Elbiler 560 køretøjer i alt

17 5 Brændstof - fortsat Grøn Transport kommune Sønderborg Kommune er "Grøn Transport kommune" Sønderborg Kommune er Grøn Transport kommune og har derfor forpligtet sig til at nedsætte CO 2 -udledning fra kommunens egne køretøjer. Der er udarbejdet en handleplan, og et af de centrale fokusområder er kommunes forvaltnings biler. Sønderborg Kommune er medlem af Partnerskab for grønne indkøb, hvor kravet til personbiler er maks. 129 g CO 2 pr. kørt km. Alle biler i administrationen har været energiklasse A biler og har sagtens kunnet holde sig under kravet på de 129 g/km. Men det kan blive meget bedre! 12 biler er udskiftet til den nye VW Polo1,2 TDI. Det betyder at CO 2 -udledningen kommer ned på 87 g/km. Derudover kommer en økonomisk gevinst på brændstof forbruget, da den nye Polo kører op til 30,3 km pr. liter diesel. Transportkontoret forventer, at de resterende 42 biler, der kører i hjemmeplejen, bliver udskiftet i foråret 2012 til en tilsvarende miljøvenlig bilmodel - så som Fiat Panda og Suzuki Splash, der udleder henholdsvis 113 g/km og 109 g/km. Fiat Panda'en kører op til 25 km pr. liter benzin og Suzuki Splash'en kører op til 23,3 km pr. liter benzin Brændstof til egne og leasede køretøjer Et andet nyt tiltag er den nye forvaltnings-bus. Når flere medarbejdere skal til det samme møde, kan man booke bussen i stedet for at køre i flere biler. Hele administrationen af forvaltningsbilerne og indkøb af nye køretøjer er blevet centraliseret, så effektiviteten og de rigtige valg er i fokus hele vejen igennem. Miljøvenlige minibusser er et andet fokusområde i handleplanen for mindre CO 2 -udledning på kommunes egen transport. I gennemgangen af bilparken var gamle minibusser nogle af de værste CO 2 -syndere. EU normen siger 280g/km. Partnerskabet for grønne indkøb kræver 10 pct. mindre, altså 252 g/ km. De nye minibusser, der nu løbende afløser de ældre, har en CO 2 -udledning på 198g/km Brændstofsforbruget til egne og leasede køretøjer er siden i perioden steget med 19,22 pct, 12 nye VW Polo 1,2-TDI har erstattet de ældre biler i kommunen. Den kører op til 30,3 km pr. liter diesel og udleder kun 87 gram CO 2 per kørt kilometer. 17

18 5 Brændstof - fortsat Flydende gas til Vej & Park (kg) Brændstof til Vej & Park (liter) Brugen af flydende gas til Vej & Park som anvendes til udkrudtsafbrænding er i perioden steget med 22,85 pct. Brændstofsforbruget til Vej & Park er i perioden steget med 12,02%, hvilket blandt andet skyldes ekstra behov for saltning i vinterperioderne. Vinterkørsel i 2010 Der var 1887 udkald til Vej & Park Der blev kørt 9763 timer Der blev brugt 1368 ton salt Vej&Park kører 42 ruter, 15 cykelstier og 27 veje 16 ugers inspektionskørsel (for at afdække behovet for saltning og snerydning) = ca km 18

19 Vej & Park Vej & Park havde i 2010 et væsentligt større forbrug af diesel i forhold til årene 2008 og Denne forøgelse skyldes især den ekstra strenge vinter i 2010, hvor der var sammenlagt fem måneder med mange vinterforanstaltninger. Således var der i 2010 et øget forbrug på liter diesel i forhold til årene 2008 og 2009, hvor der til sammenligning var såkaldt grønne vintre. Vej & Park har forventning om et næsten tilsvarende forbrug i 2011, og dette tager udgangspunkt i en øget vintertjeneste. Der er et stort besparelsespotentiale ved at udskifte ældre materiel til nyt eller nyere materiel, som har motorer med et væsentligt lavere brændstofforbrug. Eksempel: Ældre lastbiler kører typisk to-fem kilometer pr. liter diesel, hvorimod nyere lastbiler med Euro 4 og 5 motorer typisk kører kilometer pr. liter diesel. Ældre traktorer bruger typisk 40 liter diesel i timen. Til sammenligning bruger nye eller nyere traktorer kun 9-11 liter diesel i timen. Nogle af de mange køretøjer Vej & Park benytter sig af. Vej & Park råder over en stor maskinpark, hvoraf en del ikke er udstyret med brændstof-økonomiske motorer. I forbindelse med udskiftning af materiel er netop brændstofforbruget en af de faktorer, der vægtes højt. Således vil Vej&Parks forbrug af brændstof være faldende i årene fremover. 200 Saltindex for Sønderborg Kommune (kg/m²) Vinterens hårdhed bestemmes løbende ved beregning af et saltindeks. Saltforbruget er opgjort i kg/m². Typisk spredes mellem 5 og 20 gram/m² pr. tur. Saltindekset svarer til oliebranchens graddage og er et indeks for det forventede saltforbrug på et vejnet, der saltes præventivt. 19

20 20

21 Fokus på: Folkeskoler, plejecentre for ældre og børnehaver Energioptimeringsindsatsen er primært blev rettet mod skoler, daginstitutioner og ældreområdet. Fra politisk side er det besluttet, at ejendommene under kvalitetsfondsområdet skulle opprioriteres. Målsætningen for 2009 var 20% besparelse på el, vand og varme. Mange af institutionerne opfylder disse mål på el og vand. På varmeforbruget er de store besparelser ikke helt synlige endnu, da mange tiltag først blev afsluttet i Størte del af økonomien er gået til folkeskolerne. Derfor er der ved denne gruppe, som den eneste prioriteret at indsamle forbrugstal for 2011 manuelt for at vise forskellen på forbruget fra 2010 til

22 6 Folkeskoler Folkekolerne er karakteriseret ved at være komplekse både hvad angår bygningsmassen og brugsmønstret. Der er ansat en teknisk serviceleder på hver enkelt skole. Servicelederen har, blandt mange andre opgaver, ansvaret for den daglige drift af de tekniske anlæg. Bygningsmassen på skoleområdet er ofte sammensat af bygninger med forskellig alder og byggestil. De tekniske anlæg og bygningsmassen kan være udvidet ved knopskydning, hvilket betyder, at der ofte kan være besparelser at hente ved at renovere og justere anlæggene, så de hænger bedre sammen. Folkeskolernes samlede energiforbrug El (100 KWh) Vand (mᶟ) Varme (MWh) I perioden har Sønderborg Kommunes folkeskoler formået at spare 613,6 MWh i elektricitet. Derudover har de sparet 8715 m³ vand, og der har været et lille fald i varmeforbruget. Som den eneste gruppe er der indhentet forbrugstal for 2011 for folkeskoler. Status for 23 folkeskoler 23 skoler er optimeret af Danfoss EnergiTrim. 12 skoler har fået CTS styring på ventilations- og/ eller varmeanlæg. (Stort set alle skoler har CTS styring i dag.) 9 skoler har fået gennemrenoveret varmeanlægget eller har fået nyt anlæg installeret 6 skoler har fået nyt eller delvis nyt ventilationsanlæg. 15 skoler har fået nye belysningsarmaturer eller renoveret elinstallationer 20 skoler har fået nye toiletter, og nogle har fået berøringsfri håndvaskarmaturer. 19 skoler har fået nye hvidevare. 14 skoler har fået delvis forbedret klimaskærmen med nye vinduer, døre eller efterisolering. Målet er, at alle bygninger skal være energioptimeret. De "lavthængende frugter" som energitrim, renoveringer af tekniske anlæg, energirigtige hvidevarer og to-skyls-toiletter skal omfatte alle bygninger. Tiltag på klimaskærmen giver bedre komfort og et lavere forbrug. Udfordringen er, at tilbagebetalingstiden er lang på disse tiltag. Derfor skal tiltagene udføres i en sammenhæng - således at man gør en bygning færdig. Der er således stadig et stort besparelses-potentiale gemt i folkeskolerne. 22

23 Elbesparelser på folkeskoler fra 2007 til 2011 Den samlede el-besparelse i folkeskolerne fra 2007 til 2011 er 22,64 pct. Kværs Multiunivers* Bakkensbro Skole Gråsten Skole Huholt Skole Egernsund Børneuniver Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Broager Skole Nybøl Skole Dybbøl-Skolen (inkl. SFO) Nydamskolen Nørreskov-Skolen, Guderup Nørreskov-Skolen, Svenstrup Fryndesholm-Skolen Rinkenæs Skole Havnbjerg Skole Sønderskov-Skolen Humlehøj-Skolen Ulkebøl Skole Hørup Centralskole Bülow-Skolen Ovenstående graf er vist med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden , og skal læses således: -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% Merforbrug: 0-10% 11-20% > 21% * Kværs Multiunivers: Merforbruget af el skyldes, at skolen er blevet sammenlagt med en nybygget børnehave. Til gengæld er børnehaven selvforsynende med el fra solceller. I sommerperioden producerer solcellerne mere strøm, end børnehaven bruger. Den overskydende strøm leveres til skolen El besparelser El-besparelserne på skoleområdet er hovedsagelig opnået ved en gennemgribende renovering af belysningsarmaturer. Yderligere er nye og renoverede ventilationsanlæg med til at nedbringe elforbruget. Muligheden for central styring via de etablerede CTS-anlæg giver besparelser både på el og varme forbruget. Især muligheden for centralt at drosle ned eller lukke for ventilation og varme, eksempelvis efter kl. 16. kan tydeligt ses på forbrugsmålingerne. 0 Bedre komfort er en god gevinst El (100 KWh) Vand (m En af de skoler, der har oplevet tydelige forbedringer både på driften og på indeklimaet, er Humlehøj-Skolen. Skoleleder Frands Christensen: Vi kan mærke et øget velvære omkring belysningen. De nye belysningsarmaturer giver en meget bedre lysfordeling i hele rummet. Det gør en forskel for indeklimaet i klasserne. Energirenoveringen har også været årsag til, at teknisk serviceleder Torben Hansen er blevet kurveknækker hos Go Energi. Den fremsendte rapport fra Go Energi viser, at elforbruget i 2. kvartal af 2011 er reduceret med 18,7 pct. i forhold til samme kvartal året før. 23

24 3 Folkeskoler - fortsat Vandbesparelser på folkeskoler fra 2007 til 2011 Den samlede vand besparelse for folkeskoler fra 2007 til 2011 er 31,58 pct. Kværs Multiunivers* Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Lysabild Skole Bakkensbro Skole Nordborg Skole Broager Skole Nybøl Skole Dybbøl-Skolen (Inkl. SFO) Nydamskolen Egernsund Børneunivers Nørreskov-Skolen, Guderup Nørreskov-Skolen, Svenstrup Fryndesholm-Skolen Gråsten Skole Rinkenæs Skole Havnbjerg Skole Sønderskov-Skolen Humlehøj-Skolen Ulkebøl Skole Hørup Centralskole Huholt Skole Bülow-Skolen -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er vist med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden , og skal læses således: Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% Merforbrug: > 41% * Kværs Multiunivers. Merforbruget af vand skyldes, at den nybyggede børnehaves vandforbrug er medregnet Vandbesparelser Vandbesparelser på skoleområdet er opnået ved, at langt de fleste skoler har fået nye toiletter og berøringsfri håndvaskarmaturer. P.g.a. de stigende vandpriser er dette en energiforbedring med en god tilbagebetalingstid. Som prisen ser ud i dag, kan en udskiftning af toiletter og håndvaskarmaturer tjene sig selv hjem på bare tre år El (100 KWh) Vand (m 24

25 Varmebesparelser på folkeskoler fra Den samlet varme besparelse for folkeskoler fra 2007 til 2011 er 3,36 pct. Ahlmann-Skolen Kværs Multiunivers Augustenborg Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Broager Skole Nybøl Skole Nydamskolen Gråsten Skole Rinkenæs Skole Ulkebøl Skole Bakkensbro Skole Dybbøl-Skolen (Inkl. SFO) Egernsund Børneunivers Nørreskov-Skolen Guderup Nørreskov-Skolen, Svenstrup Fryndesholm-Skolen Havnbjerg Skole Sønderskov-Skolen Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Huholt Skole Bülow-Skolen -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er vist med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden , og skal læses således: Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% Varmebesparelser Renoveringen af de mange varmeanlæg giver først den fulde gevinst efter ca. et år. Da renoveringen er afsluttet i indeværende år eller fortsat er i den afsluttende fase, kan disse forbedringer endnu ikke aflæses på grafen. Dog forudser ingeniørberegningerne en samlet årlig besparelse på kr svarende til 12 pct. på de 14 skoler, hvor der er udført renovering af varmeanlægget. 25

26 7 Plejecentre for ældre Plejecentrene er karakteriseret ved at bestå af en relativt ensartet bygningsmasse, ligesom brugsmønstret også er karakteriseret som meget ensartet. Samlet forbrug: Der er ansat en teknisk serviceleder på hvert plejecenter. Servicelederen har, blandt mange andre opgaver, ansvaret for den daglige drift af de tekniske anlæg I 0perioden har Sønderborg Kommunes plejecentre formået at spare hele KWh i elektricitet. Derudover har 2007 de sparet m³ 2010 vand og sparet MWh 2008i varme El (100 KWh) Vand (mᶟ) Varme (MWh) I perioden har Sønderborg Kommunes plejecentre for ældreformået sparer 461 MWh i elektricitet. Det bedste resultat er reduktionen i vandforbruget, der ligger på hele 29%, svarende til m 3 vand. Varmeforbruget blev reduceret med MWh. Plejecentre har store sparepotentialer Ulkebøl er et af de plejecentre, der har opnået rigtig gode besparelser både på el, vand og varme. I 2010 var besparelsen på el 46 pct, vand 36 pct. og varme 25 pct. Energiprojekterne er udført i med en samlet anlægssum på kr Herved en samlet tilbagebetalingstid (TB) på 3,5 år. Energiprojekterne omfatter følgende (TB er den beregnede simple tilbagebetalingstid, hvor prisstigninger ikke er medregnet): Optimering af el-installationer, udskiftning af loftslamper, montering af sensorer. TB 2,1 år. Ny industriopvaskemaskine, nyt fryseskab samt udskiftning af to industrikøleskabe. TB 3 år. Ventilationsanlæg tilkoblet CTS-anlæg, døgnstyring. TB 1,5 år. Ny varmtvandsbeholder i køkken. TB 10 år. Ombygning af varmeanlæg, varmtvandsbeholder udskiftet med varmeveksler og nye cirkulationspumper. Danfoss EnergiTrim, indregulering og trimning af varme- og vandanlæg. TB 5,2 år. Udskiftning af ældre et-lags vinduer. TB 16 år. Efterisolering af loft mod tagrum incl. montering af udluftningshætter. TB 19 år. Hvert energiprojekt er udført i tæt samarbejde mellem den tekniske serviceleder på stedet, Bygninger&Energi i Sønderborg Kommune, Danfoss EnergyTrim og diverse lokale virksomheder. En del af besparelsen kan tillægges et stort engagement fra den tekniske serviceleder, der - ud over at finde bygningsmæssige besparelser - også arbejder for at øge en energibevidst adfærd hos personalet. Teknisk serviceleder, Benny Gjelstrup, fremhæver døgnstyring af ventilationsanlæg, og udtrykker: Nu kan ventilationen styres efter det konkrete behov, så ventilationsanlægget ikke kører i f.eks. rum med åbne vinduer. Yderligere påpeger Benny Gjelstrup, at plejecentrets 15 år gamle opvaskemaskinen er blevet udskiftet til en ny og væsentligt bedre model, der ved sparet el og vand, er tjent ind på bare tre år. 26

27 Elbesparelser på plejecentre fra 2007 til 2010 Den samlede el besparelse for plejecentre fra 2007 til 2010 er 13,82 pct. Caroline Amalie-Gården Gråsten Plejecenter Tangshave Plejecenter Guderup Plejecenter Sundeved Ældrecenter Dybbøl Plejecenter Mølleparkens Plejecenter Ulkebøl Plejecenter Tandsbjerg Plejecenter Hørup Plejecenter Dalsmark Plejecenter Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelse på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden , og skal læses således: Besparelse: Merforbrug: -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% % Elforbrugets udvikling Der er på plejecentrene opnået el-besparelser ved alle steder at skifte fra traditionelle glødetrådspærer til lavenergipærer. Ældre loftarmaturer med ældre typer af lysstofrør er mange steder skiftet ud med nye armaturer, der kan udnytte nye lavenergi-lysstofrør. Ligeledes er der opsat bevægelses-sensorer og kontakter med indbygget forsinket afbryder på gangarealer, toiletter og i depotrum. Status for 11 plejecentre for ældre 11 plejecentre er blevet optimeret af Danfoss EnergiTrim. 11 plejecentre har fået renoveret varmeanlæg. 3 plejecenter har fået nyt ventilationsanlæg. 3 plejecentre har fået nye belysningsarmaturer. 4 plejecentre har fået nye toiletter. 7 plejecentre har fået nye industri-vaskemaskiner og tørretumblere 5 plejecentre har fået forbedret klimaskærmen med nye vinduer, døre eller efterisolering I nogle af køkkenerne er store, gamle industri-køkkenmaskiner skiftet ud, hvorved der er opnået store besparelser på el-forbruget. I plejecentrenes vaskerier er ældre og meget strømforbrugende tørretumblere og vaskemaskiner udskiftet med nye, moderne maskiner med et væsentligt lavere strømforbrug I varmeanlæggene er ældre pumper, der altid kørte med El (100 KWh) Van konstant høj hastighed, skiftet ud med nye frekvensstyrede pumper, hvor hastigheden bestemmes af behovet. Denne nye pumpetype har et væsentligt lavere strømforbrug. Første prioritet har været at optimere varmeanlæg samt de ældste ventilationsanlæg. Dernæst har der været et stort besparelses potentiale i plejecentrenes vaskerier. Ved at udskifte de gamle industri-vaskemaskiner og -tørretumblere er der opnået tilbagebetalingstider på ned til tre år. De næste tiltag vil være udskiftning af belysningsarmaturer, toiletter samt forbedringer af klimaskærmen, hvorved der kan opnås yderligere energibesparelser. 27

28 7 Plejecentre for ældre - fortsat Vandbesparelser på plejecentre fra 2007 til 2010 Den samlede vand-besparelse for plejecentre fra 2007 til 2010 er 20,0 pct. Dybbøl Plejecenter* Caroline Amalie-Gården Gråsten Plejecenter Tangshave Plejecenter Guderup Plejecenter Sundeved Ældrecenter Mølleparkens Plejecenter Ulkebøl Plejecenter Tandsbjerg Plejecenter Hørup Plejecenter Dalsmark Plejecenter -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symboliserer forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden , og skal læses således: Besparelse: Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-40% 41-50% 0-10% * Dybbøl Plejecenter: Merforbruget af vand skyldes en uvidelse med 24 nye boliger. Der er kun én hovedmåler. Vand initiativer Der er på en række af plejecentrene skiftet toiletter, hvorved der er opnået pæne besparelser i vandforbruget. I køkkenerne er store, gamle industri-køkkenmaskiner skiftet ud, hvorved der er opnået betydelige besparelser på vandforbruget. Ligeledes bidrager de nye vaskemaskiner i vaskerierne til de opnåede vandbesparelser. En del af de gamle maskiner var produceret før vandafledningsafgiften blev indført. 28

29 Varmebesparelser på plejecentre fra 2007 til 2010 Den samlede varme-besparelse for plejecentre fra 2007 til 2010 er 15,61 pct. Dybbøl Plejecenter* Caroline Amalie-Gården Mølleparkens Plejecenter Gråsten Plejecenter Tangshave Plejecenter Guderup Plejecenter Sundeved Ældrecenter Ulkebøl Plejecenter Tandsbjerg Plejecenter Hørup Plejecenter Dalsmark Plejecenter -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden , og skal læses således: Besparelse: Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% 0-10% 11-30% * Dybbøl Plejecenter: merforbruget af varme skyldes udvidelse med 24 nye boliger. Der er kun én hovedmåler. Varme initiativer Der er på plejecentrene fokuseret på at optimere varmeanlæggene. I flere af bygningerne er der installeret nye blandesløjfer, andre steder er eksisterende blandesløjfer blevet bygget om og optimeret. Ældre, slidte pumper er udskiftet med nye og mere effektive pumper. I mange bygninger er der installeret strengreguleringsventiler, som muliggør en bedre og mere nøjagtig tilpasning mellem bygningens krav og varmeanlæggets ydeevne. Dette har betydet, at det mange steder har været muligt at sænke fremløbstemperaturen i anlæggene. De udførte forbedringer har også medført, at vi lettere har kunnet opnå de minimum 30 graders afkøling af vandet, som fjernvarmeværkerne forlanger. På alle plejecentre er der indgået aftale med Danfoss Energy Trim, som over en treårig periode løbende tilser og fintrimmer anlæggene. På nogle af plejecentrene er store glaspartier i spisestuer og gange, som var forsynet med over 35 år gamle thermoruder, udskiftet med nye lavenergi-ruder, der har et væsentligt lavere varmetab end de gamle. Der er også udført isolering af lofter mod tagrum. 29