CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline 2007-2010"

Transkript

1 CO2-regnskab for Sønderborg Kommune Baseline

2 Indhold 1 Sønderborg Kommunes samlede 6 CO 2 -udledning Energiforbrug, vandforbrug og CO 2 -udledning i ton i seks hovedkategorier 2 Elforbrug 10 Gadebelysning og elforbrug i kommunale bygninger 3 Vandforbrug 12 Vandforbrug i kommunale bygninger 4 Varmeforbrug 14 Varmeplan Sønderborg, EnergyTrim 5 Brændstofforbrug 16 Grøn transport kommune, elbilen er kommet, brændstof til Vej & Park 6 Folkeskoler 22 Folkeskolers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på folkeskoler fra Plejecentre for ældre mennesker 26 Plejecentres samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på plejecentre fra Kommunalt ejede børnehaver 30 Børnehavers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser i børnehaver fra Konklusion 34 Showcase om Dybbølskolens grønne blok 2

3 Forord I Sønderborg har vi sat os et mål. Det forudsætter, at vi har noget at måle ud fra, men ikke mindst at vi ved, hvad der skal til for at nå målet. Vi bevæger os på en tidsakse, hvor de tiltag, som Sønderborg Kommune har igangsat, vil vokse og gro i form af positive følgevirkninger og nye tiltag som ringe i vandet. Som en del af ProjectZero s masterplan har vi sat os det mål: At skabe et CO 2 -neutralt Sønderborg-område i 2029, baseret på en halvering af områdets nuværende energiforbrug kombineret med en omstilling af energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder. Et af delmålene er at nedsætte CO 2 -udledningen med 25% i 2015 og 50% i Det forudsætter, at vi kender forbrugstallene og den afledte CO 2 -udledning for el, vand og varme for hvert af årene siden Det største forbrug og hermed også CO 2 -udledning har vi i forbruget af el og varme i de kommunale bygninger. På 2. pladsen finder vi elforbrug til gadelys og på 3. pladsen kommunens brændstofforbrug i køretøjer. Det har derfor været her, vi har sat ind med energistyring og energirigtig adfærd, energioptimering af de kommunale bygninger og nye løsninger. Sønderborg Kommune understøtter visionen som rollemodel og frontløber, som myndighed og som rammeskaber for eksterne aktører. Klima og energi kan og skal tænkes ind i helheden. Vi vil fortsat gå forrest. Vi vil dele vores viden, således at der er synlighed omkring investeringer og tilbagebetalingstider. Investeringer i klima- og energitiltag tjener sig hurtigt hjem og er en investering i fremtiden ikke kun på bundlinjen, men i form af vidensdeling og uddannelse, udvikling af grønne løsninger og grønne jobs. Inge Olsen, direktør for Teknik og Miljø 3

4 Kolofon CO 2 -regnskab Baseline for Sønderborg Kommune er udarbejdet af Dir. Inge Olsen Teknik og Miljø Lene Sternsdorf Klimakoordinator Martin Sichlau-Pedersen Klimasekretariatet Ulla Mendiola Aabjerg Bygninger og Energi Mie Rauff Nielsen Bygninger og Energi Trine Hadrup Mikkelsen Enervision A/S 4

5 Resume Den 27. marts 2008 blev Sønderborg Kommunes energipolitik og energistrategi vedtaget. I visionen står der bl.a., at det kommunale energiforbrug på el, vand og varme skal reduceres med 20 pct. i forhold til 2007 som basisår. Et af initiativerne i Energistrategien bestod i at udarbejde en CO 2 -baseline over det samlede energiforbrug i kommunens bygninger og anlæg. I 2010 kom den første baseline for CO 2 -udledningen for 2007 og Den viser helt klart, at hovedparten af CO 2 -udledningen kommer fra el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. I 2008 blev de første energiforbedringer i kommunale bygninger foretaget, servicelederne kom på energikursus og der blev gennemført adfærdskampagner for alle medarbejdere i kommunen m.m. I 2009 blev det besluttet, at der skulle energirenoveres i de kommunale bygninger for 86 mio. kr. I 2011 blev der igen udarbejdet baseline for Denne gang var vandforbruget også med, og der var ekstra fokus på børnehaver, plejecentre og folkeskoler. Det har især været i disse tre typer bygninger, energirenoveringer har fundet sted. Besparelserne på vand ligger i top, folkeskolerne har sparet 30 pct. og plejecentre for ældre 20 pct. Samlet har Sønderborg Kommune haft en nedgang på 23 pct. på vandforbruget. Besparelsen på elforbruget ligger i de tre grupper imellem pct., som er noget højere end gennemsnittet på alle kommunale bygninger. På varmeforbruget forventes store besparelser i Tiltagene er ikke slået igennem endnu, men for plejehjemmene som var nogen af de første, der fik energioptimeret deres varmeanlæg, ligger besparelsen dog på 14 pct. Der har fulgt megen læring med ved at udføre denne øvelse og analysere tallene. De forventede reduktioner kommer ikke altid lige med det samme. Et eksempel: Byggestrøm fra andre aktiviteter påvirker de forventede reduktioner på el, og varmeforbruget stiger, når man åbner en bygning og sætter nye vinduer eller isolering i - og et avanceret varmestyringssystem skal først justeres over tid. Til gengæld kommer reduktionen på vand lige med det samme! Stort set alle ældre toiletter er skiftet ud, og det har resulteret i en besparelse på 23 pct. af vandforbruget! En anden læring har været, at når man i en bygning udfører flere tiltag, der skal minimere forbruget, er det meget svært at få et korrekt overblik over, hvor meget de enkelte forbedringer har reduceret varmeforbruget. Man må se tingene i en helhed. Hvis man ønsker at se en enkelt renoveringsaktivitets reelle reduktion, skal man finde en bygning, hvor denne aktivitet står alene. Forbrugsmønsteret har også stor betydning. Når man arbejder med de kommunale bygninger som gruppe, er de en meget dynamisk medspiller! Et rådhus bliver til uddannelsescenter, og børnehaver flytter ind i skolerne og bliver børneuniverser, og sådan kan man blive ved! Alle disse omrokeringer ændrer forbrugsmønstret, og det handler ikke kun om klimaskærmen, men i den grad også om, hvad bygningen bliver brugt til! Ved at opdele i kategorier får man muligheden for at se, hvor godt det går med målsætningen, og hvor det halter. Vi har således muligheden for at sætte fokus på de steder, hvor målsætningen ikke er opnået. Samtidig får bygningerne ro, så det reelle energiforbrug efter renoveringerne finder sit leje. Så den næste baseline i 2012 bliver dér, hvor vi helt konkret kan se, om målet på 20 pct. er nået. Tiltagene skal ses som en helhed. Energirenoveringer, adfærd og økonomi skal fungere sammen. Det er den optimale proces, der skaber det ønskede resultat. Den økonomiske tildeling til el, vand og varme til institutionerne skal være et realistisk og retfærdigt bud på, hvad institutioner bør bruge af økonomi til el, vand og varme. De institutioner, der har en god energirigtig adfærd, skal belønnes. Energirigtig adfærd handler om fokus, interesse, viden og gode vaner. I mange institutioner har det stor indflydelse på især elforbruget, at man har en energirigtig adfærd. Dette kan tydeligt aflæses i CO 2 -regnskabet. I de tre grupper, hvor der har været en særlig indsats: Skoler, plejecentre og børnehaver, er det tydeligt, at store elbesparelser kan opnås, når energirenoveringer og energirigtig adfærd følges ad. Institutioner kan opdeles i to grupper: De store, som har en serviceleder, og de små, hvor det er lederen eller en medarbejder, der har ansvar for energien. Alle medarbejdere skal have forståelse og fokus på området, så det bliver et fælles ansvar, men det er servicelederen eller den daglige leder, der har en helt central rolle som ressourceperson. Erfaringerne har vist, at det er altafgørende, at de får den viden, hjælp og opbakning, der kræves for at udøve god energiledelse. De mange gode resultater opnås dér, hvor der er en engageret og dygtig energiledelse. 5

6 1 Sønderborg Kommunes samlede CO2-udledning og energiforbrug Nedenstående tabel forklarer energiforbruget og den afledte CO2 udledning i følgende kategorier: El- og varmeforbrug til kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer samt brændstofforbruget ved kommunens entreprenørvirksomhed Vej & Park i en periode fra Tabel 1.1 Energiforbrug Enhed Elforbrug i kommunale bygninger MWh Varmeforbrug i kommunale bygninger MWh MWh Elforbrug til gadelys Brændstof til egne og leasede køretøjer liter Brændstof til Vej & Park liter kg CO2 udledning Enhed Elforbrug i kommunale bygninger ton Varmeforbrug i kommunale bygninger ton Elforbrug til gadelys LPG tank- og flaskegas til udkrudtsafbrænding mm NB. Varmeforbrug er graddagskorrigeret Tabel 1.2 Vandforbrug * Vandforbrug i kommunale bygninger 2010 Enhed m³ Tabel ton Brændstof til kommunale og leasede køretøjer ton Brændstof til Vej & Park ton LPG tank- og flaskegas til Vej & Park I alt ton * sum af 245 målere i kommunale ejendomme. * Graddagskorrigering vil sige, at varmeforbruget er korrigeret ud fra et normalt år, således at man kan sammenligne ekstremt kolde vintre med ekstremt varme vintre Broager Fjernvarmes solpark blev færdigbygget 1. september Fjernvarmen bliver mere grøn og udleder mindre CO2, når fjernvarmeproduktionen suppleres med en solpark. Dette har medført lavere CO2 emission for alle forbrugere i Broager - også for de kommunale bygninger. 6

7 Samlet CO 2 -udledning for Sønderborg Kommune som virksomhed Samlet CO 2 udledning (ton) er basisår. Grafen viser de sidste fire års udvikling af CO 2 -udledning i ton jævnfør tabel 1.3 side 4. Fra 2007 til 2010 har Sønderborg Kommune opnået en besparelse på 7,35 pct. Sønderborg Kommunes mål er en reduktion af CO 2 -udledningen med 25 pct. i 2015 i forhold til Ydermere er målet en 50 pct. reduktion i 2020 og en ingen CO 2 i Målsætningen skal ses i sammenhæng med ProjectZeros Masterplan. Energiforbruget skal reduceres, og den energi, vi benytter, skal være CO 2 -neutral. Gram CO2/kWh 600 Udledt COCO2 2 i forskellige i energikilder CO2 faktor 2007 CO2 faktor 2008 CO2 faktor 2009 CO2 faktor Gråsten FJV Broager FJV Aug FJV Sdb. FJV Nordb. FJV Naturgas El Dieselolie Note: Emissioner fra el og fjernvarme inkl. net-tab ved samproduktion er beregnet ved 125 pct. varmevirkningsgrad jf. energinet.dk metode. 7

8 1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Specificeret CO 2 udledning fordelt på seks hovedkategorier Denne graf viser, hvordan kommunen som virksomhed har udledt CO 2 i perioden Udledningen er fordelt på seks hovedkategorier: Elforbrug i kommunale bygninger, varmeforbrug i kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer, brændstof til Vej & Park og LPG tank- og flaskegas (ukrudtsafbrænding) til Vej og Park. CO 2 -udledning (ton)

9 1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Energirådgivning til Sønderborg Kommune Af Esbensen Rådgivende Ingeniører I bestræbelserne på at blive en CO 2 -neutral kommune har Sønderborg gennemført en række energibesparende renoveringsprojekter i de kommunale bygninger. Projekterne er udført med assistance fra byens rådgivende ingeniørfirmaer (Esbensen, Ingeniørgruppen Syd, Grontmij og Rambøll). Energimærkning af bygningerne I første fase blev langt hovedparten af de 202 kommunale bygninger gennemgået med henblik på at identificere de mest energieffektive og mest rentable energitiltag i forbindelse med den lovpligtige energimærkning af kommunale bygninger. For hver ejendom er der udarbejdet en oversigt over disse tiltag med angivelse af forventet investering, energibesparelse og tilbagebetalingstid. Energibesparende tiltag Følgende tiltag gennemføres typisk i de kommunale bygninger: Nyt energibesparende belysningsanlæg (nye armaturer, bevægelsesmeldere, dagslysstyring) Varmegenvinding på ventilationsanlæg Naturlig ventilation med luftindtag bagved radiatorer og udsugning over taget Automatik til ventilationsanlæg, således at anlæggene kun kører, når CO 2 -indholdet bliver for stort, eller når temperaturen bliver for høj p.g.a. solindfald gennem vinduer. Automatik på varmeanlæg, således at hvert klasseværelse på f.eks. skoler kun varmes op, når det skal bruges til undervisning eller til aftenmøder Solvarmeanlæg til varmt vand Solceller til strømforsyning Vandbesparende vandhaner og toiletter Efterisolering af lofter og vægge Nye lavenergivinduer Beslutning om igangsættelse Som udgangspunkt igangsættes de energibesparende tiltag, der har en tilbagebetalingstid på under 20 år, forudsat at de forventede udgifter kan holdes inden for kommunens overordnede budget for området. Det er ud fra en betragtning om, at når tilbagebetalingstiden er mindre end anlæggets levetid, så er det en god idé at igangsætte projektet. Indhentning af priser Der er gennemført enerigrenovering i 159 bygninger. De tilknyttede rådgivere udarbejder tegninger og beskrivelser af de energibesparende tiltag. Der indhentes priser ved licitation blandt de indbudte håndværkere, hvorefter arbejderne igangsættes under ledelse og tilsyn fra rådgiverne og Sønderborg Kommunes afdeling Bygninger & Energi. Fakta om energiforbruget i kommunle bygninger I kapitel 6-8 gives en specifik gennemgang af resultatet af energirenoveringsprojekterne i hhv. folkeskoler, plejecentre for ældre og kommunalt ejede børnehaver. 9

10 2 Elforbrug Gadebelysning Elforbruget til gadelyset i Sønderborg Kommune har været svagt faldende de senere år. Elforbruget er faldet med 90 MWh svarende til 2% fra Faldet skyldes implementering af Flexlight, som er et styringssystem til lysanlæg. Via en pc kan man regulere tændingsprofilen og ved nyere lysanlæg også lysstyrken via en luxmåler. Dette medfører også en variation i forbruget fra år til år, da der kan være stor forskel på, hvor mørk eller lys en årstid har været. Der har også været et mindre antal udskiftninger af ældre og udtjente lysanlæg til nye og energirigtige anlæg. Sønderborg Kommune har fået udarbejdet en udskiftningsplan, da der er et stort potentiale at hente på de forholdsvis mange ældre lysanlæg, der stadig er i brug i kommunen. Udfasningen af kviksølvs-lyskilder betyder, at over 75 pct. af lyskilderne skal udskiftes inden Et kommende udbud er under planlægning, og her vil udskiftningsplanen have en helt central rolle. Fremtidige tiltag I foråret 2011 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune, at to ud af tre gadelamper på boligveje og stamveje slukkes permanent. Derudover var der i 2011 sommerslukning af gadelyset for første gang. Bare i juni og juli måned betød det en besparelse på 31,8 ton CO 2 og kr. I forbindelse med beslutningen blev der igangsat en kampagne, Sig din mening om gadelyset. Her kunne borgere via kommunens hjemmeside komme med gode forslag til, hvor gadelyset med fordel kunne slukkes og efterfølgende kommentere slukningerne af de berørte gadelamper. Mange borgere har benyttet muligheden for at sige deres mening, og det har været en lærerig proces for implementeringen af den nye slukningsprofil og hermed besparelsen Elforbrug til gadelys (MWh) Elforbrug til gadelys (MWh) Grafen 500 viser Sønderborg Kommunes elforbrug til gadelys i MWh for perioden Den viser en besparelse på 2% Fakta om gadelys Der er gadelamper Dertil kommer ca. 500 km ledning Gadelyset er tændt timer om året Der er vedtaget en ny slukningsprofil Der skal altid være gadelys ved signalanlæg Nyeste udskiftning af LED gadelysarmaturer er på Limfjordsvej og Vendsysselsvej i Sønderborg

11 2 Elforbrug - fortsat Elforbrug i kommunale bygninger Af Trine Hadrup Mikkelsen, projektleder Enervision Hvor stor CO 2 -udledning man er årsag til, når man forbruger el og varme, afhænger af, hvor energien kommer fra. I klimasammenhæng skelner man mellem fossile og ikkefossile brændsler. De fossile brændsler er f.eks. kul, olie og naturgas. Når de forbruges, frigives blandt andet CO 2, som har været lagret i mange årtusinder. Træ, halm og anden biomasse er eksempler på ikke-fossile brændsler. Den mængde CO 2, der frigives, når de forbruges, er tilsvarende blevet optaget over relativt kort tid. Derfor regner man pr. definition de ikke-fossile brændsler som CO 2 -neutrale. For affald regner man med, at lidt under halvdelen af energimængden i affaldet stammer fra fossile kilder (f.eks. plast, der er fremstillet af olie). Den bio-nedbrydelige del af affaldet regner man som CO 2 -neutral. Sol, vind og vandkraft er vedvarende og CO 2 -fri energikilder. Elektricitet Elektricitet produceres i Danmark hovedsagelig på kraftværker og decentrale kraftvarmeværker ved afbrænding af kul, naturgas, olie, affald eller biomasse samt på vindmøller. Andelen af vedvarende energi udgør knapt en tredjedel af nettoproduktionen. Vi udveksler også strøm med Norge, Sverige og Tyskland Elforbrug i kommunale bygninger (MWh) Grafen viser Sønderborg Kommunes elforbrug i bygninger i MWh i perioden Den viser en besparelse på 8,17%. Fakta om elektricitet og CO 2 emissioner Eksempler på CO 2 -udledning ved produceret kwh for forskellige brændsler: Naturgas: 204 g/kwh Fyringsolie / Diesel: 266 g/kwh Benzin: 263 g/kwh Kul: 341 g/kwh Affald: 117 g/kwh I 2010 var CO 2 -emissionen for el 455 g/kwh, når man medregner det tab, der er i el-nettet. Alle ældre energislugene el-apparater i Sønderborg Kommunes bygninger er blevet udskiftet med nye energibesparende. 11

12 3 Vandforbrug Vandforbrug til industrimaskiner i kommunale bygninger Plejecentre adskiller sig fra andre bygningsgrupper ved, at de har storkøkkener og vaskerier. Forbruget af el og vand er meget afhængig af de industrimaskiner, der bliver anvendt. Mange industrimaskiner er solidt kram, der nogle gange kan fungere i flere årtier, en del vaskemaskiner er fra før, vandafledningsafgiften blev indført. Den teknologiske udvikling og især det stærkt reducerede energiforbrug kan tydeligt aflæses i forbruget af el og vand på de plejecentre, der har fået nye maskiner. Et vaskeri omfatter typisk to vaskemaskiner og en tørretumbler. Denne hætteopvaskemaskine bruger kun 2,4 liter vand pr. vask. Ulkebøl Plejecenter sparer ca kr. på vand og kr. i el, ved at udskifte den gamle opvaskemaskine med denne nye energirigtige model To af de mange vandbesparende toiletter i børnehaverne, som er justeret til børnenes højde ved at placere toiletterme længere nede på væggen. 7 plejecentre har fået nye vaskeri-maskiner. Disse er med til at nedsænke både strømforbruget og vandforbruget. Senere vil de sidste plejecentre følge trop. 12

13 3 Vandforbrug - fortsat Vandforbrug i kommunale bygninger Den største del af det vand, som bliver brugt i de kommunale bygninger, bliver skyllet ud i toiletterne! Fra er næsten alle et-skyls-toiletter i kommunens bygninger udskiftet til to-skyls-toiletter. De gamle toiletter brugte typisk 12 liter pr. skyl, hvor de nye toiletter bruger 2-4 eller 4-6 liter pr. skyl. Der er ingen tvivl om, at denne omfattende udskiftning af toiletter er årsag til det flotte resultat på 23,58 pct. nedgang i m 3 vand. I nogle af bygningerne var rørinstallationerne af ældre dato. Derfor er det nødvendigt at have øget fokus på fald og rørdimensioner. Der har efterfølgende ikke været problemer med stoppede afløbsrør. Tilbagebetalingstiden for udskiftning af et toilet har gennemsnitlig ligget på to-tre år Vandforbrug i bygninger (m 3 ) Vand og CO 2 -udledning Når man sparer på vandet, skal der ikke pumpes så meget grundvand op, og der bliver udledt mindre spildevand til renseanlægget. Fra oppumpning af grundvandet til det bliver ledt ud fra renseanlægget igen bliver der samlet brugt 1,03 kwh/m 3. Omregnet til CO 2 svarer det til 468 g CO 2 /m Den samlede pris for vand og vandafledning hos Sønderborg Forsyning inkl. grøn afgift ekskl. moms: kr. 30, kr. 31, kr. 37, kr. 40, kr. 44, kr. 48,18 Stigningen i vandprisen fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at Sønderborg Forsyning har et mål om at renovere 1 pct. af ledningsnettet hvert år og at få forsyningens vandværker renoveret, så de er på samme niveau Sønderborg Kommune har været i stand til at spare hele 23,58 pct. på vand i perioden Udover at spare på vandet er de nye berøringsfri vandhaner også meget mere hygiejniske. 13

14 4 Varmeforbrug EnergyTrim skærer toppen af kommunens varmeforbrug Af Peter M. Jensen, Service Tekniker, Danfoss A/S EnergyTrim konceptet er blevet en udbredt måde for danske kommuner at få optimeret deres varmeanlæg på, så de bruger pct. mindre energi. Sønderborg Kommune bruger det som led i målsætningen om at blive CO 2 neutral i Sønderborg Kommune har valgt den grønne vej. Målsætningen er CO 2 -neutralitet i For at opnå en drastisk nedbringelse af kommunens CO 2 -udledninger er det nødvendigt at få nøjagtigt styr på varmeforbruget i alle kommunale bygninger, og her er Danfoss EnergyTrim et vigtigt led. Serviceteknikere fra Danfoss kontrollerer varme- og brugsvandsanlæggene grundigt, indstiller anlæggene optimalt og påpeger defekte eller nedslidte komponenter. Flere gange om året vender serviceteknikerne tilbage til de enkelte bygninger for at følge forbrugsudviklingen, give varmeanlæggene et eftersyn og derigennem sikre, at energiforbruget løbende falder. Børnehave skærer ¼ af varmeforbruget I børnehaven Engelshøj har man efter et års trimning af varmesystemet nået en besparelse på 23 pct. Det tidligere årlige forbrug på 85 MWh er nu sænket med 20 MWh. Sundeved Plejecenter er gået lidt mere skånsomt frem, da ældre mennesker har et større varme- og komfortbehov. Det tidligere forbrug på 517 MWh er bragt ned med 79 MWh - svarende til en besparelse på 15 pct. Disse resultater er alene nået via trimning og professionel rådgivning. Efterfølgende er opgraderingen af anlæggene udført af lokale VVS-mestre. Man indregner ikke besparelsen ved eksempelvis udskiftning af vinduer og døre eller ekstra isolering. Vigtigt med korrekt indregulering fra start I forbindelse med Sønderborg Kommunes energirenovering er der monteret mange nye CTS-styringer, ventilationsanlæg og gasfyr m.m. For at få maksimalt udbytte af sin investering er det vigtigt, at de nye anlæg bliver indstillet korrekt fra starten. Når der opsættes et nyt anlæg, bliver disse oftest afleveret med standard tider og standard temperaturer, som sjældent passer til bygningens reelle behov. Når Sønderborg Kommune har fået renoveret et varmeanlæg, kommer serviceteknikkerne fra Danfoss ud og indregulerer det, så det passer til det aktuelle behov. Efterfølgende følger Danfoss anlæggene og får dem fintrimmet. Kort tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden på investeringen i EnergyTrim er - hvis udskiftning af defekte og nedslidte elementer indregnes - ca. tre-fire år for Sønderborg Kommune. For selve indstillingen af varmeanlæggene er tilbagebetalingstiden oftest mindre end et år. Serviceteknikerne fra Danfoss afbalancerer varmeanlægget, så de rigtige vandmængder med den rigtige temperatur sendes rundt i systemet. For ofte opleves det, at radiatorer tættest på varmeanlægget er varmest og radiatorerne længst væk har svært ved at blive tilstrækkeligt varme. Den slags problemer forsvinder via afbalanceringen, og derved spares meget energi og mange penge på varmeregningen. Man kan læse mere om Danfoss EnergyTrim på Mange uopdagede fejl gav unødigt højt forbrug på skole Under gennemgangen af varmeanlægget på Frydenholmsskolen i Fynshav fandt serviceteknikeren fra Danfoss flere fejl og defekte varmestyringer, som betød et for højt varmeforbrug. Fejlene blev udbedret og anlægget indreguleret, hvilket har givet en besparelse på ca. 20 pct. efter ti måneder, svarende til knap m 3 naturgas. I forbindelse med energirenoveringen af skolen er der foretaget en efterisolering af lofterne. Alt for ofte får varmeanlæg lov til at køre med fejl og dårlig indregulering i mange år. Ved at få en fagmand til at gennemgå anlægget med jævne mellemrum kan der spares store mængder energi. Et nyt teknikrum på Humlehøj-Skolen. 14

15 4 Varmeforbrug - fortsat Varmeplan Sønderborg Sønderborg Kommune er med helt fremme, når det gælder om at sikre en overordnet og miljøvenlig varmeplanlægning. Sønderborg Byråd vedtog ultimo 2009 Varmeplan Sønderborg, der med en meget ambitiøs målsætning i forhold til CO 2 er med til at sikre en visionær og sammenhængende varmeplanlægning for hele kommunen. Varmeplan Sønderborg opstiller en status for kommunens varmeforsyning i dag. Desuden indeholder planen en række anbefalinger for den fremtidige varmeforsyning i kommunen. Planens initiativer spiller en særdeles vigtig rolle for kommunens samlede, ambitiøse CO 2 -målsætninger. Varmeplanen anbefaler blandt andet, at man arbejder for at implementere følgende tiltag inden for varmeforsyningen: Varmeforbrug i bygninger (MWh) Geotermi Solvarme Transmissionsledninger til sammenbinding af fjernvarmenet Udvidelse af fjernvarmeområder Sol- og varmepumpeløsninger i individuelt forsynede områder Flere af initiativerne i varmeplanen er allerede igangsat. Det gælder f.eks. et anlæg til geotermisk varme i Sønderborg, samt store solvarmeanlæg i både Broager og Sønderborg. I Gråsten arbejdes der på at etablere et stort solvarmeanlæg, og desuden ønsker man at udvide de eksisterende fjernvarmeområder til at inkludere flere områder, som i dag er forsynet med naturgas. Varmeplan Sønderborg vil blive fulgt op af flere initiativer i de kommende år. Herunder arbejdes der på at undersøge mulighederne for at etablere en transmissionsledning til sammenbinding af flere eksisterende fjernvarmenet fra Sønderborg til Nordborg Varmeforbruget i de kommunale bygninger har i perioden opnået en besparelse på 2,73 pct. Besparelserne er ikke slået igennem, da mange af de store tiltag er blevet gennemført i 2010 og Fjernvarme i Sønderborg Der er fem forskellige fjernvarmeselskaber i Sønderborgområdet. Alle selskaberne leverer fjernvarme fra naturgaskedler samt fra naturgasmotorer, der producerer el og varme samtidig. Hovedparten af den varme, som leveres af Sønderborg Fjernvarme kommer fra affaldsforbrænding fra Sønderborg Kraftvarmeværk. Både Broager og Sønderborg Fjernvarme leverer desuden CO 2 -neutral varme fra solvarmeanlæg. CO 2 -emissionen fra fjernvarme kan derfor variere. 15

16 5 Brændstof Elbilen er kommet Hvorfor vælge en elbil? Selv om elbilens teknologi ikke er helt ny, er den stadig grøn i dagens samfund. Hvor stammer den fra, og hvad den kan gøre for os i dag? Allerede i slutningen af 1800-tallet fandtes der mange elbiler - specielt i USA, hvor antallet af benzin- og elbiler stort set var det samme. Dengang var mange overbevist om, at benzinbilen ville ryge ud af markedet p.g.a. dens lugt og larm. Elbilen havde den ulempe, at batterierne var enormt store og tunge. Benzinbilen havde den fordel, at brændstoffet vejede lidt i forhold til, hvor meget energi det leverede. På sigt vandt benzinbilen - på trods af støj og forurening. De mange elbiler, som mange borgere har haft og får chancen for at afprøve i "test en elbil". Elbilens nye tid Med skarpe klimamål er interessen for elbiler igen stigende. Samtidig er elbilernes batterier blevet meget mere energieffektive. I dag matcher elbilen enhver anden bil med hensyn til sikkerhed og komfort. En ny elbil giver dig ikke alene en støjsvag kørselsoplevelse, den er også hurtigt accelererende og intelligent, og de fleste vil få lidt bedre samvittighed. Sønderborg Kommune samarbejder med ChooseEV omkring elbiler. Mange borgere har fået eller får chancen for at deltage i projektet test en elbil. Det handler om at knække elbilens kode, og det gør man bedst ved at lade en masse familier kører i elbiler og høste af deres erfaringer. Således får ti nye familier kvit og frit lov til at låne en elbiler i tre måneder ad gangen. Borgmesteren vil også gerne køre i elbil, så derfor har byrådet fået egen elbil og stander til opladning ved rådhuset. Sønderborg Kommunes borgmester, Aase Nygaard, kører også i elbil. Ved Sønderborg Kommune består vognparken pt. af flg. køretøjer En af de heldige borgere, der gør sig klar til at køre sin nye elbil, som han har til rådighed i tre måneder. 16 Vare- og lastbiler Traktorer Hjemmeplejebiler Udrykningskøretøjer Minibusser Sygeplejebiler Forvaltningsbiler Elbiler 560 køretøjer i alt

17 5 Brændstof - fortsat Grøn Transport kommune Sønderborg Kommune er "Grøn Transport kommune" Sønderborg Kommune er Grøn Transport kommune og har derfor forpligtet sig til at nedsætte CO 2 -udledning fra kommunens egne køretøjer. Der er udarbejdet en handleplan, og et af de centrale fokusområder er kommunens forvaltnings biler. Sønderborg Kommune er medlem af Partnerskab for grønne indkøb, hvor kravet til personbiler er maks. 129 g CO 2 pr. kørt km. Alle biler i administrationen har været energiklasse A-biler og har sagtens kunnet holde sig under kravet på de 129 g/km. Men det kan blive meget bedre! 12 biler er udskiftet til den nye VW Polo 1,2 TDI. Det betyder at CO 2 -udledningen kommer ned på 87 g/km. Derudover kommer en økonomisk gevinst på brændstofforbruget, da den nye Polo kører op til 30,3 km pr. liter diesel. Transportkontoret forventer, at de resterende 42 biler, der kører i hjemmeplejen, bliver udskiftet i foråret 2012 til en tilsvarende miljøvenlig bilmodel - så som Fiat Panda og Suzuki Splash, der udleder henholdsvis 113 g/km og 109 g/km. Fiat Panda'en kører op til 25 km pr. liter benzin og Suzuki Splash'en kører op til 23,3 km pr. liter benzin Brændstof til egne og leasede køretøjer Et andet nyt tiltag er den nye forvaltnings-bus. Når flere medarbejdere skal til det samme møde, kan man booke bussen i stedet for at køre i flere biler. Hele administrationen af forvaltningsbilerne og indkøb af nye køretøjer er blevet centraliseret, så effektiviteten og de rigtige valg er i fokus hele vejen igennem. Miljøvenlige minibusser er et andet fokusområde i handleplanen for mindre CO 2 -udledning på kommunes egen transport. I gennemgangen af bilparken var gamle minibusser nogle af de værste CO 2 -syndere. EU-normen siger 280 g/km. Partnerskabet for grønne indkøb kræver 10 pct. mindre, altså 252 g/ km. De nye minibusser, der nu løbende afløser de ældre, har en CO 2 -udledning på 198g/km Brændstofsforbruget til egne og leasede køretøjer er siden i perioden steget med 19,22 pct, 12 nye VW Polo 1,2-TDI har erstattet de ældre biler i kommunen. Den kører op til 30,3 km pr. liter diesel og udleder kun 87 gram CO 2 per kørt kilometer. 17

18 5 Brændstof - fortsat Flydende gas til Vej & Park (kg) Brændstof til Vej & Park (liter) Brugen af flydende gas til Vej & Park som anvendes til udkrudtsafbrænding er i perioden steget med 22,85 pct. Brændstofforbruget til Vej & Park er i perioden steget med 12,02%, hvilket blandt andet skyldes ekstra behov for saltning i vinterperioderne. Vinterkørsel i 2010 Der var 1887 udkald til Vej & Park Der blev kørt 9763 timer Der blev brugt 1368 ton salt Vej&Park kører 42 ruter, 15 cykelstier og 27 veje 16 ugers inspektionskørsel (for at afdække behovet for saltning og snerydning) = ca km 18

19 Vej & Park Vej & Park havde i 2010 et væsentligt større forbrug af diesel i forhold til årene 2008 og Denne forøgelse skyldes især den ekstra strenge vinter i 2010, hvor der var sammenlagt fem måneder med mange vinterforanstaltninger. Således var der i 2010 et øget forbrug på liter diesel i forhold til årene 2008 og 2009, hvor der til sammenligning var såkaldt grønne vintre. Vej & Park har forventning om et næsten tilsvarende forbrug i 2011, og dette tager udgangspunkt i en øget vintertjeneste. Der er et stort besparelsespotentiale ved at udskifte ældre materiel til nyt eller nyere materiel, som har motorer med et væsentligt lavere brændstofforbrug. Eksempel: Ældre lastbiler kører typisk to-fem kilometer pr. liter diesel, hvorimod nyere lastbiler med Euro 4 og 5 motorer typisk kører kilometer pr. liter diesel. Ældre traktorer bruger typisk 40 liter diesel i timen. Til sammenligning bruger nye eller nyere traktorer kun 9-11 liter diesel i timen. Nogle af de mange køretøjer Vej & Park benytter sig af. Vej & Park råder over en stor maskinpark, hvoraf en del ikke er udstyret med brændstof-økonomiske motorer. I forbindelse med udskiftning af materiel er netop brændstofforbruget en af de faktorer, der vægtes højt. Således vil Vej & Parks forbrug af brændstof være faldende i årene fremover. 200 Saltindex for Sønderborg Kommune (kg/m²) Vinterens hårdhed bestemmes løbende ved beregning af et saltindeks. Saltforbruget er opgjort i kg/m². Typisk spredes mellem 5 og 20 gram/m² pr. tur. Saltindekset svarer til oliebranchens graddage og er et indeks for det forventede saltforbrug på et vejnet, der saltes præventivt. 19

20 20

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Dybbøl/Sundeved 1/15. Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 6400 Sønderborg Tlf. 7342 1140 lman@sonderborg.dk

Dybbøl/Sundeved 1/15. Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 6400 Sønderborg Tlf. 7342 1140 lman@sonderborg.dk Dybbøl/Sundeved Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 Tlf. 7342 1140 lman@sonderborg.dk Børnehuset Alssund Gammel Aabenraavej 22 Tlf. 7448 8386 ehei@sonderborg.dk Kærnehuset Dybbøl Bygade 25 Tlf. 7448 9679

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Institutionsliste for Område Jylland (Dybbøl-Broager-Gråsten-Sundeved), rev. 06.05.13

Institutionsliste for Område Jylland (Dybbøl-Broager-Gråsten-Sundeved), rev. 06.05.13 Institutionsliste for Område Jylland (Dybbøl-Broager-Gråsten-Sundeved), rev. 06.05.13 Børnehaven Alssund Gammel Aabenraavej 22 Tlf. 7448 8386 BHAlssund@sonderborg.dk Birgit M. Olesen Tlf. 2790 5532 Børnehaven

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gydeagervej 11 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013668 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Øsby Stadionvej 103 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014002 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Udsholt Byvej 8 Postnr./by: 3230 Græsted BBR-nr.: 270-012066 Energikonsulent: Tue Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Dansk Ejendoms

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-02227-0137 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 13. juli 2006 Ejendommens BBR nr.: 153 055580 001 Byggeår: 1978 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse:

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Grønne varmepumper i grøn daginstitution Børnenes Gård i Basballe har nedlagt oliefyret til fordel for to energirigtige varmepumper. Det passer perfekt med institutionens

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Birkeparken 124 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-012 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hyldebjerg 77 Postnr./by: 4330 Hvalsø BBR-nr.: 350-008239 Energikonsulent: Robert Grünberger Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Summary EPC Greve Kommune - skoler

Summary EPC Greve Kommune - skoler Summary EPC Greve Kommune - skoler I forbindelse med EPC-projektet i Greve Kommune har Siemens i perioden den 5. august til den 2. september 2009 gennemgået de resterende 11 skoler med henblik på energibesparelser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngaardsholmsvej 57E 9000 Aalborg 851-282351-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Tungelundskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Tungelundskolen. Projektkatalog. Answers for energy Tungelundskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg.

Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. SIDE 1 AF 9 Adresse: Rojumvej 34 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: 540-024652-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 80 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009956 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejbyvej 24 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-012570 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af ydervægge 16 MWh Fjernvarme 7920 kr. 155932 kr. 19.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af ydervægge 16 MWh Fjernvarme 7920 kr. 155932 kr. 19. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 9 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001625 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kringsager 22 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-196995 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere