CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline 2007-2010"

Transkript

1 CO2-regnskab for Sønderborg Kommune Baseline

2 Indhold 1 Sønderborg Kommunes samlede 6 CO 2 -udledning Energiforbrug, vandforbrug og CO 2 -udledning i ton i seks hovedkategorier 2 Elforbrug 10 Gadebelysning og elforbrug i kommunale bygninger 3 Vandforbrug 12 Vandforbrug i kommunale bygninger 4 Varmeforbrug 14 Varmeplan Sønderborg, EnergyTrim 5 Brændstofforbrug 16 Grøn transport kommune, elbilen er kommet, brændstof til Vej & Park 6 Folkeskoler 22 Folkeskolers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på folkeskoler fra Plejecentre for ældre mennesker 26 Plejecentres samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på plejecentre fra Kommunalt ejede børnehaver 30 Børnehavers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser i børnehaver fra Konklusion 34 Showcase om Dybbølskolens grønne blok 2

3 Forord I Sønderborg har vi sat os et mål. Det forudsætter, at vi har noget at måle ud fra, men ikke mindst at vi ved, hvad der skal til for at nå målet. Vi bevæger os på en tidsakse, hvor de tiltag, som Sønderborg Kommune har igangsat, vil vokse og gro i form af positive følgevirkninger og nye tiltag som ringe i vandet. Som en del af ProjectZero s masterplan har vi sat os det mål: At skabe et CO 2 -neutralt Sønderborg-område i 2029, baseret på en halvering af områdets nuværende energiforbrug kombineret med en omstilling af energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder. Et af delmålene er at nedsætte CO 2 -udledningen med 25% i 2015 og 50% i Det forudsætter, at vi kender forbrugstallene og den afledte CO 2 -udledning for el, vand og varme for hvert af årene siden Det største forbrug og hermed også CO 2 -udledning har vi i forbruget af el og varme i de kommunale bygninger. På 2. pladsen finder vi elforbrug til gadelys og på 3. pladsen kommunens brændstofforbrug i køretøjer. Det har derfor været her, vi har sat ind med energistyring og energirigtig adfærd, energioptimering af de kommunale bygninger og nye løsninger. Sønderborg Kommune understøtter visionen som rollemodel og frontløber, som myndighed og som rammeskaber for eksterne aktører. Klima og energi kan og skal tænkes ind i helheden. Vi vil fortsat gå forrest. Vi vil dele vores viden, således at der er synlighed omkring investeringer og tilbagebetalingstider. Investeringer i klima- og energitiltag tjener sig hurtigt hjem og er en investering i fremtiden ikke kun på bundlinjen, men i form af vidensdeling og uddannelse, udvikling af grønne løsninger og grønne jobs. Inge Olsen, direktør for Teknik og Miljø 3

4 Kolofon CO 2 -regnskab Baseline for Sønderborg Kommune er udarbejdet af Dir. Inge Olsen Teknik og Miljø Lene Sternsdorf Klimakoordinator Martin Sichlau-Pedersen Klimasekretariatet Ulla Mendiola Aabjerg Bygninger og Energi Mie Rauff Nielsen Bygninger og Energi Trine Hadrup Mikkelsen Enervision A/S 4

5 Resume Den 27. marts 2008 blev Sønderborg Kommunes energipolitik og energistrategi vedtaget. I visionen står der bl.a., at det kommunale energiforbrug på el, vand og varme skal reduceres med 20 pct. i forhold til 2007 som basisår. Et af initiativerne i Energistrategien bestod i at udarbejde en CO 2 -baseline over det samlede energiforbrug i kommunens bygninger og anlæg. I 2010 kom den første baseline for CO 2 -udledningen for 2007 og Den viser helt klart, at hovedparten af CO 2 -udledningen kommer fra el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. I 2008 blev de første energiforbedringer i kommunale bygninger foretaget, servicelederne kom på energikursus og der blev gennemført adfærdskampagner for alle medarbejdere i kommunen m.m. I 2009 blev det besluttet, at der skulle energirenoveres i de kommunale bygninger for 86 mio. kr. I 2011 blev der igen udarbejdet baseline for Denne gang var vandforbruget også med, og der var ekstra fokus på børnehaver, plejecentre og folkeskoler. Det har især været i disse tre typer bygninger, energirenoveringer har fundet sted. Besparelserne på vand ligger i top, folkeskolerne har sparet 30 pct. og plejecentre for ældre 20 pct. Samlet har Sønderborg Kommune haft en nedgang på 23 pct. på vandforbruget. Besparelsen på elforbruget ligger i de tre grupper imellem pct., som er noget højere end gennemsnittet på alle kommunale bygninger. På varmeforbruget forventes store besparelser i Tiltagene er ikke slået igennem endnu, men for plejehjemmene som var nogen af de første, der fik energioptimeret deres varmeanlæg, ligger besparelsen dog på 14 pct. Der har fulgt megen læring med ved at udføre denne øvelse og analysere tallene. De forventede reduktioner kommer ikke altid lige med det samme. Et eksempel: Byggestrøm fra andre aktiviteter påvirker de forventede reduktioner på el, og varmeforbruget stiger, når man åbner en bygning og sætter nye vinduer eller isolering i - og et avanceret varmestyringssystem skal først justeres over tid. Til gengæld kommer reduktionen på vand lige med det samme! Stort set alle ældre toiletter er skiftet ud, og det har resulteret i en besparelse på 23 pct. af vandforbruget! En anden læring har været, at når man i en bygning udfører flere tiltag, der skal minimere forbruget, er det meget svært at få et korrekt overblik over, hvor meget de enkelte forbedringer har reduceret varmeforbruget. Man må se tingene i en helhed. Hvis man ønsker at se en enkelt renoveringsaktivitets reelle reduktion, skal man finde en bygning, hvor denne aktivitet står alene. Forbrugsmønsteret har også stor betydning. Når man arbejder med de kommunale bygninger som gruppe, er de en meget dynamisk medspiller! Et rådhus bliver til uddannelsescenter, og børnehaver flytter ind i skolerne og bliver børneuniverser, og sådan kan man blive ved! Alle disse omrokeringer ændrer forbrugsmønstret, og det handler ikke kun om klimaskærmen, men i den grad også om, hvad bygningen bliver brugt til! Ved at opdele i kategorier får man muligheden for at se, hvor godt det går med målsætningen, og hvor det halter. Vi har således muligheden for at sætte fokus på de steder, hvor målsætningen ikke er opnået. Samtidig får bygningerne ro, så det reelle energiforbrug efter renoveringerne finder sit leje. Så den næste baseline i 2012 bliver dér, hvor vi helt konkret kan se, om målet på 20 pct. er nået. Tiltagene skal ses som en helhed. Energirenoveringer, adfærd og økonomi skal fungere sammen. Det er den optimale proces, der skaber det ønskede resultat. Den økonomiske tildeling til el, vand og varme til institutionerne skal være et realistisk og retfærdigt bud på, hvad institutioner bør bruge af økonomi til el, vand og varme. De institutioner, der har en god energirigtig adfærd, skal belønnes. Energirigtig adfærd handler om fokus, interesse, viden og gode vaner. I mange institutioner har det stor indflydelse på især elforbruget, at man har en energirigtig adfærd. Dette kan tydeligt aflæses i CO 2 -regnskabet. I de tre grupper, hvor der har været en særlig indsats: Skoler, plejecentre og børnehaver, er det tydeligt, at store elbesparelser kan opnås, når energirenoveringer og energirigtig adfærd følges ad. Institutioner kan opdeles i to grupper: De store, som har en serviceleder, og de små, hvor det er lederen eller en medarbejder, der har ansvar for energien. Alle medarbejdere skal have forståelse og fokus på området, så det bliver et fælles ansvar, men det er servicelederen eller den daglige leder, der har en helt central rolle som ressourceperson. Erfaringerne har vist, at det er altafgørende, at de får den viden, hjælp og opbakning, der kræves for at udøve god energiledelse. De mange gode resultater opnås dér, hvor der er en engageret og dygtig energiledelse. 5

6 1 Sønderborg Kommunes samlede CO2-udledning og energiforbrug Nedenstående tabel forklarer energiforbruget og den afledte CO2 udledning i følgende kategorier: El- og varmeforbrug til kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer samt brændstofforbruget ved kommunens entreprenørvirksomhed Vej & Park i en periode fra Tabel 1.1 Energiforbrug Enhed Elforbrug i kommunale bygninger MWh Varmeforbrug i kommunale bygninger MWh MWh Elforbrug til gadelys Brændstof til egne og leasede køretøjer liter Brændstof til Vej & Park liter kg CO2 udledning Enhed Elforbrug i kommunale bygninger ton Varmeforbrug i kommunale bygninger ton Elforbrug til gadelys LPG tank- og flaskegas til udkrudtsafbrænding mm NB. Varmeforbrug er graddagskorrigeret Tabel 1.2 Vandforbrug * Vandforbrug i kommunale bygninger 2010 Enhed m³ Tabel ton Brændstof til kommunale og leasede køretøjer ton Brændstof til Vej & Park ton LPG tank- og flaskegas til Vej & Park I alt ton * sum af 245 målere i kommunale ejendomme. * Graddagskorrigering vil sige, at varmeforbruget er korrigeret ud fra et normalt år, således at man kan sammenligne ekstremt kolde vintre med ekstremt varme vintre Broager Fjernvarmes solpark blev færdigbygget 1. september Fjernvarmen bliver mere grøn og udleder mindre CO2, når fjernvarmeproduktionen suppleres med en solpark. Dette har medført lavere CO2 emission for alle forbrugere i Broager - også for de kommunale bygninger. 6

7 Samlet CO 2 -udledning for Sønderborg Kommune som virksomhed Samlet CO 2 udledning (ton) er basisår. Grafen viser de sidste fire års udvikling af CO 2 -udledning i ton jævnfør tabel 1.3 side 4. Fra 2007 til 2010 har Sønderborg Kommune opnået en besparelse på 7,35 pct. Sønderborg Kommunes mål er en reduktion af CO 2 -udledningen med 25 pct. i 2015 i forhold til Ydermere er målet en 50 pct. reduktion i 2020 og en ingen CO 2 i Målsætningen skal ses i sammenhæng med ProjectZeros Masterplan. Energiforbruget skal reduceres, og den energi, vi benytter, skal være CO 2 -neutral. Gram CO2/kWh 600 Udledt COCO2 2 i forskellige i energikilder CO2 faktor 2007 CO2 faktor 2008 CO2 faktor 2009 CO2 faktor Gråsten FJV Broager FJV Aug FJV Sdb. FJV Nordb. FJV Naturgas El Dieselolie Note: Emissioner fra el og fjernvarme inkl. net-tab ved samproduktion er beregnet ved 125 pct. varmevirkningsgrad jf. energinet.dk metode. 7

8 1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Specificeret CO 2 udledning fordelt på seks hovedkategorier Denne graf viser, hvordan kommunen som virksomhed har udledt CO 2 i perioden Udledningen er fordelt på seks hovedkategorier: Elforbrug i kommunale bygninger, varmeforbrug i kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer, brændstof til Vej & Park og LPG tank- og flaskegas (ukrudtsafbrænding) til Vej og Park. CO 2 -udledning (ton)

9 1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Energirådgivning til Sønderborg Kommune Af Esbensen Rådgivende Ingeniører I bestræbelserne på at blive en CO 2 -neutral kommune har Sønderborg gennemført en række energibesparende renoveringsprojekter i de kommunale bygninger. Projekterne er udført med assistance fra byens rådgivende ingeniørfirmaer (Esbensen, Ingeniørgruppen Syd, Grontmij og Rambøll). Energimærkning af bygningerne I første fase blev langt hovedparten af de 202 kommunale bygninger gennemgået med henblik på at identificere de mest energieffektive og mest rentable energitiltag i forbindelse med den lovpligtige energimærkning af kommunale bygninger. For hver ejendom er der udarbejdet en oversigt over disse tiltag med angivelse af forventet investering, energibesparelse og tilbagebetalingstid. Energibesparende tiltag Følgende tiltag gennemføres typisk i de kommunale bygninger: Nyt energibesparende belysningsanlæg (nye armaturer, bevægelsesmeldere, dagslysstyring) Varmegenvinding på ventilationsanlæg Naturlig ventilation med luftindtag bagved radiatorer og udsugning over taget Automatik til ventilationsanlæg, således at anlæggene kun kører, når CO 2 -indholdet bliver for stort, eller når temperaturen bliver for høj p.g.a. solindfald gennem vinduer. Automatik på varmeanlæg, således at hvert klasseværelse på f.eks. skoler kun varmes op, når det skal bruges til undervisning eller til aftenmøder Solvarmeanlæg til varmt vand Solceller til strømforsyning Vandbesparende vandhaner og toiletter Efterisolering af lofter og vægge Nye lavenergivinduer Beslutning om igangsættelse Som udgangspunkt igangsættes de energibesparende tiltag, der har en tilbagebetalingstid på under 20 år, forudsat at de forventede udgifter kan holdes inden for kommunens overordnede budget for området. Det er ud fra en betragtning om, at når tilbagebetalingstiden er mindre end anlæggets levetid, så er det en god idé at igangsætte projektet. Indhentning af priser Der er gennemført enerigrenovering i 159 bygninger. De tilknyttede rådgivere udarbejder tegninger og beskrivelser af de energibesparende tiltag. Der indhentes priser ved licitation blandt de indbudte håndværkere, hvorefter arbejderne igangsættes under ledelse og tilsyn fra rådgiverne og Sønderborg Kommunes afdeling Bygninger & Energi. Fakta om energiforbruget i kommunle bygninger I kapitel 6-8 gives en specifik gennemgang af resultatet af energirenoveringsprojekterne i hhv. folkeskoler, plejecentre for ældre og kommunalt ejede børnehaver. 9

10 2 Elforbrug Gadebelysning Elforbruget til gadelyset i Sønderborg Kommune har været svagt faldende de senere år. Elforbruget er faldet med 90 MWh svarende til 2% fra Faldet skyldes implementering af Flexlight, som er et styringssystem til lysanlæg. Via en pc kan man regulere tændingsprofilen og ved nyere lysanlæg også lysstyrken via en luxmåler. Dette medfører også en variation i forbruget fra år til år, da der kan være stor forskel på, hvor mørk eller lys en årstid har været. Der har også været et mindre antal udskiftninger af ældre og udtjente lysanlæg til nye og energirigtige anlæg. Sønderborg Kommune har fået udarbejdet en udskiftningsplan, da der er et stort potentiale at hente på de forholdsvis mange ældre lysanlæg, der stadig er i brug i kommunen. Udfasningen af kviksølvs-lyskilder betyder, at over 75 pct. af lyskilderne skal udskiftes inden Et kommende udbud er under planlægning, og her vil udskiftningsplanen have en helt central rolle. Fremtidige tiltag I foråret 2011 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune, at to ud af tre gadelamper på boligveje og stamveje slukkes permanent. Derudover var der i 2011 sommerslukning af gadelyset for første gang. Bare i juni og juli måned betød det en besparelse på 31,8 ton CO 2 og kr. I forbindelse med beslutningen blev der igangsat en kampagne, Sig din mening om gadelyset. Her kunne borgere via kommunens hjemmeside komme med gode forslag til, hvor gadelyset med fordel kunne slukkes og efterfølgende kommentere slukningerne af de berørte gadelamper. Mange borgere har benyttet muligheden for at sige deres mening, og det har været en lærerig proces for implementeringen af den nye slukningsprofil og hermed besparelsen Elforbrug til gadelys (MWh) Elforbrug til gadelys (MWh) Grafen 500 viser Sønderborg Kommunes elforbrug til gadelys i MWh for perioden Den viser en besparelse på 2% Fakta om gadelys Der er gadelamper Dertil kommer ca. 500 km ledning Gadelyset er tændt timer om året Der er vedtaget en ny slukningsprofil Der skal altid være gadelys ved signalanlæg Nyeste udskiftning af LED gadelysarmaturer er på Limfjordsvej og Vendsysselsvej i Sønderborg

11 2 Elforbrug - fortsat Elforbrug i kommunale bygninger Af Trine Hadrup Mikkelsen, projektleder Enervision Hvor stor CO 2 -udledning man er årsag til, når man forbruger el og varme, afhænger af, hvor energien kommer fra. I klimasammenhæng skelner man mellem fossile og ikkefossile brændsler. De fossile brændsler er f.eks. kul, olie og naturgas. Når de forbruges, frigives blandt andet CO 2, som har været lagret i mange årtusinder. Træ, halm og anden biomasse er eksempler på ikke-fossile brændsler. Den mængde CO 2, der frigives, når de forbruges, er tilsvarende blevet optaget over relativt kort tid. Derfor regner man pr. definition de ikke-fossile brændsler som CO 2 -neutrale. For affald regner man med, at lidt under halvdelen af energimængden i affaldet stammer fra fossile kilder (f.eks. plast, der er fremstillet af olie). Den bio-nedbrydelige del af affaldet regner man som CO 2 -neutral. Sol, vind og vandkraft er vedvarende og CO 2 -fri energikilder. Elektricitet Elektricitet produceres i Danmark hovedsagelig på kraftværker og decentrale kraftvarmeværker ved afbrænding af kul, naturgas, olie, affald eller biomasse samt på vindmøller. Andelen af vedvarende energi udgør knapt en tredjedel af nettoproduktionen. Vi udveksler også strøm med Norge, Sverige og Tyskland Elforbrug i kommunale bygninger (MWh) Grafen viser Sønderborg Kommunes elforbrug i bygninger i MWh i perioden Den viser en besparelse på 8,17%. Fakta om elektricitet og CO 2 emissioner Eksempler på CO 2 -udledning ved produceret kwh for forskellige brændsler: Naturgas: 204 g/kwh Fyringsolie / Diesel: 266 g/kwh Benzin: 263 g/kwh Kul: 341 g/kwh Affald: 117 g/kwh I 2010 var CO 2 -emissionen for el 455 g/kwh, når man medregner det tab, der er i el-nettet. Alle ældre energislugene el-apparater i Sønderborg Kommunes bygninger er blevet udskiftet med nye energibesparende. 11

12 3 Vandforbrug Vandforbrug til industrimaskiner i kommunale bygninger Plejecentre adskiller sig fra andre bygningsgrupper ved, at de har storkøkkener og vaskerier. Forbruget af el og vand er meget afhængig af de industrimaskiner, der bliver anvendt. Mange industrimaskiner er solidt kram, der nogle gange kan fungere i flere årtier, en del vaskemaskiner er fra før, vandafledningsafgiften blev indført. Den teknologiske udvikling og især det stærkt reducerede energiforbrug kan tydeligt aflæses i forbruget af el og vand på de plejecentre, der har fået nye maskiner. Et vaskeri omfatter typisk to vaskemaskiner og en tørretumbler. Denne hætteopvaskemaskine bruger kun 2,4 liter vand pr. vask. Ulkebøl Plejecenter sparer ca kr. på vand og kr. i el, ved at udskifte den gamle opvaskemaskine med denne nye energirigtige model To af de mange vandbesparende toiletter i børnehaverne, som er justeret til børnenes højde ved at placere toiletterme længere nede på væggen. 7 plejecentre har fået nye vaskeri-maskiner. Disse er med til at nedsænke både strømforbruget og vandforbruget. Senere vil de sidste plejecentre følge trop. 12

13 3 Vandforbrug - fortsat Vandforbrug i kommunale bygninger Den største del af det vand, som bliver brugt i de kommunale bygninger, bliver skyllet ud i toiletterne! Fra er næsten alle et-skyls-toiletter i kommunens bygninger udskiftet til to-skyls-toiletter. De gamle toiletter brugte typisk 12 liter pr. skyl, hvor de nye toiletter bruger 2-4 eller 4-6 liter pr. skyl. Der er ingen tvivl om, at denne omfattende udskiftning af toiletter er årsag til det flotte resultat på 23,58 pct. nedgang i m 3 vand. I nogle af bygningerne var rørinstallationerne af ældre dato. Derfor er det nødvendigt at have øget fokus på fald og rørdimensioner. Der har efterfølgende ikke været problemer med stoppede afløbsrør. Tilbagebetalingstiden for udskiftning af et toilet har gennemsnitlig ligget på to-tre år Vandforbrug i bygninger (m 3 ) Vand og CO 2 -udledning Når man sparer på vandet, skal der ikke pumpes så meget grundvand op, og der bliver udledt mindre spildevand til renseanlægget. Fra oppumpning af grundvandet til det bliver ledt ud fra renseanlægget igen bliver der samlet brugt 1,03 kwh/m 3. Omregnet til CO 2 svarer det til 468 g CO 2 /m Den samlede pris for vand og vandafledning hos Sønderborg Forsyning inkl. grøn afgift ekskl. moms: kr. 30, kr. 31, kr. 37, kr. 40, kr. 44, kr. 48,18 Stigningen i vandprisen fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at Sønderborg Forsyning har et mål om at renovere 1 pct. af ledningsnettet hvert år og at få forsyningens vandværker renoveret, så de er på samme niveau Sønderborg Kommune har været i stand til at spare hele 23,58 pct. på vand i perioden Udover at spare på vandet er de nye berøringsfri vandhaner også meget mere hygiejniske. 13

14 4 Varmeforbrug EnergyTrim skærer toppen af kommunens varmeforbrug Af Peter M. Jensen, Service Tekniker, Danfoss A/S EnergyTrim konceptet er blevet en udbredt måde for danske kommuner at få optimeret deres varmeanlæg på, så de bruger pct. mindre energi. Sønderborg Kommune bruger det som led i målsætningen om at blive CO 2 neutral i Sønderborg Kommune har valgt den grønne vej. Målsætningen er CO 2 -neutralitet i For at opnå en drastisk nedbringelse af kommunens CO 2 -udledninger er det nødvendigt at få nøjagtigt styr på varmeforbruget i alle kommunale bygninger, og her er Danfoss EnergyTrim et vigtigt led. Serviceteknikere fra Danfoss kontrollerer varme- og brugsvandsanlæggene grundigt, indstiller anlæggene optimalt og påpeger defekte eller nedslidte komponenter. Flere gange om året vender serviceteknikerne tilbage til de enkelte bygninger for at følge forbrugsudviklingen, give varmeanlæggene et eftersyn og derigennem sikre, at energiforbruget løbende falder. Børnehave skærer ¼ af varmeforbruget I børnehaven Engelshøj har man efter et års trimning af varmesystemet nået en besparelse på 23 pct. Det tidligere årlige forbrug på 85 MWh er nu sænket med 20 MWh. Sundeved Plejecenter er gået lidt mere skånsomt frem, da ældre mennesker har et større varme- og komfortbehov. Det tidligere forbrug på 517 MWh er bragt ned med 79 MWh - svarende til en besparelse på 15 pct. Disse resultater er alene nået via trimning og professionel rådgivning. Efterfølgende er opgraderingen af anlæggene udført af lokale VVS-mestre. Man indregner ikke besparelsen ved eksempelvis udskiftning af vinduer og døre eller ekstra isolering. Vigtigt med korrekt indregulering fra start I forbindelse med Sønderborg Kommunes energirenovering er der monteret mange nye CTS-styringer, ventilationsanlæg og gasfyr m.m. For at få maksimalt udbytte af sin investering er det vigtigt, at de nye anlæg bliver indstillet korrekt fra starten. Når der opsættes et nyt anlæg, bliver disse oftest afleveret med standard tider og standard temperaturer, som sjældent passer til bygningens reelle behov. Når Sønderborg Kommune har fået renoveret et varmeanlæg, kommer serviceteknikkerne fra Danfoss ud og indregulerer det, så det passer til det aktuelle behov. Efterfølgende følger Danfoss anlæggene og får dem fintrimmet. Kort tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden på investeringen i EnergyTrim er - hvis udskiftning af defekte og nedslidte elementer indregnes - ca. tre-fire år for Sønderborg Kommune. For selve indstillingen af varmeanlæggene er tilbagebetalingstiden oftest mindre end et år. Serviceteknikerne fra Danfoss afbalancerer varmeanlægget, så de rigtige vandmængder med den rigtige temperatur sendes rundt i systemet. For ofte opleves det, at radiatorer tættest på varmeanlægget er varmest og radiatorerne længst væk har svært ved at blive tilstrækkeligt varme. Den slags problemer forsvinder via afbalanceringen, og derved spares meget energi og mange penge på varmeregningen. Man kan læse mere om Danfoss EnergyTrim på Mange uopdagede fejl gav unødigt højt forbrug på skole Under gennemgangen af varmeanlægget på Frydenholmsskolen i Fynshav fandt serviceteknikeren fra Danfoss flere fejl og defekte varmestyringer, som betød et for højt varmeforbrug. Fejlene blev udbedret og anlægget indreguleret, hvilket har givet en besparelse på ca. 20 pct. efter ti måneder, svarende til knap m 3 naturgas. I forbindelse med energirenoveringen af skolen er der foretaget en efterisolering af lofterne. Alt for ofte får varmeanlæg lov til at køre med fejl og dårlig indregulering i mange år. Ved at få en fagmand til at gennemgå anlægget med jævne mellemrum kan der spares store mængder energi. Et nyt teknikrum på Humlehøj-Skolen. 14

15 4 Varmeforbrug - fortsat Varmeplan Sønderborg Sønderborg Kommune er med helt fremme, når det gælder om at sikre en overordnet og miljøvenlig varmeplanlægning. Sønderborg Byråd vedtog ultimo 2009 Varmeplan Sønderborg, der med en meget ambitiøs målsætning i forhold til CO 2 er med til at sikre en visionær og sammenhængende varmeplanlægning for hele kommunen. Varmeplan Sønderborg opstiller en status for kommunens varmeforsyning i dag. Desuden indeholder planen en række anbefalinger for den fremtidige varmeforsyning i kommunen. Planens initiativer spiller en særdeles vigtig rolle for kommunens samlede, ambitiøse CO 2 -målsætninger. Varmeplanen anbefaler blandt andet, at man arbejder for at implementere følgende tiltag inden for varmeforsyningen: Varmeforbrug i bygninger (MWh) Geotermi Solvarme Transmissionsledninger til sammenbinding af fjernvarmenet Udvidelse af fjernvarmeområder Sol- og varmepumpeløsninger i individuelt forsynede områder Flere af initiativerne i varmeplanen er allerede igangsat. Det gælder f.eks. et anlæg til geotermisk varme i Sønderborg, samt store solvarmeanlæg i både Broager og Sønderborg. I Gråsten arbejdes der på at etablere et stort solvarmeanlæg, og desuden ønsker man at udvide de eksisterende fjernvarmeområder til at inkludere flere områder, som i dag er forsynet med naturgas. Varmeplan Sønderborg vil blive fulgt op af flere initiativer i de kommende år. Herunder arbejdes der på at undersøge mulighederne for at etablere en transmissionsledning til sammenbinding af flere eksisterende fjernvarmenet fra Sønderborg til Nordborg Varmeforbruget i de kommunale bygninger har i perioden opnået en besparelse på 2,73 pct. Besparelserne er ikke slået igennem, da mange af de store tiltag er blevet gennemført i 2010 og Fjernvarme i Sønderborg Der er fem forskellige fjernvarmeselskaber i Sønderborgområdet. Alle selskaberne leverer fjernvarme fra naturgaskedler samt fra naturgasmotorer, der producerer el og varme samtidig. Hovedparten af den varme, som leveres af Sønderborg Fjernvarme kommer fra affaldsforbrænding fra Sønderborg Kraftvarmeværk. Både Broager og Sønderborg Fjernvarme leverer desuden CO 2 -neutral varme fra solvarmeanlæg. CO 2 -emissionen fra fjernvarme kan derfor variere. 15

16 5 Brændstof Elbilen er kommet Hvorfor vælge en elbil? Selv om elbilens teknologi ikke er helt ny, er den stadig grøn i dagens samfund. Hvor stammer den fra, og hvad den kan gøre for os i dag? Allerede i slutningen af 1800-tallet fandtes der mange elbiler - specielt i USA, hvor antallet af benzin- og elbiler stort set var det samme. Dengang var mange overbevist om, at benzinbilen ville ryge ud af markedet p.g.a. dens lugt og larm. Elbilen havde den ulempe, at batterierne var enormt store og tunge. Benzinbilen havde den fordel, at brændstoffet vejede lidt i forhold til, hvor meget energi det leverede. På sigt vandt benzinbilen - på trods af støj og forurening. De mange elbiler, som mange borgere har haft og får chancen for at afprøve i "test en elbil". Elbilens nye tid Med skarpe klimamål er interessen for elbiler igen stigende. Samtidig er elbilernes batterier blevet meget mere energieffektive. I dag matcher elbilen enhver anden bil med hensyn til sikkerhed og komfort. En ny elbil giver dig ikke alene en støjsvag kørselsoplevelse, den er også hurtigt accelererende og intelligent, og de fleste vil få lidt bedre samvittighed. Sønderborg Kommune samarbejder med ChooseEV omkring elbiler. Mange borgere har fået eller får chancen for at deltage i projektet test en elbil. Det handler om at knække elbilens kode, og det gør man bedst ved at lade en masse familier kører i elbiler og høste af deres erfaringer. Således får ti nye familier kvit og frit lov til at låne en elbiler i tre måneder ad gangen. Borgmesteren vil også gerne køre i elbil, så derfor har byrådet fået egen elbil og stander til opladning ved rådhuset. Sønderborg Kommunes borgmester, Aase Nygaard, kører også i elbil. Ved Sønderborg Kommune består vognparken pt. af flg. køretøjer En af de heldige borgere, der gør sig klar til at køre sin nye elbil, som han har til rådighed i tre måneder. 16 Vare- og lastbiler Traktorer Hjemmeplejebiler Udrykningskøretøjer Minibusser Sygeplejebiler Forvaltningsbiler Elbiler 560 køretøjer i alt

17 5 Brændstof - fortsat Grøn Transport kommune Sønderborg Kommune er "Grøn Transport kommune" Sønderborg Kommune er Grøn Transport kommune og har derfor forpligtet sig til at nedsætte CO 2 -udledning fra kommunens egne køretøjer. Der er udarbejdet en handleplan, og et af de centrale fokusområder er kommunens forvaltnings biler. Sønderborg Kommune er medlem af Partnerskab for grønne indkøb, hvor kravet til personbiler er maks. 129 g CO 2 pr. kørt km. Alle biler i administrationen har været energiklasse A-biler og har sagtens kunnet holde sig under kravet på de 129 g/km. Men det kan blive meget bedre! 12 biler er udskiftet til den nye VW Polo 1,2 TDI. Det betyder at CO 2 -udledningen kommer ned på 87 g/km. Derudover kommer en økonomisk gevinst på brændstofforbruget, da den nye Polo kører op til 30,3 km pr. liter diesel. Transportkontoret forventer, at de resterende 42 biler, der kører i hjemmeplejen, bliver udskiftet i foråret 2012 til en tilsvarende miljøvenlig bilmodel - så som Fiat Panda og Suzuki Splash, der udleder henholdsvis 113 g/km og 109 g/km. Fiat Panda'en kører op til 25 km pr. liter benzin og Suzuki Splash'en kører op til 23,3 km pr. liter benzin Brændstof til egne og leasede køretøjer Et andet nyt tiltag er den nye forvaltnings-bus. Når flere medarbejdere skal til det samme møde, kan man booke bussen i stedet for at køre i flere biler. Hele administrationen af forvaltningsbilerne og indkøb af nye køretøjer er blevet centraliseret, så effektiviteten og de rigtige valg er i fokus hele vejen igennem. Miljøvenlige minibusser er et andet fokusområde i handleplanen for mindre CO 2 -udledning på kommunes egen transport. I gennemgangen af bilparken var gamle minibusser nogle af de værste CO 2 -syndere. EU-normen siger 280 g/km. Partnerskabet for grønne indkøb kræver 10 pct. mindre, altså 252 g/ km. De nye minibusser, der nu løbende afløser de ældre, har en CO 2 -udledning på 198g/km Brændstofsforbruget til egne og leasede køretøjer er siden i perioden steget med 19,22 pct, 12 nye VW Polo 1,2-TDI har erstattet de ældre biler i kommunen. Den kører op til 30,3 km pr. liter diesel og udleder kun 87 gram CO 2 per kørt kilometer. 17

18 5 Brændstof - fortsat Flydende gas til Vej & Park (kg) Brændstof til Vej & Park (liter) Brugen af flydende gas til Vej & Park som anvendes til udkrudtsafbrænding er i perioden steget med 22,85 pct. Brændstofforbruget til Vej & Park er i perioden steget med 12,02%, hvilket blandt andet skyldes ekstra behov for saltning i vinterperioderne. Vinterkørsel i 2010 Der var 1887 udkald til Vej & Park Der blev kørt 9763 timer Der blev brugt 1368 ton salt Vej&Park kører 42 ruter, 15 cykelstier og 27 veje 16 ugers inspektionskørsel (for at afdække behovet for saltning og snerydning) = ca km 18

19 Vej & Park Vej & Park havde i 2010 et væsentligt større forbrug af diesel i forhold til årene 2008 og Denne forøgelse skyldes især den ekstra strenge vinter i 2010, hvor der var sammenlagt fem måneder med mange vinterforanstaltninger. Således var der i 2010 et øget forbrug på liter diesel i forhold til årene 2008 og 2009, hvor der til sammenligning var såkaldt grønne vintre. Vej & Park har forventning om et næsten tilsvarende forbrug i 2011, og dette tager udgangspunkt i en øget vintertjeneste. Der er et stort besparelsespotentiale ved at udskifte ældre materiel til nyt eller nyere materiel, som har motorer med et væsentligt lavere brændstofforbrug. Eksempel: Ældre lastbiler kører typisk to-fem kilometer pr. liter diesel, hvorimod nyere lastbiler med Euro 4 og 5 motorer typisk kører kilometer pr. liter diesel. Ældre traktorer bruger typisk 40 liter diesel i timen. Til sammenligning bruger nye eller nyere traktorer kun 9-11 liter diesel i timen. Nogle af de mange køretøjer Vej & Park benytter sig af. Vej & Park råder over en stor maskinpark, hvoraf en del ikke er udstyret med brændstof-økonomiske motorer. I forbindelse med udskiftning af materiel er netop brændstofforbruget en af de faktorer, der vægtes højt. Således vil Vej & Parks forbrug af brændstof være faldende i årene fremover. 200 Saltindex for Sønderborg Kommune (kg/m²) Vinterens hårdhed bestemmes løbende ved beregning af et saltindeks. Saltforbruget er opgjort i kg/m². Typisk spredes mellem 5 og 20 gram/m² pr. tur. Saltindekset svarer til oliebranchens graddage og er et indeks for det forventede saltforbrug på et vejnet, der saltes præventivt. 19

20 20

CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline 2007-2010

CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline 2007-2010 CO2-regnskab for Sønderborg Kommune Baseline 2007-2010 Indhold 1 Sønderborg Kommunes samlede 6 CO 2 -udledning Energiforbrug, vandforbrug og CO 2 -udledning i ton i seks hovedkategorier 2 Elforbrug 10

Læs mere

CO 2. - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013

CO 2. - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013 - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013 Forord Siden byrådet i 2007 vedtog den ambitiøse vision om at gøre Sønderborg området -neutralt i 2029, er vi kommet rigtig langt. Kommunen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2- og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed

CO2- og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed CO2 og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 20072015 Forord Vores næste delmål var 50 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2007, og det har vi opnået! Det er et vigtigt skridt i den rigtige

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Energioptimering af de kommunale bygninger. Erfaringsopsamling

Energioptimering af de kommunale bygninger. Erfaringsopsamling Energioptimering af de kommunale bygninger Erfaringsopsamling Den 1. april 2012 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Kronologisk tilbageblik 5 1.2 Resumé 6 2. De kommunale bygninger 8 2.1 Bygningsmassen 8 2.2 Bygningstyper

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Dybbøl/Sundeved 1/15. Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 11 40 lman@sonderborg.dk. Tina Ebbesen tieb@sonderborg.

Dybbøl/Sundeved 1/15. Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 11 40 lman@sonderborg.dk. Tina Ebbesen tieb@sonderborg. Dybbøl/Sundeved Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 Tlf. 73 42 11 40 lman@sonderborg.dk Dybbøl børnehus Dybbøl Bygade 25 Tlf.88 72 42 93 trih@sonderborg.dk Børnehuset Alssund Gammel Aabenraa Vej 22 Tlf.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Dybbøl/Sundeved 1/15. Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 6400 Sønderborg Tlf. 7342 1140 lman@sonderborg.dk

Dybbøl/Sundeved 1/15. Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 6400 Sønderborg Tlf. 7342 1140 lman@sonderborg.dk Dybbøl/Sundeved Dybbølsten Børnehave Dybbølsten 29 Tlf. 7342 1140 lman@sonderborg.dk Børnehuset Alssund Gammel Aabenraavej 22 Tlf. 7448 8386 ehei@sonderborg.dk Kærnehuset Dybbøl Bygade 25 Tlf. 7448 9679

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Institutionsliste for Område Jylland (Dybbøl-Broager-Gråsten-Sundeved), rev. 06.05.13

Institutionsliste for Område Jylland (Dybbøl-Broager-Gråsten-Sundeved), rev. 06.05.13 Institutionsliste for Område Jylland (Dybbøl-Broager-Gråsten-Sundeved), rev. 06.05.13 Børnehaven Alssund Gammel Aabenraavej 22 Tlf. 7448 8386 BHAlssund@sonderborg.dk Birgit M. Olesen Tlf. 2790 5532 Børnehaven

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy Østervangskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer...

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Fanøvej 2A 4060 Kirke Såby BBR-nr.: 350-005897 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere