KONSEKVENSVURDERING - vurdering af skitseforslagenes indvirkning på miljøet

Transkript

1 KONSEKVENSVURDERING - vurdering af skitseforslagenes indvirkning på miljøet GENERELT Vand spiller en vigtig rolle for de naturværdier som ønskes styrket på bassinområdet. Det forventes, at nogle af de eksisterende vandhuller kan forblive som de er idag, mens andre sandsynligvis vil tørre helt eller delvist ud bl.a. i sommerperioden. Det aspekt i opgaven beskriver skitseforslagene ikke, men i udarbejdelsen af det endelige planforslag til bassinområdet, vil der blive udarbejdet en etape- og udviklingsplan, der viser, hvordan området kan og vil udvikle sig over tid, herunder forholdene omkring beplantningens succession og vandet i søerne samt dets betydning for landskabet, biologien, kulturhistorien og ikke mindst den besøgendes oplevelse af stedet. Skitseforslag er et forslag, hvor kulturhistorien er vægtet højt. De kulturhistoriske landskabsspor dominerer bassinområdet, og danner baggrund for forslagets indhold og udformning. Skitseforslag er et forslag, hvor det biologiske indhold er vægtet højt. Biologiske interesser og forbedring af forholdene for dyr og planter dominerer planen for bassinområdet, og danner baggrund for forslagets indhold og udformning. Der er flere fælles forhold, der gør sig gældende for både skitseforslag og skitseforslag. Generelt foreslås den samme anvendelse af store dele af bassinområdet i begge skitseforslag. Det omfatter bl.a. forslag til den samme type bebyggelse, beplantning, nedslagspunkter, samt anvendelsen af de forskellige rum og den eksisterende infrastruktur. De væsentligste forskelle på skitseforslag og skitseforslag omhandler udformningen af campingpladsen og den centrale del af området mellem de beskyttede søer i vest og de dybe bassiner i øst. Forskelle der har væsentlige konsekvenser for bassinområdets kontekstuelle forhold samt biologiske, kulturhistoriske og rumlige indhold. SKITSEFORSLAG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FAUNA OG FLORA Bassinområdet er siden 00 gradvist blevet overladt til sig selv. Det er ønsket at bassinområdet skal udgøre et godt levested for sårbare og hensynskrævende arter og fra kommunens side er der ytret ønske om at området skal tilgodese specielt flagermus, padder og krybdyr. Områdets nuværende terrænform bibeholdes ved denne minimalløsning. Dette vil alt andet lige konservere alle terrænelementer, der relaterer sig til fabrikshistorien. Det store centrale område, der er under tilgroning (), vil sandsynligvis over lang tid vedblive med at fremstå som et homogent område med ringe variation i plantesammensætningen og dermed faunaen. Det mest markante bassin vil med dette forslag bevares (), men kræver adgangsafhjælpende foranstaltninger, såfremt de biologiske værdier skal blive nærværende. Bunden af bassinet rummer pt. et vandspejl. Det vides ikke med sikkerhed om dette vandspejl fremover vil være permanent. De fire stejle, høje sider af bassinet mindsker generelt værdien for fuglene, hvorimod insekterne kan nyde godt af det varierede mikroklima som findes på skråningerne. Området omkring fuglesøerne () vil være i risikozonen for at blive væsentlig forstyrret af publikum, med deraf følgende nedgang i antallet af arter, der vil benytte søerne. Det er søernes relativ beskedne størrelse og publikums større synlighed rundt om søerne, der er problemet. Dette søges løst med en beplantning langs vestsiden af søerne, der skærmer for de besøgende, der til gengæld for kig til søerne fra nord og syd. Langs bassinområdet i nord og øst foreslås skovplantninger. Disse skovbryn vil være yderst attraktive for områdets flagermus og småfugle. Menneskelige aktiviteters generelle påvirkning Ved den foreslåede bebyggelse bibeholdes et stort areal til natur. Større fælles grønninger inden for bebyggelsen vil ud over de rekreative potentialer, skabe rum for de arter, der har stor tilpasningsevne til menneskers færden og nærhed. Etableres der inden for dette område en sø vil den, afhængig af størrelse, kunne tiltrække f.eks. knopsvaner, gråænder, blishøns og hættemåger. En væsentlig faktor der påvirker faunaen er menneskelig aktivitet, hvilket i de seneste par år har været meget beskedent. Fremtiden for bassinområdet går derimod i retning af at området bliver nærmeste nabo til et beboelsesområde og en udvidet campingplads, samt at der dermed er ønsker om at naturen også skal kunne bruges rekreativt. Alt sammen noget som for visse arter vil gøre området mindre attraktivt, om ikke ubrugeligt. Det er derfor vigtigt at man i ønsket om bassinområdets artsdiversitet tilpasser dette til de rekreative ønsker for menneskelig aktivitet. Trods områdets ca. 0 ha er dette ikke tilstrækkeligt til at skabe det fornødne frirum for det maksimale antal arter, som der ville kunne skabes plads til. De arter som området derfor skal stiles mod, er de arter som er tilpasningsdygtige over for menneskelige forstyrrelser. Da de fleste mennesker vil benytte tiltag der letter adgangen og brugen af området vil visse tiltag være med til at begrænse forstyrrelserne, så som gangstier og områder med borde og bænke hvor folk kan sidde, frem for at de slår sig ned mere tilfældigt. Disse passive tiltag kan i høj grad styre den menneskelige færden. Hvor mennesket bor tæt på naturen, som det bliver tilfældet ved bassinområdet, vil hunde og katte blive en del af faunaen. Hunde vil gennem et regelsæt kunne kræves at blive holdt i snor, hvorimod katte er langt sværere at styre. Løse katte i området vil kunne være en alvorlig trussel over for krybdyr og fugle. Det er derfor vigtigt at anlægge et realistisk syn på hvad naturen vil kunne byde på og ikke skønmale en biologisk rigdom som ikke ville kunne opnås. Med en beboelse i området på mere end 0 familier samt en stor udvidet campingplads vil den daglige færdsel i området hurtigt kunne indskrænke artsrigdommen til en størrelse, som man kan finde den i Fruens Bøge i Odense. I forhold til det biologiske indhold forbedres forholdene for dyr og planter i nogen grad. Der placeres nye bevoksninger i området til gavn for forskellige dyr og et overdrev med stor biodiversitet mod nord, men der etableres som sådan ingen nye habitater. Den minimale jordbearbejdning af området som skitseforslag indebærer vil ikke generere noget markant løft for padder. Padder yngler i vand og de fleste arter forlader vandet efter at æggene er lagt. Kun grøn frø benytter i udstrakt grad vandet året igennem. Generelt skal adgangen til vandet være svagt skrånende, hvilket ikke understøttes af de nuværende høje bassinkanter. De fleste padder har dårlige vilkår, hvis der er fisk i søerne og af samme grund vil periodevise udtørringer af lavvandede søer være en fordel for padderne. Det lave vand vil hurtigt opvarmes om foråret og skabe gode betingelser for æg og haletudser. Skitseforslagets planer om etablering af en øget tæthed af træer vil gavne flagermus og småfugle. Endvidere vil etablering af stensamlinger eller dekorative stendiger være et vigtigt indslag for en bred vifte af fugle, insekter, krybdyr og padder. Udlægning af gamle store dekorative træstammer der kan tjene som levested for insekter og skjulested for padder vil på lignende vis understøtte en rigere artsdiversitet end det er tilfældet i dag. Bassinområdets mest markante dyreliv er som så mange andre steder fuglene, og set over hele året ligger antallet af fuglearter, der kan ses i og omkring bassinområdet, på mellem og. Den øvrige faunaliste er ikke imponerende. Større pattedyr er som hovedregel oftest skumrings og/eller natdyr og vil kunne benytte området som en del af deres home range, mens visse arter af småpattedyr også er dagsaktive og kan få opfyldt alle behov inden for området. Faunaen Gennemgangen bygger på eksisterende viden udarbejdet af COWI efteråret 00 og foråret 00, samt besøg foretaget af Naturama efteråret 00. Konsekvensvurderingen af de to skitseforslag tager udgangspunkt i, at de eksisterende vandhuller i de første år eksisterer som i dag. Dette nævnt, da der vil være en stor naturgevinst, herunder fuglemæssigt, i at arbejde på at skabe mere vand i området. Områdets beliggenhed som en del af et meget spændende kystlandskab med en mosaik af attraktive kyst- og landområder, gør, at bassinområdet har et stort potentiale for mange vandfugle: En styrkelse af områdets søer til klart vand med fisk vil styrke områdets værdi for fiskespisende fugle som eksempelvis lappedykkere og fiskehejrer. Søer med fisk understøtter derimod ikke de padder der potentielt kunne benytte søerne. En styrkelse af rørsumpområderne med mere vand vil styrke områdets værdi for fuglelivet (tørre rørsumpsarealer har ikke den store værdi for fuglelivet), herunder for vandhøns og rørsumpslevende fuglearter som rørspurv, rør sanger, sivsanger, skægmejse, vandrikse, rørhøg m.fl. Våde rørsumpsområder kan des uden være vigtige tilflugtssteder for fældende ænder. Det kræver en vandstand på 0-0 cm vand i rørsumpen, da ænderne ikke kan flyve i fældeperioden og derfor er helt afhængige af sikre skj ulesteder. En åbning af området mod kysten med etablering af et lavvandet kystzoneområde vil styrke områdets værdi for primært vadefugle samt ænder, gæs og svaner. Fælles for de to skitseforslag er, at området åbnes op for offentligheden, og at området dermed vil blive påført store menneskelige forstyrrelser. De menneskelige aktiviteter vil primært omfatte gående, herunder gående med hunde. Det vil indvirke på antallet af fugle og artssammensætningen uanset hvilket skitseforslag, det hanlder om. 0

2 De menneskelige aktiviteters påvirkning af fuglelivet. Som udgangspunkt gælder, at desto flere menneskelige aktiviteter, der vil blive i området, desto færre fugle. Dermed vil omfanget af rekreative aktiviteter i området blive bestemmende for områdets værdi for fuglelivet, uanset hvor mange egnede leve- og opholdssteder, der måtte være til rådighed for fuglelivet. Og med nye boliger i området, og den omstændighed at området vil udgøre et nyt attraktivt, rekreativt område for både Assens by og for campingpladsen, må det forudses, at området vil blive påført en del menneskelige forstyrrelser. Dermed vil områdets landskabsudformning få stor betydning for forstyrrelsesgraden. Det vil således fremme områdets værdi for fuglelivet, såfremt der kan etableres en landskabsudformning, der afstedkommer mindre synlighed for områdets menneskelige aktiviteter, og såfremt der kan skabes områder helt uden menneskelige aktiviteter. Det anbefales, at der arbejdes mod at opdele området i arealer med forstyrrelse og i arealer med ro, frem for at lade hele området have samme forstyrrelsesgrad. Ligeledes anbefales det, at hunde holdes i snor i området. Der skabes som udgangspunkt ingen nye habitater i dette skitseforslag, der kan styrke områdets værdi for fuglelivet. Forholdene for fuglene forbedres gennem følgende tiltag: Etablering af nye plantninger ved fuglesøerne Skovplantninger langs bassinområdet i nord og øst Eventuelt etablering af en sø i tilknytning til områdets bebyggelse. Nye beplantninger ved fuglesøerne. Området omkring fuglesøerne vil være i risiko for at blive væsentlig forstyrret af menneskelige aktivitet med deraf følgende nedgang i det antal fugle, der vil benytte søerne. Det er søernes relativ beskedne størrelse og synligheden af den menneskelige færdsel, der vil være problemet. Det kan afhjælpes i nogen grad ved at skabe beplantninger i relation til søerne, der kan skærme af for de menneskelige aktiviteter. De vandfugle, der berøres mest, vil være de arter, der har den største flugtafstand, herunder pibeand og krikand. Arter som hvinand, troldand og blishøns kan tilpasse sig menneskelig færdsel og vil sammen med måger (primært hættemåge og stormmåge) blive de dominerende arter i fuglesøerne. De nye bevoksninger vil have en positiv effekt på fuglearter, som har randområderne som deres habitat, herunder tornsanger, tornirisk, grønirisk, stillits, sjagger, gulspurv, silkehale m.fl. De flere småfugle vil understøtte fødegrundlaget for flere rastende rovfugle i området, herunder for fødesøgende spurvehøge. Skovbeplantninger langs bassinområdet i nord og øst. Etablering af skovbeplantninger vil have en positiv effekt på fuglearter som har løv- og nåletræer som deres habitat, herunder arter som bogfinke, solsort, sangdrossel, rødhals, gærdesmutte, gransanger, løvsanger, mejser, ringdue samt kragefugle. Etablering af mindre sø i bebyggelsen. Etableres der en mindre sø i relation til den foreslåede bebyggelse, vil der her kunne tiltrækkes arter som knopsvane, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne, hætte- og stormmåger. Alle arter, der har stor tilpasningsevne til menneskets færden og nærhed. Padder Padder har stor bevågenhed, men er kun meget sporadisk repræsenteret iflg. COWIs rapport. Som for fuglene vil en øget vandmængde af klart vand på arealet generelt være et løft. Paddevand vil dog hensigtsmæssigt kunne være lavvandede søer eller vandhuller der gerne må tørre ud over sommeren for at sikre at prædation fra fisk ikke forekommer. Padder er ikke strengt vandafhængige på nær i forbindelse med yngel, hvor æggene lægges i vand. Efter parringstiden i foråret forlader de fleste arter vandet og fouragerer på land. Grøn frø er dog meget nært tilknyttet vand det meste af året. Padder de registrerede Grøn frø: Yngler i små vandhuller og ved bred den af større søer. De opholder sig for det me ste af tiden i vand og foretrækker vandhuller og søer med masser af sol og varme. I skygge fulde og mere kølige vandhuller finder man dem kun sjældent. Vil flere af de nuværende søer tørre ud vil dette kunne have en negativ effekt på bestanden af grøn frø. Padder de potentielle Lille vandsalemander er vidt udbredt i landet og kan så at sige findes i ethvert vandhul, hvis blot der er vandplanter. Stor vandsalemander er også potentiel, men næppe så sandsynlig som den lille vandsalemander. Butsnudet frø: De fleste bliver tæt på vandet. Således kan man finde dem i moser, enge, skove og grøftekanter. Af og til dukker de også op i haver. Spidssnudet frø foretrækker det åbne land med marker og enge. Skrubtudsen yngler i små vandhuller og ved bredden af større søer. Modsat andre padder er skrubtudsen ikke truet af fisk i vandet, da deres æg og haletudser er giftige for fisk. Så snart yngletiden er overstået i slutningen af maj forsvinder tudserne fra vandhullerne og op på land. De findes nu ofte meget langt fra vandet. Man finder dem i enge, skove, haver og grøftekanter. På fugtige sommeraftener ser man dem tit ved huse, hvor de jager insekter, der tiltrækkes af lyset fra husene. Krybdyr Krybdyr er som padder vekselvarme og kræver gode muligheder for at udnytte sol og skygge for at opretholde den optimale kropstemperatur. Markfirben er en tørhabitat art, mens alm. firben og stålorm hører hjemme i mere fugtige områder. Potentielt er der derfor plads til alle tre arter. Krybdyr de registrerede Markfirben holder til langs stengærder og på soltørre områder, hvor jorden er løs og ikke for tæt bevokset. Den kan tage bo i gamle muldvarpe- og musegange, hvor den tilbringer natten. Markfirbenet er stedfast. Føden består af regnorme, larver, insekter (ofte sommerfugle) samt edderkopper som den kan tage mange af. Krybdyr de potentielle Almindeligt firben holder i modsætning til markfirbenet til på fugtige områder, i enge, moser og i udkanten af skove. Fødeemnerne er de sammen som hos markfirbenet. Bassinområdets varierede natur med tørre og våde områder rummer således potentialet for begge arter. Stålorm er almindelig men ses ikke ofte. Den holder til i skyggefulde og fugtige omgivelser, gerne under sten eller træstammer eller graver gange i jorden selv. Den er primært aktiv efter mørkets frembrud. Pattedyr Pattedyr er generelt set mest skumrings- og nataktive. For mange af de mindre arter er en tæt og relativ høj vegetation krævet for at yde dem beskyttelse mod rovdyr. De større arter har alle home range størrelser (hjemme- Skitseforslag Skitseforslag

3 områder) der overstiger de 0 ha som bassinområdet består af. Pattedyr de registrerede Pindsvin ynder en varieret natur med blandet bevoksning, der tilgodeser gode skjulesteder (ex. krat og genbunker) til brug i dagtimerne. Såfremt området vil byde på gode skjul vil det kunne benyttes af pindsvin, men de meget stejle skråninger ved de nuværende bassinkanter vil være begrænsende for områdets anvendelighed for pindsvin. Muldvarp. Muldvarpen hører til de mest ud bredte og almindelige danske pattedyr. Den lever af animalsk føde (primært regnorme) og forekommer de steder hvor forholdene tilgodeser deres byttedyr. Skitseforslaget vil ikke ændre på dette. Dværgspidsmus er alsidig i sit habitatvalg, og har som sin primære forudsætning at der findes et tæt bunddække. Den vil således ikke være at finde på afgræssede arealer, men holde sig i udkanten af disse hvis der her findes en tæt bevoksning af græs, urter og buske. Brun flagermus er art som benytter sig af hule træer til både vinter og sommerkvarter. Den jager i det frie luftrum og kan også ses i forbindelse med jagt over vandflader. Vandflagermus fouragerer over søer og langs åer. Sommeropholdsstederne er hule træer, kun sjældent i bygninger, men altid tæt på dens jagt marker. I fald flere af de nuværende søer tørre ud vil dette begrænse vandflagermusens fourageringsmuligheder. Ræven er yderst tilpasningsdygtig. Bassinområdets størrelse udgør mindre end en ræv kræver. Ræve set på området er derfor blot ræve der frekventerer området på de skumrings- og natlige fourageringstogter. Skitseforslaget vil ikke ændre på dette. Rådyr er næppe en hyppig gæst på bassinarealet og må forventes i fremtiden at høre til de sjældne gæster. Pattedyr de potentielle Almindelig spidsmus er alsidig i sit habitatvalg, og har som sin primære forudsætning at der findes et tæt bunddække. Den vil således ikke være at finde på afgræssede arealer, men holde sig i udkanten af disse hvis der her findes en tæt bevoksning af græs, urter og buske. Almindelig markmus holder til i det åbne land og foretrækker de ikke opdyrkede arealer frem for de opdyrkede, og de ikke afgræssede frem for de afgræssede. De skal med andre ord have et godt græs og urtelag at leve i. Alm. Markmus er utvivlsomt tilstede på bassinarealet Dværgflagermus klarer sig fint i menneskers nærhed, hvor den hyppigt findes i huse samt i hule træer og under løstsiddende bark. Dværgflagermusen har et mere bredspektret præferenceområde når det gælder sommerkolonier. Den ynder at jage i haver parker med løvtræer og langs skovkanter og lysninger. Sydflagermus er almindelig og ses ofte jagende i beboelsesområder omkring gadelygter Langøret flagermus benytter i stor udstrækning bygninger med gode hulrum, men kan også benytte hule træer. Den lever primært af sommerfugle og natsværmere, hvorfor en bevoksning som tilgodeser en rig sommerfugle fauna vil være at foretrække hvis forholdene for denne flagermusseart skal optimeres. Mosegris laver muldskud som kan være meget svære at skelne fra muldvarpens, hvis ikke man er øvet, og de to arter kan endog benytte de samme gangsystemer. Mosegrisen vil utvivl somt være at finde på dele af bassinarealet. Dværgmusen holder til på åbne arealer med et højt græs- og urtedække og kan også findes i områder med tagrør. Den er en af de mest klatrende arter af småpattedyr i Danmark. Såfremt bassinområdet langs de levende hegn har bevoksninger med højt græs vil dværgmusen med sandsynlighed kunne findes der. Halsbåndmus hører typisk til i træklædte biotoper også nær vand. Den ses kun sjældent i åbent land, hvorfor dens mulige tilstedeværelse på bassinarealet vil være langs de levende hegn og i den træklædte områder. Beplantes der med træer og buske der er rige på frø og nødder vil dette give et stort løft for bestanden af halsbåndmus og skovmus, og dermed også til alle de arter der lever af smågnavere Skovmusen er i Danmark ikke den skovlevende mus som navnet ellers tilsiger. Den lever her mest i det åbne og dyrkede land. På Bassinområdet er der derfor større sandsynlighed for at møde skovmusen frem for halsbåndmusen. Den er dog ikke hjemmehørende i våde habitater. Beplantes der med træer og buske der er rige på frø og nødder vil dette være et stort løft for skovmusen Brun rotte er tilpasningsdygtig og kan udnytte mulighederne ved menneskelig bebyggelse. De lever også på friland og er ikke afhængige af mennesker. Bassinområdet byder på gode muligheder for den brune rotte i vild natur. Lækat og brud forekommer på samme type biotoper, men hvor de mødes vil den større lækat fortrænge bruden. De er begge smågnaverspecialister, men kan også tage for sig af æg og unger fra fugle, spidsmus og padder. Bassinområdet vurderes at kunne huse en eller begge arter såfremt området på sigt vil rumme områder med høj græs og urtevegetation som netop smågnavere og spidsmus er afhængige af. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED I kraft af områdets nære beliggenhed til bykernen vil en offentlig tilgængelighed til området forbedre Assens borgeres muligheder for at komme ud og færdes og opholde sig i naturen. Samtidig rummer skitseforslagene totaloplevelser der ikke kun forbedrer deres muligheder for at dyrke friluftsliv, men som i konstellationen mellem naturen og det menneskeskabte skaber nye måder at bevæge sig på, formidle og bruge biologi, landskab, terræn og kulturhistorie på. Totaloplevelserne som bevidst bygger på forskellige rumlige oplevelser mellem oppe, nede, over, under osv. tænkes nøje sammen med den måde borgerne kan bruge området på, herunder de muligheder for motion, bevægelse og sundhed, det kan give for såvel den almene borger som sportsudøveren. I samspil med de mere generelle naturoplevelser kan bassinområdet både blive anvendt til hverdagsture og motion for de lokale, men i høj grad også som udflugtsmål for de øvrige borgere i kommunen. JORDBUND OG KLIMATISKE FORHOLD De mest markante mikroklimatiske områder er skråningerne af bassinerne. Den stejle hældning giver optimal solindfald på de sydvendte sider, mens de nordvendte vil have et markant koldere mikroklima. Disse store forskelle giver på sigt mulighed for et varieret udbud af plantearter, og dermed også insektfauna. LANDSKAB, TERRÆN OG KULTURARV Sukkerfabrikken Danisco har haft en væsentlig betydning for udviklingen i Assens, og har i høj grad været med til at definere byen. Begge skitseforslag tager udgangspunkt i ønsket om at synliggøre og beskytte stedets historie, og udnytte de kulturhistoriske landskabsspor, som en identitet for det fremtidige rekreative område. Det er den kulturarv Danisco efterlader på området, og det er dét, der gør bassinområdet i Assens til noget særligt i såvel lokal som regional og national sammenhæng. Ved at bevare de stejle skråninger og den rumlige inddeling på området opretholdes et område, som vi mener har en stor landskabelig og kulturhistorisk fortælleværdi. Som følge af dette får man et landskab, der både kan give nye muligheder for motion og måder at bevæge sig på samt nye måder at opleve og forstå naturen på og lære om den på. Samtidig skaber terræn og skråninger mulighed for at opleve de åbne kyster, Lillebælt og det omgivende landskab på en usædvanlig måde. Man drages mod muligheden for at komme højt i landskabet og nyde udsigten. Dette er en landskabelig ressource og kvalitet, som man ikke bør se bort fra. Set fra omgivelserne vurderes det ikke at bevarelsen af det markante terræn har en markant negativ effekt på oplevelsen af området. Skråningerne opleves ikke som et unaturligt element i kystlandskabet, eller særligt markante set fra bl.a. Torø Huse og Torø. Skitseforslag anviser både hvordan samspillet mellem bassinområdet og kystlandskabet kan forbedres og hvordan. Ved at skabe totaloplevelser som bl.a. omfatter møder mellem landskab, natur og kulturarv tilvejebringes områder, hvor borgerne har mulighed for at opleve, forstå og anvende stedets historie, ånd og særlige kvaliteter på en ny og spændende måde. Motion, bevægelse og rekreation kan således foregå i nogle særligt karakteristiske rammer. I skitseforslag er der lagt stor vægt på at synliggøre kulturhistorien, herunder bevare de kulturhistoriske landskabsspor. En minimal bearbejdning af terrænnet, får områdets markante rumlige inddeling til at stå tydeligt frem. En indddeling hvori de rumlige oplevelser styrkes med forskellige nedslagspunkter. Den minimale terrænbearbejdning gør det muligt at skabe jordbalance i området. BEBYGGELSE Ved at lade bebyggelsen være direkte forbundet til intentionerne for hele bassinområdet, skabes en bedre overgang fra landskabet til byen. Derfor bør det sikres at bebyggelsen og naturområdet skaber et kvalitativt samspil, der giver ekstra kvaliteter til begge områder. Selve bebyggelsen bør opfattes som et nedslag og boligområdet som en biotop på

4 lige fod med de andre biotoper i det samlede naturområde. Aktiviteterne og oplevelserne på henholdsvis bassinområdet og internt i bebyggelsen bør supplere hinanden, og skabe merværdi i området som helhed. OPSUMMERING Generelt favoriserer denne løsning i særlig grad de kulturhistoriske landskabsspor. Dog kan det biologiske indhold øges og sikres, gennem beplantning og etablering af stensamlinger og dekorative døde træstammer for derigennem af forbedre skjule- og levestederne for de arter som projektet skal understøtte, herunder flagermus, krybdyr og fugle. Padderne opnår ikke nogen nævneværdig forbedring af levevilkårene. SKITSEFORSLAG Herunder er beskrevet ændringer i forhold til skitseforslag. BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FAUNA OG FLORA. Skitseforslag indeholder de samme tiltag som i skitseforslag. Hertil kommer en åbning af området mod kysten. Åbning af området mod kysten Der skabes en biologisk gradient fra kysten til inderområdet, hvor det flade areal i bunden af slugten mod kysten vil være en ny habitattype, der ikke eksisterer i dag. I dette område etableres en indsø, som vil være saltpåvirket uden dog at have direkte tilknytning til fjorden. Det flade areal med indsøen vil have en positiv effekt på en række fuglearter. Såfremt det flade areal omkring indsøen får engkarakter, kan dette område blive attraktive føde- og rasteområde for flere fugle arter, herunder for ænder, gæs og svaner. Stære vil forår og efterår udnytte engene som spisekammer. Tilsvarende vil engområdet blive vigtigt for en række vadefugle, der lever af smådyrsfaunaen i fugtige engområder, herunder vibe, hjejle og dobbeltbekkasin. Men det gælder også for vindrossel, sjagger, engpiber og kragefugle der ligeledes søger efter insekter og smådyr på engene. Såfremt området får en lav vegetation vil det kunne skabe grundlag for flere smågnavere. Det vil tiltrække rovfugle og ugler, som er på træk eller overvintrer. Det gælder arter som musvåge, fjeldvåge, tårnfalk, blå kærhøg samt mosehornugle. Indsøen vil trække fødesøgende vadefugle til sig (bredzonen) samt flere ænder, gæs og svaner. Åbne vandflader med lave vanddybder er attraktive for en række andefugle og vandhøns, som alle søger føde på lavt vand med hoved og hals nede i vandet. Gråand, spidsand og pibeand lever særligt af alger, plantedele mv. udenfor yngletiden, medens krikanden både tager vegetabilsk og animalsk føde. Skeand og knarand lever af plankton og mindre dyr, som skummes i de øverste vandlag. Øvrige planteædende fugle vil kunne indfinde sig i takt med udviklingen af undervandsvegetationen herunder blishøne og knopsvane. Forskellige vadefugle som rødben, hvidklire og sortklire vil ligeledes benytte vandområderne. Det skal anføres, at områdets værdi for fuglelivet vil reduceres afhængig af omfanget af færdslen og rekreative aktiviteter i området. Det anbefales, at der skabes en afstand til menneskelige aktiviteter på mindst 0 meter til det flade areal omkring indsøen. Samlet set giver dette et væsentlig løft til vadefugle og padder der vil få adgang til en kystnær sø, samt en veldrænet slugt med engbevoksning der vi tilgodese smågnavere og insekter. Nedlæggelsen af det tilgroede område (), som inddrages til skråning ned mod indsøen ved kysten vil rent biologisk set ikke være noget tab i forhold til dets eksisterende biologiske indhold, da denne vegetation også er at finde andre steder på området. Tvært imod giver den flade slugt en langt større variation, og dermed værdi for området. Samlet set vil antallet af arter kunne forventes at blive større end ved skitseforslag. LANDSKAB, TERRÆN OG KULTURARV I skitseforslag er der lagt stor vægt på at beskytte og forbedre forholdene for dyr og planter, og dermed øge bassinområdets biologiske indhold. En langt større terrænbearbejdning skaber nye habitater, og sikrer samtidig en større sammenhæng mellem bassinområdet og det tilstødende landskab, herunder byen og kysten. Et kystlandskab og en sammenhæng der fungerer som en stor landskabelig ressource og kvalitet for området og oplevelsen af det set fra omgivelserne. En terrassering af campingpladsen mod byen og havnen giver den en mere urban karakter og dermed flere muligheder for indretning samtidig med at campingpladsens bynære beliggenhed understreges. Denne løsning står i modsætning til campingpladsen i skitseforslag, som placeres på bassinområdet i et mere eller mindre landskabeligt og biologisk sårbart område. På den her måde beskyttes området i nogen grad for eventuelle forstyrrelser fra campingpladsen. Den store terrænbearbejdning gør det til gengæld svært at skabe jordbalance i området. Visse mængder af overskudsjorden kan flyttes internt i området, men deponering af store mængder vil i væsentlig grad udviske de kulturhistoriske spor. De store terrænarbejder gør skitseforslag dyrere at anlægge end skitseforslag. BEBYGGELSE Skitseforslag lader campingområdet terrassere ned mod byen og skaber derved en mere klar afgrænsning imellem campingpladsen og bassinområdet. Det giver en større frihed i forhold til udformningen af campingpladsens karakter. Campingpladsen behøver i mindre grad at spille sammen med bebyggelsen og landskabet på bassinområdet, da den i højere grad forsvinder i det skrånende terræn og beplantningen. For selve boligbebyggelsen på bassinområdet tilføjer den skrånende slugt i skitseforslag nogle nye udsigter fra bebyggelsen mod kystlandskabet. OPSUMMERING Set ud fra en helhedsbetragtning vil dette projekt tydeligt forbedre bassinområdets naturværdier og den landskabelige mangfoldighed. Til gengæld udvisker den en større del af de kulturhistoriske spor ved at udjævne skråninger og helt fjerne nogle af områdets markante rum. Skitseforslag Skitseforslag

5 NEDSLAGSPUNKTER - ET EKSEMPELKATALOG NEDSLAGSPUNKT - CAMPINGENHEDER Overdrev / spredt bevoksning Camping, grill og bål Rumlige oplevelser: - overraskelse - udsyn - på kanten af - langs med - imellem 0

6 NEDSLAGSPUNKT - HEGN Overdrev med spredte træer og buske amt skovbryn Fiskesø Flagermus og dyrehold 0 Rumlige oplevelser: - igennem - langs med - henover - rundt om - på kanten af - indunder - ud af

7 NEDSLAGSPUNKTER NEDSLAGSPUNKT - OPHOLD / FLADE søer fugle Rumlige oplevelser: - ved siden af - ude i - på kanten af - henover - langs med - rundt om 0

8 NEDSLAGSPUNKT - UDSIGTSPOST lysåben, sandet og gruset banket firben udsigt information 0 Rumlige oplevelser: - på toppen af - opppe over - ud over - på kanten af - langs med - rundt om - på vej op - på vej ned

9 NEDSLAGSPUNKTER NEDSLAGSPUNKT - UDKIGSPUNKT Stort isoleret landskabsrum med sø og fugle Udkigspunkt Rumlige oplevelser: - ud over - ud på - for enden af - på kanten af - henover 0

10 NEDSLAGSPUNKT - GANGBRO (udgår i skitseforslag ) Højslette Gangsti 0 Rumlig oplevelse: - ud over - tæt ved - igennem - henover - imellem - ud på

11 NEDSLAGSPUNKTER NEDSLAGSPUNKT - KANTELEMENT (udgår i skitseforslag ) Mindre isoleret landskabsrum med varierede mikrohabitater uddannelse eksperimenter formidling Rumlige oplevelser: - sidde ved - oppe på - hvile i - høre - opdage - lære - eksperimentere 0 0

12 NEDSLAGSPUNKT - ADGANG OG OPHOLD Landskabsrum med spredt bevoksning, sø og skrånende opholdsflader 0 Rumlig oplevelse: - på vej op - på vej ned - nede i - nede ved - tæt på - hvile på - på kanten af - oppe på - langs med