Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017"

Transkript

1 Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017

2 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017 Bedes citeret: Rasmussen, L.M Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning Rapport fra Natur360 til Københavns Kommune. Antal sider: 26 Forfatter: Kvalitetskontrol: Lars Maltha Rasmussen, NATUR360 Johanne Bak, Natur360 Udgivelsesår: 2017 Rekvirent: Layout og fotos: Københavns Kommune. Park og Vejafdelingen. Lars Maltha Rasmussen Forsiden: Damhussøen set fra droneperspektiv fra Damhusengen mod syd. 1

3 Indhold Indledning... 3 Undersøgelsesområdet... 4 Undersøgelsens metoder og omfang... 5 Rastefugle tilknyttet søen... 6 Rastefugle tilknyttet engen... 7 Rastefugle tilknyttet buske og træer... 7 Ynglefugle tilknyttet selve Damhussøen... 9 Ynglefugle tilknyttet engen Ynglefugle tilknyttet bevoksningen Anbefalinger til fuglevenlig forvaltning Søen Engen Bevoksningen Litteratur Figur 1. Blåmejsen er en af ynglefuglene ved Damhussøen 2

4 Indledning Københavns Kommune har bedt Natur360 lave en registrering af yngle- og levesteder for fugle i og ved Damhussøen og Damhusengen. I denne rapport beskrives hvilke fuglearter der yngler i området og der redegøres for resultatet af rastefugletællinger foretaget månedligt fra november 2016 til maj Formålet med rapporten er at skitsere konkrete naturplejetiltag for rastende og ynglende fugle og give input til parkens fuglevenlige drift. I forhold til de rastende fugle, diskuterer rapporten hvilke arter der findes på Damhussøen om vinteren og som relaterer sig til de arter der findes på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Vestamager. Figur 2. Gås med gæslinger på vestsiden af Damhussøen. Der er er ikke meget plads ved den biologisk vigtige bredzone langs den kunstigt anlagte sø. 3

5 Undersøgelsesområdet Figur 3. Undersøgelsesområdet omfatter Damhussøen og Damhusengen angivet på dette kort. 4

6 Figur 4. Damhusengen set fra droneperspektiv mod nord. Det våde areal i den sydlige del af engen begrænser den menneskelige færdsel bl.a. i form af hundeluftere. Det er også et botanisk vigtigt område og var yngleplads for vibe i Undersøgelsens metoder og omfang Undersøgelsesområdet er besøgt en gang månedligt i perioden november 2016 til maj Såvel rastende som ynglende fugle blev indtegnet på et feltkort, idet der er benyttet cykel transport langs søen og engen, med stop på passende steder med god udsigt over området. Andefugle og rørhøns er vurderet ud fra antallet af fugle i kombination med ventehanner, rugende og ungeførende fugle. Der er foretaget optælling af reder af skarver, dels vha. teleskop, dels på foto optaget fra drone og fra søbredden. Ynglende hættemåger er optalt med teleskop og på foto optaget fra drone. Flyvningen foregik tidligt på dagen inden der var færdsel på stien langs søen og det lokale politidistrikt var orienteret forinden. Dronepilot Lars Maltha Rasmussen har dronebevis nr Spurvefuglene er overvejende registreret ved at notere syngende eller kaldende fugle, dog er antallet af ynglende kragefugle vurderet ud fra antallet af reder. 5

7 Ynglefugleregistreringerne er tidsmæssigt begrænsede til at omfatte de sidste to besøg som lå i starten og midten af yngletiden. Rastefugle tilknyttet søen Det maksimale antal troldænder, der blev optalt, var 808 d. 12. december Det var efter en periode, hvor det meste af søen havde været isdækket (se Tabel 3). Derefter frøs hele søen til igen og var i høj grad isdækket i et par vintermåneder. Dette har naturligvis begrænset troldændernes mulighed for at benytte søen som dagrasteplads. I mildere vintre har søen større betydning og det maksimale antal af rastende troldænder vil kunne være større. Troldænderne der raster i Damhussøen formodes i høj grad at natfouragere på havet i Natura 2000-område nr. 143 Vestamager og havet syd for. Antallet af troldænder optalt i de lavvandede områder ved Vestamager har varieret en del (se Tabel 1). I forhold til gennemsnittet for perioden , udgjorde de rastende troldænder i Damhussøen maksimalt op til 16 %. Det er naturligvis under den forudsætning de alle trækker til Vestamager. Tabel 1. Det gennemsnitlige antal troldænder optalt ved NOVANA-overvågningen i tre perioder. Kilde: Naturstyrelsen De arter på udpegningsgrundlaget for Vestamager som også forekommer i Damhussøen er troldand, lille skallesluger, knopsvane og skarv (se Tabel 2). Tabel 2. Det maksimale antal rastende vandfugle i Damhussøen af 4 arter ved denne tælling og siden Kilde: DOF-basen Denne tælling DOF-basen Skarv Knopsvane 6 62 Troldand Lille skallesluger Troldænder foretager dagligt træk til de marine fourageringsområder, men måske gælder det også for lille skallesluger, selvom de i modsætning til troldænderne også fouragerer i søerne. Af de øvrige rastefugle i søen dominerer hættemåge, sølvmåge, skarv, blishøne og gråand. Måger og ænder raster på vandfladen, mens skarverne fortrinsvis overnatter i træerne på den største af øerne. 6

8 Rastefugle tilknyttet engen På selve engen raster periodevis en del hættemåger og grågæs. Desuden fouragerer jævnligt blandede flokke af kragefugle bestående af krager, alliker og få råger. Kragefuglene overnatter i en vis udstrækning i de omgivende træer. Rastefugle tilknyttet buske og træer Figur 5. Op til 28 skeænder rastede i søen i midten af april for at fouragere, men hvis de ikke finder ynglesteder, trækker de alle videre efter et kort ophold i søen. Troldanden raster udelukkende og søger ikke føde i søen. De øvrige fugle der raster i området er overvejende spurvefugle, f.eks. sjagger, silkehale og grønsisken. Af disse er det kun sjagger der fouragerer på selve engen. De øvrige fouragerer og raster i træ og buskvegetationen. Figur 6. Dagrastende troldænder på Damhussøen. Der blev registret godt 800 i december

9 Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017 Tabel 3. Oversigt over optællingerne af samtlige fugle fordel på hhv. Damhussøen og Damhusengen ved tællinger fra november 2016 til maj Søen Engen Søen Engen Søen Engen Søen Engen Søen Engen Søen Engen Søen Engen Isdække Art Skarv Fiskehejre Toppet lappedykker Knopsvane Grågås Sædgås Gråand Spidsand Skeand Pibeand Troldand Taffeland Hvinand Lille skallesluger Blishøne Rørhøne Svartbag Sølvmåge Stormmåge Hættemåge Sildemåge Vibe Havørn Ringdue Tamdue Silkehale Stor Flagspætte Mursejler Landsvale Parktræløber Sjagger Solsort Stillits Grønirisk Grønsisken Gransanger Løvsanger Hvid vipstjert Bogfinke Musvit Blåmejse Stær Munk Tornsanger Gærdesanger Allike Gråkrage Råge Husskade total vandfugle

10 Ynglefugle tilknyttet selve Damhussøen De ynglende vandfugle er især knyttet til søen (se Tabel 4). Den mest talrige ynglefugl er hættemåge, hvor der er en koloni en enkelt kunstigt anlagt ø. De ynglende skarver blev optalt på fotos fra drone på de to små øer, mens skarverne på den store ø blev optalt vha. teleskop. Derudover yngler der få par af følgende arter: Toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, troldand, taffeland, blishøne og rørhøne. Skarverne yngler i træerne på de kunstigt anlagte øer, og de fouragerer i mindre udstrækning på selve søen, og foretager fourageringstræk til kystområder, hvor de finder hovedparten af deres føde. Tabel 4. Antallet af ynglepar fordelt på søen og dens omgivelser, samt engen og dens omgivelser. antal par Art søen engen Skarv 188 Toppet lappedykker 4 Knopsvane 2 Grågås 5 Gråand 12 Troldand 4 Taffeland 1 Blishøne 9 Rørhøne 1 1 Hættemåge 263 Vibe 2 Ringdue 2 6 Stor Flagspætte 2 Parktræløber 1 Sjagger 4 Solsort 1 2 Grønirisk 2 Gransanger 6 Løvsanger 4 Hvid vipstjert 1 Bogfinke 1 Musvit 3 Blåmejse 2 1 Munk 1 Tornsanger 1 Gærdesanger 1 Gråkrage 1 Råge 3 Husskade 1 total vandfugle

11 Figur 7. De tre mindre kunstigt anlagte øer i den sydlige del af Damhussøen er tæt besat med ynglefugle. Foruden de meget synlige skarver ynglede her også toppet lappedykker, rørhøne, blishøne, troldand, gråand, grågås og knopsvane. Figur 8. Toppet lappedykker ynglede med kun 4 par i Damhussøen.En så stor sø ville kunne rumme flere par, hvis der var bedre muligheder for redeanbringelse. 10

12 Figur 9. På den store ø er alle træerne døde, og fundamentet på øen er nedbrudt og står under vand. I de døde træer med få grene er der begrænsede muligheder for redeanbringelse, men alligevel kunne er optælles 105 reder af skarv. Der ynglede skarver på 3 øer i Damhussøen. Der blev optalt reder på de to små kolonier både på fotos optaget fra land og på fotos optaget med drone af. Selvom de ret små kolonier synes overskuelige og optællingen blev foretaget inden der var for mange blade på træerne, viste det sig alligevel at være vanskeligt at se alle fugle. Der kunne optælles ca. 30 % flere skarver på fotos taget fra drone en fra fotos taget fra land. Fuglene reagerede ikke på dronen der blev holdt i ca. 20 m højde over kolonierne. 11

13 Figur 11. På ø nr. 1 kunne der optælles 25 reder på dette fotos optaget med en drone. Der er afsat en rød prik på fotoet for hver rede. Den rugende knopsvane ses meget tydligt fra luften. Figur 10. På ø nr. 1 kunne der på fotos optaget fra søbredden optælles 15 reder af skarv. En rugende knopsvane gemmer sig på bagsiden af øen. Der er afsat en grøn prik på fotoet for hver rede. 12

14 Figur 12. På ø nr. 2 kunne der på fotos optaget fra søbredden tælles 34 reder på dette foto hvor der er afsat en grøn prik for hver rede. Figur 13. På dronefotoet af ø nr. 2 kunne der optælles 46 reder. Der er afsat en grøn prik på fotoet for hver rede. 13

15 Hættemågerne finder først og fremmest en sikker yngleplads på søen, men de søger deres føde både på søen og i stort område uden for søen. Hættemågerne ynglede udelukkende på ø nr. 3 (se Figur 19). Med teleskop kunne der tælles op til 200 fugle, men det var ikke muligt at vurdere om de rugede. En omregning til antal par giver ca. 140 par. Hvis man kan foretage en redeoptælling eller en vurdering af antallet af par, men kun kender antallet af individer, beregnes et parantal ved at gange individantallet med 0,7. En optælling af individer fjerner den usikkerhed der e ved en individuel tælleres vurdering af antallet af par. Optællingen med teleskop blev foretaget fra begge sider af søen. Dette betyder, at man skal forsøge, at vurdere hvilke fugle der kan ses fra hver side. Optællingen på foto fra dronen gav 263 rugende hættemåger og yderligere 64 fugle som ekstra mager. Optællingen på fotos fra dronen gav derfor et ganske præcist tal, mens optællingen fra søbredden gav en undervurdering af antallet af fugle på ca. 47 %. Figur 14. Der kunne tælles 263 par Hættemåger på en ø i Damhussøen i

16 Figur 15. På ø nr. 3 kunne der optælles maksimalt 200 hættemåger, hvilket svarer til 140 par. Optællingen af øen blev foretaget fra begge sider af søen.,hvilket betyder at man skal vurdere,, hvilke fugle der kan ses fra hver side. Figur 16. Optællingen på dette foto fra dronen gav 263 rugende hættemåger og yderligere 64 fugle som ekstra mager. Optællingen på fotos fra dronen gav derfor et ganske præcist tal, mens optællingen fra søbredden undervurderede antallet af ynglepar med 47 %. 15

17 Figur 17. Det ene af to par ynglende knopsvaner i Damhussøen illustrerer, hvorfor der er så forholdsvis få ynglende vandfugle i den store sø. De stejle brinker langs den kunstligt anlagte sø byder slet ikke på gode muligheder for redeanbringelse. Dertil kommer at fuglene skal tilvænne sig den store færdsel på stien langs søbredden, kun een meter fra reden, ofte med hunde i snor osv. Måske er dette en danmarksrekord i tilvænning til menneskelig færdsel af et knopsvanepar. Trods Damhussøen s størrelse er der relativt få ynglefugle. Dette skyldes, at de stejle brinker langs den kunstigt anlagte sø kun byder på meget få muligheder for redeanbringelse. Dertil kommer, at fuglene skal tilvænne sig den store færdsel på stien langs søbredden, kun en meter fra reden, og ofte med hunde i snor osv. Uden de kunstigt anlagte øer ville der være meget få ynglende vandfugle. De ungeførende grågæs og gråænder har i de fleste tilfælde fundet redepladser langs de tilstødende kanaler og ikke direkte langs søbredden, hvilket de ellers ville foretrække hvis det var muligt. 16

18 Figur 18. Det er ikke nemt at se, men en blishøne er her i gang med at klistre en rede til de nedhængede pilegrene, der er efterladt efter resten af pilebuske er blevet beskåret. Dette er endu et eksempel på at vandfuglene mangler ynglemuligheder, og trods gode fourageringsmuligheder, må nogle af de fugle der foresøger sig, nøjes med en slags fugleslumboliger. 17

19 Figur 19. Placeringen af kolonier og antal af ynglende skarv (blå) og hættemåge (rød). Figur 20. Fordelingen af ynglenede blishøne (rød) og toppet lappedykker (blå) Figur 21. Fordelingen af ynglende gransanger (rød) og løvsanger (blå). Der er flest par langs den buskbevoksede kanal øst for engen. Det gælder ogås for flere andre arter af spurvefugle. 18

20 Ynglefugle tilknyttet engen På selve Damhusengen var vibe den eneste art der ynglede. De tørreste dele af engen kunne godt huse ynglende sanglærker, men her er færdslen af mennesker og hunde alt for intens. Figur 22. Rede med 4 æg af vibe på Damhusengen i april og disse 4 æg klækkede i begyndelsen af maj. Til trods for den ret intensive færdsel af mennesker og hunde med og uden snor på engen, lykkedes det i hvert fald det ene af to par ynglende viber at klække deres æg. Om ungerne også blev flyvefærdige blev ikke konstateret. Ynglefugle tilknyttet bevoksningen Alle de øvrige fugle er tilknyttet busk og træbevoksningen der omkranser søen og engen. Da de omgivne villahaver også er yndede ynglesteder for mange ynglende spurvefugle, er det vanskeligt i alle tilfælde at vide præcist om fuglene i de ynglede territorier har deres rede inden for området, selvom deres sangpost er. Træ- og buskbevoksede biotoper udgør en slags galleriskov og byder generelt på ret begrænsede fourageringsmuligheder og redemuligheder for de ynglefugle man ellers ser i parker og haver. Det skyldes dels at al færdslen langs søen og engen sker langs med allétræerne og der bortset fra ved kanalen ingen underbevoksning af buske og krat. Der ynglede dog 4 par sjagger i birkelunden længst mod nord. Langs den del af kanalen mod øst, hvor der ikke var blevet ryddet op i foråret 2017, ynglede der et enkelt par tornsanger og gærdesanger. Hvorvidt de to par stor flagspætte havde deres redehul i træer i selve området er ikke sikkert. De kan have ynglet i træer i de tilstødende haver. 19

21 Figur 23. De mange store træer giver mulighed for stor flagspætte at fourage og måske yngler den i parken eller i nærliggende haver. Figur 24. Der ynglede 4 par sjaggere i den lille birklund i den nordlige del af engen. 20

22 Anbefalinger til fuglevenlig forvaltning Søen Damhussøen og Damhusengen er en forholdsvis stor park. Søen er på godt 42 ha og engen på ca. 32 ha, tilsammen et areal på ca. 74 ha. Bortset fra en smal overgang i begge ender er parken helt omgivet af tæt bebyggelse og mod syd den trafikerede Roskildevej. Der er dagligt mange besøgende i parken. Figur 25. Stierne langs søen og engen benyttes hver dag året rundt af mange mennesker Stiforløbet langs søen og de stejle brinker gør det vanskelig for ynglende vandfugle at finde egnede redesteder. De kunstigt anlagte øer er derfor meget værdifulde for ynglefuglene. Ynglende skarver ses også i Sortedamssøen, men ellers er de ganske usædvanligt at kunne opleve disse særprægede fugle i en bypark. På grund af søens størrelse er den en vigtig rastelokalitet for især troldand og lille skallesluger. Lille skallesluger raster og fouragerer på søen. Det skyldes bl.a. at afstanden fra de stærkt befærdede stier langs søen er så stor, at selv sky fugle i flok kan raste i fred på selve vandfladen. Der er dog i forhold til søens størrelse bemærkelsesværdigt få ynglende vandfugle, udover de der yngler på de kunstigt anlagte øer. 21

23 En erosionssikring af den eksisterende store fugleø mod nord vil være nødvendig, hvis denne skal sikres på bare lidt længere sigt. Uden denne indsats vil træerne, der alle er gået ud, vælte i løbet af få år. Man kunne overveje dels at anlægge flere nye øer. Et mere radikalt forslag vil være at ændre søbredden, ved at skabe lavvandede områder og mulighed for rørskov. Det ville kunne øge længden af bredzonen, øge den biologiske produktion ved skabelse af lavvandede områder og også sikre at nogle dele af bredzonen ville komme på afstand af de stærkt befærdede stier, hvor kun ganske få fugle kan vænne sig til færdsel. Begge disse forslag er naturligvis økonomisk omkostningskævende. Engen På engen er der et fugtigt område i den sydlige del, hvor der ikke slås græs, og hvor der står blankt vand langt hen i foråret. Dette er det botanisk mest værdifulde del af engen (Bak & Michaelsen, 2015) og var i 2017 yngleplads for viber. Det er ganske usædvanligt at finde ynglende viber i en bypark, som det her er tilfældet. Der blev set nyklækkede vibeunger ved besøget 9. maj. Den fugtige eng er periodevis af betydning som fourageringssted for gæs og kragefugle. Få stære, der yngler i de omgivende villahaver, fouragerer også her. Hundeluftningsområdet mod nord på engen virker overvejende efter hensigten. Her ses mange hundeluftere og hunde. Dog er der også hundeluftere der lader deres hunde løbe frit i den sydlige del af engen hvor viberne yngler. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, og man kan overveje om skiltningen kan forbedres. Vandløbet langs engen er stensat og hegnet ind. Det betyder at vandløbet er meget lidt attraktivt for vandfugle, såvel ynglende som rastende. Enkelte gråænder anlægger formentlig deres rede her, og der er småfugle der bygger rede, hvor man har ladet kratbevoksningen stå. Det er naturligvis meget omkostningskrævende at ændre på disse forhold. Men med de midler der i disse år anvendes på klimasikring, kunne man overveje, om det var muligt at forbedre og bringe nogle af de forslag til genoprettelse af vandløb på engen i spil (se f.eks. Rambøll 2013). Bevoksningen Der blev registreret enkelte huller i træer, og også ynglende flagspætte. Man kan med fordel øge antallet af hulrugere som mejser og rødstjert, ved at opsætte flere redekasser. Det er også vigtigt at bevare så mange gamle og store træer som muligt. De store træer og alléer bestående af hvid-pil, ahorn og eg er værdifulde som redetræer og levested for en række fuglearter. Generelt mangler der busk og kratbevoksning i det meste af området. Der få eller ingen buske langs allétræerne, men buske og krat findes mest langs den kunstigt anlagte kanal. Her har man dog forsøgt at fjerne buskbevoksninger på en strækning for at friholde et hegn og muligvis for at kunne lette maskinel oprensning af kanalen. Det ville kunne forbedre området som ynglebiotop for småfugle væsentligt, hvis man gradvist over en årrække fjerner det trådhegn som står tæt på vandløbet, og laver en plan for hvordan vegetation langs vandløbet skal plejes, f.eks. med henblik på. at der altid er buske med en alder på år på delstrækninger, som supplement til bevoksningen. Man kunne også lade vegetationen passe sig selv på nogle steder. Dette vil være til gavn for ynglefugle som løvsanger, tornsanger og gærdesanger samt gærdesmutte. Man kunne også overveje, at anlægge buskbevoksning i grupper på den tørreste del af engen. 22

24 Figur 26. Vandløbet langs engen er stensat og hegnet ind. Figur 27. I forgrunden af billedet blev der i foråret 2017 ryddet vegetation for at frilægge hegnet. 23

25 Figur 28. Der er måske plads nok i parken til, at man efterlade permanente kvasbunker, som giver muligheder for ynglefugle og insekter. Det er vigtigt at der sker en løbende udskiftning af træerne. Desuden kan man, som det faktisk også er sket flere steder, efterlade de døde stammer og stubbe på roden. Man kunne overveje om det er muligt inden for område at finde plads til kvas og grene, der får lov til at henfalde og rådne op. Sådanne kvasbunker er meget gavnligt for insekter og f.eks. ynglende gærdesmutte. Figur 29. I forgrunden af billedet blev der i foråret 2017 ryddet vegetation for at fritlægge hegnet. Men man kunne overveje helt at fjerne hegnet, for at undgå en så voldsom plejeindsats, der ikke er hensigtsmæssig i forhold til at sikre gode forhold for de ynglende fugle og som sikkert også er bekostelig. 24

26 Figur 31. Her er et træ fjernet, men man kunne godt efterlade en større stub på roden. Figur 30. Her er efterladt en større stub, men hvor er stammen blevet af? Den kunne med fordel være efterladt til biller og svampe. 25

27 Litteratur Bak, Johanne og Anders N. Michaelsen 2015: Damhusengen. Botanisk registrering. Rapport til Københavns Kommune. DOF-basen. Søgning pr Miljøministeriet, Naturstyrelsen Natura 2000-basisanalyse for Vestamager og havet syd for. Natura 200 områder nr. 133, Habitatområder H127, Fuglebeskyttelsesområde F111. Rambøll Helhedsplan Harrestrup Å. 8df3-27fd36cb2102/4bec4945-b6d abca-b bee/Attachments/ PDF. Tilgået Figur 32. Der fodres meget ivrigt i sydvesthjørnet af Damhussøen. Det tiltrækker i perioder mange måger, men også ændre og gæs. Det er uvist i hvilket omfang det er med til at belaste vandkvaliteten i søen. 26

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Fuglenes urbanisering

Fuglenes urbanisering Fuglenes urbanisering Inden for de seneste 50 til 150 år er der sket en urbanisering af adskillige fuglearter, gråand, ringdue, grønirisk, musvit, solsort, spurvehøg m.fl. For flere af arterne var deres

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord 1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord Observatør: 1996/97/98/99/00/01/02/03: Jens Mortensen, /06/07/08/09: John Bang Jørgensen, /06/07/08/09: Karsten Christoffersen 16/5, 19/5 1996 11/6 2/4, 19/5 delvis

Læs mere

Skema nr. Lokaliteter Kommune

Skema nr. Lokaliteter Kommune BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 169 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Køgevej 80 Ringstedvej 20 4000 Roskilde 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 Telefon

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Søren

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Indhold. Sammenfatning. 1. Indledning og metode 2. Tornen/Fællesstrand.. 3. Langø Hoved og Ægø 5. Bogø Mejlø/Enø 10. Vejlø Kalv..

Indhold. Sammenfatning. 1. Indledning og metode 2. Tornen/Fællesstrand.. 3. Langø Hoved og Ægø 5. Bogø Mejlø/Enø 10. Vejlø Kalv.. Indhold Sammenfatning. 1 Indledning og metode 2 Tornen/Fællesstrand.. 3 Langø Hoved og Ægø 5 Bogø... 7 Mejlø/Enø 10 Vejlø Kalv.. 14 Vejlø og Brockdorff Enge.. 15 Bogensø.. 16 Sylten v. Madehøj... 18 Alø..

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Frederikssund Kommune Orbicon A/S Torvet 2 Ringstedvej 20 3600 Frederikssund 4000 Roskilde Tlf. 47 35 10 00

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Tur til Barycz River Valley i det midt-vestlige Polen Naturreservatet Stawy Milickie/Milicz Fishponds

Tur til Barycz River Valley i det midt-vestlige Polen Naturreservatet Stawy Milickie/Milicz Fishponds Tur til Barycz River Valley i det midt-vestlige Polen Naturreservatet Stawy Milickie/Milicz Fishponds Af Britta Larsen og Henrik Kalckar 5.7.-14.7.2016 Sø i Stawno Fishponds, som er det største af de 5

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Kerteminde Kommune 2014

Overvågning af ynglende kystfugle i Kerteminde Kommune 2014 LARS HANSEN Overvågning af ynglende kystfugle i Kerteminde Kommune 2014 Udarbejdet af Naturkonsulent.dk for Kerteminde Kommune 0 Indhold Indledning og metode. 1 Status og udviklingstendenser for udvalgte

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 - med registrering af naturforhold Ynglende knopsvaner på Øksneholm (Foto: E.M. Jacobsen). Rekvirenter Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Køgevej 80 Ringstedvej

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2010

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2010 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2010 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Frederikssund Kommune Orbicon A/S Torvet 2 Ringstedvej 20 3600 Frederikssund 4000 Roskilde Tlf. 47 35 10 00

Læs mere