Miljømyndighedernes behandling af aktindsigtssager

Transkript

1 182 Miljømyndighedernes behandling af aktindsigtssager Af stud.jur. Azad Taheri Abkenar, Det Juridiske Fakultet Kobenhavns Universitet 435 Artiklen gcnncmgur miljumymlighcdcnlcs prolksis om hehandling afaklindsigts.'iugcr, lig der belyses og hehandles en rd!kkc n!tiige spurgsmål, der sync.'i ut volde myndighederne problemer. En række uf disse pmhlcmcr skyldes ukendskab til miljlkjplysningsloycn og dennes selvstændige hetydning i forhold tilof fcntliwlt.'dslovcn og for'vultningslo\'cn, mens undre hur rod i manglende overholdelse af ulmindelige fon'ultningsrctligc kr.iv.»u buggrund uf artiklens resultater unhdalcs del. ut miljllopjysningsjllvcn rcvidcrc.'i. 1. Introduktion Denne artikel har lil [onnål at gennemgå fililjl) myndighedernes nyere pmksis (Jill behandling af aktindsigtssager, og herved helyses en r:ckke ar de konkrclejuridiske problemst illinger, som ses at skabe vanskeligheder i pmksis. l Retsgrundlagel ror aktindsigtssager P:lllliljllomr.idet udgures af lov um aktindsigt i milj~.oplysninger, som populært hetegnes "miljl.oplysningsloven". Luven henvi ser i 2, stk. I til, at enhver har ret til at hlive hekendt ltiedmiljlluplysninger med de hetingc1ser og med de undtagelser, der r,'lger af forvaltningsloven og ofrentlighedsloven. Samspillet mellem disse love er således tæt. hvilket også i et ikke-ubetydeligt lmtal administmtive afgllrelscr synes at Vlere enshetydende Illed. al der ikke henvises tilll1iljuuplysningsluven. Sclv hvor der henvises til miljlloplysningsloven, hetyder delle ikke nlwvendigvis, at myndigheden har IlVervejet. om miljl)()plysningsluven giver slllrrc åhenhed end rorvaltningsloven og orremlighedsloven. Fllkli sk synes det snllrere at være undtagelsen end hovedreglen, al arglireise om aktindsigt adresserer delte s~\rgs lll å l. hvilket synes at hem på den antagelse. at der ikke er forskel mellem miljltoplysningsloven på den ene side og forvaltningsloven og offentlighedsloven på den anden side, En sådan antagelse er ikke herenigel F.eks. fastslår miljlloplysningslnvens 2. stk. 3, at um.1tagclscr til aktindsigt skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, atoplysningeme uffentliggllres. smilt at vedkultllllendc myndighed skal forctugeen kunkret afvejning af offentlighedens inlen;sscr, der varetages ved udlevering af miljl)()plysninger, over for de inleresser, der varelages ved at afslå udlevering (såkaldt henholdsvis generel og konkret afvejnings!es!). Anlagelscn Olll. atmiljl\()plysningsloven ikke sikrer SWrrc åhenhed end forvaltningsloven lig offentlighedsloven, forbigår endvidere. at miljll Ilplysningslllven implementerer el EU-direktiv, direktiv 2{XJ3/4 og Århus-konventionen,: og at disse regels:ct kan flire lil resultater, der giver s\ilrrc åbenhed end de tmditionelle danske aklindsigtslove. Dcreri den s:umm:nha:ng grund til at fremhæve. at miljltoplysningsdird:livels regler om aktindsigt i miljl'loplysninger er uhetingede ug lilstra:kkeligl pra!cise lil at have direkle effekt som umiddelbari forpligtende for danske myndigheder. Henil kllltltl1er i IlVrigt, at Århuskonventionens regler om aktindsigt som f\llge af EU's mli fikmion er direkte bindende som lov,jf. sag C-213{(13, Syndicat pmfessillnnel cuunlinaliol\ des pccheurs de I'ctang de Berrc et de la region. og sag C-2401O!), Les()()chrJmirske zoskupcnic. J Et gennemgående træk ved milj\lrnyndighedernes hehandling af mange aklint1.~igtssager er illlidlenid. at der ikke tages stilling til disse udefmkottimcnde retskjjder. lilen at afgllrclserne hehandles på haggrund af forvaltningsloven og ()ffentlighedsluven og disse luves fllmrbejder mv. Delle fi\rcr til, at der træffes afgllrelser. som er vanskeligt furenelige med den internationale ret.~ I afsnit 2-6 gennemgås de væsentligste pmhlemstillinger sum nyere pmksis pa om,.idet synes at give anledning til. Der foretages en konklusion i afsnit 7. (} Tidsskrift/or Miljø. Ikcf'm/Jer 2012 Tf M 2012, 182

2 Miljøoplysningsbegrebet 2.1. Hvad er en "miljøoplysning"? Som nævnt ovenfor, skul der silges om indsigt i miljl,oplysningcr, fin lililjmplysningslovcn linder anvendelse. Begrebet de lineres i luvens 3: " 3. Ved miljlloplysningcr forstås alle oplysninger. som er i myndighedens hcsidtlclsc. dier som opbevares for den. som foreligger i skriftlig (nnn, i billed- eller Iydfonn, eller i elektronisk dkr cn hvilken som helst anden fonn, uanset hvomur oplysningerne er til vcjcbmgl, og som vcdnm;r I) tilstanden i miljl~jcl1lc ntcr som Leks. lun og atmosfære, vand. jorn, landskaber og natutområder. herunder vådnmrldcr. kyst- og havområder. hiologisk lli<lngfoldighcd og dennes enkelle hcstarultlclc. herunder genetisk modi fi cerede organismer. og vekselvirkningen mellem di sse elementer. 2) faktorer som f.eks. Sloffer. energi. Stllj, strå ling eller aftuld. herunder mdioaktivl uffuld, emissioner. udledninger og andre udslip i miljl)cl. der påvi rker eller kun påvirke de milj\lclementer. som er nævnt i nr. I. 3) for.jnstaltninger. herunder wjministmtivc fnr anstaltninger såsoltl politikker, lovgivning, planer. pmgml11mer, miljilaftaler og aktivite ter. der påvirker eller kan påv irke de enkelte rniljl1clementer. som er nævnt i nr. I ng 2. og fakturer samt for.lnstallninger og aktiviteter, der har til formål at beskylle disse milj\'lclementer, 4) rapponer om gennemf\lrelse af miljillovgivningen, 5) rentahililelsbetragtninger og andre 11konomi ske analyser og forudsætninger, som er an vendt i forbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter. som er nævnt i nr. 3. og 6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor tiet er relevant, forurening ar f,kl ekæden. menneskers levevilkår. kultur minder og bygningsværker. i tiet omfang eje [låvirkes af eje enkelte miljl1clementers tilstand, sclm er nævnt i nr. I. eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold." Tf M 2012, 182 Som det ses. er definitionen af milj\klplysning meget hred. Selvom begrebet (ngså) definere en dansk lov. anedes del af et EU-direktiv, hvo for derer tale mn et EU-retligt begreb. som sk undergå en EU-retlig fortolkning. Del er ik muligl ut gennemgå samtlige aspekter af de E rellige fortolkningsprincippcr i denne unik men lillgende i denne sammenhæng relevar forhold kan skitseres: Som hovedregel fon {) l~ EU DClmstnlen hovedre!ller udvidende og ur tageiser indskr.cnkende. Delle skyldes. al E Domstolen oftest anvender tdeologisk forto ningsstil.! ronnålet med direktiv 2()U3/4 er, offentligheden fur adgang til rni!jl loplysn in~ hvilket også fremmer EU's målsætninger miljl1c1. Det e r således eentrult. ul begrehct il fortolkes indskr.cnkende. I modsat fald vil rektivet ikke virke erter hensi!lten. Det fil milj lklplysningsdirekti v. direktiv 90/3 13. I således uphævet og erstallet af direktiv 2()( af bl.a. denne årsag, som det fremgår af K missionens forslag lil direktiv 2003/4. hvo! unf\lres: "Selvom direktiv Æ0F allerede i holdl en generelt definition på miljlklplysnil tyder erfaringerne på. al definitionen skal mere omfattende og mere tydelig. så den kommer til at omfalle hestemte typer miljl vante oplysninger, der har været udelukk direktivets anvendclse50mrl de på grund striktiv fonolkning. Det rn1t især g"rcs k' definitionen omfuller oplysninger om elr ner. udledninger og andre udslip i miljlk!' genetisk modificerede organismer. Dc skal definitionen g,'res mere klar. så den ( henviser lil sundhed og sikkerhed i den ud niny. disse forhold påvirkes af miljl1cts ti I EP-tmktalens artikel 174 hedder del, al l tdse af menneskers sundhed er et af fon med rællesskahets miljlljlolitik. og det vi! være hensigtsmæssigt ut hcnylle ændring lej lighed til ut lade definitionen på "milj' ninger" omfulle delle vigtige led i miljll ken." 6 Som fl11ge hemr har begrebet undergået furtolkning i EU Dmnstu!ens og Folk OmhudsmamJs pr.tksis. 1 Tilsvarende Miljllstyrelscn i MAD , at "Id ) o Tidsskriftfor Miljø. Decen

3 437 nen på miljlloplysninger er meget bred, og del kun dter Miljllslyrelscns opfattelse ikke udelukkes. at de pågældende dukumenter i den konkrete sag indeholder milj'loplysninger". I denne sag unerkendte Miljllstyrelsen således ikke kun, ut begrebet er IlIllfattende, men lillige og mei'c vidlr.ckkende. al hvis det ikke kan udelukkes, at der er tale mn miljlklplysninger, så er der tale um Illiljlloplysninger. Ligeledes anerkender Natur- og M iljuklagenævnets ufgllrelse af (NKM-810-IXK)51 ), at miljlxlplysningsbcgrebcl sk:ll fortolkes udvidende, ug henvi ser her udtrykkeligt til relevant praksis fm EU-Domstolen, At der var tale om miljuoplysninger i den konkrete sag. forekommer dog åbenhart. idet der var anmodet um aktindsigt i en miljumpport og arlx:jdsmilj~lraprx)rt. SOIl1 var anagt som led i et auditeringsarhcjde vednlrcnde overholdelsen af nogle internationale standarder for miljllledelsc. Administro.l.tiv pmksis er dog ikke entydig på delte punkt. idet der også ses eksempler på en I'Cstriktiv fortolkning. F.eks. fandt Mitjoklagenævnet i MAD ikke. at oplysninger om vandindtr.cngning i Metmtunnelen var "miljixlplysninger". hvurfor klagenævnet afviste. at nnmodningen var omfattet af miljjloplysningslnven. Dette er til trods for. nt vandindtr.cngning kunne påvirke menneskers sundhed ug sikkerhed som fillge af vandets kontakt med tærede bbler. Endvidere ses mym.lighedeme i en r.ckke tilfælde slet ikke at have vurderet. om en konkret aktindsigtsanmotlning omfaues af miljixlplysningsloven. Til illustmtiun kan nævnes MAD 2012.H29. hvur Natur- og Miljuklagenævnet stadfæstede en kommunes afslag på aktindsigt i en virksumheds pmcesbcskrivelsc ved ansligning Olll VVM-tilladelsc med henvisning til offentlighedslovens 12. stk. I, nr.20m forret ningshelllmeligheder. Se ligeledes MAD hvor klagenævnet hjemviste behandlingen af en anrmxlning om aktindsigt i et hrev fra en kummunes ndvokat um vedligeholdelse af en å. da anvendelsen af offentlighedsluvens IO. stk. 4 kun delvist var bcreuiget. I MAD overså statsforvaltningen. al miljl}()plysningsloven fandt anvendelse, og behandlede således kun en anmodning 0111 aktindsigt i lu dokumenter i en sag om indflln:l se af et s:cmidmg for afledning af spildevand efter for- (} TiiJ.ukrift jor Miljø. f)/'crmhrr 20/ valtningsloven. H Se tillige MAD hvor en kommune urigtigt antog, at offentlighedslovens dokumcntlx:greh ikke umfaller e mai Is. Natur- og Miljuklagenævnet hjemviste derfor afgurelsen. men klagenævnet overså dog s:,utilidiyt. al miljlloplysningsloven skulle anvendes. Når afgllrcl scme ikke hliver truffet i li1edftlr af miljlloplysningsloven, har det bl.a. den konsekvens, at der hverken bliver fun:tuget den genen:lle eller konkrete afvejningslest i lovens 3, stk. 3. En s:i fatal fejl må som udgangspunkt flire til afglireisens ugyldighed (selvfillgelig under forudsætningen af, at der meddeles helt eller delvist afslag med hjemmel i en eller flere af fnrvaltningslovens eller uffentlighedslovens undtagcl sesbestell1l1le Iser). ~ Til illustmtion udtalte statsforvaltningen i MAD at det ligger uden for dennes kompetence al tage stilling lil. i hvilket omfang en kommune efter eget sklln hur udnyue adgangen til at give aktindsigt efter princippet om meruffelltlighed. Dette er kun delvist rigtigt. da det både kan og skal pnlves om lighedsgrunds:.etningen overholdes, jf. FOD 2IX)).115. FOB 2{XI7.J47. FOB (430) og Bel (X19. s. 64 f og 751. Men hertil kummer mere afgllrende. at det efter miljlloplysningsloven i {luc tilfælde.dml pnlves. om de offentlige interesser, der varetages ved udlevering af miljlklplysninger, overstiger de hensyn, der varetages ved afslag. Delle synes også lagt til grund af Miljllklagenævnet i MAD , som hjemviste afgllrelsen til filrsteinstansell. Det udtultes hl.a. i den fnrhindelsc: "IEln fornyet behandling af sagen skal omfatte en konkretisering af de offentlige interesser, herunder 101.."11le interesser. som skal inddmges i en konkret afvejning over for hensynet til stutens sikkerhed ". Se tilsvarende MAD , hvor Miljilklagenævnet udtalte: "MiljllCcnler Odense har ikke konkretiseret de offentlige interesser. der varetages Ived uffentliggllrelsel over for de interesser. som varetages ved at afslå udlevering. ligesolll der ikke er en konkret bcgrundelse. der er relateret lil de undtagne oplysninger og kamkteren af disse. Herved er afvejningen og undtagelsen af oplysninger foretaget på et utilstrækkeligt grundlag".1o rfm 2012, 182

4 Miljøoplysninger versus dokumenter Som tiet fremgår af ovenstående. tager miljl)()p Iysningstlircktivct udgangspunkt i " miljjklplysninger" og ikke "dokumenter", S0111 tilfældet cr, for så vidt angår forvaltningsloven ng orrentlighedsloven. Dcn fllrstc miljlkjplysningslov nævner, at "Il loven Illllfallcr alle oplysninger. der er iii rddighcd i skriftl ig ronn, i hillctl- eller Iydform eller cdh..,",11 Dcn nugældende fonnu!cring er udvidet. idel del hedder. Ul "!v!cd lt1iljl ~ o pl ysninger forst ås alle oplysninger. ]... ] som foreli gger i skriftli g form, i hi11et!- eller lytlroml, eller i elektronisk eller cnlu'ilken.mm hel.w lllldenform... " (fremhævet her). Ikke destu mindre henviser miljl)()plysningslovens 2. slk. I til. at intlsigtsadgangen er undergivet de betingelser og de undtagelser. der fl!l ger af forvaltningsloven og offentlighedsloven. S~lrgsmålet er så. om dokumenthcgrebet er ligeså hredt so ltll11iljl~(jply s nin gshcgrehel. Det er fast antaget. at dukufficntbegrehct skal fortolkes udvidende. Begrebet IIInfatler såvel egentlige skriftlige dllkumen!er og såkaldte aktstykker (fotografier. rids, kort mv.), samt materiale der Ir.eder i stedet for skriftlige dokumenter og aktstykker (f.eks. lydhånd, fillil ug videuoptagelser). Dokulllentbegrehet er således teknologineutmll. Det f\ll ger dog af offentlighedslovens 5. stk. 2. at retten til aktindsigt ikke omfatter myndighedernes datahaser, dvs. registre eller andre systematiserede fortegnelser. hvor der gllres brug af edb. Det afskærer ikke indsigt i en sags dokumenter, der udelukkende eksisterer i elektronisk fonn i en datnhasc. jf. offentli ghedslovens 5, stk.,. nr. 2. lilen det afskærer ndgangen til at fri et dataudtræk fra en dntuhase eller at få udleveret datahasen som sådan (rjdata). 1l Som konsekvens hemf afviste F!ldevarcErhverv og Flxlevareministeriet i ron 201 I 11-2 at meddele A aktindsigt i en r.ekke oplysninger Olll samtlige markhlokke i Dunmark, da delle ville kr.eve, al der skete udlr.ek fr.. de(n) relevante datahase(r), hvor oplysningerne rorelå usalllmenslillet, Omhudsmanden vat enig i, al afslaget ikke var ufureneligt med offentlighedsloven, men nåede lllligevel - som f\llge afen for IOlkning af mi!jl~p ly s nings love n - frem ti!, at der hurde være givet aktindsigt: rfm 2012, 182 "Jeg li1ener ikke at det et 111Uligt atllpfylde mil jlloplysllingslovens pligt til SO Il1 udgangspunk at give indsigt i miljlloplysninger, herunderogs: oplysninger der foreligger usamrnenstillede i el datnhase. uden al foretage e t minimum af fomr hcjdning eller hehnndling i forhindeise med a oplysningerne kaldes frem pr. en skæml, udskri ves eller li!lnende. I det tilfælde hvor indsi!ltsan moderen ~m s ker oplysninger i en hcstemt fnn' eller fomlal og har krav på dette efter miljllop lysningslovens 4, stk, 2. vil der også ofte skul le ske en yderligere hcarhcjdning lif de foreli!! gende o plysninger. Det er på de n haggrund min opfanelse atmi l jl~plysningsluvens henvisning til de he tingelsl og undtagelser der f"l!ler af oitentlighedslove. må furslås sådan at offentlighedslovens 4, sti l, I. pkt., og de principper hcstelllll1elsen er Ul tryk for. skal for1olkes sådan at den hcarhcjt ning eller behandling der mxlvendigvis må fint sted for at opfylde pligten til at give indsigt. iu kan hcgrunde et afslag på indsigt."1l Omhudsmandsprdksis viser. at myndigheden skal være varsomme med at afvise aktindsigt anmodninger med henvisning til de rcslrikti, ner. som dokulllenthcgrehct opstiller, hvil k understreger miljøoplysningslovens selvstænt ge betydning. 3_ Pligtsubjekt Miljl)uplysningsloven udvider kredsen pli gtsuhjektet i forhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, jf. miljlloplysningslove l. som lyder: " I. Loven gælder for alle myndigheder m. der er om futtet uf I i lov um offemlighed i fl valtningen. SIk. 2. Loven gælder endvidere for organ herunder fysiske og juridiske personer, de;'1 offentligt nnsvar for e ller udover offentli funktiljner eller tjenesteyde lser i relation til Il jl1ct, og som er underlagt offentlig kontrol. SIk. J. Lovens 5 li gælder for doft\stok nt Anvendelsen af I, stk. l er en galtiitlelkel problemstilling, oll lililjlj(jplysningsloven til jer ikke nye furtolkningsvanskeligheder; er ' tale om en myndighed. som er omfallet af o Tid.Hkriftfor Miljø. f)rct'mbrr 21

5 439 fentlighedslovens ~ I. er den autom:ltisk også mnrallet :II' miljøoplysningsloven, jr. FOB om IØ Fonden. Det er rækkevidden af ~ I, stk. 2, som ses at have givet anledning til tvivl i administrativ pr.lksis: Således Natur- og MiljllklagenævneL~ afgørelsc af 215 2UI2 (NKM-H 10-0(051), hvnr A havde anmodet om aktindsigt hos DONG. Al1Illtxlningen var afslået under henvisning til, at DONG ikke er omfallel af offentlighedsloven. A klagede herefter lil ombudsmanden. der fremscndte klagen til det daværende Miljllklagenævn, Klallenævnet fandt hl.a. under henvisning til milj,,()plysningslovens fomrhcjder, der eksplicit nævner DONG som et eksempel på lovens pligtsuhjekl. ut "DONG Energy NS er omfattet af miljlxjplysningslovens I. stk. 2. i IH'I,!rtfaltl metllren.ryn til den dd aj.\ e/.fkllbels \ irksomlled. der er re/meret til forsyningsområdet og de tjelle.we)'tle/ser. WJIII er for/jlllldet Ilennetf' (fremhævet her). Endvidere nåede Miljllklugemevnet i MAD 2004,749 frem lil. at en odderplejestation mnfattes af ~ I. stk, 2 i miljlxlplysningsloven " fof så vidt :Ingår oplysningef om indbringningen Oll genudsætningen af de som led i forvaltningsplaner hchandlcde oddere". Se o!;så i Miljl'klagena:vneL" argllrclse i MAD , hvor klagenævnet udtalte. at "Øresladsselskahet lis er omfattet ar lov um aktindsigt i milj!)(lplysninger i Iwert fa/ti med liens)'1i til rlell de/ af :'te/skabet... )'i,ksomlled. tier vedrører dell køhel/hal'llske Metro,jf. lovens l. stk. 2" (fremhævet her). Administr.ltiv pr.lksis synes altså at forudsæiie - eller afviser i hvert fald ikke - at et organ kan være delvi... t omfa\let af miljlklplysningsloven. Tanken er den, al selvom et organ omfalles af ~ I, stk. 2. er det ikke nødvendigvis enshctydende med. at hcle organet omfattes. Der vil således i så fald ikke alene skulle tages stilling til, om organet har "offentligt ansvar for eller uduver uffentlige funktioner eller tjenesleydelser i relation til miljlk!t". og Olll det er "underlagt offellllig kollln)i". men tillige om de oplysninber, der anmodes indsigt i, henhlirer under denne del af organe!. Del er ikke al1daret, hvorvidt denne sondring er i modstrid med EU-reglerne. Hverken direktivets eller Århus-konventionens ordlyd tager direkte stilling til sp\lrgsmålel. Det nævnes dog i direktivets art. 2, :It "Medlemsstaterne kan hcstemme. :ltlpligtsuhjektsdefinitionenl ikke om- G TidsskriflffJrMiljø. ljecember 2012 faller mg:lner eller institutioner, lit;r tie Ilt/m'er dummende ellef lovgivende myndighed" (fremhævet her). Her anvendes ;lil~å en funktionel afgrænsning af, hvornår en myndighed udover lovgivende myndighed, jf. sag C-204/09, Rachglas Torllau Ill(xl Tyskland. Alligevel frelllst:ir spi,rgsmrllet tvivlsum!. idet bestellunelsen vedrurer, hvurnår en myndighed, som i!'vrigt er forpligtet. kali undtages. Et tilsvarende kriterium anlægges ikke udtrykkeligt for så vidt angår hovedreglen om r astl:eggelsen af pligtsubjekt. Art. 2. stk. 2. litr.l e nævner altså ikke, at de pågældende fysi ske og juridiske personer (kun) IJITlf;ltles. lul, ornlliler ml m'er offentlige runktioner ete. SPilrgsmålet ses heller ikke afklaret i rel.. prahis. FOr.lrhcjderne taber ikke direkte stilling til sp\lrgsltlålet. l~ Det n:evnes dog generelt. al"forvaltningen foreslås at anlægge en rimelig hred fortolkning af hcgrebet". IS Om delle så også betyder, at et organ ikke kan va:re delvist omfullet ar lovens 1. stk, 2, fremstår uafklaret. 4 _ Identifikation MiljlKJplysningslovens ~ 2, slk. I henviser til. at enhver stim udgangspunkt har adgang til at blive bekendt med Illiljl)(lplysninger med de hctingelser og undtagelser. der flllger af forvahningsloven ug orfent lillhedsloven. Identilikationskmvet foruusælles såk'tles på denne baggrund at finde anvendelse. Identifikatiunskr.tvel har efter dansk n.:t både en objektiv og suhjektiv del. Den ohjektive del indebærer. ;It myndighederne ud fm de oplysninger, den bliver prj.:scnterct fur. skal kunne linde frem til den sag eller det dokument, der IlIlskcs indsigt i. Der gælder - lillcsom efter mil jlklplysningsdirektivel, jf. nedenfor - en vejledningspligt. hvurefter myndillhedcn skal gllre ansugeren opmærksom på. hvilke yderligere oplysninger den pågældende må tilvejebringe. Efter den subjektive del km:ves, ut ansuger har et vist kendskab Iii sagens eller dokumentets eksistens forinden, vedkommende rcucr henvendelse til myndigheden. Delle betyder således, at uanset om ans!lller eksempelvis har et joumalnulililler på den s:lg. vedknrmnende vil have indsigt i, kan myndigheden Ix:rellillel n:ellte indsigt, hvis vedkommende ikke på nogen som helst m:'ide kan forklare, hv:ld sagen handler UIIl." Tf M 2012, 182

6 440 Direktivets regler er ikke helt idcnliskc hermed. jf. urt. 3. stk. 3. som lyder: "Hvis en anmodning er udfærdiget j for generelle vendinger. anrmx.!cr den offentlige myndighed snarest muligt og senest inden fnr den frisl. der er fasisat i slk. 2. lilr.t a). den infonnatinnssilgentic om at pr:cciscrc anmodningen og bistår hermed. f.eks. ved ulllplysc om brugen af dc offentlige registre, der er omhandlet i stk. 5, litrj. c). Dc offcnlligc myndigheder kan, hvis de skllnncr del passende. afslå ammxlningcn i hen hold til anikcl4, stk. l. litra c)." Direktivet giver altså muli ghed for at afslå un Imxlningcr. der er "udfærdiget i for generelle vendinger", Se hertil FOD hvor Olllbudsmunden lugdc til grund. al identifikationskmvc! efter milji)(lplysningsloven skal tage udgangspunkt i direktivets formuleringer om. at anlmxlning ikke må være fremsat i for generelle vendinger, hvilket bevirker. at idenlilikalionskravet prinl1crt gur på indsigtsanllltxleren har idemiliceret oplysningerne på en sådan måde, Ul myndighederne kan linde frem til dem. Derimod mente ombudsmanden ikke, at det suhjektive identilikatio nskr.tv kunne anvendes f uldstændigt tilsvarende i forhold til anmodninger om indsigt i miljlklplysninger. og hvor oplysningerne belinder sig i en datahase. Men som det ses ovenfor. hjemler direktivet også. at myndighederne kan afslå anmodninger. såfremt det skllnnes "passende". Rækkevidden af denne undlagclseshestemmclse er ikke afklaret vcd EU-Domstolen. men del må fomuxles. at der skal være tale om unlmxlning om indsigt i et meget Slnrt antal sager. eller al der er lale om åbenlys chikunehensigl. fllr undlllgclsen finder unvendclse. Efter begge syslemer er det dog klart. at myndighedens fllrsle reaktion på Il1txltagcl sen af en anmodning, som jkke indt;holder tilstrækkelig med oplysninger lil, at de(n) pågældende sag(er) kan findes frem, skul væfc at vejlede den informatinnssllgende om at præcisere anmodningen. Del er forhundt!l med hctydelig vlmskelighed al vurdere. o m adminislr.tliv pr.tksis overholder de EU-ret lige krav på dette punkt, da der ikke foreligger tilgængelige data over. hvonlan vejledningen i 1Ilmindcliglu.'d fungerer i fursle inrfm 2012, 182 slans. Men dt;1 er et gennemgående Iræk VeU Irykle afgllrclser, ut de lokale miljllmyndighedel tilsyneladende ikke me ner. at miljuoplysnings. loven har selvstændig betydning - i IlYdgt uan set sagernes utlrald. jf. MAD MA[ MAD , MAD ]( og MAD l. Det kun imidlertid k(lnstu leres, al de sager, der (bl.a.) omhandler identifi kalinnskmvel. og som er pruvel af ombudslilan den, vist;r. at denne ovemrdnede TClsopfauels ikke t;r korrekt, jl FOB og FOB , som henviser til fllrstnævntt; udtalelse. 5. Undtagelser 5.1. Interne arbejdsdokumenter Miljfjoplysningsdirektivet indeholder en mulij hed for al undlage inlerne meddelelser, jf. art.. slk. I. litm e. Af salililie firsag har miljomyndij hederne også i nete tilfælde ufslået aktindsif dog med henvisning til offentlighedslovt;ns eller forvaltningslovens 12. slk. I, nr. 1. miljlklplysningslovens 2, stk. l. Henned ove ses eller afvises, at miljlloplysningsloven sikr st~jrrc åbenhed. Delle kan illustreres med FOB , liv Nalurklagena:vnel Imvde afslåel uktindsigt i nolal, som klagenævneis sekrelarial udarbcj( de ug sendte lil nævnets medlemmer forud' behandlingen af en klage nver TV-Byens o' dannelse. Ombudsmanden var enig med klaj nævnel i. at nolalel vur omfattet af forvaltnin, lovens undlagelsesbeslt;mmelse om interne bcjdsdokumenter. Alligevel udtalte omhu, manden kritik. dll klagena:vnel ikke log hen! lil den særlige arvejningslesl, der gælder cl mi1jlloplysningsdircktivets art. 4, slk. 2 og II jl}()plysningslovens 2, stk. 3. Omhudsmam udlalte således bl.a.: "Oplysningerne i sagen giver mig ikke grum al anse det for godtgjort at Naturklagemcvl afgllrelse t;r truffet på grundlag af en konl vurdt;ring af den foreliggende hcgæring 0111 ; indsigt... Nævnet hur s1i1edt;s ikke unfllrt h' for hensynel lil Ul kunne rl dgive næ vnets n lellllller i den kunkrete sag er så lunglvejemj offentlighedens interesse i en udlevering mi ge." o Tidsrkrift for Miljø. IJrccmlICr.

7 441 OmtmdslTlanden henstillede pa denne ba!mrund iii Naturklagenævnet at genoptage sagen, hvilket igen unden>lreger miljllclr[ysningsl(}ven.~ selvstændige betydning for forvaltningens behandling af aktindsigl"sager. Det scr dog ikke ud til, ut Natur- og Miljllklagena.:vnet fremadrellet har taget bestik af om budsmandens kritik, jf. klagena.:vnets afgllrelse af 9n (sag NMK-811-OlKI (2), hvor oævnet stadfæstede en kommunes ddvise afslag på aktind.~ i g t. A havde anmodet om aktindsigt i en sag om revision af en miljllgudkenddse af et slamlager. Kummunen afslog A's anmodning i et dokument i liiedf\lr af uffentlighedslovens 7, da dokumentet var under udarhejddse,l1 hvilket klagenævnettiltr.idte. Imidlertid savnes en overbevisende begrundelse fra klagenævnet for, hvorfnr A ikke havde interesse i at få indsigt i dokumentet. Nævnet henviste til. at det interne arbejdsdokument ikke indeholder andre oplysninger end dem, som A var blevet bekendt ved de akter. som kommunen allerede havde udleveret. Hertil må belllærkes, at det ikke er el selvstændigl argument for helllmeligholdelse, at den aklindsigtssl!gende er bekendt mctl de oplysninger. vedkommende beder om indsigt i, da miljl\()plysni ngsdirektivets kmv gælder for enhver ng netop ikke!orml.wetter ell rellig ifllereue. I forho ld til den afvejningstest, der skal foretages i forhold til miljllcjplysningsloven, kan ilian s[lllrge. hvilke vægtige hensyn, der t:ller for ikke at udlevere oplysninger. SOIl1 A allerede er IlCkendt med'! SanllTle pmhlemstillinger forelå i MAD A 's anmodning om aktindsigt hos en kommune i en sag om miljl!beskyllelseslovens 19 hlev ddvist imildekmnmet. men 15 s blev undtaget med henvisning til. ul der var tale om interne arhcjdsdokulllenter. A påklagede afgllrelsen lil Natur- og Miljllklagenævnet, som stadfæstede afgllrelsen med den ændring, Ul en e-mai! burde ekstmheres. Delle skete hl.a. under henvisning til den generelle afvejningstest i milji1oplysningslovens 2, stk pkl.. hvorefter undtagelserne til aktindsigt skal fortolkes restriktiv!. Klagenævne! synes herved at have overset. at der også skal foretages en konkrel afvejning af offentligheuens interesser, der varetages ved udlevering af miljl)()plysningeme, nver fur de inte- V Tidl.fkriftfor Miljø. Decem/~r 2012 resser, der varetages ved at afslå udlevering. jr. milj\loplysningsluvens 2, stk. 3, I. pkt.. da n:cvnet ikke hegrundede, hvilke hen.~y n der takr fur hemmeligholdelse. Det er ikke lil at vide, om afvejningen faklisk er foretaget. men det kan i III'erl jaltj kunstateres, at afgilrelscli lider af en hcgrundelscsmangel. I- Overnrdnet set m;i det konstateres. at Naturog Miljuklagenævnet fortsat træffer nere afgl) relser. SOI11 helt eller delvist lider uf de samme mangler. som dem ombudsmanden kritiserede i FOB "~ 5.2. Brevveksling med sagkyndige til brug for retssager Efter forvaltningslovens 14. stk. I, nr. 3 og uffentlighedslovens IO. nr. 4 er der mulighed for at undtage myndigheders hrevveksling med sagkyndige til hrug i rctssager eller ved uvervejelse af, om retssag l}ilr filres. Denne undtagelse i forvaltningsloven hlev brugt i MAD 2IX) hvor A havde anmodet om aktinusigt i lre dokumenter. der var n:cvnt i et undersllgelsespåbud efter jordfnrurcningsloven. To af dokumenterne hlev udleveret lil A. hvorimod indsigt i det trcdje dokument blev n;cgtel. Sidstnævnte dokument vur en juridisk udtalelse fra kommunens advokat med nidgivning omkring sagen. Miljl)styrclsen stadfæstede afslaget med henvisning til hl.a. FOB I. hvor ombudsmanden udtalte, ut den tilsvarcnde bestemmelse i offentlighedsloven finder :In vendelse, uansct om der er en verserende rel"sag. ei ler om man pil delle tidlige tidspunkt af sagen ved, om der vil kumme en ret... sag. Endvidere bemærkede Miljustyrelsen. ut selvom mi!jilc1plysningsloven indeholder såvel en generel som en konkret ufvejningsrcgel. vurder i den kunkrete sag ikke "sådanne tungtvejende hensyn til offentlighedens interesse i at få udleveret oplysningen". For tiet jør.we er det ikke li! at sige. hvorfra Miljllslyrclsen har fkt opfattelsen af, al de hensyn, der taler for, at afvejningstc.. ten skal falde ud til den infunnationssllgendes fordel, skul være "tungtvejende". Dette frem går hverken af loven eller direktivets on!lyd, hvor der IvænilTlod står. at den pågældende afvejning af de relevante hensyn skal foretages, samt at undtagelserne skal fonolkes re.flrikt;\ I. Endvidcrc taler direktivel~ Tf M

8 442 fonnål imod, al tier sker en så voldsom kvalificering af hensyn, som taler for offentliggørelse. I modsat f<lld vil afvcjningslcslcn kun sjældent f~lrc lil åbenhed. Det er fomlcntlig også derfor omhudsli1undcn i FOB 2(X)9 9-4 udtalte. at der skal være "tungtvejende hensyn", der taler imod ()ffcntligg~lrclsc. jf. r~llgcndc citat fm sagen: "Nævnet har således ikke anr~m hvorfor hensynel til at kunne r.1dgivc nævnets IIlcd1cllllllcr i den konkrete sag er så tungtvejende al offentlighedens interesse i en udlevering må vige". Mi1j~lstyrc1scns opfiluclsc kan være præget af. al kommunens muligheder for furtroligt at kunne hrcvvckslc med en advokat til hrug for en eventuel retssag. i sig selv er så tungtvejende, al der som en art rcncksvirkning kra.:vcs lungtve ~ jende grunde til at meddele aktindsigt i korre spondaneen. En sådan generel opfattelse lever dog næppe op til kmvet om en konkret afvej ning, jf. også den kritik ombudsmanden reltede i FOB 'pu For ljet mulet overså Milj~lstyrelsen den alle rede i 2006 foreliggende relevante pmksis fm EU Domslolen vedl1lrende fortolkningen af de i direktivets modsvarende regler til forvaltnings lovens 14, stk. I, nr. 3 og offentlighedslovens IO, nr. 4. Således kan nævnes EU DOJllstnlens dorn af 17/6 199M i sag C-321/96. Mecklenburg mod Pinneberg, som omhandlede afgrænsning af en lignende undtagelseshestemll1e1se i det f~lr ste li1ilj~loplysningsdirektiv; direktiv hvilket li1å sammenholdes med, at direktiv 2003/4 udvider aktindsigtsmulighedcme i for hold til direktiv 90/313, jf. fllrstnævntes pr.cam hels hetragtning 2. I sag C 321/96 udtalte EU Domstolen hla., at da der er tale om en undta gelse fm direktivets almindelige ordning, skal den fortolkes restriktivt. og som flllge her.lf er det således udelukkende "ret.i"lige procedllrer eller procedurer af retlig karokter.mlllt i det hele taget procedurer,.wj//i IIfldvCI/digl'is aj.i'iilltes //lcd Cl/ sanktiol/, III'LI' CII ovcrtræddl'c afforl (lltl/il/g!if()r.~kriftcr eller,\'traffelovgivllillgcli cr fa:'it.dljet, der er olllfattct af dcfj/ic /flidragelsc. I dcn.\"lili/liienhæng nui eli "indlcdemlc l/jujersp gefse" føjgelig betragtes solllllenfiue, der går umidllefbllrl forl/d for ljen rctsligc procedlire el ler efteiforskllillgcn" (fremhævet her). BesteITlInelsen skal altså efter miljl,oplys ningsloven fortolkes således, at selvom myndig Tf M 2012, 182 heden indhenter en sagkyndig udtalelse til hrug foren eventuelt kommende retssag, er dette ikke mklvendigvis ensbetydende med, at dokumentet er undtaget f r.l aktindsigt: det kræves yderligere, at retssagen er li//1iddc/bart forestående. 21 Den tidstlllcssige horisont vedn!rende kriteriet "umiddelbart" afklares ikke ved dommen. men det står klart, at Miljllstyrelsens argumentation i MAD ikke er fuldstændig holdhar i forhold tilmiljpoply.ming.\ IOI'en. Se tillige Na tur og Milj~lklagenævnets afgllrelse i MAD 20\ Til yderligere illustration kan endvidere nævnes østre Landsrets dom i MAD Landsretten fandt her. at en advokatredegllrelse, som var fremsendt til Naturklagenævnet i for bindelse med klage over komlllunens pabud Olll fysisk lovliggllrelse af en terrænregulering i modstrid med lokalplanen. var undtaget efter forvaltningslovens 14, stk. l, nr. 3. idet klagesagen var hævet, og A havde anlagt civilt s~lgs mal mod kommunen. Det må i dette tilfælde antages. at kriteriet om, at retssagen skal være umiddelbart forestående, er opfyldt. Landsretten vurderede dog ik ke, om miljl:loplysningsloven fandt anvendelse, hvorfor det heller ikke blev vurderet, om lovens krav {)In en konkret og generel afvejningstest havde hetydning for afslagets gyldighed.:u 5.3. Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder Ophavsretslovens 27 lyder: " 27. Når eksemplarer af værker heskyttet efter denne lover indgået til en forvaltningsmyndig hed eller domstol i forbindelse med dens virk I somhed, er ophavsretten ikke til hinder for, a andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af vær ker, herunder forlanger afskrift eller kopi. i overj ensstemmeise med lovgivningens hestemmeiser heroiii. Det samme gælder for værker, som e~ frembmgt inden for den pågældende forva lt ningsmyndighed eller domstol. Stk Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker hvortil der i henhold til stk. I eller 2 er givet adl gang. eller hvoraf der er udleveret afskrifter elle~ kopier, aom:nger af de i livrigt gældende regler. ID Tidsskrift for Miljø, Decemher 20!

9 Bestemmelsen mec.jf~!rer. at ophavsret i sig selv ikke er Iii hinder for den informatiom.sllgendes adgang til aktindsigl. Z4 Spilrgsmålel um. hvurvidl der af andre grunde er adgang til al meddele afslag. nlev behandlet i FOB 2009 Y-I. A klagede til OInhudsmanden over. al Kon & Matrikelstyreisen og Miljllministeriet ikke havde givet ham indsigt i samtlige data om Danmarks Hllj delllodcl. Iflllge sagens oplysninger. var myndighederne af den opfattelse. at ophavsretslovens 27 ikke er anvendelig. såfremt der er en kunkret mistanke om, at den infonlmtiunssugende eventuelt vil nruge oplysningerne på en retsstridig måde. Som mnbudsmanden påpegede. er denne opfallclsc i modstrid med ophavsretslovens ~ 27, og ombudsmanden anfllne i forlængelse herolf. atlllyndigheden eventuelt kan vej lede den infornmtionssllgende at den påtænkte hrug kan være i strid med ophavsretlige regler. Ophavsretsloven udelukker dog ikke anvendelsen af offentlighedslovens 12. stk. I. nr. 2. Ombudsmanden udtalte imidlcnid stadigvæk kritik, idet han ikke fandt, at myndighederne havde foretaget en konkret vurdering og afvejning ener offentlighedsloven sammenholdt med mi IjlKJpl ysn ingslove ns af vejni ngsles!. Se henil også FOB om saliline Hlljdemodel. hvor ombudsmanden (igen) konstuterede, at Miljill1linisteriet burde havc meddelt aktindsigt i databasen. I denne sag mente budsmanden ikke, at Milj\lministeriet havde tilstr.ckkelig unledning til at lægge til grund. at Iwjdel1llxlellcn vi lle hlive uffentliggjun retsstridigt. såfremt A fik indsigt i den. Anvendelsen af uffentlighedslovens 12. stk. I. nr. 2 var derfor retsstridig ener ombudsmundens opfullelse. ug han henledte igen ministeriets upmærksomhed på. at det kunnc vejlede A hvilken brug der vil være i strid med de ophavsretlige regler. 6. Begrundelse og sagsbehandlingsfrister Miljvoplysningsloven n:evner. at afslag skal begrundes,jf. lovens 4. slk. 4. Miljlloplysningsloven opregner dog ikke nogen kmv til begrundelsens indlmld. Dette betyder dog ikke. at der ikke gælder regler herom; der gækler EU-retlige fonlringer til hcgrundelsens indhold. og furvaltningsluven linder anvendelse. l! Såfremt der., Tid.ukrift jor Mi/j", December loll 443 ikke meddeles fuld aktindsigt. skal der give.': en begrundelse. snm npfylder kmvene i lnvens 24. Som almindelig fordring til begrundelsen.~ indhold kræves. ut begrundelsen sklll udgllrc e/i fylde.wgørelllle forklari/lg pil. III'/"for afgøre/.i ell hllr filel lige liewl' del il/dhuld, del/ hllr, jf. f.eks. FOB Det er sriledes vigtigt at være opmærksum på. at den afvejningstest. myndighederne skal fore tuge i henhold til rniljlloplysningslovens 2. stk. 3. I. pkt.. skal forklares over for ans\)geren. Det vil f.eks. ikke være til strækkeligt blot at angive. ut afvejningstesten ikke f\)rer til. at der meddeles aktindsigt; det skal konkretiseres. hvilke hensyn der taler for henullelighnldelse. og hvorfor disse overstiger ofrentlighedens interesse - herunder evi. sæ rlige forhold hos den infonnationssllgende - i udlevering af de påga:ldende oplysninger. Afvejningstesten er essentiel fur vurderingen af. O!ll afgllrelsen er materiel kurrekt. og s~frelllt denne ikke er begrundet over for borgeren. mfl det som udgangspunkt være myndi gheden. der skal godlg\lre. ut ufslaget er gyldigt.:%1 Begrundclseskrolvet negligeres ikke sjældent i den forelæggenden adrninistl"ollive pmksi s. hvilket i s:lgens nutur ikke er hensiglsm,essigt. og der hllr s:i1edes stl"o.lmrnes betydeligt op i denne henseende. Endvidere er det vigtigt al være opmærksom på. at der gæ lder særlige tidsfri ster for hchandling og begrundelse af aktindsigtssager i IIlcdfjlr af miljllnplysningsluven. Afgllrelscrne skal som udgangspunkt træffes og begrundes senest en måned efter, anltlodningen er [1\{xltuget. Der er dog mulighed for at udvide fristen til tn måneder. såfremt oplysningernes omfang og koil1- plekse kal"o.lktereraf en sådan an. at fristen på en måned ikke kan overholdes. I så fald skal den infonnationssugende underrettes hunigst muligt og under alle omstæ ndigheder inden udlubet af den fastsa\1e fri st på en måned om forlængelsen og gru nden henil. Fristen på IO måneder er ufravigelig,jr. sag C- 186/04. Hou s ieau~. pr. 2Y. J sagen kunkluderede EU-Domstolen endvidere flll gende for så vidt angår spl,rgsmålet om muligheden for stilt iende afslag ng retsvirkningen af manglende begrundelse inden udll,het af fristen på tu måneder: Tf M

10 444 "'Det tredje spi,rgsmål skal derfor besvares med. al artikel 3, stk. 4. i direktiv 90/313. sammenholdt med sunullc din.:ktivs artikel 4. ikke med henhlik på al yde en crfektiv dornslolsbcskyuclse i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, er lil hinder for en national lovgivning. hvorcrtcrdcn offentlige myndigheds tavshed i to måneder bctr..tglcs som en stiltiende afvisning. der kan gllres lil genstand for en fctli g eller ad minislr.tliv provclsc i oycrcnsstcllunclsc med den nationale rclsnrucn. Nævnte direktivs anikcl 3, stk. 4. er imidlertid til hinder fnr, at en sådan afglh'cisc ikke er ledsaget af en begrundelse på tidspunktet for udluhct af frislen på Io måneder. Under disse mnsta:ndighcucr skal den stillicnde afvisning anses for al være behærtet med en ugyldighedsgrund. lii " Oversat til jævnt dansk betyder delle. at afslag skal begrundes senest inden udll,bet af tu måne ders fri sten, og såfremt delle ikke sker, vil afg~l relsen være ugyldig. Det principielle udgangs punkt om. at stiltiende afslag ikke er i modstrid med direktivet. virker for en praktisk synsvinkel ikke let at gennemflire, idet det "stiltiende af slag" stadigvæk!ikal begrundes, og afslag. som begrundes. er jo per definition ikke stiltiende. Sml. her1il FOB hvor det tog Miljllstyrelsen I år og 7 måneder at illllldekomllle en aklindsigt.. bcgæri ng, og FOB 200H. 19I, hvor det tog n:cslen 4 måneder for Miljllministericl at behandle genoptagelsen af en aktindsigtsafgllrelse. Omhutlsmanden kritiserede i begge tilfælde den lange sagsbehandlingstid. 7. Konklusion Samlet set kan det ko nkluderes. at miljlxlplys ningsloven ikke sjældent volder myndighederne vanskeligheder. I en rockke sager undersliges del ikke, om loven i det konkrete tilfælde finder an vendeise. Delle kan være et udlryk for, at myn dighederne ikke har kendskab dl lovens eksi stens, at myndighederne - i livrigt uden nngen som helst foml fm begrundelse - fortolker mil jlloplysningsbegrebet snæve r1, eller at s~lrgs målet opflllles som uvæsentligt. idet miljllo plysningsloven med få undtagelser blot hen viser til offentlighedsloven og forvaltningsloven. I lilie tilfælde lider afgllrelsen af en retlig mangel, TIM 2072, 782 Såfremt milj\lo plysningsloven anvende~ fulgende problemstillinger fremtrædende: synes at være manglende upmærksomhed r der ikke nlldvendigvis er sammenfald me begreberne "dokumenter" og "llliljlloply! ger", hvomf sidstnævnle er mere {l[lifallend Endvidere kan der kllllstalercs pmh!! med anvendelsen ar identifikatillnskmvet. budsmandsp"lvclse viser, at de t subjekti ve i tifikationskmv - helt eller delvist - ikke kar vendes i forhold lil anmodninger. der oml af miljlloplysningsloven. Det synes heller ikke at blive undersllgl EU-Domstolens pr.tksis modificerer den krele rækkevidde af de enkelte undtagel si slenunelser, som er hjemlet i offentliglu.:dsl og forvaltningsloven. jf. miljlloplysningsl( 2. stk. I. Og måske vigtigst af alt. fo!"summes det sjældent al foretage såvel den generelle sur konkrete afvejningstesl i mellfm af milju( ningslovens 2. stk. 3 og/eller Ul give e grundeise for. hvilke hensyn der har styret: ningen. I denne henseende er det ikke nok give, at afvejningstcsten ikke li,rer til. : meddeles aktindsigt; afvejningen sk.al kun seres og begrundes. Afvejningslesten ej ikke indfl)r1 således, al myndighederne ska ve hengere begrundelser, da dette i selv il el fonnål med direktivet, men derimod si al der indf,'res en reelt ShlrTC adgang til mi lysninger. Delle forhold understimes også afvejningsleslen ikke viger for tavshedspl sag C.204!OCJ, Flaehglas Torgau (som et s omr.1de. hvor der i almindelighed findes v: modhensyn, e r, når de pågældende oplys: umfalles af pcrsondatlldirektivet). ~ Jeg har tidligere anfllr1, at der er et beh en revidering af miljl)oplysningsluven, s at hlankobenvisningerne til offentlighed og forvaltningsloven undgås. Begrundeh denne anbefaling var dels. at illlplcmente kan være i strid med den underliggende I og dels - uaniængig af det fllrsle argumc lovgivningsteknikken i pr..tksis har bidm at der træffes materielt forkerte afgllrelse det kun med få undtagelser overlades til f ningen at bcdllr!une, om miljl\uply s nin~ har selvstændig betydning; en vurderin. ikke sjældent forslmunes. JII {) TituskriftJfJr Miljø, ljecemb

11 445 Denne artikel skulle meget gerne have påvist. Ul sidstnævnte påstand afspejler virkelighedens sagshchandling Ims llliljl~lllyndi g hcdcm c. og ikke (kun) er runderet i ahstrakte jurist idealer om klar og forståelig!ovimplcmcntcring. Noter I) Untlcrsllgdscn ~cdr\!n,:r - Ul: rnrholllcr sil: derfur kun li! - tic sidste 10 ~ trylle prnhis saml cnl dtc utrykte afgt,rclscr 0lllllllhuIIsllIandsudla1clsc r, jeg rl anden vis er blevet Ildend! med. 2) llen ufficiel1c till:llytlcr ''Cullvcntiol1nn access h, inf"f' matinn, puhli!,: panicip:uinn in llccisinn' l1iaking ;lnd ac<:ess In justicc in cnvironlllcntal I1 I:lUCff', Manglcmlc overholdelse af AnlUs knnvcminncn bn indbringes fnr Cnmpliancc Cummiw.:c (ec), hvis afslln:lscr til" ih c er jullicidlc. Ilten alene ml!:!!r flln(jl~ningshidrjg. ee h:it i til r:d:.lc afgtln:l5cr fuflnllct Århlls_l nnvenlioncn'l reglcr mn alainosigt. IIIcn uf pladshc nsyn cr disse: ufglln: lscr ille omtalt i denne anil c l.!"ur nen.: oplysninger om CC, se Vdl KneSlcr i MAI) 2(IOII. I24l og 5~nHHe i Ellen r.largn.:.he B:Hse, " MiljllreHen, bind l, Alminde lige emllcr'"'. Jurist- Iii: ØlunmnfurhundCt5 Forlag ff. l) Se utltlybcntk: hcrnm l'eler I'agh, 't~ rebog i rniljllrl:'llens almindelig del" Jurist- ug Øk un lllnfnfhunl!el.~ Furbg , ug 24<) f ug s;[l1nl1c i TIM , 97 s;[1u\ Tf M 2tJ12. <)IJ. Se cmividen.: Jan 11. Jans,(: Hans Vedder. "I:umpcan EnvinMllllenul Law - Afler Lishoo'". Europa L-aw I'uhlishing 2tJ 12. s. 211S. 4) Se i furjængelse rn:mf A7,l1d Tahcri Ahlcnar, Juristen 2tJ 12. I ff og I'eler I'agh, "Lærebog i miljlln.:ttens uimindelige dej"", s fr.. okr begge behandlcr spllrgsmmet 11m, h~'urv i dl og i h\ilkel omfang dcr g<rltlcr gun ~ ti Gere aklindsiglsreglcr p3 miljllmnr5del. 5) Se Niels F.:ngcr, '"EU' rettens p3virkning af d:msl forvallningsrel". Jurisl- ng (1kllll<unfnrhundelS Forlag 2010, I ) KOM{20Il1) 4H2 emlelig. Se ng5å præamh1cns helragining lu. 7) Se sag C-J21196, r.lcc l lcnhurg UI4'tII>innehcrg. sag C H, Clawischnig, sag C-233/()/.). Kommissionen nltlli Frankrig, sag C_11I6J!)J. Ilousicau. sag C-2(Ml9, Stichting Natuur en Milieu,!kig C 524/l)'J, Villc de Lyon. C-71/11J, Office uf CtlnLnLunic:uions mod InfornLalion Cmnmissiuner, 1'011 2IXI.1.3I)'J, FOl! 2tXJ.I.911, ulrykt mnhud smand Slll.lt~ ldse ~f 31/5 2IXJ6 (j.nr. 2UOS- 137S- IIII). Ulrykl omhudsmandsudlalclsc af2111 I 21llS (j.nr. 21J()S ), FOn '11, FOIJ 21JO') 9- L, 1'011 21X)') 9--1, FOIl I, I'OII 2111 I I I -2 samt 1'011 2UII I 1'011 21XI VL-Ullm:ndc ak.inllsigt i navne pl dyrlæger - \-algle ombudsmanden dog ikkc at tagc 51illing lil, om anu!(x!ningen var nrnfattet uf miljlloplysninsshl\"en, itkl tlcr allen:dc efter offentligheilsloven bunk ha, c værel tlleddcllaklimlsigl. S) Fur en urnens skyld skal tkl nævllcs, al SdVUll1 SIatsfllrvahningen i medf,lr af luuununeslyn:jscsluvens 411 alene f,l= lilsyn med, at l urmnunt:me m'erholder den hl\"givning, Iler.Irrrli!-:, xrrmu jar ''.l!tirliixf' nrym/jxlll' rlt"r. afsk<rn!t tkue ihc stals fnr... ahningen fm al f,ire lil ~y n m... d luvgh'ning, som i el vi SI mnfang gældcr fur private, men f\!f"!;l Ol: frc:l1unesl gæl<ler fur uffenlligc myndighed:r, jf. l inns II. l1k>u!5cn m.n., "'Lov nm knm muncrnes slyrelsc med I;.urnm... nlarer". Juris,- OG Ølu nomforhundc.s!'urlag 2(110. s. -lu6 f. I)a miljlk'plysnin Gsluven i del væsenlligsle er rellel Iii uffentligc myntlighctler, fa lder 10"cn sllctl... s u11tk."tli lsynels pnivclseslmnpclcnce. 9) Se i Il\"rigl M gemk afgim:lsc r, tk."t ilkc lræffe:!( i mctlrllr af miljlkrply5ningsluvcn: MAI> 2IXIJ.13l),). MAD 2(XJ.I. 14 I1S. MAD 21l0 U4lJO. MAD 2'ln , MAI) 2(XIII. I213. MAI> 21l() MAD 2tlllt.2117U, MAI) 21X!'J.2-l5, MAI) 2Il"J.<)I)7, MAD 2IXI'J. L 7K) og MAD 21)()1) IIJ)Sc ugså MAJ) 2(X17.'J52. FOB 2Illll ' )') 9-1 ug 1' J II )Luv nr. 292 af 27/4 1')')4. 12)Se f.eks. Bel ()()I) lap. IO, ø:rligl s. 3)S r. ug 339 r. IJ)Se tlg5! 1'01I2tll L ) MAI) 21XJ nævlll"s i I'T I, lillæg A, luvfur- 513g nr. L IJO, herm:rlninger lil (r. Men <ler lages il le slilling.il. om tiet sl betytk."t, al el urgan kan væn.: 1Ic1- vis. Ufufal1cl a f luven. 15)FT ~, Iillæg A. sp. fli 25 ug I-T 1<)I)'J-2IXl', lill;l."g A, s )A7.ad Taberi Ahkcnar, Juristen 2012, s. lis UI4-t1 henvisninger. 17)1)":1 er utitryk fnr en urigli; retsupfaudse, n~ lummunen I:!:gger lil gruml, al dcr cfler nffenllillhedslnven iuc er adgang lil ~ ~Iind sigl i fure 1!lhiGc dukumenter. IIl)Jcg benl:l!r ~ er fnr en <Inlcn ~ skyld, ~t nævnci i afgllrclsen ikke roret ug en sundring mellem tlcn llmllrele ol: den gcllcrelle af\"cjningstcsl i sascn. mcn det l ~n læsl.., afafgllrelscn, ~I der iue eileres - eller henvise, - lil den lunlrelc ahejningsiesl efler 2, stk. 3, I. pl. 19)5c ugd MAI) )Se ugs3 I'OII 21lJl) 9-1 og sall C-26M)'). Stkhtinll Natuur cn Milieu. hm,. EU-Domstnlcn ~unklu!lcfcllc, Ul okr i alle lil(;elde skal fofct~ges en lun l ret afl ejning. ug5å sel\"um I()\'gh'cr \... -u b'l:nerelle hcslcmmcjscr har fustlagt kriterier. der kan lelle <lenne vunjering. De r kan ung '01.11 kumulalivt lages hensyn lil nen! undlagelscs!x:slenunclse:t!ki!ulidigl, jf. sag C-7lfIU, Officc ur CommUnicali!Mls. 21) llcl h... mærkes fur en urnens sl;.yld. al dcr i sag C- 32 1/'}(. Mt:d1cnburll nllx! I'inncberg. ille... ar anmodet (J1!1 ak lindsigl i en juridisk udla'ci~ ulbrbcjdc. af en al!vo!;.al, sum lilfældel \'ar i MAD 2IXI6."l40. Men EU Utunsculens præmisscr har sum flllge af lieres generel le udfunnning statligvæl bely.!ninl: fur den aflll,relsc. SlIm () Tidsskrift for AlifN, IJl!ccm/Ju ZO /Z rfm 2012, 182

12 446 hley rd;um:rct lil Miljnstyrclscn - eller n:nen: sagt. del hunk OCII have haft 22)Sc ogd ""AI) 2tl1U,272-\ ug MAI> 2IXI5,)(I4, 23)S5dan pnlccdurcn er gengivet i den tryktc dorn. ltionlc A'5 atlmhl dog hdler ihe gældende, al milji" oplysningsloven fandl un\'crulclsc. Der kan dug slil1cj $ ~trgsn~lstcgn \'cd, LIm landsn:ncn ikl;e havde pligllil af egcn drin al imhlt'jgc direktivet ug rniljtlofl'ysningsluvcn. da renen gans~c vist Cl' bundet af anbringender. men iua: af de lovregler. som panerne gul' sældcm.lc. jf. f.cks. Erik Wcrlaur, "Fællc5Curopa:isk pmccsrcl - Eun... Ilan:lligc kf'~v lit \Ian _~ k retspleje", Jurist- og (Jl:nIllHIlfnrtltlntkts Fmlag lllol), I. 51 ff, (s:rrligt s. 57) med yderligere henvisninger. 24)1'clcr Schnnning, "Ophavsrclslnvcn n~d I;mmllcnlarcr", Kamov Gmup 201 t. s. 366 r. 25)1),,:1' f."" i (elwicn hchandlet, um EU retlige begrundelseskrav r.ckker viden.: end furvaltningsluvens begrumldseskrav; se Dimitri Weil, " fuldret ug retssiklcrhed", Jurist- ug Økllllmnfmhumlcts Forlag s. ly, fr. Niels Fenger, "l'lifvaltning og f:tllcsskah", Jurist- og Ø~unmnfurhundcts Furlug \, ~ fr. ng ~nrmnc i "EU renens filvirkning af ri:msl: forvallningsrel", JurisI og ø~ooornrurhtmdcts FlIflag 2UIU, S. 23 samt Stl:en 1~lln shol(]t, "I'nrvultningsret - Retssikkerhed. I'nK.-':s, Sngs\lchan(]ling", llrcjulsiju Keuters 2UIO, s, 137 Spllrgsm3.1et foolllgcs ikke n:tnnere i ricnne anikcl. 26)1'or en grundigere hehamlling af forvaltningsloven hegrumjelsesreglcr kan henvises ti! Steen Rllnshnl "Forvaltningsret - Retssikkerhed. 1'rtlCt's. Sagsbch.:r.nd ling". s. 133 ff. med yderligere henvisninger (s ). 27)Se henil MAD MAJ) li!l 1'0 2(1),)9~. ZII)Jf. pr. 36. Sag C 18MJ..\, IInusicaUl, præciserer die (dele af) dommen i sag C-2J3/00, KllmmissicU}en II Frankrig. 29)Jf. hl a. utrykt omljudsmaoosudlalclsc af ()e. O. 20nS- 137S-1(1). J Il )Az.:ul Taheri Ahkenar. Juristen 2012, s Se fllrl:tngdsc heruf l'ell:1 l':igh!!mlget tanlcvæhe anilcl i liejle Tegner Anker og Birgil1e E;clund Ol (red.) "Miljllretlige emner - Festskrift til Ellen Marg thi,.' Bassc", Jurist- ug Ølcrnmllfnrhundcts Fmlag ~. lil] ff. Tf M 2012, 182 " Tidsskrifr for Miljø, ljecem/ju