Hulles Guide Gennem Kroppen

Transkript

1 Tyrolerne præsenterer Hulles Guide Gennem Kroppen EN BLODIG INTRODUKTION TIL MENNESKET Det er Hulle!

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Sådan fungerer det 4 Find vej i kroppen 5 Organerne 6 Hjertet 6 Huden 7 Lunger 8 Bugspytskirtlen 9 Hjernen 10 Hypofysen 11 Nyrer 12 Binyrer 13 Mave-tarm-kanalen 14 Lever og galdeblære 16 Lymfeknuder 17 Muskler 18 Circulationsruter 19 1: Regulation af blodtryk 19 2: Glukose 20 3: Væskebalance 20 4: Arbejde 21 5: Forgiftning 21 6: Infektion 22 7: Kontrol og styring 22 8: Margueritruten 23 9: D-vitamin 23 10: Fedt 24 Appendix: Flere organer! 25 Appendix: Ordliste 26 2

3 Introduktion Hæmatopoiese er dannelsen af blodets celler, som foregår i knoglemarven. Nogle celler modnes her, mens andre fragtes til andre steder i kroppen, hvor den videre udvikling sker. Alle blodets celler stammer fra modercellen, den hæmatopoietiske stamcelle. Denne celle er en pluripotent stamcelle, hvilket betyder, at den har mulighed for at udvikle sig til mange forskellige celler, alt efter hvilke signaler den får. Den kan f.eks. både blive til røde og hvide blodceller, blodplader og den store sultne celle: makrofagen. Kig dig omkring! Hvor tror du, at du er lige nu? DU gættede rigtigt! Lige nu er du nemlig i knoglemarven og er ved at blive dannet. Røde blodceller (erythrocytter) dannes i knoglemarven og frigives herefter til blodbanen for at cirkulere rundt i kroppens kredsløb. En rød blodcelle lever et kort, men gloværdigt liv i 120 dage for til sidst at gå til grunde i milten. Det er en trist skæbne, men det lykkelige ved det er, at man på de 120 dage får set mangt og meget. Så lad os tage afsted ud i kroppen! Orv! Nu skal vi på tur i kroppen, og se hvordan det hele fungerer. Jeg glæder mig sygt meget! 3

4 Sådan fungerer det Dit liv, kære røde blodcelle, er kort. Alt for kort. Og der er meget, der skal nås! Dit mål er at nå at se så meget af kroppen, som du kan. At lære så meget om kroppens organer som muligt. At cirkulere rundt så mange gange det kan nås, inden din udslidte krop bliver kvast i milten. Hæftet, du har i hånden, er desværre mangelfuldt. Der mangler ord hist og pist, og det ville da være rart, hvis vi kunne udfylde det helt. For at gøre dette må du tage afsted og besøge organerne for at lære om dem. Tag en kuglepen med, så du kan udfylde de blanke felter, når du lærer, hvad der skal stå. Da du ingen ben har, må du få hjælp af Hjertet for at komme rundt. Som rød blodcelle kan man ikke bare vælge, hvor man kommer hen. Du må følge strømmen og følge de ruter, der er mulige. Der er mange forskellige circulationsruter gennem kroppen, og hver rute vil være forskellig. Du kan se alle ruterne bagerst i hæftet, og Hjertet vil hjælpe dig med at vælge en rute. På næste side kan du se et kort over, hvor alle organerne er i kroppen. De skulle gerne være lette at finde, og når man følger circulationsruten, går det hurtigt at komme fra et organ til det næste. Når du har cirkuleret rundt langs en hel rute, skal du tilbage til hjertet. Forhåbentlig vil du også have skaffet nogle nye ord til hæftet! Selvom dit liv er kort, kan du sagtens nå at cirkulere rundt i kroppen flere gange! Til sidst vil din tid som rød blodcelle være omme, og da vil milten kalde på dig med sin genkendelige melodi. Da mødes vi i vores sidste stund for at finde ud af, hvem der har formået at samle flest ord og gennemført flest circulationer gennem kroppen. Held og lykke! 4 Må jeg gå i gang?

5 Find vej i kroppen Svælg 3. Hjerne Strube 4. Hypofysen 1. Hjerte 10. Lymfeknuder Arterie 2. Lunger 12. Muskel Milt 8. Lever Knoglemarv 6. Binyre 7. Mave 5. Nyre Vener Knogle 9. Bugspytkirtel 7. Tarm Blære 1. Hjertet 2. Lunger 3. Hjernen 4. Hypofysen 5. Nyrer 6. Binyrer 6 7. Mave-tarm kanalen 8. Lever og galde 9. Bugspytkirtlen 10. Lymfeknude 11. Huden 12. Muskel

6 Hjertet Menneskets hjerte vejer ca. 350g (på størrelse med en knytnæve) og er placeret lige til venstre for midterlinjen i thorax (brystkassen). 8E 4C 1D 7B Hjertet besidder fire kamre; et venstre og højre (forkammer) samt et venstre og højre (hovedkammer). Blodet føres til hjertet gennem hø. atrium og fra hjertet via ve. ventrikel. Blodet løber gennem kroppen i to adskilte. Hjerteog lungekredsløbet starter i højre side af hjertet, løber ud i lungerne, og kommer tilbage til venstre side. Kredsløbet til kroppen starter i venstre side af hjertet, pumpes ud i kroppen gennem hovedpulsåren ( ), og vender tilbage til højre side af hjertet. Hjertets slagvolumen er det volumen blod, hjertet uddriver per slag (gns. 70 ml). er det volumen blod, som hjertet kan uddrive per minut (gns. 5 L.) Blodtrykket bestemmes bl.a. ud fra disse faktorer. Frekvensen er det antal gange, hjertet slår per minut (også kaldet pulsen, gns ). er en gruppe af specialiserede celler, der bestemmer hjerterytmen og igangsætter hvert hjerteslag. Hjertet er klart det sejeste organ. Det skal slå stabilt HVER DAG i HELE DIT LIV! 6

7 5A 10D Hjertets celler danner et, som dirigerer strømmen i den rigtige retning og giver ensartede af hjertemuskulaturen. Toxinet fra Pilegiftfrøen er et eksempel på en gift, der hæmmer impulsledningen i hjertet og kan give hjertestop. Der findes to kranspulsårer (årer der forsyner hjertet) også kaldet - en til hhv. højre og venstre side af hjertet. Disse blodkar er meget små, og en blodprop i et af dem er bedre kendt som en blodprop i hjertet. Hmmm. Hvordan er det lige at det her skal ligne et hjerte? Huden Huden er kroppens største organ og måler ca. 1,5 m 2. Huden har mange funktioner foruden tanning. Den regulerer fordampningen fra kroppen og tjener som værn mod udefrakommende kemikalier, bakterier og vira. D-vitamin kan indtages via kosten, men kan også dannes i huden. 9A Når huden udsættes for stråler som i sydens sol, vil den begynde at producere et inaktivt vitamin, der påbegynder en aktiveringssignalvej gennem flere organer. 7

8 Lungerne er beliggende i brysthulen (thorax) og er forbundet til indersiden af denne via lungehinden (pleura). Overfladearealet af de to lunger tilsammen er ca m 2. 8D Lunger Højre og venstre lunge er inddelt i lapper. Den højre består af tre lapper, en overlap, mellemlap og en underlap, hvorimod den venstre består af to, en overlap og en underlap. er de luftrør, der fører luften ned til hver lunge. 5C 4A 1B Ved rolig vejrtrækning vil lungerne i gennemsnit udskifte 500 ml luft. Denne mængde kaldes. Den vigtigste muskel til vejrtrækning er mellemgulvet ( ), der trækkes sammen under indånding (inspiration) og strækker lungerne ned i bugen. Pølseforgiftning (botulisme / botox) er et eks. på en forgiftning, som fører til lammelse af muskler bl.a. mellemgulvet, og dermed stopper vejrtrækningen. Luft trækkes ned i lungerne og når ud til de mindste funktionelle dele af lungerne; små luftsække, der kaldes alveoler. Disse er beklædt med meget små, hvori blod fra hjertet kommer. Over en utrolig tynd membran sker en fri diffusion (overførsel) af kuldioxid fra blodet til luften og fra luften til blodet. Angiotensin Converting Enzyme (ACE) er et, der er lokaliseret i lungerne og står for at omdanne præ-hormonet angiotensin I til det aktive hormon angiotensin II (AT II). AT II står primært for blodtryksregulering ved at forsnævre karrene og sekundært ved at øge dannelsen af hormonet aldosteron. 8

9 Bugspytskirtlen Bugspytkirtlen (pancreas) ligger i bughulen i tæt kontakt med tolvfingertarmen (duodenum). Den er ca cm lang og vejer omkring g. Den danner hormoner og enzymer: hormoner til endokrin (til kroppen selv) funktion og fordøjelsesenzymer til eksokrin (ud af kroppen) funktion til tarmen. 2B 4E 10A Pancreas producerer hormonet insulin, som udskilles fra -cellerne i de i kirtlen. Det gør den som et respons på stigning i blodsukkeret. Formålet er, at sukkeret fra blodet skal optages i de celler, hvor den skal bruges, f.eks. i kroppens muskelceller. er det modsatte hormon af insulin og udskilles fra alfa-cellerne i de Langerhanske øer. Hormonet fremmer leverens omdannelse af glykogen til glucose ( ), som kan frigives til blodbanen, når blodsukkeret falder, fx når musklerne skal arbejde meget og opbruger glucosen fra blodet. Pancreas har også en eksokrin funktion (udskilles fra kroppen). Her dannes enzymer, som frigives i tolvfingertarmen, der hjælper med nedbrydning af føden. Et af disse enzymer er bl.a. pancreas, som hjælper til nedbrydning af indtagne fedtsyrer. Der står her, at pancreas laver op til en HEL LITER sekret om dagen! 9

10 Hjernen Hjernen (encephalon) er nervesystemets overordnede center. Hjernen vejer i gennemsnit ca g hos mænd og 1245 g hos kvinder. Hjernen er en meget kompleks struktur og består bl.a. af to halvdele, en højre og venstre hemisphære samt lillehjernen (cerebellum). 7A 8A 3D 2D Når kroppens dele taler med hinanden, sker det gennem elektriske impulser langs nerver. I hele nervens længde løber, der ligesom mikroskopiske ledninger fører impulserne fra nerveceller i hjernen videre til andre nerveceller eller muskler. De hurtigst signaler sendes afsted med 120 m/s og de langsommeste helt ned til 0,5-2 m/s. Der findes tolv par, som forbinder impulser til og fra hjernestammen med ansigtet, halsen og overkroppen. De styrer al sensorik og motorik i ansigtet. Samtidig forbinder de smags-, lugte-, høre- og synssanserne med hjernen. Resten af nerveforbindelserne kommer ned gennem rygmarven ( ), hvor de føres videre ud til musklerne. Rundt om hjernen og rygmarven ligger (cerebrospinalvæsken), der er et tæt reguleret væskerum; de ca. 125 ml udskiftes i gennemsnit 4 gange dagligt. For at hjernen kan fungere normalt, er den dybt afhængig af. Et stabilt blodsukker ligger på 5 mmol/l. Falder koncentrationen under 3 mmol/l, bliver situationen meget kritisk, og man kan ende i koma. 10

11 6D I den forreste del af mellemhjernen ( ) ligger et sted kaldet hypothalamus, hvor kroppens temperaturreguleringscenter sidder. Dette center har et normalt set-point på ca. 37 C. Når man har feber, er det bl.a., fordi der frigives (signaleringsstoffer) i kroppen, som påvirker set-point til en højere temperatur f.eks. 39 C. Hah! Hjernen er klart det dummeste organ! Det kan ikke engang holde styr på højre og venstre... Højre hjernehalvdel styrer venstre side og omvendt. VANVITTIGT! Hypofysen Hypofysen er en hormonproducerende kirtel på undersiden af hjernen og hviler her på sella turcica (den tyrkiske sadel). Kirtlen er på størrelse med en ært og er kroppens overordnede center for hormonproduktion. 3B Hypofysen består af to dele, som begge er hormonproducerende. Et af de hormoner, som dannes i hypofysen er (ADH). ADH virker i nyrerne, hvor det sørger for, at man holder mere væske tilbage i kroppen. Dermed tisser man ikke ligeså meget, som man ville gøre, hvis hormonet ikke var til stede. 11

12 Der findes to nyrer, en på højre og en på venstre side af rygsøjlen. En nyre kan veje mellem 150 og 175 g. Den højre nyre ligger lidt længere nede sammenlignet med den venstre. Nyrerne er placeret retroperitonealt i bughulen (abdomen). 8B Nyrer Nyrerne fungerer som kroppens. Her filtreres affaldsstoffer fra blodet og udskilles med urinen. er nyrens funktionelle enhed, hvor blodet filtreres ud gennem mikroskopiske huller for senere at blive genoptaget, såfremt indholdet stadig skal bruges. 3C 5E 1A Osmose er transporten af vand over en (halv-gennemtrængelig) membran. Osmotisk tryk i nyrerne er med til at reabsobere store dele af den filtrerede væske tilbage til blodet. Hvis man ikke genoptog noget af den filtrerede væske i nyrekanalerne, ville man tisse ca. 180 liter per dag. Filtration og rearbsorbtion sikrer, at kun det, der ikke ønskes i blodet, ender i urinen., sukker og proteiner reabsorberes, mens nogle giftstoffer og medikamenter bliver direkte udskilt af nyrerne til urinen, f.eks. penicillin. Nyrerne fungerer også som et hormonproducerende ( ) organ, og danner bl.a. enzymet renin. Renin bidrager til blodtryksregulering ved at spalte angiotensinogen til angiotensin I. Det vil senere regulere blodtrykket. 12

13 9C 7C Nyrerne hjælper til i aktiveringsprocessen af D-vitamin. Vitaminet får sin anden i nyrerne og er herefter på sin endelige aktive form og transporteres videre rundt i kroppen via blodbanen. Her virker det aktive D-vitamin som et hormon, bl.a. i tarmene. Urinen føres til blæren via urinlederne (ureteres). er udskillelsen af urin, som foregår gennem urinrøret (urethra). Har I set BINYREN? Den er blevet væk! Binyrer Binyrerne er to små hormonproducerende kirtler, én på toppen af hver nyre. De kan være meget svære at finde. 1C Produktionen af hormonet aldosteron sker i binyrernes (bark). Hvor meget hormon, der dannes, styres af hypofysen. Aldosteron virker ligesom ADH i nyrerne. Her sørger aldosteron for, at salt (Na+) bliver optaget og kalium udskilt. Når salt optages i cellerne i nyrerne, vil vand automatisk følge med, hvorfor aldosteron får blodvolumenet til at stige. 13

14 Mave-tarm-kanalen, også kendt som fordøjelseskanalen, er ca. 7 m lang og går gennem kroppen som ét langt rør. Fordøjelsessystemet består af en kanal og en del kirtler, der ligger uden for selve kanalen. Gennem udførselsgange tømmer de deres produkt over i kanalen. 8C Mave-tarm-kanalen Mave-tarm-systemet optager maden og består af munden, spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Galdeblæren og hjælper til. 6A Mavesyre dannes af celler i mavesækken og kan opbevares derinde på grund af en tyk slimhinde. Når maden er blevet nedbrudt til mindre dele, sendes det gennem til tolvfingertarmen. Syren i mavesækken virker også som en forsvarsmekanisme mod infektioner, og er dermed en del af det. 10C Tarmene bevæger sig for at blande maden, enten ved (bølgebevægelser) eller (delebevægelser). Disse bevægelser fører til en ordentlig blanding af føde og fordøjelsesenzymer, der sikrer, at maden kan nedbrydes. Milliarder af celler dør hver dag på tarmens overflade. En overfladecelle lever kun 4-5 dage! 14

15 2A 3A 9D 7D 5B Fordøjelsesenzymer nedbryder større næringsstoffer til mindre dele, der kan optages. dannes i spytkirtler (og i bugspytkirtlen) og nedbryder kulhydrater, allerede når de kommer ind i munden. I tyndtarmen nedbrydes maden helt til dets mindste bestanddele. Mangler man enzymet lactase, kan man ikke nedbryde lactose (mælkesukker). Tyndtarmen optager (sukkerstof), aminosyrer og nedbrudte fedtsyrer direkte gennem overfladen. Både tyndtarmen og tyktarmen optager væske og salte. Det er kontroversielt, hvorvidt er et vitamin eller et hormon. Når det er aktivt, virker det bl.a. i mavetarm-kanalen, hvor det sørger for at øge optaget af calcium over tarmvæggen. Endetarmen og anus er sidste stop for føden. Her udskilles eventuelle føderester samt nedbrydningsprodukter fra bl.a. døde røde blodceller og overfladecellerne i tarmene.to-tre gange om dagen laver tyktarmen en massebevægelse, som fører til afføring ( ). 75% af afføring er vand, og man udskiller i gennemsnit 128 g fæces om dagen. Hvis man har været så uheldig at blive smittet med bakterien, dannes giftstoffer ( ) i tarmen, som gør, at en masse elektrolytter og vand udskilles fra kroppen (diarré), og man risikerer alvorlig dehydrering som følge af dette. Undskyld... men hvad er en CHYLOMICRON? 15

16 Lever og galdeblære Leveren er et stort organ, som er placeret under mellemgulvet i højre siden af bughulen. Den måler ca. 16 x 17 x 18 cm. Leveren indeholder et stort venenetværk og rummer omkring 450 ml blod. 5D 2C 6C 4B Leveren er kroppens primære. Leveren kan nedbryde toxiner eller kan påsætte kemiske grupper på dem, der gør kroppen i stand til at komme af med toxinet via urinen eller afføringen. Leveren har et stort sukkerdepot i form af. Når blodsukkeret falder, vil leveren begynde at nedbryde glykogen til enkelte glucose-molekyler. Glucosen frigives til blodet, og vil stige. I leveren sker der også en stor syntese (dannelse) af forskellige proteiner. I forbindelse med infektioner, særligt bakterielle, vil leveren begynde at producere C-reaktiv protein (CRP), der er et som reaktion på en infektion. er et essentielt protein for transport af ilt og kuldioxid rundt i kroppen. Hver rød blodcelle er fyldt med hæmoglobin, der hver binder fire ilt-molekyler. Leveren nedbryder overskydende proteiner i blodet og sikrer bl.a., at den hæmoglobin, der slipper ud af de røde blodceller, bliver nedbrudt og sendt ud gennem galden som bilirubin. 16

17 9B 10B D-vitamin dannes bl.a. i huden og transporteres herfra til leveren. Leveren hydroxylerer det inaktive D-vitamin, som delvist aktiveres. Det fortsætter videre til. Galdeblæren opbevarer galde imellem måltider, som består af galdesalte,, kolesterol og elektolytter. Galden frigives til mavetarm-kanalen ved særligt fedtholdige måltider for at emulgere fedtet, så det kan optages i tyndtarmen. Lymfeknuder Lymfeknuderne danner et netværk gennem hele kroppen, hvor en lille smule væske (lymfen) løber. Lymfeknuden er en vigtig del af immunforsvaret, da de hvide blodceller opholder sig her, mens de venter. Immunforsvaret er kroppens forsvar mod infektioner og fremmede eller unormale celler. Immunforsvaret genkender og angriber patogene mikroorganismer (f.eks. bakterier og vira), der trænger ind i kroppen, og har dermed til funktion at beskytte os mod sygdomme. 6B Immunforsvaret består af det innate (non-specifikke) og det adaptive (specifikke) forsvar. Der findes forskellige immunceller (de hvide blodceller), f.eks. B-celler, som producerer til bekæmpelse af de fremmede og mikroorganismer. Antistoffer er proteiner kaldet immunoglobuliner. Antistofferne bliver produceret, så de passer til og binder patogenerne. Antistofferne medfører således en nedbrydning af de fremmede mikroorganismer. 17

18 Muskler Afhængigt af hvordan man tæller, er der mellem 600 og 800 forskellige muskler i kroppen. Det er musklerne, der sikrer, at man kan opretholde sin holdning og bevæge kroppen og ekstremiteterne. Ud over skeletmuskler findes der også glat- og hjertemuskulatur, der bevæger sig uden bevidst tanke. 4D Muskler kan kun trække sig sammen (forkorte sig) eller slappe af. En sammentrækning ( ) påbegyndes, når et signal ankommer langs nerven til musklen. Muskelcellen er fyldt med et særligt protein,, der ved aktivering laver et kraftigt træk. Gluteus Maximus er den største muskel i kroppen. Den er måske bedre kendt som... NUMSEN! 18

19 Circulationsruter Her følger alle de ruter, du kan tage rundt i kroppen. En rute starter og slutter altid i hjertet. Fra hjertet tager du til det første organ på listen. Hvis du ikke kan vælge, hvilken rute du vil på, vil hjertet meget gerne hjælpe dig. Prøv at se, hvor mange ruter du kan nå, inden din røde blodcellekrop går til grunde! 1: Regulation af blodtryk 1. Nyrer / KANIN (1A) 2. Lunger / PILOT (1B) 3. Binyrer / HULUBULU (1C) 4. Hjerte / MINUTEMAN (1D) 19

20 2: Glukose 1. Mave/tarm / JUBII (2A) 2. Bugspytkirtlen / SUKKERTOP (2B) 3. Lever og galdeblæren / SILO (2C) 4. Hjerne / SUKKERCHOK (2D) 3: Væskebalance 1. Mave/tarm / PHOTO SHOOT (3A) 2. Hypofysen / ER DET HD? (3B) 3. Nyrer og urinveje / JESUS (3C) 4. Hjernen / CSF (3D) 20

21 4: Arbejde 1. Lunge / BANG (4A) 2. Lever og galdeblæren / DON T LET GO! (4B) 3. Hjerte / CIRCA (4C) 4. Muskel / SKIPPER SKRÆK (4D) 5. Bugspytkirtlen / GLEM DET (4E) 5: Forgiftning 1. Hjerte / GIFTPIL (5A) 2. Mave/tarm / KOCH (5B) 3. Lunge / LAME (5C) 4. Lever og galdeblæren / DETOX (5D) 5. Nyrer / KAFFE (5E) 21

22 6: Infektion 1. Mave/tarm / ÆBLEMOST (6A) 2. Lymfeknude / S.H.I.E.L.D. (6B) 3. Lever og galdeblæren / DSB (6C) 4. Hjerne / BEEFR (6D) 7: Kontrol og styring 1. Hjerne / ACTION (7A) 2. Hjerte / HERTZ (7B) 3. Nyrer / ÅH NEJ! (7C) 4. Mave/tarm / SWAT (7D) 22

23 8: Margueritruten 1. Hjerne / OLFERT (8A) 2. Nyrer / GÆS (8B) 3. Mave/tarm / TØJSNOR (8C) 4. Lunger / KKK (8D) 5. Hjerte / MINOTAUR (8E) 9: D-vitamin 1. Huden / SOLBADNING (9A) 2. Lever og galdeblæren / HYDRO (9B) 3. Nyrer / KORTHUS (9C) 4. Mave/tarm / KANAAAAL (9D) 23

24 10: Fedt 1. Bugspytkirtlen / JENGA (10A) 2. Lever og galdeblæren / MAYO (10B) 3. Mave/tarm / SMOOTH MOVES (10C) 4. Hjerte / CLOT-A-LOT (10D) Kroppen er helt fortryllende! Den kan så mange seje ting, og der er så meget mere at lære! 24

25 Appendix: Flere organer! Kroppen har endnu flere organer, end der var plads til. Faktisk er der 79 organer i kroppen, afhængigt af hvordan man tæller. Sanseorganerne er øjne, øre, næse og tungen samt balancecenteret i det indre øre. Skjoldbruskkirtlen (thyroidea) og parathyrodea er to øvrige endokrine organer, der danner hormoner til at regulere homeostasen. Brisselen (thymus), der ligger over hjertet, er et mindre lymfatisk organ, hvor hvide blodceller modnes. Milten, gravspladsen for de røde blodceller og et lymfatisk organ, hvor de hvide blodceller ligger på lur. Tonsillerne (mandlerne) er lymfatiske organer i halsen. Knoglerne, der danner struktur og stabilitet for resten af kroppen. Ud over knogler finder man også ligamenter (sener) og brusk. Knoglemarven, der ligger midt i knoglerne, hvor alle blodets celler bliver dannet. Blodkarrene, både vener og arterier, der er vigtige for at regulere blodtrykket ved at ændre deres størrelse. Spytkirtlerne, der danner spyt, er med til at nedbryde maden og sørger for, at det er nemt at synke. Koglekirtlen er et lille endokrint kirteludspring på hjernen. Den laver bl.a. melatonin, som er med til at regulere døgnrytmen. Blæren, der holder på vandet, så man ikke skal tisse lidt hele tiden. Reproduktionsorganerne er penis, vagina, testikler, ovarier mm. 25

26 Appendix: Ordliste Bolus: En rund masse, som f.eks. mad, der er blevet tygget og sluges. Canaliculi: En lille kanal eller gang. Chylomicron: Kapselsamling af triglycerider, som tarmen har optaget. Defekt: Fejl, som bevirker, at noget ikke fungerer normalt. Distal: Det der i anatomi befinder sig længere fra trunkus. Dorsal: Det der i anatomi ligger bagtil på kroppen. Endoplasmatisk Reticulum: Organelle, der er vigtig for proteinsyntese. Fagocytose: Når en celle optager en anden celle i sin helhed. Inflammation: Betændelse. Følges af rødme, hævelse, ømhed og varme. Insufficient: Mangelfuldt eller lavt. Katöffe: At tilbyde sin hjælp netop når der ikke er mere at lave. Lateral: Det der i anatomi befinder sig væk fra midtplanet (i siden). Makrofag: Den store ædecelle, som i immunforsvaret fagocyterer. Medial: Det der i anatomi befinder sig langs midtplanet (i midten). Mikrovilli: Tynde, fingreformede udvækster på nogle cellers overflade. Mitokondrie: Organelle, der fungerer som cellens kraftværk. Organelle: Lille organ inde i cellen. 26

27 Peritoneum: Bughinden, der dækker organer og væggen i bughulen. Pneumoni: Lungebetændelse. Podocytter: Fodprocessceller, som findes i nyren. Proximal: Det der i anatomi befinder sig tættere på trunkus. Retroperitonealt: Placeret bag peritoneum i bughulen ligesom nyrerne. Seponere: Ophøre, f.eks. om medicin. Ventral: Det der i anatomi ligger fortil på kroppen. Ødem: Diffus væskeophobning i kroppen. Puha, det var en ordenlig omgang. Nu er jeg godt nok blevet træt! 27

28 Åhhh, nej... Hvor er jeg henne? 1. Hjertet 2. Lunger 3. Hjernen 4. Hypofysen 5. Nyrer 6. Binyrer 6 7. Mave-tarm kanalen 8. Lever og galde 9. Bugspytkirtlen 10. Lymfeknude 11. Huden 12. Muskel