Få ro på - guiden til dit nervesystem

Transkript

1 Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet

2 Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker uro og stress i kroppen? Det er dit nervesystem der er på vagt og gør dig kampklar. Men hvad er nervesystemet og hvilken opgave har det? Og hvordan kan du få ro på det igen efter en hjernerystelse? Det vil jeg fortælle dig i denne guide. Lad os se på hvordan dit nervesystem er bygget op for at forstå hvordan det hjælper dig. Nervesystemet er det netværk, som sender besked frem og tilbage fra din hjerne til forskellige dele af din krop via nerveceller, som nervesystemet har mere end 100 billioner af. Nervesystemets opgave er at registrere, overføre og behandle den information, som du udsættes for. Hver celle har hver sin opgave. Nogle har opgaven at tage oplysninger fra dine øjne, ører, næse, tunge og hud og sende den besked videre til din hjerne. Andre bærer budskaber væk fra din hjerne og tilbage til resten af din krop. F.eks. er det her du flytter hånden fra en varme kogeplade. Nerveceller som du kan se på billedet ved siden af består af en cellekrop og har udløbere, som hver har deres funktion. Det er disse udløbere der gør at cellerne er forbundet og kan kommunikere med hinanden. Det gør at de kan sende signaler fra den ene del af din krop til den anden i løbet af brøkdele af et sekund. Dit nervesystemet består af: Det Centrale Nervesystem (CNS), som udgøres af rygmarven og hjernen. Det er her hvor informationsbearbejdning foregår. Det Perifere nervesystem (PNS). HJERNEN (DET CENTRALE, CNS) SENSORISKE PERIFERE (PNS) DET MOTORISKE SOMATISKE AUTONOME

3 Det perifere nervesystem er yderligere delt op i det somatiske og det autonome nervesystem. Det er det autonome nervesystem vi skal kigge på. Det styrer nemlig ubevidst dine basale kropsfunktioner, så som fordøjelsen, vejrtrækning og blodtryk. Når kroppen udsættes for en hjernerystelse og oplever det som et chok, vil Amygdala som er hjernens alarmklokke sætte hele det autonome nervesystem i gang. Det vil aktivere det sympatiske nervesystem. Du kan bl.a. opleve at dit åndedræt bliver hurtigere og at dit hjerte banker hurtigere og der bliver samtidig frigivet hormonerne adrenalin og noradrenalin, som gør din krop klar til kamp/flugt. Det er hensigtmæssigt når der er en farlig løve efter dig, men når faren er ovre, skal det gerne falde til ro igen. Det er denne mekanisme som kan have sat sig fast og som skal løsnes op igen. AUTONOME SYMPATISKE PARASYMPATISKE KAMP/FLUGT REAKTION RO/AFSLAPPELSE SYMPATISKE! Udskillelse af noradrenalin og adrenalin fra binyrerne Kroppen er i alarmberedskab Øger pulsen Hæve blogtrykket Hæmmer fordøjelsen Nedsætter kropsbevidstheden kroppen er i en stresstilstand Bliver stimuleret og aktiveret når du er: stresset, smerter, forskrækket, nervøs, har angst eller frygt PARASYMPATISKE! Alarmberedskabet nedsættes Fordøjelsen bliver stimuleret Stimulerer produktion af endorfiner Øger kropsbevidstheden Sænke blodtrykket Forstærkning af nærvær, empati og åbenhed Bliver stimuleret og aktiveret ved: yoga, meditation, afspænding, berøring, søvn, nydelse

4 Når noradrenalin udskilles nedsættes dit niveau af: acetylcolin (som er afgørende for vores koncentration, indlæringsevne samt hukommelse), dopamin (styrer følelsen af energi, velvære og har betydning for vores indlæring, styring af vore bevægelser, opmærksomhed samt hukommelse) samt serotonin (styrer følelsen af glæde og indre ro, betydning for vores søvn. Koncentrationsevne, og reducerer følelsen af uro og angst.) Hvis din krop forbliver i denne ubalance kan det resultere i forskellige symptomer. Disse symptomer kan være: søvnproblemer koncentrationsbesvær hukommelsesbesvær synsforstyrrelser fordøjelsesproblemer hormonforstyrrelser ekstrem træthed Disse symptomer er kroppens måde at fortælle at der er noget galt, og at vi skal forholde os til det. Normalt vil storhjernen som bl.a. styrer kroppens funktioner såsom huske, tale og analysere informationer fortælle at din krop ikke behøver at være bange, nervøs eller forskrækket mere. Men fordi storhjernen har svært ved at styre det limbiske system i hjernen, som styrer vores følelser, kan følelsen af chok sidde længere tid i kroppen. Selv tanker kan få aktiveret det sympatiske nervesystem. Ved en tanke kan det samme sted i hjernen aktiveres, som hvis vi rent faktisk oplevede det vi tænkte. Når vi tænker en tanke giver det os en bestemt følelse og når det sker er hele systemet sat i gang, enten med stresshormoner som bliver sendt rundt i kroppen eller lykkehormoner, som når vi er forelskede og har sommerfugle i maven. Derfor skal du have trykket på knappen for det parasympatiske nervesystem, så det igen kan blive en medspiller og hjælpe dig dig til at din healingsprocessen kan begynde. Herunder vil jeg give dig 4 øvelser, som vil aktivere dit helende og rolige nervesystem (parasympatiske) som skal hjælpe dig til at få ro på kroppen igen.

5 Øvelser til at få ro på dit nervesystemet Øvelse 1. Vær med din vejrtrækning! Denne øvelse kan gøres i løbet af dagen og er særlig god lige før man skal spise, for at berolige kroppen. 1. Sæt dig godt til rette. 2. Tag en dyb indånding og hold vejret. Tæl til min. 6 og max. 8. Pust helt ud. Det er vigtigt at tømme lungerne for luft. 3. Tag en dyb indånding og hold vejret i min. 12 eller max. 17 sekunder. Pust helt ud. 4. Tag en dyb indånding og hold vejret. Tæl til min. 18 eller max 23. Ikke længere end dette. Pust ud. Denne øvelse hjælper til at slukke for dit sympatiske systems alarmtilstand og give kroppen ro til at skifte til det parasympatiske system, og dermed hjælpe kroppen til at være her og nu, fordøje og ikke kamp/flugt. Øvelse 2. Kropscanning - Giv opmærksomhed til hele din krop! Øvelsen påvirker nervesystemet, som også får Amygdala til at nedsætte sin aktivitet som er kamp/flugt/stress tilstand i kroppen. Du kan også lave denne øvelse hvis du har svært ved at falde i søvn om aftenen, den er rigtig god til at få kroppen helt ned i gear. 1. Lig dig godt tilrette på gulvet, hav hoftebredes afstand mellem benene og lad fødderne falde ud til siden. Lig armene ned langs siden med håndfladerne opad og luk øjnene. 2. Træk vejret dybt ind og pust ud igennem munden, gør det 3 gange og slap af. 3. Ret så din opmærksomhed på dine tær, og lad dem slappe helt af. Og fortsæt med at rette opmærksomhed på hver del i hele din krop og slap helt af. Fortsæt til du har været alle dele igennem. Mærk nu hvordan hele din krop er afslappet, bliv gerne liggende i min. eller længere, sådan her uden at røre på dig. Fokuser på dit åndedræt og hvis der kommer en tanke oppe i hovedet, så send dem kærligt af sted igen, og kom tilbage til at fokusere på dit åndedræt.

6 Øvelse 3 Jorden kalder! Oplever du at tankerne flyver og du ikke kan holde fokus, så: Stop op og tag en dyb vejrtrækning og fokuser på at mærke dine fødder. At kunne mærke dine fødder kræver, at du slår tankene fra og at hjernen kun fokuserer på dette og vil derfor automatisk hjælpe kroppen med at slippe af med stresssignaler. Øvelse 4 Meditation! Videnskab har vist at hjernen skaber celler og nye forbindelser hele tiden afhængig af hvilken stimuli vi udsættes for. Da stimuli påvirker hjernens kredsløb og dermed også hvordan vi reagerer i forskellige situationer kan det påvises at det også ændrer på hjernens stuktur. F.eks. bliver Amygdalas størrelse mindre under meditation. Når vi mediterer føler vi os mindre angste eller vrede, som jo hører det limbiske system til som indeholder Amygdala (hjernens alarmklokke samt hippocampus- som er hjernens hukommelsescenter.) Og når Amygdala er aktiveret vil vi ofte føle angst og vrede. Meditation dæmper aktiviteten i Amygdala og undersøgelser har vist at når man har målt folks hjernen før og efter meditation, så er Amygdala mindre efter - dermed mindre aktivitet i området. Undersøgelser har vist at folk som er stressede føler sig mindre stressede efter de har mediteret. Sæt dig ned, luk øjene og sid gerne 10 min. hver dag. Hvis der kommer en masse tanker flyvende, så bare lad dem passere og undgå at tage stilling til dem. Hvis du oplever du lader dig rive med. Så bare kom tilbage og fokuser på din vejrtrækning. Opgave:! Lav en liste over de ting, som kan få aktiveret dit parasympatiske nervesystem igen. Det kan også være yoga, mantras, nydelse (gøre ting du nyder), berøring og være i natur omgivelser som aktiverer dit parasympatiske nervesystem. Forsøg at gøre mindst en af de ting hver dag og gerne flere. Det vil hjælpe din krop til ikke længere at tro at den behøver at være på vagt. Jo mere du kan være i det parasympatiske nervesystem, jo mere kan den begynde at reparere sig efter din hjernerystels. Det er en vej til en hurtigere og dybere selvhelbredelse.