THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

Transkript

1 THE HUMAN BODY Det indre & det ydre

2 Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler kan indeholde knoglemarv, so producere røde og hvide blodceller. Kroppens knogler er sat sammen med knogleled, som gør at vi kan bevæge os og rotere i alle mulige retninger. Rundt om leddene er der muskler, sener og ledbånd som holder det hele stabilt. Det er senerne der hæfter skeletmusklerne fast på knoglerne Kraniet er en sammenvokset knogle, og er til for at beskytte vores hjerne. Rygsøjlen kaldes en uregelmæssig knogle. Rygsøjlen går Hele vejen op gennem ryggen, og består af mange små knogler. Derfor er rygsøjlen fleksibel og sørger for at vi kan bevæge os. Den mindste knogle vi har er stigbøjlen som sidder i øret. Knoglerne i ben, arme og fingre kaldes rørknogler fordi de er lange og hule.

3 Musklerne Kroppen består af tre forskellige slags muskler: -skelletmuskler -de glatte muskler -hjertemusklen Når musklerne arbejder trækker de sig sammen bliver korte, tykke og hårde. Når de slapper af bliver de lange, tynde og bløde. Vi kan selv styre skeletmusklerne, da vi selv kan bestemme hvornår vi vil bevæge os. I alt har vi 639 muskler i kroppen. En muskel består af mange muskelbundter, som består af mange muskelfibre, omgivet af en fedthinde Hjertemusklen er sådan set vores hjerte. Det er ikke under viljens kontrol, og det arbejder hele tiden hele livet igennem. Skelletmusklerne også kaldet tværstribede muskler, er de muskler som sørger for at vi kan bevæge os. Biceps er en muskel der sidder i overarmen og består af to muskelbundter. Triceps er en muskel der sidder på overarmen, og består af tre muskelbundter. Quadriceps sidder i låret, med sine fire muskelbundter. Glatte muskler er de muskler der sidder ved mavesækken og tarmen mm. De kan ikke styres med vores vilje.

4 Forklaring af HJERTET & KREDSLØBET Hjertet er en muskel, med fire kamre. De venstre hjertekamre er fuldstændig adskilt fra de højre. Det er fordi, at den højre del levere til lungerne (lungekredsløbet) hvor blodet vil blive iltet, og den venstre del leverer til resten af kroppen (systemkredsløbet), hvor ilten forbruges. Højre del af hjertets kamre har tyndere vægge, grundet at det kræver mindre tryk fro at få blodet igennem lungekredsløbet, fordi lungekredsløbet er mindre end systemkredsløbet. Nu har jeg forklaret hvordan hjertet ser ud som det gør, så nu kommer der lidt om blodets vej og kredsløbet på næste slide. Hjertet består af fire kamre. Hovedkamrene og kaldet ventrikler, og forkamrene også kaldet atrier.

5 BLODETS VEJ gennem hjerte & kredsløb Når blodet kommer fra lungerne, hvor det er blevet iltet, kommer det ind i venstre forkammer. Derefter løber det videre gennem hovedkammeret og ud i arterierne (blodårerne). Blodet løber via kapillærerne (små blodårer med vægge så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passerer gennem dem) der forgrener sig i alle kroppens afkroge, og afgiver Oxygen og næringsstoffer til cellerne. Herefter vender blodet tilbage til den højre del af hjertet, via venerne, og derefter op til lungerne for igen at blive iltet, her kan affaldet også blive læsset af. De mindre arterier er omgivet af muskler, så når de trækker sig sammen eller slapper af, kan vi på den måde styre blodtilførslen til et bestemt område. Fx. når de små arterier til ansigtet udvider sig, rødmer vi, fordi blodtilførslen stiger. På den måde kan de også trække sig sammen, i nærheden af et sår, for at forhindre blodet i at forlade kroppen. Arterierne er de blodårer som fører blodet fra hjertet ud i kroppen, når det er blevet iltet i lungerne. Venerne er de blodårer som føre blodet fra kroppen ind i hjertet, når ilten er brugt op.

6 I sportsverden, er doping et meget effektivt middel til at forbedre sportspræsentationer. Doping opdages ved hjælp af urinprøver eller blodprøver. Doping Doping kan være forbudte stoffer, men doping kan faktisk også være den måde man indtager lovlige stoffer på. Fx. hvis man indtager vand eller saltvand via et drop. Grunden til at nogle sportsudøvere vælger at dope sig selv, menes at være for at forbedre deres præstation, og simpelt hen tjene flere penge. Men dette er måske ikke altid tilfældet, da der inden for nogle sportsgrene ikke tilbydes den store pengepræmie. Forskere mener at det er sejren, der gør sportsudøvere villige til at anvende doping. Der kan der være bivirkninger, og man kan blive udlukket fra sporten i flere år. Et eksempel på et stof der bl.a. har været meget anvendt inden for cykelsporten, er dopingstoffer EPO. Det er et stof, som kroppen også selv danner. Det danner røde blodceller, som transportere Oxygen rundt i kroppen. Derfor ved indtagning af ekstra EPO vil der dannes flere blodceller og øge transporten af Oxygen rundt i kroppen. Dermed vil det øge konditionen. Det samme sker ved bloddoping, hvor man tapper blod fra en person, sortere de røde blodceller fra og indsprøjter dem igen.

7 Åndedrættet Åndedrættet er når vi trækker vejret. Når vi trækker vejret indånder vi Oxygen, som vi har brug for, for at cellerne i kroppen fungerer ordentlig. Får vi ikke oxygen, kan nervecellerne fx. ikke transportere signalerne ordentligt, og tarmcellerne vil ikke kunne optage næringsstofferne. Vi kan trække vejret gennem næsen eller munden. Fordelen ved at trække vejret gennem næsen, vil være at luften bliver opvarmet og små uønskede partikler bliver sorteret fra i næsehårene. Her efter kommer luften ned gennem svælget og derefter ned i luftrøret, som fører Oxygenen ud i bronkierne (luftrørsgrene).

8 Nervesystemet Kroppen har to signalsystemer: Hormonsystemet og Nervesystemet. Når vores sanser registrere noget, vil nervesystemet bringe beskeden videre til hjernen hvor den vil blive behandlet. Nervecellerne kan sende beskederne videre via elektriske impulser, ved hjælp af transmitterstoffer. Steder hvor nerveceller er i kontakt med andre nerveceller, kalder man synapser, og der bliver de elektriske impulser overført. Fra nervecellerne bliver beskeden sendt til rygmarven, her vil rygmarven sende en besked tilbage om til musklerne det sted beskeden kom fra (hvis nu vi siger, man har hånden på en kogeplade) om fx. at flytte hånden. Hvis beskeden ikke engang er nået til hjernen, før man reagere, er det en refleks. I hjernen bliver de elektriske impulser bearbejdet. Og hjernen sender signaler afsted, og kan derfor kontrollere muskler og kirtler. I hjernen er der milliarder af nerveceller, og rundt om hver nerveceller er der fedt. Derfor ligner hjernen en grålig klump.

9 Hormonsystemet Kroppen har to signalsystemer: Hormonsystemet og nervesystemet. Forskellen på de to systemer, er at Hormonsystemet transportere beskederne rundt via. blodet. Hormoner bliver dannet af specialiserede celler, som kan sidde i kirtler. Fx. skjoldbruskkirtlen som danner hormoner der styrer stofskiftet, bugspytskirtlen danner insulin og binyrerne der danner adrenalin. Kirtlerne sender hormonerne via. blodet, ud til cellerne hvor de passer. Der skal de fortælle cellerne om de skal starte eller stoppe deres arbejde. Men det er vigtigt at cellen og hormonet passer sammen. Under hjernen sidder en kirtel kaldet hypofysen. Hypofysen danner væksthomoner, som danner celler i kroppen. Hvis ikke den danner nok væksthormon, vil man blive dværg uden medicin.

10 Fordøjelsen Fordøjelsen starter så snart vi begynder at tykke vores mad. Allerede nu begynder enzymerne i spyttet at nedbryde kulhydraterne i maden. Fra munden går maden gennem spiserøret, og ned i mavesækken. I mavesækken bliver maden opløst af saltsyre, og dræber bakterier. Igen begynder et enzym at nedbryde madens proteiner. Derefter bliver maden sendt videre til tolvfingertarmen. Bugspytkirtlen og galdeblæren er forbundet hertil. Galden er nødvendig for at nedbryde fedt i maden, og bugspyttet neutraliserer det sure maveindhold fra mavesækken. Herefter kommer det gennem tyndtarmen hvor det bl.a. de fleste næringsstofferne bliver optaget, og derefter sendt videre ud til organerne og cellerne. I tyktarmen bliver vandt og salte optaget fra resten af maden. Herefter er afføringen blevet mere fast, og består af bakterier og ufordøjede rester. Det bliver sendt videre til endetarmen, og ud som afføring.

11 Huden Huden er der der beskytter vores ydre overflader. I huden ligger smerte-, temperatur- og følesansen. Huden består af 3 lag: overhuden, læderhuden og underhuden. I overhuden er der et lag kaldet vækstlaget, hvor cellerne hele tiden deler sig. De nye celler svømmer så op til overfladen af overhuden, og danner keratin. Herefter dør dem og hornlaget/hård hud dannes. I læderhuden er der bindevæv, svedkirtler, blodkar, nerveender og talgkirtler. Talgkirtler er til, for at gøre huden smidig og blød. I underhuden er der fedtvæv, men også blodkar, nerveceller og bindevæv Hår er fra hårsækkene. Ved hver hårsæk er der en talgkirtel, som udskiller fedt, som holder håret blødt og smidigt. Der er også en lille glat muskel, som rejser håret når vi får gåsehud.

12 Øret Øret består af der indre øre, mellemøret og det ydre øre. Det ydre øre, opfanger lyden og sender den videre. I mellemøret sidder hammeren, ambolten og stigbøjlen, som forbinder trommehinden med det indre øre. I det indre øre sidder øresneglen. Når lydbølgerne rammer trommehinden, sætter den den i svingninger, grundet dens styrke og frekvens. Trommehinden og de tre små knogler er forbundet, og knoglerne overfører lyden til øresneglen, hvor der er sanseceller som reagerer på lydbølger med bestemte frekvenser. Hvis de har en høj frekvens, er det en lys tone, har de en lav frekvens, er det en mørk tone. Lydbølger som ikke er lige foran os eller lige bag os, kommer til vores ører på forskellige tidspunkter. På den måde ved vi nogenlunde hvor lyden kom fra.

13 Øjet Øjet består af 3 vævs lag, uden på hinanden. Yderst på øjet er et gennemsigtigt lag, kalder hornlaget. Hornlaget dækker øjets front, og sikre sig at lyset kommer uforstyrret ind gennem øjet. Samtidigt beskytter hornminernes øjet mod skrammer. Hvis der er noget der kommer i kontakt med hornhinden, udløser den en refleks som lukker øjet. Herefter kommer lyset ind til regnbuehinden, som regulere den mængde lys der kommer ind i øjet, til nethinden. Hvis der er meget lys, udvider den sig, og gør dermed pupillen mindre, om omvendt... Herefter kommer lyset til linsen, som kan fokusere på noget, på forskellige afstande. Herefter kommer lyset til nethinden. Nethinden sidder inderst i øjet, og er ligesom en skærm. Den sender information og indtryk, videre til hjernen, bearbejder dem, så vi kan forstå dem.

14 Af Nanna Mathiasen Mikkelsen