Høringssvar til høring af vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Transkript

1 Finanstilsynet 10. december 2018 J.nr til høring af vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Følgende myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til vejledningen: Danmarks Skibskredit Finans Danmark Lokale Pengeinstitutter Læs høringssvar med bemærkninger nedenstående.

2 Finanstilsynet Århusgade København Ø Høring om vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Finans Danmark ser behov for tilpasninger i vejledningen Generelle bemærkninger Vigtigt at vejledning fortolker fremfor at fastlægge præcise krav Helt overordnet finder vi vejledningen fint anvendelig for de fleste institutter, og det skal være muligt at udarbejde en fyldestgørende og tilstrækkelig solvensbehovsopgørelse på baggrund af vejledningen. Omvendt er det meget vigtigt, at vejledningen ikke hæmmer muligheden for, at især større institutter via egne modeller kan fastlægge solvensbehovet, når det kan ske på et veldokumenteret grundlag. Det bør i den forbindelse være muligt helt at følge EBA s retningslinjer på området. Deri fremgår det bl.a., at institutterne kan udvikle og anvende egne metoder for kapitalallokering i relation til renterisiko uden for handelsbeholdningen fremfor at basere sig på tilsynsbenchmarks og tilsvarende. Finans Danmark støtter en EBA-konform implementering af kravene - også for større institutter Finans Danmark kan generelt støtte implementeringen af EBAs retningslinjer for opgørelse af renterisiko uden for handelsbeholdningen. Den af Finanstilsynet foreslåede implementeringsdato, der ligger forud for implementeringsdatoen i EBAs retningslinjer, indebærer imidlertid en række praktiske udfordringer, særligt i relation til ICAAP-processen for Implementeringen af retningslinjerne indebærer betydelige ændringer til opgørelsen af renterisiko udenfor handelsbeholdningen, og institutterne har i den forbindelse tilrettelagt arbejdet i overensstemmelse med tidsfristerne i EBAs retningslinjer. Med startdato ultimo 2018 forekommer det således ikke tidsmæssigt muligt at udarbejde en tilstrækkelig og fyldestgørende implementering af retningslinjerne herunder tilrettelæggelsen af en hensigtsmæssig governance-proces. En implementeringsdato i overensstemmelse med EBAs retningslinjer vil derfor være betydeligt mere hensigtsmæssig. Finans Danmark så dog helst, at Finanstilsynet indfører implementeringsdato ultimo 2019, gældende for både store og små institutter. Finans Danmark Amaliegade København K

3 Afgrænsning af større institutter bør være klar Det er ikke umiddelbart klart, hvordan større institutter defineres i vejledningen. Finans Danmark antager, at det svarer til institutter omfattet af kategori 1 og 2 i retningslinjerne for tilsynsprocessen (SREP). Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Markedsrisici Markedsrisiko generel renterisiko hvorfor nedsættes bundfradrag? Finans Danmark ønsker, at Finanstilsynet begrunder nedsættelsen af bundfradraget fra 5% til 4% i benchmark for renterisiko i handelsbeholdningen. Vi mener ikke, at der er grundlag for denne opstramning. Renterisiko uden for handelsbeholdningen Det fremgår af udkast til vejledningen, at renterisikoen udenfor handelsbeholdning opgøres med udgangspunkt i bilag 3 for eksponeringer i kroner, og at der for hvert stressscenarie opgøres tab eller gevinst i hver af instituttets væsentlige valutaer separat. I mindre og mellemstore institutter udgør eksponeringer i danske kroner langt hovedparten af eksponeringerne, og derfor skelner styring og instrukser på renterisikoområdet ofte ikke mellem danske kroner og valuta. Af proportionalitetshensyn bør det derfor være muligt, for mindre og mellemstore institutter med beskedne eksponeringer i valuta, at beregne renterisikoen udenfor handelsbeholdningen uden at skelne mellem danske kroner og valuta. Finans Danmark foreslår, at dette skal være muligt for kategori 3 og 4 institutter. Det anføres også i udkastet til vejledningen, at scenarierne kan tage udgangspunkt i metoderne i indberetningsvejledningen, men at ikke alle undtagelser er hensigtsmæssige. Finans Danmark antager, at der ikke skal ske en korrektion af renterisikoen, da det vil være vanskeligt administrativt og styringsmæssigt. Det anføres også, at institutterne skal tage udgangspunkt i den kontraktuelle varighed. Det bør dog også være muligt at tage udgangspunkt i den modificerede varighed, hvilket bør tilføjes i vejledningen. Renterisiko på nettorenteindtjeningen (NII) Vi ønsker afklaret, om udlån uden kontraktuelt udlån også omfatter kassekreditter. Retvisende risikobillede vs. forsigtighed I slutningen af afsnit (omkring inkludering af NMD, modelusikkerhed samt kapitalmæssig behandling heraf) fremgår følgende: Finans Danmark Amaliegade København K 2

4 instituttet bør i relation hertil foretage en opgørelse af renterisikoen uden modellering, og under hensyntagen til forsigtighed overveje, om denne opgørelse giver anledning til at øge reservationen. Finans Danmark undres over, at instituttet bør sammenstille det udmålte kapitalbehov (inkl. evt. modelusikkerhed) med en kapitalopgørelse af en partiel del af instituttets risikobillede. Vejledningen anviser andetsteds, at kapitalgrundlaget skal baseres på et retvisende risikobillede. En vurdering af kapitalbehovet via en sammenligning med en opgørelse baseret på et partielt risikobillede synes inkonsistent ift. udgangspunktet om anvendelse af et retvisende risikobillede. Finans Danmark opfordrer derfor Finanstilsynet til at ændre ordlyden eller slette den angivne sætning. Kreditspændsrisiko inden for handelsbeholdningen afklaring ift. derivatbeholdninger Det fremgår, at som led i vurderingen af solvensbehovet bør instituttet forholde sig til kreditspændsrisikoen i obligations- og derivatbeholdninger. Finans Danmark er i tvivl om, hvordan derivatbeholdninger skal tolkes her: Vi ser to muligheder: 1) derivatbeholdninger skal forstås som et derivat på en almindelig obligation (f.eks. realkreditfuturen). Hvis dette er korrekt forstået, så er teksten fin. 2) Derivatbeholdninger skal opfattes som derivater i almindelighed (f.eks. et rentederivat). I så tilfælde bør ordet derivat fjernes. Under søjle 1 kapitalbelastes institutter via CVA risk (charge) for kreditmigrering på derivatmodparter. Der skal derfor ikke beregnes et særskilt søjle 2 solvensbehov. Kreditspændsrisiko inden for handelsbeholdningen afklaring ift. netting Det fremgår af afsnit 6.4.3, at gevinst i korte positioner som udgangspunkt ikke nettes med tab i lange positioner, med mindre de lange og korte positioner vedrører samme modpart. Finans Danmark ønsker, at Tilsynet præciserer dette i forhold til danske realkreditobligationer, således at danske realkreditobligationer behandles under ét. Det indebærer, at i forhold til udmåling af kreditspændsrisikoen kan der være netting af korte og lange positioner i danske realkreditobligationer uanset udsteder. Kreditspændsrisiko uden for handelsbeholdningen - obligationer opgjort til amortiseret costpris Det fremgår, at institutter med en obligationsbeholdning, der opgøres til amortiseret cost, skal tage højde for en eventuel væsentlig negativ værdi, og vurdere hvorvidt dette er en kapitalmæssig risiko, der skal reserveres i søjle 2. Af EBAs retningslinjer fremgår imidlertid, at der bør tages højde for såvel en positiv som negativ værdi. Dette bør også afspejles i solvensbehovsvejledningen Finans Danmark Amaliegade København K 3

5 Finanstilsynet anfører, at en obligationsbeholdning til amortiseret cost udgør en kapitalmæssig risiko hvis: Er der en væsentlig forskel i den opgjorte værdi og markedsværdien, vurderes der at være en kapitalmæssig risiko. Finans Danmark vil foreslå, at dette afsnit ændres, idet obligationer optaget til amortiseret cost ofte skal ses som en hedge af anden renterisiko med samme regnskabsprincip. Ved et kursfald som følge af en generel rentestigning bør der ikke ses på forskelsværdien på den givne obligation isoleret set. I tråd med EBAs retningslinjer (4.3.1, paragraf 38) bør institutioner i forbindelse med hedging-aktiviteter både se på den overordnede økonomiske risiko samt lægge et regnskabsmæssigt hensyn ned over risikostyringen. Obligationer under amortiseret cost vil således konsistent hermed i altovervejende grad have et afdækningsformål af øvrige renterisici, som regnskabsmæssigt også bliver taget op til amortiseret cost (f.eks. fastrente indlån, fastrente udstedelser, eller variable non maturing deposits med modelleret negativ renterisiko). Ved vurdering af, hvorvidt koncernen har en kapitalmæssig risiko på obligationer, hvor markedsværdien er væsentligt lavere end den bogførte værdi, skal det således være muligt at inkludere (og modregne) forskelsopgørelsen på de øvrige amortiseret cost produkter, som obligationerne er tiltænkt at afdække. Vejledningen bør derfor ændres, så der sker hensyntagen dertil. Kursfald kan også forekomme ved kreditforringelse. Ved et kursfald som følge af kreditforringelse vil der med nye IFRS9 regler være et krav om nedskrivninger i forhold til den bogførte værdi. Dette betyder, at al kapitalmæssig risiko til kreditten er taget som en nedskrivning. Efter nedskrivning er der pr definition således ingen kapitalmæssig risiko. En forskelsopgørelse, hvor den negative værdi alene fremkommer som følge af kreditforringelse, skal således ikke give anledning til et øget solvensbehov. Kreditspændsrisiko uden for handelsbeholdningen andre produkter end obligationer Finanstilsynet anfører, at større institutter bør arbejde på at overvåge kreditspændsrisiko på andre produkter end obligationer. Finanstilsynet synes i den forbindelse at anlægge en anden tilgang til kreditspændsrisiko end der følger af både EBAs retningslinjer og Basel. Finans Danmark foreslår derfor, at det præciseres i vejledningen, at den kun omfatter produkter, der kan rummes af EBAs definition af kreditspændsrisiko uden for handelsbeholdningen. Ligeledes anbefaler Finans Danmark, at der, ifm. at institutter forholder sig til kreditspændsrisiko så skelnes der mellem obligationer optaget til fair value og obligationer optaget til amortiseret cost, jf. også tilgangen i Basel. Det er ud fra argument om, at obligationer (eller produkter) optaget til amortiseret cost, ud fra en kreditspændsrisiko Finans Danmark Amaliegade København K 4

6 tankegang, ikke udgør nogen kapitalmæssig risiko. Hvis der sker kreditforringelse, skal der jævnfør tidligere tages en IRFS9 nedskrivning. Det er samtidig uklart, hvilke krav Tilsynet forventer, at de mindre institutter opfylder. Det fremgår, at institutterne bør overvåge og vurdere deres eksponeringer over for kreditspændrisiko uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med EBAs retningslinjer.., men efterfølgende fremhæves enkelte områder. Er det EBAs retningslinjer eller de forhold som næves i de efterfølgende afsnit, som skal opfyldes? Hvis det er EBAs retningslinjer, bør det angives, hvilke forhold der ellers skal opgøres. Det er også uklart, hvorvidt der skal beregnes kreditspændrisiko på finansielle aktiver målt til amortiseret costpris. Så vidt vi kan se, har EBA fastlagt tidsfrist implementering for mindre institutter til ultimo 2019, hvilket Finanstilsynet bør følge. Øvrige risikoområder Likviditetsrisiko Finans Danmark ønsker mulighed for at anvende andre spreads end 250 bps Finanstilsynet har i afsnit 7.2 fastlagt et spænd på 250 bp. Finans Danmark ønsker en mere granular opdeling af spændudvidelsen tilpasset de enkelte finansieringskilder. Ved at have et fast uniformt spænd på 250 bp tilsidesættes de enkelte institutters erfaringer med spændudvidelser i krisescenarier. En tilgang, hvor der sker anerkendelse af såvel institutspecifikke forhold, herunder forskelle i ratings og adgang til kapitalmarkederne, som forskelle i finansieringskildernes karakteristika (f.eks. kreditorhierarkiet), synes at være mere hensigtsmæssig. Kreditorhierarkiet er således blevet ændret med muligheden for at udstede ikke-foranstillet seniorgæld til opfyldelse af NEP-kravet. Dette afspejles stadig tydeligere i ratingen af de forskellige udstedelser i takt med at NEP-instrumenter fylder mere på passivsiden. Finans Danmark finder det hensigtsmæssigt, at dette anerkendes og udmøntes ved følgende rangordning startende med det mest risikofyldte: NEP-gæld (SNP) Almindelig senior (SP) Korte kapitalmarkedsinstrumenter (korte instrumenter er tidsmæssigt senior til lange instrumenter) Korte aftaleindlån og øvrige placeringer Finans Danmark anerkender, at NEP-gæld kan være udsat for store spreadudvidelser men samtidig bør der være god mulighed for at anvende lavere spreads end 250 bp. For øvrige udstedelse er spreadrisikoen alt andet lige - markant Finans Danmark Amaliegade København K 5

7 mindre. Det gælder i særdeleshed for de korte instrumenter, da kriser er kendetegnet ved en stejling af kreditkurver under stress. Relativt højere kapitalkrav til dette segment risikerer at gøre, at finansieringskilden ikke er attraktive hvilket vil stille danske banker svagere i konkurrencen med udenlandske konkurrenter. Udlånsvækst indtjeningsstyrke er relevant ved vurdering af vækst I udkastet til vejledningen fremgår det: Ved en forøgelse af udlånet bør instituttet overveje, om der er en forøget risiko for, at der på et senere tidspunkt kan opstå tab som følge af væksten. Finans Danmark er enige i, at det er relevant at overveje, men vi mener, at afsnittet bør flyttes til indtjeningskapitlet således, at det er instituttets generelle indtjeningsstyrke, som bør indgå i overvejelserne omkring et eventuelt tillæg. Desuden bør faldende indtjening i forbindelse med diverse stresstests ikke udløse tillæg, hvis instituttet har et indtjeningsniveau, der kan rumme det. Overlap mellem ICAAP og genopretningsplaner i følsomhedsanalyser I beskrivelsen af metoder i udkastet fremgår det, at institutter bør som led i en forsigtig opgørelse gennemføre følsomhedsanalyser, der viser, hvilken effekt ændringer i relevante parameter har på instituttets indtjening og kapitalsituation. Finans Danmark anser disse følsomhedsanalyser som en del af en genopretningsplan, så der ikke også er behov for disse i solvensbehovsopgørelsen. Stresstest og NEP-krav Finans Danmark ønsker endnu ikke stresstest af NEP-krav i ICAAP Finans Danmark finder det naturligt, at NEP-kravet fremover overvåges og underlægges fremskrivninger. På nuværende tidspunkt, hvor udformningen af NEP-kravet fortsat er under forhandling i EU forekommer det forceret og uhensigtsmæssigt at inkludere NEP-kravet i solvensbehovsopgørelsen. Finans Danmark vil foreslå, at institutterne får tilstrækkelig tid til at udvikle en robust måde at udvikle stresstest for NEP-kravet f.eks. i takt med, at hhv. NEP-kravet og subordinationskravet indfases. Det vil for det første sikre, at NEP-kravet inkluderes i ICAAP eller ILAAP på et tidspunkt, hvor NEP-kravets endelige udformning er kendt. For det andet vil institutterne på dette tidspunkt have opnået betydelig mere erfaring med håndtering af NEP-kravet, og dermed også et mere robust grundlag for at inkludere det i stresstests. NEP-kravet er ikke et point-time krav modsat kapitalkravet. Herudover er det uklart, hvordan NEP-kravet påvirkes under stress. I den forbindelse er der behov for at vurdere, hvilke tidshorisonter der skal være i en stress af NEP-kravet, da det sandsynligvis vil være en kortere tidshorisont end for kapitalstresstest. Endelig er det vigtigt, at der skabes level playing-field på området. En fremgangsmåde, hvor institutterne får bedre tid til at inkludere NEP-kravet i stresstest, vil samtidig indebære, Finans Danmark Amaliegade København K 6

8 at der vil kunne skeles til fremgangsmåde i andre lande, herunder i det fælles tilsyn for eurolandene (SSM). Oplysninger om kapitalsituation bør ikke omfatte seniorgæld Det fremgår af afsnit , at kapitalsituationen og ændringer det seneste år skal omfatte eventuelt udstedte kapital- og gældsinstrumenter det seneste år, herunder udstedelse af egentlig kernekapital, hybrid kapital, supplerende kapital og seniorgæld. Finans Danmark antager, at i stedet for seniorgæld skulle der stå: ikkeforanstillet seniorgæld, som kan opfylde NEP-krav modsat seniorgæld, som vi ikke anser for relevant at medtage i dokumentationen. Kreditrisici behov for præcisering Finans Danmark vil foreslå, at teksten i vejledningen gøres tydeligere med de med fed/understreget markerede tilføjelser til afsnittet: Bemærk, at der hvor instituttet kan korrigere kreditreservationerne for nedskrivninger, jf. f.eks. afsnit 5.1, kan instituttet kun foretage et fradrag i det omfang, nedskrivningerne reelt har reduceret den egentlige kernekapital. Har instituttet eksempelvis valgt at anvende overgangsordningen for IFRS 9 ved kapitalopgørelsen, bør instituttet være opmærksom på, at en del af nedskrivningerne på det pågældende eksponering er tilbageført som et tillæg til kapitalgrundlaget. Den del af nedskrivningen på det pågældende eksponering som tillægges den egentlige kernekapital ved anvendelse af overgangsordningen, kan instituttet ikke fradrage i opgørelsen af solvensbehovstillægget. Derudover ser det ud til, at der i fodnote 2 er en trykfejl, så der står kapitalgrundlaget i stedet for tillægget til kapitalbehovet. For så vidt angår eksemplet i afsnit og fodnote 2 kan det desuden bemærkes, at i det omfang eksponeringen vil være kategoriseret som værende i misligholdelse, hvilket typisk vil være tilfældet for eksponeringer med store individuelle nedskrivninger efter de tidligere regnskabsregler, da er den relevante risikovægt ved opgørelse af søjle 1-kravet til eksponeringen 150% og ikke 75 %. For sådanne eksponeringer vil forskellen mellem nedskrivninger under IFRS9 og nedskrivninger efter de tidligere regnskabsregler formentlig være meget beskeden. Vi finder således, at fodnote 2 kan give et misvisende billede af justeringen af solvensbehovstillægget som følge af IFRS9- overgangsreglen. Tilgang til regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter afsnit bør slettes Finans Danmark vil gerne benytte lejligheden til at gentage, at afsnit 10 om regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter bør slettes. Med afsnittet fremrykkes et po- Finans Danmark Amaliegade København K 7

9 tentielt solvensproblem med 1 år frem i tiden. Det fremkommer desuden uhensigtsmæssigt, at et institut pålægges et yderligere krav i en situation, hvor det har problemer med at fremskaffe kapital. Med venlig hilsen Anne Reinhold Direkte: Mail: anr@fida.dk Finans Danmark Amaliegade København K 8

10 Finanstilsynet Århusgade København Ø Sendt pr. Høring vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Danmarks Skibskredit A/S vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere på Høring om vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Det fremgår ikke klart af forslaget, hvorledes skibsfinansieringsinstitutter anskues. Det bør præciseres, at skibsfinansieringsinstitutter ligesom realkreditinstitutterne er omfattede af vejledningens afsnit 2-5 samt 8-10 og i øvrigt gennemgående er omfattet af vejledningen i lighed med realkreditinstitutterne. Der angives i vejledningens afsnit 6.4 en tilstrækkelig forsigtig kreditspændudvidelse for realkreditobligationer på 50 bp (Tabel 6). Her bør Skibskreditobligationer ligeledes anføres. Subsidiært bør der gives en generel reference til obligationer der opfylder samme formelle og lovmæssige krav som realkreditobligationer, er UCITS compliant og i lighed med ejendomme er kvalificeret som underliggende aktiv for særligt dækkede obligationer jævnfør kapitalkravsforordningens artikel 129. Vi mener at et specifikt ratingkrav i afsnit bør udelades for at undgå utilsigtede effekter, da markedsrisiko ikke primært er korreleret til rating og indførelsen af ratings ville øge afhængigheden af ratingbureauer i kapitalberegningen. Vi støtter i øvrigt Finans Danmarks høringssvar. Vejledningen bør reflektere dette. Med venlig hilsen Danmarks Skibskredit Lars Jebjerg

11 Finanstilsynet Århusgade København Ø Att: Stina Hilm Lokale Pengeinstitutters høringssvar til udkast til vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Lokale Pengeinstitutter vil gerne takke for muligheden for at kommentere udkastet til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Vi vil indledningsvis henvise til Finans Danmarks høringssvar, som Lokale Pengeinstitutter har leveret input til. Der er imidlertid nogle forhold, som er af særlig stor vigtighed for foreningens medlemmer, hvorfor vi vil redegøre nærmere for disse i nedenstående. Vejledningens status og indhold Lokale Pengeinstitutter finder, at vejledningen har stor værdi for institutterne, da den skaber klare rammer for opgørelsen af solvensbehovet. Dertil kommer, at der gennem benchmarks sikres en nogenlunde ens udmåling af de forskellige risikotillæg for alle institutter uanset størrelse. Det er samtidig vigtigt, at institutterne er komfortable ved, at såfremt risici er grundigt vurderet i overensstemmelse med vejledningen, anses kravene til opgørelsen af solvensbehovet for opfyldt. Selvom vejledningen har stor værdi for sektoren, er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet endnu engang reviderer vejledningen, og at der samlet set er tale om forventede større fremtidige tillæg til institutternes solvensbehov særligt inden for markedsrisikoområdet. Et eksempel på opstramning på markedsrisikoområdet, er de nye regler om kreditspænd. Kreditspændsrisikoen forventes indført i den nye standardmetode i søjle I, hvorfor vi finder det unødvendigt at indføre den i søjle II på nuværende tidspunkt. Et andet eksempel på opstramning er nedsættelsen af bundfradraget fra 5 pct. til 4 pct. i benchmark for renterisiko i handelsbeholdningen. Vi mener ikke, at der er grundlag for denne opstramning, da bundfradraget er begrundet i den del af renterisikoen i handelsbeholdningen, der allerede er afdækket i søjle I. Dertil kommer, at der er tale om en særlig dansk opstramning. Lokale Pengeinstitutter finder endvidere, at disse opstramninger på nuværende tidspunkt er uhensigtsmæssige, især når de foretages samtidig med indfasningen af kapitalbevaringsbufferen og NEP-tillægget og samtidig med, at konjunkturbufferen hæves to gange i 2019 med samlet 1 procent-point. Lokale Pengeinstitutter Toldbodgade 33 Postboks København K T: F: sekretariatet@lopi.dk Cvr-nr.:

12 Indtjeningsrisici Lokale Pengeinstitutter finder generelt, at tillæg til solvensbehovet som følge af faldende indtjening eller pres på indtjeningen i forbindelse med diverse stresstests ikke bør udløse tillæg, hvis instituttet i øvrigt har et indtjeningsniveau, der kan rumme disse risici. Vi vil gerne henvise til to steder, hvor dette hensyn ikke er tilgodeset. Side 2 af 3 J.nr.: 3013/050 Dok. nr.: 3013/050 BD F.eks. er der følgende formulering under udlånsvækst: Ved en forøgelse af udlånet bør instituttet overveje, om der er en forøget risiko for, at der på et senere tidspunkt kan opstå tab som følge af væksten, jf. punkt 52 i bilag 1. Instituttet bør særlig være opmærksom, hvis væksten er fremkomme ved ændringer i kreditstandarderne. En udlånsvækst kan også være fremkommet ved tilføjelse af nye ressourcer (fx nyansættelser, filialåbninger mv.). Instituttet bør her vurdere, om udlånsvæksten genererer tilstrækkelig forøget indtjening til at dække merudgifter eller eventuelle tab som følge af ændringer i kreditpolitikken. Instituttet bør vurdere, om vækst som følge af filialåbninger indebærer en tidsforskydning mellem omkostninger til de nye ressourcer og indtjening på væksten, og om der bør afsættes et tillæg herfor. Et andet eksempel er formuleringen under renterisiko på nettorenteindtjeningen (NII): Instituttet bør derfor vurdere den relative betydning af nettorenteindtjeningen for instituttets samlede indtjening, og hvor følsom denne er over for ændringer i renteniveauet. Vi er enige i, at det er relevant at overveje disse forhold, men mener at de to formuleringer bør flyttes til indtjeningsafsnittet, da overvejelserne om eventuelle tillæg bør ses i sammenhæng med instituttets generelle indtjeningsstyrke således, at der kun er krav om tillæg, hvis det opstillede benchmark for basisindtjening tilsiger det. Andre bemærkninger Derudover har vi følgende mindre bemærkninger: Side 10: Der indføjes en formulering om, at institutterne i relation til afkastkrav på ejendomme kan sammenholde aktuelle afkastprocenter med udviklingen de seneste 10 år. Såfremt den anviste tilgang anvendes bredt som benchmark, kan det sætte markedskræfterne ud af kraft. Vi vil derfor foreslå, at formuleringen udgår. Side 22 øverst: De to afsnit før omhandler krav til institutter, der anvender modellering til opgørelse af renterisikoen udenfor handelsbeholdningen. Dette bør tydeliggøres ved at tilføje en overskrift til disse to afsnit. Side 22 midt: Kravene til beregning af renterisiko på nettorenteindtjeningen for mindre og mellemstore institutter er nye og komplekse. Det kan derfor være nyttigt med et eksempel på en simpel og administrativ tilgængelig tilgang i vejledningen. Side 23: Det er uklart, hvorfor der skal beregnes kreditspændsrisiko på statsobligationer. Derudover mangler vi vejledning til, hvordan kreditspændsrisiko på derivater beregnes.

13 Side 24: Der ønskes omtale af, om der skal beregnes kreditspændsrisiko på finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris. Side 3 af 3 J.nr.: 3013/050 Dok. nr.: 3013/050 BD Med venlig hilsen Søren Krarup Pia Knudsen