Høringssvar til høring af vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Transkript

1 19. november 2015 Ref. SMH J.nr Høringssvar til høring af vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Erhvervsstyrelsen Realkreditrådet FINANSTILSYNET Århusgade København Ø Tlf Fax CVR-nr ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Følgende myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lovforslaget: Lokale Pengeinstitutter Finansrådet Læs høringssvar med bemærkninger på de næste sider.

2 2 Finanstilsynet 13. oktober J.nr Bank A /Bank 2/OPRI smh Høringsnotat vedr. vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Indledning Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter (herefter vejledningen) bidrager med Finanstilsynets fortolkning på udvalgte punkter til bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Vejledningen opstiller en række benchmark og beregningsmetoder indenfor udvalgte risikoområder til opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Vejledningen har fået tilføjet et nyt kapitel med præcisering af reglerne om solvenstillæg for kapitalinstrumenter, der inden for det kommende år ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget. Revisionen af vejledningen indeholder endvidere justeringer på markedsrisikoområdet. Det forslås, at vejledningen afsnit 6.4 om aktierisiko ikke længere indeholder et benchmark for udmåling af kapitaltillæg, men i stedet anviser, at institutter med en aktieeksponering i handelsbeholdningen på over 5 pct. af kernekapitalen skal analysere instituttets aktierisiko i handelsbeholdningen, som skal lægges til grund for ledelsens beslutning om et eventuelt kapitaltillæg til dækning af aktierisiko. Derudover er vejledningens afsnit 6.3 om renterisici forslået ændret således, at det forventes, at institutter nu stresser helt ned til -1 pct., hvorved rentegulvet flyttes fra 0 pct. til -1 pct., således at også de dele af rentekurven, som ligger mellem 0 og -1 pct., inddrages i vurderingen af et instituttets renterisiko. Endelig omfatter revisionen en tilføjelse af et krav om indberetning af instituttets kreditpolitik med ændringsmarkør samt en yderligere præcisering af dokumentationskravet ved afvigelse fra vejledningens foreskrevne metoder og benchmarks for markedsrisiko. Hertil kommer i afsnittet om gearingsrisici

3 3 en opdatering af undtagelsesbestemmelsen i forhold til den forestående revision af ledelsesbekendtgørelsen. Høring Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter har været i høring fra den 15. september 2015 til den 6. oktober 2015 hos udvalgte myndigheder, organisation m.v. Finanstilsynet har modtaget fire høringssvar. Heraf har to høringssvar indeholdt bemærkninger til bekendtgørelsen. Bemærkninger 3.1. Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter Finanstilsynets hjemmel og alternativ til Finanstilsynets præcisering af tillæg til solvensbehovet. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter bemærker, at der i den ændrede vejledning introduceres en ikke-eu konform (dansk) særregel i form af et tillæg til solvensbehovet for instrumenter, der skal udfases inden for senest et år. Lokale Pengeinstitutter bemærker desuden, at de ikke mener, at Finanstilsynet her hjemmel hertil. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter foreslår, at der i stedet introduceres en tilgang, hvor instituttet senest et år forinden udfasning af et kapitalinstrument, der ikke kan refinansieres, udfærdiger en redegørelse til Finanstilsynet om, hvorledes udfordringen i instituttet håndteres. Finanstilsynets kommentar Drøftelsen om hjemmel og overensstemmelse med europæisk regulering finder Finanstilsynet ikke relevant, idet der alene er tale om en præcisering af en allerede eksisterende tilgang, som følger af punkt 15 i bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponering, kapitalgrundlag og solvensbehov. Det fremgår af side 4 i den gældende vejledning: Såfremt der er andre relevante risikoelementer, som beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, der ikke er omtalt i denne vejledning, forventes kreditinstitutterne dog at tage hensyn hertil ved opgørelsen af solvensbehovet.

4 4 Følgende fremgår af punkt 15 i bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov: 15) Et tilstrækkeligt kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital (hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital). Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå. Overvejelser om løbetid indgår således allerede. Finanstilsynet vurderer, at såfremt et institut er i en situation, hvor det vurderer, at det ikke kan finde investorer, der ønsker at refinansiere et kapitalinstrument, der udfases om senest et år, og instituttet som følge heraf står overfor et snarligt fald i den regulatoriske kapital, så bør dette afspejles i tillægget til solvensbehovet, senest et år inden instrumentet forfalder. Det er således alene i tilfælde af, at der forudses refinansieringsproblemer, at der bliver tale om et tillæg. Finanstilsynet anser ikke en redegørelse fra instituttet som tilstrækkelig i denne situation. Indstilling Det indstilles, at den valgte præcisering fastholdes Kapitalplanlægning. Lokale Pengeinstitutter bemærker, at tidspunktet for implementeringen er uheldig, idet den foretages samtidig med anden regulering. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter bemærker herudover, at implementeringen udfordrer institutternes kapitalplanlægning, da den statslige kapital ikke kan medtælles som oprindeligt antaget, hvilket Lokale Pengeinstitutter også bemærker, kan betyde, at institutterne går glip af et års konsolidering. Finansrådet bemærker i tråd med Lokale Pengeinstitutter - at ændringen af vejledningen fremrykker et solvensproblem et år frem i tiden, som ikke er begrundet af Finanstilsynet. Finansrådet påpeger, at det kan betyde uhensigtsmæssige (store) udsving i solvensbehovet hen mod udfasning. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter bemærker, at den ændrede vejledning vil ramme pengeinstitutter med statslig hybrid kernekapital særlig hårdt. Begge bemærker, at institutternes kapitalplanlægning vil blive udfordret og de institutter som ikke er børsnoterede, vil have helt særlige udfordringer. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter foreslår, såfremt tiltaget opretholdes, at det i lyset af ovennævnte problemstillinger, først skal gælde fra den 1. januar 2018.

5 5 Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet skal indledningsvist bemærke, at tilgangen og regelgrundlaget er uændret, jf. besvarelsen under punkt Institutterne skulle også før denne præcisering tage stilling til mulige udfordringer i forbindelse med udfasning af kapitalinstrumenter, senest et år før udfasningen. For så vidt angår instituttets kapitalplanlægning, er præciseringen netop omdrejningspunkt heri. Institutter, der står overfor udfasning indenfor senest et år, vil have løbende dialog med investorer. Såfremt instituttet har mulighed for at hente ny kapital i markedet, skal der ikke tages et tillæg. Det er således kun de institutter, som ikke kan rejse ny kapital, der skal indregne tillæg herfor i solvensbehovet. Finanstilsynet skal endvidere bemærke, at udsving i solvensbehovet ikke anses for uhensigtsmæssige, da de i givet fald jo afspejler instituttets faktiske situation. Der er få institutter, som stadig har statslig hybrid kernekapital. De institutter skal ligeledes foretage en vurdering af, om de har kapitalinstrumenter, der ikke kan refinansieres inden for senest et år. Dette udgør en risiko og skal derfor indgå på lige fod med andre risici i tillægget til solvensbehovet for dermed at sikre going concern. Finanstilsynet vurderer, at det også for institutter med statslig hybrid kernekapital, er vigtigt, at tillægget til solvensbehovet afspejler de faktiske forhold. Det giver institutterne incitament til at udvise rettidig omhu. Indstilling Det indstilles, at den valgte præcisering fastholdes Aktierisiko Lokale Pengeinstitutter finder, at [d]er er tale om en kraftig og unødvendig opstramning både regulativt og administrativt i forhold til den nuværende praksis. Lokale Pengeinstitutter anbefaler, at den nuværende tilgang bibeholdes alternativt at den af tilsynet foreslåede grænse sættes væsentlig op. Finansrådet finder tilsvarende, at den foreslåede ændring er unødig forsigtig og anbefaler også at fastholde de gældende anvisninger eller alternativt sætte den foreslåede grænse for, hvornår institutterne skal foretage den analyse, op. Finanstilsynets kommentar Den gældende vejlednings anvisninger vedrørende aktierisiko indebærer, at det er de færreste institutter, der behandler risikoen ved deres aktieekspo-

6 6 neringer i handelsbeholdningen. Hensigten med de ændrede anvisninger er derfor at sikre, at instituttets ledelse tager fornøden stilling til aktierisikoen, uanset om denne skal give anledning til et kapitaltillæg eller ej. Dette er i tråd med, at det er ledelsen, der ud fra en forsigtig tilgang skal træffe beslutning om solvensbehovets størrelse. Indstilling Det indstilles, at den forslåede ændring til aktierisiko fastholdes Renterisiko Finansrådet anfører, at [i] henhold til EBA s gældende retningslinjer vedrørende renterisiko uden for handelsbeholdningen (EBA/GL/2015/08) [ ] skal der anvendes et gulv på 0 pct. Finansrådet argumenterer på baggrund heraf for, at Finanstilsynet fortsat bør følge de gældende EBA-retningslinjer for beregning af kapitalkrav til renterisiko uden for handelsbeholdningen af hensyn til ensartede konkurrencevilkår for pengeinstitutter i EU. Finanstilsynets kommentar Finanstilsynet anerkender Finansrådets bemærkninger om ikke at skabe uensartede konkurrencevilkår for pengeinstitutter i EU. Samtidig er det Finanstilsynets generelle intention at følge guidelines fra EBA. Omvendt udfordrer de lave rentemiljøer det meningsfyldte i stresstests, hvor store dele af rentekurven de facto ikke udsættes for et stress, såfremt der opretholdes et rentegulv på 0 pct. Det er Finanstilsynets vurdering, at de lave renter særligt udfordrer stresstestene for så vidt angår de korte løbetider. Finanstilsynet ønsker i vejledningen at imødekomme både hensynet til ensartede konkurrencevilkår og hensynet til, at der foretages stresstests, som afspejler den reelle renterisiko, som institutterne er eksponeret over for. Derfor ændres ændringsforslaget således, at det er Finanstilsynets vurdering, at der hensigtsmæssigt kan anvendes et rentegulv på -1 pct. på løbetider op til 3 år, og et rentegulv på 0 pct. på løbetider over 3 år. På positioner uden for handelsbeholdningen kan institutterne vælge at anvende et rentegulv på 0 pct. på hele rentekurven, som der lægges op til i EBA s retningslinjer for styring af renterisiko som følge af ikke-handelsmæssige aktiviteter (EBA/GL/2015/08), der træder i kraft 1. januar I så fald forventes institutterne i passende omfang at følge retningslinjerne, der i øvrigt er angivet i EBA/GL/2015/08, herunder særligt valget af den risikofrie rente og analyse af, om standardstødet på 200 basispunkter er tilstrækkeligt ud fra den historiske renteudvikling. Indstilling Det indstilles, at udkastet til vejledningen tilrettes til følgende (anmærkning under tabel i afsnit 6.3):

7 7 Instituttet kan tage udgangspunkt i standardmetoderne, der er grundlaget for indberetninger til Finanstilsynet. Gruppe 4-institutter skal ikke foretage denne indberetning til Finanstilsynet, men skal forholde sig til beregningen ved solvensbehovsopgørelsen. I standardmetoderne indgår en generel renteændring på 2 procentpoint, jf. artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU. Det er dog Finanstilsynets vurdering, at institutterne ved de foretagne stresstests ikke behøver at stresse med et rentefald på de korte løbetider (0-3 år), der er større end, at renten bevæger sig i mere negativ retning end ned til -1 pct. På løbetider, der er længere end 3 år, behøver institutterne ikke stresse med et rentefald, der er større end den risikofrie rente i de enkelte varighedspunkter, såfremt den risikofrie rente er lavere end 2 pct. Hvis instituttet for eksempel har positioner med løbetider på maksimalt 3 år, hvor den risikofrie rente er på 50 basispunkter i de pågældende varighedspunkter, skal instituttet ikke stresse med 200 basispunkter, men kun med 150. Hvis instituttet har positioner med løbetider på mere end 3 år, hvor den risikofrie rente i de pågældende varighedspunkter er på 175 basispunkter, skal instituttet ikke stresse med 200 basispunkter, men kun med 175. Hvis instituttets positioner med løbetider på mere end 3 år, hvor den risikofrie rente i de pågældende varighedspunkter er på 215 basispunkter, skal instituttet stresse med 200 basispunkter. Såfremt instituttet for så vidt angår positionerne uden for handelsbeholdning ikke foretager stress af positionerne i løbetider på maksimalt 3 år til et lavere renteniveau end 0 pct., forventes instituttet i passende omfang at tage højde for European Banking Authority s retningslinjer for styring af renterisiko som følge af ikke-handelsmæssige aktiviteter (EBA/GL/2015/08), herunder særligt valget af den risikofrie rente og analyse af, om standardstødet på 200 basispunkter er tilstrækkeligt ud fra den historiske renteudvikling Gearing undtagelsesbestemmelser Henvisning til ledelsesbekendtgørelsen Finansrådet har i deres høringssvar foreslået en mere præcis henvisning til ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4. Finanstilsynets kommentar Det har været intentionen, at alle institutter og virksomheder undtaget i ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4, ligeledes skal undtages. Indstilling Det indstilles, at Finanstilsynet præciserer henvisningen til ledelsesbekendtgørelsens 25, stk.4, yderligere på følgende måde: Ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4, indeholder en undtagelsesbestemmelse, hvorefter pengeinstitutter med en arbejdende kapital, der er mindre end 65 mia. kr. og realkreditinstitutter med et kapitalgrundlag, der er

8 8 mindre end 5 mia. kr., som har en gearingsgrad på mere end 10 pct. undtages fra bestemmelserne om gearing i ledelsesbekendtgørelsen. Institutter, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4., er ligeledes undtaget fra at tage højde for gearingsrisici i opgørelse af solvensbehovet Tærskelværdi for undtagelse af gearingsbestemmelse Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter har i deres høringssvar foreslået, at tærskelværdien for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen ændres fra 10 pct. til 7 pct. Finansrådet har tilsvarende i forbindelse med høringssvar til ledelsesbekendtgørelsen foreslået en nedsættelse af tærskelværdien fra 10 pct. til 7. pct. Finanstilsynets kommentar Det er Finanstilsynets intention, at vejledningen skal afspejle ledelsesbekendtgørelsen for så vidt angår tærskelværdien for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen. Finanstilsynet har i forbindelse med revision af ledelsesbekendtgørelsen bemærket, at: For institutter med en gearingsgrad under 10 pct. er det Finanstilsynets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der kan være gearingsrisici, som ikke er tilstrækkeligt adresseret i de relevante krav vedr. bl.a. kapital- og likviditetsdækning, og derfor vurderes det relevant at institutterne har politikker og processer herfor. På baggrund heraf foreslås det at fastholde en tærskelværdi på 10 pct. i ledelsesbekendtgørelsen. Indstilling Det indstilles, at lade vejledningen afspejle ledelsesbekendtgørelsen for så vidt angår en tærskelværdi på 10 pct. for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen Dokumentationskrav vedr. markedsrisiko Finansrådet har i sit høringssvar anført, at [f]ormuleringen: Instituttet skal fyldestgørende dokumentere, at den anvendte metode giver et mere retvisende billede [ ] forekommer uhensigtsmæssig [ ] validering af metoden samt dokumentation af, at den korrekt afspejler koncernens risikoprofil, må være tilstrækkeligt til at retfærdiggøre den valgte metode. Finanstilsynets kommentar

9 9 Finanstilsynets hensigt med indførelsen af dokumentationskravet er en tydeliggørelse af Finanstilsynets forventning om, at institutter der ikke anvender vejledningens foreskrevne metoder, validerer at instituttets anvendte metode korrekt afspejler instituttets risikoprofil. Finanstilsynet imødekommer derfor bemærkningen ved ikke at kræve, at dokumentationen skal være mere retvisende, men blot retvisende og opgjort på passende forsigtig vis. Indstilling Det indstilles, at udkastet til vejledningen tilrettes til følgende: Instituttet skal fyldestgørende dokumentere, at den anvendte metode giver et retvisende billede og at opgørelsen i øvrigt er sket på passende forsigtig vis.

10 From: 1 - ERST Høring Sent: 6 Oct :03: To: Stina Marie Hilm (FT) Subject: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Kære Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen har på Høringsportalen erfaret, at I har sendt følgende: Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter i høring. Høringen giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning til bemærkninger, idet forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på nuværende stadie. Fra januar 2015 er alle ministerier pålagt nye krav om styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger ved forslag til ny regulering med væsentlige konsekvenser for erhvervslivet. Se for mere information. Med venlig hilsen Anna Holtt Langlet Stud. Jur ERHVERVSSTYRELSEN Team Jura Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Telefon: Direkte: AnnHol@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Pas på miljøet - udskriv kun denne hvis det er nødvendigt.

11 From: Mette Saaby Pedersen Sent: 8 Oct :58: To: Stina Marie Hilm (FT) Subject: SV: Udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Kære Stina Marie Hilm Tak for muligheden for at give kommentarer til den reviderede vejledning. Vi har ikke bemærkninger hertil. Beklager den forsinkede tilbagemelding. Med venlig hilsen Mette Saaby Pedersen Afdelingschef Realkreditrådet Zieglers Gaard, Nybrogade 12, 1203 København K Tel Direkte website:

12 HØRING Finanstilsynet Århusgade København Ø Att. Stina Hilm Høringssvar vedrørende udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Finanstilsynet har den 15. september 2015 sendt udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov i høring. 7. oktober 2015 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Overordnet vurderer Finansrådet, at ændringerne i vedledningen vil kunne medføre betydelige udsving i institutters solvensbehov i forbindelse med udfasning af kapitalgrundlagsinstrumenter, der ikke vil afspejle institutternes reelle kapitalbehov, og som endvidere ikke er i overensstemmelse med den europæiske bankmyndigheds retningslinjer med henblik på en ensartet tilgang til fastsættelse af søjle 2-kapitalkrav i Europa. Dette vil især kunne ramme mange institutter, der planlægger udfasningen af statslig hybrid kernekapital med udgangen af Telefon mail@finansraadet.dk Kontakt Michael Friis Direkte mfr@finansraadet.dk Nedenfor følger Finansrådets bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget til revideret vedledning: Ad punkt Markedsrisiko forhold der skal tages i betragtning Formuleringen: Instituttet skal fyldestgørende dokumentere, at den anvendte metode giver et mere retvisende billede... forekommer uhensigtsmæssig, idet den indikerer, at institutter, der anvender en alternativ metode, også skal regne på tilsynets metode og foretage en sammenligning, hvilket vil være forbundet med ikke ubetydelige omkostning. Journalnr. 413/02 Dok. nr v1 Finansrådet finder, at validering af metoden samt dokumentation af, at den korrekt afspejler koncernens risikoprofil, må være tilstrækkeligt til at retfærdiggøre den valgte metode. Ad punkt Renterisiko Det fremgår af den nye vejledning, at rentegulvet ved beregningen af tillæg for renterisiko uden for handelsbeholdningen flyttes fra 0 pct. til -1 pct. I henhold til EBA s gældende retningslinjer vedrørende renterisiko uden for handelsbeholdningen (EBA/GL/2015/08) af 22. maj 2015, skal der anvendes et gulv på 0 pct. Af hensyn til ensartede konkurrencevilkår for pengeinstitutter i EU finder Finansrådet, at Finanstilsynet fortsat bør følge de gældende EBA-retningslinjer for beregning af kapitalkrav til renterisiko uden for handelsbeholdningen.

13 Ad punkt 6.4. Aktierisiko I den nugældende vejledning udmåles tillæg i det tilstrækkelige kapitalgrundlag for aktierisici efter en relativ simpel metode, såfremt aktier i handelsbeholdningen overstiger 50 pct. af kernekapitalen. Side 2 I udkast til ny metode for beregning af aktierisici lægges der op til, at institutter med en aktieeksponering i handelsbeholdningen på over 5 pct. af kernekapitalen skal analysere instituttets aktierisikoeksponering og koncentrationer i handelsbeholdningen samt foretage følsomhedsberegninger, som viser, hvad henholdsvis et lille, mellem og stort aktiestress betyder for instituttets kapitalgrundlag. Journalnr. 413/02 Dok. nr v1 Da aktierisiko allerede adresseres i søjle 1, finder Finansrådet, at det er unødigt forsigtigt at pålægge institutter med aktierisikorammer helt ned til 5 pct. af kernekapitalen at iværksætte løbende følsomhedsberegninger til brug for opgørelse af solvensbehovet. Finansrådet skal derfor anbefale, at den nuværende tilgang bibeholdes - alternativt at den foreslåede grænse sættes væsentligt op, for eksempel til 20 pct. af kernekapitalen. Ad punkt 9.3. Gearing - undtagelsesbestemmelser I vejledningens punkt 9.3 fremgår det, at ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4, indeholder en undtagelsesbestemmelse, hvorefter pengeinstitutter med en arbejdende kapital, der er mindre end 65 mia. kr., og realkreditinstitutter med et kapitalgrundlag, der er mindre end 5 mia. kr., som har en gearingsgrad på mere end 10 pct., undtages fra bestemmelserne om gearing i ledelsesbekendtgørelsen. Institutter, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i ledelsesbekendtgørelsen, er ligeledes undtaget fra at tage højde for gearingsrisici i opgørelse af solvensbehovet. Af ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4, fremgår imidlertid, at kredsen af institutter, der kan undtages, også omfatter virksomheder omfattet af 1, stk. 1, nr. 3-7, i ledelsesbekendtgørelsen, herunder Danmarks Skibskredit, som er omfattet af vejledningen om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov. Finansrådet foreslår derfor, at der foretages en mere præcis henvisning til ledelsesbekendtgørelsens 25, stk.4. En revision af ledelsesbekendtgørelsen har netop været i høring, og ifølge udkastet er tærskelværdien for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens 25, stk. 4, nedsat til 10 pct. Det er også den tærskelværdi, der er lagt op til i udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov. I Finansrådets høringssvar til ledelsesbekendtgørelsen anmodes Finanstilsynet om at overveje, hvorvidt tærskelværdien kan sænkes yderligere eksempelvis til 7 pct. for dermed at mindske den administrative byrde for

14 standardinstitutter, der ikke vil komme i konflikt med gearingsmålet, uden at de samtidig kommer i konflikt med kapitalkravene. Side 3 Såfremt dette ønske efterkommes i ledelsesbekendtgørelsen, bør værdien i vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov ændres tilsvarende. Journalnr. 413/02 Dok. nr v1 Ad punkt 10. Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter I udkast til revideret vejledning fremgår, at senest et år før et kapitalinstrument forfalder, eller på anden måde ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget (regulatorisk forfald), skal instituttet under hensynet til forsigtighed vurdere behovet for at foretage tillæg til solvensbehovet, hvis der er risiko for, at instituttet vil have vanskeligt ved at erstatte det pågældende kapitalinstrument med et nyt kapitalinstrument af tilsvarende eller højere kvalitet. Den foreslåede tilgang vil således fremrykke et potentielt solvensproblem for et institut et år frem i tiden. Finanstilsynet har ikke nærmere begrundet denne foreslåede fremgangsmåde. Finansrådet er naturligvis enig i, at såfremt et institut kan konstatere, at det inden for en overskuelig fremtid ikke vil kunne honorere de gældende kapitalkrav, skal instituttet udvise rettidig omhu og iværksætte tiltag, der medfører, at det pågældende institut fremadrettet fortsat opretholder tilstrækkelige kapitalforhold. Vi er imidlertid uenige i, at et tillæg til solvensbehovet, der blot fremrykker problemet, er en hensigtsmæssig tilgang. Forslaget vil indebære store udsving i solvensbehovet op mod udfasning af kapitalinstrumenter. På det tidspunkt, instrumentet rent faktisk udfases uden at blive erstattet, vil instituttets solvensprocent falde. Samtidigt må instituttets solvensbehov igen nedsættes tilsvarende, da der ikke længere er kapitalinstrumenter, der står over for udfasning. Solvensbehovet skal således stige i perioder, hvor institutter forudser et fald i solvensprocenten. Sådanne udsving i solvensbehovet, der jo skal afspejle instituttets vurdering af et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, forekommer ikke hensigtsmæssige. Finansrådet vurderer, at det vil være mere relevant, at pengeinstitutter, der forudser manglende mulighed for at erstatte dele af kapitalgrundlaget, der udfases, udarbejder en særskilt redegørelse til Finanstilsynet, hvor instituttet oplyser om effekten af forfald af kapitalinstrumenter og om de tiltag, som instituttet vil iværksætte på den baggrund. En sådan tilgang vil efter Finansrådets opfattelse være mere i tråd med den tilgang, der er forudsat i EU-reguleringen, jf. CRD IV artikel 102 og 104. I den forbindelse skal Finansrådet endvidere bemærke, at det foreslåede tillæg til søjle 2-kravet/- solvensbehovet ikke synes at være i overensstemmelse med den europæiske bankmyndigheds (EBA) retningslinjer for fastsættelse af kapitalkrav under søjle 2 (Guidelines on SREP). Der er således tale om en afvigelse fra

15 en EU-konform tilgang til fastsættelse af kapitalkrav, hvilket Finansrådet ikke kan støtte. Side 4 Endelig kan det bemærkes, at forslaget måske i særlig grad vil ramme pengeinstitutter med statslig hybrid kernekapital, som i henhold til CRR og dansk lovgivning kan medregnes fuldt ud i kapitalgrundlaget frem til udgangen af Hvis reglen i vejledningen gennemføres som foreslået, kan konsekvensen for flere institutter med statslig hybrid kernekapital blive, at institutterne i solvensbehovet fra ultimo 2016 skal medregne et beløb svarende til hele eller en del af den statslige hybride kernekapital. Dette vil drastisk ændre vilkårene for den kapitalplanlægning, som institutterne har foretaget med henblik på at være på plads den 1. januar Dette forhold er yderligere problematisk i pengeinstitutter, der ikke er børsnoterede, og som derfor ikke har kunnet indgå aftale med staten om aftalebaseret konvertering af den statslige hybride kernekapital til aktiekapital. Journalnr. 413/02 Dok. nr v1 Finansrådet finder derfor, at forslaget om, at institutter kan pålægges et tillæg til solvensbehovet senest et år før, et kapitalinstrument forfalder, eller på anden måde ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget, bør frafaldes. Hvis Finanstilsynet fastholder forslaget, bør der tages særligt hensyn til udfasningen af den statslige hybride kernekapital, eksempelvis således, at reglen først træder i kraft efter den 1. januar Med venlig hilsen Michael Friis Direkte mfr@finansraadet.dk

16 From: Søren Krarup Sent: 6 Oct :05: To: Stina Marie Hilm (FT) Cc: Søren Mølgård Subject: Høringssvar vedrørende revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Høringssvar vedrørende revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Lokale Pengeinstitutter vil gerne takke for muligheden for at kommentere på udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov. Vi vil indledningsvis henvise til Finansrådets høringssvar, som Lokale Pengeinstitutter har leveret input til. Der er imidlertid nogle forhold, som er af meget stor vigtighed for foreningens medlemmer. Ny metode for beregning af tillæg for aktierisiko: I den nugældende vejledning udmåles tillæg i det tilstrækkelige kapitalgrundlag for aktierisici, såfremt aktiebeholdningen overstiger 50 pct. af kernekapitalen. Til aktiebeholdningen henregnes aktier i handelsbeholdningen og kapitalandele i associerede virksomheder eksklusiv puljeordninger. I opgørelsen kan sektoraktier undtages. I udkast til ny metode for beregning af aktierisici lægges der op til, at institutter med en aktieeksponering i handelsbeholdningen på over 5 pct. af kernekapitalen skal analysere instituttets aktierisikoeksponering og koncentrationer i handelsbeholdningen samt foretage følsomhedsberegninger, som viser hvad henholdsvis et lille, mellem og stort aktiestress betyder for instituttets kapitalgrundlag. I begge beregninger tages udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici inden for de grænser, som bestyrelsen har sat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici. Der er tale om en kraftig og unødvendig opstramning både regulativt og administrativt i forhold til den nugældende praksis. Vi finder, at det er at skyde langt over målet at pålægge institutter med aktierisikorammer helt ned til 5 pct. af kernekapitalen at iværksætte løbende følsomhedsberegninger til brug for opgørelse af solvensbehovet. Vi vil derfor anbefale, at den nuværende tilgang bibeholdes - alternativt at den af tilsynet foreslåede grænse sættes væsentligt op. Gearing undtagelsesbestemmelser I afsnittet omkring gearing refereres til undtagelsesbestemmelsen i ledelsesbekendtgørelsens 25, stk. 4. En revision af ledelsesbekendtgørelsen har netop været i høring, og ifølge udkastet er tærskelværdien for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens 25, stk. 4 nedsat til 10 pct. Det er også den tærskelværdi, der er lagt op til i udkast til revideret vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov. I Finansrådets høringssvar til ledelsesbekendtgørelsen anmodes Finanstilsynet om at overveje, hvorvidt tærskelværdien kan sænkes yderligere eksempelvis til 7 pct. for dermed at mindske den administrative

17 byrde for standardinstitutter, der ikke vil komme i konflikt med gearingsmålet, uden at de samtidig kommer i konflikt med kapitalkravene. Foreningen vil gerne her også anmode om, at tærskelværdien sænkes yderligere. Såfremt dette ønske efterkommes, bør værdien i vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov ændres tilsvarende. Tillæg til solvensbehovet til dækning af kapitalinstrumenter, der udfases: I udkast til revideret vejledning fremgår, at senest et år før et kapitalinstrument forfalder eller på anden måde ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget (regulatorisk forfald), skal instituttet under hensynet til forsigtighed vurdere behovet for at foretage tillæg til solvensbehovet. Den nye tilgang sker ifølge forslaget med udgangspunkt i bilag 1, pkt. 15 i bekendtgørelse om risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, der indeholder en formulering om, at der ved lånt kapital skal indgå overvejelser omkring løbetiden. Den nye tilgang rammer f.eks. pengeinstitutternes statslige hybride kernekapital, som i henhold til CRR kan medregnes fuldt ud i kapitalgrundlaget til og med udgangen af Hvis ovenstående regler gennemføres som foreslået, kan konsekvensen for nogle institutter med statslig hybrid kernekapital blive, at disse institutter i solvensbehovet fra ultimo 2016 skal reservere et beløb svarende til hele eller en del af den statslige hybride kernekapital, hvilket i afgørende grad fjerner polstring fra institutterne et år før tid. Forslaget vil således underminere hele den kapitalplanlægning, som institutterne har foretaget med henblik på at være på plads den 1. januar Dette forhold er yderligere problematisk i pengeinstitutter, der ikke er børsnoterede, og som derfor ikke har kunnet indgå aftale med staten om aftalebaseret konvertering af den statslige hybride kernekapital til aktiekapital. Der er med andre ord tale om endnu en dansk særregel og opstramning, som ikke er forankret i internationale regler, og som yderligere kommer uden varsel, og uden at pengeinstitutterne har haft mulighed for at tilpasse deres kapitalplan. Dertil kommer, at man efter vores opfattelse kan diskutere, om Finanstilsynet har hjemmel til at iværksætte dette tiltag, da det i væsentligt omfang ændrer på den politisk bestemte implementering af CRR, herunder de fastsatte regler for, hvor længe den statslige hybride kernekapital kan medregnes i kapitaloverdækningen. En henvisning til et bilag i en af tilsynets egne bekendtgørelser kan ikke sidestilles med en hjemmel. Derudover implementeres ændringen på et meget uheldigt tidspunkt. For det første gennemføres ændringen samtidig med anden regulering, der ligeledes påvirker pengeinstitutternes kapitalsituation og kapitalplanlægning. For det andet kan den reelle forkortelse af, hvor længe kapitalinstrumenterne kan medregnes i pengeinstitutternes kapitalgrundlag betyde, at pengeinstitutterne i deres kapitalplan går glip af et års konsolidering. Dette er væsentligt så kort tid efter finanskrisen. For det tredje får pengeinstitutterne ikke mulighed for at medregne den statslige hybride kernekapital i fuldt omfang og som oprindeligt antaget. Vi foreslår derfor, at forslaget om - at institutter kan pålægges et tillæg til solvensbehovet senest et år før et kapitalinstrument forfalder eller på anden måde ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget - frafaldes. I stedet for et tillæg til solvensbehovet foreslår vi, at pengeinstitutter, der ikke har en klar plan for fornyelse af kapital, der forfalder inden for et år, skal udarbejde en særskilt redegørelse til Finanstilsynet. I denne redegørelse kan pengeinstituttet oplyse om effekten af forfald af kapitalinstrumenter og redegøre for, hvilke tiltag pengeinstituttet vil iværksætte på den baggrund. Hvis forslaget om - at institutter kan pålægges et tillæg til solvensbehovet senest et år før et kapitalinstrument forfalder eller på anden måde ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget -

18 fastholdes, bør kravet som minimum først træde i kraft efter 1. januar På den måde har institutterne mulighed for at tilrettelægge kapitalplanlægningen, og den statslige hybride kernekapital vil til den tid ikke længere kunne medregnes i kapitalgrundlaget. Med venlig hilsen Søren Krarup Kontorchef Lokale Pengeinstitutter, Toldbodgade 33, 4. sal, DK København K. Direkte telefon: (+45) Mobil: (+45) Denne kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er rette modtager af en, bedes du informere afsender herom. en og eventuelle bilag er behandlet i vores sikkerhedssystem. Lokale Pengeinstitutter påtager sig imidlertid intet ansvar for skade, som kan opstå på grund af virus mv.