Region Midtjylland Sundhed. Dagsorden

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 8. december 2009 /CLAJEN Dagsorden til mødet i Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 9. december 2009 kl. 16:30 i Regionshuset Viborg, mødelokale C3

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter Side 1 Kommende møder * 1 2 Orienteringspunkter * 2 3 Stus praksisplan * 3 4 Formalisering af aftale om allergivaccinioner * 4 5 Prioritering af beslutninger fra samarbejdsudvalget * 6 6 Samarbejdsudvalgets kompetencer * 7 7 Opfølgning på ansøgning om 3-aftale vedrørende "røde bade" * 8 8 Opfølgning på ansøgning om 3-aftale vedrørende ultralydsundersøgelse * 10 9 Opfølgning på ansøgning om 3-aftale vedrørende øreoperioner * Ansøgning om 3-aftale vedrørende opfølgning af pienter med AMD * Ansøgning om 3-aftale vedrørende CCT * Ansøgning om 3-aftale vedrørende digitale foto * Initiiver på medicinområdet * Medlemmer til forløbsprogramgruppe * 22

3 Kommende møder Samarbejdsudvalget skal finde mødetidspunkter for 2010 Administrionen indstiller, samarbejdsudvalget beslutter mødetidspunkter for 2010 Administrionen har følgende forslag til mødetidspunkter: Onsdag den 10. marts 2010 kl Politisk formøde kl Onsdag den 2. juni 2010 kl Politisk formøde kl Onsdag den 15. september 2010 kl Politisk formøde kl Onsdag den 8. december 2010 kl Politisk formøde kl

4 Orienteringspunkter Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning Der vil på mødet blive orienteret om: Stus vedrørende grå stær aftalen. Ørelægepraksis i Grenaa. Sundhedshuse i Grenå og Skive.

5 Stus praksisplan Praksisplanen for praktiserende speciallæger forventes endeligt politiske godkendt på regionsrådets møde den 11. december. Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning Praksisplanen for praktiserende speciallæger blev behandlet på forretningsudvalgets møde den 6. oktober 2009 og er efterfølgende sendt til høring hos Foreningen af Speciallæger (FAS), Praktiserende Lægers Organision (PLO), hospitalerne og kommunerne i regionen, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. På baggrund af høringssvarene er praksisplanen blevet revideret. Den reviderede Praksisplan er tidligere udsendt til Samarbejdsudvalget, og den forventes blive endeligt godkendt på regionsrådsmødet den 11. december. Herefter vil regionen gå i gang med implementeringen af praksisplanens anbefalinger og hensigtserklæringer.

6 Formalisering af aftale om allergivaccinioner Praktiserende ørelæge Inga Sigsgaard har haft en uformel aftale med tidligere Viborg Amt om, hun kan foretage allergivaccinioner. Denne aftale vil hun gerne have formaliseret. Administrionen indstiller, der tages initiiv til indhente nærmere faglig rådgivning i de relevante specialeråd, hvorefter sagen tages op igen. Praktiserende ørelæge Inga Sigsgaard, Viborg har siden august 2006 haft en uformel aftale med det tidligere Viborg Amt om, hun kan udføre allergivaccinioner på de samme økonomiske vilkår, som er gældende i henhold til overenskomsten for praktiserende speciallæger inden for Intern Medicin. Denne uformelle aftale ønsker Inga Sigsgaard få formaliseret. Alternivt ønsker hun, der tages stilling til, om regionen ønsker, hun forts foretager allergivaccinionsbehandling. Allergivaccinioner er i dag ikke en ydelse, som indgår i overenskomsten for praktiserende ørelæger. Umiddelbart er det kun speciallæger inden for Intern Medicin, der honoreres for ydelsen, men da allergiområdet breder sig til andre specialer såsom øre-næsehals, dermologi og pædiri, har speciallæger inden for disse områder ytret ønske om blive honoreret særskilt for allergivaccinere. Da der ikke er deciderede ydelseskoder for de praktiserende ørelæger (udover allergologiske konsultionsydelser), har Inga Sigsgaard hidtil analogiseret de udførte allergivaccinionsbehandlinger til andre ydelser i overenskomsten. Dette har medført, ydelserne ikke kan ses i ydelsesoversigter mv. De praktiserende ørelæger kan allergiteste pienterne ved hjælp af priktest (cutanprøver) og lignende og sætte behandling i gang med næsespray mv., men hvis de skønner, pienten kan have glæde af blive vaccineret, kan de ikke umiddelbart udføre dette uden en 3-aftale. Tidligere foretog de alment praktiserende læger i stor udstrækning allergivaccinioner, men efter der er indført mere restriktive sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med vaccinionerne, er det ikke længere tilfældet. Dette gør, der er et meget stort pres på de få praktiserende lungemedicinere, der foretager allergivaccinioner i Region Midt-

7 5 jylland (alle er bosiddende i den østlige del af regionen). Vaccinionsprogrammet for den enkelte pient er meget krævende, idet de skal møde en gang ugentligt i 15 uger og derefter hver 6. uge i ca. 3 år. Inga Sigsgaard påpeger, der er en del voksne pienter bosiddende i Viborg-området, der ikke kan tilbydes vedligeholdelsesvaccinion, hvis ikke hun foretager dem. Inga Sigsgaard har igangs allergivaccinionsbehandling af 17 pienter i 2009 og har 44 pienter i vedligeholdelsesbehandling. Udgiften til et behandlingsforløb er mellem kr. og kr. alt efter om pienten skal vaccineres med et eller to allergener. Da Inga Sigsgaard har udført allergivaccinionerne siden 2006, vil det ikke blive tale om en decideret merudgift, hvis aftalen formaliseres. Hvis der indgås en formel 3-aftale med Inga Sigsgaard på området, kan det forventes, en række andre praktiserende speciallæger vil være interesseret i en tilsvarende ordning. I praksisplanen på speciallægeområdet fremgår det, allergi generelt er tiltagende i den danske befolkning og astma og rhinitis ofte er associeret med allergi. Derfor må der forventes en stigende efterspørgsel efter allergivaccinioner. Der savnes en nional plan for udredning og behandling af allergi, og der findes ingen danske eller internionale guidelines for, hvor mange der bør vaccineres, men ca. 25 % af befolkningen har høfeber. Indikionen for vaccinion diskuteres, men der vil typisk være tale om pienter, der ikke har tilstrækkelig effekt af symptomisk behandling og pienter, hvor man ønsker forebygge yderligere allergi og udvikling af astma. I delpraksisplanen for praktiserende lungemedicinere anbefales det, hvis der bliver behov for yderligere allergivaccinionsbehandlinger, bør dette foregå i speciallægepraksis. Administrionen anbefaler, der indhentes nærmere faglig rådgivning via høring i de relevante specialeråd, før der træffes nærmere beslutning om fremtidig håndtering af allergivaccinion.

8 Prioritering af beslutninger fra samarbejdsudvalget Speciallægesiden i samarbejdsudvalget har ønsket en redegørelse for den sagsbehandling, der er efterfulgt af samarbejdsudvalgets beslutninger Administrionen indstiller, der på mødet orienteres nærmere om sagsbehandling og proces i forhold til beslutning om 3-aftaler, herunder kompetencefordeling mellem samarbejdsudvalg og Forretningsudvalg og Regionsråd. Speciallægesiden i samarbejdsudvalget ønsker en redegørelse for den sagsbehandling, der foregår efter politikerne og speciallægerne har vedtaget 3-aftaler i samarbejdsudvalget. Herunder hvilke roller direktionen, forretningsudvalget og regionsrådet har i den videre proces og endelig beslutning om indgåelse af aftalerne. I den forbindelse ønskes en orientering om, hvordan regionen prioriterer mellem forslag og ønsker fra forskellige ydergrupper (fysioterapeuter, tandlæger, almen praktiserende læger, praktiserende speciallæger mv.).

9 Samarbejdsudvalgets kompetencer Speciallægesiden i samarbejdsudvalget ønsker en drøftelse af og orientering om samarbejdsudvalgets kompetencer. Administrionen indstiller, sagen drøftes med henblik på efterfølgende udarbejdelse af beskrivelse af kompetencefordeling til næste samarbejdsudvalgsmøde, og samarbejdsudvalgets forretningsorden tages op til drøftelse på næste møde i samarbejdsudvalget. Speciallægesiden i samarbejdsudvalget ønsker en drøftelse af og orientering om samarbejdsudvalgets kompetencer set i forhold til forretningsudvalget og regionsrådet. I den forbindelse ønsker speciallægesiden endvidere en orientering om, hvorvidt de har adgang til forretningsudvalgets møder, og om de har andre muligheder for påvirke processen end gennem samarbejdsudvalget. Efter aftale med Kim Brocks forslår Administrionen, der foregår en orientering og drøftelse om indholdet i punktet på mødet, og der efterfølgende udarbejdes en nærmere beskrivelse, herunder eventuelt revideret forretningsorden for Samarbejdsudvalget til brug for det nye samarbejdsudvalg i I den forbindelse ønsker speciallægesiden i samarbejdsudvalget, forretningsordenen ændres således, dagsordenen skal udsendes senest 2 uger før møderne i samarbejdsudvalget. Bilag Forretningsorden samarbejdsudvalg speciallæger

10 Opfølgning på ansøgning om 3-aftale vedrørende "røde bade" På mødet den 16. september 2009 behandlede samarbejdsudvalget en ansøgning fra praktiserende dermologer Hentzer og Halkier-Sørensen i Horsens om, de får mulighed for tilbyde pienterne universelle røde bade. Administrionen har efterfølgende forsøgt finde en finansiering af aftaleforslaget. Administrionen indstiller, rammeydelsen om røde bade i overenskomsten ikke tiltrædes i øjeblikket På mødet den 16. september 2009 behandlede samarbejdsudvalget en ansøgning fra praktiserende dermologer Hentzer og Halkier-Sørensen i Horsens om, de får mulighed for tilbyde pienterne universelle røde bade. Røde bade er kaliumpermanganbade til pienter med væskende hudforandringer, inficeret hud og svær hudkløe og har været anvendt i ca. 100 år inden for dermologien. Ydelsen er en rammeydelse i overenskomsten, som kan tiltrædes efter regionens beslutning, og honoreres med ca. 965 kr. DRG-taksten er kr. Området er ikke behandlet i praksisplanen for praktiserende speciallæger. Administrionen havde forud for mødet i samarbejdsudvalget kontaktet Dermologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for få deres kommentarer til ansøgningen. Dermologisk Afdeling oplyste, de anvender behandlingen dagligt, men de har begrænset kapacitet i deres badeafsnit. Derfor støtter de, speciallægepraksis får mulighed for give behandlingen. Med henblik på finde en eventuel finansiering af forslaget, har administrionen efterfølgende forhørt sig hos Dermologisk Afdeling om, hvorvidt de vil være interesseret i indgå en aftale med Hentzer og Halkier-Sørensen om, Dermologisk Afdeling kan gøre brug af speciallægernes ledige kapacitet på området. Dermologisk Afdeling har oplyst, afdelingen ikke har økonomi til betale for røde bade i speciallægepraksis, men pointerer, de ikke er i tvivl om, der er behov for en kapacitetsforøgelse i den sydlige del af regionen. Der er intet forbrug under udvidet frit sygehusvalg på området.

11 9 Da administrionen ikke umiddelbart kan anvise en finansiering af de ca kr., som forslaget vil koste (hvis en limitering på 250 behandlinger som Hentzer og Halkier- Sørensen har forslået), anbefales det, regionen ikke indgår rammeaftalen på nuværende tidspunkt.

12 Opfølgning på ansøgning om 3-aftale vedrørende ultralydsundersøgelse På mødet den 16. september 2009 behandlede samarbejdsudvalget en ansøgning fra praktiserende ørelæge Peter Poulsen om, han kan blive honoreret for ultralydsundersøgelser af halsen. Administrionen har efterfølgende forsøgt finde en finansiering af aftaleforslaget. Administrionen indstiller, der ikke i øjeblikket indgås aftale om honorering for ultralydsundersøgelse. På mødet den 16. september 2009 behandlede samarbejdsudvalget en ansøgning fra praktiserende ørelæge Peter Poulsen om, han kan blive honoreret for ultralydsundersøgelser af halsen. Administrionen havde forud for mødet i samarbejdsudvalget kontaktet Øre-Næse- Halsafdelingen på Regionshospitalet Viborg for få deres kommentarer til ansøgningen. Øre-Næse-Halsafdelingen tilkendegav, ultralydsundersøgelse af halsen udført direkte af ørelægen i stedet for via henvisning til røntgenafdelingen er en undersøgelse, som er særdeles værdifuld, og som i stigende grad anvendes på sygehuset. Øreafdelingen kan ikke angive negive konsekvenser for dem, hvis der indgås en aftale med Peter Poulsen. Med henblik på finde en eventuel finansiering af forslaget, har administrionen efterfølgende forhørt sig hos Øre-Næse-Halsafdelingen om, hvorvidt de vil være interesseret i indgå en aftale med Peter Poulsen om, de kan gøre brug af Peter Poulsens kapacitet på området. Enten ved de visiterer pienter til Peter Poulsen eller det aftales, han undersøger sine egne pienter i stedet for henvise dem til hospitalet og de så betaler ham for ydelsen. Administrionen har endnu ikke hørt fra Øre-Næse-Halsafdelingen. Peter Poulsen har sendt en redegørelse til administrionen, hvor han fremhæver, både DRG-taksten (684 kr.) og prisen under udvidet frit sygehusvalg (1.500 kr.) er væsentligt højere end hans honorarforslag på 462 kr. Regionen har intet forbrug under udvidet frit sygehusvalg på området. Selv om DRG-taksten er højere end det foreslåede beløb fra Peter Poulsen, vil det ikke

13 11 umiddelbart medføre en besparelse for hverken Øre-Næse-Halsafdelingen eller regionen, hvis ansøgningen imødekommes, idet Øre-Næse-Halsafdelingen har et rammebudget. Da administrionen ikke umiddelbart kan anvise en finansiering af de ca kr. som forslaget vil koste (hvis en limitering på 100 behandlinger som Peter Poulsen har forslået), anbefales det, regionen ikke indgår aftalen på nuværende tidspunkt.

14 Opfølgning på ansøgning om 3-aftale vedrørende øreoperioner På mødet den 16. september 2009 behandlede samarbejdsudvalget en ansøgning fra ørelægerne i Horsens vedrørende muligheden for, de i højere grad end i dag kan foretage ørekirurgi. Administrionen har nu undersøgt området nærmere Administrionen indstiller, der ikke indgås en aftale for øjeblikket, og der i forlængelse af praksisplanens vedtagelse iværksættes en nærmere vurdering af behovet for øreoperioner i speciallægepraksis i samarbejde med hospitalerne, og sagen rejses overfor overenskomstens parter med henblik på inddragelse i moderniseringsovervejelser. På mødet den 16. september 2009 behandlede samarbejdsudvalget en ansøgning fra ørelægerne i Horsens vedrørende muligheden for, de i højere grad end i dag kan foretage ørekirurgi. Ørelægepraksis i Horsens har gennem adskillige år foretaget avanceret ørekirurgi. De foreslåede operioner er indeholdt i overenskomsten, men det er kun en af operionstyperne, som - i begrænset omfang - foretages af andre praktiserende ørelæger i regionen, idet der er tale om komplicerede operioner, som kræver særlige faglige forudsætninger. Operioner drejer sig hovedsagligt om følgende: - Myringoplastik med frit transplant - Mellemøreoperion med tympanoplastik - Mellemøreoperion med tympanoplastik og mastoidektomi I praksisplanen for praktiserende ørelæger anbefales det, denne type operioner gradvist flyttes fra hospitalerne til speciallægepraksis i takt med, der sker et generionsskifte i speciallægepraksis, idet en del af de yngre speciallæger har de nødvendige kvalifikioner. Administrionen havde forud for mødet i samarbejdsudvalget kontaktet Øre-Næse-

15 13 Halsafdelingen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for høre, om de har ventetidsproblemer inden for de aktuelle diagnoser, og om de i givet fald er interesseret i et samarbejde med ørelægerne i Horsens. Øre-Næse-Halsafdelingen tilkendegav, de har ventetidsproblemer inden for nogle af områderne, og de gerne vil indgå i en drøftelse med ørelægerne og administrionen om, hvordan et eventuelt samarbejde kan foregå. Administrionen har efterfølgende undersøgt området nærmere. Selvom Øre-Næse- Halsafdelingen tilkendegiver, de har ventetidsproblemer inden for nogle af diagnosegrupperne, har der ikke været særligt stort brug af udvidet frit sygehusvalg på området. I perioden 1. juli oktober blev pienter viderehenvist til behandling på privhospital. Ørelægerne i Horsens har foreslået, Øreafdelingen viderevistiterer 25 pienter om året til dem, og pienterne derved bliver "sygesikringspienter". Operionerne vil i givet fald belaste Primær Sundheds budget. Øreafdelingen har et rammebudget, som er baseret på sidste års produktion + krav om aktivitetsstigning. Hvis afdelingen producerer udover denne krævede produktion, honoreres hospitalet med 50 % af DRG-taksten. Det vil sige, det i det aktuelle tilfælde først vil være en økonomisk fordel lade speciallægepraksis udføre operionerne, når afdelingen har nået sit produktionsmål og kun hvis speciallægetaksten er mindre end 50 % af DRG-taksten, eller hvis det kan sikres, det alene er de pienter, der ellers vil gøre brug af udvidet frit sygehusvalg, som viderevisiteres til speciallægepraksis. Priserne som regionen skal betale under udvidet frit sygehusvalg, bliver korrigeret i starten af 2010, så det er for tidligt give et bud på, hvor stor prisforskellen vil være. Det foreslås, der i forlængelse af praksisplanens vedtagelse iværksættes en nærmere vurdering af behovet for øreoperioner i speciallægepraksis i samarbejde med hospitalerne. I den forbindelse skal der samtidig vurderes finansieringsmuligheder. Derudover foreslås det, problemstillingen rejses over for overenskomstens parter med henblik på evt. inddragelse i moderniseringsovervejelser. Bilag Vedrørende ansøgning om aftale om øreoperion

16 Ansøgning om 3-aftale vedrørende opfølgning af pienter med AMD De praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland har fremsendt en ansøgning om 3-aftale vedrørende opfølgning af pienter med AMD. Administrionen indstiller, Specialerådets udtalelse afventes, og der inden næste møde i samarbejdsudvalget tages kontakt til hospitalerne med henblik på nærmere belysning af kapacitetsbehov og finansiering. De praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland har fremsendt en ansøgning om 3-aftale vedrørende opfølgning af pienter med AMD. Det er relivt nyt, våd AMD kan behandles, og det anbefales disse pienter ses hos den praktiserende øjenlæge 2 gange årligt efter behandlingen (som foretages på hospitalernes øjenafdelinger) eller ved genopblussen af symptomer. Ved disse kontrolbesøg foretager øjenlægen en 1. konsultion, tillægsydelse 2002 (diagnosticering og kontrol af aktuel eller tidligere nethindeløsning, sukkersyge forandringer og tromboemboliske tilstande samt bagre uveitter) og et fundusfoto. I henhold til overenskomsten er der en såkaldt tillægsydelsesbegrænsning. Hvis det samlede antal tillægsydelser månedligt overstiger 50 % af summen af 1. konsultioner, senere konsultioner og besøg, honoreres den pågældende øjenlæge/praksis kun for tillægsydelserne svarende til 50 % af de nævnte konsultioner. For sikre øjenlægerne får incitamenter til sikre, de kroniske pienter med våd AMD får de anbefalede kontrolbesøg, ønsker de praktiserende øjenlæger AMDpienternes kontrolbesøg holdes uden for tillægsydelsesbegrænsningen og knækgrænsen. Administrionen har kontaktet specialerådet på øjenområdet for få deres faglige anbefalinger vedrørende kontrolbesøg for pienter med våd AMD, og deres vurdering af hvor mange pienter, det drejer sig om. Administrionen forventer høre fra specialerådet inden næste møde i samarbejdsudvalget, hvor ansøgningen så vil blive endeligt behandlet.

17 15 Hvad er AMD AMD (Aldersreleret Makula Degenerion), kaldes populært forkalkning i øjet (selvom den ikke har noget med forkalkning gøre). Øjensygdommen AMD rammer især ældre og er den hyppigste årsag til svære synstab og til læseblindhed blandt personer over 50 år - cirka hver 10. dansker over 60 år har AMD. AMD er en sygdom i øjets macula, som er den medicinske betegnelse for øjets gule plet, hvor det centrale syn sidder. Denne gule plet lader os opfte finere detaljer - som når vi genkender et ansigt, læser eller ser fjernsyn. Når den gule plet skades, oplever man et voldsomt synstab. Der findes to former for AMD tør AMD og våd AMD: Tør AMD Når der gennem længere tid optræder druser i den gule plet, bliver den tyndere og holder med tiden helt op med fungere. Denne form af sygdommen kaldes tør AMD. Mennesker, der lider af tør AMD, oplever ofte blanke pletter i det centrale syn. F.eks. falder enkelte bogstaver ud, når man læser en tekst. Den tørre form udvikler sig langsomt over flere år. Våd AMD En lille gruppe mennesker med tør AMD udvikler en mere alvorlig form som kaldes våd AMD. Ved våd AMD dannes der unormale blodkar under den gule plet. Blodkarrene lækker væske og blod bag øjets nethinde og danner på den måde arvæv, som forringer det centrale syn og medfører læseblindhed. l modsætning til den tørre form udvikler den våde form sig hurtigt - ofte i løbet af uger eller måneder. Den våde form står for de fleste tilfælde med svære synstab og læseblindhed. Den tørre form af AMD kan ikke behandles, men internionale undersøgelser tyder på, visse stoffer kan hindre eller bremse en videreudvikling af nogle af sygdomsstadierne. Med forskellige hjælpemidler - f.eks. forstørrelsesglas - kan de fleste pienter med tør AMD leve et næsten normalt liv. Den våde form af AMD kan i mange tilfælde behandles, såfremt sygdommen opdages tidligt. Der findes to godkendte behandlingsformer af våd AMD. Den senest godkendte behandling består af indsprøjtninger i øjet. Med denne behandling er det for første gang blevet muligt genskabe tabt syn hos nogle pienter, og næsten alle pienter vil som minimum få bremset deres synstab. Den anden behandling kan ikke genskabe det syn, der allerede er tabt, men den kan bremse den fortste udvikling af AMD. Det betyder, du kan bevare evnen til læse og se fjernsyn.

18 16 Behandlingen består af indsprøjtninger i armen med et lysfølsomt lægemiddel, som aktiveres med en speciel laser. Bilag Forslag til 3 aftale vedrørende efterkontrol af AMD pienter, hos de praktiserende øjenlæger i Region Midt

19 Ansøgning om 3-aftale vedrørende CCT Praktiserende øjenlæge Michael Lindholt, Århus har søgt regionen om tilladelse til udføre Central Cornea Tykkelse (CCT) - måling af hornhindens tykkelse. Administrionen indstiller, Region Midtjylland afventer resultet af moderniseringsarbejdet, før der indgås aftaler på de områder, der bliver behandlet i denne proces. Praktiserende øjenlæge Michael Lindholt, Århus har søgt regionen om tilladelse til udføre Central Cornea Tykkelse (CCT) - måling af hornhindens tykkelse. Metoden kan bruges i forbindelse med diagnostik af flere øjensygdomme, men er i særdeleshed relevant ved Glaucom (grøn stær). Glaucom (grøn stær) er bl.a. forhøjet tryk i øjet og dette kan måles på forskellige måder. Alle metoder bygger på deformionsgraden af cornea (hvor meget hornhinden giver efter) og det gøres praktisk ved applicere et lufttryk (blæse en luftstråle) eller et tonometer på den centrale cornea. Fælles for alle metoderne er, trykket måles falsk forhøjet, såfremt corneas tykkelse er højere end normalt. Det kan betyde, pienten fejlagtigt diagnosticeres med glaucom og der efterfølgende iværksættes livslang dråbebehandling og/eller halvårlige eller årlige kontroller hos øjenlæge med ydelser som perimetri og oftalmoskopi. Måling af CCT er derfor essentiel ved undersøgelse og diagnose. CCT måles i praksis med ultralyd idet ældre non-contact metoder er særdeles observerafhængige og nyere metoder baseret på laserteknik som er meget omkostningskrævende. Ved ultralydsmåling af CCT skal pientens øjne dråbebedøves og da der skal måles minimum 3 gange på hvert øje, er ydelsen behæftet med både personalemæssige og apparurmæssige omkostninger. Da det tidligere Ringkøbing Amt indgik en 3-aftale med de praktiserende øjenlæger, er der 7 øjenlæger i den vestlige del af regionen, som bruger ydelsen i dag. Det er meget forskelligt, hvor mange CCT-målinger de har foretaget i 1. halvår af Det varierer mellem 27 og 431, men de har i alt foretaget 901 målinger, svarende til et halvårligt gennemsnit på 129. Honoraret for ydelsen er 520 kr. pr. måling.

20 18 Michael Lindholt har oplyst, han skønner, han vil gøre brug af ydelsen 25 gange pr. arbejdsuge: ca. 40 uger x 25 målinger = målinger = en årlig bruttoudgift på kr. Dette er væsentligt højere end de fleste af dem, der bruger ydelsen i dag. Som nævnt kan målingerne medføre, der er pienter, som undgår blive s i unødvendig behandling, Der er andre øjenlæger i regionen, der har givet udtryk for et ønske om en aftale vedrørende CCT. Problemikken om CCT (og andre teknologiske undersøgelsesmetoder), er et tema i den moderniseringsgruppe vedrørende øjenområdet, der er neds af overenskomstens parter. Fra øjenlægeside er det foreslået, CCT indføres som ydelse i overenskomsten. Moderniseringsgruppen forventes færdiggøre sin rapport med anbefalinger til modernisering inden årets udgang. Herefter skal overenskomstens parter forhandle om gennemførelse af moderniseringsforslagene. Administrionen anbefaler, Region Midtjylland afventer resultet af moderniseringsarbejdet, før der eventuelt indgås aftaler på de områder, der bliver behandlet i denne proces. Bilag ansøgning 3-aftale vedrørende CCT hos øjenlæge

21 Ansøgning om 3-aftale vedrørende digitale foto De praktiserende dermologer i Region Midtjylland har fremsendt en ansøgning om 3- aftale vedrørende honorering for digitale fotografier, som kan vedlægges som bilag til journalmerialet. Administrionen indstiller, ansøgningen ikke imødekommes, idet problemstillingen er af generel landsdækkende karakter, og derfor bør inddrages i overenskomstforhandlingerne, og sagen rejses overfor overenskomstens parter med henblik på inddragelse i moderniseringsovervejelser. De praktiserende dermologer i Region Midtjylland har fremsendt en ansøgning om 3- aftale vedrørende honorering for digitale fotografier, som kan vedlægges som bilag til journalmerialet. De praktiserende dermologer oplever en tiltagende brug af teledermologi, idet der ofte skal medsendes fotografisk dokumention for hudlidelser, modermærker af såvel normal udseende, af dysplastisk type (mange, uregelmæssige modermærker med øget risiko for udvikling af modermærkekræft) og af malignt transporteret type (ondartet modermærkekræft). Dette forekommer f.eks. som dokumention i forbindelse med forsikringssager, klagesager mv. Endvidere skal aftalen have til formål, pienten kan få suppleret speciallægens verbale forklaring med en visuel dokumention i form af foto. En honorering af digital foto vil øge muligheden for brug af denne dokumentionsform, ligesom en "second opinion" via teledermologi muliggøres - f.eks. indbyrdes mellem dermologer. De praktiserende dermologer foreslår, ydelsen honoreres tilsvarende episkopiydelsen - ca. 70 kr. - og holdes uden for knækgrænsen. Administrionens opftelse er, problemstillingen er af generel landsdækkende karakter, og derfor bør inddrages i overenskomstforhandlingerne. Bilag Ansøgning om 3 aftale vedrørende digitale foto

22 V 13. Initiiver på medicinområdet Medicinudgifterne stiger i primærsektoren og i hospitalssektoren. Med henblik på nedbringe udgifterne til medicin, er der udarbejdet en Basisliste for de rionelle lægemiddelvalg i Region Midtjylland. Derudover er der indgået en 2 aftale om en særlig intensiveret indss på medicinområdet i almen praksis. Muligheden for initiiver på medicinområdet i forhold til relevante speciallæger ønskes drøftet. Administrionen indstiller, Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet godkender, der iværksættes initiiver på medicinområdet i forhold til relevante specialer. I Region Midtjylland er der s særligt fokus på medicinudgifter og rionelle medicinordinioner både i almen praksis og på hospitalerne. Der er mange penge spare både for pienten og regionen, uden kvaliteten forringes, hvis hospitalerne følger rekomandionslisten og de praktiserende læger anvender den gældende Basisliste for Region Midtjylland. Basislisten kan ses på Den 1. april 2009 indgik Praksisudvalget i Region Midtjylland og regionen, med udgangspunkt i Basislisten, en 2 aftale om en intensiveret indss på medicinområdet. Med afsæt i konceptet "Rionel Farmakoterapi", skal der foretages valg af det billigste lægemiddel i de tilfælde, hvor effekt og bivirkninger for flere lægemidler ikke er væsentligt forskellige. 5 lægemiddelgrupper er blevet udvalgt til en intensiveret indss med henblik på sikre størst mulig effekt, da de 5 grupper af lægemidler vurderes have et stort besparelsespotentiale. Indenfor hver gruppe af lægemidler er de rionelle præparer blevet udpeget. Indssen har til formål intensivere informionen i forhold til de praktiserende læger om rionelt lægemiddelvalg og dermed styre ordinionsmønstret i mere rionel retning. De praktiserende speciallæger kan også bidrage positivt til Rionel Farmakoterapi ved følge anbefalingerne i Basislisten samt indgå aftale om en intensiveret indss for udvalgte specialer der anvender meget medicin. De praktiserende speciallæger vil derved kunne indgå i det tværsektorielle samarbejde, der sikrer en ensartet brug af lægemidler i såvel almen praksis, speciallægepraksis og på hospitalerne, til gavn for pienterne, pientsikkerheden og samfundsøkonomien. Administrionen henstiller derfor til, Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet drøfter initiiver med henblik på, følge Basislisten og igangsætte en intensiveret

23 21 indss på udvalgte lægemidler. Indssen vil primært omfte de specialer, som ordinerer medicin indenfor Basislisten.

24 Medlemmer til forløbsprogramgruppe Der skal udpeges en repræsentant fra de praktiserende speciallæger til forløbsprogramgruppen vedrørende lænderygsmerter Administrionen indstiller, de praktiserende reumologer udpeger en repræsentant til forløbsprogramgruppen I forbindelse med der skal udarbejdes et forløbsprogram for pienter med lænderygsmerter, skal der sammensættes en arbejdsgruppe (forløbsprogramgruppe). I bilaget kan ses et udkast til sammensætningen af gruppen - dog mangler der en repræsentant fra speciallægepraksis. Samarbejdsudvalget skal beslutte, hvordan de praktiserende speciallæger skal repræsenteres i arbejdet - der er sandsynligvist én plads til rådighed i gruppen. Administrionen foreslår, de praktiserende reumologer udpeger en repræsentant til forløbsprogramgruppen. Bilag medlemmer forløbsprogramgruppe lændesmerter