Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Transkript

1 NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard Madsen Flemming Nygaard Madsen Gunnar P. Jensen Revisionsnr. 01 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet Indledning Som følge af en hændelse, hvor der forekom udledning til Tuse å af muligt forurenende stoffer, har Holbæk Kommune iværksat en undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser. Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning. DVFI er et indeks mellem 1-7 og er et mål for sammensætningen af smådyrsfauna der lever på vandløbsbunden i et vandløb, og jo højere værdi, jo bedre miljøforhold har smådyrsfaunaen haft. I det følgende beskrives væsentlige registreringer og observationer i forbindelse med prøvetagning og bestemmelse af 6 DVFI-prøver i september Derudover præsenteres udviklingen i faunaklasse på hver enkelt vandløbsstation. Alle lokaliteter er dokumenteret med foto samt diverse feltobservationer som beskrives i særskilt kapitel. 1/11 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Linnés Allé 2 Handelsbanken 2630 Tåstrup FRI

2 DVFI-stationer Der blev udtaget faunaprøver til bestemmelse af DVFI-basis, på følgende 6 stationer i Tuse Å-systemet den 18. september 2018; st (Møllerenden), st (Kobbel Å), st (Tuse Å), st (Tuse Å) og st (Tuse Å) samt en reference-station, det vil sige en station der ikke er påvirket af forureningen i Kobbel Å, umiddelbart opstrøms Møllerendens tilløb (svarende til st ). Bortset fra prøvetagningstidspunkt, er prøvetagning og oparbejdning foretaget iht. Teknisk anvisning V07 ver. 2.2; Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb. Figur 1: Oversigtskort der viser placering af DVFI-stationer (markeret med gult) som indgår i Holbæk Kommunes overvågningsprogram for Tuse Å-systemet, samt placering af udledning. 2/11

3 Feltobservationer 2018 I det følgende beskrives væsentlige feltobservationer i forbindelse med prøvetagning d. 18. september På de fleste billeder er regulativnavn og regulativstationering angivet. Møllerenden (st. nr ) Stenet og fastbund, epifytvækst og overlejret med < 1 cm fint slam Aflejringer på kantvegetation 0,5 meter over nuværende vandstand 3/11

4 Kobbel Å (st. nr ) Ringe fysiske forhold, kraftig epifytvækst, 1-2 cm fint slam. Få vandplanter. Liglagen (svolvbakterier) på vandløbsbund. Algemåtte oven på sort slamlag. 4/11

5 Tuse Å (st. nr ) Acceptable fysiske forhold, svag epifytvækst, vandplanter Død aborre, ål og ørred. 1-2 cm fint brunt slam. 5/11

6 Tuse Å (st. nr. 3920) Acceptable fysiske forhold, moderat epifytvækst, vandplanter Døde ørreder ifm. grødeprop. 1-2 cm fint brunt slam. 6/11

7 Tuse Å (st. nr. 4900) Kraftig epifytvækst, vandplanter, blød bund op til 10 cm dynd/brundt Stuvningspåvirket strækning, Dobbelt profil Registrering af levende organismegrupper på de undersøgte lokaliteter Som supplement til DVFI-prøvetagning blev der i felten foretaget registrering af levende organismegrupper. En lang række organismegrupper (smådyrsfauna) var således i live ved prøvetagningen den 18/ St. 4900: levende (Asellus, Gammarus, Odonata, Chironomidae, Vandkalv) St. 3920: levende (Gammarus, Sialis, Helopdella, Odonata, Chironomidae) St : levende (Asellus, Gammarus, Sialis, Vårflue, Odonata, Chironomidae) St : levende (Asellus, Sialis, Odonata, Chironomidae) St : ingen levende invertebrater (Huse af Goreridae) St (Referencestation opstrøms Møllerenden): Artsrig og levende invertebratsamfund, med organismegrupper fra nøglegruppe 2: Elmis, Goridae samt Gammarus, Tricoptera, Tricladida. 7/11

8 Fordelingen af levende organismegrupper på de undersøgte lokaliteter indikerer en væsentlig påvirkning af smådyrsfaunaen. Påvirkningen aftager nedstrøms i vandløbssystemet. Der er en række faktorer, der kan medføre forarming af smådyrsfaunaen; forurening med iltforbrugende stof, forurening med giftstoffer, dårlige fysiske forhold, udtørring/ringe vandføring og hårdhændet vedligeholdelse. Fiskeobservationer Der blev observeret døde fisk på st (10 ørreder > 45 cm), og på st (ørreder > 40 cm, Ål > 40 cm, aborre < 10 cm). Derudover blev der observeret levende fisk (<5 cm) opstrøms Møllerenden. Der blev ikke foretaget el-befiskning i forbindelse med DVFI-prøvetagningen. Udvikling i DVFI fra I det følgende præsenteres DVFI bestemmelser fra på de 6 faunastationer der indgår i undersøgelsen. Data fra stammer fra prøvetagning ifm. det nationale overvågningsprogram samt de tidligere amters regionale tilsynsprogrammer og er hentet fra Danmarks Miljøportal i september Data fra 2018 stammer fra undersøgelser igangsat af Holbæk Kommune. Prøvetagning i 2018 er foretaget hhv. i maj og september, hvilket er uden for den anbefalede prøvetagningsperiode i Teknisk anvisning V07 ver. 2.2; Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb. Endvidere er de stationsspecifikke målsætninger angivet på hver figur (Vandområdeplanerne ). 8/11

9 9/11

10 Udvikling i DVFI-værdi Referencestation, Kobbel Å, DVFI: 5 (2015), 5 (2018) Ingen direkte påvirkning Møllerenden, DVFI: 4 (2005), 0 (2018) Ingen levende invertebrater. Indikerer kraftig påvirkning for nylig. Kobbel Å, DVFI: 4 (2011), 2 (2018) Ingen levende rentvandsarter. Indikerer påvirkning indenfor en kort tidshorisont. Tuse Å, DVFI: 4 (2016), 3 (2018) Levende rentvandsarter. Faktorer som ringe vandføring, hårdhændet vedligeholdelse og forurening med iltforbrugende stof kan have forårsaget reduktionen i DVFI Tuse Å, 3920 DVFI: 4 (maj 2018), 3 (september 2018) Faktorer som ringe vandføring, hårdhændet vedligeholdelse og forurening med iltforbrugende stof kan have forårsaget reduktion i DVFI Tuse Å, 4900 DVFI: 4 (maj 2018), 3 (september 2018) Faktorer som ringe vandføring, saltvandpåvirkning og forurening med iltforbrugende stof kan have forårsaget reduktion i DVFI 10/11

11 Opsamling Udvikling i DVFI og fordelingen af levende organismegrupper på de undersøgte lokaliteter indikerer en væsentlig påvirkning med iltforbrugende stof/slam. Der er dog en række faktorer, der kan medfører forarming af invertebratfaunaen; forurening med iltforbrugende stof, forurening med giftige stoffer, dårlige fysiske forhold, udtørring/ringe vandføring, hårdhændet vedligeholdelse. Rekolonisering af smådyrsfauna på de stærkt påvirkede stationer/strækninger vil hovedsageligt ske ved drift fra de upåvirkede vandløbsstrækninger opstrøms Møllerenden. Over en årrække vil der ske en gradvis rekolonisering af smådyrsfaunaen på de stærkt påvirkede stationer, såfremt vandkvaliteten fremadrettet opfylder de forskellige organismegruppers krav til vandkvalitet og iltforhold. Det anbefales fremadrettet at overvåge smådyrsfaunaens udvikling og rekolonisering på de stærkt påvirkede stationer. Der er således en række indikatorer på, at der har været en væsentlig forurening af vandløbet. DVFI værdien nedstrøms forureningspunktet er lavere end ved tidligere målinger, og dette er mest udtalt nærmest forureningspunktet. Opstrøms forureningspunktet er DVFI-værdien uændret ift. tidligere målinger. Der er observeret døde fisk og ingen levende fisk nedstrøms forureningspunktet. Opstrøms forureningspunktet er der kun observeret levende fisk. Visuelle iagttagelser af liglagen (forekomst af svovlbakterier) og slamlag nedstrøms forureningspunktet. 11/11