Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune

Transkript

1 Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Natur og Vand Maj 2015 Udarbejdet af: Dato:

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune INDLEDNING METODE Biologisk vandløbsbedømmelse og Dansk Fysisk Indeks Kortgrundlag RESULTATER Lillebækken øst for Oure a)Station r b)Syd for Grøftshøj c)Opstrøms Fredskovvej d)Station r e)Udløb f)Opsummering Lillebækken Hørup Å a)Station r Hågerup Å a)Station b)Station Hågerup c)Station r Hundtofte Å d)Station afløb fra Højes Ris e)Opsummering Hågerup Å Vejstrup Å a)Station r b)Station r c)Opsummering Vejstrup Å ORDFORKLARING LITTERATUR...18 Forside: Den øverste overvågningsstation i Lillebækken Side 2

3 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune 1. INDLEDNING Svendborg Kommune har bedt om at få foretaget biologisk vandløbsbedømmelse på en række vandløbsstationer i kommunen. Bedømmelsen er foretaget efter den tekniske anvisning for biologisk vandløbsbedømmelse. Der er samtidig foretaget en bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks med henblik på at beskrive den fysiske variation på stationerne. Der er foretaget en faglig vurdering af om det er vandkvaliteten eller de fysiske forhold der er årsag til en eventuel forringet tilstand på de enkelte stationer. Rapporten rummer en del tekniske fagudtryk og der er derfor indarbejdet en ordforklaring bagerst i rapporten. Side 3

4 4 2. METODE 2.1 Biologisk vandløbsbedømmelse og Dansk Fysisk Indeks Stationerne blev besøgt den 28/ Der blev foretaget en standardiseret indsamling af faunaprøver jævnfør den gældende tekniske anvisning for biologisk vandløbsbedømmelse (Aarhus Universitet, 2013). Der blev samtidig foretaget en standardiseret bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks på hver station jævnfør den tekniske anvisning (Aarhus Universitet, 2013). 2.2 Kortgrundlag Der er til oversigtskort anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal (Kort25 fra Geodatastyrelsen). Side 4

5 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune 3. RESULTATER I dette kapitel beskrives resultaterne af de biologiske vandløbsbedømmelser og Dansk Fysisk Indeks. Hvert vandsystem behandles for sig. 3.1 Lillebækken øst for Oure Der er foretaget undersøgelser på fem stationer der er vist på nedenstående oversigtskort. Figur 1. Oversigtskort over stationerne i Lillebækken. Grundkort er fra Miljøportalen. De enkelte stationer behandles i det efterfølgende. 1.a) Station r Den øverste station er bedømt den 20/ til en faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet) ved en feltbedømmelse. Ved bedømmelsen den 28/ blev der ligeledes fundet en faunaklasse 4. Miljømålet mht. smådyrlivets sammensætning på strækningen, er minimum faunaklasse 5 og dette miljømål er derfor ikke nået. Værdien for Dansk Fysisk Indeks blev beregnet til 42. Dette svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,82. Ifølge statens retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Naturstyrelsen, 2011) svarer dette til god høj fysisk variation. Den noget forringede biologiske vandløbskvalitet skal således ikke søges i en forringet fysik, men snarere i en forringet vandkvalitet. De mange børsteorme der er til stede i prøven (260 stk) samt det lave antal af positive diversitetsgrupper (fire positive), antyder at vandløbet belastes med letomsætteligt organisk materiale. Figur 2. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. Side 5

6 6 1.b) Syd for Grøftshøj Stationen er oprettet i forbindelse med denne undersøgelse og der foreligger derfor ikke ældre bedømmelser. Faunaklassen kunne bestemmes til 5 hvilket svarer til god biologisk vandløbskvalitet. Mindstekravet til faunaklassen er således opfyldt på denne station. Værdien for Dansk Fysisk Indeks er beregnet til 25 hvilket svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,56 og en god høj fysisk variation. Der var ingen negative diversitetsgrupper til stede og syv positive grupper til stede. Ud fra faunaen er der ikke noget der tyder på at vandløbet er belastet i særlig grad med letomsætteligt organisk materiale. Et vandløb med en så god vandløbsfysik og beliggende i et område med mange træer burde dog kunne opretholde en betydeligt højere faunaklasse. En mulig forklaring på dette fænomen, kan være at det dyreliv der kan trække op i faunaklassen, først skal genindvandre på strækningen. Så sent som i 2005 er det noteret ved tilsyn på stationer længere opstrøms at vandløbet virker spildevandspåvirket. Figur 3. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 1.c) Opstrøms Fredskovvej Stationen er oprettet i forbindelse med denne undersøgelse. Faunaklassen blev bestemt til 5 ud fra det forekommende smådyrliv, hvilket svarer til god biologisk vandløbskvalitet. Mindstekravet til faunaklassen er således opfyldt på denne station. Værdien for Dansk Fysisk Indeks er beregnet til 31 hvilket svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,65 og en god høj fysisk variation. Der var ingen negative diversitetsgrupper til stede og fem positive grupper til stede. Der er ikke Side 6

7 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune noget der tyder på at vandløbet er belastet i særlig grad med letomsætteligt organisk materiale. Et vandløb med en så stor fysisk variation burde dog kunne opretholde en betydeligt mere varieret fauna, men som for den ovenstående station, kan dette muligvis forklares ved at en mere krævende fauna først skal genindvandre til strækningen. Figur 4. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 1.d) Station r Stationen er ved den foregående bedømmelse (2/6-2009) bedømt til faunaklasse 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Ved bedømmelsen den 28/ blev der ligeledes fundet en faunaklasse 5. Mindstekravet til faunaklassen er således opfyldt på denne station. Værdien for Dansk Fysisk Indeks er beregnet til 39 hvilket svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,77 og en god høj fysisk variation. Der var en enkelt negativ diversitetsgruppe til stede i form af et enkelt eksemplar af en sommerfuglemyg. Der var syv positive diversitetsgrupper til stede. Belastningen med letomsætteligt organisk materiale er ud fra faunaen at bedømme ikke særligt stor. Tilstanden i et skovvandløb med så god en fysik burde dog være langt bedre, men som for de ovenfor nævnte stationer, kan dette måske forklares ved at faunaen skal have tid til at genindvandre. Figur 5. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 1.e) Udløb Stationen er oprettet i forbindelse med denne undersøgelse. Faunaklassen blev bestemt til 5 ud fra det forekommende smådyrliv, hvilket svarer til god biologisk vandløbskvalitet. Mindstekravet til faunaklassen er således opfyldt på denne station. Værdien for Dansk Fysisk Indeks er beregnet til 29 hvilket svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,62 og en god høj fysisk variation. Der var en Side 7

8 8 enkelt negativ diversitetsgrupper til stede i form af et enkelt individ af Lymnaea glabra. Der var syv positive diversitetsgrupper til stede. Der er ikke noget der tyder på at vandløbet er belastet i særlig grad med letomsætteligt organisk materiale. Et vandløb med en så god fysisk variation og til dels beliggende i et skovområde, burde dog kunne opretholde en betydeligt mere varieret fauna, men som for de ovenstående stationer, kan dette muligvis forklares ved at en mere krævende fauna først skal genindvandre til strækningen. Figur 6. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 1.f) Opsummering Lillebækken Den øvre del af Lillebækken er bedømt til faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet) og miljømålet for strækningen er således ikke opfyldt. Faunaprøven antyder at stationen er belastet med iltforbrugende stoffer. Stationerne længere nedstrøms er alle bedømt til faunaklasse 5 ( god biologisk vandløbskvalitet) og miljømålet for disse strækninger er således opfyldt. Det er vanskeligt at fastslå præcis hvor belastningen med iltforbrugende stoffer stammer fra. Hvis der havde været tale om en forudgående forureningshændelse med f.eks. gylle, ville faunaen sandsynligvis have været forringet på alle stationer i Lillebækken. Vandføringen er lille i vandløbet og en udledning med gylle ville have bevæget sig som en prop ned igennem vandløbet. Havde der været tale om en kontinuert forurening med iltforbrugende stoffer fra f.eks. en ensilagestak ville der typisk være lammehaler (kolonier af svampe og bakterier) til stede i vandløbet. Dette blev ikke observeret. Side 8

9 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune 3.2 Hørup Å Der er foretaget en enkelt bedømmelse på station r vist på nedenstående oversigtskort. Svendborg Kommune ønskede desuden en bedømmelse på to yderligere stationer ved hhv. et tilløb til Hørup Å (markeret med Ønske1 på kortet) og en bedømmelse på Hørup Å lige ovenfor dette tilløb (markeret med Ønske2 på kortet). Tilløbet var dog udtørret længere opstrøms i skoven på besigtigelsestidspunktet. Tilløbet er rørlagt inden udløbet i Hørup Å. Ved udløbet var det ikke muligt at erkende en vandstrøm ud af røret. Der blev ikke observeret bakteriebelægninger eller lammehaler, der kunne indikere en belastning fra tilløbet med letomsætteligt organisk materiale. Set i forhold til størrelsen af Hørup Å vurderedes tilløbet at være uden betydning for den aktuelle biologiske tilstand og det gav derfor ikke mening at udtage disse to prøver. Figur 7. Oversigtskort over stationerne i Hørup Å. Grundkort er fra Miljøportalen. 2.a) Station r Stationen er ved den foregående bedømmelse (3/8-1993) bedømt i felten til faunaklasse 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Ved bedømmelsen den 28/ blev der ligeledes fundet en faunaklasse 5. Mindstekravet til faunaklassen er 5 på strækningen og dette krav er således opfyldt på denne station. Værdien for Dansk Fysisk Indeks er beregnet til 23 hvilket svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,53 og en god høj fysisk variation. Der var syv negative diversitetsgrupper til stede, heriblandt et meget stort antal børsteorme (Tubifidicae)(ca individer). Der var ti positive diversitetsgrupper til stede heriblandt døgnfluen Ephemera danica og vårfluen Notidobia ciliaris. Der var en udbredt forekomst af slam på strækningen, som de mange børsteorme netop lever i. Det tyder på at vandløbet er belastet med letomsætteligt organisk materiale, uden at belastningen dog bliver så stor at de mere krævende arter/grupper af smådyr der tilhører de positive diversitetsgrupper forsvinder. Side 9

10 10 Figur 8. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 3.3 Hågerup Å Der er foretaget biologisk vandløbsbedømmelse på to stationer i Hågerup Å (Bukgårdjorden tilløb station Hågerup1 og ), en i tilløbet Hundtofte å (station r) og en i Afløb fra Højes Ris ( ). Stationerne er vist på nedenstående oversigtskort. Figur 9. Oversigtskort over den nedstrøms beliggende station i Hågerup Å. Grundkort er fra Miljøportalen. Side 10

11 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune Figur 10. Oversigtskort over stationen i Hågerup Å og tilløb. Grundkort er fra Miljøportalen. 3.a) Station Stationen er ved den foregående bedømmelse bedømt til faunaklasse 4 (22/32012). Ved tilsynet den 28/ blev der ligeledes fundet en sammensætning af smådyrlivet der svarede til faunaklasse 4. Værdien for Dansk Fysisk Indeks blev bestemt til 24, hvilket svarer til en god-høj fysisk variation. Der var 5 negative diversitetsgrupper til stede, herunder et stort antal Pisidium sp. Der er knyttet til slam. Der var 8 positive diversitetsgrupper til stede, herunder nøglegruppe 1 vårfluen Sericostoma personatum. Antallet af negative diversitetsgrupper er så stort at der ikke opnås målopfyldelse (kravet er minimum faunaklasse 5). De fysiske forhold er så gode at det ikke er disse der forhindrer målopfyldelse, men snarere en belastning af stationen med letomsætteligt organisk materiale. En stor del af stationen var dækket med slam (>25 %) ved tilsynet, hvilket understøtter dette. Figur 11. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. Side 11

12 12 3.b) Station Hågerup1 Stationen er ikke tidligere bedømt. Der blev den 28/ fundet en sammensætning af dyrelivet der svarer til faunaklasse 7 (særdeles god biologisk vandløbskvalitet). Mindstekravet til faunaklassen er 5 på strækningen og dette krav er således opfyldt på stationen. Værdien for Dansk Fysisk Indeks blev bestemt til 25, hvilket svarer til en normaliseret indeksværdi på 0,56 og en god høj fysisk variation. Der blev kun fundet en enkelt negativ diversitetsgruppe, repræsenteret ved vandbænkebideren (Asellus aquaticus). Der var elleve positive diversitetsgrupper til stede herunder slørvingerne Brachyptera og Amphinemura der er tilknyttet skovvandløb og den gullistede vårflue Agapetus ochripes og Sericostoma personatum, der begge er nøglegruppe 1 dyr. Stationen eksemplificerer at det er fuldt ud muligt at opnå faunaklasse 7, til trods for at det fysiske indeks sagtens kan være højere (skalaen går fra 0 til 1 for de normaliserede indeksværdier). Figur 12. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 3.c) Station r Hundtofte Å Stationen er ved den foregående bedømmelse den 25/ bedømt i felten til faunaklasse 5. Den 28/ kunne faunaklassen beregnes til 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Mindstekravet til faunaklassen er 5 på strækningen og dette er således opfyldt. Værdien for Dansk Fysisk Indeks kunne bestemmes til 32, hvilket svarer til en godhøj fysisk variation. Der var ikke forekomst af negative diversitetsgrupper og i alt 9 positive diversitetsgrupper, herunder den gullistede vårflue Agapetus ochripes. Det er bemærkelsesværdigt at der ikke var forekomst af de krævende slørvinger Amphinemura sp. og Brachyptera sp., der ellers er til stede i afløbet fra Højes Ris, lige nord for Hundtofte Å, til trods for at strækningen er beliggende i skov og at der nemt må kunne rekrutteres individer fra vandløbet nord for. Hvis der er tale om en påvirkning med letomsætteligt organisk materiale er den beskeden. Side 12

13 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune Figur 13. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 3.d) Station afløb fra Højes Ris Stationen er ved den foregående bedømmelse den 20/ bedømt i felten til faunaklasse 5. Den 28/ svarede sammensætningen af smådyrlivet til faunaklasse 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Mindstekravet til faunaklassen er 5 på strækningen og dette er således opfyldt. Værdien for Dansk Fysisk Indeks blev bestemt til 28 hvilket svarer til god-høj fysisk variation. Der var ingen negative diversitetsgrupper til stede og 8 positive diversitetsgrupper, herunder slørvinger fra slægterne Brachyptera og Amphinemura. Den gullistede vårflue Agapetus ochripes og vårfluen Sericostoma personatum var også til stede på denne station. Der er intet der tyder på at stationen er belastet i særlig grad med letomsætteligt organisk materiale. Figur 14. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 3.e) Opsummering Hågerup Å Den nederste station er bedømt til faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Bedømmelsen antyder at vandløbet er belastet med iltforbrugende stoffer. De øvrige stationer er bedømt til at have enten faunaklasse 6 (Meget god biologisk vandløbskvalitet) eller faunaklasse 7 (særdeles god biologisk vandløbskvalitet). Der er ikke noget der tyder på at disse stationer er belastet i særlig grad med iltforbrugende stoffer. Side 13

14 Vejstrup Å Der er foretaget biologisk vandløbsbedømmelse på to stationer i Vejstrup Å hhv r og r (se oversigtskort nedenfor). Figur 15. Oversigtskort over stationerne i Vejstrup Å. Grundkort er fra Miljøportalen. 4.a) Station r Stationen er i en årrække fra 2002 til 2006 årligt blevet bedømt til faunaklasse 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Før dette lå tilstanden stabilt på faunaklasse 4 (tilbage til 1984 hvor Fyns Amts overvågning af stationen startede). Ved tilsynet den 28/ blev den igen bedømt til faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Mindstekravet til faunaklassen er fastsat til faunaklasse 6 og dette mål er derfor langt fra opfyldt. Værdien for Dansk Fysisk Indeks blev bestemt til -1 hvilket svarer til ringe-dårlig fysisk variation. Der var 4 negative diversitetsgrupper og 5 positive diversitetsgrupper til stede. I modsætning til tidligere er der ikke fundet døgnfluen Ephemera danica, billen Limnius sp. Eller vårfluen Agapetus sp. Ved gennemlæsning af de tidligere vandløbsbedømmelser fremgår det at vandløbet også tidligere har haft en forringet fysisk tilstand med ringe-jævn strøm og brunt og sort slam til stede. Der har dog tidligere været lidt sten og gydegrus til stede, hvilket kan være nok til, at den fauna der er knyttet til faste substrater, har kunnet finde levesteder og der således har kunnet opnås en højere faunaklasse. Ud fra faunalisten tyder det ikke på at stationen er belastet i særlig stor grad med letomsætteligt organisk materiale. I så fald ville andelen af børsteorme have været større og antallet af de negative diversitetsgrupper have været større. F.eks. er der kun fundet en enkelt dovenfluelarve (Sialis sp.). Det kan anbefales at undersøge muligheden for at forbedre de fysiske forhold på strækningen. Side 14

15 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune 4.b) Station r Stationen er ved den foregående bedømmelse den 6/ bedømt i felten til faunaklasse 4. Den 28/ svarede sammensætningen af smådyrlivet ligeledes til faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Mindstekravet til faunaklassen er 5 på strækningen og dette er således ikke opfyldt. Værdien for Dansk Fysisk Indeks blev bestemt til 2 hvilket svarer til ringe-dårlig fysisk variation. Der var 5 negative diversitetsgrupper til stede og 4 positive diversitetsgrupper til stede. Antallet af de enkelte negative diversitetsgrupper er dog lavt for hhv. sneglen Lymnaea, muslingen Sphaerium sp., dovenfluen Sialis sp. og sommerfuglemyggen fra familien Psychodidae. Meget tyder derfor på at den forringede tilstand ikke udelukkende kan tilskrives belastning med letomsætteligt organisk materiale. Staten angiver i sine retningslinjer for udarbejdelse af indsatsplaner (Naturstyrelsen, 2011) at det normalt vil være meget vanskeligt at opnå god økologisk tilstand på strækninger med ringe-dårlig fysisk variation, uden samtidig at foretage fysiske forbedringer i form af egentlig restaurering. Umiddelbart kan det ikke anbefales at restaurere strækningen med faste substrater i form af mindre sten og grus, da vandløbsbunden er blød og strømmen kun jævn. Derimod kan udlægning af sten der er så store at de ikke forsvinder i den bløde bund og trærødder og/eller træstammer give tilpas gode levesteder, til at det dyreliv der er knyttet til faste substrater kan etablere sig. Meget af denne fauna trækker op i Dansk Vandløbsfaunaindeks og miljømålet for strækningen kan således lettere opnås. Figur 16. Stationen set i hhv. op- og nedstrøms retning. 4.c) Opsummering Vejstrup Å Begge stationer er bedømt til faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet). En samlet vurdering af den biologiske vandløbsbedømmelse og de fysiske forhold viser at den forringede biologiske tilstand næppe alene kan henføres til en belastning med iltforbrugende stoffer, men at der også med stor fordel kan overvejes at gennemføre en restaurering af vandløbet med henblik på at forbedre vandløbets fysiske forhold. Side 15

16 16 4. ORDFORKLARING Biologisk vandløbsbedømmelse En standardiseret metode til at undersøge den biologiske tilstand af et vandløb. Smådyrene der lever i vandløbene er gode til at fortælle om vandløbets miljøtilstand, da de er udviser forskellig grad af følsomhed for vandløbenes miljøforhold og særligt iltforholdene. En vandprøve viser et øjebliksbillede af hvordan miljøforholdene er, mens smådyrene i mange tilfælde har levet i vandløbet i flere år forud for prøvetagningen. Hvis der er følsomme dyr til stede i prøven må vandkvaliteten derfor have været god i en længere forudgående periode. Ud fra sammensætningen af smådyrlivet kan der beregnes en faunaklasse ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks. Faunaklasserne er heltal fra 1 til 7 hvor faunaklasse 1 betegner et vandløb med særdeles ringe biologisk vandløbskvalitet og faunaklasse 7 betegner et vandløb med særdeles god biologisk vandløbskvalitet. På en standardiseret måde samles der en faunaprøve ind fra vandløbet. Faunaprøven består af en sparkeprøve og en pilleprøve. Sparkeprøven udtages ved at sparke i vandløbsbunden opstrøms for en ketjser på en række steder tværs over vandløbsbunden. Pilleprøven udtages ved at pille dyr fra faste substrater med en pincet i 5 minutter. Læs nærmere i teknisk anvisning fra Aarhus Universitet (Aarhus Universitet, 2013). Figuren herunder viser hvordan hyppigheden af forskellige grupper af smådyr skifter nedenfor en udledning med iltforbrugende stoffer til et vandløb. Figur 17. Hyppighed af forskellige grupper af smådyr nedstrøms for en udledning med iltforbrugende stoffer. Strømmens retning går fra venstre mod højre. Figuren er bearbejdet efter Abrahamsen, Diversitetsgrupper Til brug for beregning af faunaklassen med Dansk Vandløbsfaunaindeks er vigtige grupper af smådyr blevet inddelt i positive og negative diversitetsgrupper. Positive diversitetsgrupper er følsomme overfor miljøforholdene i vandløbet og tæller derfor positivt i indekset. Negative diversitetsgrupper er de arter/grupper Side 16

17 Svendborg Kommune: Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune som eksperterne der har udarbejdet Dansk Vandløbsfaunaindeks har vurderet er forureningselskende. De findes hvor belastningen med iltforbrugende stoffer er stor, eller de findes i vandløbet fordi de mere krævende arter/grupper af smådyr er fraværende pga. ringe iltforhold og de udkonkurrerer derfor ikke de negative diversitetsgrupper. Iltforbrugende stoffer En udledning til et vandløb kan have et større eller mindre indhold af stoffer der enten direkte forbruger vandløbets ilt ved en kemisk reaktion eller indirekte ved at vandløbets mikroorganismer (typisk bakterier og svampe) udnytter vandløbets ilt til at nedbryde de udledte stoffer. Den organiske del af de iltforbrugende stoffer der omsættes hurtigt (typisk 5 dage) efter en tilledning til vandløbet, kaldes letomsætteligt organisk materiale. Iltforbruget udtrykkes ved BI 5 det biologiske iltforbrug gennem 5 døgn. Enheden er mg O2/l. Husspildevand har typisk et indhold af BI 5 på 200 mg O 2/l mens gylle og ensilage har et indhold på mg O 2/l. Et uforurenet dansk vandløb har et indhold af BI 5 på 0 1,27 mg O 2/l (Baattrup-Pedersen et al, 2004). Side 17

18 18 5. LITTERATUR Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2013: Teknisk anvisning V07. Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2013: Teknisk anvisning V05. Dansk Fysisk Indeks - DFI. Abrahamsen, S.E. 1977: Biologiske ferskvandsundersøgelser. Vort miljø 2. Baattrup-Pedersen, A., Friberg, N., Pedersen, M.L., Skriver, J., Kronvang, B. & Larsen, S.E. 2004: Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 145 s. Faglig rapport fra DMU nr Naturstyrelsen 2011: Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Side 18