Fiskeundersøgelse i Savstrup Å - Systemet. september 2016

Transkript

1 Fiskeundersøgelse i Savstrup Å - Systemet september 2016 Holstebro Kommune 2016 Michael Deacon Jakob Larsen

2 Tak til Holstebro og Omegns Fiskeriforening for lån af klubhus og til Kaj, Per og Torben, for hjælp ved el-fiskeriet. Tak til John for diverse hjælp.

3 Indledning Savstrup Å der har sit udspring i Abildholt Hede er ca. 16 km lang og er et tilløb til Storå ovenfor Holstebro Vandkraftsø, se kort 1. Denne undersøgelse har til formål at vise hvilke fiskearter, der er på de befiskede strækninger og tætheden af yngel/ældre for ørred og laks. Undersøgelsen supplerer den fiskeundersøgelse DTU Aqua gennemførte i , så der dannes et mere fuldstændigt billede af fiskebestanden og nogle af de forhold, der er bestemmende for tilstanden. Der fremlægges på et overordnet plan forslag til, hvad der kan iværksættes af tiltag for at forbedre forholdene for fiskene. Disse forslag kan evt. virke som supplement til de tiltag, der gennemføres i regi af statens vandområdeplaner. Kort 1. Oversigtskort, befiskede stationer i september Elfiskeri Den såkaldte udtyndingsmetode blev benyttet under elfiskeriet, hvorved en given strækning befiskes mindst 2 gange, og hvor de fangne fisk ikke genudsættes, før fiskeriet er helt afsluttet. De 5 el-befiskede strækninger er beliggende i tilløbet Albæk, tilløbet Bæk Syd for Gammelby og hovedløbet Savstrup Å, se kort 1. Vejret var stille, med solskin. Vandet var klart og vandstanden normal, men visse steder høj pga. stuvning fra grøde. 1 Plan for fiskepleje i Storå. Michael Kaczor Holm, DTU Aqua, 2016.

4 Vandløbsvedligeholdelse i Savstrup Å Systemet Savstrup Å er et offentligt vandløb og vedligeholdes efter vandløbsregulativ. Savstrup Å grødeskæres fra båd på en 11 km lang strækning. Strækninger på tilløbene Albæk, Hogager Bæk m.fl. der er omfattet af vandløbsregulativ strømrendeskæres med mejekurv 1 gang årligt i perioden august-september. Skave Å og Stendis Bæk vedligeholdes 2 gange årligt med mejekurv. Private lodsejere vedligeholder de private strækninger af vandløbssystemet. Det gælder eksempelvis Bæk syd for Gammelby, hovedparten af Albæks åbne løb samt en 1,8 km af Skave Å nordøst for Skave. Vandføring Middelvandføringen i Savstrup Å ved udløbet i Storå er ca l/s. Middelvandføringen i tilløbet Albæk er ca. 200 l/s og i tilløbet Bæk syd for Gammelby ca. 60 l/s. Middelvandføringen i tilløbet Skave Å er ca. 430 l/s Vandløbsfauna Vandløbskvaliteten i Savstrup Å, på st blev bestemt til faunaklasse 7 i I tilløbet Albæk blev vandløbskvaliteten ved hovedvejsbroen på st bestemt til faunaklasse 5 i Længere opstrøms i Albæk hvor der er gennemført elbefiskning ved. st , er der ikke bestemt vandløbskvalitet efter DVFI siden 2004, hvor faunaklassen var 4. I tilløbet Bæk syd for Gammelby var vandløbet udtørret ved Øster Tovstrup st ved seneste DVFI besigtigelse i I Skave Å er vandløbskvaliteten umiddelbart opstrøms udløbet i Savstrup Å st i 2012 bedømt til faunaklasse 5. Udsætninger Der er ikke udsat ørreder i Storåsystemet siden foråret 2014 og der udsættes ikke laks opstrøms vandkraftsøen. Gennemførte vandløbsprojekter i Savstrup Å-system Savstrup Å Savstrup Å blev reguleret i 60-erne i forbindelse med afvanding til landbrugsformål. Det omfattede bl.a. Hvidemosen, hvilket skabte store okkerproblemer i den ellers førhen fiskerige å. Ringkjøbing Amt har tidligere etableret okkerbassiner ved Hvidmose Bæk, Byskelsgrøften og Hogager Bæk, men det var ikke tilstrækkeligt til at skabe god vandkvalitet. På den baggrund gennemførte Holstebro Kommune med støtte fra Miljøstyrelsen i perioden en omfattende restaurering af Savstrup Å systemet Ådalsprojekt Savstrup Å med en samlet projektøkonomi på ca. 9 mio. kr hvor langt hovedparten af beløbet gik til etablering af okkerindsatsen og ca. 10 % til vandløbsrestaureringen. År Indsats 1996 Etablering af okkerbassin i Yllebjerg Bæk og genslyngning af Savstrup Å mellem amtets okkerbassiner og Hesselåvej Etablering af okkerbassin i Floubæk, genslyngning nederst på Skave Å og genslyngning af Savstrup Å mellem Hesselåvej og Grønnevang Genslyngning af Savstrup Å mellem Grønnevang og Sønder Savstrupvej Genslyngning af Savstrup Å mellem Sønder Savstrupvej og udløbet i Storå. Tabel 1. Projektets 4 faser.

5 Ådalsprojektet Savstrup Å Ådalsprojektet bestod af en restaureringsindsats, der så vidt muligt førte Savstrup Å tilbage i sine oprindelige slyngninger. Der blev fjernet 23 reguleringsstyrt i Savstrup Å. I tilløbsåen Skave Å blev den nederste del genslynget samtidig med en fjernelse af 11 reguleringsstyrt. Der blev samlet udlagt m 3 gydegrus i Savstrup Å på 150 lokaliteter dvs. omkring 7 m 3 gydegrus på hver gydebanke. Der blev etableret okkerbassiner i Floubæk, som er et tilløb til Skave Å og i Yllebjerg Bæk som er tilløb til Savstrup Å, ca. midt i Savstrup Å systemet. Kort 2. Genslyngningsprojekter (øvre del)- rød markering Albæk Holstebro Kommune har i 2013 genslynget en ca. 1 km lang strækning af Albæk ved Vester Savstrup. Projektet har resulteret i en ørredtæthed, der blev bestemt af DTU Aqua i til høj økologisk tilstand med 146 ørredyngel pr. 100 m 2 på DTU st.63, se kort 7. Der var et stort naturligt indhold af grus og sten i det genslyngede forløb. Kort 3. Genslyngningsprojekter (nedre del)- rød markering.

6 Savstrup Å Kort 4. Savstrup Å løber ud i Storå lige ovenfor Holstebro Vandkraftsø. Der er elfisket d på 3 vandløbsstrækninger, se kort 4. St : Her blev der elfisket en gang på en 50 m lang strækning. Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Blød og sandet. Vandplanter dækkede ca. 50 % af vandløbet. Af vandplanter var der pindsvineknop, vandranunkel og svømmende vandaks. Der blev fanget strømskalle og elritse. Der blev ikke fanget ørreder og laks. Savstrup Å st Station Befisket Bredde m. Dybde m. længde m. Min. Middel Maks. Min. Middel Maks ,5 3,5 4,5 0,8 1 1,25 Tabel 2.

7 St : Her blev der elfisket en gang på en 50 m lang strækning. Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Sandet og et stryg på ca. 5 m. Vandplanter dækkede ca. 50 % af vandløbet. Af vandplanter var der pindsvineknop, vandranunkel, mærke, åkande og sø kogleaks. Der blev fanget 2 stk. 1års laks, en 1års ørred, strømskalle, elritse, ål, gedde og grundling. Der var spor efter bæver. Savstrup Å st Station Befisket Bredde m. Dybde m. længde m. Min. Middel Maks. Min. Middel Maks ,6 0,8 1,25 Tabel 3. St : Her blev der elfisket en gang på en 50 m lang strækning. Vandet var klart og strømmen svag til jævn. Bundforhold: Sandet, sandvandring. Vandplanter dækkede ca. 60 % af vandløbet. Af vandplanter var der pindsvineknop, vandpest, mærke og svømmende vandaks. Der blev fanget 1 havørred, strømskalle, elritse, gedde og mange bæklampretter. Der blev ikke fanget laks og mindre ørreder. Savstrup Å st Station Befisket Bredde m. Dybde m. længde m. Min. Middel Maks. Min. Middel Maks ,8 1 1,3 Tabel 4.

8 Albæk Kort 5. Albæk er et mindre tilløb til Savstrup Å. Der er elfisket d på en vandløbsstrækning, se kort 5. St : Her blev der elfisket en gang på en 50 m lang strækning. Vandet var klart og strømmen varierede fra svag til god. Bundforhold: Gruset og stenet på hele den befiskede strækning. Vandplanter dækkede ca. 40 % af vandløbet. Af vandplanter var der vandaks, kildemos, andemad, manna sødgræs og trådalge. Der blev fanget 3 pigget og 9 pigget hundestejle i stort antal >100 stk. Ingen laks eller ørreder blev fanget. Vandløbet virkede organisk belastet. Albæk, St Bredde m. Dybde m. Station Befisket længde m. Min. Middel Maks. Min. Middel Maks ,8 0,05 0,1 0,2 Tabel 5.

9 Bæk syd for Gammelby Kort 6. Bæk syd for Gammelby er et mindre tilløb til Savstrup Å, se kort 6. Der er elfisket d på 1 vandløbsstrækning. St : Her blev der elfisket en gang på en 40 m lang strækning, se tabel 3. Vandet var klart og strømmen jævn. Bundforhold: Sandet og gruset. Vandplanter dækkede ca. 25 % af vandløbet. Af vandplanter var der vandstjerne, forglemmigej og krybvene. Bredvegetation var totalt dækkende på ca. 40 % af den befiskede strækning. Der blev fanget 2 stk 1-års ørreder. Bæk syd for Gammelby, St Bredde m. Dybde cm. Station Befisket længde m. Min. Middel Maks. Min. Middel Maks ,5 0, Tabel 6.

10 Diskussion Formålet med denne supplerende fiskeundersøgelse er at få et dækkende overblik over fiskebestanden i Savstrup Å systemet. Afrapporteringen inddrager seneste 2015-resultater fra DTU AQUA 1. Det skal vurderes hvorvidt den nuværende okkerbelastning, sandvandring og vandindvinding tæt på små vandløb er forenelig med en tilfredsstillende ørred- og laksebestand i Savstrup Å systemet. Fysiske forhold Generelt er der lille fald og sandbund mange steder i Savstrup Å systemet. Der er fundet sandvandring på flere strækninger. Der mangler grus og sten flere steder. Skave Å vedligeholdes hårdhændet. Alle forhold der har en negativ indvirkning på bestanden af laksefisk. Udsætninger Ingen udsætninger af laks og ørreder i området de senere år. El-fiskeri Der blev fanget 2, 1-års ørreder på st i Bæk syd for Gammelby og 1, 1-års ørred på st i savstrup Å. Der blev fanget 1 havørred på st i Savstrup Å. Der blev fanget 2, 1-års laks på st i Savstrup Å. Der blev fanget strømskalle, bæklampret, ål, elritse, grundling, gedde og 3 og 9 pigget hundestejle. Få eksemplarer af hver art, undtaget bæklampret på st og 3 og 9 pigget hundestejle på st DTU AQUA 1 har lavet en større fiskeundersøgelse af Storå-systemet i august Der blev fundet ørredyngel på 3 strækninger i Savstrup å-systemet, alle i tilløbet Albæk, se kort 7. Kort 7. DTU AQUA s 1 el-fiske stationer i Savstrup Å- system august 2015.

11 Ørred pr.100 St. Vandløb m. Ørred pr. 100m. Bred Yngel Ældre Yngel Ældre Andre arter 53 Savstrup Å Gedde 54 Savstrup Å Laks, Strømskalle 55 Savstrup Å Laks, Strømskalle, Stalling, Elritse, Grundling 59 Skave Å Strømskalle 60 Skave Å ph, Bæklampret, Gedde, Strømskalle 62 Albæk ph, Elritse, Bæklampret 63 Albæk Elritse 64 Albæk ph, Bæklampret, Gedde, Elritse Tabel 7. Resultater af DTU AQUA s 1 el-befiskninger i Savstrup Å-systemet august 2015 Det samlede elfiskeri vise at der kun i Albæks nedre del er der tale om en egentlig ørredbestand. Ellers er der fanget få eksemplar af de øvrige arter. Vandkvalitet Okker Kort 8. Okkerbassiner øvre del Okkerbassinernes effektivitet (jern-ll fjernelse) har været evalueret flere gange og senest af Mads Jørgensen, der for Holstebro Kommune har undersøgt virkningen af 10 af kommunens okkerbassiner 2. Af de undersøgte okkerbassiner i 2016 er 2 i Savstrup Å systemet. Tilsvarende har Holstebro Kommune i 2013 haft Stig Beck Nielsen, SBN Consult, til at vurdere 2 Undersøgelse af 10 okkerbassiner i Holstebro Kommune. Holstebro kommune ved Mads Jørgensen, 2016.

12 Kort 9. Okkerbassiner nedre del. umiddelbar effekt på smådyrsfaunaen 3, hvor det generelt antages at koncentrationer af ferrojern i vandløbet over 0,5 mg/l er kritiske for rentvandsfaunaen. Smådyrsfaunaen er kun bedømt op- og nedstrøms de 2 okkerbassiner, som også indgår i ovennævnte 2016 undersøgelse. Der blev registreret en fauna nedstrøms okkerbassinerne, der havde en betydeligt mere individ- og artsrig sammensætning, men som dog var karakteristisk for et okkervandløb. Vandløbskvaliteten blev nedstrøms okkerbassinerne i Yllebjerg Bæk bestemt til faunaklasse 4 efter dansk vandløbsfaunaindeks, hvor indeksværdierne opstrøms var faunaklasse 1-2. Desværre foreligger der ikke nyere undersøgelser, der involverer okker-bassinerne i Floubæk Okkeranlæg, Hogager Okkeranlæg og Hvidmose Okkeranlæg. Det synes dog åbenlyst at okkerindsatsen ikke er tilstrækkelig til markant at forbedre vandløbskvaliteten i Savstrup Å systemet, hvor der kun findes en god fiskebestand i nedre del af Albæk. Man skal helt ned til vejbro Grønnevang, før der registreres enkelte naturlige laks i Savstrup Å s hovedløb. Okkerbassin Ferrojern [mg/l] opstrøms Ferrojern [mg/l] nedstrøms Renseeffektivitet [%] Mademose Bæk* 5,48 4,48 18 Yllebjerg Bæk 3,65 2,64 28 Tabel 8. Renseffektivitet okkerbassiner *Indløbet belastet med lammehaler og lavt iltindhold i de 5 prøvetagningsdage i marts Faunaundersøgelse ved okkeranlæg i Holstebro Kommune Plan for fiskepleje i Storå. Michael Kaczor Holm, DTU Aqua, 2016.

13 Vandindvinding En del af Savstrup Å systemet er negativt påvirket af grundvandsindvinding i en grad, så der er risiko for sommerudtørring af de mindre vandløb. Af kort 10 ses en række mindre vandløbsoplande i Savstrup Å-systemet som potentielt kan være påvirket af vandindvinding i så betydelig en grad, så der er risiko for sommerudtørring af vandløbsspidserne. Vandindvindingsforholdene baseres på det aktuelle vandforbrug målt som det Kort 10. vandindvindings potentielle påvirkning af vandløbenes vandføring ift. Medianminimumsvandføringen. maksimale indberettede forbrug i de seneste 10 år plus 25 %. For det enkelte vandopland er der beregnet en samlet effekt (synergieffekt) for alle boringer, som bidrager til en mulig påvirkning. Tallene er beregnet i kommunens opsatte grundvandsmodel for vandindvinding kaldet BEST. Fremtidige vandløbsindsatser Styrelsen for vand- og naturforvaltning har i forbindelse med udarbejdelse af Vandområdeplan opgjort Savstrup Å Systemets økologiske tilstand for fisk til dårlig eller ukendt overalt. Så skidt er det trods alt ikke, da Albæk på en strækning nu har en fiskebestand med høj økologisk kvalitet. Ådalsprojektet i 90-erne har ført Savstrup Å tilbage i det oprindelige forløb. Såfremt vandkvaliteten er tilstrækkelig god vil det være muligt at øge fiskebestanden ved etablering af sandfang og udlægning af gydegrus. Selvom der tidligere er udlagt m 3 gydegrus, er man her 20 år efter

14 blevet mere bevidst om, hvordan grus- og stenmateriale udlægges med størst effekt, så det ikke sander til. En restaureringsindsats ved udlægning af gydegrus og etablering af sandfang kan mest hensigtsmæssigt koncentrere sig om området nedstrøms Grønnevang, hvor vandkvaliteten må forventes at være bedst. Ved en forøget okkerindsats omkring de eksisterende okkerbassiner kan der så på sigt etableres potentiale for en forbedret fiskebestand også opstrøms Grønvang i Savstrup Å. I tilløbene kan der være perspektiv i at forbedre de fysiske forhold i Skave Å, men også i Albæk opstrøms det restaurerede stræk og Bæk syd for Gammelby. I både Skave Å, Albæk og Bæk syd for Gammelby skal det undersøges om vandindvinding belaster vandløbet for hårdt, så det forhindrer en tilfredsstillende fiskebestand i at etablere sig pga. sommerudtørring. DTU Aqua har tidligere registreret sommerudtørring af Skave Å ved Tinkerdal. Det skal endvidere undersøges om der udledes organisk stof, der forhindrer målsætningsopfyldelse. I foråret 2016 blev der observeret lammehaler i Mademose Bæk opstrøms okkerbassinet. Der er i vandområdeplan planlagt for en indsats overfor ukloakerede ejendomme i oplandet til øvre del af Skave Å og Albæk. Ud over denne indsats er resten af de nødvendige tiltag udskudt til en senere periode. Det gælder bl.a. sanering af 3 spærringer i Skave Å ved hovedvejen og ved 2 okkerbassiner i Floubæk og ved Abildholt Bæk. DTU AQUA s 1 anbefalinger (se stationeringer kort 7): Savstrup Å, Skave Å (st. 59 og 60), mangler på grudegrus og skjule sten. Skave Å (st. 59 og 60) vedligeholdes hårdhændet. Der anbefales at: Gennemgå vandløbssystemet i perioden januar til marts, hvor vandstanden er lav for at kortlægge eventuelle grus, sten og hårdbundsområder med henblik på at etablere supplerende gyde og opvækstområder. Kortlægge kilder til sandvandring med henblik på at stoppe kilderne eller alternativt etablere og vedligeholde sandfang. Supplerende okkermålinger udføres med henblik på at kortlægge omfanget af okkerbelastningen og gennemføre afværgeforanstaltninger. Vandindvinding reduceres i det omfang den er uforenelig med målsætningen.

15 Strømskalle Elritse 3 pigget hundestejle