NYHEDSBREV - november 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV - november 2002"

Transkript

1 NYHEDSBREV - november 2002 Nye præparater til behandling af fremskreden prostatakræft af overlæge, dr. med. Peter Iversen, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Behandlingen af fremskreden prostatakræft, hvor egentlig helbredelse med operation eller strålebehandling ikke er mulig, er stadig centreret omkring hormonbehandling, hvor patientens mandlige hormoner elimineres eller blokeres. Molekylærbiologisk forskning har imidlertid i de senere år identificeret flere nye mål for nye behandlingsprincipper, og mange nye behandlinger står foran systematisk og videnskabelig afprøvning i de nærmeste år. Sådanne undersøgelser tager dog tid, og forhåbninger til mange af de nye præparater vil blive skuffede. Det er derfor vigtigt, at man læser nyhedsmediernes ofte sensationelle rapporter om nye kræftbehandlinger med en vis portion skepsis. To nye præparater til behandling af fremskreden prostatakræft blev omtalt i sidste nummer af Nyhedsbrevet. Det ene kan allerede nu anvendes i behandlingen af danske patienter det andet er på vej igennem det kliniske undersøgelsesprogram, der endeligt skal afgøre præparatets værdi. I august 2002 blev et nyt bisfosfonat, Zometa (zoledronsyre) fra medicinalfirmaet Novartis, godkendt af danske myndigheder til anvendelse hos patienter med fremskreden cancer og knoglemetastaser (spredning til knogler). Bisfosfonater har været kendt i mange år, og flere præparater har været anvendt. Den primære effekt af bisfosfonater er at hindre nedbrydning af knoglevæv. Præparaterne har været anvendt til behandling af osteoporose (knogleskørhed), ligesom de har været anvendt i behandling af smertevoldende knoglemetastaser hos kvinder med brystkræft. Selvom bisfosfonater, specielt i USA, også har været anvendt hos patienter med prostatakræft, har effekten hos denne patientgruppe været skuffende, om overhovedet til stede. Zometa synes at være betydeligt mere potent end tidligere bisfosfonat præparater. Således har en stor undersøgelse blandt mere end 600 patienter med knoglemetastaser og svigtende effekt af hormonbehandling vist, at Zometa 4 mg givet som infusion i blodbanen hver 3-4 uge kan reducere forekomsten af såkaldte skeletrelaterede hændelser. Ved dette forstås knoglebrud på basis af knoglemetastaser, afklemning/trykpåvirkning af rygmarven, eller behov for stråle- eller operativ behandling af knoglemetastaser. I studiet var reduktionen i størrelsesordenen 25% sammenlignet med behandling med uvirksomt blindpræparat (placebo). 1

2 Præparatet tåles generelt godt, men bivirkninger i form af et influenza- lignende billede kan forekomme, ligesom kvalme og opkastninger er observeret. Påvirkning af nyrefunktion er rapporteret, men synes at være sjælden hvis stoffet indsprøjtes langsomt (15 minutter) i blodbanen opløst i 100 ml saltvand. Zometa bør dog ikke umiddelbart gives til patienter med svært påvirket nyrefunktion. Under behandlingen skal suppleres med dagligt tilskud af kalk og D-vitamin. Præparatet vil i første omgang blive anvendt i behandling af patienter, der har udbredte og smertevoldende knoglemetastaser. Flere nye undersøgelser er, eller vil blive, igangsat for at klarlægge om stoffet kan have andre indikationer hos prostatakræftpatienter. Væsentligt er f.eks. at afklare om Zometa vil kunne sinke/hindre udviklingen af nye knoglemetastaser, ligesom kombinationer med andre nye behandlingsprincipper kan vise sig at indebære nye muligheder. Et andet præparat, Atrasentan fra firmaet Abbott, er endnu ikke godkendt til rutinebehandling. Atrasentan er en såkaldt endothelinreceptor-antagonist og indtages under behandling som een tablet dagligt.. Endothelin er et hormonlignende stof i organismen, og består af 21 aminosyrer. Der findes tre typer af endothelin: ET-1, ET-2 og ET-3. Endothelin produceres af celler i blodkarrenes væg, af muskelceller og af forskellige celler i blodet. Endothelin udøver sine effekter via specielle molekyler i cellerne, de såkaldte receptorer. Der findes to typer af disse, ET-A receptorer og ET-B receptorer. Endothelin har et bredt spektrum af effekter i vores krop. Først og fremmest en sammentrækkende effekt på blodkar, dernæst en stimulerende effekt på celledeling, en hæmmende effekt på den såkaldte apoptose (programmeret celledød), medvirken i nydannelse af knoglevæv og blodkar samt betydning for smerteoplevelse. ET-1 synes via ET-A receptorer at kunne virke som en vækstfaktor for svulster ved at stimulere vækst og hæmme apoptose af svulstcellerne. Herudover synes ET-1 at være involveret i udviklingen af knoglemetastaser hos prostatacancerpatienter. At ET-1 spiller en rolle i prostatacancer underbygges af, at mængden af ET-1 er fundet at være øget hos prostatacancerpatienter, ligesom ET-A receptorer findes rigeligt tilstede i prostatacancervæv. Atrasentan er en hæmmer (antagonist) af ET-A receptorer og blokerer på denne måde de effekter af endothelin, der udøves via denne receptor. Resultater fra en såkaldt randomiseret fase 2 undersøgelse blandt 288 patienter med asymptomatisk metastaseret prostatacancer er nyligt præsenteret. Ved lodtrækning blev patienterne fordelt mellem 2 doser (2,5 mg eller 10 mg dagligt) af Atrasentan og placebo (inaktive tabletter). Patienterne havde alle cancer, som ikke længere var modtagelig for hormon-behandling, hvilket betød, at deres sygdom forværredes til trods for hormonbehandling. Behandling med Atrasentan forlængede tiden til klinisk forværring af sygdommen med ca. 45%, forlængede tiden til stigning i PSA og forbedrede patienternes livskvalitet, og endeligt viste blodprøver tegn til mindsket sygdomsaktivitet i knoglemetastaser. Bivirkningerne af Atrasentan var acceptable. 2

3 Øget ødemtendens (væskeophobning i vævene), snue og hovedpine optrådte hyppigere end i gruppen af patienter, der kun fik placebo. Flere store fase 3 undersøgelser (mere end 1000 patienter i hver) er på vej i forskellige stadier af prostatacancer, og det afventes med spænding om de første lovende resultater vil blive bekræftet. Ligesom for Zometa synes der også for Atrasentan at være teoretisk grundlag for kombinationer med andre behandlingsprincipper. Omend hverken Zometa eller Atrasentan må forventes at føre til drastiske forbedringer i behandlingsresultaterne, repræsenterer de begge en meget velkommen udvidelse af vores muligheder i behandlingen af fremskreden prostatacancer. Peter Iversen Netværksgruppe for pårørende På et møde for pårørende i Kolding den 10. september, blev man enige om at danne en netværksgruppe for pårørende kvinder. Man udvekslede adresser og telefonnumre og aftalte at mødes igen. Tid og sted for dette møde vil blive meddelt i Nyhedsbrevets Mødekalender. Evt. interesserede kan henvende sig til Jytte Bech, Skovbrynet 15, 6630 Rødding, telefon Rejsningsproblemer Prostatapatienter kan ofte opleve rejsningsproblemer. En lille pjece stilet til mænd, som er blevet opereret i prostata, beskriver problemer og evt. løsningsmuligheder. Det er medicinalfirmaet Pfizer, der har udgiver pjecen, der hermed vedlægges til alle vore ordinære medlemmer. RehabiliteringsCenter Dallund På Dallund slot i Søndersø på Fyn har Kræftens Bekæmpelse etableret et center til rehabilitering af færdigbehandlede kræftpatienter. Under et ophold på 6 dage får du mulighed for : at få mere viden om din kræftsygdom og den behandling du har fået at lære at mestre hverdagen at dele erfaringer med andre i samme situation at få viden om et sundere liv at komme videre i dit liv Du kan ansøge om deltagelse i et sådant kursus, der er gratis for dig. Flere oplysninger kan du få på dit sygehus, hos egen læge, hos Kræftens Bekæmpelse samt på Dallund, telefon

4 Hvad kom der ud af forespørgslen: Hvordan gik det dig under og efter strålebehandlingen af Jørgen Petersen, bestyrelses-suppleant (behandlet ved stråler og hormoner) Kom der slet ikke noget ud af forespørgslen? Joh!! der er kommet EEN besvarelse og den siger jeg mange tak for. Hvor svært kan det være, at besvare nogle spørgsmål om ens behandlingsforløb? Du skal ikke engang spørge nogen, men blot rekonstruere dit tids - og behandlingsforløb. Vi mænd må kunne udveksle erfaringer til nye patienters fordel. Jeg ved godt det kan være svært, men vi særligt udvalgte, som har fået en helbredende behandling må give vort know-how videre for at hjælpe fremtidige patienter gennem strålebehandlingen med det bedst mulige forløb. Vi er en del af PROPA s gode netværk, og det kan ikke være rigtigt, at vi undlader at formidle vort knowhow. Derfor opfordrer jeg endnu en gang til fremsendelse af DIN beskrivelse af forløbet under og efter strålebehandlingen. For en sikkerheds- og nemheds skyld repeteres spørgsmålene fra NYHEDSBREV september Fremsend en kort beskrivelse af dit forløb, hvor der oplyses om: 1. Tidsforløb for opdagelse af cancer til diagnose og behandling 2. Hospital 3. Hormonbehandling 4. Metode for undersøgelse af lymfekirtler 5. Påvirkninger under strålebehandlinger 6. Hvornår begyndte generne 7. Hvilke gener 8. Sygemelding under forløbet 9. Kost under behandlingen 10.Vægttab 11.Hvornår forsvandt generne eller haves fortsat gener 12.Fortsat hormonbehandling efter strålebehandlingen og i hvor lang tid efter 13.PSA tal før behandlingsforløbet 14.PSA tal efter behandlingsforløbet Materialet vil blive behandlet fortroligt i foreningens regi. Alle indsendere vil modtage en anonymiseret oversigt over besvarelserne, der forhåbentlig kan bruges til forbedre behandlingerne for os og kommende strålepatienter. Din besvarelse af de 14 punkter bedes sendt til: Jørgen Petersen, Jernbane Alle 34, 3060 Espergærde 4

5 Melatonin af Dorthe Ryom, cand. scient. kemi-molekylærbiologi Melatonin (5-methoxy-N-acetyl-serotonin) er et signalstof, der dannes i hjernens koglekirtel. Kroppens egen produktionen er på sit højeste i 6 års alderen, falder brat ved puberteten og mindskes herefter med årene. Desuden kan visse lægemidler nedsætte melatonins virkning - som f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen og ligende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkeree og calciumblokkerer, sovepiller, beroligende midler samt kaffe og tobak. Sekretionen af melatonin reguleres af dagslys. Når lyset rammer øjets nethinde sendes nerveimpulser til koglekirtlen, der transformerer denne information til et hormonsignal i form af en natlig melatoninsekretion. Kroppens egen produktion af melatonin øges således ved kraftig lyspåvirkning i løbet af dagen og totalt mørke i løbet af natten. Melatonin regulerer herved kroppens indre ur og bruges derfor i behandlingen af forskellige døgnrytmeforstyrrelser som f.eks. jetlag (typisk efter lange fly-rejser fra vest mod øst). Kræftens Bekæmpelse har undersøgt sammenhænget mellem skifteholdsarbejde og brystkræft. Undersøgelsen er foretaget blandt 5500 danske kvinder i alderen 30 til 54 år og viser, at risikoen for brystkræft stiger med op til 40% blandt kvinder på skifteholdsarbejde. En tilsvarende undersøgelse blandt mænd er igangsat med henblik på at undersøge, om der er en ligende sammenhæng mellem skifteholdsarbejde og prostatakræft. Meget tyder på, at det er den manglende melatoninproduktion, der ligger til grund for stigningen i hyppigheden. Melatonin hæmmer den østrogenproduktion, som mange kræftsvulster er afhængige af. Det er desuden en kraftig antioxidant, der eliminerer farlige frie radikaler og samtidig stimulerer og øger optagelsen af andre antioxidanter. Hormonet er desuden i stand til at aktivere T-lymfocytter via stimulering af sekretionen af interleukin2 og endorfiner. Det har en vis betændelseshæmmende effekt, øger blodpladeantallet og er i stand til at advare naboceller ved kommunikation via de såkaldte Gab-junctions. Når kræften først er opstået kan melatonin forbedre effekten af gængs kemoterapi og reducere dennes skadelige bivirkninger. Der findes meget mere information og videnskabelig dokumentation om melatonin på nettet. (Søg f.eks. på melatonin og en af følgende forfattere: Moretti, Rimler, Gilad m.fl.). Radiolæge Carsten Vagn-Hansen omtaler ligeledes ofte melatonin på sin hjemmeside: Professor dr. med. Morten Møller, Panum Instituttet i København, er herhjemme blandt de mest vidende om dette stof. Der er p.t. ingen rapporter om alvorlige bivikninger fra metatonin, der heller ikke er vanedannende. Melatonin kan ikke købes på apoteker i Danmark uden lægeordination, hvilken også kun kan ske via læger med en særlig tilladelse. Det er dog tilladt at importere lægemidler fra et andet EU land til eget forbrug. Oplysning i Danmark: PharmaViva

6 Hvad kan der gøres når andre giver op? af overlæge Ole Bo Hansen, Smerteklinikken, Holbæk Sygehus. Nogle gange helbrede, ofte lindre, altid trøste.. Når vi mennesker bliver konfronteret med en alvorlig lidelse f.eks. en cancerdiagnose, træder der automatisk nogle følelsesmæssige reaktioner i gang. Man føler f.eks.fornægtelse, angst, vrede, fortvivlelse. Disse faser gennemløber mange, indtil de når til en form for accept og ikke mindst håb. En del mennesker kan aldrig forlige sig med det faktum, at de lider af en måske uhelbredelig sygdom og at man ikke er udødelig. Jeg vil i det efterfølgende forsøge at beskrive de muligheder, som foreligger for lindring af nogle af de lidelser, der kan optræde i forløbet af en uhelbredelig prostatacancer. Jeg kan af gode grunde ikke komme ind på den behandling, som urologer giver rundt om på de danske sygehuse, al den stund den ligger uden for mit speciale. Alt for ofte oplever man desværre, at der i et travlt ambulatorium eller afdeling bliver sendt patienter hjem med besked om at der desværre ikke er mere at gøre og at man nu må indstille sig på at få det bedste ud af den tid der er tilbage. Intet er mere forkert. Der er altid mere at gøre. Det er selvfølgelig i den situation nok ikke muligt at helbrede. Men lindring vil der altid være mulighed for. Lidelse er et kompliceret begreb. De fleste af os vil nok kunne genkende lidelsen. Tænker man nærmere over den, kan man se, at der er mange aspekter i begrebet. Smerter efter en operation eller et brækket ben kan de fleste af os forstå og forholde os til. Vi kan oven i købet være heldige at få medfølelse eller medlidenhed. Lidelse består også af andre mindre håndfaste begreber, psykisk lidelse. Så bliver vi lidt mere valne og måske uforstående. Social lidelse, kulturel lidelse og åndelig lidelse er for de fleste af os ikke noget, vi tænker på i det daglige. Patienten som får cancerdiagnosen påhæftet, får pludselig en uha-oplevelse, deri ligger bl.a. angsten og fortvivlelsen. Hvordan skal det gå med min familie, hvis og når jeg ikke er her mere? Hvad med mit job? Kan jeg blive ved med at klare det? Mine hobbies? Mine venner? Nogle får pludselig religiøse overvejelser. Smerter Når du henvender dig til lægen med dine smerter, er det vigtigt at beskrive dem så tydeligt som muligt. Det vil ikke være nok at sige at det gør meget ondt. Er der specielle tidspunkter på døgnet det gør mest ondt? Er der ting der fremprovokerer smerterne? Er der ting der lindrer? Hvordan føles smerterne? Prøv at beskrive dem med ord som stikkende, skærende, brændende, sviende eller hvad der måtte passe. Det giver en klar idé for lægen, om hvordan smerterne skal behandles. Omkring 80 % af alle cancerpatienter vil på et tidspunkt i deres forløb opleve at få smerter. Smerterne udløses enten direkte fra kræftknuden og dens vækst ind i omgivende strukturer eller fra 6

7 metastaser (spredning). Spredningen foregår oftest til knogler. Disse knoglemetastaser er som regel de mest smertefulde. En stor del vil opleve at Panodil eller gigtmedicin kan holde smerterne rimeligt i skak. Med hensyn til gigtmedicin anbefaler jeg altid de nye såkaldte COX-2 hæmmere. De gammeldags gigtpræparater har alvorlige bivirkninger, specielt til ældre mennesker og specielt ved lang tids anvendelse. Man må påregne at denne form for medicin vil være nødvendig resten af livet. Er det ikke tilstrækkeligt med Panodil eller COX-2 hæmmere, må man anvende et morfinpræparat. Man starter op med et hurtigtvirkende præparat f.eks. morfin. Man skal tage en tablet hver gang der er optræk til smerter eller hvis man skal foretage sig et eller andet, som erfaringsmæssigt udløser smerter f.eks. en gåtur. Har tabletten ikke virket inden for en time skal man tage en mere. Det er vigtigt at gøre sig klart at man ikke kan tage for mange, så længe man har smerter!!! Og man bliver ikke narkoman af at tage morfin!!!!!!! Efter nogle døgn vil lægen kunne vurdere behovet for morfin. Det forbrug man har haft pr. døgn vurderes og lægges om til en depotmorfinbehandling to gange i døgnet. Dette medfører at man i større grad kan forhindre at smerterne bryder frem. Depotmedicinen er vigtig at indtage med præcis 12 timersinterval +/- ½ time og på de samme tidspunkter hver dag. Efter omlægningen til depotmorfin, er det vigtigt fortsat at tage de almindelige morfintabletter, hvis der skulle komme optræk til smerter. Morfinstoffer er ikke altid velegnede til behandling af smerter. Mange smertetyper har meget dårlig lindring af morfin som f. eks. brændende og sviende smerter eller jagende smerter, symptomer som er tegn på en direkte nervepåvirkning. Til disse smerter skal anvendes medikamenter som ellers er fremstillet til behandling af depression eller epilepsi. En tredje udmærket måde at behandle smerte efter knoglemetastaser på, er røntgenstråler. Man kan på røntgenbilleder af knoglerne ofte se metastaserne. På de kræftafdelinger, hvor der gives røntgenbestråling, kan de vurdere om det er muligt af bestråle metastaserne. Man giver som regel èn stråledosis. Mange patienter oplever umiddelbart en forværring i smerterne. Men i løbet af én til to uger vil smerterne svinde, hvis der er en effekt. Forstoppelse Ingen behandling er uden bivirkninger. Det store problem med morfinpræparater er forstoppelse. Forskellen mellem de enkelte morfinpræparaters bivirkninger er kun marginal. Der er ingen patienter i morfinbehandling, som undgår at skulle tage afføringsmiddel. Man kunne i princippet lige så godt indbygge det i morfintabletterne. Det er vigtigt at man tager både et smørende og et peristaltikfremmende middel. Afføringsmidler kan gives såvel som tabletter og som mixtur/dråber. Hvad man foretrækker er ofte en smagssag. Forstoppelse er meget ubehageligt og leder til opkastninger, kvalme og madlede. Man vil nok ikke kunne opretholde sit vanlige afføringsmønster i en morfinbehandling. Men selv om man kun får afføring hver anden eller hver tredje dag, skal afføringen være lind og man skal ikke føle sig forstoppet. 7

8 Kvalme og opkastninger Der er mange årsager til kvalme og opkastninger: træthed. strålebehandling, kemoterapi osv. Smerte kan i sig selv give kvalme Det er uomtvisteligt at morfin kan give kvalme. Men det er min klare opfattelse, at når mine patienter kommer og siger, at de kaster op og har kvalme, så viser det sig meget ofte at de er forstoppede. Er der lukket bagtil, er der kun én mulighed for at slippe af med affaldet. Kvalme er en modbydelig fornemmelse. Man kan udholde mange ting bl.a. smerter, men en konstant kvalme ødelægger alt. Vi har i dag flere muligheder for at behandle en kvalme effektivt. Ca. 80 % vil kunne behandles ved at holde maven i orden sammen med kvalmestillende medicin Appetitløshed Smerter, kvalme, fortvivlelse, stress gør appetitten dårlig. Har man kræft er ens immunforsvar ikke optimalt. Man vil derfor være meget modtagelig for infektioner. Mundsvamp er en af de lidelser vi ofte ser. Mundsvampen er kun et symptom på, at der også er svamp helt ned i spiserøret og måske i mavesækken. Der skal gives tabletbehandling for dette. Det er ikke nok at give mikstur eller dråber lokalt i munden. Så det er vigtigt, når du synes at maden smager mærkelig, at du rækker tunge ad dig selv eller din ægtefælle. Tungen vil, hvis den er angrebet af svamp, have hvidlige til brune/sorte belægninger. Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med behandling. Kræft er en katabol (vævsnedbrydende) sygdom, som i sig selv gør at man taber sig. Det er de færreste kræftpatienter som kan tage på. Man må stille sig tilfreds med at kunne holde vægten eller kun tabe sig en lille smule. Lad ikke maden blive et problem eller et større diskussionsemne i din familie. Spis når du har lyst og hvad du har lyst til. Spis hyppige små måltider. Spis proteinrigt og kalorierigt. Din læge kan skrive recept på diverse ernæringstilskud. Der er intet til hinder for, at du tager et glas rødvin eller en øl o.s.v, hvis du har lyst til det selvom du er i behandling med morfin. Træthed Der er mange gode grunde til at du er træt. Du sover måske dårligt om natten, fordi du skal op at tisse flere gange. Du ligger måske dårligt i sengen. Smerter giver træthed. Kræft i sig selv gør en træt (jævnfør ovenfor, om katabol tilstand). Den medicin du får, gør dig træt. Ordet morfin er afledt af navnet på den græske gud Morfeus søvnens gud. Ikke uden grund. Det kan være du har behov for at sove 10 timer hver nat i stedet for 8. Giv dig selv tilladelse til det. Sov til middag. Hellere en time eller to dagligt i sengen fremfor flere gange småblund i stolen. Pas på med for mange aftaler. Skal du et eller andet om mandagen, må du være forberedt på at du er træt om tirsdagen. Depression Mange cancerpatienter føler at alle dage er grå og kedelige. Man føler ingen glæde ved at børn og børnebørn kommer på besøg. Der er intet håb forude. Du kunne have en depression. Det kan behandles. De nye antidepressive midler er meget effektive og vil i løbet af et par uger hjælpe. Økonomi og Støtteforanstaltninger Du er berettiget til at få al din medicin betalt af det offentlige. Din læge skal søge lægemiddelstyrelsen. Dette tager få dage. Er du på førtidspension og er under 60 år, er du berettiget til at få den højeste ydelse. Udgifterne til ernæringstilskud dækkes med 60 %, når din læge skriver en recept. 8

9 Du kan få hjælp fra hjemmeplejen i form af hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske. Hjemmeplejen kan stille hjælpemidler i form af seng, toiletforhøjer osv til rådighed. Din ægtefælle eller børn eller en anden nærtstående kan få plejeorlov. Hjemmeplejen kan vejlede dig. Alment Det er vigtigt, at du føler din livskvalitet er det bedste, den kan være under de givne forudsætninger. Stil krav til behandlerne. Husk på at de fleste lever i årevis med prostatakræft. Det kan være en god idé at søge oplysninger om alternativ terapi, men vurdér tilbudene med omhu. Lev så normalt som muligt. I det omfang du har kræfter til det, skal du fortsætte med at arbejde. Lad være med at isolere dig. Dyrk dine hobbies så vidt du formår. Foretag rejser hvis du har lyst. Brug tid på din familie. Få talt de svære ting igennem. Få løst gamle konflikter. Sørg for at papirer, testamenter o.s.v. er i orden. Ole Bo Hansen Nedenfor bringer vi en artikel om den seneste udvikling i spørgsmålet om DES og PC-SPES. Den kan ses som et apropos til artiklen PC-SPES trukket ud af markedet af Jennifer Petersen i Nyhedsbrevet, juni Artiklen er skrevet af vores franske forbindelse sundhedskonsulent i Frankrig og medlem af PROPA Jens Hasfeldt, som læserne kender fra adskillige værdifuldt oplysende artikler: DES - EN MULIGHED FOR HORMON-RESISTENTE MÆND af Jens Hasfeldt Diethylstilbestrol (syntetisk non-steroidt 1 østrogen, også kaldet DES) blev tidligere brugt til behandling af prostata-kræft, men da de nye hormonpræparater, så som Zoladex og Casodex/Lupron, blev taget i brug, ophørte brugen af DES på grund af dets bivirkninger (blandt andet blodpropper i benene). Det har således længe været kendt, at DES er en mulighed i behandlingen af prostata-kræft. Grunden til, at DES er under genovervejelse, er et urtemiddel der hedder PC-SPES ( PC for Prostata Cancer og SPES græsk for håb), som har vist sig at have en god virkning på mænd, der er blevet hormon-resistente. Lad mig rekapitulere historien om PC-SPES. PC-SPES blev opfundet af en kinesisk/amerikansk læge (Dr. Sophie Chen), der blandede otte forskellige kinesiske urter sammen til sin far, der havde prostata-kræft. Resultaterne viste sig så gode, at man besluttede at massefremstille PC-SPES i USA (Botaniclab, Kalifornien). PC-SPES blev markedsført med stor succes, og mange mænd med hormon-resistente celler oplevede en sænkning af PSA igennem længere tid. Kliniske forsøg blev startet (blandt andet af Dr. Aaron Katz fra Columbia Presbyterian Hospital i New York og Dr. Eric Small fra University of California) og 1 steroider: kønshormoner dannet i æggestok og testikel. 9

10 resultaterne viste, at PC-SPES havde en mærkbar forbedring for mange mænd, som ellers var henvist til kemoterapi. PC-SPES har østrogen-lignende virkninger, hvilket af Botaniclab blev forklaret med, at østrogen kunne forekomme naturligt i de kinesiske urter. Dr. Robert Nagourney fra Rational Therapeutics i Long Beach og Dr Milos Sovak fra Bipophysica Foundation sammen med forskere fra Palacky Universitetet i Olomouc, Tjekkiet, besluttede at undersøge PC-SPES til bunds og kom til det resultat, at det ganske vist indeholdt de otte kinesiske urter, men også kemisk fremstillet DES, warfarin (et blodfortyndings middel) og indomethacin (et smertestillende præparat). Disse 3 ingredienser er farmaceutiske præparater, som kræver godkendelse fra de farmaceutiske myndigheder. PC-SPES kan så ikke længere sælges som et urtepræparat uden recept. Der er intet i vejen for at blande urter sammen med farmaceutiske præparater, men det skal oplyses, hvilket Botaniclab ikke havde gjort. Fra brugere af præparatet begyndte der at komme beretninger om blodpropper den omtalte bivirkning af DES og senere også om blødninger. Botaniclab blev ved med at stritte imod, indtil de farmaceutiske myndigheder i Californien besluttede at trække PC- SPES tilbage fra markedet, så længe uoverensstemmelserne var uafklarede. Da Botaniclab var bange for at løbe ind i en stribe retssager - som USA er så kendt for - besluttede man at slukke lyset og dreje nøglen om. Situationen er altså nu, at PC-SPES ikke længere kan købes noget sted i verden. Der er ingen tvivl om, at PC-SPES har haft en gavnlig virkning. Spørgsmålet er, om det skyldes de otte urter, DES eller en kombination. En del tror, at det skyldes DES alene. Hvis det er tilfældet, står vi måske overfor at skulle tage DES op til revision i forbindelse med behandling af hormonresistente celler, indtil nye præparater er udviklet til afløsning af Zoladex og Lupron/Casodex. En del amerikanske læger tror ihvertfald, at det er tilfældet og er begyndt at behandle deres patienter med DES. Tilsætning af Warfarin kræver lægeligt tilsyn, fordi overdoser kan føre til interne blødninger, men kan den rette dosis findes sammen med DES, er det klart en mulighed i en overgangsperiode, indtil nye præparater bliver introduceret eller en vaccine bliver fundet. Men PC-SPES er ikke død endnu, fordi mange stadig tror, at de 8 urter har en gavnlig virkning i sig selv. Derfor blev der i juli måned 2002 afholdt et møde i det amerikanske nationale center for alternativ medicin (National Center for Complementary and Alternative Medicine - NCCAM), som er en afdeling af regeringens nationale sundhedsinstitut (National Institute of Health - NIH). I mødet deltog eksperter fra NCCAM, industrien, læger, de farmaceutiske myndigheder (Federal Drug Administration - FDA) og offentligheden. Det blev besluttet at fortsætte en række kliniske forsøg ved hjælp af de eksisterende lagre af PC-SPES og samtidig vurdere, hvordan man igen kunne få en produktion etableret udenom de retssager, som er i gang. En af deltagerne i mødet sammenlignede den pludselige tilbagetrækning af PC-SPES fra markedet med en hær, der efterlader sine sårede soldater på slagmarken. Jens Hasfeldt Forsikring ved kritisk sygdom Mange medarbejdere er gennem deres arbejdsplads eller faglige organisation omfattet af en forsikringsordning, der giver mulighed for en engangsudbetaling ved kritisk sygdom. Prostatakræft hører under denne kategori. Undersøg derfor, om du er omfattet af en sådan ordning. 10

11 Udlandsrejser og forsikring af Lars Kofoed, jurist i Kræftens Bekæmpelse Uden den rette forsikring kan du blive ruineret Hvis du som kræftpatient overvejer en udlandsrejse, bør du altid rådføre dig med din læge, om det er forsvarligt at tage af sted. Du bør også være forsikret på rejsen. Hvis du ikke er ordentligt forsikret, kan en rejse let ruinere dig, hvis uheldet er ude. Udgifter til hospitalsophold i udlandet og hjemtransport kan løbe op i summer, der er uoverskuelige for de fleste mennesker. Før du rejser til udlandet bør du henvende dig til Europæiske Rejseforsikring, der administrerer rejsesygesikringen for det offentlige, eller et andet forsikringsselskab. Du skal fortælle dem om din kræftlidelse og spørge, om du er dækket af rejsesygesikringen og/eller en privat tegnet rejseforsikring. Det er en god ide at læse pjecen Rejsesygesikring, inden du rejser. Den kan du få hos kommunens social- og sundhedsforvaltning, hos lægen, på biblioteket og hos rejsebureauer. Europæiske Rejseforsikring har følgende adresse: Europæiske Rejseforsikring A/S Frederiksberg Allé København V Telefon Telefax Begrænsninger i den offentlige rejsesygesikring Ved rejser i Europa og enkelte andre lande er du omfattet af den offentlige rejsesygesikring. Men der er begrænsninger i dækningen for bl.a. kræftpatienter. Hovedreglen er, at udgifter i forbindelse med sygdom dækkes, hvis din sygdom ikke har medført indlæggelse eller ændret medicinering i de sidste 2 måneder før rejsen fra Danmark. Det gælder dog ikke, hvis du har valgt ikke at søge læge inden afrejsen fra Danmark, selv om sygdommen krævede det, eller hvis lægerne har opgivet behandlingen, eller du selv har afslået behandlingen. Bindende forhåndstilsagn Selv om du ikke opfylder disse betingelser, vil det i mange tilfælde alligevel være muligt at rejse med dækning fra rejsesygesikringen, idet du har mulighed for at få et "bindende forhåndstilsagn". Du kan rette henvendelse til Europæiske Rejseforsikring A/S, tlf og der få en konkret vurdering af din situation ud fra journalerne eller en udtalelse fra en læge. Du bør henvende dig i god tid inden den planlagte rejse. Privat rejseforsikring Den offentlige rejsesygesikring dækker ikke alle former for rejser og kun i en begrænset del af verden. Skal du til lande uden for det område, der er omfattet af den offentlige sygesikring, bør du henvende dig til et forsikringsselskab og tegne en privat rejseforsikring. Oplys altid forsikringsselskabet om din kræftsygdom og få selskabet til at oplyse, om den private rejseforsikring 11

12 dækker i dit tilfælde. Hvis der er tvivl om, hvorvidt forsikringen dækker eller ej, kan du bede selskabet om et bindende forhåndstilsagn. Uden en forsikring løber du en meget stor økonomisk risiko. Spørgsmål og svar Skal en patient med prostatakræft, der er på fast medicin og kommer til kontrol hver 3. el. 6. måned, søge om forhåndstilsagn? Svar: Nej! men det er en god ide, hvis man vil være sikker på at være dækket. Har alderen nogen betydning for, om der skal søges forhåndstilsagn? Svar: Nej! Skal en patient med prostatakræft, der pga. kroniske smerter er i en vedvarende smertebehandling med f.eks. morfin, søge om forhåndstilsagn? Svar: Nej! men det er en god idé, hvis man vil være sikker på at være dækket. Husk at gå på apoteket og få en medicinattest, hvis du bruger morfin eller anden medicin med euforiserende stoffer. Ellers kan du risikere at få frataget din medicin i tolden. Skal en patient med prostatakræft, der aldrig har været indlagt, men har været i ambulant strålebehandling, søge om forhåndstilsagn? Svar: Nej! men du kan kun være sikker på at være dækket, hvis du oplyser om behandlingen og får et forhåndstilsagn. Europæiske Rejseforsikring opfordrer derfor alle kræftpatienter, der har været i strålebehandling til sikre sig et forhåndstilsagn inden de rejser til udlandet. Der søges hjælpere på Fyn PROPA efterlyser hjælpere på Fyn, som vil være med til sammen med Ruth og Svend Petersen og Jørgen Vedby Jørgensen at arrangere medlemsmøder i området. Vi savner ikke mindst folk, som er vant til at forhandle og organisere, og de må findes blandt medlemmer og deres pårørende. Så derfor meld jer ved at ringe til Svend Pedersen Tlf eller Johs. Honoré Tlf

13 Medicinmand søges Da Medicin-udvalget i sin tid blev dannet, bestod det af to medlemmer men efter nogen tid måtte den ene desværre sige fra af helbredsmæssige grunde. Udvalgets opgaver har bl.a. været at holde sig orienteret og skaffe viden om udviklingen af behandlingsmetoder og medicinske stoffer, som har, eller kan få, betydning for vore medlemmers kræftsygdom. Kilderne til denne viden er bl.a. aviser og TV-udsendelser, læge- og naturvidenskabelige fagskrifter samt internettet og de aktive medlemmers indsendte materiale. De indsamlede informationer bruges bl.a. i PROPAs Nyhedsbrev, hvor undertegnede er medredaktør. Udvalgets indsats består endvidere i at rådgive vores bestyrelse i spørgsmål om sundhed og helbredelse, hvorfor vi forudsættes at have en baggrund, som har givet en vis indsigt i disse emner. Dine udlæg i forbindelse med arbejdet vil blive godtgjort af PROPA. Har du en computer og er du f.eks. farmaceut, biolog, kemiingeniør, sygeplejerske, eller har du blot interesse for det medicinske? Hvis du samtidig har lyst til at høre mere og måske give en hånd med i dette vigtige frivillige foreningsarbejde, så ring eller mail til mig og lad os få en uformel snak om et eventuelt kommende samarbejde! Ole Sonne, Tlf , Nyt rådgivningscenter oprettet af Kræftens Bekæmpelse i Roskilde Kræftens Bekæmpelse har åbnet et rådgivningscenter for kræftpatienter og deres pårørende på Jernbanegade 16, 4000 Roskilde, tlf Centeret har åbent mandag torsdag kl adressen er: Netværkstilbud i Roskilde-området Medlem af Roskilde-gruppen i PROPA Jørgen Lykke Nielsen har tilbudt at formidle et netværk for prostatakræft-patienter i området. Han modtager gerne henvendelser på sin Jørgen Lykke Nielsen har også telefon , som han også gerne tager i formidlingens tjeneste. 13

14 MØDEKALENDER Redigeret af sekretær i PROPA Johannes Honoré, tlf Nyt og ændringer til mødekalenderen bedes sendt på NORDJYLLAND: Ålborg: PROPA-lokalforeningen indbyder patienter, pårørende og alle interesserede til INFORMATIONSMØDE tirsdag den 3. december kl ca : 1. reservelæge Jeppe Hagstrup: Fiskeolieforsøg og prostatakræft. I forlængelse af indlægget er der mulighed for spørgsmål og samtale, men spørgsmål kan også ringes på forhånd til Poul Erik Christensen på tlf I pausen serveres kaffe/the. Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, Vesterå 5, Ålborg Tilmelding ikke nødvendig NORDJYLLAND: Ålborg Propa-lokalforeningen for Nordjylland inviterer efter gentagne medlemsopfordringer patienter og pårørende til nytårsmøde med hyggeligt samvær torsdag den 16. januar 2003 kl Der serveres smørrebrød til rimelig pris (skal bestilles ved tilmelding) og vin, øl og vand kan købes til. Smørrebrødet betales ved mødet. Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, Vesterå 5, Ålborg Tilmelding senest dagen før til Kræftens Bekæmpelse, tlf , hvor samtidig antal smørrebrød bestilles. 14

15 NORDJYLLAND: Ålborg I samarbejde med TREKANTEN KULTUR- OG FORSAMLINGSHUS indbyder PROPAlokalforeningen for Nordjylland alle kræftpatienter, specielt også patienter med prostatakræft, og deres pårørende til Informationsmøde tirsdag den 25. februar 2003 kl ca , hvor det er lykkedes at få den velkendte radiodoktor Carsten Vagn Hansen til at fortælle om Betydningen af sund kost og rigtige kosttilskud for at leve med kræft. Tilmelding: Billetter a 50 kr. købes i TREKANTENS information eller bestilles på og skal afhentes 5 dage efter bestillingen, dog senest dagen før mødet. Billetter kan også fås tilsendt mod, at du sender crossed check udstedt til TREKANTENS KULTUR- OG FORSAMLINGSHUS med oplysning om antal billetter og vedlagt adresseret og frankeret kuvert. Sted: TREKANTEN KULTUR- OG FORSAMLINGSHUS, Sebbersundvej 2A (mellem Humlebakken og Sebbersundvej), 9220 Ålborg Øst, bus 3 og 4 til døren. MIDTJYLLAND: Århus: PROPA - lokaludvalget indbyder prostata-kræftpatienter og deres pårørende til Julekomsammen tirsdag den 3. december kl. 19,00 Nærmere program udsendes til alle medlemmer i lokalområdet. Sted: ADRESSE: Langenæs Handicap Center, Langenæs Alle 21, 8000 Århus C Vel mødt Lokaludvalget for Midtjylland SYDJYLLAND: Åbenrå Propa-Sydjylland indbyder patienter, pårørende og alle interesserede til INFORMATIONS- OG TEMAMØDE Onsdag den 26. februar kl ca Overlæge Hans Kristian Erichsen, Sønderborg Sygehus, vil fortælle om Prostatakræft og dens behandlingsmuligheder Herefter er temaet:???- det er op til dig! Så hvis du har spørgsmål eller et tema, du gerne vil høre mere om, så send et par ord til: Gunnar Petersen Krogvej 9 Nordby, 6720 Fanø Der serveres kaffe/the i pausen. Inden mødets slutning gives en kort orientering om PROPA Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, Nørreport 4 st., Aabenraa Tilmelding: Samme sted, tlf.: senest dagen før. 15

16 FYN: Odense Mødet den måtte desværre ændres, fordi afdelingslæge Niels Svolgaard blev syg. Fyngruppen forventer meget snart at få en aftale med Niels Svolgaard om et tilsvarende informationsmøde i slutningen af februar eller begyndelsen af marts Hold derfor øje med næste nyhedsbrev. SJÆLLAND: Roskilde PROPA-Roskilde indbyder patienter, pårørende og interesserede til: ERFARINGS-UDVEKSLINGSMØDE mandag den 6. januar 2003 kl ca Sygdommen og dens behandling med kirurgi eller medicin som patienter har erfaret den Nogle patienter med mange erfaringer vil holde indlæg og lægge op til drøftelse. Udvekslingen af erfaringer vil også beskæftige sig med problemer i forbindelse med at forlade arbejdsmarkedet, flexjob, arbejdsprøvning, pension m.m. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under og efter indlæggene. Vi byder på kaffe eller the og en lille kage i pausen. Sted: Roskilde Amtssygehus, indgang 24, Køgevej, Roskilde (lige syd for Roskilde Station), indkørsel/adgang fra både Køgevej, Ny Østergade og Østervang til gode parkeringsforhold omkring bygningen. Tilmelding senest torsdag den før til Kræftrådgivningen i Roskilde Amt, telefon , åbent mandag - torsdag klokken 9 15, eller på mail: SJÆLLAND: Næstved Næstved Sygehus og PROPA indbyder patienter, pårørende og alle interesserede til INFORMATIONSMØDE onsdag den 20. november kl ca Overlæge Erik Larsen Prostatakræft behandlingsmuligheder nu og set i fremtidsperspektiv I forlængelse af foredraget er der mulighed for spørgsmål og debat. Derefter kort orientering om PROPA. Sted: Næstved Sygehus, mødelokalet, afd. 15 (i højhuset; tag elevatoren op til 14. etage og gå op til 15. etage) Tilmelding: Kræftens Bekæmpelse, Lyngby, tlf senest dagen før. 16

17 SJÆLLAND: Lyngby PROPA Sjælland indbyder patienter og pårørende til møde med emnet: Erfaringsudveksling om prostatakræft og den behandling vi får. Onsdag den 15. januar 2003 kl ca Sted: Kræftens Bekæmpelse, Nørgårdsvej 10, Lyngby Tilmelding: Kræftens Bekæmpelse Lyngby, tlf senest tirsdag d. 14. jan. 03. KORT MØDEOVERSIGT Næstved Prostatakræft behandlingsmuligheder nu og i fremtiden Ålborg Fiskeolieforsøg og prostatakræft Århus Julekomsammen Roskilde Erfaringsudveksling om sygdom og behandling Lyngby Erfaringsudveksling om prostatakræft og den behandling vi får Ålborg Nytårsmøde Ålborg Radiodoktoren om sund kost og rigtige kosttilskud Åbenrå Prostatakræft og dens behandlingsmuligheder HUSK at sætte X i din nye kalender.propas årsmøde finder sted den 5. april 2003 Kl i det store auditorium på Amtssygehuset i Herlev Kontingent for 2003 Udsendelsen af indbetalingskort vedrørende 2003-kontingentet er påbegyndt. Generalforsamlingen i april vedtog følgende satser for 2003: Ordinære medlemmer kr. 100,- Pårørende-medlemmer kr 50,- Interesse-medlemmer kr. 100,- Hertil kommer kontingentet til Kræftens Bekæmpelse, der uændret er kr.100,- for alm. medlemmer og kr. 50,- for pensionister. Evt. spørgsmål vedr. kontingent besvares af Betina Kongsbak, Kræftens Bekæmpelse, tlf

18 Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter: Landsbestyrelsen: Sjælland og omliggende øer: Ole Mortensen, Strandparksvej 6, 2665 Vallensbæk Str. tlf: Johs. Honoré, Duevej 26, 3. tv, 2000 Frederiksberg tlf: , formand sekretær Fyn og omliggende øer: Svend Pedersen, Thure Nielsensvej 42, 5270 Odense N, , Nordjylland: Poul Erik Christensen, Boden 20, Øland, 9460 Brovst, Midtjylland: Freddy Mogensen, Ørnedalen 21, 8520 Lystrup, tlf , Sydjylland: Gunnar Petersen, Krogvej 9, 6720 Nordby Fanø, tlf./ fax: næstformand Pårørende-medlem: Erna Christensen, Th. Philipsensvej 51, 2770 Kastrup, tlf: Suppleanter: Sjælland og omliggende øer: Peter Dahlgren, Emdrup Vænge 77, 2100 København Ø, Jørgen Petersen, Jernbane Alle 34, 3060 Espergærde, , Fyn og omliggende øer: Jørgen Vedby Jørgensen, Drigstrup Bygade 40, 5300 Kerteminde, Nordjylland: Jens Chr. Davidsen, Ole Langesvej 29 B, 9460 Brovst, kasserer Midtjylland: Poul D. Kærmark, Borgmesterbakken 3 A, 8700 Horsens, Sydjylland: Leon Østergaard Sørensen, Tranevænget 3, 6760 Ribe, , Pårørende: Helen Ræbild, Vestervang 7, lejl. 721, 8000 Århus C, tlf , Astrid Flood, Hymersvej 7, 3000 Helsingør, , Medicin-udvalget: Ole Sonne, Nordkajen 8, 3600 Frederikssund, , 18

19 Lokaludvalg for Nordjylland (dannet ): Poul Erik Christensen, Boden 20, Øland, 9460 Brovst, Kaj Reenberg Hansen, Max Heniusvej 24, 9000 Ålborg, Jens Chr. Davidsen, Ole Langesvej 29 B, 9460 Brovst, M.C. Nielsen, Fasanvej 12, Støvring, Knud Mikkelsen, Als, 9560 Hadsand, Pårørende-medlem: Birte Nielsen, Sjællandsvej 7, 9230 Svenstrup, formand sekretær kasserer Lokaludvalg for Midtjylland (dannet ): Ole Breiner, Dagmarcentret 1B, 8660 Skanderborg, , Poul Erik Henriksen, Ringgårdsvej 5, Højbjerg, tlf Svend Pedersen, Fresiavej 1, 8541 Skødstrup, Poul D. Kærmark, Borgmesterbakken 3A, 8700 Horsens, Freddy Mogensen, Ørnedalen 21, 8520 Lystrup, tlf , Pårørende -medlem: Helen Ræbild, Vestervang 7, lejl. 721, 8000 Århus C, tlf Lokalgruppen for Sjælland og omliggende øer (dannet som landsnetværk i marts 1998, ved PROPA s stiftelse overgået til lokaludvalg for Kbh, Frederiksborg og Roskilde amter, udvidet til hele Sjælland med øer): Erna Christensen, Th. Philipsensvej 51, 2770 Kastrup, tlf: Peter Dahlgren, Emdrupvænge 77, 2100 København Ø, Astrid og Martin Flood, Hymersvej 7, 3000 Helsingør, , Johs. Honoré, Duevej 26, 3. tv, 2000 Frederiksberg, tlf: , Poul Jørgensen, Strandvejen 98, 2 th, 2900 Hellerup, Reinhardt Kluge, Garderhøjen 15, 4671 Strøby, , Knud Kaae, Sandbakken 2, 4700 Næstved, Ole Mortensen, Strandparksvej 6, 2665 Vallensbæk Str., tlf: , Erik Nielsen, Lundevej 36, 3600 Frederikssund, Jørgen Lykke Nielsen, Moesgården 90, 4000 Roskilde, , Lilian og Palle Pagsberg, Skovvej 9, 4040 Jyllinge, Erik og Kate Pedersen, Æblehaven 48, 4800 Nykøbing F, Jørgen Petersen, Jernbane Alle 34, 3060 Espergærde, , 19

20 Nyhedsbrevet udgives af PROPA Prostatacancer Patientforeningen Redaktion: Ole Mortensen, Strandparksvej 6, 2665 Vallensbæk Strand tlf , Ole Sonne, Nordkajen 8, 3600 Frederikssund tlf , Redaktion af PROPAs mødekalender (der løbende ajourføres på Johannes Honoré, Duevej 26, 3 tv, 2000 Frederiksberg tlf , Næste Nyhedsbrev udkommer primo februar 2003 Stof til dette Nyhedsbrev bedes sendt til Ole Mortensen senest d Tilbud om sponsorering af Nyhedsbrevet der koster kr. pr. nummer, bedes venligst rettet til Ole Mortensen. Var det en idé for dit firma? Medlemmers adresseændringer o. lign. bedes meddelt Bettina Kongsbak hos Kræftens Bekæmpelse tlf , Andre adresseændringer bedes meddelt ekspeditionen - se nedenfor Ekspedition: Kræftens Bekæmpelse Nørgaardsvej 10, 2800 Kgs. Lyngby. tlf Fax , Tryk: Vester Kopi. Oplag 1300 De seneste Nyhedsbreve kan ses på 20

NYHEDSBREV marts 2002

NYHEDSBREV marts 2002 NYHEDSBREV marts 2002 INDBYDELSE til årsmøde og generalforsamling 2002 PROPAs medlemmer indbydes herved til årsmøde og ordinær generalforsamling lørdag den 20. april 2002 kl. 11.00-16.00 på Skejby Sygehus,

Læs mere

NYHEDSBREV - september 2002

NYHEDSBREV - september 2002 NYHEDSBREV - september 2002 Der forskes i ny prostatakræft-medicin af Ole Sonne og Ole Mortensen I mørke øjeblikke forfalder man til at tænke, at næsten ingen medicinalvirksomheder forsker i behandling

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

NYHEDSBREV - juni 2002

NYHEDSBREV - juni 2002 NYHEDSBREV - juni 2002 Gode initiativer fra Kræftens Bekæmpelse I april 2002 har Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse vedtaget fire initiativer med henblik på at styrke indsatsen for at sikre kræftpatienter

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere