Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon"

Transkript

1 Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon Af forskningschef Steffen Heiberg, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot Historieundervisningen i folkeskole og gymnasium, dens indhold og mangler har været på den politiske dagsorden siden 1950'erne. Gennem 50 års debat kan man følge modeforestillinger inden for politik, pædagogik og didaktik. Der var først opgøret med udenadslære, årstal og kongerækker, så var der diskussionen om, hvorvidt historie var et dannelsesfag eller færdighedsfag. Historieundervisningen skulle både styrke den demokratiske bevidsthed og skabe kritiske samfundsborgere, siden kom samfundsrelevansen, der endte i den marxistiske bølge med produktivkræfter og mærkelige fremmedord. I dag er 'kulturmøder' tilsyneladende den mest udbredte kliché. Fra politisk side er der udtrykt ønske om at styrke faget. Men måske er det ikke blot den påståede historieløshed hos den unge generation, man skal være nervøs for. At f.eks. den nye navnelov overhovedet kunne vedtages, taler ikke til ære for folketingsmedlemmernes historiske bevidsthed og traditionsforståelse. Og så var der den konservative kulturminister, der ville flytte Rigsarkivet til Odense. Bekymringen for den historiske dannelse har således en reel baggrund. Regeringens bekymring førte til nedsættelse af et udvalg af udmærkede og kompetente mennesker, der skulle

2 komme med forslag til styrkelse af historiefaget, dog måtte det ikke koste penge. I kommissoriet hed det bl.a.:»i en mere og mere global verden er det afgørende, at alle danske børn har et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv«. Og:»Det er regeringens opfattelse, at elever i folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad er fortrolige med fortællingerne fra Danmarks historie, og at de ikke har tilstrækkeligt kendskab til andre nationers historie. Som noget nyt vil regeringen indføre en historiekanon«. Regeringens bekymring angår således både danmarks- og verdenshistorien. Opmærksomhedsfelter For snart halvanden måned siden barslede udvalget så med en betænkning, der inkluderede den bebudede kanon. Den rummede anbefalinger til at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for sammenhænge, som ingen kan være uenig i. Naturligvis var det den foreslåede kanon, der løb med opmærksomheden. Det havde udvalget forudset. Om kanonen hed det i betænkningen, at den»fremstår som en liste over afgrænsede begivenheder og forløb, som udgør en integreret del af det samlede historiefaglige stof. Kanonpunkterne repræsenterer væsentlige brud og forandringer, eller de har en symbolværdi, der giver klare signaler om indhold og muligheder for perspektivering«. Meningen med denne ikke specielt elegante formulering er vistnok, at man ud fra kanonpunkterne skal kunne få overblik over et forløb eller en epoke. Herved er der indbygget en relativisering af kanonbegrebet, som nogle af udvalgets medlemmer formentlig er utrygge ved. Man har naturligvis vidst, at en hver historisk dannet

3 kunne hoste op med 29 andre kanonpunkter, som der kan argumenteres lige så godt for. Et af kanonpunkterne hedder 'Slaget ved Dybbøl', ikke andet. Efter nogen overvejelse er jeg kommet til den opfattelse, at der nok tænkes på Stormen på Dybbøl 18. april 1864 og ikke på det relativt ubetydelige slag ved Dybbøl 5. juni Og meningen er vel, at man med Dybbølstormen som symbolsk udgangspunkt skal lære noget om krigen i På samme måde skal kanonpunktet 'Stormen på Bastillen' vel betyde, at skolebørn skal vide noget om den franske revolution. Og det er jo rimeligt nok. Hvad med holocaust? I bemærkningerne til kanon står, at den bør være 'dynamisk', og at den»med jævne mellemrum kan tages op til revision i takt med at historieopfattelse og samfund udvikler sig og til stadighed retter fokus mod nye opmærksomhedsfelter«. Det betyder på almindeligt dansk, at når undervisningsminister og ministerium får et nyt syn på sagen, skal det være muligt at ændre på kanonen. Historiekanonen fik knubbede ord med på vejen. Det blev øjeblikkeligt kritiseret, at holocaust ikke indgik. Men i virkeligheden er det endnu værre. Hvor er Første og Anden Verdenskrig, den russiske revolution, Sovjetunionen, Gulag, 1930'ernes krise osv.? Første halvdel af det 20. århundredes internationale historie er så godt som ikkeeksisterende i den nye kanon. Alt dette skal åbenbart rummes under kanonpunktet 'FN's verdenserklæring om menneskerettighederne', et ud af 29 kanonpunkter. Derimod får Absalon et kanonpunkt for sig selv. Det er jo absurd. Udvalget vil naturligvis forsvare sig med,

4 at det ikke er sådan, at kanon skal forstås eller bruges, men skoler og lærere vil tage den bogstaveligt og snart glemme de anbefalinger og retningslinjer, kanon er ledsaget af. Men det forsvundne 20. århundrede er kun en del af problemet. I mine øjne lever den leverede kanon hverken op til kommissoriet eller udvalgets egne anbefalinger. Udvalget skriver:»kulturmøder, dvs. sammenhænge mellem nationale og globale aspekter af historien bør vægtes mere og også de yngste elever bør præsenteres for historiske begivenheder, som geografisk ligger fjernt fra deres hverdag«. Men det bliver ikke nemt for lærerne at leve op til denne anbefaling, hvis de skal følge kanonen. Af de 29 punkter er de 16 nærmest ren danmarkshistorie, otte kan karakteriseres som verdenshistorie, mens fem, her under punkter som Reformationen og Maastricht 1992, kan tolkes som begge dele. Manglende perspektiv Lad os se på nogle af de enkelte kanonpunkter. Der lægges ud med Ertebøllekulturen, det er jægerstenalderen i Danmark. Havde det ikke været mere naturligt med bondestenalderen, der har efterladt nogle markante spor i landskabet i form af dysser og jættestuer, hvortil kommer, at indførelse af landbruget vel er en af alle tiders vigtigste begivenheder? Næste punkt er Tutankhamon, det er det gamle Egypten, en af verdens ældste højkulturer, der skal perspektiveres. Siden følger Solvognen, det er naturligvis dansk bronzealder. Derpå følger et kanonpunkt kejser Augustus; det er selvfølgelig rimeligt med Romerriget, der unægtelig repræsenterer

5 nogle dramatiske kulturmøder. Men allerede her studser man. Hvor blev det klassiske Grækenland af? Skal danske skolebørn ikke lære noget om den kultur, hvis præstationer inden for filosofi, litteratur, kunst og arkitektur har været retningsgivende for vores egen verden. Dertil kommer så selvfølgelig det atheniensiske demokrati. Naturligvis var romerne præget af græsk kultur og tænkning, men Grækenland kan ikke behandles indirekte. Og med hensyn til romerne: hvorfor Augustus og ikke Konstantin den Store (død 337) som kanonpunkt. Konstantins betydning er langt større. Han gjorde kristendommen til romersk statsreligion og skabte dermed forudsætningerne for den fusion mellem antik kultur og kristendom, som skabte europæisk middelalder og dermed det kulturelle grundlag for det moderne Europa. Hvis vi endelig skal tale om kulturmøder, er det måske det vigtigste af slagsen nogensinde. Religion Jeg plejer ikke at være enig med statsministeren, men han har ret i, at vi skal passe på, at religion ikke kommer til at fylde for meget. Vor Herres comeback på den politiske scene har ikke gjort noget godt for verden. Men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. Religionerne er en del af vor kulturelle arv, de har formet vore normer og styrer mange menneskers hverdag. Derfor forekommer det mærkværdigt, at historiekanonen negligerer kristendommen og islams tidlige historie. Tværtimod springes det hele over, vi hopper direkte fra Augustus til Columbus, år senere. Hvor er den antikke kulturs sammenbrud, kristendommens udbredelse

6 og arabisk ekspansion? Det er muligt, at nogle ikke vil bryde sig om Muhammed i en dansk kanon, men det er svært ved at komme i tanke om en enkeltperson med større betydning. Den arabiske ekspansion og udbredelsen af islam betød, at den antikke-kristne enhedskultur omkring Middelhavet blev slået i stykker. I stedet blev Middelhavet en religiøs og kulturel grænse, et nærmest uoverstigeligt mentalt skel. Vi lever med følgerne den dag i dag. Og hvad er der blevet af korstogene, som ikke kun var en konfrontation mellem to religioner og to kulturkredse? Det var via kontakterne med den muslimske verden, at væsentlige dele af den antikke litteratur blev kendt i Vesteuropa, bl.a. var det gennem muslimske tænkere, at Aristoteles blev formidlet til Vesten. Det er vel ikke sådan, at man har bortvalgt disse dele af historien for ikke at skabe problemer for skoler med mange muslimske elever? Et besynderligt fravalg, der smager af virkelighedsflugt. Måske er den bagved liggende tanke, at Muhammed og også den tidlige kirkes historie skal forvises til undervisning i religion og kristendom, men i så fald bliver historiekanonen uden mening. Mærkeligt ser det ud, at af de 19 kanonpunkter, der angår tiden fra ca til 1945, kan kun tre defineres som verdenshistorie, mens to kan være begge dele. Der lægges ud med Jellingstenen. Dermed angives det, at perspektivet er nationalt, det er etableringen af den danske stat, ikke vikingetogene i international sammenhæng, det drejer sig om. Derved undgår man selvfølgelig at komme ind på plyndringer, slavehandel og andre ubehageligheder. Til gengæld er Absalon

7 repræsenteret som et selvstændigt kanonpunkt, ikke overraskende, han er jo fra gammel tid højrefløjens nationalikon nummer et. Flagdage Det er blevet kritiseret, at den westfalske fred i 1648 er med på kanonlisten og ikke Versailles-freden i Her må jeg tage udvalget i forsvar. Den westfalske fred definerede det stormagtssystem, der var karakteristisk for den internationale orden indtil 1930'erne. Det var en begivenhed med langtrækkende konsekvenser. Fadæsen er naturligvis, at kanonen ikke har givet plads til systemets sammenbrud, dvs. det 20. århundredes verdenskrige og de totalitære bevægelser. Den westfalske fred fik ekspederet paven ud af europæisk politik, også ham har vi fået tilbage. Trods hensigtserklæringen om betydningen af internationalt perspektiv og kulturmøder er resultatet blevet en særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon, hvor de nationale flagdage gør sig stærkt bemærket. Besættelsen er således hægtet op på kanonpunktet '29. august 1943'. Statsministeren må glæde sig, for ved at gøre den 29. august og samarbejdspolitikkens ophør til omdrejningspunktet, bliver der reelt taget moralsk stilling til spørgsmålet om samarbejde og modstand. Det hedder jo netop i bemærkningerne til kanonen, at de enkelte punkter repræsenterer»væsentlige brud» eller skal have symbolværdi. Dermed er der lagt op til en heroisering af modstandskampen, hvor nuancerne forsvinder. Efter 1945 bliver kanonen pludselig til overvejende verdenshistorie. Og der sluttes af med et punkt, der

8 kaldes 'globalisering'. Men hvad menes der? Hvis der tænkes på snævre politiske, økonomiske og sociale bånd på tværs af have og kontinenter, er der jo ikke noget nyt i det. Romerriget strakte sig fra Skotland til Sudan. Selvfølgelig finder mange i dag verden mere påtrængende med indvandrere, fabrikker, der flytter til Østeuropa eller Østen osv. Forholdet er, at indtil det tidlige 1900-tal foregik globaliseringen på Europas præmisser. Det var europæerne der ekspanderede, europæiske kolonister oversvømmede kontinenterne sammen med europæiske varer. En af årsagerne til den muslimske verdens økonomiske problemer i og 1800-tallet var, at klædeproduktionen i Mellemøsten på det nærmeste gik i stå. Bomuldsproduktionen i Irak kunne simpelthen ikke konkurrere med billigt klæde fra Lancaster. I dag er alt vendt på hovedet. Det er ikke længere europæerne, der oversvømmer verden, det er verden, som kommer til os. Så vi mobiliserer Holger Danske i form af en historiekanon til værn for identiteten. Men var det ikke bedre at forstå mekanismerne bag den gigantiske folkevandring fra syd til nord? Dansk identitet Der er ikke noget galt i, at danske skolebørn får indpodet dansk identitet, men som det så udmærket konstateres i kommissoriet og udvalgets anbefalinger, så er det vigtigt, at børnene forberedes på den globale verden gennem gode kundskaber i såvel dansk som international historie. Men vægtningen i kanonen er skæv, den globale historie er nærmest skubbet ud, alt hvad der kan give historisk perspektiv på nutidens kulturmøder for ikke at sige sammenstød mellem

9 religioner og civilisationer er væk, selv om det foregår for øjnene af os på Nørrebro. Det er en historiekanon for dem, som drømmer sig tilbage til 1800-tallets smukke præstegårdshaver, men som næppe hjælper til at forstå verden af i dag. Problemet med en kanon er, at den forenkler og vil blive taget bogstaveligt, mens de nuancerede anbefalinger og retningslinjer, som ligger gemt i betænkningen vil blive glemt i iveren for at leve op til kanonkravene. Det var meget bedre med nogle fornuftige læseplaner, der definerede en række centrale danmarks- og verdenshistoriske forløb. I læseplanerne bør indgå lange økonomiske og sociale udviklingslinier, som ikke naturligt kan presses ind i en kanon. Hvis historieundervisning skal give mening, er det nødvendigt, at den forklarer og stiller spørgsmål. Historieundervisning må forholde sig til virkeligheden. Forsvaret for dansk identitet kræver mere end Holger Danskes slagsværd, det forudsætter viden og forståelse. Fakta: Historiekanon Består af 29 begivenheder, der bliver obligatorisk stof i folkeskolens historieundervisning. Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus

10 Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian IV Den westfalske fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandel Københavns bombardement Grundloven 1849 Slaget ved Dybbøl Slaget på Fælleden

11 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget 29. august 1943 FN's verdenserklæring om menneskerettighederne Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september 2001 Globalisering

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Den nye historiekanon

Den nye historiekanon 10 Til efteråret er der dømt historiekanon i folkeskolen, når 29 historiske milepæle fra Ertebøllekultur til 11. september skal indgå i historiefaget. Kommer eleverne til at huske disse highlights, eller

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Juni 2006 1. Indledning... 2 1.1. Udvalgets sammensætning... 2 1.2. Kommissorium for udvalget... 2 1.3. Udvalgets arbejde... 4 2. Sammenfatning

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Lærerkursus september 2010 Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Program: Historie Kanonpunktet Absalon Historiekanon definition og indkredsning af begrebet Bertel Haarder

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv

Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv En kvantitativ og kvalitativ empirisk undersøgelse af historielæreres forståelse af deres undervisning i folkeskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard

Læs mere

Emner. Den store Jellingsten. Historiefaget.dk: Emner. Side 1 af 9

Emner. Den store Jellingsten. Historiefaget.dk: Emner. Side 1 af 9 Historiefaget.dk: Emner Emner I et emne behandles et bestemt indhold og et geografisk område i et afgrænset tidsrum. Den store Jellingsten Inskription på den store Jellingsten: "Harald, konge, bad gøre

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Nyhedsbrev 1 ( ) NYHEDSBREV HISTORIE. Juni Pædagogisk Central

Nyhedsbrev 1 ( ) NYHEDSBREV HISTORIE. Juni Pædagogisk Central Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV HISTORIE Juni 2008 Pædagogisk Central Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side 2 Forord: Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om historie Jeg håber, at I kan

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Læreplanen for faget finder du her:

Læreplanen for faget finder du her: Kære selvstuderende i: Historie B Her er eksaminationsgrundlaget for vintereksamen 2016. Der vil blive indkaldt til to møder inden eksamen, hvor jeg introducerer temaerne og hvordan man går eksamen. Sørg

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter

Læs mere

3. klasse skoleår 13/14

3. klasse skoleår 13/14 3. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn.

Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Kundskaber skaber indsigt og muligheder for refleksion Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Session vid

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

4. klasse skoleår 13/14

4. klasse skoleår 13/14 4. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 4. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse Formålet med undervisningen i historie er: at eleverne tilegner sig en viden om og forståelse for, at den nutid, eleverne står i, er et resultat

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (11):

Læs mere

Projektforløb i oldtidskundskab

Projektforløb i oldtidskundskab Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver

Læs mere