Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Transkript

1 FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: FAX: Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling ENGHAVESKOLEN D I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer. Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: Historie i fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge 1

2 forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Tid og rum Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere og fortolke historiske fremstillinger indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder. Forløbet fra 1.-9.klasse er todelt. Fortælling klasse Formål I 1.-5.klasse er kernen i historieundervisningen lærerens mundtlige fortælling. Formålet med undervisningen i fortælling er, at eleverne stifter bekendtskab med det historiske, det historiskpoetiske og det mytiske i menneskelivet. Det er vigtigt, at børnene forstår, at de er en del af en udvikling, præget af generationer, og at vores verden ikke er skabt med dem. Derfor skal eleverne møde de store fortællinger, der har defineret os som mennesker i forhold til vores sproglige kulturelle og historiske fællesskab. 2

3 Undervisningen skal bygge på den mundtlige fortælling, så børnene får skærpet både koncentrationen, deres sans for sammenhænge, et godt sprog og evnen til at lytte. Det er vigtigt, at børnene oplever det forpligtende samvær, der er forbundet med det at lytte til og være sammen om fortællingen. Læseplan 1.klasse Den nordiske mytologi med myter fra gudeverdenen og heltesagnene. Det gamle Testamente kronologisk fortalt. 2. klasse Den græske mytologi med myter fra gudeverdenen og helteverdenen. Det gamle Testamente fortalt færdigt. Det nye Testamente, evt. suppleret med historier fra Kristuslegender af Selam Lagerlöf. 3.klasse De forhistoriske tider i Danmark, kronologisk fortalt. Stenalder Bronzealder Jernalder Lidt fra verdenshistorien i samme periode: Ægypterne Grækerne Romerne Herunder kan der fortælles videre fra den græske mytologi, såvel som den ægyptiske og romerske gudeverden. Det nye Testamente Baggrunden for de kirkelige højtider 3

4 4. klasse: Vikingetiden og middelalderen, herunder: Harald Blåtand Svend Tveskæg Vikingerne på Island Erik den Røde Kristendommen kommer til Danmark Svend Estridsen og hans sønner Riddertid, korstog og pilgrimsvandringer 5. klasse: Middelalder og senmiddelalder, herunder: Valdemar den Store Valdemar Sejr Erik Klipping Erik Menved Valdemar Atterdag Dronning Margrethe d. 1. og Kalmarunionen Kristian d. 2. og Grevens Fejde Luther og Reformationen Kristian d. 4. De store opfindelser og opdagelsesrejser Eksempler på fortællestof i perioden 1.-5.klasse: Dilemmahistorier fra Burkina Faso Folkeeventyr Grønlandske fortællinger Indianske fortællinger Shakesspeare: Macmeth, Hamlet, Othello Karen Blixens fortællinger 4

5 Historie i 6.-9.klasse Formål Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Læseplan Anden del af forløbet udgøres af en læseplan for historie, der er bygget op over en kronologisk rækkefølge, hvor emnerne er de store knudepunkter I disse forløb veksler undervisningen mellem lærerens fortælling, selvstændigt arbejde med historiske emner og temaer, samt anvendelse, analyse og arbejde med forskelligartede materialer og kilder. I denne periode har hvert klassetrin 1 ugentlig historietime. Dertil kommer projekt-perioder med intensive forløb 6.klasse: Napoleon, herunder Danmarks rolle i Napoleonskrigene, slaget på reden, søkrig og bankerot. Folkeskolen startes Den industrielle revolution, dampmaskinens betydning Danmark i 1830-erne med vægt på fædreland, frihed og folkestyre Det Slesvig-Holstenske problem Frederik d. 7.,ånden fra 1848, Treårskrigen Frihedskampe i Europa i 1848 Darwin Det spæde demokrati i Danmark med den 3-delte stat 1864 hvad udad tabes (Dalgas, Andelsbevægelsen, højskoler, fagforeninger) 5

6 7.klasse: 1. Verdenskrig ( hygge-danmark mens verden brænder) Genforeningen 1920 (Disse emner kan evt. sammen med tages i forbindelse med turen til Sydslesvig) USA Fra guldgravere til negerslaver og det store krak Russernes vej til kommunisme frem til Stalins femårsplaner. Danmark fra Folkeforbund og nedrustning Europa i mellemkrigstiden Hitlers vej til magten klasse: 2. Verdenskrig FN Sovjetisering og Marshall-hjælp Den kolde krig (NATO og Warsawa-pagten og Østtyskland (Berlinmuren)) Kina under Mao Demn arabiske verden og Israel Afkolonialisering Danmarks historie efter krigen Østeuropæiske venstrediktaturer Europa efter Murens fald EU 6