Undervisningsforløb KORSTOG

Transkript

1 Undervisningsforløb KORSTOG

2 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Forfatningskampen Formål Med korstogene blev kristendommen militariseret, og det blev acceptabelt at slå ihjel i Guds navn. Det var ikke længere fredelige munke, men derimod krigeriske soldater, der udbredte religionen med vold og magt. Gennem arbejdet med emnet præsenteres eleverne for forskellige opfattelser af kristendommen, og sammenholdt med undervisningsaktiviteterne bliver eleverne i stand til at forklare baggrunden for korstogene i en historisk sammenhæng. Ydermere perspektiverer undervisningsaktiviteterne til nutiden og stiller krav til elevernes kritiske stillingtagen i et fremtidsrettet perspektiv. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds-og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger. Kildeanalyse. Sprog og skriftsprog. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger. Historisk bevidsthed. Lærervejledning Under arbejdet med korstogene vil det være oplagt at arbejde tværfagligt med kristendom. Der kan arbejdes med de tre store religioner: kristendom, islam og jødedom, og der kan fokuseres på de etiske og moralske dilemmaer i forhold til korstogene og nutidens hellig krig. Opgave 1: Denne opgave kan laves som gruppearbejde, men spørgsmålene kan også besvares som enten enkeltmandsarbejde eller ved en fælles klassesamtale. Klassesamtalen er dog under alle omstændigheder vigtig for at sikre elevernes forståelse, såfremt der arbejdes enkeltvis eller i grupper. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal diskuteres og besvares i grupperne. Inden arbejdet går i gang, kan det være en god idé at forklare begreberne næstekærlighed og demokrati. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser.

4 Korstog og hellig krig Der laves en fælles gennemgang for klassen omkring, hvad der kendetegner henholdsvis kristendom, islam og jødedom, og hvilke forskelle og ligheder, der findes mellem de tre religioner. På tavlen brain stormes i fællesskab over eksempler fra historien og nutiden på konflikter rundt om i verden forårsaget af religiøse forskelle. Opgave 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer. Grupperne vælger hver en konflikt fra brain stormen på tavlen og skal herefter undersøge konflikten nærmere ud fra følgende: Hvem var/er de stridende parter? Hvad handlede/handler konflikten om? Hvordan kom/kommer konflikten til udtryk? Hvad blev evt. resultatet af konflikten? Grupperne skal ligeledes genoverveje deres holdninger fra gruppearbejde 1 i forhold til den pågældende konflikt. Det vil her være hensigtsmæssigt, hvis grupperne sammensættes således, at eleverne ikke arbejder sammen med de samme elever som under arbejdet med gruppearbejde 1. På den måde skabes mere gunstige vilkår for debat og diskussion. Lad grupperne fremlægge deres besvarelser for resten af klassen. Forløbet afrundes med en fælles klassesamtale ud fra elevernes fremlæggelser.

5 Opgave 1 Hvad var feudalsamfundet? Hvem kæmpede korsfarerne mod? I Bibelen står, at man ikke må slå ihjel. Hvorfor gjorde korsfarerne det så alligevel og endda i Guds navn?! Nævn forskellige årsager til, at riddere drog på korstog.

6 Gruppearbejde 1 Diskuter det kristne bud om næstekærlighed set i forhold til korstogene. Synes I, der er tilfælde, hvor det er i orden at gå i krig og slå mennesker ihjel - fx for at skabe demokrati i et andet land? Diskuter, hvad I mener, der skal til, for at en befolkningsgruppe kan gøre krav på et land: Religiøst, geografisk, historisk tilhørsforhold eller andet?

7 Korstog og hellig krig Opgave 1 I jeres gruppe skal I vælge én af konflikterne fra brain stormen på tavlen. Besvar først følgende spørgsmål: Hvem var/er de stridende parter? Hvad handlede/handler konflikten om? Hvordan kom/kommer konflikten til udtryk? Hvad blev evt. resultatet af konflikten? Fortæl hinanden, hvad I svarede på spørgsmålene til gruppearbejde 1. Synes I, jeres svar fra gruppearbejde 1 kan overføres til denne konflikt, eller er der nogle ting, I må ændre jeres mening omkring? Fremlæg jeres resultater for resten af klassen.