Indsatsledelse på skadestedet. Temahæfte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsledelse på skadestedet. Temahæfte"

Transkript

1 Indsatsledelse på skadestedet Temahæfte

2 Indhold Indledning Alarmering Forhold under lederens fremkørsel Ankomst til skadestedet Situationsbedømmelse Førsteindsatsen Iværksættelse af førsteindsats ved ordre eller befaling Assistancebehov Situationsmelding Rekognosceringen Endelig indsats Afslutning af indsatsen Bilag. Litteratur, Indsatsledelse på skadestedet ved større og/eller komplekse hændelser

3 Indledning Formålet med dette temahæfte er at beskrive principper for den tekniske ledelse på et skadested. Temahæftet fremtræder i sin helhed som en redegørelse for principielle forhold, der vedrører den tekniske ledelse på et skadested. Ledelsesmæssige såvel som mere tekniske og taktiske forhold er i en vis grad fokuseret på et brandscenarie med det formål at skabe sammenhæng med det i temahæftet anvendte scenarie. Forhold omkring det tværfaglige samarbejde i indsatsledelsen fremgår i begrænset omfang af et bilag. Det tværfaglige samarbejde er nærmere beskrevet i Beredskabsstyrelsens Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL). Temahæftet indeholder en kronologisk gennemgang af centrale parametre fra alarmering af indsatslederen til afslutning af indsatsen. Temahæftet afsluttes med et bidrag om indsatsledelse ved større og/eller komplekse hændelser. Temahæftet findes i en printet version, der udelukkende er baseret på fotos, og vil senere blive præsenteret i en webbaseret version, der endvidere indeholder forskellige videosekvenser. Med det formål at øge læringsudbyttet anvendes oversigtskort og billeder af et scenarie, der giver læseren mulighed for at konstruere en individuel løsning skabt på baggrund af indlært viden. Temahæftets scenariebaserede del er markeret med en grå baggrundsfarve og de valgte løsninger skal ses som et diskussionsoplæg og ikke som udtryk for en skoleløsning. Der er i de præsenterede forslag til løsning beskrevet fordele og ulemper og dermed argumenteret for valg og deraf følgende fravalg. Dermed opfordres læseren til at reflektere over og diskutere de til tider svære beslutninger, der skal kvalificere en såvel sikker som livreddende og/eller skadesbegrænsende indsats. Temahæftet er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole og kan frit anvendes ved angivelse af kilde. Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole November

4 1. Alarmering I Danmark håndteres opkald til i det storkøbenhavnske område af Alarmcentralen for Storkøbenhavn og i den øvrige del af landet af politiets alarmcentraler. Politiet har to alarmcentraler ved henholdsvis Østjyllands Politi (i Aarhus) og ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (i Slagelse). Politiets to alarmcentraler er etableret som én organisatorisk enhed, og der er således ikke lagt geografiske hensyn ind ved visitationen af opkald. Politiet modtager alle opkald til og disponerer de opgaver, der skal varetages af redningsberedskabet, til det relevante redningsberedskab. Ved modtagelse af Automatiske Brandalarmer gælder det generelt at alarmen indløber direkte til brandvæsenets egen vagtcentral. Redningsberedskabets indsatsleder (ISL RB) skal derfor være opmærksom på at politiet og sundhedsberedskabet ikke kan forventes at have kendskab til hændelsen. Såfremt det vurderes at politi og sundhedsberedskabet skal orienteres eller tilkaldes er det således indsatsleder redningsberedskabs ansvar at dette sker. Den første melding som brandvæsenet modtager, er genereret ud fra alarmcentralens pickliste. Denne melding uddybes normalt med supplerende meldinger hvor operatøren på alarmcentralen har mulighed for at udspørge anmelder yderligere og herefter give informationer videre i klar tekst. 2. Forhold under lederens fremkørsel Med baggrund i meldingerne fra alarmcentralen kan indsatslederen, allerede under fremkørsel påbegynde sin situationsbedømmelse og eksempelvis gøre sig følgende overvejelser: - Mennesker eller dyr i fare - Særlige farer - Udbredelsesmuligheder - Tidspunkt på dagen - Vindretning - Tilkørselsveje - Udrykningens sammensætning - Vandforsyning Hvis indsatslederen har chauffør til sin rådighed, øger det muligheden for at varetage indsatslederopgaver også under fremkørsel, herunder opslag i mødeplaner, indsatskort mv. samt kontakt til ekspertberedskaber og samarbejdspartnere. I SINE systemet etableres der kontakt på default skadestedssæt til politiet og sundhedsberedskabet. Der skiftes først til tildelt skadestedssæt, når indsatsledelsen fysisk mødes på skadestedet eller i indsatsområdet 4

5 Der etableres ligeledes kontakt mellem redningsberedskabets holdleder (HL) og indsatsleder(isl RB) på eget VPN. Indsatslederen skal sørge for at holdlederen har modtaget supplerende meldinger fra alarmcentralen samt andre nødvendige informationer. Ligeledes skal holdlederen som minimum informere indsatslederen eller vagtcentralen om hvorvidt udrykningsenheden er afgået fra stationen og med hvilken sammensætning. Meldingen fra alarmcentral: Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Sending 1: Bygningsbrand etageejendom Strandvejen 8, 1.th, Atleborg Supplerende melding: Kraftig røg fra lejlighed Muligvis personer i lejlighed Skadestedssæt 181 På baggrund af ovenstående melding afsender sundhedsberedskabet i region syd en ambulance. Meldingen fra alarmcentralen giver umiddelbart anledning til følgende overvejelser under fremkørsel: - Personredning. Skal der indsættes røgdykkere til redning, eller skal der reddes udvendigt på bygningen med drejestige eller håndstige? - Evakuering. Er der personer, der skal evakueres? - Brandudbredelse. Giver branden i etageejendommen risiko for brandudbredelse til ovenliggende etager, eventuelt til tagkonstruktionen? - Ressourcer. Er der medsendt ambulance og er redningsberedskabets ressourcer tilstrækkelige? - Tidspunkt. Kl. er De fleste vil være hjemme og muligvis sove på dette tidspunkt. Holdlederen meddeler indsatslederen at autosprøjten og drejestigen er afgået fra stationen med i alt HL+5. Indsatslederen etablerer kontakt til politiet og sundhedsberedskabet, hvis de er afsendt, på default skadestedssæt talegruppe indsatsleder og aftaler i dette scenarie mødested ved indsatsleder redningsberedskabs bil der holder på forsiden af bygningen. 5

6 Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Google maps.dk 3. Ankomst til skadestedet Indsatslederen placerer eget køretøj således at det ikke holder i vejen for andre udrykningskøretøjer dog ikke længere væk end at den kan anvendes som ledelsesplatform. Der gives melding om ankomst. Assistance rekvireres i det øjeblik, indsatslederen bliver klar over eller forventer at der er behov for yderligere udrykningsenheder. Rekvisition af assistance skal således ikke afvente eventuelle situationsmeldinger. Der søges informationer ved eventuelle ressourcepersoner (personer der kan bidrage med oplysninger, herunder eventuelle skitser eller plantegninger). Ligeledes kan politiet eller sundhedsberedskabet eventuelt bidrage med oplysninger til situationsbedømmelsen. 6

7 4. Situationsbedømmelse Der iværksættes en hurtig bedømmelse af situationen, for at give indsatslederen et foreløbigt indtryk af skadebilledet. Det er vigtigt med systematik i informationsindsamlingen og her kan strukturen fra situationsbedømmelsen være et godt værktøj. Eksempelvis kan et spørgsmål om klasse 1 personer kvalificeres yderligere hvis der bliver spurgt til hvor de eventuelt kan opholde sig og hvor adgangsvejen er. Situationsbedømmelsen tager udgangspunkt i: Hvad der umiddelbart kan ses De oplysninger der kan indhentes hos ressourcepersoner Eventuelt lokalkendskab til skadestedet Eventuelle mødeplaner mv. Situationsbedømmelsen er en vigtig forudsætning for at kunne træffe en beslutning og formidle formålet med indsatsen så denne bliver iværksat sikkert, effektivt og resultatorienteret. Situationsbedømmelsen indeholder som minimum følgende punkter: Mennesker og/eller dyr i fare? Hvor (lokalisering af skaden og udpegning af evt. fareområde)? Hvad (kategorisering af skaden)? Hvorhen (skadeudvikling)? Særlige farer? Adgangsveje? Når indsatslederen indleder sin situationsbedømmelse, er det væsentligt at opfatte punkterne i situationsbedømmelsen som en sammenhængende vurdering. Punkterne skal ikke vurderes særskilt men underbygge hinanden og dermed skabe en sammenhæng i indsatslederens opfattelse af situationen. Punkterne skal ikke nødvendigvis overvejes i den nævnte rækkefølge, eksempelvis vil det kunne give mening at foretage en vurdering af hvor skaden/branden er, og hvorhen den kan brede sig, før det kan fastlægges, hvorvidt der er personer i fare. Mennesker og/eller dyr i fare Når indsatslederen skal vurdere om der er personer i direkte fare, skal han konstatere hvor skaden/branden er. Vurderingen sker på baggrund af konkrete observationer på stedet, og kontakt til eventuelle ressourcepersoner. Hvis der kommer røg eller flammer ud af et vindue i bygningen vil eventuelle personer der opholder sig i samme del af bygningen, umiddelbart være i fare. Opgaven vil dermed være, hvis det er muligt, at redde klasse 1 personer i den del af bygningen, hvor der er konstateret flammer og/eller røg. Eventuelle ressourcepersoner vil i denne situation også kunne ligge inde med vigtige oplysninger om mulig placering af klasse 1 personer i bygningen. Indsatslederen skal også vurdere om eventuelle andre personer i bygningen kan blive truet af branden. Han skal derfor i den forbindelse hurtigt kunne vurdere, hvordan branden kan udvikle sig og i hvilke 7

8 retninger, det kan forventes at ske. Et vigtigt punkt er her at læse branden for dermed at vurdere brandens mulige udvikling. Indsatslederen skal overveje, hvor branden er opstået, og hvordan den har udviklet sig for aktuelt at kunne vurdere det fortsatte brandforløb. Indsatslederen skal også være i stand til at vurdere bygningskonstruktionen for at kunne vurdere, hvilke muligheder flammer og røg har for at udvikle sig i den konkrete situation. Er der mennesker eller dyr i fare, skal førsteindsatsens hovedvægt lægges på en livreddende indsats. I de tilfælde, hvor særlige farer vanskeliggør den livreddende indsats, kan det blive nødvendigt først at fjerne de særlige farer, der udgør en direkte trussel mod indsatspersonalet og/eller eventuelle tilskadekomne, som ikke umiddelbart kan flyttes. Objekter, hvori mennesker eller dyr er i fare, prioriteres forud for løsning af den samlede opgave. I forbindelse med iværksættelsen af førsteindsatsen inddeles truede/involverede personer i tre klasser. Klasse 1: Personer, der er direkte truet af skaden, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted. Sådanne personer skal øjeblikkeligt reddes, medmindre det efter en konkret risikovurdering besluttes først at sikre skadestedet under indsatsen. Klasse 2: Personer, der, hvis skaden breder sig, kan blive truet, men som på nuværende tidspunkt er i stand til selv at bringe sig i sikkerhed. Sådanne personer skal snarest muligt evakueres. Klasse 3: Personer, der ikke er og som ikke vil blive truet af skaden, men som på anden måde kan blive berørt. Sådanne personer skal informeres om situationen. Ved større ulykker med mange tilskadekomne anvendes redningstjenestens 5 stadier til prioritering af indsatsen. Grundprincippet i denne prioritering er, at det størst mulige antal mennesker skal reddes på den kortest mulige tid. Derfor skal redningsindsatser ved sådanne ulykker normalt gennemføres i følgende rækkefølge benævnt redningstjenestens 5 stadier: 1. stadium: Opsamling af frit tilgængelige samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang 2. stadium: Frigørelse af let tilgængelige 3. stadium: Frigørelse af svært tilgængelige 4. stadium: Eftersøgning efter savnede personer 5. stadium: Afsøgning af hele skadestedet Hvor (lokalisering af skaden og udpegning af evt. fareområde)? I vurderingen af hvor det eksempelvis brænder ligger et behov for en nærmere lokalisering af flammer og røg for dermed at underbygge vurderingen af, om der kan være mennesker eller dyr i fare. Det kan endvidere være afgørende af få defineret, om der er tale om en rumbrand, eller en brand i selve konstruktionerne (etageadskillelse mv.), da dette vil få afgørende indflydelse på eksempelvis valg af slukningsredskab, samt brandens mulighed for at brede sig i bygningen. Hvis der er mulighed for at identificere brandens forløb, vil dette kunne underbygge mulighederne for at 8

9 vurdere brandens udviklingsmuligheder og intensitet. En udvendig måling med termisk/termografisk kamera vil yderligere være med til at kvalificere indsatslederens taktiske og tekniske overvejelser før førsteindsatsen. Udover at fastlægge, om der er mennesker eller dyr i fare, vil en lokalisering af skaden/branden følges op af en vurdering af, hvorvidt der er et fareområde i forbindelse med skadestedet. Det kunne eksempelvis være trykflasker, kemiske stoffer, sammenstyrtningsfare, elektricitet eller røgen fra en brændende bygning. I den forbindelse skal der tages hensyn til mulig placering af køretøjer og eventuelle øvrige faciliteters placering, eksempelvis kommandostade (KST) og behandlingsplads. Hvad (kategorisering af skaden)? Indsatslederen skal som ovenfor nævnt læse branden/skaden for at kunne træffe en beslutning om effektiv taktik og teknik. Ved brand vil en identifikation af, hvorvidt der er tale om en væskebrand, gasbrand, eller en brand i faste stoffer, være vigtige parametre i valg af slukningsmiddel. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, at visse materialer kan ændre tilstandsform under varmepåvirkning. Indsatslederen skal endvidere vurdere, hvorvidt branden er i en tidlig fase eller optræder som en fuldt udviklet rumbrand. I denne bedømmelse af brandens forløb foretages samtidig en vurdering af, om branden er brændstofstyret eller ventilationsstyret. Skadestedets art, omfang samt indretning kan danne et godt grundlag for vurdering af effektudvikling af branden. Det kan i denne forbindelse være afgørende for indsatslederen at få kendskab til art og omfang af, hvad der brænder. Effektudviklingen vil blandt andet afhænge af, hvilke materialer der er tilstede, samt mængden og tilførslen af luft til disse. En brand i energirige materialer i industrien vil kræve flere ressourcer end en brand i en lejlighed grundet forskellen på mængden og volumen af tilstedeværende brandbare materialer. Hvorhen (skadeudvikling)? Indsatslederen skal vurdere muligheder for brandudbredelse både i forhold til bygningens konstruktion og beskaffenhed (materiale) og brandens aktuelle udbredelse og intensitet. Brandforebyggende tiltag, herunder aktive og passive foranstaltninger skal med i overvejelserne. Anvendelse af orienteringsplaner kan give et godt overblik over bygningens indretning og kan bidrage til en mere effektiv indsats. En hurtig erkendelse af udbredelsesmulighederne er vigtigt for at kunne identificere nødvendige taktiske tiltag for at bremse hændelsesudviklingen. En af de afgørende beslutninger, som indsatslederen tidligt skal træffe, er, hvorvidt ressourcerne er tilstrækkelige til at foretage en forsvarlig førsteindsats. En forsvarlig førsteindsats kan bestå af såvel en livreddende som en skadesbegrænsende indsats. Indsatslederen er her direkte ansvarlig for at de nødvendige ressourcer tilkaldes og indsættes forsvarligt. Når indsatslederen vurderer skadesudviklingen vil det samtidig medføre en vurdering af udrykningens sammensætning og dermed kapacitet til at løse opgaven efterfulgt at en beslutning om eventuelt tilkald af yderligere ressourcer. 9

10 Særlige farer: Erkendelsen af særlige farer på skadestedet, kræver en forudgående risikovurdering på baggrund af situationsbedømmelsen i øvrigt. Risikovurderingen danner baggrund for en prioritering af de opgaver, der skal løses. Der kan være situationer, hvor førsteindsatsens formål ikke er at redde mennesker og dyr, men at håndtere særlige farer, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko for indsatte styrker. Dette dilemma er det nødvendigt at forholde sig til. Erkendelsen af en særlig fare nødvendiggør samtidig en konkret anvisning om at bremse hændelsesforløbet eller helt at fjerne den særlige fare. Det betyder også, at indsatslederen skal være bevidst om de sikkerhedsmæssige konsekvenser for indsatte styrker, såfremt den særlige fare ikke håndteres. Får indsatslederen eksempelvis en melding om 2 savnede personer i et værksted, hvor der tillige befinder sig trykflasker, bør han overveje følgende: - Hvor befinder personerne sig? - Hvor står trykflaskerne? - Hvilken type trykflasker er der tale om (eks. acetylen el. ilt?) - Er trykflaskerne varmepåvirkede og evt. hvor længe? Alt efter hvor oplyst et grundlag indsatslederen indsætter sine enheder på, skal han vurdere konsekvensen af sine handlinger. Hvad ville der ske, hvis han valgte at indsætte til eftersøgning af personerne i værkstedet, når han ikke præcis ved, hvor trykflaskerne står, og dermed heller ikke kan afgøre, hvorvidt de er varmepåvirkede eller ej? Brandforløbet kan også være et parameter, der udgør en særlig fare. Vurderer indsatslederen, at der kan være fare for en backdraft eller en røggaseksplosion, vil det have indflydelse på, hvor eller hvordan der indsættes røgdykkere i bygningen. Ovenstående refleksion over handlingens konsekvens foregår ofte under tidspres med en deraf følgende begrænset tilgang af information. Det må dog ikke afholde indsatslederen fra at bruge den nødvendige tid til at vurdere handling og konsekvens. Det skal tilstræbes, at situationen indeholder en refleksion før beslutningen træffes, og derfor bør den intuitive beslutningsproces tilknyttes en samtidig og sammenhængende analyse. Indsatslederen bør generelt altid afveje målet med indsatsen i forhold til de risici, der kan opstå. I en risikovurdering forholder indsatslederen sig minimum til følgende punkter: Hvilke særlige farer forventes ud fra meldingens ordlyd? (Skadestedets art, omfang og beskaffenhed) Hvad kan indsatslederen fra sin position på skadestedet vurdere af særlige farer? Hvilke særlige farer kan erkendes i forhold til den aktuelle situation og ud fra informationer fra ressourcepersoner? Hvad forventes af holdlederen i forhold til mandskabets sikkerhed herunder holdlederens egen placering i forbindelse med indsatsen? 10

11 Hvad forventes af mandskabet inde på skadestedet? (Påklædning i orden, egen sikkerhed med blik for makkeren, sikkerhedsmæssig korrekt brug af udstyr etc.) Afspærring af fareområdet og hvordan? (Hvis der ikke er ressourcer til det, hvem holder så øje/holder folk væk?) Adgangsveje: Indsatslederen skal undersøge, hvilke adgangsveje der kan anvendes i forbindelse med indsatsen. Alt efter objektets størrelse, eksempelvis større boligblokke eller industribygninger, er det ikke altid muligt at danne sig et overblik over samtlige adgangsveje. Overblikket kan her eventuelt indhentes ved hjælp af en ressourceperson og ved anvendelse af orienteringsplaner. Nærmeste adgangsvej er nødvendigvis ikke det bedste valg, når både skadens udbredelse skal begrænses, og evakueringsveje skal sikres. Er bygningen sektioneret, bør sektionen holdes lukket eller søges lukket. Alt afhængig af hvilken opgave, der skal løses, kan det dog overvejes at skaffe adgang via en sektionering. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en livreddende opgave, hvor en sekundær skadesudbredelse såsom røgspredning må accepteres. Indsugning og aflastningsåbninger i forhold til branden må også tages med i betragtning, når der vælges adgangsveje. En begrænset lufttilførsel vil have indflydelse på brandforløbet, og derfor kan man ofte med fordel vælge den eller de adgangsveje, der tilfører branden mindst luft. Placering af køretøjer: Med udgangspunkt i situationsbedømmelsen skal indsatslederen identificere, hvilke opgaver der skal løses i første indsatsen, hvordan de skal løses og dermed beslutte placeringen af udrykningsenheden. Indsatslederen bør, såfremt denne er mødt først, kontakte holdlederen under dennes fremkørsel for at orientere om situationen, forventede opgaver, og hvor køretøjerne skal placeres ved ankomst. Placeringer af køretøjer er en opgave, der ofte er vanskelig at håndtere, men hvis konsekvens kan være ret afgørende for eksempelvis tilkørsel og placering af efterfølgende køretøjer. Det er hensigtsmæssigt, at indsatslederen udpeger køretøjernes placering, og det sker på baggrund af den opgave, som det enkelte køretøj skal løse. Vindretning, brandens udviklingsmuligheder og eventuelle særlige farer tages med i beslutningen om og vurderingen af, hvor tæt på skadestedet udrykningskøretøjerne kan placeres. 11

12 Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Indsatslederens køretøj placeres ud for Strandvejen 10, så udrykningsenheden har mulighed for at placere sig ud for nr. 8. Indsatslederen søger frem til nr. 8 og konstaterer at der via port er adgang til bagsiden af bygningen. På bagsiden af bygningen møder indsatslederen ejendommens vicevært. Foto, BRTS 12

13 Indsatslederen kan umiddelbart konstatere at der står en person på altanen til lejligheden på 1. sal til højre. På forespørgsel oplyser personen, at der ikke er flere i hans lejlighed. Foto, BRTS Indsatsleder redningsberedskab kalder holdleder fra første udrykningsenhed op, og gør ham opmærksom på, at der skal foretages personredning med håndstige fra bagsiden af bygningen. På forespørgsel oplyser viceværten at: - adgangen til lejlighederne sker via opgang i porten. - der bor i alt 5 personer i den resterende del af opgangen. - der i lejligheden lige over branden bor en ældre dame. - han har nøgler til hele bygningen, - der er røglem i opgangen 13

14 Indsatslederen beder viceværten om at lave en skitse af lejlighedens indretning og derefter at opholde sig ved indsatslederens køretøj, så han er til rådighed for yderligere spørgsmål. Ressourcepersonen overdrages efterfølgende til politiet. Foto, BRTS 14

15 Med baggrund i viceværtens oplysninger og det indsatslederen selv kan se, systematiseres disse oplysninger ved hjælp af strukturen i situationsbedømmelsen. a. Klasse 1 person på altanen på 1. sal til højre på bagsiden direkte truet af røg og flammer Klasse 2 person i lejligheden på 2. sal til højre. Umiddelbart over branden. Klasse 3 personer i den resterende del af bygningen. b. Det brænder i køkkenet i lejligheden 1. sal til højre, og der er røg i resten af lejligheden. c. Faste stoffer d. Det kan brede sig til den resterende del af lejligheden på 1. sal til højre samt til lejligheden umiddelbart over branden. e. Umiddelbart ingen særlige farer. f. Gennem port til bagsiden af bygningen Opgang i port til lejlighederne Ovennævnte situationsbedømmelse danner grundlag for, hvilke opgaver der skal løses i første indsatsen og prioriteringen af disse. Grundet brandudbredelsesmulighed til lejligheden på 2. sal rekvireres en autosprøjte yderligere med HL Førsteindsatsen Formålet med førsteindsatsen er at yde hjælp til tilskadekomne og umiddelbart truede personer samt at hindre udbredelse af en indtruffet skade samtidig med, at indsatslederen gives tid og rum til at gennemføre en nøjere rekognoscering på hele skadestedet. Prioritering af opgaver I forbindelse med førsteindsatsen prioriteres løsningen af opgaverne normalt i følgende rækkefølge: 1. Redning af mennesker 2. Redning af dyr 3. Redning af værdier, herunder miljøet 4. Fjernelse af særlige farer 5. Standsning af udbredelsen 6. Overvejelser omkring den endelige bekæmpelse af skaden Ved særlige farer, der overstiger muligheden for at redde mennesker, dyr eller værdier, vil fjernelsen af de særlige farer blive prioriteret i et omfang, der muliggør en efterfølgende forsvarlig redningsindsats. Ved mere omfattende skader kan det være nødvendigt at opdele indsatsen i prioriterede etaper, ligesom det kan komme på tale at opdele skadestedet i flere skadesteder med egne skadestedsledere. 15

16 Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Med baggrund i situationsbedømmelsen prioriteres følgende opgaver i førsteindsatsen. 1. Redning af klasse 1 person på altan. 2. Slukning af brand på 1. sal. 3. Evakuering af klasse 2 person på 2. sal. Begrundelse for at indsætte på branden på 1.sal før evakuering af klasse 2 person på 2. sal er hensynet til mandskabets sikkerhed og princippet om ikke at indsætte personel over en brand. 6. Iværksættelse af førsteindsats ved ordre eller befaling. Inden befalingen gives, skal situationsbedømmelsen og beslutningen om, hvilke opgaver der skal løses med førsteindsatsen, være foretaget efter princippet: BEDØM (Eksempel: situationsbedømmelsen) BESLUT (Prioritering af opgaver og hvordan de løses) BEFAL (Ordre eller befaling til førsteindsats eller endelig indsats) Førsteindsatsen iværksættes altså enten med en ordre og/eller en befaling. På skadestedet befaler indsatslederen til holdlederen og skal i forbindelse hermed anvise, hvilke opgaver udrykningsenheden skal løse, og hvordan de skal udføres. Derimod skal indsatslederen ikke tage stilling til, hvorledes opgaverne fordeles på mandskabet. I forbindelse med større, komplekse og/eller længerevarende indsatser kan den fuldstændige 5- punktsbefaling blive ganske omfattende, men er bevisligt en stor hjælp til lederen i såvel planlægningen af indsatsen som i selve befalingsudgivelsen. Det er hensigtsmæssigt at befalingsudgivelsen altid følger den opbygning og systematik, der fremgår af nedenstående 5 punkter i befalingen: 1. Situation 1.a Den beredskabsfaglige situation - Kort beskrivelse af skadens art, omfang og udviklingsmuligheder. - Særlige farer. 1.b Egne styrker Kort orientering om egne enheder, som ikke er omfattet af den aktuelle befaling, men som direkte kan have indflydelse på underlagte enheders dispositioner. 16

17 1.c Andre styrker Kort orientering om andre myndigheders enheder, som ikke er omfattet af den aktuelle befaling, men som direkte kan have indflydelse på underlagte enheders dispositioner. 2. Opgave Kort beskrivelse af enhedens samlede opgavesæt. 3. Udførelse 3.a Samlet plan Kort beskrivelse af, hvordan lederen har tænkt sig, at den samlede opgave skal løses. 3.b Opgaver til udrykningsenhederne Kort og præcis opgaveformulering til de enkelte enheder. 3.c Fælles bestemmelser Kort information om fællesfaciliteter, eksempelvis placering af opmarchområde og behandlingsplads, eller fælles fremgangsmåder eller retningslinjer, eksempelvis håndtering af medierne. 4. Logistik Beskrivelse af hvilken støtte, der er til rådighed, og hvordan man får den. 5. Kommunikation Beskrivelse af, hvordan enheden kommunikerer internt og med eksterne samarbejdspartnere. Jeg Ved Jeg forstås, at indsatslederen meddeler, hvad han vil foretage sig, og hvor han kan træffes. En befaling skal være kort, klar, præcis, fyldestgørende og rettidig, således at misforståelser undgås med det formål at sikre en effektiv opgaveløsning. Er der tvivl om, hvorvidt modtageren har forstået befalingen, kan afsenderen med fordel gentage befalingen eller dele deraf. En forenklet udgave af 5-punktbefaling: Ved befalingsudgivelse i dagligdagen er det som regel kun nødvendigt at anvende punkterne: 1. situation, 2. opgave og 3. udførelse, suppleret med jeg. 1. Situationen a. Skaden og skadestedet b. Særlige farer c. Indsatte styrker 2. Opgaven a. Hvad b. Hvorfor 17

18 3. Udførelse a. Hvordan Jeg Situationen indeholder en kort beskrivelse af skaden og skadestedet. Såfremt der er en særlig fare for mandskabet i forbindelse med indsatsen kan det være afgørende for forståelsen af det samlede situationsbillede og meddeles derfor hér. Er der allerede indsat enheder på skadestedet, oplyses det, hvilke enheder det drejer sig om, og hvor de er indsat. Opgaven beskriver formålet med førsteindsatsen, samt hvilke opgaver holdlederen skal løse. Udførelse indeholder oplysninger om hvordan indsatslederen vil have løst opgaven, eksempelvis hvilke strålerør der skal indsættes hvor. ( rør vej opgave ) Jeg angiver indsatslederens placering og handling efter befalingsudgivelsen og medtages kun i det omfang, det giver mening. (Eksempel: Jeg går på bagsiden og rekognoscerer ) Ordre I situationer, hvor tidsfaktoren er af særlig stor betydning, f.eks. ved tilstedeværelse af klasse 1 personer, eller der foreligger særlige faremomenter, kan man vælge at iværksætte førsteindsatsen ved en ordre. En ordre gives ud fra følgende systematik: Jeg vil du skal. Anvendes en ordre ved iværksættelse af førsteindsatsen, skal indsatslederen efterfølgende sikre sig, at holdlederen får de manglende informationer fra befalingen. Denne systematik fremgår af det anvendte scenarie. 18

19 Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Ambulancen ankommer umiddelbart efter 1. udrykningsenhed. Med baggrund i lejlighedsbranden, hvor der er en klasse 1 person på bagsiden af bygningen gives der en ordre til stigeredning. Ordre til førsteindsats: Håndstige rejses på bagsiden af bygningen til redning af klasse 1 person på altan. Ordren kan gives på radio til holdlederen. Befaling til førsteindsats til 1. udrykningsenhed: Situation: Opgave: Udførelse: Det brænder i lejligheden på 1. sal th. Der er en klasse 2 person på 2. sal th. Slukning og evakuering. HT- rør via port til 1.sal for slukning. Når stigeredning er afsluttet indsættes med HT- rør via port til 2. sal for evakuering. Jeg har tilkaldt en autosprøjte og er på bagsiden. Hvis den tilkaldte udrykningsenhed ankommer før redningen på 1. sal er gennemført, indsættes denne til evakuering på 2. sal. 19

20 Alternativ indsats - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Forudsætningen for denne alternative indsats er, at der er tilstrækkelig aflastningsåbning i den brændende lejlighed før indsats. Ambulancen ankommer umiddelbart efter 1. udrykningsenhed. Med baggrund i lejlighedsbranden, hvor der er en klasse 1 person på bagsiden af bygningen, gives der en ordre til stigeredning. Ordre til førsteindsats: Håndstige rejses på bagsiden af bygningen til redning af klasse 1 person på altan. Ordren kan gives på radio til holdlederen. Befaling til førsteindsats 1. udrykningsenhed: Situation: Opgave: Udførelse: Det brænder i lejligheden på 1. sal th. Der er indsat et hold til stigeredning af klasse 1 person på altanen Slukning og begrænsning af branden Overtryksventilator for tryksætning af trappen. HT- rør via port til 1.sal for slukning. Når stigeredning er afsluttet indsættes med HT- rør via port til 2. sal for evakuering. Jeg har tilkaldt en autosprøjte og er på bagsiden. Hvis den tilkaldte udrykningsenhed ankommer før redningen på 1. sal er gennemført, indsættes denne til evakuering på 2. sal. 7. Assistancebehov Assistance rekvireres i det øjeblik, indsatslederen bliver klar over eller forventer, at der er behov for yderligere udrykningsenheder. Rekvisition af assistance skal således ikke afvente eventuelle situationsmeldinger. Den assistance, der tilkaldes udover egne enheder, bør tilvejebringes via den koordinerende leder i indsatsområdet. Indsatslederen skal altid sikre sig den størst mulige faglige bistand af tilstedeværende ekspertise i forbindelse med løsning af alle indsatsopgaver. Det er som tidligere nævnt af afgørende betydning, at der indsættes de tilstrækkelige ressourcer i forhold til den aktuelle situation. 20

21 8. Situationsmelding Efter ordre/befaling til førsteindsatsen sendes en første situationsmelding til vagtcentralen. Situationsmeldingen bør indeholde oplysninger om: 1. Situationen på stedet 2. Indsatte enheder 3. Evt. etablerede faciliteters beliggenhed 4. Assistancebehov Efter behov udfærdiger indsatslederen efterfølgende situationsmeldinger til vagtcentralen. Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Situationsmelding: Det brænder i lejligheden på 1. sal, Strandvejen 8 i Atleborg. 1. udrykningsenhed er indsat til personredning og slukning. Ambulancen er mødt. Der er ingen yderligere assistancebehov. Opfølgning på førsteindsatsen Med det formål at sikre at førsteindsatsen har den ønskede virkning, skal det vurderes, om de iværksatte opgaver fortsat kan løses med de indsatte ressourcer. (virker det eller virker det ikke?) Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Indsatslederen kontakter holdlederen med henblik på tilbagemeldinger fra stigeredningen på altanen samt slukningen i lejligheden. Holdlederen fra 1. udrykningsenhed melder tilbage, at klasse 1 personen er reddet og branden er under kontrol. Holdlederen fra 2. udrykningsenhed melder, at han er mødt og holder bag drejestigen. Befaling til førsteindsats for 2. udrykningsenhed: Situation: Det brænder i lejligheden på 1. sal th. Der er en klasse 2 person på 2. sal th. 1.udrykningsenhed er indsat til redning og slukning. Opgave: Evakuering og ventilering. Udførelse: Overtryksventilator til trapperummet i porten samt åbning af røglem indenfor til høre. Et røgdykkerhold med HT rør til evakuering af lejligheden på 2. sal th. Jeg orienterer holdlederen fra 1. udrykningsenhed og er ved mit køretøj. 21

22 9. Rekognosceringen Når førsteindsatsen er iværksat, gennemfører indsatslederen en rekognoscering på skadestedet. Formålet med rekognosceringen er at fastslå og bedømme følgende med henblik på at fastlægge den endelige indsats: Skadernes omfang Skadernes udviklingsmuligheder og særlige faremomenter Adgangsveje Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Rekognoscering: Det brænder i køkkenet og lejligheden er røgfyldt. Der er røg på trappen. Der er manuelt betjent røglem i opgangen. Røgen fra lejligheden kan brede sig opefter på ydersiden af bygningen til lejligheder via åbentstående vinduer. Der er ingen særlige faremomenter. Adgangsveje som i førsteindsatsen. 10. Endelig indsats Den endelige indsats sigter mod den fuldstændige løsning af redningsberedskabets operative opgaver og fastlægges derfor på baggrund af den gennemførte rekognoscering. Iværksættelsen sker ved befalingsudgivelse til udrykningsenhederne. Indsatslederen skal efter iværksættelse af den endelige indsats fortsætte rekognosceringen, herunder og i samarbejde med eventuelle holdledere/skadestedsledere overveje behovet for logistik og afløsning samt foretage kontrol og opfølgning på den igangværende indsats. Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg (Opgaverne afhænger naturligvis af, hvilken førsteindsats der blev valgt.) Med baggrund i rekognosceringen prioriteres følgende opgaver i den endelige indsats. 1. Efterslukning af brand i lejlighed på 1. sal. 2. Kontrol af røgspredning til de øvrige lejligheder. 3. Information af øvrige beboere i opgangen 22

23 Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Befaling for endelig indsats til 1. udrykningsenhed: Situation: 2. udrykningsenhed er indsat til evakuering af 2. sal th. og ventilation af trapperum. Opgave: Efterslukning og kontrol af røgspredning. Udførelse: Et røgdykkerhold med HT-rør til efterslukning på 1.sal th. Et røgdykkerhold med HT-rør til kontrol af røgspredning og til information af beboerne i de øvrige lejligheder. Jeg orienterer holdlederen fra 2. udrykningsenhed. Tilbagemelding fra holdlederne: Holdleder 1. udrykningsenhed: Branden i lejligheden på 1. sal th. er slukket, og vi har iværksat udluftning. Der er ikke røgspredning til andre lejligheder i opgangen. Vi har informeret dem, der var hjemme. Holdleder 2. udrykningsenhed: Beboeren i lejligheden på 2. sal th. er evakueret. Der er røgspredning til udestue, men ikke røg i selve lejligheden. Røgdykkerne har lukket vinduerne i lejligheden og ventileret udestuen. 11. Afslutning af indsatsen Når samtlige operative opgaver for beredskabet er løst, skal indsatsen afsluttes. Afslutning kan ske med alle indsatte enheder samtidig eller med dele af udrykningsenhederne. Den endelige afslutning aftales mellem indsatsledelsen og holdlederne. Afslutning omhandler følgende punkter: Følgeskadeindsats Oprydning og sikring Brandvagt Med det formål at sikre indbo, maskiner og bygninger mod følgeskader, f.eks. vand- og korrosionsskader under eller efter bygningsbrand, er indsatslederen bemyndiget til at lade redningsberedskabet eller anden kvalificeret assistance iværksætte den nødvendige indsats mod følgeskaderne. Omfanget af denne bemyndigelse er nærmere beskrevet i den af Forsikring & Pension udgivne vejledning om Bekæmpelse af følgeskader efter brand, marts 2007, Følgeskadeindsatsen iværksættes af redningsberedskabets indsatsleder efter vurdering af risiko for Følgeskader, herunder risiko for korrosionsskader. Følgeskadeindsatsen ydes af redningsberedskabet, et følgeskadefirma eller af anden kvalificeret assistance. Følgeskadeindsatsen iværksættes og udføres efter de anvisninger, som er givet af indsatslederen samt retningslinjerne i ovenstående vejledning. 23

24 Oprydning og sikring af skadestedet, der ikke indgår i følgeskadebekæmpelsen, foretages alene med det formål at hindre genopblussen af en evt. brand samt for at fjerne andre umiddelbare risici fra skadestedet. Således foretages der normalt i denne forbindelse ikke en total oprydning på skadestedet, herunder f.eks. udbæring af alt udbrændt indbo mv. samt bortfjernelse af evt. forurenet jord, idet sådanne videregående opgaver normalt skal løses bl.a. af skadelidte selv eller dennes forsikringsselskab, herunder ved anvendelse af entreprenører mv. med viden om og materiel til løsning af sådanne opgaver. I forbindelse med følgeskadebekæmpelse samt oprydning og sikring af skadestedet skal der tages hensyn til politiets videre efterforskning, herunder behovet for sporbevaring, og både omfanget af følgeskadebekæmpelsen samt oprydningen og sikringen aftales derfor altid med politiet. Såfremt der efter en oprydning fortsat vurderes at være risiko for genopblussen af en brand, skal der efterlades en brandvagt på stedet, indtil der ikke længere vurderes at være risiko herfor. Scenariet - lejlighedsbrand, Strandvejen 8, Atleborg Indsatslederen kontakter skadelidte for at afklare, hvilket forsikringsselskab han har. Formålet er at afklare, hvilket følgeskadefirma som forsikringsselskabet arbejder med. Indsatlederen iværksætter fase 1, standsning af følgeskadeudbredelsen ved at kontakte det rette følgeskadefirma. Redningsberedskabet i Atleborg udfører ikke selv følgeskadebekæmpelse. Med baggrund i holdledernes tilbagemeldinger på den foretagne indsats og indsatslederens rekognoscering vurderes det, at der ikke er fare for en genopblusning af branden. I forbindelse med akutte uheld med kemiske stoffer skal indsatslederen forud for den endelige indsats, herunder oprydningen, aftale med kommunens miljøafdeling om overtagelse af skadestedet, idet den endelige bekæmpelse af en forurening med kemiske stoffer normalt ikke er en opgave, der skal løses af redningsberedskabet. Det er indsatslederen, der skønner, hvornår den akutte del af indsatsen er gennemført. Retablering Efter afslutning af indsatsen retableres udrykningsenhederne hurtigst muligt, herunder foretages den nødvendige evaluering af indsatsen med mandskabet. I forbindelse med evaluering skelnes mellem følgende begreber: Teknisk evaluering Defusing Debriefing Den tekniske evaluering vedrører helt håndgribelige forhold knyttet til håndteringen af indsatsen. Defusing og debriefing vedrører tanker, følelser og lignende forhold knyttet til en voldsom oplevelse, og de kan være vanskelige at sætte ord på. Forsøger man at gøre begge dele samtidig, vil 24

25 gruppen aldrig nå i dybden med den psykologiske proces, men i stedet forholde sig til de mere håndgribelige aspekter af indsatsen. Defusing er en kort gruppesamtale, der gennemføres umiddelbart efter en problematisk eller voldsom indsats med henblik på kort udveksling af umiddelbare indtryk, tanker og reaktioner. Defusingen gennemføres så vidt muligt af en kollegastøttemedarbejder, men kan om nødvendigt gennemføres af holdlederen/indsatslederen. Debriefing gennemføres normalt timer efter en problematisk eller voldsom indsats med henblik på bearbejdning af stress- og krisereaktioner hos indsatsmandskabet. Debriefing gennemføres af en kollegastøttemedarbejder eller anden person med formel kompetence hertil. Rapportering Alle redningsberedskabets udrykninger (og indsatser), som er udført efter beredskabsloven, skal indberettes i ODIN (redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og INberetningssystem) enten i ODINs direkte brugergrænseflade eller via et lokalt registreringssystem (f.eks. Beredskab2000), der efterfølgende overfører data til ODIN. Det er den enkelte leder, der har ansvaret for, at der udarbejdes en udrykningsrapport i ODIN, og at oplysningerne er valide. I ODIN registreres oplysninger om alarmeringen, hændelsen, skadestedet, indsatsen, ressourcer (køretøjer, mandskab og specialmateriel) mv. De oplysninger, der skal indberettes, fremgår af ODIN-cirkulæret (Cirkulære nr af 3. marts 2015). Cirkulæret beskriver også tidsfrister for indberetningen mm. På beredskabsstyrelsens hjemmeside findes der mere information og vejledning om, hvordan man får adgang til ODIN, hvordan oplysningerne skal registreres, og hvad oplysningerne bruges til. Se > Viden > ODIN. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med anvendelse af ODIN kan rettes til Beredskabsstyrelsens ODIN-hotline på adressen 25

26 Bilag 1, Litteratur Haurum, Gunnar.1994, Indsatsledelse 3. udgave. Brandskolen Virum. Hjemmesider: Retningslinjer for indsatsledelse. Beredskabsstyrelsen, november REFIL. Bilag 2, Indsatsledelse på skadestedet ved større og/eller komplekse hændelser I forbindelse med større, længerevarende eller komplekse indsatser kan Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) have behov for at udvide ledelsesstrukturen eller etablere en stab for at understøtte ledelsen af den tekniske indsats. I situationer, hvor et skadested har en større geografisk udstrækning, kan ISL RB vælge at opdele det samlede skadested i flere mindre skadesteder. ISL RB kan udpege en selvstændig leder for indsatsen på det enkelte skadested. Lederen af det enkelte skadested benævnt skadestedsleder skal så vidt mulig være indsatslederuddannet. De enkelte skadestedsledere er underlagt ISL RB, der med denne udvidede ledelsesstruktur fortsat bevarer den overordnede ledelse af den samlede tekniske indsats i indsatsområdet. Skadestedslederen varetager hermed den tekniske ledelse på det enkelte skadested. En holdleder, der ikke er indsatslederuddannet kan alene udpeges til skadestedsleder (teknisk leder) på et skadested, hvor kun ét hold (dvs. holdlederens eget hold) er indsat. Det er endvidere en forudsætning, at der på det pågældende skadested ikke foregår tværfagligt samarbejde med andre myndigheder på et ledelsesniveau, der er højere end holdlederens niveau. Udvidelse af ledelsesstrukturen med flere skadestedsledere kan også være relevant i situationer, hvor ISL RB vil angribe en større hændelse fra flere sider uden at opdele det samlede skadested i flere mindre skadesteder. Det kan f.eks. være tilfældet ved en større togulykke, hvor der skal indsættes enheder fra to sider, men hvor de to udrykningsenheder ikke er i direkte fysisk kontakt på grund af banelegemets adskillelse af de mulige adgangsveje. Der kan også i situationer, hvor et større skadested ikke er opdelt i flere mindre skadesteder, være behov for at udpege en skadestedsleder, således at ISL RB kan fokusere på det tværfaglige samarbejde i indsatsledelsen. Etablering af en stab Ved ledelsen af større indsatser vil ISL RB typisk også have behov for at etablere en stab, som bistår med at gennemføre den tekniske indsats. Stabens opgaver kan eksempelvis være: Dokumentation Fremadrettet planlægning af den tekniske indsats Logistik 26

27 Kommunikation med de indsatte mandskaber Logistiske opgaver samt dokumentation af hændelser kan med fordel varetages af personel med en beredskabsfaglig lederuddannelse. Staben bør endvidere bestå af en eller flere radiooperatører og/eller plottere, der giver ISL RB bedre mulighed for at varetage de nødvendige ledelsesmæssige opgaver. Af samme årsag bør en radiooperatør varetage radiokommunikationen for ISL RB, så denne har større frihed til at samarbejde med den øvrige indsatsledelse samtidig med varetagelsen af den mere overordnede tekniske ledelse. Staben kan enten oprettes i KST eller i en selvstændig lokalitet i umiddelbar nærhed af KST. Første møde i indsatsområdet med de øvrige sektorer Såfremt politi og/eller sundhedsberedskab også er fremme på skadestedet afholdes et Første møde på skadestedet. Mødet bør være kortvarigt, idet indsatslederen fra redningsberedskabet samtidigt også leder redningsberedskabets førsteindsats. Mødet kan bestå af følgende: Fastlæggelse af fareområde. Beslutning om der skal varsles. Beslutning om der skal evakueres - eller om personer skal blive inden døre. Fastlæggelse af indre afspærring. Eventuel placering af behandlingsplads. Overdragelse af ressourceperson. Aftale om at skifte radiokanaler til det tildelte skadestedssæt. Aftale om nyt mødetidspunkt og -sted. Øvrige møder i indsatsledelsen: Udover Første møde afholdes der efterfølgende møder for at fastlægge placering af faciliteter i indsatsområdet og med medblik på at få et overblik over den samlede opgaveløsning - disse møder afholdes normalt på kommandostadet (KST). Der kan være pres på indsatsledelsen, det kan derfor være svært til stadighed at bevare overblikket. En metode til at bevare overblikket er, at man på møderne arbejder med en fast struktur. Et par gode råd: Opstil et mødebord på KST, hvorfra der er overblik over kort og tavler. Aftal mødetidspunkter i indsatsledelsen. Skab ro til samarbejdet ved at imødegå forstyrrelser. Meddel eksempelvis at der i en periode kun må forstyrres ved alarmsignaler/ hastende meddelelser. Identificer de tre mest pressende/vigtige opgaver el. problemstillinger. Løs disse tre opgaver eller problemstillinger og følg op på dem. Del viden om situationsbilledet med den øvrige indsatsledelse med det formål at skabe overblik over beslutningsgrundlaget for den samlede opgaveløsning Brug møderne til også at aftale fælles rekognoscering for at danne en aftalt ramme for beslutningsgrundlaget Vedrørende opgavefordeling, ansvarsområder og samarbejdsprocedure mellem redningsberedskabet, politiet og sundhedsberedskabet henvises i øvrigt til Retningslinjer for indsatsledelse. 27

Holdlederes efteruddannelse i Østsjællands Beredskab.

Holdlederes efteruddannelse i Østsjællands Beredskab. Holdlederes efteruddannelse i. Formålet med uddannelsen er at vedligeholde holdlederes fornødne kompetencer for at kunne varetage ledelsen af eget mandskab på et skadested, hvor opgaven ledelsesmæssigt

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

AirLiquide A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

AirLiquide A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 2 4 Indsatsleder

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Lektionsplaner for ringøvelserne 2015

Lektionsplaner for ringøvelserne 2015 Lektionsplaner for ringøvelserne 2015 Øvelse 1 - Brandhuset: Afsøgningsteknikker Evaluering med fokus på Instruktøroplæg med sikkerhedsgennemgang selvstændigt og i og redning af klasse 1 den enkelte deltagers

Læs mere

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Fomål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Ekstern beredskabsplan Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Indholdsfortegnelse: 1. Indledning (Oplysninger om virksomheden) 2. Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3. Iværksættelse

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med solcelleanlæg

Vejledning. Indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning Indsats i forbindelse med solcelleanlæg 2014 Vejledning om indsats i forbindelse med solcelleanlæg Indhold Indsats i forbindelse med solcelleanlæg... 3 Hvad er et solcelleanlæg... 3 Hvordan

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

DONG Energy A/S Studstrupværket

DONG Energy A/S Studstrupværket DONG Energy A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 002 NTG Terminals A/S - Hvidovre

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 002 NTG Terminals A/S - Hvidovre EB 1. Virksomheden NTG Terminals A/S er en speditionsvirksomhed med lagerfaciliteter for forskellige produkter og varer beliggende på Hammerholmen 47 49 på Avedøre Holme i Hvidovre. Virksomheden modtager,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Havneterminalen Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

AarhusKarlshamn A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

AarhusKarlshamn A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Kompetenceudvikling af holdledere til varetagelse af teknisk ledelse på et skadested. Vejledning

Kompetenceudvikling af holdledere til varetagelse af teknisk ledelse på et skadested. Vejledning Kompetenceudvikling af holdledere til varetagelse af teknisk ledelse på et skadested Vejledning 2016 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail:

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Indholdet af en intern beredskabsplan

Indholdet af en intern beredskabsplan Indholdet af en intern beredskabsplan Indledning Denne vejledning beskriver hvad en intern beredskabsplan bør indeholde således kravene til risikovirksomheder placeret i kolonne 3 bliver opfyldt. Vejledningen

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

Oplæg til øvelsesafvikling

Oplæg til øvelsesafvikling Oplæg til øvelsesafvikling Øvelse Kompetencemål Indholdstemaer Sted: Instruktør/kontakt Bemærkning 1 Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som røgdykker og på en sikkerhedsmæssig

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING 30. DECEMBER Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING 30. DECEMBER Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING 30. DECEMBER 2011 Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte

Læs mere

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DANMARK ENGROS APS BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL Revideret: 06.08.2014

Læs mere

Læringsplan. Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse

Læringsplan. Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. 20.december 2017 Beredskabsstyrelsen Datavej

Læs mere

Bilag 1 Obligatorisk indberetning ved anvendelse af ODIN. Ver

Bilag 1 Obligatorisk indberetning ved anvendelse af ODIN. Ver Bilag 1 Obligatorisk indberetning ved anvendelse af ODIN. Ver 1.0.01.2005 Ved at anvende denne vejledning tilses det, at de områder, der er omfattet af pligten til at indberette bestemte oplysninger om

Læs mere

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2006 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej SAMTANK A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved

Læs mere

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik Deltageren kan i samarbejde med andre løse de forskellige CBRN opgaver uden for område med direkte kontakt på opgaver der skal løses ved CBRN skadestedet under anvendelse af hændelser grundlæggende tekniske

Læs mere

Retningslinier for Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2008

Retningslinier for Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2008 Retningslinier for Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2008 Den Obligatoriske Vedligeholdelsesuddannelse Indsats har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne hos den enkelte brandmand,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. 18. januar 2017 Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. Nordjyllands Beredskabs bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse.

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ

Ekstern beredskabsplan. Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Yara Danmark Gødning A/S Gødningsterminal i Randers Tronholmen 59, 8960 Randers SØ Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej Aalborg Øst

Ekstern beredskabsplan. Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej Aalborg Øst Ekstern beredskabsplan Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej 3 9220 Aalborg Øst Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 2.Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3.Iværksættelse af ekstern beredskabsplan

Læs mere

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN EB 1. Virksomheden Prøvestenen, er opdelt i to havnefaciliteter: - Vådbulk, oliehavnen, med kajstrækningen 840 857 udgør den nordvestlige del af den kunstige ø, Prøvestenen. VÅDBULK TØRBULK - Tørbulk,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Frigørelse fra køretøjer

Frigørelse fra køretøjer Frigørelse fra køretøjer Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktionsuddannelse Indsats Frigørelse fra køretøjer Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright:

Læs mere

Under fremkørsel til skadestedet

Under fremkørsel til skadestedet Punkt. 2.2.1 Under fremkørsel til skadestedet Alle ambulancer stiller radioerne på følgende SKS. Ambulancerne kan få besked via DEFAULT SKS (denne instruks 050) om at skifte til tildelt SKS hvis indsatsledelsen

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering Bilag 1.2 Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Udrykningsstatistik 2010-2014 Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 1 Fremgangsmåde

Læs mere

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

TVÆRGÅENDE OPERATIV ANVENDELSE AF SINE

TVÆRGÅENDE OPERATIV ANVENDELSE AF SINE TVÆRGÅENDE OPERATIV ANVENDELSE AF SINE Juni 2015 2 INDHOLD Baggrund side 3 Lovgrundlag side 4 Skadestedssæt (SKS) principper for anvendelse side 4 Fordeling af skadestedssæt i politikredsene side 5 Tildeling

Læs mere

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren: FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET

Læs mere

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken Førstehjælp 1. Stands ulykken Trafikulykker - Advar trafikken Arbejdende maskiner - Stands maskinen El-ulykker - Afbryd strømmen Beredskabsplan 2. Giv livreddende førstehjælp 10. KlasseCenter Bornholm

Læs mere

Beredskabsmappe. Kulturcenter Mantziusgården

Beredskabsmappe. Kulturcenter Mantziusgården Beredskabsmappe Kulturcenter Mantziusgården 1 Planens Indhold Beskrivelse af institutionen side 3 Alarmering, generelt Alarmeringsplan side 4 Varslingssignaler side 5 Samlested efter evakuering side 5

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Ekstern beredskabsplan

Ekstern beredskabsplan Ekstern beredskabsplan Circle K Rørdalsvej 38, 9220 Aalborg Ø Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 2.Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3.Iværksættelse af ekstern beredskabsplan 4.Alarmering / mødeplan

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

DØGNRAPPORT. Vagtdøgnet fra kl den til kl den

DØGNRAPPORT. Vagtdøgnet fra kl den til kl den DØGNRAPPORT Vagtdøgnet fra kl. 08.00 den 05-05-2016 til kl. 08.00 den 06-05-2016 Tidspunkt Adresse Melding Beskrivelse 08:52 Ringduestien Eftersyn Ild i skraldespand, slukket af beboer før beredskabets

Læs mere