Indholdsfortegnelse: Aktuelt om lovgivning og miljø... 5 Sprøjteteknik fokus på egnet teknik til forskellige opgaver... 7

Transkript

1 SEMINAR OM PLANTEVÆRN 23 LANDBRUGSAFGRØDER 23

2 Indholdsfortegnelse: Aktuelt om lovgivning og miljø...5 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Sprøjteteknik fokus på egnet teknik til forskellige opgaver...7 Lars Jørgensen, Hardi International Planteværn Online: Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer... 1 Leif Hagelskær og Per Rydahl, Danmarks JordbrugsForskning Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Resistensforebyggelse: Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Resistens hos skadedyr mod insekticider Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn... 3 Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Aktuelt om sygdomme i korn Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Svampebekæmpelse i triticale, havre og vårhvede Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om sygdomme og skadedyr i raps og ærter Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Insektbekæmpelse i kartofler Lars Møller, Landbrugets Rådgivningscenter Rizomania og Ramularia i sukkerroer - status Anne Marie Jørgensen, Alstedgaard Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Camilla Møller, tidl. Monsanto; Ghita Cordsen Nielsen, Lise Nistrup Jørgensen Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Oversigt over svampemidler i korn Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn Vejledende bekæmpelsestærskel for skadedyr

3 Aktuelt om lovgivning og miljø Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Godkendelse af bekæmpelsesmidler Godkendelses- og revurderingsprocessen i EU er for alvor kommet i gang. Der er nu 39 aktivstoffer optaget i plantebeskyttelsesdirektivets bilag stoffer er indstillet til optagelse og 18 stoffer er nægtet optagelse. Betydningen for den nationale danske godkendelse kan endnu ikke helt afgøres, men på en række områder bliver godkendelseskriterierne justeret, så de er i overensstemmelse med de ensartede principper fastlagt i EU. Eksempelvis vil Danmark følge EU-reglerne for fastsættelse af afstand til vandløb. Tiden må vise, om Danmarks enegang med hensyn til vurdering af metabolitter vil blive opretholdt. Miljøstyrelsen har efter henvendelse fra landbrugsorganisationerne vurderet mulighederne for gensidig anerkendelse af godkendelser i vore nabolande. Det viser sig, at dette lovgivningsmæssigt har begrænsede muligheder. Der er etableret en positiv dialog mellem erhvervet og Miljøstyrelsen vedrørende en hurtigere godkendelse af midler, som er til rådighed for konkurrenter i vore nabolande. I 22 blev flere nye midler godkendt i Danmark (Hussar, Topik, Primus, Lexus og Comet). I 23 imødeses afgørelser af ansøgninger om godkendelse af MaisTer (bl.a. græsukrudt i majs), Monitor (bl.a. hejrearter i korn), Opus (bl.a. Ramularia i sukkerroer) og Latitude (bejdsning mod goldfodsyge). Variable randzoner I vore nabolande fastsættes sprøjteafstand til vandløb og søer på baggrund af den anvendte sprøjteteknik. Landsudvalget for Planteavl anbefaler tilsvarende variabel fastsættelse af sprøjtefrie randzoner i Danmark og har sat et udredningsarbejde i gang. Det må forventes, at landmændene vil være langt mere motiverede til udnytte de tekniske muligheder for at reducere afdriften og til at overholde afstandskrav, såfremt der sker en belønning i form af mindre sprøjteafstand, når afdriftsreducerende teknik anvendes. Præparatdirektiv EU s såkaldte præparatdirektiv skal være implementeret senest 3. juli 24. Miljøstyrelsen er derfor i gang med en revision af godkendelserne som betyder, at en række midler omklassificeres og får ny etikette. Ændringen af reglerne har betydning på to områder: Den sundhedsmæssige klassifikation, hvor præparatdirektivet har andre regler for klassificering end tidligere. Det kan i nogle tilfælde betyde en ændring af produkternes mærkning. Mærkning for eventuel miljøfare, hvilket for en række produkter kan betyde tilføjelse af symbolet N (Miljøfarlig) og risikosætninger, der indikerer miljøfare. Den ændrede mærkning betyder altså ikke, at produkterne har ændret sammensætning eller egenskaber, men kun at de administrative regler er ændret. Den 3. juli 24 er den absolutte skæringsdato, hvorefter det ikke længere er lovligt at sælge produkter med en mærkning, som ikke opfylder kravene i Præparatdirektivet. Der er således ikke nogen overgangsperiode efter den 3. juli, hvor lageret af gamle varer kan sælges ud. Alle led i handelskæden har derfor pligt til at sikre sig, at man den 3. juli 24 kun har lovligt etiketterede produkter på lager. Produkter med gammel mærkning, som er solgt til slutbrugerne inden den 3. juli 24 vil stadig være lovlige at anvende. Pesticidhandlingsplan II Pesticidhandlingsplan II vil blive evalueret i løbet af 23. I handlingsplanen er indskrevet, at der herefter fastsættes nye mål. Det må forventes, at det vil blive vanskeligt at vurdere, om behandlingshyppigheden på landsplan udvikler sig i den ønskede retning. Behandlingshyppigheden for 21 er præget af et betydeligt mersalg af insekticider og vækstreguleringsmidler, forårsaget af fremsættelsen af et lovforslag om fordobling af pesticidafgiften på disse middelgrupper. Behandlingshyppigheden for 22 opgøres i 2. kvartal 23 og vil sandsynligvis være påvirket af den betydeligt mere udbredte bekæmpelse af bladlus i 22, dels i juni-juli, og dels i september, som led i bestræbelsen for at undgå havrerødsot i tidligt sået vinterhvede. Udviklingen i behandlingshyppigheden ses i figur 1. Planteavlskonsulenterne har i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II beregnet behandlingsindeks for et stort antal bedrifter, som deltager i en ERFA-gruppe eller har fået udarbejdet en bedriftsorienteret handlingsplan for reduktion af pesticidforbruget (figur 2). Behandlingshyppighed Behandlingshyppighed (BH) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, BH BH, glid.gns. Mål 22 Figur 1. Behandlingshyppighed som glidende femårs gennemsnit opgjort efter den gamle metode. 2,2 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, BI på 56 bedrifter (Handlingspl.) 2,21 1,96,89 1,81 2,17,83 2,12 1, BI MT BI/MT Figur 2. Behandlingsindeks 2-22 for 56 bedrifter. Opgørelse sker efter den ny metode for beregning af behandlingshyppighed. Måltal 2,1 svarer således til en behandlingshyppighed på 2, efter den gamle beregningsmetode.,91 5

4 Opgørelsen af behandlingsindeks gennem 3 år på 56 bedrifter viser, at forbruget fra 2 til 21 faldt omkring 8 procent. Det mest markante fald skete i forbruget af skadedyrsmidler, men også forbruget af ukrudts- og svampemidler faldt. Sidstnævnte grupper repræsenterer langt den største andel af pesticidforbruget. I 22 er behandlingsindekset øget på grund af et større forbrug af skadedyrsmidler, glyphosat og ukrudtsmidler. I alle år har behandlingsindekset ligget væsentligt under måltallet. Hovedårsagen er, at en stor del af bedrifterne i en årrække forud har trukket på planteavlsrådgivningen, primært ved deltagelse i ERFA-grupper. Et andet mål i Pesticidhandlingsplan II har været, at der skulle etableres 2. ha sprøjtefri randzoner inden udgangen af 22. Opmålinger af de sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer i 21 viste, at knapt halvdelen af målet var nået. Det er ikke sandsynligt, at arealet med randzoner er fordoblet i 22. En intensiveret indsats på dette område vil derfor være påkrævet. Specielt bør der satses mere på at få braklagt sprøjtefri randzoner, som både vil begrænse vinddrift og afstrømning af pesticider, men også vil begrænse erosionstab af eksempelvis fosfor. Fylde-/vaskepladser En undersøgelse i Skåne viser, at forbedret håndtering af bekæmpelsesmidler kan nedsætte belastningen af overfladevand ganske væsentligt. Figur 3 viser, at rådgivning om håndtering af pesticider reducerede pesticidkoncentrationen med ca. 6 procent, og at benyttelse af hensigtsmæssige fylde/vaskepladser reducerede pesticidkoncentrationen med 9 procent. Figur 3. Tidsvægtet gennemsnitlig koncentration af summen af alle aktivstoffer i bækken fra maj til september, (efter Kreuger, 22) I projektet Indsats mod punktkilder er formodningen om, at fyldning og vask af marksprøjten på mange ejendomme foregår på uhensigtsmæssige steder blevet bekræftet, idet op mod halvdelen af bedrifterne foretog disse aktiviteter på grus- eller stenbelagte arealer. I en række tilfælde kunne det ikke udelukkes, at der var risiko for nedsivning gennem dræn. I lyset af de svenske undersøgelser, er det sandsynligt, at rådgivningsindsatsen vil have en betydelig effekt med hensyn til at mindske pesticidbelastningen i overfladevand. Landbrugets Rådgivningscenter udsender primo 23 anbefalinger vedrørende etablering af støbt vaskeplads til vask af landbrugsmaskiner med opsamling af spild og vaskevand til gyllebeholder, herunder et byggeblad. En risikovurdering har vist, at fyldning og vask af marksprøjte ved overholdelse af enkelte elementære retningslinier, kan ske uden risiko for miljø og afgrøder. Ved udgangen af 23 forventes der retningslinier for andre løsninger, eksempelvis fyldning og vask i marken og på biobed. Arbejdspladsbrugsanvisninger Et nyt IT-værktøj Tillægsskema for arbejdspladsbrugsanvisning er sat i drift på LandbrugsInfo, Værktøjet kan hjælpe landmænd og konsulenter med at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for plantebeskyttelsesmidler. Alle bedrifter med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som beskriver håndteringen af stoffer og materialer, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed og sundhed. Hvis brugsanvisningen mangler, kan det give påbud eller bødeforlæg fra Arbejdstilsynet. En arbejdspladsbrugsanvisning kan bestå af følgende to dele: Leverandørernes brugsanvisninger, som skal udleveres i forbindelse med køb af stoffer og materialer. Tillægsskema for arbejdspladsbrugsanvisning, som beskriver de specifikke forhold på bedriften. Dette skema bliver lavet for plantebeskyttelsesmidler ved hjælp af det nye værktøj. For andre stoffer anvendes de skemaer, som er tilgængelige via menupunktet "Arbejdspladsbrugsanvisning" på temasiden om arbejdssikkerhed på LandbrugsInfo. Værktøjet Tillægsskema for arbejdspladsbrugsanvisning er et internet-baseret program, som er tilgængeligt for alle. På ca. 1 minutter er det muligt at udarbejde det påbudte tillægsskema, som indsættes i en mappe sammen med leverandørbrugsanvisningerne. Internationale perspektiver EU har fremsat et forslag til en strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider til diskussion i medlemslandene. Der foreslås en indsats på fem områder: nedbringelse af farer og risici for sundhed og miljø bedre kontrol med anvendelse og distribution substituere de farligste stoffer med mere sikre alternativer begrænse pesticidanvendelsen gennem øget forbrugerbevidsthed, kodeks for god praksis og evt. anvendelse af økonomiske styringsmidler rapportering og overvågning af udviklingen. Generelt slås det fast, at den nuværende lovgivning i EU langt hen ad vejen minimerer risikoen ved pesticidanvendelse for både sundhed og miljø. Det foreslås, at alle EU-lande udarbejder nationale handlingsplaner. I øvrigt er de foreslåede indsatsområder på de fleste punkter de samme, som der i Danmark er sat fokus på i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II. Det gælder eksempelvis øget beskyttelse af miljøfølsomme områder, mere forskning i integrerede dyrkningsmetoder og indsats mod punktkildeforurening. Det ser ikke ud til at man generelt vil anbefale harmonisering af pesticidafgifter. Behandlingshyppighed overvejes som et mål for belastning, men der peges også på eksponering af sprøjtefører og rester i fødevarer som vigtige indikatorer. Strategien forventes godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet i 24. Områdeudpegninger Drikkevandsudvalget anbefalede i 1997 en zonering af pesticidfølsomme områder. Efterfølgende er der i lovgivningen indført hjemmel til at indføre restriktioner for pesticidanvendelse. Redskabet til at foretage zoneringen skabes i det såkaldte KU- PA-projekt (Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer). KUPA-projektet går ud på at opstille en model for, hvordan pesticidfølsomme arealer kan indkredses og udpeges ud fra tilgængelige geologiske data. Modellen for sandjordslokaliteter forventes færdigudviklet til marts. Herefter må det vise sig, om redskabet er anvendeligt ved amternes udpegning. 6

5 Sprøjteteknik fokus på egnet teknik til forskellige opgaver Lars Jørgensen, Hardi International Generelt kræves det af en veludført sprøjtning, at så meget som muligt af sprøjtevæsken rammer målet- og bliver der, medens så lille en del som mulig havner andre steder eksempelvis via afdrift. Yderligere skal sprøjtningen være effektiv, og i den forbindelse spiller bl.a. dækningsgraden en rolle, dvs. hvor stor en del af målet der er befugtet af sprøjtevæsken. Da de mål der skal rammes med sprøjtevæsken er meget forskellige, er det helt naturligt, at det er forskellige sprøjteteknikker, der er mest optimale til forskellige opgaver. Indledningsvis er det værd at erindre, at når vi taler om sprøjteteknik, er der sjældent tale om knald eller fald, hvis den ene teknik vælges frem for den anden. Ofte vil resultatet være overskygget af andre omstændigheder, som f.eks. rettidighed, kalibrering, sprøjtens almene tilstand (bom osv.). Gennem årene er der udført utallige forsøg med sprøjteteknikog ofte med et ikke entydigt resultat. Området er bestemt ikke undersøgt færdig, der dukker hele tiden nye spørgsmål op. Det efterfølgende skal derfor opfattes som en slags nuværende status på området, baseret på fortolkning af diverse kilder. Et stort arbejde med at samle forsøgsresultater er udført af Moritz Knoche, Wageningen. Vandmængde Af Knoches litteraturstudie, der indeholder undersøgelser frem til midten af 199-erne, fremgår, at vandmængder mellem 1 og 4 l/ha giver størst sikkerhed med hensyn til effekt. Risikoen for dårligere effekt stiger, hvis man går under 1 l/ha eller over 4 l/ha. Tabel 1. Effekt af faldende vandmængde ved ukrudtsbekæmpelse. Kilde: Effect of droplet size and carrier volume on performance of foliage-applied herbicides, Moritz Knoche,DLO- Centre for Agrobiological Research, CABO-DLO, P.O. Box 14, 67 AA Wageningen, The Netherlands Virkning af faldende vandmængde (% af alle forsøg) Vandmængde Antal eksperimenter (l/ha) bedre uændret dårligere < > Total I Danmark er det ikke usædvanligt, at der også med konventionelle marksprøjter anvendes vandmængder ned til 1 l/ha - somme tider endda mindre. Der er ikke tvivl om, at vi her befinder os på grænsen af hvad der er optimalt. Årsagen til at landmændene alligevel ofte er tilfredse med resultatet er formodentlig en kombination af, at vi som regel stadig anvender tilstrækkelig høje doseringer til at kompensere for en ikkeoptimal sprøjteteknik. I forsøgene vist i figur 1, er der sprøjtet mod burresnerre med en blanding af et kontakt og et systemisk herbicid med injektordyser. Det ses, at effekten aftager lidt når vandmængden falder fra 2 til 1 l/ha, og falder kraftigt ved endnu lavere vandmængde. Det er klart, at den grove forstøvning fra injektordyserne gør, at virkningen af sprøjtningen falder mere end den ville have gjort ved en finere forstøvning; men tendensen er klar i mange forsøg, nemlig at risikoen for dårlig effekt øges ved lavere vandmængde. Agro Nordic/Baltic l/ha 1 l/ha 2 l/ha 3 l/ha Lotus,25 + Duplosan Meko 1,5 BASF Antal försök Snärjmåra BBCH 34/36. Munstycke ID 12 12, ID 12 2, ID Figur 1. Bekæmpelse af burresnerre i vækststadium ved anvendelse af forskellige vandmængder. Injektordyse ID 12 12, ID 12 2, ID Kilde: BASF. Tilsvarende afhængighed af vandmængden ses i figur 2, hvor kartoffelskimmel er bekæmpet ved anvendelse af forskellige vandmængder. % effekt Konv. ½ dose (1 l/ha) ½ dose (2 l/ha) 1/1 dose (1 l/ha) 1/1 dose (2 l/ha) Twin Figur 2. Bekæmpelse af kartoffelskimmel ved anvendelse af forskellige vandmængder. Normaldosis 2 kg/ha Dithane DG. Kilde: DJF Flakkebjerg 21, DJF Flakkebjerg (2). 7

6 Control, % Medium 1 l/ha 2 l/ha Very Coarse Figur 3. Mindre dråbestørrelse og højere vandmængde øger effekten af Panther mod enårig rapgræs. Kilde: Bayer UK. Afsat ul/1lha l.ha 2 l.ha 3 l.ha Injet LD ISO Injet LD ISO Figur 5. Dråbestørrelse og vandmængde har begrænset indflydelse på afsætningen på store tokimbladede planter som radiser. Kilde: Simon Cooper Harper Adams College og W.A.Taylor Hardi. Betydningen af vandmænden ved henholdsvis medium og grov forstøvning fremgår ligeledes af figur 3. Dyser Der er med god grund fokuseret meget på afdrift gennem de senere år, samt vigtigheden af at kunne sprøjte rettidigt. Det sidste bliver stadig mere krævende i takt med at ejendommenes størrelse vokser hastigt. Det har betydet, at dysetypen generelt har ændret sig fra standard-dyser til lavdrift-dyser og i et vist omfang også dyser med meget store dråber, f.eks. injektor- og refleksdyser. Afsat ul/1l/ha l.ha 2 l.ha 3 l.ha Injet LD ISO ISO LD Injet Figur 6. Lav vandmængde med fin forstøvning afsættes bedre på små bygplanter. Kilde: Simon Cooper Harper Adams College og W.A.Taylor Hardi luftass + luftass xr114 tt114 dg114 id124 xltd Anderledes forholder det sig på bygplanter sprøjtet med samme teknik (figur 6). Her er der en klar tendens til større gennemsnitlig afsætning ved en kombination af lav vandmængde og fin forstøvning. Herefter burde konklusionen være klar: Nemlig, at grov forstøvning kan anvendes på tokimbladede planter, medens der skal bruges finere forstøvning og gerne en lavere vandmængde på enkimbladede. Imidlertid er den gennemsnitlige afsætning alene ikke et godt mål for en sprøjtnings effektivitet. Figur 4. Relativ afdrift fra forskellige dysetyper. Der er sprøjtet med 3 l /ha I kartofler. Efter Jan van der Zande, Medens dysetyperne med større dråber utvetydigt reducerer afdriften, er det også hævet over enhver tvivl, at der i nogle situationer opnås ringere effekt med de store dråber. Hvor meget ringere effekt afhænger af situationen. I forsøgene i figur 5 er der sprøjtet på radiseplanter med forskellige kombinationer af dyser og vandmængde. Det ses, at der er lille forskel i den gennemsnitlige afsætning ved forskellig teknik. 8

7 % Serie1 For konventionelle dyser drejer det sig om ca. 3 %. Samme undersøgelse viser for vandrette mål, at ca. 1 % modtager mindre end halv dosis med store injektordyser og ca. ½ % med konventionelle dyser. Det er indlysende, at denne variation kan betyde dårligere effekt ved ukrudtssprøjtninger på småt ukrudt, og at det især er enkimbladet ukrudt der er følsomt for teknikken. Konklusion Valg af vandmængde og dysetype hænger sammen og skal tilpasses opgaven, ikke blot vejrmæssigt; men også i forhold til bladstilling, bladmasse og målets placering. Der er en tendens til at anvende vandmængder der er så lave, at man ind imellem risikerer en ikke-optimal effekt. Generelt mener vi, at man for optimal effekt med konventionelle sprøjter skal anvende 15 l/ha eller mere, medens vandmængden for luftassisterede sprøjter starter omkring 8 l/ha. Standard Dysetype Injet Figur 7. Procent af lodrette mål med mindre end 5 % dosering i forhold til udsprøjtet mængde. Udført med 8-1 l/ha. Efter data fra Silsoe Research Institute omhandlende afsætning på 5 cm høje kunstige objekter. Valg af dyser til marksprøjtning Følg etikettens vejledning, nedenstående bruges som supplement til etikettens vejledning For at minimere afdriften anbefales det generelt at sprøjte med et tryk lavere end 2,5 bar. Undtagelser er injektordyser, der skal anvendes ved tryk mellem 3 og 8 bar, samt sprøjtninger i høje tætte afgrøder, hvor et højere tryk end 2,5 bar kan øge nedtrængningen, når der anvendes stor vandmængde. Det viser sig, at for små planter er variationen i afsætningen fra plante til plante væsentlig større, når der anvendes injektordyser, end når der bruges finere forstøvning. I figur 7 ses at på lodrette mål er der ca. 3 % af målene, der modtager mindre end halv dosering, når der anvendes store injektor dyser. Standard Lowdrift Bedste valg Muligt alternativ ISO FF 11 ISO LD 11 INJET❶ Dråbestørrelser Fin Medium Grov Medium Grov Meget grov Herbicider - jordmidler 15-2 l/ha 2-25 l/ha 15-2 l/ha l/ha - græs ukrudt 15-2 l/ha 15-2 k/ha - tokimbladet 15-2 l/ha 15-2 l/ha Fungicider - kontakt 15-3 l/ha 15-3 l/ha - systemiske 15-3 l/ha 15-3 l/ha Insecticider - kontakt l/ha l/ha - systemiske 1-2 l/ha 1-2 l/ha ❶ Den meget grove forstøvning fra injektordyser kræver ofte en højere vandmængde. 9

8 Planteværn Online: Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Leif Hagelskjær og Per Rydahl, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteværn Online (PVO) blev frigivet i løbet af sidste vinter som en afløser for PC-Planteværn. PC-Planteværn vil dog blive opdateret med nye midler også i 23, men nye udviklingsopgaver vil kun ske i PVO. Nedenfor gives et overblik over det forsøgsmæssige grundlag for de løsningsforslag, som programmet kan give. Endvidere beskrives nogle nye beregningsværktøjer, som frigives i PVO pr. 15. januar 23. Ukrudt Modelparametre og forsøgsgrundlag Beregninger af løsningsforslag sker i 3 trin: 1) fastlægger krav til effekt 2) beregner doser og effekter af enkeltmidler 3) beregner blandinger, hvis fordelagtigt Trin 1 baseres på ekspertviden. Trin 2 baseres på en dosis/responsfunktion, som i grafisk afbildning har en karakteristisk S-form, se figur 1. Kurvens stejlhed bestemmes af aktivstoffernes egenskaber, medens den horisontale forskydning bestemmes af forskelle i herbicidets effekt under hensyntagen ukrudtsart, ukrudtets størrelse, temperatur, relativ luftfugtighed og evt. tørkestress. Når et nyt aktivstof skal indlægges første gang i PVO, skal der som minimum foreligge eksperimentelt grundlag som vist i tabel 1. Det ses her, at der kræves data fra både mark- og semifield forsøg. Det er et krav, at midler har opnået officiel anerkendelse, inden de optages. Herved sikres effektivitetsdata for mindst 12 markforsøg, fordelt på mindst 2 vækstsæsoner. På dette grundlag kan der normalt etableres dosis/responsfunktioner for 1-25 ukrudtsarter. Til brug for fastlæggelse af parameterværdier for kurvestejlhed, ukrudtets størrelse og virkning i blanding skal der gennemføres forøg i semifield med ca. 7 potter. Betydning af klimafaktorer kræver yderligere 3-7 potter. Ud fra dette basis datasæt fra mark- og semifield forsøg foretages mange generaliseringer, således at disse data også anvendes for andre kombinationer af herbicider, afgrøder og behandlingstider, så langt det vurderes at være faglig forsvarligt. Udvidelse af et herbicids anvendelse til flere afgrøder og anvendelsestidspunkter kan ske ved at udføre supplerende markforsøg, oftest sker dette ved at anerkendelsen udvides. Beregningen af parameterværdier for dosis/respons-beregninger imod de enkelte ukrudtsarter sker ved en subjektiv metode, hvor de forhold, som er nævnt i Tabel 1 inddrages. Det er en målsætning, at PVO indeholder det til enhver tid bedste datagrundlag vedrørende forhold, som påvirker herbiciders effekt. Opdateringen med data, som produceres udenfor DJF regi, sker imidlertid ikke altid så hurtigt og ikke altid så fuldstændigt som ønskeligt. Data fra markforsøg er ofte behæftet med en betydelig variation, som principielt stiger i takt med faldende, relativ effekt. Med henblik på at opnå en passende robusthed i programmets løsningsforslag sker fastlæggelsen af doseringsparametre for forskellige ukrudtsarter derfor sådan, at variationer i datagrundlaget vurderes relativt konservativt under hensyntagen til den enkelte ukrudtsarts skadevoldende virkninger. Dette princip illustreres i figur 2, hvor konfidensintervallet for effekterne af 4 afprøvede doser er markeret, og den tilhørende doseringskurve er placeret sådan, at den skærer konfidensintervallerne omkring den laveste 25 % fraktil. Ved brug af denne metode til estimering af beregningsparametre mod de enkelte ukrudtsarter sikres, at der i praksis opnås bedre effekt end modellen forventer i ca. 3 ud af 4 tilfælde. 1, Effekt (%) 8, 6, 4, 2, følsomme arter små planter varmt vejr ufølsommer arter store planter koldt vejr -,,1 1, 1, Doseringer Figur 1. Illustration af forhold, som påvirker dosis/responsberegninger for herbicider i PVO. Figur 2. Usikkerhed på data i markforsøg vurderes konservativt før indlæggelse i PVO. 1

9 Tabel 1. Datagrundlag for at indlægge et nyt herbicid-aktivstof i PVO Parameter og betydning Minimum datagrundlag Supplerende datagrundlag Doseringskurvens stejlhed. Gør det forsvarligt at ekstrapolere udenfor de doser, som er afprøvet i mark Doseringsrække med 5-8 doser i semifield forsøg Ingen Forskelle i følsomhed mellem arter. Nogle arter bekæmpes tilfredsstillende med ned til 5-1 % af normal dosis. Andre arter bekæmpes ikke tilfredsstillende af fuld dosis. Ukrudtets størrelse. Doser øges med 14 % fra det mindste til det største ukrudt. Temperatur og relativ luftfugtighed. Doser korrigeres oftest indenfor +/- 1 %. Tørkestress. Doser øges med 5-5 %. Tørkestress er sjældent i Danmark. Anerkendelsesforsøg: 6 forsøg i 1/4, 1/2 og 1/1 dosis 6 forsøg i 1/1 og 2/1 dosis Forsøg i semi-field med udvalgte kombinationer af middeltype og ukrudtstyper Forsøg i semi-field og klimasimulatorer med naturlige døgnsvingninger Data inddrages fra andre: kilder (lands- og firmaforsøg) produkter med lignende indhold afgrøder behandlingstidspunkter ukrudtsarter Værdi af data vurderes ud fra: antal forsøg og antal doser opgørelsesmetode graden af ekstrapolation spredning og outlayers potentielle skadevirkninger Markforsøg i meget begrænset omfang Erfaringer fra praksis Forsøg i semi-field med udvalgte kombinationer Ingen af middeltype og ukrudtstyper Virkning i blandinger Forsøg i semi-field Erfaringer fra praksis Nye værktøjer Forekomsten af ukrudt varierer meget mellem marker og bedrifter, og ukrudtsprogrammet i PVO s potentiale for at reducere forbruget af herbicider er derfor størst, når programmet anvendes avendes til at anvise løsningsforslag imod aktuelle registreringer af ukrudt på markniveau. Den praktiske rådgivning fra konsulenter foregår imidlertid også på et mere overordnet niveau. Dels for at planlægge indkøb af planteværnsprodukter forud for vækstsæsonen og dels fordi, der ønskes et relativt begrænset antal løsningsmuligheder, både på regionalt plan og på den enkelte bedrift. Som en del af Erhvervsfinansieret Planteavlsforskning 22 blev der derfor udviklet 2 nye beregningsværktøjer for herbicider, som er specielt designet til at imødekomme især konsulenternes behov for beslutningsstøtte i relation til planteværn. Begge værktøjer frigives i PlanteInfo under særskilte menupunkter pr. 15. januar 23. Figur 3 viser et skærm-klip fra det nye værktøj kaldet Effektprofil. Her tilbydes en samlet oversigt over et herbicids styrker og svagheder på alle de ukrudtsarter, som programmet indeholder. Figur 3 viser en del af output for Starane 18 i vårbyg, ukrudt med 3-4 blade og temperaturer på 8/14 grader C. Alle de viste effekter og doseringer er baseret på de beregningsparametre, som også anvendes i PVO s eksisterende modul til brug for problemløsning. Brugeren tilbydes også mulighed for at justere på de effektkrav, som programmet anvender. Figur 3. Effektprofil af Starane 18 for 9 ukrudtsarter, hvor brugeren har øget effektkravet på vår-brandbæger fra 8 % til 95 %, hvilket udløser en dosering på 1,9 l/ha Starane 18. Eksempelvis kan man se, at effekten af fuld dosis af Starane 18 mod Burresnerre er 9 %, og at normal dosis overskrides, hvis brugeren øger effektkravet mod vår-brandbæger fra 8 % til 95 %. På grund af doseringskurvernes generelle egenskaber, vil de beregnede doser øges voldsomt i takt med at effektkravet nærmer sig 1 %. Der vises også beregnede værdier for 1/4 og 1/2 dosis, hvilket gør det muligt at sammenholde de beregnede effekter med målte effekter fra forsøg til brug for anerkendelse, som kan findes i den årlige publikation Pesticidafprøvning. Manglende oplysninger om dosis/respons vises med en blank linie ud for den pågældende ukrudtsart, og svage virkninger vises også, se f.eks. beregninger i Figur 3 mod Stedmoder og Storkenæb. 11

10 Figur 4 viser et skærm-klip for den beregnede effekt af det nye værktøj Brugervalgt blanding, med en blanding af Boxer 1, l/ha + Stomp 1, l/ha + Oxitril,5 l/ha som eksempel. Det ses, at denne blanding ikke giver tilstrækkelig effekt mod agerrævehale, medens vindaks og burresnerre bekæmpes med højere effekt end krævet i PVO. Figur 4. Effekt af brugervalgt blanding. Den beregnede effekt af både blanding og blandingskomponenterne enkeltvis, vises. Til brug for sammenligning vises effektmålene i PVO også. For begge de nye værktøjer gælder, at brugeren kan vælge at se alle programmets ukrudtsarter eller kun de, hvor der aktuelt findes dosis/respons-beregninger. Ukrudtsmodellerne er mest udviklede i kornafgrøder. For tiden tilbyder programmet løsningsforslag i korn, ærter og raps, 75 ukrudtsarter og alle anerkendte herbicider. Når korrektioner for ukrudtets størrelse klimaforhold også medregnes, råder programmet over ca. 65. forskellige doseringskurver i alt. Hertil kan lægges muligheder for at beregne blandinger. Det samlede antal mulige løsningsforslag er således meget stort. Omfattende afprøvninger i landsforsøgene har vist, at programmet kan give en tilfredsstillende bekæmpelse af store bestande frøukrudt med et lavt forbrug af herbicider: BI =,35 for vårsæd og BI =,44 i vintersæd. Videreudvikling Fremtidig vedligeholdelse Tabel 1 viser, at der kræves et relativt stort datagrundlag for blot at vedligeholde de nuværende beregningsfunktioner i takt med at nye herbicider markedsføres. Beskæringer af beregningskonceptet kunne derfor overvejes. Nedenfor er de parametre, som vises i tabel 1 rangordnet ud fra deres potentiale til at bidrage til at reducere herbicidforbruget: 1) effektkrav 2) forskelle mellem ukrudtsarter 3) forskelle mellem størrelser af ukrudt 4) anvendelse af tankblandinger 5) temperatur og Rh 6) tørkestress. Tørkestress er rangeret lavest, selvom der kan udløses meget store doseringsforøgelser som følge heraf. Dette skyldes, at tørkestress er et sjældent fænomen i Danmark. Hvis man udelukkende sprøjter småt ukrudt, antages det, at tørkestress ikke forekommer. Afprøvning af justering for klimaforhold skete i midten af 199erne, og resultaterne herfra viste, at vejret er påfaldende normalt, sådan at der blev udløst relativt marginale doseringskorrektioner på dette grundlag, se tabel 1. Klimakorrektioner er derfor det område i PVO, som har det relativt ringeste bytteforhold mellem forsøgsindsats og potentiale, og derfor det område som først bør nedprioriteres, hvis de nødvendige ressourcer til fortsat vedligeholdelse og udbygning ikke kan skaffes. Fremtidig udvikling Der er fortsat en række afgrøder, hvor der findes potente data for herbiciders effekt, men hvor udvikling af beslutningsstøtte (BSS) endnu ikke er igangsat. Mulighederne for at udvikle BSS hænger tæt sammen med interessen for at få midler anerkendt. I takt med faldende arealer som dyrkes vil mulighederne for at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag for at udvikle BSS således falde tilsvarende. I de fleste afgrøder forventes et potentiale på mindst 5% herbicid-reduktion i forhold til praksis, hvis herbicidanvendelsen tilpasses forholdene på markniveau, sådan at det netop nødvendige effektkrav, forskelle mellem ukrudtsarter og størrelser og virkningen af blandinger udnyttes systematisk. Sygdomme og skadedyr PVO s modul for sygdomme og skadedyr er i princippet opdelt i to trin: Bekæmpelsesbehov, hvor det beregnes om der er behov for bekæmpelse Doseringsberegninger, hvor relevante pesticider vælges og den nødvendige dosering beregnes. I det følgende gennemgås modellerne for bekæmpelsesbehov og doseringsberegningerne, herunder beskrivelse af forsøgsgrundlaget. Desuden opsummeres de valideringsforsøg der er gennemført de seneste år. Bekæmpelsesbehov Modellerne der beregner om der er behov for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr er baseret på skadetærskler for de enkelte skadevoldere. Disse skadetærskler er fastsat efter mange års forsøg hos Danmarks JordbrugsForskning og i Landsforsøgene og bliver til stadighed justeret når der foreligger forsøgsmæssig baggrund herfor. Modellerne er generelt baseret på angrebsgrad af de enkelte skadevoldere, men for de fugtelskende svampesygdomme indgår også antallet af nedbørsdøgn med mere end 1 mm nedbør i modellerne. For bladlus indgår desuden den forventede temperatur i 5-døgnsprognosen, som er afgørende for bladlusenes opformering. Modellerne er opdelt efter sorternes resistensegenskaber. Sorterne inddeles i op til fem resistensgrupper, som det fremgår af tabel 2. 12

11 Tabel 2. Inddeling af sorter i resistensgrupper i Planteværn Online. Resistensgruppe Karakterens betydning -1 Ingen risiko for angreb (Mlo-resistens) Ingen eller meget lav modtagelighed 1 Delvis modtagelig 2 Modtagelig 3 Meget modtagelig Inddelingen af sorterne sker på baggrund af bedømmelser af sygdomsangreb i ubehandlede observationsparceller fordelt over hele landet samt virulensundersøgelser og forsøg med kunstig smitte hos Danmarks JordbrugsForskning. Karaktererne for hver eneste sort bliver vurderet hvert år, og data lægges ind i SortInfo, hvor Planteværn Online også henter oplysningerne. I tabel 3 vises et eksempel på en model for meldugmodtagelige vårbygsorter. Tabel 3. Bekæmpelsesbehovsmodel for meldugmodtagelige vårbygsorter. Forklaring til resultat : = Ingen bekæmpelse. 1 = Bekæmpelse hvis en anden sygdom eller skadedyr udløser bekæmpelse eller hvis der samtidig skal foretages ukrudtsbekæmpelse. 2 = Bekæmpelse hvis en anden sygdom eller skadedyr udløser bekæmpelse, hvis en anden sygdom giver 2, eller hvis der samtidig skal foretages ukrudtsbekæmpelse. 3 = Bekæmpelse. Modtagelige sorter Resistensgruppe 2 og 3 Vækststadie Angrebsgrad, pct. angrebne planter Bedømmelse på hele planten Bedømmelse på de tre øverste blade Bedømmelse igen efter 7 dage hvis der ikke foretages bekæmpelse efter 14 dage hvis der foretages bekæmpelse. Ingen bedømmelse efter vs. 65. Tabel 4. Bekæmpelsesbehovsmodel for septoriamodtagelige vinterhvedesorter. Forklaring som i tabel 3. Modtagelige sorter Resistensgruppe 2 og 3 Vækststadie Antal dage med nedbør > 1 mm Angrebsgrad, pct. planter med angreb 45-6 på 3. øverste blad < 1% > 1% * Antal dage med nedbør på mere end 1 mm i de seneste 3 dage (ikke tidligere end vs. 32) nedbør 1 dage efter bekæmpelse (2 dage hvis bekæmpelse på/efter vs. 51) medregnes ikke. Både struktur og tærskelværdier er fremkommet ved tolkning af mange års forsøgs- og udviklingsarbejde i DJF og LR. Doseringsberegning Principperne for doseringsberegning er følgende: Doseringsfaktoren (D a ) findes ved ligningen D a = D * K e * R v * R r * K f D = grunddoseringen som bestemmes af angrebsgraden af sygdomme eller skadedyr eller infektionsrisikoen for de fugtelskende svampesygdomme. D varierer fra,25 til,8 og er den vigtigste faktor i doseringsberegningen. K e = korrektionsfaktoren for pesticidets effekt mod sygdommen eller skadedyret. Fungiciderne rangeres i forhold til Tilt top, som har K e -værdien 1. K e -værdien varierer fra,5 til 1,3. R v = korrektionsfaktor for afgrødens vækststadie. På de tidlige vækststadier hvor der er lille afgrødemasse, og på de sene vækststadier, hvor der ikke er behov for langtidseffekt, er R v <1. R v varierer fra,7 til 1,. R r = korrektionsfaktor for sortens modtagelighed for svampesygdommen. R r varierer fra,6 til 1,3. K f = Korrektionsfaktor, som anvendes hvis afgrøden samtidig skal behandles mod knækkefodsyge. Da disse fungicider har en additiv effekt reduceres doseringen med K f =,8. D a ganges med den anerkendte dosering af midlet, hvilket giver den anbefalede dosering. For de fugtelskende svampesygdomme (septoria, bygbladplet og skoldplet) anvendes antallet af dage med nedbør på mere end 1 mm til at beregne risikoen for angreb (infektionsrisiko) af den pågældende svampesygdom. I tabel 4 ses modellen for septoriamodtagelige vinterhvedesorter.,5,4,3,2,1 Meldug Bygrust Gulrust Brunrust ,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Septoria, hvede Blad-/skoldpl., vinterbyg Blad-/skoldpl., vårbyg >14 Figur 5. Korrektionsfaktorer til doseringsberegning afhængig af angrebsgrad (% angrebne planter) til venstre og infektionsrisiko (antal dage med nedbør på mindst 1 mm) til højre. 13

12 Angrebsgraden/infektionsrisikoen er den vigtigste faktor til fastsættelse af doseringen. Korrektionsfaktorerne fremgår af figur 5. Hvis der eksempelvis er udløst en behandling mod septoria i vinterhvede (tabel 4) efter 6 dage med nedbør, vil normaldoseringen blive ganget med en faktor på,45. I forbindelse med anerkendelsen af pesticider ved Danmarks JordbrugsForskning bliver midlernes effekt mod de enkelte skadegørere vurderet. Disse effekttal omsættes til en effektivitetsfaktor, som udtrykker midlets effekt mod skadevolderen. For fungicidernes vedkommende vurderes de nye midler i forhold til effekten af Tilt top, som har effektivitetsfaktoren (K e - værdi) på 1,. Et mere effektivt middel vil have en K e -værdi der er lavere end 1, mens et middel med en dårligere effekt vil have en værdi højere end 1. Hvis der f.eks. anvendes Comet til bekæmpelse af septoria, bliver normaldoseringen ganget med en faktor på,65. Tabel 5. K e -værdier for fungicider i vinterbyg og vårbyg. Middel Mel dug Bygbladplet Bygrust Skoldplet Amistar -,67,9 - Amistar Pro,95,67,9,95 Comet -,67,9 1, Corbel 1, Folicur 25 EW 1,2 1,1,95 1,1 Mentor,85 1, - 1,3 Sportak EW - 1, - 1, Stereo 1,4,9 1,3,9 Tern 1, Tilt 25 EC 1, 1, 1, 1, Tilt Top 1, 1, 1, 1, Zenit 575 EC 1, 1, 1, 1, Unix 75 WG,95 1, - - Tabel 6. K e -værdier for fungicider i vinterhvede. Middel Meldug Septoria Brunrust Gulrust Knækkefodsyge Amistar -,8 1, 1, - Amistar Pro 1, 1, 1, 1, - Comet -,65 1, 1, - Corbel 1, - 1,1 1,1 - Folicur 25 EW 1,,85 1,,95 - Juventus 9 -, Mentor -, Sportak EW - 1, , Stereo 1,5 1, 1, 1, 1, Tern, Tilt 25 EC - 1, 1, 1, - Tilt Top 1, 1, 1, 1, - Zenit 575 EC,95,97 1, 1, - Unix 75 WG, , Sorternes resistensegenskaber anvendes også i doseringsberegningen, således at doseringen er lavest i de mindst modtagelige sorter (R r ). Se tabel 7. Eksempel på doseringsberegning Det antages, at der er udløst behandling mod septoria i en delvis modtagelig (resistensgruppe 1) vinterhvedesort i vs. 51 efter 6 dage med mere end 1 mm nedbør. Der er samtidig udløst behandling mod brunrust, da der er 26-5% angrebne planter. Der er ikke fundet meldug i afgrøden. Comet ønskes anvendt til bekæmpelse. Doseringen af Comet beregnes nu for begge de forekommende sygdomme. Doseringen af Comet mod septoria: D a = D * K e * R v * R r * K f =,45 *,65 * 1, * 1, * 1, =,29. Doseringen af Comet mod brunrust: D a = D * K e * R v * R r * K f =,45 * 1, * 1, * 1, * 1, =,45. PVO vil anbefale den højeste af de beregnede doseringer, og da den anerkendte dosering af Comet er 1, l pr. ha, vil anbefalingen være,45 l Comet pr. ha. Tabel 7. Korrektionsfaktorer for sorternes modtagelighed for svampesygdomme (R r ). For de kombinationer af afgrøder, sygdomme og resistensgrupper der ikke er nævnt i tabellen er faktoren 1. Afgrøde Sygdom Resistens- Faktor gruppe (R r ) Vårbyg Meldug,6 Meldug 1,8 Rust,6 Rust 1,8 Bygbladplet og skoldplet,6 Bygbladplet og skoldplet 1,8 Vinterbyg Meldug,6 Meldug 1,8 Rust,6 Rust 1,8 Bygbladplet og skoldplet,6 Bygbladplet og skoldplet 1,8 Vinterhvede Meldug,7 Meldug 1,8 Rust,8 Septoria 3 1,3 Det viser sig imidlertid, at det vil være billigere at anvende en blanding af Comet og Folicur EW 25. Ved doseringsberegningen for blandinger af midler justeres mængden af hvert middel afhængigt af kombinationen af de sygdomme der optræder. Der tages udgangspunkt i doseringsberegningen for Comet mod septoria, og Comet-doseringen ganges med en faktor på,7, mens Folicur-doseringen ganges med en faktor på,55. Resultatet bliver en anbefaling på,2 l Comet +,16 l Folicur EW 25 pr. ha. Valideringsforsøg Der er udført adskillige valideringsforsøg af PC-Planteværn siden 199. I denne oversigt er kun medtaget de seneste års forsøg, hvor strobilurinerne har været på markedet. Forsøgene er udført dels ved DJF og dels i Landsforsøgene. Vinterhvede I tabel 8 ses resultaterne af 16 forsøg ved DJF hvor PCP/PVO er sammenlignet med standardbehandlinger i reducerede doseringer. Det fremgår af tabel 8, at PCP/PVO i disse forsøg har klaret sig på niveau med den bedste standardbehandling. I 22, har to behandlinger med Comet dog klaret sig bedre end PVO. Det skyldes, at der er anvendt Amistar og Folicur i forsøgsleddet med PVO. I andre forsøg, hvor der er valgt en løsning med Comet i forsøgsleddet med PVO, ligger nettomerudbyttet på samme niveau. I de seneste tre år har PCP/PVO været afprøvet og sammenlignet med andre beslutningsstøttesystemer. Det drejer sig om tyske program Pro_Plant og det engelske DESSAC. I tabel 9 ses resultaterne af disse forsøg. 14

13 Tabel 8. PC-Planteværn/Planteværn Online i vinterhvede sammenlignet to behandlinger med 1/3 dosering. Gennemsnit af 4 forsøg hvert år. DJF-forsøg. Behandling BI Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Nettomerudbytte, hkg pr. ha Ubehandlet, 84,9 78,2 82,3 67, x,33 Tilt Top,99 1,2 7,3 4,9 15,2 5,1 2,2 -,2 1,1 2 x,33 Zenit EC 575 1,6-9,5 6,6 13,2-4,2 1,3 7,9 2 x,33 Amistar + 2 x,1 Fortress 1,33 21,5 14, ,1 4, x,2 Amistar + 2 x,13 Tern, , ,4-2 x,33 Amistar, ,6 21, ,2 13,8 2 x,33 Comet, , ,6 Planteværn Online (BI) 21,3 1,1 1,3 21,9 (,9) (,56) (,9) (,77) 13,2 4,9 2,2 14,5 LSD,95 6,8 4,5 3,3 2, 6,8 4,5 3,3 2, Behandling er foretaget på vs og i alle led, undtagen i Planteværn Online, hvor programmet har bestemt tidspunktet for behandling. Tabel 9. Sammenligning af forskellige beslutningsstøttesystemer til svampesygdomme i vinterhvede Gennemsnit af to forsøg hvert år Behandling Udbytte og Netto- Udbytte og Netto- Udbytte og BI BI BI merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte Untreated, 87,1 -, 85,1 -, 63,8 - DESSAC ,13 9,1 1,3 1,25 32, 18,7 PRO_PLANT, 1/1 1,95 14,2 1,2 2,5 12,3 2, 2,5 31, 13,7 PRO_PLANT, ½ ,2 9,8 3,7 1,25 27,5 17,9 PCP/PVO Nettomerudbytte,51 11,6 6,6,75 1,3 4,,76 25,2 17,8 (Amistar + Folicur) PCP/PVO og Septoria timer,4 8,1 4,3,75 1,7 4,5,8 25,3 17,7 PCP/PVO (Comet + Folicur) ,7 28,7 21,6.125 og.25 Comet og.25 Opus ,75 29,6 21,6.125 og.25 Amistar og.25 Folicur ,75 25, 17,7 1. Amistar Pro +.5 Amistar 1,91* 16,3 2, 1,27 13,5 3, LSD.95 4, 4, 5,6 5,6 2,4 2,4 Behandlinger foretaget i vs og i standardled. * 1.5 Amistar Pro +.75 Amistar. Der opnås generelt høje bruttomerudbytter ved anvendelse af DESSAC og Pro_Plant, men pesticidforbruget er højt og derfor er de opnåede nettomerudbytter på samme niveau eller lavere end ved anvendelse af PCP/PVO. I 22 blev der i disse forsøg foretaget behandlinger ifølge PCP/PVO med både Amistar-løsninger og Comet-løsninger, og det fremgår tydeligt, hvor vigtigt det er hele tiden at holde systemet opdateret med den sidste nye viden. PCP/PVO er afprøvet i Landsforsøgene i adskillige år. Tabel 1 viser resultaterne fra forsøg i vinterhvede i , hvor programmets anbefalinger blev sammenlignet med forslagene fra en ERFA-gruppe og med standardbehandlinger. Desuden blev 75 hhv. 5 % af den anbefalede dosering afprøvet for at vurdere, om der er grundlag for at reducere de anbefalede doseringer yderligere. Tabel 1. Afprøvning af PC-Planteværn i vinterhvede. 29 forsøg Oversigt over Landsforsøgene 21, s. 63. Behandling BI Udbytte og merudb. hkg/ha Nettomerudb. hkg/ ha Ubehandlet, 71,8 -,33 Tilt Top +,33 Amistar,82 8,6 3,7,33 Amistar,33 8, 5,1 PC-Planteværn,69 11,4 6,5 PC-Planteværn, 75 %,52 1,1 6,1 PC-Planteværn, 5 %,35 9, 5,9 Markens planteværn,73 1,6 5,8 Planteværnsgruppe,58 1,2 5,9 LSD,95 1,7 1,7 Nettomerudbyttet ved to standardbehandlinger med hhv. Tilt top (vs. 3-31) og Amistar (vs ) er som gennemsnit af disse forsøg signifikant dårligere end de øvrige behandlinger, som der til gengæld ikke er forskel på. 15

14 Hvis det opnåede nettomerudbytte ved behandlingerne anbefalet af PVO sammenlignes med de øvrige anbefalinger i enkeltforsøgene fås resultaterne som vist i figur 6. PVO har anbefalet svampebekæmpelse i alle forsøgene, og kun i ét forsøg har der været et sikkert negativt nettomerudbytte. Det er i et forsøg med Stakado, hvor udbytteniveauet var lavt. Det fremgår af figuren, at anbefalingerne fra PVO har været signifikant bedre end fra ERFA-gruppens i 24 % af forsøgene, mens det omvendte har været tilfældet i 1 % af forsøgene. I de resterende 66 % af forsøgene har der ikke været sikker forskel. Vårbyg I vårbyg er der også gennemført adskillige valideringsforsøg siden 199. Her vises en oversigt over de seneste års forsøg. Hos DJF er der i 2-22 gennemført 1 forsøg hvor PCP/PVO er sammenlignet med standardbehandlinger med reducerede doseringer. Resultaterne fremgår af tabel 11. PCP/PVO-anbefalingerne har i alle tre år resulteret i nettomerudbytter som er lidt højere end ved standardbehandlingerne. Der er dog ikke statistisk sikker forskel. Ved sammenligning af PVO s anbefaling og ved en halvering af doseringerne (PVO, 5%), er der i gennemsnit opnået de samme nettomerudbytter, og kun i 1% af forsøgene har den fulde dosering været signifikant bedst. PVO, 5 % har ikke været bedst i nogen af forsøgene, og i 9 % af forsøgene har der således ikke været nogen forskel på de opnåede nettomerudbytter. Der er derfor grund til at vurdere om PVO s anbefalede doseringer kan reduceres yderligere. 25 ERFA 2 15 ERFA bedst (1%) PVO bedst (24%) PVO Ens 25 PVO, 5% PVO, 5% bedst (%) PVO bedst (1%) PVO Ens Figur 6. Nettomerudbytte (hkg/ha) ved svampebekæmpelse i vinterhvede opnået ved at følge PC-Planteværns/PVO s anbefaling sammenholdt med hhv. ERFA-gruppens anbefaling og 5 % af PVO s anbefaling. Hvert punkt repræsenterer ét forsøg. Kun for de indrammede datapunkter er der signifikant forskel på nettomerudbyttet. 29 forsøg Oversigt over Landsforsøgene 21 samt tabelbilag. Tabel 11. PC-Planteværn/Planteværn Online i vårbyg 2-22 sammenlignet med standardbehandlinger med reducerede doseringer. Udbytte, merudbytte og nettomerudbytte i hkg pr. ha forsøg 3 forsøg 3 forsøg Behandling Udbytte og Netto- Udbytte og Netto- Udbytte og Netto- BI BI BI merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte merudbytte Ubehandlet, 53,7 -, 65,5 -, 6,7 -,33 Zenit EC 575,43* 5,6 3,3,53 2,9,3,53 5,4 2,7,67 Amistar Pro,52 7,1 3,4,52 4,9 1, ,5 Opus team - - -,51 4,1,6,51 6,9 3,4 Planteværn Online,59 9,6 5,1,22 4,2 2,2,54 1,6 6,5 LSD.95 4,4 4,4 2,8 2,8 4,3 4,3 16

15 I Landsforsøgene blev der i gennemført 25 forsøg med PCP i vårbyg. Der er i gennemsnit opnået ret små nettomerudbytter, og der er ikke sikker forskel på behandlingerne, men der er en tendens til, at 5 % af den anbefalede dosering (PVO) har givet det højeste nettomerudbytte, og der er derfor også grund til at vurdere om doseringerne i vårbyg kan reduceres yderligere. Tabel 12. Afprøvning af PC-Planteværn i vårbyg. 25 forsøg Oversigt over Landsforsøgene 21, s Behandling BI Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Nettomerudbytte, hkg pr. ha Ubehandlet, 55,7-2 x,25 Tilt top,75 3,6,,25 Tilt top +,5 Amistar Pro,76 5,1,9,5 Amistar Pro,39 3,9 1,4 PC-Planteværn,43 3,4 1,2 PC-Planteværn, 75%,32 3, 1,1 PC-Planteværn, 5%,22 3,1 1,6 Planteværnsgruppe,32 3,5 1,4 LSD,95 1, 1, Videreudvikling Det fremgår af ovenstående, at de vigtigste parametre til vedligeholdelse af sygdomsdelen i Planteværn Online er information om nye fungiciders effekt samt information om sorternes resistensegenskaber. For at programmet kan være aktuelt, er det desuden afgørende, at der udvikles modeller for nye sygdomme, som forventes at blive alvorlige i kornproduktionen i Danmark. Det gælder f.eks. hvedebladplet. En udvidelse til at gælde for alle kornafgrøder vil desuden betyde at programmet fremstår mere komplet for brugeren. 17

16 Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Opformering af rodukrudt Stigende problemer med rodukrudt er forårsaget af en række sammenfaldende omstændigheder: hormonmidler er begrænset i deres anvendelse (kun MCPA i kornets stadium 3-39 er godkendt) ukrudtssprøjtningerne udføres på et tidligere tidspunkt end førhen stubbehandling udføres i mindre omfang end tidligere dyrkning af majs sker ofte i monokultur invasion fra brak kan i nærområder have betydning tidlig indsats mod rodukrudt forsømmes. Bekæmpelse Bekæmpelse skal generelt ske som et supplement til den normale ukrudtsbekæmpelse. Normalt vil en flerårig indsats være nødvendig, dog således, at en veletableret bestand af rodukrudt med dybtgående og vidt forgrenet rodsystem vil være mest vanskelig at eliminere. Dette skyldes at midlerne ikke trænger fuldstændig ned i rødder/udløbere og hvilende knopper. For ukrudtsarter som følfod, agersvinemælk og kærgaltetand er en todelt sprøjtning i samme vækstsæson ofte nødvendig eksempelvis MCPA og glyphosat før eller efter høst. I vintersæd kan bekæmpelse ske fra slutningen af maj, og i vårsæd fra først i juni, når nye skud af rodukrudt er godt fremme, og afgrøden er i strækningsfasen. Generelt skal bekæmpelse ske i stadium Ved bekæmpelse i korn er det nødvendig med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden, dvs. store dråber, stor vandmængde og lav kørehastighed. Roundup/Touchdown - og andre glyphosatmidler - i fuld dosis anvendt lige før høst vil have nogen effekt på de fleste rodukrudtsarter - især er svinemælk og spildkartofler følsomme. Dog reagerer tokimbladede planter generelt så meget mindre end græsser, at den normale kvikdosis ofte kun vil have en svag virkning mod rodukrudt. Satses der på effekt mod rodukrudt, skal dosis derfor forøges, eksempelvis til 3,5-4,5 l Roundup Bio pr. ha. En rettidig indsats mod rodukrudt ved pletsprøjtning eller randbehandling vil normalt være tilstrækkelig til at forhindre opformering. Randbehandling i form af gentagne stubharvninger har vist sig at kunne begrænse spredning af gråbynke. Den billigste indsats mod rodukrudt kan normalt ske i kornafgrøder. I andre afgrøder - f.eks. ærter, kartofler og kløverudlæg findes der ikke midler, som forener god effekt og tilstrækkelig skånsomhed. Litteraturen er rig på undersøgelser som viser, at reduceret jordbehandling giver gunstige betingelser for opformering af rodukrudt. I det følgende er givet et kort sammendrag af resultater fra eksperimenter og forsøg, som skønnes relevante ved planlægning af en effektiv bekæmpelse af rodukrudt under danske forhold. Tabel 2 giver konkrete forslag til bekæmpelse i forskellige afgrøder. Agertidsel Hormonmidler (MCPA i DK) er verden over de mest anvendte midler til bekæmpelse af agertidsel. Forsøg med phenoxysyrer viser (Donald 199, review af international litteratur): at der opnås bedst effekt ved sprøjtning i tidligt knopstadium (tidsler cm) at en enkel sprøjtning ikke kan udrydde en tidselbestand uanset dosis at en god afgrødekonkurrence giver øget effekt af en tidselsprøjtning at sprøjtning i vækstsæsonen efterfulgt af stubharvning og pløjning giver større effekt end sprøjtning alene at forskellige genotyper ikke er lige følsomme. Matrigon (hormonvirkning) har optimal effekt ved sprøjtning, når tidselskud er cm. Effekten falder ved begyndende knopstadium. I 3 forsøg i roer blev det fundet, at effekten af 1,2 l Matrigon pr. ha efter 1-3 uger er ca. 9 procent, men at den forøges til 99 procent efter 1-12 uger (Schneider og Kröchert 1983). Sulfonylurea herbicider (minimidler) giver i de fleste forsøg en god effekt i det år der sprøjtes, men der sker en betydelig genvækst den følgende vækstsæson. Dette skyldes formentlig, at transporten af sulfonylurea ned i rødderne er begrænset (Donald 199). Splitbehandling er afprøvet med Glean (det første SU-middel). I to forsøg blev der behandlet med 15, 3 og 6 g Glean pr. ha med og uden split. Splitsprøjtning (2, 3 og 4 split) skete med 3 og 1 dages mellemrum. Hverken splitsprøjtning eller afstand mellem sprøjtninger havde betydning for bekæmpelse af tidsler. Genvæksten et år efter behandlinger var på højde med ubehandlet i alle forsøgsled (Wederkind 199). Glyphosat før høst er ikke sammenfaldende med tidslens mest følsomme stadium, og erfaringsmæssigt opnås der varierende effekt. Der findes ikke mange forsøgsresultater med før høst sprøjtning. I England fandt man ved sprøjtning med 3,9 l Roundup pr. ha i hvede før høst, at behandlingen forhindrede nye skud i mindst 1 år efter behandling (Donald 199). Glyphosat i stub er anvendt mange steder i verden til tidselbekæmpelse. Metoden kræver, at der efter høst er tilstrækkelig fugtighed til at rodukrudtet sætter nye skud. Ved sprøjtning med 4,7 l Roundup pr. ha blev der opnået mere end 8 procent effekt ved bedømmelse 1 år efter behandling. Sprøjtning 2 uger efter afklipning (høst) var for kort tid, mens effekten var den samme om der blev sprøjtet 4 eller 9 uger efter afklipning. Flertallet af forsøg med efterårsbekæmpelse har givet en god bekæmpelse, men der er også eksempler på det modsatte (Donald 199). I er der gennemført landsforsøg med kemisk bekæmpelse af rodukrudt i stub i september (figur 1). Optællingen ca. et år efter behandlingen viser, at der er opnået en effektiv bekæmpelse agertidsel med Roundup 2, men ikke med Basta, som ikke transporteres ned i rødderne. Forsøgene viser, at bekæmpelse af agertidsel i stub med glyphosat kan være et godt supplement til bekæmpelse med MCPA i korn i maj-juni. Det må anbefales, at jordbehandling først påbegyndes 8-1 dage efter sprøjtning, så midlet kan nå at blive transporteret ud i 18

17 rødderne. I undersøgelser med 14 C-mærket aktivstof er det påvist, at transporten af herbicid ned i rodsystemet er større i rosetstadiet om efteråret end i strækningsstadiet om foråret/sommeren (Miller og Lym 1998). Dette kan være forklaringen på den gode effekt opnået i landsforsøg. 3 l Basta 3 l Roundup 2 Ubehandlet Antal tidsler pr. m 2 3 uger efter sprøjtning Året efter behandling Figur 1. Bekæmpelse af agertidsel i stub om efteråret. Roundup 2 er tilsat Teamup og Basta Isoblette. Landsforsøgene Gråbynke Forsøg med logaritmesprøjtning med Matrigon (2,8-89 l/ha), Ally (2-32 g/ha) og glyphosat (,8-13,6 l/ha) mod gråbynke i det vegetative stadium (skud ca. 4 cm høje) viser, at det selv ved høje doser er vanskeligt at opnå mere end 8 procent effekt. Til gengæld er doseringskurverne meget flade (figur 2 og 3). Bekæmpelseseffekten af Matrigon var procent fra 2,8 til 11 l pr. ha. I landsforsøgene er MCPA, Matrigon og Express afprøvet mod gråbynke (tabel 1). Både MCPA, Express og Matrigon har haft god effekt. På grund af prisforholdene vil MCPA være det foretrukne middel mod gråbynke. Tabel 1. Gråbynke i vårbyg. Oversigt over landsforsøgene 22. Antal gråbynke pr. m 2 Vårbyg Behandlingsindeks Udgift kemi og udbringning, kr. pr. ha før behandling 3 uger efter behandling før høst forsøg 1. Ubehandlet, - 1,4 1,2 1,6 2. 2, l Metaxon 1, 156 -,3, tab Express 1) 1, 27 -,6 1, 4. 1 tab Express + 1,5 l Metaxon 1, ,2,4 5. 1, l Matrigon 1, 576 -,1,2 6. 1,5 l Metaxon +,5 l Matrigon 1, ,2, forsøg 1. Ubehandlet, - 1,4 1,5 1,7 2. 2, l Metaxon 1, 156 -, tab Express 1) 1, 27 -, tab Express + 1,5 l Metaxon 1, ,2 5. 1, l Matrigon 1, 576 -,1,3 6. 1,5 l Metaxon +,5 l Matrigon 1, ,2 1) Tilsat Lissapol Bio. Led 2-6 behandlet først i juni. Procent effekt Dosis, g/ha Procent effekt , l pr. ha Figur 2. Effekt af Ally mod gråbynke. Forsøg udført med logaritmesprøjte. Bradley og Hagood 22. Figur 3. Effekt af glyphosat (36 g a.i. pr. l) mod gråbynke et år efter behandling. Forsøg er udført med logaritmesprøjte. Bradley og Hagood

18 I er der gennemført landsforsøg med kemisk bekæmpelse af gråbynke i stub i september (figur 4). Optællingen ca. et år efter behandlingen viser, at der er opnået en rimelig bekæmpelse af gråbynke med glyphosat. 3 l Basta 3 l Roundup 2 Ubehandlet Antal bynke pr. m 2 3 uger efter sprøjtning Året efter behandling Figur 4. Bekæmpelse af gråbynke i stub om efteråret. Roundup 2 er tilsat Teamup og Basta Isoblette. Landsforsøgene Agerpadderok I ældre litteratur nævnes, at MCPA et år efter behandling har en effekt på agerpadderok på mere end 5 procent. I potteforsøg blev effekten af MCPA (,5 og 2, l/ha), Ally (7,5 og 3 g/ha), Glean (5 og 2 g/ha), Starane (,35 og 1,4 l/ha) og Basta (1,5 og 6 l/ha) undersøgt ved sprøjtning af planter etableret fra rhizomer på 12 cm. Genvæksten af skud og rhizomer blev målt 7 uger efter sprøjtning. Ved lav dosis var der ingen genvækst af nye skud efter sprøjtning med MCPA og Basta, nogen genvækst efter Ally og Glean og betydelig genvækst efter Starane. Væksten af rhizomer ved lav dosis var mindst med MCPA. Ally, Glean og Basta havde ingen eller svag effekt (Nilsson og Hallgren 1991). Procent genvækst i fht ubeh ,1 1 1 Dosis, l pr. ha 1 år 2 år i træk 3 år i træk Figur 5. Genvækst af agerpadderok efter 1, 2 og 3 års behandling med forskellige doser af MCPA. (dosis i alt). Gennemsnitstal for enkelt og splitbehandlinger. Merbach Effekten af 3 års behandling med forskellige doser af MCPA (,4-6,4 l/ha) med og uden split blev undersøgt på et brakareal (figur 5). Splitsprøjtning (2, 3 og 4 split) skete med 3 dages mellemrum. Doseringer større end 1,6 l MCPA pr. ha førte ikke til bedre effekt mod agerpadderok, mens lavere dosis gav en svag faldende effekt. Der var en tendens til at splitning af lavere doser gav en beskeden forbedring af effekten. Hussar synes at have effekt mod agerpadderok. Der er nogle steder observeret omkring 8 procent effekt ved brug af 15 g eller mere i vinterhvede, når Hussar udsprøjtes sammen med olie. Det bliver interessant at undersøge langtidseffekten af Hussar. Glyphosat er helt uden effekt mod agerpadderok. Eksempelvis var sprøjtning med 4 gange 5,6 l glyphosat pr. ha uden synlig virkning (Blasco og Zaragoza 1982). Tilsvarende blev der i et potteforsøg med 13,3 l glyphosat pr. ha kun opnået 5 procent effekt (Uchida, Araki, Aoyama og Nishi 1998). Agersvinemælk I svenske forsøg blev der behandlet med 2,5 l MCPA pr. ha i vårsæd, og efter høst blev der enten stubharvet eller stubben blev efterladt ubehandlet. Førsteårsvirkningen var 88 procent uden stubbehandling og 9 procent med stubbehandling. Det efterfølgende år blev langtidseffekten tilsvarende opgjort til henholdsvis 88 og 46 procent (Aamisepp 1983). En række kilder angiver god effekt af Matrigon og glyphosat mod agersvinemælk. En kilde angiver, at Express og Ally har bedre effekt end Glean uden angivelse af bekæmpelsesniveau (Messersmith og Schimming 1986). Agermynte I en canadisk forsøgserie blev der opnået god bekæmpelse af agermynte både ved behandling med glyphosat før og efter høst. Et år efter behandling med henholdsvis,7 og 1,8 l glyphosat pr. ha blev antallet af skud reduceret med 84 og 95 procent. Gennemsnitligt blev antallet af skud reduceret med 84 procent ved sprøjtning før høst og med 93 procent ved sprøjtning efter høst (Ivany og Doohan 1997). I tyske forsøg er der ved afprøvning af Harmony i majs med 1 g pr. ha opnået en førsteårsvirkning på omkring 95 procent effekt mod agermynte (Müller 1992). Det fremgår desværre ikke om dette gælder en etableret bestand eller frøfremspirende planter. Kærgaltetand I potteforsøg viste mechlorprop bedre effekt end Ally, Express, Harmony og Starane (Hallgren og Nilsson, 1992). Det må antages, at MCPA har effekt der ligger på niveau med mechlorprop. I majs har både Titus og MaisTer, som endnu ikke er godkendt, god effekt (Oversigt over Landsforsøgene 22). Følfod Forsøg viser, at selv ved en høj intensitet af mekanisk bekæmpelse har følfod en meget stor regenerationsevne (Namura 1993). Forsøgsmæssigt er det påvist, at Matrigon har effekt mod følfod. Et demonstrations forsøg med bekæmpelse af følfod i stub har vist, at glyphosat har god effekt (Midtjysk Landbocenter). Langtidseffekten kendes ikke. Det vides ikke om der er forskel i effekt af MCPA og minimidler. Da MCPA har effekt mod de øvrige arter af rodukrudt, må det forventes, at der vil kunne opnås tilsvarende effekt mod følfod. 2

19 Tabel 2. Midler egnet mod rodukrudt og flerårige ukrudtsarter. Arter Middel og dosering pr. ha Bemærkning Korn Agermynte MCPA 1,5-2, l Kornets stadium Roundup* 3, l Roundup før høst har god effekt. Agerpadderok MCPA 1,5-2, l I maj-juni når agerpadderok er cm og endnu har friske lysegrønne blade. Kornets stadium Agersnerle MCPA 1,5-2, l Kornets stadium Agertidsel MCPA 1,-1,5 l Kornets stadium Når tidselskud er cm. Her er ca. 25 procent af skud i tidligt knopstadium, hvor tidsel har tørstofminimum og translokation til rødder er størst. Express og Ally har også effekt, men er dyrere løsninger. Roundup Bio * 3,-3,5 l På genvækst i stub 4-6 uger efter høst. Roundup Bio* før høst har svag effekt. Agersvinemælk MCPA 1,5-2, l MCPA + Express 1, l + 1 tab Roundup Bio* 3, l Todelt sprøjtning i samme vækstsæson er ofte nødvendig. Max. dosis af MCPA er 2, l/år. Svinemælk er en af de få arter af rodukrudt, hvor glyphosat har god effekt og bedre langtidsvirkning Følfod MCPA 2, l MCPA + Express 1,5 l + 1,5 tab end MCPA. Glean har tidligere vist god effekt i forsøg. Der er sandsynligvis ikke forskel i effekt af disse mini-midler. Gederams MCPA 1,5-2, l Kornets stadium Gråbynke MCPA 2, l Kornets stadium Matrigon + MCPA,5+1,5 l Svingende effekt kan forventes. Normalt foretrækkes MCPA pga. Kartofler Starane 18,5-,6 l Roundup Bio* 2, l prisforholdene. Starane kan dæmpe vækst af kartofler. Før høst på frisk kartoffeltop. Glyphosat ødelægger knolde, så de ikke spirer frem næste sæson. Kartofler må ikke have dannet løsningslag. Vegetativ vækst kan ikke effektivt bekæmpes i vækstsæson. Kruset skræppe Starane 18,7-,8 l Maj/juni når skud er 15-2 cm høje. Express 1,5-2, tab 1) Harmony Plus 2,-3, tab 1) Kærgaltetand MCPA 1,5-2, l Kornets stadium Vandpileurt Starane 18,8 l Starane 18 + MCPA,5+1, l Når skud er fremme, gode temperaturforhold. Gentagelse af behandling kan være nødvendig. Etablerede græsmarker Agertidsel MCPA 2,-2,7 l I maj under gode vækstforhold når tidsler er cm. Eng-brandbæger MCPA 2,7 l Om foråret. 2. års planter kun bekæmpes med 2,7 l MCPA. Vårbrandbæger Harmony 1-15 g 1) MCPA 2,-2,7 l (etabl. græs) Starane 18 2, l Spirer frem juli-september. Bør bekæmpes i september med 1-15 g Harmony afhængig af planternes størrelse. MCPA og Starane 18 kan anvendes i april inden vårbrandbægeren strækker sig. I etableret græs må MCPA anvendes og er billigst. MCPA + Starane 18,7+,8 l I 1. års græs må dosis max. være,7 l MCPA pr. ha. Dunhammer Roundup Bio* 3,-4, l Maj-juni. Horse tidsel MCPA 2,7 l I maj under gode temperaturforhold. To-årig. Spirer om foråret og danner roset 1. år. Afhugning før blomstring i juli forhindrer frøsætning. Mælkebøtte MCPA 2,-2,5 l I april- maj under gode temperaturforhold. Starane 18 1,5-2, l Stor nælde Starane 18 1,5-2, l I maj under gode temperaturforhold. Harmony (efterår) har nogen effekt. Ranunkel Harmony 2-25 g 1) Harmony i juli/august. Røllike Harmony 2-25 g 1) Juli/august. Siv Skræppe Tagrør MCPA 2,7 l Afhugning Starane 18 1,5-2, l Gratil 5 g 1) Harmony 2-25 g 1) Roundup Bio* 3,-4, l Fusilade X-tra 1,5 l Siv afhugges først i juni og behandlingen sker på genvæksten senest 31. juli. Behandling 2 år i træk kan være nødvendig. Siv forsvinder ved gentagne afhugninger tæt ved jordoverfladen. Starane 18 anvendes forår, når skræpper er i god vækst. Gratil tåles af etableret kløver. Harmony anvendes i juli/august på genvækst. Harmony kan hæmme græsvæksten betydeligt ved forårsanvendelse. Maj-juni. 21

20 Kartofler Gråbynke Titus 3 g 1) Væsentlig hæmning, men ikke total bekæmpelse. Agersvinemælk Fenix 2, l Der er i praksis observeret god effekt af Fenix anvendt før kartoflernes fremspiring. Majs Agertidsel Agersvinemælk Matrigon 1,-1,2 l Maj/juni når tidselskud er cm. Gode temperaturforhold. Det endnu ikke godkendte MaisTer har en hæmmende effekt på agertidsel og agersvinemælk. Gråbynke Matrigon 1,-1,2 l Maj/juni når skud er 1-15 cm. Gode temperaturforhold. Agermynte Ingen Radrensning eneste mulighed. Kærgaltetand Starane 18 1, l 6-7 pct. effekt kan forventes. Sprøjtning når majs har 4-6 blade. Senere behandling kan give afgrødeskade. Vandpileurt Starane 18 1, l Maj/juni når skud er 15-2 cm. Roer Agermynte 2 x 3 g Safari 1) I Finland har man erfaring for god effekt, 8 dage mellem sprøjtningerne. Agertidsel Matrigon 1,-1,2 l Når tidsler er cm høje. Tidsler skal være i god vækst, hvis der forud er behandlet med Safari. Følfod Matrigon 1,2-1,5 l Når blade er fremme. Agerpadderok og kærgaltetand Ingen midler Radrensning er eneste bekæmpelsesmulighed. Stub Agertidsel Roundup Bio* 3,-3,5 l Behandling i september på genvækst. Variabel effekt må forventes. Gråbynke Roundup Bio* 3,-3,5 l Behandling i september på genvækst. Tokimbladet rodukrudt Mekanisk stubbehandling Effekt af udsultning begrænset pga. ringe vækst. Sønderdeling svækker udløbere, men giver også risiko for opformering. Udtørring mulig i tør periode. Dyb nedpløjning svækker udløbere. 1) Tilsættes sprede-klæbemiddel. *) Roundup Bio, Touchdown eller andre glyphosatprodukter. En litteraturliste kan fås ved henvendelse til php@lr.dk. 22

21 Resistensforebyggelse: Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Baggrund Herbicidresistens er ikke noget praktisk problem i Danmark endnu og sådan skulle det gerne blive ved med at være! Et overblik over resistenssituationen i Danmark og på verdensplan ved udgangen af 199 erne er givet ved Seminar om Planteværn i 2 og 21 og vil ikke blive gentaget her, men det er måske på sin plads at opridse den seneste udvikling gennem to eksempler: Efter flere rapporter om for utilstrækkelig effekt af Primera Super mod agerrævehale indsamlede planteavlskonsulenterne flere steder i landet frøprøver af denne art. De i alt 2 danske prøver blev testet i potteforsøg hos Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Flakkebjerg sammen med resistente og følsomme typer fra England. Man fandt overraskende nok, at syv af prøverne var helt resistente over for Primera Super (fenoxaprop-pethyl), en prøve viste nedsat følsomhed, medens 12 prøver blev klassificeret som følsomme. I forsøgene var der ikke frø nok til at teste prøvernes følsomhed overfor Topik (clodinafoppropargyl) og Lexus (flupyrsulfuron), men dette vil blive gjort hurtigst muligt. Erfaringerne fra praksis i 22 har dog antydet, at de Primera Super-resistente bestandene er følsomme overfor Lexus, og at Topik gennemgående har haft bedre effekt end Primera Super. For tiden bliver prøvernes krydsresistensforhold undersøgt nærmere hos DJF, men der foreligger endnu ingen resultater af disse forsøg. Tilsvarende blev der i 22 indsamlet seks frøprøver af fuglegræs på marker, hvor der var observeret svigtende effekt efter sprøjtning med sulfonylurea-herbicider (SU). Disse prøver blev ligeledes testet i potteforsøg hos DJF og blev alle fundet resistente overfor Express (tribenuron-methyl), medens der ikke var sikre resultater med Hussar (iodosulfuron-methyl-na). Derimod antydede forsøgene, at prøverne var følsomme overfor det nyligt godkendte Primus (florasulam), der har samme virkningsmekanisme, men tilhører en anden kemisk gruppe end SU-midlerne, nemlig de såkaldte triazolpyrimidinherbicider. Krydsresistensforholdene mellem SU- og ikke SUmidler bliver undersøgt nærmere hos DJF, men resultaterne foreligger endnu ikke. De to eksempler giver anledning til følgende konklusioner: På arealer, hvor agerrævehale forekommer, er det ikke et spørgsmål om, men hvor hurtigt bestandene udvikler resistens over for Primera Super og/eller Topik, begge såkaldte fop - herbicider, når disse anvendes gentagne gange. Erfaringer fra Tyskland har ligeledes vist, at agerrævehale hurtigt kan udvikle resistens over for et SU-middel som Lexus. Den stigende anvendelse af SU-midler til ukrudtsbekæmpelse i vår- og vintersæd har givet anledning til, at fuglegræs udvikler resistens over for disse. Der er også rapporteret om SUresistens hos hanekro i Danmark og gul okseøje i Sverige. Forebyggelse af herbicidresistens - generelt Udvikling af herbicidresistens kan forebygges generelt gennem Et varieret sædskifte med efterårs- og forårssåede afgrøder såvel som en- og tokimbladede afgrøder. Pløjning eller anden dyb jordbearbejdning, idet man herved sikrer at ukrudtet rekrutteres fra et større jordvolumen og forsinker ukrudtsbestandens respons på et selektionstryk. Blanding af midler med forskellig virkningsmekanisme, idet man sikrer sig at hver blandingspartner har effekt mod ukrudt, som erfaringsmæssigt kan udvikle herbicidresistens. Tabel 1 viser opdeling efter virkningsmekanisme for et antal kendte herbicider. Andre midlers klassifikation kan ses i Middeldatabasen. Skift mellem effektive midler med forskellig virkningsmekanisme, såvel i den enkelte afgrøde som i sædskiftet som helhed. Kombination af kemisk og mekanisk bekæmpelse eller generelt: Integreret bekæmpelse. I det følgende vil der blive givet nogle specifikke anbefalinger med henblik på at håndtere de to ovenfor nævnte typer af resistens. Forebyggelse af resistens hos agerrævehale Agerrævehale er som bekendt tæt knyttet til vintersædstunge sædskifter på de svære jorder. Inddragelse af vekselafgrøder vil gøre det lettere at bekæmpe denne art, ligesom senere såning af vintersæden kan bidrage væsentligt. Specielt mod agerrævehale, som har en kort levetid i jordens frøbank, vil pløjning eller dyb jordbearbejdning kombineret med forhindring af ny frøsætning over et par sæsoner kunne reducere bestanden væsentligt. Med hensyn til kemiske metoder, er der ikke så meget at vælge imellem, men efter at Lexus er blevet godkendt, er der dog to virkningsmekanismer til rådighed. Det er oplagt at skifte mellem Primera Super/Topik og Lexus, så længe disse midler er effektive mod ager-rævehale. Dette passer også godt med, at Lexus kun må anvendes én gang om året. Hvis der dyrkes vinterraps i sædskiftet, er det oplagt at udnytte, at Kerb (propyzamid) har en helt tredje virkningsmekanisme og derfor kan virke som resistensbryder. I tilfælde af konstateret fop - eller SU-resistens er der pt. ikke andet at gøre end at bruge den anden type middel, så længe den er effektiv. Desuden kan store, resistente bestande nedvisnes med glyphosat om efteråret, hvorefter der sås en vårafgrøde og herefter dyrkes afgrøder, hvor frøsætning af agerrævehale kan undgås i et par år. 23

22 Tabel 1. Klassikation af midler kendt i Danmark efter virkningsmekanisme. HRAC-klassen angiver den klassifikation, som er foretaget af HRAC. HRACklasse Virkningsmekanisme Eksempler på midler kendt i Danmark A ACCase-hæmning Topik, Primera Super, Fusilade X-tra, Gallant, Agil (alle -fop), Select, Focus, Aramo (alle -dim) B ALS-hæmning Ally, Express, Logran, Gratil, Hussar, Lexus, Safari, Titus, Monitor, MaisTer (alle SU), Primus (triazolpyrimidin) C 1 PSII-hæmning (a) Betanal, Inter-Terbuthylazin, Goltix, Sencor C 2 PSII-hæmning (b) IPU, Tribunil, Afalon, Karmex C 3 PSII-hæmning (c) Basagran 48, Oxitril (også gruppe M) D PSI-hæmning Reglone E PPO-hæmning Pt. Ingen i Danmark F 1 PDS-hæmning DFF, Pico F 2 HPPD-hæmning Pt. Ingen i Danmark F 3 Carotenoid-hæmning Command, Fenix G EPSPS-hæmning glyphosat-midler H GS-hæmning Basta I DHPS-hæmning Asulox K 1 Mitose-hæmning (a) Stomp, Kerb, Treflan K 2 Mitose-hæmning (b) Pt. Ingen i Danmark K 3 VLFA-hæmning Pt. Ingen i Danmark L Cellevægs-hæmning Flexidor, Prefix M Afkoblere Oxitril (også gruppe C3) N Lipid-syntese (ikke Boxer, Nortron, Avadex ACCase) O Auxin-virkning MCPA-midler, Starane, Matrigon, Banvel Z Ukendt Barnon Plus, Avenge C 3 +M flere Oxitril B+O flere Synergy C 3 +M+F 1 flere Capture, DFF+Oxitril C 3 +M+O flere Ariane Super Forebyggelse af resistens hos fuglegræs Fuglegræs er ligesom agerrævehale kendetegnet ved en kort frølevetid i jorden og har desuden en meget stor frøproduktion, hvorfor resistens kan opstå relativt hurtigt ved gentagen brug af SU-midler. Modsat agerrævehale har vi mange forskellige virkningsmekanismer til rådighed mod fuglegræs, og resistens behøver ikke blive noget problem, hvis man er opmærksom på det mulige problem i tide. Svaret er at anvende blandinger, hvor flere komponenter har virkning mod fuglegræs og forskellig virkningsmekanisme. Med standard-blandinger i vintersæd som Boxer+DFF+Oxitril, Stomp+Boxer+Oxitril i efteråret og opfølgning med SUmiddel om foråret, eller Stomp+Lexus om efteråret og opfølgning med Starane 18 i foråret er der altid 3 eller flere virkningsmekanismer mod fuglegræs i afgrøden, og i et sædskifte med vekselafgrøder burde SU-resistens ikke blive et problem med de nævnte middelvalg. Ligeledes kan blandinger som SUmiddel+Oxitril, SU-middel+Starane, Ariane Super eller Capture være resistensforebyggende blandinger til anvendelse i vårsæd, igen forudsat at blandingskomponenterne hver især har en rimelig effekt mod fuglegræs. Hvor stor effekt er rimelig effekt? Dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, men man kan godt gå ud fra, at hvis effekten mod fuglegræs af blandingskomponenterne er 6-7 %, så vil der ske en væsentlig forsinkelse af resistensudviklingen. Naturligvis vil 8-9 % effekt være langt mere effektivt, men det er jo et kompromis mellem bekæmpelsesomkostninger og de økonomiske konsekvenser af konstateret resistens. Med det nye værktøj Effekt af brugervalgt blanding i Planteværn Online, kan man prøve sig frem til blandinger, som opfylder ønskerne til effekt mod fuglegræs. Tabel 2. Effekter mod fuglegræs af visse aktuelle herbicidblandinger i vinterhvede om efteråret. Effekterne er beregnet af værktøjet "Effekt af brugervalgt blanding" i Planteværn Online. Under Effekt viser kolonne 1, 2, og 3 den beregnede effekt af blandingskomponent 1, 2 og 3, medens kolonnen total angiver blandingens samlede effekt. Løsning (middel + dosis pr. ha),75 l Boxer +,75 l Stomp,3 l DFF +,15 l Oxitril,75 l Boxer +,3 l DFF +,15 l Oxitril,5 l Boxer +,5 l Stomp +,25 l Oxitril 1, l Stomp Pentagon +,25 Oxitril Kemi- BI Ukrudt Effekt mod fuglegræs pris antal Total kr./ha blade % 179, , , , , Tabel 2 viser beregnede effekter mod fuglegræs i vintersæd om efteråret for udvalgte middelkombinationer. Tabellen omfatter ikke løsninger med Lexus, idet effekten af Lexus mod fuglegræs endnu ikke er lagt ind i Planteværn Online. Endvidere kan programmet kun beregne effekt af DFF+Oxitril som blanding, ikke den separate effekt af DFF-delen. Af tabellen fremgår, at der med alle de nævnte løsninger er tilstrækkelig effekt mod fuglegræs af flere midler i blandingen. Tilsvarende viser tabel 3 beregnede effekter mod fuglegræs og hanekro i vårsæd (vårbyg) ved udvalgte løsningsmuligheder, som blot skal tages som eksempler. I stedet for Express kunne der have været valgt et andet SU-middel. Valget af blanding er en vanskelig balance mellem pris og effekt. Oxitril er en glimrende SU-blandingspartner på grund af den brede effektprofil og kombinationen af to virkningsmekanismer, men man må ifølge tabellen ikke anvende for lav dosering, hvis midlet skal være effektivt mod fuglegræs og hanekro i anti-resistensstrategien. Tilsvarende gælder naturligvis for Starane, hvor prisen og virkningsbetingelserne på sprøjtetidspunktet også kan være begrænsende faktorer. For mange vil det formentlig være attraktivt at veksle mellem SU-middel +,25 l/ha Oxitril det ene år og SU-middel +,2 l/ha Starane 18 det næste år. Tabel 3 illustrerer, at effekten af Oxitril i anti-resistens sammenhæng bliver for lav, når der anvendes doser under,2 l/ha, ligesom doseringen af Starane ikke bør komme meget under de,15 l/ha, hvis der fortsat skal være en sikker effekt mod fuglegræs. Der kan måske også sættes spørgsmålstegn ved, om doseringen af dicamba i Synergy giver tilstrækkelig effekt mod fuglegræs. 24

23 Primus er endnu ikke indlagt som løsning i Planteværn Online, derfor er den ikke med i tabellen. Et særligt spørgsmål knytter sig netop til Primus, der vil blive markedsført til 23- sæsonen. Primus er som nævnt en ALS-hæmmer ligesom SUmidlerne, men tilhører en anden kemisk familie kaldet triazolpyrimidinerne (se tabel 1). Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan være krydsresistens mellem SU-midler og Primus. De seks danske prøver af SU-resistent fuglegræs blev alle bekæmpet med den dosis af Primus, der blev anvendt i DJF s forsøg. Tilsvarende har foreløbige tests i Storbritannien af otte SUresistente fuglegræs-biotyper vist, at to havde krydsresistens mod Primus, medens de seks øvrige var følsomme over for Primus (Moss, personlig meddelelse). Konklusionen må være, at det er klogt at teste hver enkelt bestand for krydsresistens mod Primus (f.eks. ved sprøjtning af en lille parcel i marken), inden Primus anbefales som komponent i anti-resistens strategien. Er der ikke krydsresistens, vil Primus på grund af den brede effektprofil kunne blive et kærkomment værktøj både til forebyggelse af resistensudvikling og til bekæmpelse af resistente bestande. Da Primus i skrivende stund ikke er indlagt i Planteværn Online, er der ikke vist løsninger med dette middel i tabel 3. Mærkning af bekæmpelsesmidler med virkningsmekanisme De generelle anbefalinger vedr. forebyggelse af resistens ved skift mellem og blandinger af midler med forskellig virkningsmekanisme gør ikke megen nytte, hvis ikke slutbrugeren kender midlernes virkningsmekanisme. Erfaringen har vist, at landmændene langtfra altid kender den specifikke virkningsmekanisme for herbiciderne. I Australien, hvor herbicidresistens i mange år har været udbredt, har der i flere år været en obligatorisk mærkning af pesticid-etiketter med en kode for virkningsmekanisme (se HRAC-resistensklasserne i tabel 1). Der har blandt de australske landmænd været gode erfaringer med dette system. I Canada har man et tilsvarende, frivilligt system, men der findes pt. ingen mærkningssystemer i Europa. Dansk Planteværns medlemmer kar erklæret sig villige til at gennemføre en frivillig mærkning på danske pesticid-etiketter med henblik på at synliggøre virkningsmekanismen i produktet for slutbrugeren. Der arbejdes pt. på at implementere dette, og forhåbentlig kan det ske i takt med, at etiketterne skal tilrettes som følge af Præparatdirektivet, således at det vil slå igennem i løbet af 24. Litteratur / Yderligere oplysninger Heap, I. (23): International survey of herbicide resistant weeds. Internet: HRAC (Herbicide Resistance Action Committee): Jensen, J.E. (21): Herbicidresistens hvor udbredt? Kan det undgås? Bilag til Seminar om Planteværn 21, side Mathiassen, S. & P. Kudsk (22): Sulfonylurea-resistens i fuglegræs. Danmarks JordbrugsForsknings hjemmeside: Mathiassen, S. & P. Kudsk (22): Nu også resistent agerrævehale i Danmark. Danmarks JordbrugsForsknings hjemmeside: Middeldatabasen: Moss, S., IACR-Rothamsted Experimental Station: Personlig meddelelse. WRAG (Weed Resistance Action Group): Internet: Tabel 3. Effekter mod fuglegræs og hanekro af visse aktuelle herbicidblandinger i vårbyg. Effekterne er beregnet af værktøjet "Effekt af brugervalgt blanding" i Planteværn Online. Under Effekt viser kolonne 1, 2, og 3 den beregnede effekt af blandingskomponent 1, 2 og 3, medens kolonnen total angiver blandingens samlede effekt. Kemi- BI Ukrudt Effekt mod fuglegræs Effekt mod hanekro Løsning (middel + dosis pr. ha) pris antal Total Total kr./ha blade % %,5 tab. Express 37, , tab. Express 73, ,5 tab. Express +,2 l Starane 94, ,5 tab. Express +,25 l Oxitril 83, ,5 tab. Express +,2 l Oxitril +,2 l Starane 131, ,8 tab. Express +,2 l Oxitril +,2 l Starane 153, ,7 tab. Express +,15 l Oxitril +,15 Starane 122, , tab. Express 73, ,8 tab. Express +,2 l Starane 116, ,8 tab. Express +,3 l Oxitril 114, ,8 tab. Express +,3 l Oxitril +,2 l Starane 171, ,5 tab. Express +,2 l Oxitril +,2 l Starane 131, g Synergy 38, g Synergy 76, ,3 l Capture 74, ,5 l Ariane Super 99,

24 Strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Strobilurinerne blev i 1996 introduceret til svampebekæmpelse i korn i Tyskland. I 1998 blev det første strobilurin registreret i Danmark, og allerede i sommeren 1998 fandt man i Nordtyskland de første meldugresistente isolater i hvede, ligesom man fandt én enkelt resistent spore i Danmark. Siden disse fund har resistensudviklingen nøje været fulgt i hele Europa, ikke kun hos hvedemeldug men også hos andre svampe. Interessen er stor, idet såvel danske som udenlandske jordbrugere har lært strobilurinerne (Amistar, Comet og Mentor) at kende som effektive svampemidler, der giver forgrønnende effekt og højere merudbytter sammenlignet med de gamle fungicider (Tilt, Sportak, Folicur og Juventus). Årsagen til resistensudvikling Nogle fungicider udvikler hurtigere resistente svampe end andre. Midler der kun virker ind på en enkelt mekanisme hos svampen styret af et enkelt gen - er mest udsat for resistensopbygning. Til denne gruppe hører bl.a. de gamle carbendazimer (Derosal og Benlate), phenylamiderne (Ridomil) og strobilurinerne. Ergosterolhæmmerne (Tilt, Folicur, Corbel, Tern m.fl.) er også specifikke midler, men der skal ske ændringer i flere gener, før der sker resistensopbygning mod denne gruppe. Dette er årsagen til, at selvom vi har haft ergosterolhæmmerne i mange år, så har der kun i begrænset omfang været problemer med resistensopbygning. For mange af de gamle fungicider, f.eks. maneb, mancozeb og svovl, der er kontaktmidler uden indtrængning i planten, er der tale om en meget bred virkemekanisme, der bevirker, at der ikke er set resistens over for disse midler (tabel 1). Tabel 1. Inddeling af eksisterende hovedgrupper af fungicider i 3 risikogrupper for udvikling af fungicidresistens. Risiko for udvikling af resistens Fungicidtype Ingen eller lav risiko Dithiocarbamater (Maneb, Manocozeb, Thiram) Svovl Pyridinaminer (fluazinam) Carbamater (propamocarb) Moderat risiko Morpholiner (fenpropimorph, fenpropidin) DMI-midler (tebuconazole, propiconazole, metconazole, prochloraz, bitertanol, imazalil) Dicarboximiderne (iprodion) Anilinopyrimidine (cyprodinil, pyrimethanil) Høj risiko Benzimidazoler (Benomyl, carbendazim, thiabendazol, fuberidazol ) Phenylamider (metalaxyl) Strobiluriner (Azoxystrobin, pyraclostrobin, kresoxim-methyl) 26 Udvikling af strobilurinresistens Årsagen til strobilurinresistens skyldes en punktmutation i et enkelt gen på det sted strobilurinerne virker, i det såkaldte bc1 komplex hos svampens mitochondrier. For et par år siden fandt man frem til en specifik mutation, som hos flere svampe har været årsagen til resistensudviklingen hos strobiluriner. Denne mutation betegnes G143A og består i, at aminosyren, glycin bliver ændret til aminosyren alanin. Derved ændres den 3-dimensionelle struktur i bc1 komplexet, således at strobilurinet ikke længere kan bindes og dermed virke hæmmende på svampens energiproduktion. Mitochondrierne er cellernes energiforsyner. I 22 har man fundet og beskrevet en anden punktmutation, som også er set i forbindelse med strobilurinresistens. Denne mutation betegnes F129 L. Her er der tale om, at aminosyren Lycin (L) er substitueret med phenylalnine (F). Denne mutationsfaktor er mere følsom overfor højere doseringer (1-1 gange), end det har været tilfældet med G143A (1-1 gange). De firmaer, der producerer strobiluriner og overvåger for resistens, har udviklet PCR metoder, der kan måle resistensen mere specifikt, end det tidligere har været muligt ved hjælp af in vivo test og in vitro test. Disse metoder gør det muligt at måle resistensniveauet på et tidligere niveau i forhold til, hvad man tidligere har kunnet. Overvågning af hvedemeldug Efter at man gjorde de første fund af strobilurinresistent hvedemeldug i 1998 i Nordtyskland, har der været foretaget opfølgende undersøgelser for at følge udviklingen. Strobilurinresistent hvedemeldug spredte sig hurtigt, og de sidste moniteringsdata viser nu, at der i hele Nordeuropa findes strobilurinresistent meldug i en grad, der gør bekæmpelse af hvedemeldug med strobiluriner uaktuel. Procentdelen af resistent hvedemeldug ligger typisk over 75%. Kun syd for Alperne er der stadig følsomt hvedemeldug. Fra flere af vores nabolande er der i markforsøg set stor reduktion i bekæmpelsen af hvedemeldug efter brug af stobiluriner. Siden 2 har der også været set eksempler fra Danmark på svigtende effekter i marken. Erfaringerne indtil nu har vist, at de strobilurinresistente meldugisolater er konkurrencedygtige. De resistente populationer har således ikke umiddelbart ændret sig henimod større følsomhed, hvor man er holdt op med at bruge strobiluriner. Overvågning af bygmeldug Udviklingen af strobilurinresistent bygmeldug har været væsentligt langsommere, end det man har set hos bygmeldug. De første resistente isolater blev fundet i 1999, og siden disse fund har der været en betydelig forøgelse af resistensniveauet i visse dele af Europa. I dele af Frankrig er andelen af resistente isolater steget til over 6%. I England ligger resistens niveauet på ca. 2%, mens man i Tyskland finder stor variation i resistensniveauet. Mange områder i Tyskland ligger stadig på %, mens 6% resistente isolater er fundet som det højeste niveau. Det stigende niveau i visse dele af Europa gør, at man i Danmark også bør være tilbageholdende med anvendelsen af strobiluriner, ligesom resistensniveauet bør overvåges. I Danmark er der indtil videre ikke fundet svigtende effekt overfor bygmeldug under markforhold.

25 Overvågning af septoria, bygbladplet, rust, m.m. Siden strobilurinerne er kommet på markedet har der været en intensiv monitering for strobilurinresistens hos hvedegråplet (Septoria tritici) og andre kornsygdomme. Især overfor Septoria har strobilurinerne vist høje effekter og udbytteforøgende respons. Derfor har bekymringen for udvikling hos denne svamp været størst. I 22 har man fundet de første septoriaresistente isolater, men omfanget af resistens er uklart. I Danmark har man fundet et enkelt isolat, som har vist et forholdsvist lavt niveau af resistens. Men at svampen kan udvikle resistens er nu bekræftet. Dette skærper behovet for, at man bruger blandinger for at mindske risikoen for at stimulere til hurtig resistensudvikling. Hos de øvrige kornsvampe, bygbladplet, gulrust og brunrust har man ikke fundet eksempler på strobilurinresistens endnu. Resistens hos andre arter Hos en række andre patogener i en række andre kulturer er der ligeledes fundet strobilurinresistens. Følgende arter har fået konstateret resistens hos G143A. Agurkmeldug (Sphaerotheca fuliginea) og agurkeskimmel (Pseudoperonospora cubensis), Vinskimmel (Plasmopara viticola), Æbleskurv (Venturia inaequalis) Badplet på bananer (Mycosphaerella fijiensis). Gummy stem blight (Didymella byrionae) Anthracnose i plæner (Colletotrichum graminicola) Gråplet på plæner (Pyricularia grisea) Meldug i hvede og byg (Blumeria graminis) Hvedegråplet (Septoria tritici) Hos en række andre patogener i en række andre kulturer er der ligeledes fundet strobilurinresistens. Følgende arter har fået konstateret resistens hos F129L. Pythium på plænegræs (Pythium aphanidermatum) Gråplet på plæner (Pyricularia grisea) Kartoffelplet (Alternaria solani) Vinskimmel (Plasmopara viticola) R = >1% r = <1% S = no detection (bioassay) r/r S S S S r S R r/r S R S R S Figur 1. Procent strobilurinresistente sporer af bygmeldug målt i forskellige europæiske lande med sporefanger eller fangplanter. (Kilde: Syngenta). Hvordan kan resistens undgås? Når man vil undgå opbygning af resistens, er der visse muligheder for at reducere eller mindske udviklingen. Der er imidlertid ingen garanti for, at man helt kan undgå resistensopbygning, selvom disse muligheder inddrages. Kemikaliefirmaerne har en resistenskomite, FRAC, der løbende følger resistensudviklingen og giver anvisninger på strategier, der kan mindske udviklingen ( Følgende elementer er kendt for at kunne mindske risikoen: Strategi for minimering af risikoen for udvikling strobilurinresistens Dyrk fortrinsvis resistente sorter. Bekæmp kun sygdomme, hvis der er behov for det. Antal sprøjtninger. Jo færre sprøjtninger jo mindre risiko. Firmaernes egen resistens komite (FRAC) anbefaler afhængig af middelgruppen forskellige antal sprøjtninger. For strobilurinerne i korn anbefales der maximalt 2 sprøjtninger. Ved tidlige sprøjtninger mod meldug og rust skal man vælge andre midler, som ofte vil give den samme nettorespons. Smittetryk. Hvis man sprøjter på et kraftigt etableret angreb, er der større risiko for, at der kan ske selektion og dermed udvikling af resistens. Svigtende effekt af strobiluriner på hvedemeldug er ofte beskrevet at ske under forhold, hvor man har sprøjtet på etablerede angreb. Ved at sprøjte på lave angrebsgrader sænkes risikoen for resistensudvikling. Brug midlerne i blanding. For at mindske resistensudviklingen bør strobilurinerne altid blandes med midler, som har en anden virkemekanisme; og som er effektive på de sygdomme, der ønskes bekæmpet Hvor meget en sådan blandingsstrategi kan mindske en resistensudvikling på lang sigt er ikke særligt godt belyst, ligesom det heller ikke er klart hvilken dosering, der er optimal for en given blandingspartner. Blanding af strobiluriner og triazoler giver generelt en bredere og mere sikker effekt end strobiluriner anvendt alene; dette trækker også til fordel for anvendelse af blandinger. Alternering. Hvis der er tale om afgrøder, der kræver flere på hinanden følgende sprøjtninger, bør der skiftes mellem middelgrupper, således at strobilurinerne ikke bruges ensidigt. Brug alternative midler til strobilurinerne, når disse er konkurrencedygtige og spar strobilurinerne til de sprøjtninger, hvor vi vanskeligst kan undvære dem. Dosering. Lave doseringer er ofte blevet fremtrukket som et element, der kan være med til at øge risikoen for resistensudvikling. Der findes populationsdynamiske teorier, der støtter denne teori, men det modsatte eksisterer også. Danmark har en lang tradition for anvendelse af reducerede doseringer uden, at dette har givet øget resistensopbygning hos ergosterolhæmmere, sammenlignet med vores nabolande, der har brugt højere doseringer. Indtil videre er der ikke viden, der begrunder, at vi skal ændre på vores doseringsstrategi, som bygger på, at vi skal anvende effektive og økonomisk optimale doseringer. 27

26 Resistens hos skadedyr mod insekticider Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter I landbrugsafgrøder er der under klimaforhold, som ligner de danske, ikke rapporteret om ret mange tilfælde af insekticidresistens. I væksthuse er forholdene anderledes, da skadedyrene er udsat for et langt højere selektionstryk. Her er også i Danmark fundet en del tilfælde af insekticidresistens hos bl.a. trips, mellus, spindemider og bladlus, som dog primært skyldes import af plantemateriale med resistente skadedyr. I landbrugsafgrøder er der i Danmark kun fundet resistens hos insekticider mod ferskenbladlus og glimmerbøsser. I Sverige er der i kartofler fundet nogle bladlusarter med resistens mod insekticider. Enkelte tilfælde af multiresistente ferskenbladlus er fundet, ligesom der er fundet resistens hos bladlusarterne Aphis frangulae og A. nasturtii mod Pirimor. Disse arter angives dog normalt ikke at være så udbredt i kartofler i Sverige. Resistens hos ferskenbladlus I tabel 1 ses resistens-niveauet hos ferskenbladlus i Danmark. Der er ikke indsendt ferskenbladlus til Danmarks Jordbrugs- Forskning til test i de senere år. Metoden til bestemmelse af resistens-niveau er en biokemisk test, hvor man i bladlusen måler indholdet af det enzym, som binder eller nedbryder insekticidet. Jo højere enzymindhold, jo højere resistens-niveau. Der er i givet fald resistens mod alle almindeligt anvendte insekticider dvs. organiske fosformidler, pyrethroider og carbamater (Pirimor) om end carbamater virker lidt bedre mod de resistente bladlus. Nicotinoiderne og dermed Gaucho er en gruppe for sig, og der er ikke rapporteret om resistens mod disse midler hos ferskenbladlus. Resistens hos glimmerbøsser Indledende undersøgelser hos Danmarks JordbrugsForskning i 21 tydede på en nedsat følsomhed hos glimmerbøsser mod pyrethroider. I visse områder af Frankrig og Sverige er der siden 1997 hhv. 2 fundet resistens hos glimmerbøsser mod pyrethroider. Typisk for områderne i Sverige er, at der i mange år har været dyrket både meget vår- og vinterraps. Da glimmerbøsser kun har en generation om året, er der derfor gode muligheder for, at de samme glimmerbøsser kommer i kontakt med pyrethroidet først i vinterraps og senere i vårraps. I vækstsæsonen 22 har flere planteavlskonsulenter indsendt glimmerbøsser til test for evt. resistens mod pyrethroider. Prøverne er indsendt til Syngentas laboratorium i England. Pga. vanskeligheder med forsendelse og overlevende glimmerbøsser er flere prøver bl.a. fra Sjælland gået tabt. Det er således kun lykkedes at undersøge glimmerbøsser fra 21 rapsmarker i 22. Glimmerbøssernes følsomhed er undersøgt ved 9 doseringer af pyrethroid. Resultatet af testen opdeles i fire grupper: 9-1 pct. dødelighed: ingen resistens 8-9 pct. dødelighed: begyndende resistens 6-8 pct. dødelighed: middel resistens -6 pct. dødelighed: kraftig resistens. Den gennemsnitlige procent dødelighed ved de 9 doser bestemmer inddelingen i grupper. Resultatet ses i figur1. Tabel 1. Resistensniveau hos ferskenbladlus fra bederoer (Kilde: 12. Danske Planteværnskonference) Procentvis fordeling af de enkelte resistensniveauer Følsomme ferskenbladlus Svagt resistente ferskenbladlus Meget resistente ferskenbladlus

27 Figur 1. Inddeling af de 21 danske marker i resistensgrupper. De hvide søjler viser marker, hvor der ikke er fundet resistens. De grå søjler viser marker, hvor der er fundet begyndende resistens, og den sorte søjle viser marker, hvor der er målt middel resistens. I forhold til visse områder i Sverige og Frankrig er der tale om en mindre grad af resistens i Danmark. Resultaterne viser, at der i Danmark forekommer resistens hos glimmerbøsser mod pyrethroider. Undersøgelser i Sverige og Frankrig har vist, at resistensen kan brede sig meget på 1-2 år, hvis pyrethroider bruges meget i vinter- og vårraps. Omvendt kan resistensen også falde meget på 1-2 år, hvis der ikke bruges pyrethroider i raps. Det er derfor vigtigt kun at sprøjte mod skadedyr i raps, når bekæmpelsestærsklen er overskredet. Det er i en anden undersøgelse afprøvet, hvor høj en dosering, der skal til for at bekæmpe højresistente glimmerbøsser. Resultatet ses i tabel 2. Det fremgår, at dosis af f.eks. Karate skal hæves 19 gange for at få 9 pct. bekæmpelse, hvis glimmerbøsserne er højresistente. Der er tale om laboratorieforsøg, men konklusionen er, at det ikke hjælper at hæve dosis, når glimmerbøsserne er højresistente. Ved en lav grad af resistens mener flere, at det hjælper at bruge fuld dosering af pyrethroider. Der er dog ikke enighed om dette, fordi resistensmekanismen ikke er kendt. Tabel 2. Antal gange dosis skal hæves af forskellige pyrethroider, før 5 pct. (LC 5) hhv. 9 pct. (LC9) af de højresistente glimmerbøsser dør. Nederst tilsvarende data for bekæmpelse af ikke resistente glimmerbøsser. Bulson strain, France 1999 Treatment LC5 LC9 Karate EC (Lambda-cyhalothrin) 4.3 ( ) 19.3 ( ) Decis EC (Deltamethrin) 27.4 ( ) ( ) Cythrine EC (Cypermethrin) ( ) Fastac EC 11.3 (Alpha-cypermethrin) ( ) Berkshire strain, UK 1999 Karate.1 (Lambda-cyhalothrin) (.5-.14) ( ) 16.5 ( ).3 ( ) 29

28 Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes sygdomme i hvede i dag? I Danmark behandles der i gennemsnit 2 gange med fungicider i hvede. Dette omfang varierer kun i begrænset omfang fra år til år (1,7-2,2). Mere end 9 % af arealet behandles og der bruges hovedsageligt tankblandinger ved sprøjtningerne. I flere af vores vestlige eller sydlige nabolande sprøjtes der mere med fungicider end i Danmark. I England tales der typisk om T1, T2 og T3 behandlinger, som dækker over behandlinger, der sker på henholdsvis vs 31-32, og At flere af vore nabolande har mere intensive behandlingsprogrammer beror bl.a. på et kraftigere smittetryk. Således er angrebene af septoria i England og Irland væsentligt kraftigere end i DK, mens Frankrig og Sydtyskland har betydelige problemer med brunrust, som sjældent volder problemer i Danmark. Et typisk engelsk sprøjteprogram kunne være: T1- vs 31-32:,25 l Opus +1, l Daconil eller,25 l Diamant T2- vs 39:,5 l Comet +,2 l Opus eller,75 l Opus +1, l Daconil T3- vs 65:,3 l Amistar +,3 l Folicur eller,5 l Folicur Et typisk fransk sprøjteprogram indeholder i gennemsnit godt 2 sprøjtninger, når der ikke er specielle problemer med meldug, knækkefodsyge og Fusarium: (Frankrig har først Comet fra 23). vs 32-33:,5-,75 l Ogam = Diamant vs 51-59:,25-,5 l Amistar +,25-,5 l Opus Et typisk svensk sprøjteprogram: Sverige deles i to; Mellemsverige og Sydsverige Mellem-Sverige: vs 31-32:,5 kg Topsin på ca. 5-1 % af arealet vs 49-51:,25-,5 l Amistar Sydsverige: vs 31-32: 1, l Stereo eller,3 l Tilt top, ca. 4-5% af arealet behandles vs 49-51:,3-,8 l Amistar (ved meldug eller rust blandes med,3-,4 l Tilt top eller,4-,5 l Corbel). Et typisk sprøjteprogram fra Slesvig-Holsten: vs 39-3:,3 l Zenit M (fenpropidin) vs 31-37:,5 l Opera +,75 l Pronto Plus (Folicur + spiroxamin) vs 41-59:,8 l Opera +,75 l Pronto Plus. I Danmark ved man fra mange års forsøg at behandling på vs ofte bidrager marginalt til bruttomerudbyttet (15-3%). Langt den vigtigste del af merudbyttet stammer fra aksbehandlingerne (vs 39-51). En tidlig sprøjtning er dog kendt for at kunne bidrage med en større fleksibilitet i forbindelse med 2. sprøjtning. Vel at mærke, hvis det anvendte middel på det tidlige tidspunkt har god effekt på septoria. Forskellige sorter kræver forskellig indsats 3 Forsøg med forskellige sorter i 22 med og uden behandling på vs 31, viste at behandlingen har en positiv effekt på nettoudbyttet i modtagelige sorter som Kris og Ritmo, mens det ikke har været tilfældet i en mere resistent sort som Stakado (figur 1). Ved aksbehandling i Ritmo og Kris er der opnået næsten samme nettoudbytte med de 3 doseringer, når der har været behandlet forud på vs 31. Hvor der ikke er behandlet på vs 31 har ¼ dosis været for lav i både Ritmo og Kris. I Stakado har optimum været omkring en ½ dosis både med og uden behandling på vs 31, men forskellen ned til ¼ dosis er lille i Stakado, også når der ikke er foretaget en forudgående behandling. Både i Ritmo, Kris og Stakado bidrager en tidlig bekæmpelse på vs 31 til en forbedret effekt på septoria-angrebene bedømt på vs 75 (figur 1). En effekt der dog ikke lønner sig i de resistente sorter. Hvorvidt Comet, som det nye fungicid på markedet, giver større fleksibilitet med hensyn til valg af bekæmpelsestidspunkt og dosering er blandt andet undersøgt i forsøg fra 22. Fra en forsøgsserie med 1 sorter er der opnået god effekt på septoria efter både en enkelt behandling på vs 39 og en splitbehandling på vs 31 og 51. Også resultaterne fra denne serie har vist, at i de mest septoriaresistente sorter (Boston og Solist) har en enkelt behandling givet det bedste nettoudbytte (figur 2). Mens sorter der er både rust- og septoria-modtagelige har givet det bedste nettoudbytte efter 2 behandlinger. I de øvrige sorter har der været meget ligelige nettoudbytter, eller sagt med andre ord; -fortjenesten har været meget lille eller ved 1. sprøjtning. Hvilken dosering skal vælges af Comet/ Opera? God effekt af en enkelt sprøjtning på vs 39 er opnået i 2 andre forsøg, hvor 2 sprøjtninger kontra 1 sprøjtning har været afprøvet. Også her har én behandling givet samme nettotudbytte som 2 sprøjtninger. Som det fremgår af tabel 1, så er der med en enkelt sprøjtning på vs 39 opnået det bedste økonomiske optimum med,37-,75 l Opera. Ved en 2 sprøjtestrategi har 2 x,37 l Opera givet det bedste økonomiske resultat. I et led med,18 l Opera ved 1. behandling og,55 l Opera ved aksbehandling er opnået samme resultat som ved 2 x,37 l med Opera. I en forsøgsserie med 4 forsøg fra 22 er afprøvet forskellige doseringer af Comet + Folicur, Amistar + Folicur og Opera (tabel 2). Der er opnået rigtig god bekæmpelse af de kraftige septoria-angreb selv ved de laveste doseringer af Comet + Folicur (,25 l+,15 l)/ Opera (,375 l), og behandlingerne med den laveste dosering har givet det bedste nettoudbytte (figur 3). I 12 forsøg udført ved LR har 2 gange,125 l Comet +,15 l Folicur eller,125 l Comet +,15 l Folicur efterfulgt af,25 l Comet givet de bedste nettoudbytter (tabel 49 og 5 i oversigten). I en anden forsøgsserie fra DJF, hvor der kun indgik 2 forsøg var der kraftige gulrust- og septoriaangreb (Baltimor). Her gav 3 behandlinger med,125 l Comet +,125 l Folicur den bedste bekæmpelse og det bedste nettomerudbytte (tabel 3). I forsøgene så man at, ved 1. sprøjtning var,125 l Comet +,125 l Folicur en bedre løsning end,25 l Folicur. Til gengæld fik man ikke mere for 3 x (,125 l Comet +,125 l Folicur) sammenlignet med 1x,25 l Folicur og 2 x (,125 l Comet +,125 l Folicur). Generelt lå Amistar + Folicur løsninger med lidt lavere nettoudbytter sammenlignet med Comet + Folicur løsningerne. Forskellene var størst ved de kraftigste angreb.

29 % bekæmpelse Bekæmpelse af septoria på 2. blad i Ritmo vs 75,25,5,75 Opus team vs 31 Ingen vs 31 hkg/ha Nettomerudbytte i Ritmo efter forskellig aksbehandlingsindsats,25,5,75 opus team vs 31 ingen vs 31 8 % bekæmpelse af septoria på 2. blad i Stakado, vs 75 Nettomerudbytte i stakado efter forskellig aksbehandlingsindsats % bekæmpelse ,25,5,75 Opus team vs 31 Ingen vs 31 hkg/ha ,25,5,75 opus team vs 31 ingen vs 31 % bekæmpelse Bekæmpelse af septoria på 2. blad i Kris vs 75,25,5,75 Opus team vs 31 Ingen vs 31 hkg/ha Nettomerudbytte i Kris efter forskellig aksbehandlingsindsats,25,5,75 opus team vs 31 ingen vs 31 Figur.1. Bekæmpelse af septoria på 2. øverste blad i Ritmo, Stakado og Kris samt nettomerudbytte for aksbehandling med forskellige doseringer af tankblandingen Amistar+Folicur. I forsøget er der før aksbehandling udført en behandling med,375 Opus team på vs 31 i halvdelen af forsøget.,25 =,125 l Amistar +,125 l Folicur;,5 =,25 l Amistar +,25 l Folicur;.,75 =,375 l Amistar +,375 l Folicur. Nettomerudbytte i 1 hvedesorter Baltimor Kris Biscay Travix hkg/ha Ritmo Bill Grommit sortsblanding Boston Solist 2 sprøjtninger vs 31&51 1 sprøjtning vs Figur 2. Sammenligning af 2 bekæmpelsesstrategiers effekt på nettoudbyttet i 1 sorter af vinterhvede med forskellig resistens overfor septoria og gulrust. 2 sprøjtninger =,375 l Opera på vs 31 &,75 l Opera på vs 51; 1 sprøjtning =,75 l Opera på vs

30 Tabel 1. Sammenligning af forskellige svampemidlers effekt på septoria og udbytte i vinterhvede. 2 forsøg 22. (2325). Behandling på vækststadie % Septoria Udbytte Netto- Antal og merudbyttudbytte g/1 mer- TKV grønne blade 1. blad 2. blad blade hkg/ha hkg/ha 1. Ubehandlet ,3 55, 87,5, 61, - 33, Opera 1,5-13,5,2 1,9 1,5 29,3 17,4 41, Opera,75-19,9,4 5,3 1,3 28,2 21,8 41, Opera,37-18,8 1,7 1,1,8 24,9 21,3 4,1 5. Opera,75 - Opera,75 7,6,3 11,1 1,4 32,9 2,1 41,4 6. Opera,37 - Opera,37 12,3,8 17, 1, 29,4 22,1 4,5 7. Opera,18 - Opera,55 15,8 1,2 18,1 1,2 29,8 22,6 41,2 8. Amistar + Opus,5+,3 Antal forsøg Vækststadium LSD Amistar+ Opus,5+,3 13,9 1,2 26,9 1,1 31, 16,8 41, ,1 2 2, ,7 Tabel 2. Procent angreb af Septoria og gulrust samt merudbytte i 4 hvedeforsøg efter sprøjtning på vs Hele forsøget minus led 1 og 13 blev sprøjtet på vs med,375 l Opus team/ ha. (2326). %gulrust %Septoria Udbytte Netto- Antal Behandling Dosis og merudbyttudbytte g/1 mer- TKV grønne Vs l/ha 2-4 blade 1. blad 2. blad 1. blad blade 1. Ubehandlet 2. Comet + Folicur EW 3. Comet + Folicur EW 4. Comet + Folicur EW 5. Amistar +Folicur EW 6. Amistar + Folicur EW 7. Amistar + Folicur EW 8. Opera 9. Opera 1. Opera 11. Opera + Candit 12. Amistar + Opus 13. Opera (minus 1. sprt) Antal forsøg Vækststadium LSD 95,75 +,45,5 +,3,25 +,15,75 +,45,5 +,3,25 +,15 1,125,75,375 1,125+,1,5+,3,75 8,1,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2 1, ,4,1,1,2,4,5 1,,1,2,2,1,2, ,1 2,7 3,2 3,9 9, 8,6 12,4 2,8 2,8 4,7 2,5 5,5 9, ,3,5,6,9 1,3 2, 4,6,3,4,8,3,6 1, ,1 1,3 1,3 1,1 1,1 1,,8 1,4 1,3 1,2 1,6 1,2 1, ,2 Hkg/ha 61,6 25,4 24,3 23,5 23,7 22,6 2,7 26,7 24,9 23,5 27,5 24,1 21,2 4 1,2 Hkg/ha - 11,5 13,8 16,4 11, 12,9 14, 14,8 15,7 17, - 14,2 14,8 Tabel 3: Sammenligning af forskellige svampemidlers effekt på Septoria og udbytte i vinterhvede. 2 forsøg 22. (232). Behandling på vækststadie % Septoria Udb. og Netto- Antal merudbyttbytte merud blade 1. blad 2. blad grønne blade hkg/ha hkg/ha 35,7 41,7 41,8 41,8 41,7 4,9 4,6 41,9 42,5 41,7 41,4 41,2 41, Ubehandlet , 3, 62,5,1 58,7-34,6 2. Comet,125 Comet,25 + 7,9 2,3 11, 1, 31,1 23,3 41,3 +Folicur,125 - Folicur,25-3. Folicur,25 Comet,25 + 1,5 2,5 1,4 1, 29,2 21,9 41,4 - - Folicur,25 4. Comet,125 Amistar,25 + 2, 4,8 23,8,5 25,9 18,5 4,9 +Folicur,125 - Folicur, Comet,5 + 1,1 1,4 8,3 1,2 28,5 21,1 41,3 Folicur, Amistar,5 + 21,5 4, 2,8,9 23,4 16,8 4,5 - - Folicur,25 7. Comet,125 Comet,125 + Comet, ,3,6 3,5 1,6 33,9 25,2 42,3 +Folicur,125 Folicur,125 - Folicur, Folicur,25 Comet,125 + Comet, ,8,5 4,1 1,5 33,2 25, 43,2 Folicur,125 - Folicur, Comet, ,8 3,7 15,4,9 24,9 2, 41,6 - Folicur,25 - Antal forsøg Vækststadium LSD ,1 2 5,6 1,5 TKV g/ ,6

31 Nettomerudbytte efter aksbehandling % bekæmpelse af septoria på 2. blad hkg/ha ,25,5,75 Comet+Folicur Amistar+Folicur Opera hkg/ha ,25,5,75 Comet+Folicur Amistar+Folicur Opera Figur 3. Bekæmpelse af septoria på 2. øverste blad og nettomerudbytte efter aksbehandling med 3 forskellige doseringer af henholdsvis Comet + Folicur, Amistar + Folciur og Opera. De præcise doseringer fremgår af tabel 2. Gennemsnit af 4 forsøg i 22. Tabel 4. Bekæmpelse af septoria og merudbytte for aksbehandling udført som enkelt behandling eller som sen splitbehandling. Gns. af 18 forsøg i 2-22 i de landøkonomiske foreninger. Udbytte og Netto- Behandling Behandling 14 dage % merudbytte merudbytte dose/ha efter 1. sprøjtning septoria hkg/ha hkg/ha Ubehandlet,15 Amistar+,15 Folicur*,15 Amistar+,15 Folicur*,15 Amistar+,15 Folicur*,15 Amistar+,15 Folicur* Vs 39 Vs 39 Vs Vs Ingen,1 Amistar+,1 Folicur Ingen,1 Amistar+,1 Folicur ,1 6,6 8,3 8,2 9,6 -,7, 2,3 1,3,15 Amistar+,15 Folicur,15 Amistar+,15 Folicur,15 Amistar+,15 Folicur,15 Amistar+,15 Folicur Vs 39 Vs 39 Vs Vs Ingen,1 Amistar+,1 Folicur Ingen,1 Amistar+,1 Folicur , 6,9 5,1 6,2 1,9 1,5 2,1,8 LSD 95 1,4 *behandling på vs 31 med,375 l Opus Team. Sammenlagt indikerer forsøgene, at Comet har en betydelig fleksibilitet med hensyn til timing og dosis. For at mindske risikoen for resistensudvikling bør Comet og Amistar altid bruges i blanding med en triazol (Folicur eller Juventus). Doseringen til septoriabehandling bør ligge mellem,125,25 l Comet. Af blandingsproduktet bør bruges,15-,25 l Folicur/ Juventus. Aksbehandling på vs 39? I flere forsøg har behandlingen på vs 39 givet en bedre eller tilsvarende bekæmpelse på 2. øverste blad end splitbehandling på vs 31 og (se figur 4). Det skyldes, at behandlingen på vs ved kraftige angreb, kan komme for sent til at give god kurativ effekt på 2. blad. Usikkerheden omkring en behandling på vs 39 er, hvorvidt den vil kunne holde frem til slutningen af vækstsæsonen i alle år. I indeværende sæson med meget kraftige septoria-angreb gav behandling på vs 39 et godt resultat, uden at vækstsæsonen dog kan karakteriseres som specielt langtrukken. En forsøgsserie fra LR har vist, at det i gennemsnit af 3 års forsøg, ikke har været lønsomt at følge op med en sprøjtning 14 dage efter behandling på vs 39. Dette var også tilfældet i 21, som må karakteriseres som en langtrukken vækstsæson (tabel 4). Aksbehandling mellem vs 39 og 55 lønner sig i næsten alle år. Overordnet set skal man følge septoriarisikoen ud fra nedbørshændelser og angreb på 3. blad og sætte ind, når tærsklerne er overskredet. Resultater med både Amistar + Folicur og Comet + Folicur har vist, at afsluttende behandlinger kan ske når fanebladet er helt udfoldet på vs 39. En sådan behandling vil kunne holde frem til høst. 2 x,375 l Opera vs 31& x,75 l Opera vs 31 & 51-55,375 l Opera vs 39,75 l Opera vs 39 1,5 l Opera vs 39 % septoria og merudbytte % angreb og hkg/ha nettomerudbytte bruttomerudbytte 2. blad 1. blad Figur 4: Indflydelsen af timing på angrebene af septoria på 1 og 2. blad. Samt effekt på brutto og nettoudbytte. Gennemsnit af 2 forsøg (se tabel 1). 33

32 Vårbyg I vårbyg findes mange ligeværdige midler til behandling jævnfør tabel 5. Hvis hovedproblemet er meldug så har de gamle midler som Zenit og Tilt top vist sig konkurrencedygtige, men hvis der er tale om kraftige angreb af bygrust og bygbladplet så har løsninger med Amistar i kombination med et andet middel (Stereo, Folicur, Unix, Tern) givet de bedste nettoudbytter. 3 års forsøg med typesorter. Forsøg med forskellige typesorter og doseringer i 3 år har vist, at lave doseringer (1/8) af Amistar Pro i nogle sorter generelt giver et nettomerudbytte på linie med eller bedre end en højere dosering (figur 5). I sorter med kraftige bygrustangreb (Alexis) har der dog været betaling for en højere dosering eller en splitbehandling. Som det fremgår, har en resistent sort som Barke ikke betalt for en svampebehandling, uanset hvilken dosering der er anvendt. hkg/ha Nettoudbytte i vårbyg behandlet med Amistar pro,125,25,5 Linus Optic Barke Alexis Figur 5. Nettoudbytte i vårbyg efter 3 forskellige doseringsindsatser med Amistar pro udsprøjtet på vs Gennemsnit af 6 forsøg i Bygbladplet kostede udbytte i 22 I en årrække har der ved DJF været foretaget bekæmpelse i 8 sorter af vårbyg med forskellige fungicidstrategier, inklusiv PC-Planteværn. Resultaterne er samlet i tabel 6. I vårbyg har PC-Planteværn generelt klaret sig på linie med eller bedre end de forskellige standardstrategier. Der er dog stor variation imellem de enkelte sorters bekæmpelsesbehov, som det fremgår af tabellen. I år udløste PC-Planteværn mellem,31 og,58 BI. Generelt har merudbytterne i forsøgene været betydelige efter en fungicidbehandling og nettoudbyttet har været positivt i alle tilfælde. Sorterne var generelt meget ens i deres udbytteniveau og respons til fungicidbehandling. Dog blev der høstet de laveste udbytter og de største merudbytter i sorterne, Lux og Otira, der begge 2 havde betydelige angreb af bygbladplet. Merudbytterne i Annabell var ligeledes store, hvilket skyldes kraftige angreb af meldug. Ramularia angreb I næsten alle sorter var der kraftige brunspætning. Del af denne spætning var vanskelig at adskille fra bl.a. angreb af bygbladplet. Diagnosticering i laboratoriet viste, at en stor del af denne brunspætning var forårsaget af Ramularia. Tilsvarende brunspætning er set i mange af vores nabolande og problemet vurderes at skyldes en kombination af fysiologiske pletter forårsaget af klimatiske stressfaktorer og Ramularia. Der foreligger p.t. ingen danske resultater med fungicidbekæmpelse af Ramularia. Tabel 5. Procent angreb af meldug og bygrust samt merudbytte i vårbyg efter 1 sprøjtning på vs med 1/3 af normal dosering af forskellige fungicider. 3 forsøg i 22 (2342). Udbytte og Netto- % % % Behandling dose/ha merudbytte merudbytte Meldug Meldug Bygrust hkg/ha hkg/ha Ubehandlet Zenit EC 575 Amistar+ Stereo Amistar+Tern Amistar+Folicur Amistar + Unix Comet + Folicur Opera Opus team PC-planteværn Antal forsøg LSD 95,33 l/ha,17+,26 l/ha,17+,17 l/ha,17+,17 l/ha,17+,17 l/ha,17+,17 l/ha,5 l/ha,5 l/ha 9,8,3,8,4,8,6,7,7,3,3 18,4 1,5 2,7 1,5 3,4 2,4 3,3 3,1 1,,2 2,6,5,4,5,5,9,4,8,4, 55,3 5,4 5,9 5,5 6,1 6,3 5,6 6,7 6,9 1, ,3-3,1 3, 2,7 3,2 3,3 2,5 2,7 3,9 6,4 3 34

33 Tabel 6. Sammenligning af forskellige strategier til sygdomsbekæmpelse i vårbyg. 2 forsøg 22. Sort %Bygbladplet vs /6-3/7 %Meldug vs /6-3/7 %Bygrust vs 71; 27/6 ubeh. A+U Op PC-P ubeh. A+U Op PC-P ubeh. A+U Op PC-P Sortsblanding Alliot Otira Prestige Cicero Annabell Barke Lux 2,4 22,8 31,3 26,3 23,4 1, 21,8 39,8 1,9 9,2 6,1 13,8 9,3 5, 14,2 16,8 12, 1,1 13,7 12,2 1,1 5, 13,4 21,2 12,1 12,7 7,1 17,2 14,3 5, 13,4 16,2 14,4 6,7 8,4 1, 1,9 3,2 1,,7 4, 5,,2,,2,3,4,,4 1,3,,,4,4 1,7, 1, 2,,,,8,6,,1,1,1,, Gennemsnit 24,5 1,7 12,2 12,3 1,8,8 1,1 1,3 3,1,3,7,2 Sort Nettomerudbytte Udbytte og merudbytte hkg/ha Sortering % >2,5 hkg/ha ubeh. A+U Op PC-P BI A+U Op PC-P ubeh. A+U Op PC-P Sortsblanding Alliot Otira Prestige Cicero Annabell Barke Lux 57, 56,8 52,4 57, 58,3 56, 56,6 49,5 7,5 7,6 11,7 5,9 6,6 9,4 5,6 13, 6,8 7, 8,9 6,7 7,8 9,1 4,3 8,8 6,3 5,9 14,5 5,7 8, 11, 3,1 13,4,31,39,54,35,58,58,35,54 3,4 3,5 7,6 1,8 2,5 5,3 1,5 8,9 3,6 3,8 5,7 3,5 4,6 5,9 1,1 5,6 4,1 3,3 1,8 3,3 4,1 7,1,7 9,7 Gennemsnit 55,5 8,4 7,4 8,5,46 4,3 4,2 5, A + U=,25 l Amistar +,25 Unix (vs 32-33); Op=,375 Opera (vs 32-33); PC-P= PC-Planteværn;

34 Aktuelt om sygdomme i korn Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter I tabel 1 ses en oversigt over hvedesorternes modtagelighed overfor gulrust. Tabel 1. Oversigt over forventet gulrustmodtagelighed i hvede 23. Mindst modtagelige øverst. Kilde: Mogens Hovmøller, Danmarks JordbrugsForskning. Smitteforsøg Flakkebjerg 22 Modtagelighed ved konstateret gulrust Specifik resistens Brigadierpatotype; virulens: Krakapatotype; virulens: Observationsparceller 22 Lynx-patotype; virulens: Vyr1,2,3,4,6,9,17 Vyr1,2,3,4,9,17 Vyr1,2,CV Planteværn Online % angreb gns % angreb gns % angreb gns % angreb gns kar. -3 4) tons Certificeret udsæd 22 Svag eller ikke-modtagelig Senat Yr3,CV+,1,,, Stakado 1) CV+,,, Boston 2) Yr15,3,2,, Deben Yr2, CV+,1,,, 424 Wasmo CV,Sd,,, Galicia Yr2,Yr4,2,7,, 2366 Shamrock -,1,7,, 428 Terra Yr1,2,3 2,2, 428 Veronica Yr6,Yr9,Yr17,1 1,8,, 399 Symbol Yr2,Yr4,1,,, 236 Pirat Yr6,Yr9,Yr17,2 2,3,2, 23 Ikke-modtagelig; moderat-stærkt modtagelig såfremt Kraka-patotype igen kommer til DK Solist 3) CV,Sd,, 7, Skater 3) Yr2, CV,5,,6 21, Gefion 3) Yr2,Sd, CV? 1,2 1,7,4 26, Complet 3) CV,6,1,1 14, Moderat modtagelig Bill Yr9,Yr17 1,7 7,7 2, 2, Grommit Yr3,Yr17 2,3 6,6 2,6 3, Pentium Yr3,Yr17 2,5 2,3 5,8, Biscay Yr9,Yr17 2 4,9 1,2 1, Travix Yr6,Yr9,Yr17,3 8,9, 1, Asketis Yr2, Sd 1,7 3,7,1 2, Moderat-stærk modtagelig Ritmo Yr1 8 13,4 2,8 4, Kris Sd 6 16,8 9,9 4, Hattrick Yr1 8 3,5 1,2 12, Ina Yr1 3,1 11,2 1,7 3, Stærk modtagelig Baltimor Yr9,Yr ,5 21,4 9, Cardos Yr6 6 19,6, 12, Flair Yr1 2 2, 25,2 28, ) Moderat-stærkt modtagelig overfor patotyper i England og Tyskland. 2) Ukendt modtagelighed overfor ny Yr15-virulent patotype. 3) Forventes kun at få gulrust såfremt Kraka- (eller lignende) patotype igen kommer til DK (senest observeret i 1994). 4) 3 = mest modtagelig. 36

35 Tabel 2. Oversigt over udvalgte sorters modtagelighed (procent dækning af gulrust) mod gulrust i forskellige lande. (Kilde: Mogens Hovmøller, Danmarks JordbrugsForskning) Sort England Frankrig Tyskland Danmark Schweiz Spanien Østrig Tjekkiet Deben,4,,3,,,,, Cortez, - 3,3 16,2,,,,5 Wasmo 2,1 -, u.,1,,,, Stakado 21,2-2,,1,,,, I tabel 2 ses en oversigt over udvalgte sorters modtagelighed overfor gulrust i forskellige lande. Som det fremgår, er sorternes modtagelighed forskellig fra land til land, fordi der findes forskellige smitteracer af gulrust i landene. Sorterne Boston og Agrestis forventes at have samme modtagelighed som Cortez. Bemærk, at der i England og Tyskland findes smitteracer, som er virulente mod Stakado. Effekt af blandinger med Amistar i byg Forsøgene i vinter- og vårbyg de senere år har vist, at det fra omkring vækststadium har været en fordel at anvende Amistar-holdige løsninger. Ved en tidlig bekæmpelse rettet specifikt mod meldug f.eks. i Annabell anbefales ældre midler med meldugeffekt dvs. f.eks. Tilt top og Zenit. Med Comet er der i byg endnu kun udført få forsøg i Danmark, men forsøgene tyder på, at Comet ligger på linie med Amistar i vinterbyg og også på linie med eller lidt under effekten af Amistar-holdige løsninger i vårbyg. Der er mange blandingspartnere til Amistar. De senere år har følgende blandinger hovedsagelig indgået i forsøgene: Amistar + Stereo, Amistar + Unix, Amistar + Folicur. Vårbygforsøg: I figur 1-2 ses de opnåede nettomerudbytter i typesorter i 22. Det fremgår, at de to blandinger har klaret sig lige godt. I gennemsnit af alle 6 sorter har Amistar+Stereo resulteret i et nettomerudbytte på 3,1 hkg/ha og Amistar+Unix i et nettomerudbytte på 3, hkg/ha. Der er regnet med en kornpris på 75 kr. for maltbyg og 65 kr. pr. hkg for foderbyg. I tabel 3-4 ses effekten af Amistar+Folicur i vårbyg. For sygdomsbedømmelser mv. henvises til Oversigt over Landsforsøgene. Det fremgår, at også denne løsning har klaret sig godt. Vinterbygforsøg: I tabel 5 ses forsøg i vinterbyg, hvor blanding af Amistar med Stereo, Folicur hhv. Unix er undersøgt. I et enkeltforsøg med meget bygrust gav blanding med Folicur det højeste nettomerudbytte, hvilket skyldes, at Folicur har langt bedre effekt mod bygrust end Stereo og Unix, der begge er næsten uden effekt mod bygrust. Jo lavere dosering af Amistar jo tydeligere vil denne effekt træde igennem. Såfremt der ikke er kraftige angreb af bygrust har alle tre blandinger givet nettomerudbytter på samme niveau, men med tendens til bedst effekt ved blanding med Unix. I tabel 6 ses yderligere forsøg i vinterbyg, hvor blanding af Amistar med Stereo hhv. Unix er sammenlignet. Nettomerudbytte, hkg/ha Lux Alliot Prestige Gns.,25 l Amistar +,4 l Stereo i st ,25 l Amistar +,25 kg Unix i st Figur 1. Opnåede nettomerudbytter i 6 forsøg i 3 maltbygsorter i 22 (Oversigt over Landsforsøgene). Nettomerudbytte, hkg/ha Annabell Otira Cicero Gns.,25 l Amistar +,4 l Stereo i st ,25 l Amistar +,25 kg Unix i st Figur 2. Opnåede nettomerudbytter i 5 forsøg i 3 foderbygsorter i 22 (Oversigt over Landsforsøgene). Tabel 3. Svampebekæmpelse i vårbyg, 3 forsøg (Henni(2) og Lux) 22 (Danmarks JordbrugsForskning). Behandling Udbytte, hkg/ha Nettomerudb. og merudb. hkg/ha,17 l Amistar +,26 l Stereo st ,9 2,6,17 Amistar +,17 l Folicur st ,1 2,7,17 l Amistar +,17 kg Unix st ,3 2,8 Tabel 4. Svampebekæmpelse i vårbyg. 7 forsøg 22. Uddrag af tabel 16, side 16. (Oversigt over Landsforsøgene,). Udbytte, hkg/ha Behandling og merudb. Nettomerub. hkg/ha,125 l Amistar +,2 l Stereo st ,2 1,4,125 l Amistar +,125 l Folicur st ,3 1,6 Tabel 5. Opnåede nettomerudbytter i 12 forsøg i vinterbyg i 22 (8 landsforsøg, 4 DJF-forsøg) Behandling Udbytte, hkg/ha Nettomerudb. og merudbytte hkg/ha,25 l Amistar +,4 l Stereo st.39 6,6 2,1,25 l Amistar +,25 l Folicur st.39 7, 2,5,25 l Amistar +,25 kg Unix st. 39 7,9 3,2 Tabel 6. Opnåede nettomerudbytter i 11 forsøg i vinterbyg i 2-21 (Oversigt over Landsforsøgene) Behandling Udbytte, hkg/ha Nettomerudb. og merudbytte hkg/ha,25 l Amistar +,4 l Stereo i st.39,25 l Amistar +,25 kg Unix i st.39 4,9,4 5,4,7 37

36 Merudbytter for svampebekæmpelse ved forskellige N-niveauer i hvede I 21 blev der i Skåne udført 5 forsøg, hvor merudbyttet ved forskellige svampestrategier blev undersøgt ved 3 kvælstofniveauer og i 4 hvedesorter. Forsøgene er udført af Försöksringarna och Hushållningssällskapen i Skåne. Resultaterne fremgår af tabel 7. Det fremgår, at der blev opnået højere merudbytter for svampebehandling ved høje end ved lave kvælstofniveauer. Der var moderate angreb af svampe i forsøgene. Trods de lave angreb var angrebet af meldug 4 pct. højere ved 22 kg N pr ha end ved 12 kg N pr ha. Angrebet af bladpletsvampe var 1 pct. højere ved 22 kg N pr ha end ved 12 kg N pr ha. Tabel 7. Udbytte og merudbytte ved forskellige kvælstofniveauer, gns. 5 forsøg 21. Sort Svampesprøjtning Udbytte og merudbytte, hkg/ha 1) 12 N 17 N 22 N Ritmo Led 1. Ubehandlet 99,3 99,8 11,9 Ritmo Led 2. St :,67 l Amistar +,4 l Corbel +6,2 +8,4* +12,3* Ritmo Led 3. St :,24 l Mentor +,2 l Corbel +5,3 +9,7* +15,7* St :,67 l Amistar +,2 l Corbel Ritmo Led 4. St :,12 l Mentor +,2 l Corbel +3,7 +6,5* +13,4* St :,33 l Amistar +,2 l Corbel Bill Led 1. Ubehandlet 95,2 99,6 99,6 Bill Led 2. St :,67 l Amistar +,4 l Corbel +6,3* +4,6* +9,7* Bill Led 3. St :,24 l Mentor +,2 l Corbel +6,8* +7,7* +12,3* St :,67 l Amistar +,2 l Corbel Bill Led 4. St :,12 l Mentor +,2 l Corbel +5,2* +3,7 +1,3* St :,33 l Amistar +,2 l Corbel Kris Led 1. Ubehandlet 97,4 99,9 13, Kris Led 2. St :,67 l Amistar +,4 l Corbel +3,6 +4, +8,6* Kris Led 3. St :,24 l Mentor +,2 l Corbel +2,6 +5,7 +8,* St :,67 l Amistar +,2 l Corbel Kris Led 4. St :,12 l Mentor +,2 l Corbel +2,2 +4,1 +8,4* St :,33 l Amistar +,2 l Corbel Marshall Led 1. Ubehandlet 11,4 13,6 15,6 Marshall Led 2. St :,67 l Amistar +,4 l Corbel +3,2* +6,3 +1,1* Marshall Led 3. St :,24 l Mentor +,2 l Corbel +6,2* +7,5 +1,9* St :,67 l Amistar +,2 l Corbel Marshall Led 4. St :,12 l Mentor +,2 l Corbel +5,8* +5,8 +12,4* St :,33 l Amistar +,2 l Corbel LSD 5 pct. 4,9 5, 5,1 1) En stjerne angiver, at merudbyttet er statistisk sikkert. Samme tendenser er fundet i danske forsøg. Se tabel 8. Tabel 8. Svampebekæmpelse i vinterhvede med strobiluriner og triazoler ved forskellige N-niveauer. Gns. af 18 forsøg Oversigt over Landsforsøgene 2, s. 71, tabel 81. Vinterhvede Udb. og merudb. hkg kerne pr. ha 4 kg N under N-min N efter N-min 4 kg N over N-min 1. Ubehandlet 73,3 73,2 72, x Tilt top 8,5 9,7 11, 3. 2 x strobilurin 14, 16,5 17,8 LSD 1-3 2,4 2,8 3,1 LSD 2-3 2,2 2,6 3,2 38

37 Svampebekæmpelse i triticale, havre og vårhvede Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Nedenfor omtales strategi for svampebekæmpelse i triticale, havre og vårhvede. Triticale Triticale har traditionelt været betragtet som en sund afgrøde. De seneste års erfaringer viser dog, at variationen i sorternes modtagelighed overfor svampesygdomme kan være stor, og at nogle sorter er meget modtagelige. I tabel 1 ses en oversigt over de mest udbredte sorters modtagelighed. Triticale kan angribes af de samme svampesygdomme som både hvede og rug. Der findes ingen angivelser af sorternes modtagelighed overfor skoldplet, som hidtil kun har været meget lidt udbredt i triticale. Tabel 1. De mest udbredte triticalesorters modtagelighed overfor svampesygdomme. Lidt modtagelig Delvis modtagelig Meget modtagelig Meldug Kortego, Lupus, Modus Lamberto Tricolor, Trimaran Gulrust Kortego, Tricolor, Lamberto Lupus, Modus Trimaran Brunrust Lupus, Modus, Kortego, Lamberto Trimaran Tricolor Septoria Kortego, Lamberto, Lupus, Modus, Tricolor, Trimaran I begyndelsen af vækstsæsonen skal der kun tages hensyn til evt. angreb af gulrust og meldug. Gulrust bekæmpes ved konstateret forekomst i modtagelige sorter. De vejledende bekæmpelsestærskler for meldug i modtagelige sorter er: Vækststadium 31-4: Over 25 pct. angrebne planter. Vækststadium 41-6: Over 5 pct. angrebne planter. Vækststadium 61-65: Over 75 pct. angrebne planter. I de delvis og lidt modtagelige sorter er bekæmpelsestærsklen: Vækststadium 32-59: Over 5 pct. angrebne planter. Bruttomerudb. hkg/ha ,1 hkg/ha, 42% rentable forsøg Svampebekæmpelse i triticale vækststadium Figur 1. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i triticale med 1, l Amistar Pro eller,5 l Amistar pr. ha i vækststadium 37-5 i 36 forsøg i (Oversigt over Landsforsøgene). Mod gulrust og meldug anbefales bekæmpelse med omkring kvart dosering. Flere midler er aktuelle. Se oversigten bagerst i bilaget. Bruttomerudbytte, hkg/ha Bruttomerudbytte, hkg/ha Bruttomerudbytte, hkg/ha Bruttomerudbytte, hkg/ha Lamberto Forsøgsnr. Lupus Forsøgsnr. Tricolor Forsøgsnr. Trimaran Forsøgsnr. Figur 2. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i de mest udbredte triticalesorter i sortsforsøg i Mht. anvendte midler se tekst (Oversigt over Landsforsøgene). 39

38 Brunrust optræder erfaringsvis så sent i vækstsæsonen, at bekæmpelse ikke er aktuel. I Trimaran kan bekæmpelse af brunrust dog undtagelsesvis være nødvendig. Septoria. Kun i år med hyppig nedbør omkring skridning er en aksbeskyttelse rettet mod Septoria aktuel. Der findes ingen fast tærskel, men hvor 4-6 dage med nedbør udløser en bekæmpelse i hvede, vurderes minimum 8-1 dage med nedbør omkring skridning (optalt i vækststadium 37-65) at være nødvendig i triticale. Anvend,125 l Amistar/Comet+,125 l Folicur ved behov. I figur 1 er vist bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i vækststadium 37-5 i landsforsøgene i Septoria har været hovedårsagen til de opnåede merudbytter. Der er valgt forsøgsled med,5 l Amistar eller 1, l Amistar Pro. Det fremgår, at 42 pct. af forsøgene har betalt for denne behandling (548 kr. pr l Amistar, 6 kr. pr. udbringning, kornpris 65 kr. pr. hkg). Ud fra forsøgene vurderes det dog, at kvart dosis vil være tilstrækkeligt ved bekæmpelsesbehov. Denne dosis indgår ikke i så mange forsøg, men procent rentable forsøg er højere med denne dosering. I figur 2 er vist bruttomerudbytter for svampesprøjtning i de mest udbredte triticalesorter i sortsforsøgene de senere år. I er anvendt,25-,4 l Tilt top pr. ha. I 21 er anvendt,15 l Tilt top +,3 l Amistar Pro pr. ha og i 22,15 l Comet +,2 l Folicur pr. ha. I Lupus har gulrust været årsag til de høje merudbytter i nogle forsøg. I Trimaran og Tricolor har meldug hovedsagelig været årsag til merudbytterne i 22. Havre Normalt er det kun meldug, som udløser svampesprøjtning i havre. I 22 var havrebladplet dog mere udbredt end normalt, især i sorten Freddy. Meldugangrebet varierer fra år til år, som det fremgår af figur 3. Bruttomerudbytte, hkg/ha Bruttomerudbytte, hkg/ha Bruttomerudbytte, hkg/ha Corrado Bruttomerudbytte hkg/ha Freddy Forsøgsnr. Gunhild Forsøgsnr. Markant Havre , meldug Pct. obs. med >25% angrebne planter Uge nr. Bruttomerudbytte, hkg/ha Forsøgsnr. Revisor Figur 3. Angreb af meldug i havre i i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Pct. observationer med over 25 pct. angrebne planter er angivet. I figur 4 er vist bruttomerudbytter for svampesprøjtning i de mest udbredte havresorter i sortsforsøgene de senere år. Meldug har været den dominerende svampesygdom i forsøgene. Der er anvendt omkring,25 l Tilt top pr. ha i forsøgene, hvilket svarer til 2,2 hkg pr. ha i omkostninger (32 kr. pr. l Tilt top, 6 kr. pr. udbringning, korn 65 kr. pr. hkg). Bruttomerudbytte, hkg/ha Forsøgsnr. Figur 4. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i de mest udbredte havresorter i sortsforsøg i Mht. anvendte midler se tekst (Oversigt over Landsforsøgene). 4

39 Det fremgår, at der ved et højt smittetryk af meldug er lønsomt at bekæmpe meldug i havre. De samme vejledende bekæmpelsestærskler for meldug, som bruges i vårbyg, vurderes også at kunne anvendes i havre. Til bekæmpelse i havre anbefales f.eks. Tilt top. Amistar er ikke godkendt i havre, men Amistar er også næsten uden effekt mod meldug. Comets effekt mod meldug er ikke bedre end effekten af ældre og billigere midler. Der er ikke udført forsøg i Danmark med Comet og Amistar i havre. I Sverige er udført forsøg i havre, hvor Amistar og Tilt er sammenlignet, men Amistar resulterede hverken i et højere nettomerudbytte eller i en bedre kvalitet end ved brug af Tilt. Vårhvede På grund af det lille areal med vårhvede er der ikke udført mange forsøg med svampebekæmpelse. Til kommende sæson forventes sorterne Vinjett og Leguan at blive mest udbredt. I figur 5 er vist de opnåede bruttomerudbytter i sortsforsøgene i disse to sorter de senere år. Der er anvendt,4 l Tilt top i 1997 og omkring,2 l Amistar +,2 l Folicur/Corbel i de øvrige år. Der er sprøjtet ved begyndende skridning i de fleste forsøg, og Septoria vurderes at være hovedårsagen til merudbytterne. I vårhvede kan de samme vejledende bekæmpelsestærskler som i vinterhvede anvendes. Hvis gulrust og meldug ikke optræder, er der kun behov for en aksbeskyttelse. Sammenlignet med vinterhvede vurderes den optimale dosis at være lavere i vårhvede end i vinterhvede. Der vurderes også at være behov for flere dage med nedbør i vårhvede end i vinterhvede for at udløse en bekæmpelse. Minimum 6-8 dage med nedbør optalt fra vækststadium 37 vurderes at være nødvendigt. Vær opmærksom på, at ikke alle svampemidler er tilladt i triticale, havre og vårhvede. Bagerst i dette bilagshæfte ses en oversigt over hvilke svampemidler, der er tilladt i de enkelte kornarter. Leguan Bruttomerudbytte, hkg/ha Forsøgsnr. Vinjett Bruttomerudbytte, hkg/ha Forsøgsnr. Figur 5. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i de mest udbredte vårhvedesorter i sortsforsøg i Mht. anvendte midler se tekst (Oversigt over Landsforsøgene). 41

40 Aktuelt om sygdomme og skadedyr i raps og ærter Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ifølge firmaet forventes Amistar at få udvidet sin godkendelse til ærter og raps. I tabel 1 og figur 1 er derfor vist en sammenstilling af danske forsøg, hvor Amistar er sammenlignet med andre midler. 8 6 Svampebekæmpelse vinterraps, blomstring Amistar i ærter I tabel 1 ses forsøg i ærter. Daconil er udgået af markedet, men effekten af Daconil har i andre danske forsøg ligget på niveau med Dithane. Ved udregning af nettomerudbytter er regnet med 135 kr. pr. l Daconil, 548 kr. pr. l Amistar, 6 kr. pr. ha til udbringning og en ærtepris på 95 kr./hkg. Der er ikke regnet med køreskade. Forsøg har vist, at der ved kørsel i blomstringen med en 12 m sprøjte tabes ca. 4 pct. af udbyttet i ærter. Det fremgår, at det heller ikke med de afprøvede doser af Amistar har været en god forretning at udføre svampebekæmpelse i ærter. Tabel 1. Svampebekæmpelse i ærter, i alt 6 forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning (1996 hhv. 1998). Behandling Dosis, l/ha Index ærteskimmel Udbytte og merudbytte, hkg/ha Nettomerudbytte, hkg/ha Ubehandlet 4,9 8,5 36,7 41, - - Daconil 2, 3,5 8,2,1 2,5-3,3-1, Amistar 1, 3,5 7,5 1,1 4,3-5,3-2,1 Amistar,75 3,9 7,4,1 4, -4,9-1, Amistar,5 3,4 6,2,2 3,9-3,3,4 Amistar+,5+ Daconil 1,2 2,5 5,8 -,5 2,9-5,7-2,3 LSD1-6 1,2 ns ns 1,5 LSD2-6 1,1 ns ns ns Amistar i vinterraps I figur 1 ses en sammenstilling af forsøg med svampesprøjtning i vinterraps. Der har været udført 19 landsforsøg i , hvor effekten af Folicur og Amistar er sammenlignet. I er ret høje doser nemlig 1,5 l Folicur (576 kr.) sammenlignet med 1, l Amistar (548 kr.), og i 2 er,5 l Folicur (192 kr.) sammenlignet med,5 l Amistar (274 kr.). I gennemsnit af de 19 forsøg har Folicur resulteret i et bruttomerudbytte på 336 kg pr. ha og Amistar i 213 kg pr. ha. Anvendelse af Folicur resulterede i positive nettomerudbytter i 53 pct. af tilfældene og Amistar i positive nettomerudbytter i 32 pct. af tilfældene. Folicur om efteråret? I efteråret 22 har vækstregulering med Folicur været diskuteret. Baggrunden er, at der i Slesvig-Holsten i tidligt såede marker anbefales udsprøjtning af,5 l pr. ha Folicur/Juventus i 4-6 bladstadiet i efteråret. Dette skulle forbedre rapsens overvintringsevne, fordi strækningsvæksten reduceres, og vækstpunktet derfor er mindre udsat for frost. Endvidere er der målt en øget rodvægt, og angrebet af rodhalsråd reduceres også. Juventus er pt. ikke godkendt i raps i Danmark, men effekten af Juventus svarer til effekten af Folicur. Bruttomerudb. kg/ha Folicur Amistar Forsøgsnr. Figur 1. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring i 19 vinterrapsforsøg i I er 1,5 l/ha Folicur sammenlignet med 1, l/ha Amistar. I 2 er,5 l/ha Folicur sammenlignet med,5 l/ha Amistar. (Oversigt over Landsforsøgene). I Danmark er det ikke tilladt at anvende Folicur eller Juventus om efteråret i vinterraps. Mulighederne for en off-label godkendelse for Folicur i vinterraps i Danmark har været undersøgt i dette efterår, men det foreliggende forsøgsmateriale er ikke skønnet tilstrækkeligt. I tabel 2 ses forsøgsresultater fra Slesvig-Holsten. Tabel 2. Bruttomerudbytte for Folicur/Juventus i 49 vinterrapsforsøg i Slesvig Holsten i Merudbytte, hkg/ha ved,5 l Folicur efterår ved (,5)-,75 l Folicur forår ved,5 l Folicur efterår + (,5)-,75 l Folicur forår Antal År forsøg 1995/96 7 2,7,7 * 2,8 * 1996/97 8,6 2,4 * 2,4 * 1997/98 7 2,5 3,6 4,4 1998/99 9 2,9 6,2 7,5 1999/ 5 -,7,4,5 2/1 7,5,8 2,1 21/2 6 3,3 2,7 4,4 Gns. 49 1,7 2,6 3,7 *) = forsøg med,5 l. Det nævnes, at plantebestanden især i 1995/96 blev forbedret. En lang periode med barfrost og tørt vejr medførte et plantebortfald i ubehandlet på 3 pct. Trods dette blev der pga. rapsens gode kompensationsevne kun opnået et bruttomerudbytte for udsprøjtning af Folicur om efteråret på 2,7 hkg pr. ha. Omkostningerne til,5 l Folicur (192 kr. pr. ha) samt udbringning (6 kr. pr. ha) modvarer 1,5 hkg raps ved en rapspris på 165 kr. pr. hkg, og det svarer således til det gennemsnitligt opnåede merudbytte for sprøjtning. Det nævnes, at behandling især forventes rentabel i tidligt såede marker og i hybridsorter. Det nævnes dog også, at der ikke er noget særligt godt grundlag for i 4-6 bladstadiet at udpege marker, hvor bekæmpelse vil være rentabel, da vækstbetingelserne senere ikke kendes. I mange forsøg er der således kun opnået små eller urentable merudbytter for sprøjtning med Folicur/Juventus om efteråret. 42

41 I enkelte forsøg har der været store merudbytter ved en efterårsbehandling. Se tabel 3, hvor der er vist forsøg fra Universitetet i Paderborn ved Bielefeldt netop i året, hvor der var en lang periode med tørt vejr og barfrost. I dette forsøg forbedrede Folicur overvintringen. I Danmark har der i 3 års landsforsøg været udført forsøg med svampebekæmpelse med Folicur i vinterraps i efteråret se figur 2. Det er ikke muligt på baggrund af registreringerne i forsøgene at tolke udbytteudslagene. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte i forsøgene har været 8 kg frø, hvilket ikke kan dække omkostningerne til behandling. Danmarks JordbrugsForskning har i efteråret 22 anlagt 3 forsøg i vinterraps med udsprøjtning af Juventus i efteråret. Der er afprøvet fire doseringer i intervallet,5 l til 2, l pr. ha. Effekten af 1, l Folicur er også medtaget. Nye bejdsemidler Alt indkøbt raps er bejdset med skadedyrsmiddel, og de senere år har Promet været anvendt. Dette middel er nu afmeldt, og fremover forventes Cruiser OSR (thiamethoxan) eller Chinook FS 2 (imidacloprid + beta-cyfluthrin) at blive det nye bejdsemiddel. Cruiser indeholder også et svampemiddel (metalaxyl + fludioxonil) med effekt på bl.a. kålskimmel. Bruttomerudbytte, kg/ha Folicur, efterår, vinterraps Figur 2. Opnåede bruttomerudbytter for Folicur om efteråret (st. 15) i vinterraps i 19 vinterrapsforsøg i I er anvendt 1,5 l /ha Folicur og i 2,5 l/ha Folicur. (Oversigt over Landsforsøgene). På baggrund af forsøgsresultaterne kan det vurderes, at en supplerende sprøjtning fortsat vil være nødvendig ved mere udbredte angreb af rapsjordlopper. I tabel 4 er vist forsøgsresultater med Cruiser. Tabel 3. Betydningen af Folicur for overvintringen af vinterraps Tyske forsøg (Kilde: Raps 14 Jg. (4) 1996). Behandlet Behandlet Behandlet Udbytte og merudbytte, hkg/ha 4/1 18/1 18/5 Lisabeth Joker Wotan Karola Express gns. af 5 sorter Ubehandlet 17,2 14,9 1,5 2,8 8,4 14,4 Folicur,5 l 3,7 4,3 17,1 9,3 13,5 12,1 Folicur,5 l Folicur,75 l Folicur,75 l Folicur,75 l Folicur,75 l 4,8 4,8 16,1 9,2 1,1 1,9 1,7 1,9 24,3 13,9 15,7 17,9 12,6 1,8 22,1 16,2 2,8 19,7 Tabel 4. Effekter af Cruiser OSR, Promet og pyrethroidsprøjtning mod angreb af rapsjordloppelarver i vinterraps. 8 forsøg , Danmarks JordbrugsForskning Larver forår Kålskimmel Udbytte Pct. pl. med Pct. Pct. pl. med Pct. Pct. pl. med Pct. Antal/ angreben Pct. angreb kg/ha/ larver virkning larver virkning larver virkning plante st relativt Ubehandlet 6,6 93,3 68,2 1,7 22,9 351 Promet+Thiram F 2,+4, ml/kg , 22 1,8 21,5 12,6 Cruiser OSR 7,5 ml/kg 4, 39 96, 61, 15 1,8 12,1 Cruiser OSR 11,15 ml/kg 4, , Cruiser OSR 15, 2, ,7 67, 13 1,7,4 11,3 Cruiser OSR + pyrethroid st. 14,125 l/ha , 88,7 11,9 Pyrethroid st. 1,125 l/ha 1 2, ,6 14,4 Antal forsøg

42 Insektbekæmpelse i kartofler Lars Møller, Landbrugets Rådgivningscenter Baggrund Tæger har igennem flere år været kendt som skadedyr i kartofler specielt langs læhegn, men sjældent af betydning når man først kommer blot 1 meter væk for læhegnet. I midten af 198 erne blev de første forsøg gennemført med insektbekæmpelse i kartofler i de landøkonomiske foreninger. De første forsøg blev gennemført med midlet Cymbus og med beskedent merudbytte. I perioden blev der udført 1 forsøg med Fastac og Karate med et betydeligt større merudbytte. I de efterfølgende år har det i erhvervet været det generelle indtryk, at problemerne med især cikader har været stigende og at cikaderne i stigende omfang optræder talrigt inde i markerne og ikke blot langs læhegn. Derfor blev der i perioden gennemført yderligere 11 forsøg med merudbytte på kr. pr. ha for én til tre behandlinger i melkartofler. Erfaringerne fra Sverige er stort set de samme. Også her har man oplevet, at cikader inden for de sidste 1 år er blevet et stærkt stigende problem i kartofler. Der er dog endnu mange uafklarede spørgsmål vedr. biologi, monitering, skadestærskel og bestemmelse af optimale behandlingstidspunkter. Biologi Der findes mange forskellige arter af cikader. Ingen har endnu foretaget indsamling og artsbestemmelse i danske kartoffelmarker. Derfor ved vi ikke hvilke arter, der optræder i kartofler. Fra Sverige kendes arterne Empoasca vitis, Empoasca solani og Eupteryx atropunctata. Sidstnævnte overvintrer som æg, mens de to førstnævnte overvintrer som voksne på nåletræer. Sidst på foråret flyver cikaderne fra overvintringsstederne ind i kartoffelmarkerne. Cikaderne spredes over stor afstand og indflyvningen ses derfor også midt i kartoffelmarken. De voksne cikader optager næring i 1-2 uger inden æglægning. Æggene udvikles i løbet af 4-6 uger til voksne cikader. Typisk sker indflyvningen midt i juni, og næste generations voksne er på vingerne først i august. Undersøgelser fra Sverige tyder på, at indflyvningstidspunktet afhænger af temperaturen, og at temperatursummer kan anvendes til at forudsige indflyvningstidspunktet (tabel 1). Modellen er ikke afprøvet i Danmark. Tabel 1. Temperatursum Dato, ca. Indflyvning juni Første nymfer juli 2. generations voksne august Temperatursum udregnet med 8 C som basistemperatur, Hans Larsson, SLU. Symptomer på angreb af cikader er vanskelige at erkende og viser typisk først synlige symptomer ved massive angreb sidst på sæsonen. Stærke angreb ses som begyndende nedvisning med nekrotiske bladrande, der kan forveksles med kaliummangel. Cikader menes ikke at kunne overføre hverken virus Y eller bladrullevirus i kartofler. Merudbytte for bekæmpelse I melkartofler er der opnået pæne merudbytter for insektbekæmpelse, hvor ca. halvdelen af nettomerudbytter skyldes en højere stivelsesprocent i knoldene. De gennemførte forsøg er dog fortrinsvis placeret på lokaliteter, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der kan være problemer med cikader. Men vi ved også, at der er marker, hvor vi ikke ser nogen problemer. Vi ved bare ikke hvorfor, der er disse forskelle. Det kan måske skyldes: forskelle i afstand til overvintringsstederne forskelle i sorternes modtagelighed eller vejrmæssige forskelle. Der er ikke lavet forsøg i spise- og læggekartofler. Men da vækstperioden her er kortere end for melkartofler, er merudbyttet for bekæmpelse formentlig også tilsvarende lavere. Monitering I forbindelse med forsøgene i (Oversigten 2, s. 257) blev gule limplader afprøvet til fangst af voksne cikader. De gule limplader viste sig på nogle lokaliteter velegnede som redskab til at bestemme indflyvningstidpunktet. Men fangsterne på de gule limplader afspejler ikke nødvendigvis angrebsgraden i marken. Det kan måske skyldes, at de ikke er gode nok til at tiltrække cikader, eller at cikadernes flyveaktivitet er temperaturafhængig, og fangsterne derfor i højere grad afspejler flyveaktiviteten. Vi har derfor endnu ingen gode metoder til at bestemme antallet af voksne cikader i marken. Meget tyder på, at det primært er nymfernes sugeaktivitet, der skader kartoflerne. Nymferne er dog for små til at man i praksis vil kunne tælle disse, før de i august måned er næsten færdigudviklet - hvilket vil være for sent. Der findes på nuværende tidspunkt derfor ingen gode moniteringsmetoder og derfor heller ingen brugbare skadestærskler. Valg af insekticid Der er kun gennemført få usikre forsøg i Danmark med sammenligning af forskellige pyrethroider til insektbekæmpelse i kartofler. Forsøgene tyder ikke på, at der skulle være markante effektforskelle mellem pyrethroiderne. I Sverige er der derimod gennemført forsøg, hvor Sumi-alpha har virket bedre end bl.a. Fastac og Karate. Her anvendes Sumi-alpha med en dosering på,5 l pr. ha, hvilket er en væsentlig højere dosering end den dosering Sumi-alpha i sin tid var godkendt med i Danmark. Forsøg med bejdsning I Sverige er der i perioden 2-22 (Hans Larsson, SLU) gennemført forsøg med bejdsning af læggekartofler med Prestige 37 FS. Prestige indeholder aktivstofferne imidacloprid og pencycuron, som kendes fra hhv. Gaucho og Monceren. Forsøgsplan og resultater er gengivet i tabel 2-4. Resultaterne viser bl.a., at der i flere af forsøgene med Prestige er opnået et merudbytte på højde med tre behandlinger med Sumi-alpha 5 FW. 44

43 Tabel 2. Insektbekæmpelse i kartofler. 4 forsøg fra SLU i Sverige i melkartofler 2. Melkartofler l/ha Udb. og merudb. 8. juni 17. juni 19. juli Pct. stivelse hkg kr. 2, 4 forsøg Uden insektbekæmpelse , x Sumi-alpha 5 FW,5,5,5 23, x Sumi-alpha 5 FW,5,5 23, x Sumi-alpha 5 FW,5 23, ml/hkg Prestige 37 FS , *) Bejdset med 6 ml/hkg Monceren FS 25, så alle led har fået samme mængde pencycuron (aktivstof i Monceren). Tabel 3. Insektbekæmpelse i kartofler. 4 forsøg fra SLU i Sverige i melkartofler 21. Melkartofler l/ha Udb. og merudb. Cikader Bladlus 12. juni 27. juni 28. juli Pct. stivelse hkg kr. pr. 1 småblade, 13/8 21, 4 forsøg Uden insektbekæmpelse , x Sumi-alpha 5 FW,5,5,5 22, , x Sumi-alpha 5 FW,5,5 22, x Sumi-alpha 5 FW,5 22, ml/hkg Prestige 37 FS , ,5 1 *) Bejdset med 6 ml/hkg Monceren FS 25, så alle led har fået samme mængde pencycuron (aktivstof i Monceren). Tabel 4. Insektbekæmpelse i kartofler. 1 forsøg fra SLU i Sverige i melkartofler 22. Melkartofler l/ha Udb. og merudb. Cikader Bladlus 8. juni 17. juni 19. juli Pct. stivelse hkg kr. pr. 1 småblade, 22/7 22, 1 forsøg Uden insektbekæmpelse* , ,8 25,5 3 x Sumi-alpha 5 FW*,5,5,5 21, ,5 3,2 2 x Sumi-alpha 5 FW*,5,5 21, ,2 5,7 1 x Sumi-alpha 5 FW*,5 2, ,7 6 6 ml/hkg Prestige 37 FS , ,5 *) Bejdset med 6 ml/hkg Monceren FS 25, så alle led har fået samme mængde pencycuron (aktivstof i Monceren). Sorten Seresta, lagt 25. april, høstet 2. okt. I flere af forsøgene har bejdsning med Prestige holdt forsøgsparcellerne fri for cikader helt frem til høst, mens der i naboparcellerne i august måned har været mange cikadenymfer og voksen cikader. Da Prestige ikke skulle have effekt over for sugende insekter helt frem til august, tyder dette på: at en effektiv bekæmpelse af cikaderne på etableringstidspunktet i juni medfører, at der stort set ikke er behov for efterfølgende bekæmpelse at når nymferne i kartoffelmarkerne udvikles til nye voksne cikader, giver disse ikke anledning til ny indflyvning og dermed heller ikke anledning til nye angreb. Prestige er endnu ikke godkendt i Danmark og vil formentlig blive søgt godkendt under navnet Monceren Extra. Konklusion: Merudbytte på kr. pr. ha for bekæmpelse af insekter i kartofler er ikke ualmindeligt og skyldes formentlig primært bekæmpelse af cikader. Vi har ikke kendskab til hvilke cikadearter der optræder i danske kartoffelmarker. Vi kender meget lidt til cikadernes biologi. Det ser ud til, at cikader inden for de sidste 1 år er blevet et stigende problem. Vi ved ikke hvorfor. Synlige symptomer på sugeskader ses først sent i sæsonen. Sugeskaderne og det deraf følgende udbyttetab ses i hele marken og ikke kun langs læhegn. Nogle marker angribes stærkt - andre slet ikke. Vi ved ikke hvorfor. Vi har meget dårligt kendskab til, hvor cikaderne overvintrer og hvilken betydning dette har for angreb. Der er forskelle mellem kartoffelsorternes modtagelighed, men vi har kun ringe kendskab til hvilke sorter, der er mindre modtagelige. Vi har ingen gode moniteringsmetoder og derfor heller ingen gode skadestærskler. Vi har derfor kun ringe kendskab til behandlingsbehov og timing på markniveau. Svenske forsøg tyder på, at hvis man kan forhindre cikadernes etablering i juni måned, er der stort set ingen efterfølgende indflyvning. 45

44 Rizomania og Ramularia i sukkerroer - status Anne Marie Jørgensen, Alstedgaard Rizomania Som et af de sidste lande i Europa fik Danmark konstateret virussygdommen Rizomania i 2. Rizomania forårsages af viruset BNYVV (beet necrotic yellow vein virus). Rhizomania kan give meget alvorlige udbyttetab. Sygdommen bevirker en abnorm siderodsdannelse, og ved gennemskæring af roden ses mørkfarvede karstrenge. I marken kan man se lyse pletter sidst på sommeren. I pletterne er de nye blade bleggrønne og transparente. De nye blade på inficerede roer har opretstående, lange og smalle blade. Hvis infektionen sker meget sent eller er meget svag, er det ikke sikkert, at der udvikles symptomer på rod eller top. Forvekslingsmulighederne er mange. Det kan være strukturskade, tørkeskade, virusgulsot, nematoder eller kvælstofmangel. Diagnosen stilles ved en ELISA test, som udføres på inficeret plantemateriale. Sygdommen favoriseres af høj temperatur og fugtige forhold. Udbredelse Det totale inficerede areal i Europa er vokset fra 25. ha i 199 til 6. ha i 2, og det forventes at nå op på 9. ha i 21. Senest er sygdommen konstateret i England, Sverige og Danmark. Stadig er sygdommen i de 3 lande på et lavt niveau sammenlignet til resten af Europa. I England var sygdommen i 21 identificeret på i alt 211 bedrifter. Det smittede areal anslås til ca. 7. ha eller 1 % af roearealet. I Sverige er der konstateret 92 smittede bedrifter svarende til ca. 3 % af arealet. I Danmark er der i løbet af 22 konstateret 48 nye tilfælde, så der er fundet Rizomania på i alt 71 ejendomme (pr 1. december mangler 22 prøver endnu at blive analyseret). Der er konstateret 1 tilfælde på Falster og 2 på Sjælland. De øvrige steder er alle beliggende på Lolland. Beskyttet zone Danmark og Sverige er stadig omfattet af den beskyttede zone, mens den er blevet ophævet i England. I Danmark har Plantedirektoratet og Plantesundhedsrådet indkaldt den tidligere arbejdsgruppe vedrørende Rizomania for at diskutere opretholdelsen af den beskyttede zone. I Sverige diskuteres opretholdelsen ligeledes. Formålet med den beskyttede zone er at søge at forsinke sygdommens udbredelse. For at opretholde status som beskyttet zone kræves endvidere, at der gennemføres et overvågningsprogram med kontrol af udvalgte marker. Forholdsregler ved smitte Den vigtigste smittekilde er smittet jord, og sygdommen spredes ved transport af inficeret jord. Spredningen kan ske ved færdsel med markredskaber, ved jordfygning, med fodtøj, ved transport af planter med jord på eller med husdyrgødning. Endvidere er vand en vigtig smittevej, og vanding har bevirket spredning af sygdommen over store områder rundt om i Europa. Ved mistanke om Rizomania kontaktes Plantedirektoratet, der efterfølgende udtager jord- eller planteprøver fra marken. Hvis der konstateres Rizomania, kan der fortsat dyrkes roer under forudsætning af, at der anvendes tolerante sorter. For at reducere smittespredningen skal en række betingelser vedrørende roehøst og roelevering fra inficerede arealer overholdes. Det gælder, at man gennemfører roehøsten efter "god roedyrkningspraksis", og reducerer jordmængden mest muligt eventuelt ved anvendelse af renselæsser. Ved roelevering skal transportvognen blive på fast vej og må ikke køre ind i marken. Renselæssere skal rengøres for løs jord, inden marken forlades, og efterfølgende skal maskinen spules, inden ejendommen forlades. Ligeledes er der særlige instrukser for aflæsning på fabrikken. Rengøring af roevogne og lastbiler skal ske på egen ejendom og må ikke foregå på fabrikkens område. Skal der efterfølgende transporteres roer fra ikke inficerede ejendomme, skal traktorer, vogne eller lastbiler først rengøres grundigt på egen ejendom. Afprøvning af tolerante sorter Den eneste bekæmpelsesmulighed er dyrkning af tolerante sorter. De for tiden markedsførte sorter er baseret på resistens fra det såkaldte Holly-gen. I fremtiden vil sorterne kunne forbedres med resistens fundet i Beta maritima. Der er sket en stor udvikling af de tolerante sorter. Da de kom på markedet var der problemer med lavt udbytteniveau, dårlig saftkvalitet og høj stokløbningstendens. Takket være en stor forædlingsmæssig indsats er de nuværende sorter nu fuldt på højde med traditionelle sorter med hensyn til udbytte og kvalitet. De tolerante sorter har derfor efterhånden fået en stor udbredelse i det øvrige Europa. Siden 1997 har Alstedgaard afprøvet tolerante sorter. Sorterne er afprøvet uden angreb af sygdommen. Formålet med afprøvningen har været at belyse sorternes dyrkningsegenskaber under danske forhold. I de første 2 års forsøg var udbytterne lavere end målesorterne Marathon og Freja, men herefter har udbytte og kvalitet for de tolerante sorter været på niveau med de traditionelle sorter, og i 22 ligger alle de tolerante sorter over målesorten i sukkerudbytte. Herudover udmærker de tolerante sorter sig ved en meget lav modtagelighed for Ramularia. Siden 2 har der også været tolerante sorter i de almindelige sortsforsøg. Sorterne Brigitta og Avance er på dansk sortsliste, og Brigitta har deltaget 3 år i sortsforsøgene, mens Avance har været med i forsøgene i 1 år. Sorterne klarer sig godt i forhold til de ikke-tolerante dyrkede sorter. I 22 havde Brigitta et relativt sukkerudbytte på 13 og Avance 12 i forhold til de dyrkede sorter med et gennemsnit på 1. Sygdommens betydning i Danmark Med det store antal ejendomme, der allerede er smittet, må det inficerede areal i Danmark forventes at vokse i de kommende år. Den fortsatte roedyrkning er dog sikret ved dyrkning af tolerante sorter, hvorved der kan opretholdes et normalt udbytteniveau. Ramularia betydning Angreb af Ramularia varierer meget fra år til år, og ofte er der tale om lokale angreb. Udbyttetabet kan være op til 15-2 %. Svampen trives bedst i fugtigt og køligt vejr. De alvorligste angreb ses normalt på Lolland-Falster, men i de senere år har der også været kraftige angreb på Sjælland. På Fyn starter angrebet normalt meget sent og når som regel ikke at udvikle sig så voldsomt. Efter de første kraftige angreb af Ramularia i 1988 og 199, var angrebene i 1993 og 1994 overvejende lokale. De seneste 5 år har Ramularia fået en stigende betydning, idet der har været kraftige angreb i alle dyrkningsområder. 46

45 Comet off-label Da der ikke har været godkendte midler mod Ramularia på markedet, har en effektiv bekæmpelse hidtil ikke været mulig. Først relativt sent i vækstsæsonen 22 er der givet mulighed for at bekæmpe sygdommen, idet Miljøstyrelsen i august gav en off-label godkendelse til anvendelse af Comet mod Ramularia. Godkendelsen kom først i slutningen af august, hvilket var sent i forhold til angrebets tidlige start. Endvidere var der i midten af august et kraftigt meldugangreb, hvilket bevirkede, at mange landmænd allerede havde sprøjtet roerne med Corbel, inden godkendelsen kom. Forsøgsdokumentationen for Comet i sukkerroer er meget begrænset, og derfor anlagde Alstedgaard 2 forsøg i 22 for at belyse effekten af midlet under danske forhold. Forsøgene er anlagt på et sent tidspunkt. Der er sprøjtet sidst i august på et veletableret kraftigt angreb. Det ene forsøg er høstet, og sukkerudbytterne ses i figur 1. Hele forsøget er yderligere behandlet med,5 l Corbel. Comet har givet et sukkerudbytte på niveau med Opus og Opera, men forsøget viser ikke signifikans.,5 l Opus har givet det højeste sukkerudbytte. Forsøg 22 Der blev i 22 opnået meget høje merudbytter for bekæmpelse af bladsvampe. Der var i forsøgene kraftige angreb af meldug og meget kraftige angreb af Ramularia. I figur 2 ses gennemsnittet af 4 forsøg. Der er opnået mellem 9 og 11 % merudbytte i ton sukker pr ha for behandling med Opus eller Opera, og selv med en beskeden dosering på,125 l Opus er merudbyttet 9 %.,25 l Opus har givet det bedste økonomiske resultat. I enkeltforsøgene blev der høstet op til 14 % merudbytte for henholdsvis,5 l Opus eller 1, l Opera. Behandlingstidspunkt Sprøjtetidspunktet har afgørende betydning for effekten af behandlingen. I figur 3 ses gennemsnittet af 2 forsøg hvor behandlingen er udført på 3 tidspunkter, henholdsvis ved begyndende angreb, 2 uger senere eller 4 uger senere. Endvidere har der været 2 optagningstidspunkter henholdsvis medio oktober og medio november. Forsøgene viser, at det har været bedst at sprøjte ved begyndende angreb, og at merudbytterne har været størst ved det sene optagningstidspunkt. Sorter Der er variation imellem sorternes modtagelighed for Ramularia. I 2 forsøg er 3 sorter behandlet med henholdsvis,25 og,5 l Opus. Brigitta har lav modtagelighed, Manhattan er middel modtagelig, og Roberta er meget modtagelig. Sukkerudbytterne er vist i figur 4. Der var meget kraftige angreb af Ramularia i forsøgene, og Roberta gav merudbytter på 14 % i ton sukker pr ha for behandling med Opus, hvilket også resulterede i det højeste nettomerudbytte. Brigitta er meget modtagelig for rust og gav i % merudbytte for bladsvampebekæmpelse. Da der i 22 ikke fandtes rust i roemarkerne, er merudbytterne på 4-6 % hovedsagelig et udtryk for effekten af meldugbekæmpelse. Generelt har de Rizomania tolerante sorter en lav modtagelighed for Ramularia. Fremtidige bekæmpelsesmuligheder Der har i de senere år været et stort behov for at kunne bekæmpe Ramularia. Flere års forsøg med Opus og Opera viser, at der findes effektive midler mod sygdommen. Det vides p.t. ikke hvilke midler, der vil være til rådighed mod Ramularia i 23. Relativt sukkerudbytte Ubehandlet 1 x,5 Tilt 25 EC 1 x,5 Comet 1 x 1, Comet 1 x,5 Opus 1 x 1, Opus 1 x 1, Opera Figur 1. Relativt sukkerudbytte ved behandling af bladsvampe. 1 forsøg 22. Hele forsøget er behandlet med,5 l Corbel. ns. Relativt sukkerudbytte Ubehandlet 1 x,5 Corbel 1 x,125 Opus 1 x,25 Opus 2 x,25 Opus 1 x,5 Opus 1 x 1, Opus 1 x 1, Opera Figur 2. Relativt sukkerudbytte ved behandling af bladsvampe. Gns. af 4 forsøg 22. LSD = 2. Ton sukker pr ha 16, 15,5 15, 14,5 14, 13,5 13, 12,5 12, Ubehandlet Optagning oktober Beg. angreb + 2 uger + 4 uger Ubehandlet Behandlingstidspunkt Optagning november Beg. angreb + 2 uger + 4 uger Figur 3. Sukkerudbytte pr ha ved behandling med,25 l Opus ved begyndende angreb af bladsvampe, henholdsvis 2 og 4 uger senere. 2 høsttidspunkter. 2 forsøg 22. LSD =,78. Ton sukker pr ha 16, 15,5 15, 14,5 14, 13,5 13, 12,5 12, Manhattan Roberta Brigitta Ubehandlet,25 l Opus,5 l Opus Figur 4. Sukkerudbytte pr ha ved behandling med,25 henholdsvis,5 l Opus i 3 sorter. 2 forsøg 22. LSD =,46. 47

46 Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Megen nedbør under blomstring og forsinket høst som følge af hyppig nedbør giver ofte et øget Fusariumangreb i korn og dermed et øget indhold af Fusariumtoksiner. En sen høst giver ofte også et højere vandindhold ved indlagring og dermed øget risiko for angreb af lagersvampene Aspergillus og Penicillium, fordi det er sværere at få kornet hurtigt nedtørret. I den forløbne sæson er det meste korn høstet rettidigt. 22 må alligevel betegnes som et Fusarium-år pga megen nedbør i juni under blomstringen. Fusarium er sjældent udbyttenedsættende under danske forhold. De nødmodne småaks er meget iøjnefaldende, men normalt er kun enkelte småaks angrebne. Fusarium er dog uønsket pga toksinproduktionen. Fusarium i maltbyg er uønsket både pga. toksiner, men også fordi Fusarium fører til overskumning af øl. Flere andre svampe end Fusarium danner toksiner, hvorfor nogle af disse også er nævnt i det følgende. Forskellige grupper af toksiner I tabel 1 ses en oversigt over hvilke svampe, som man oftest forbinder med toksiner i korn. Flere arter indenfor slægterne kan producere toksiner, og der kan produceres flere toksiner end de angivne. Det fremgår, at Fusarium er en marksvamp, men at den også godt kan være en lagersvamp, såfremt kornet ikke nedtørres tilstrækkelig hurtigt. For Fusariumtoksiner vurderes det meste toksin derfor at være dannet i marken. Aspergillus og Penicillium er lagersvampe. Penicillium verrucosum menes at være den eneste ochratoksinproducerende svamp under danske forhold. Undersøgelser ved Danmarks JordbrugsForskning i Foulum har vist, at Penicillium også kan smitte allerede i marken. Det meste ochratoksin vurderes dog at være dannet under lagring. Ochratoksin vurderes at være det potentielt alvorligste problem i relation til mycotoksiner i dansk produceret korn. Aflatoksin dannes under tropiske og subtropiske forhold og findes kun i importerede varer. Toksiner er generelt meget varmestabile, dvs er de dannet, er det svært at komme af med dem igen. Der findes flere toksinafgiftningsmidler på markedet, som har varierende effekt. Svampene kræver ilt til vækst og toksinproduktion, men enkelte som f.eks. Penicillium roqueforti har vækst ned til et iltindhold på,5 procent. Denne art findes ofte i gastæt lagret korn, specielt i forårs- og sommermånederne, hvor risikoen er stor for luftindslip i de halvtomme siloer. Arten kan danne en række toksiner. I tabel 2 ses en oversigt over symptomer, som de forskellige toksiner kan være årsag til. Grænseværdier for grise er angivet. Grise er generelt mere følsomme end andre dyregrupper se tabel 3. Tabel 2. Oversigt over de mest kendte svampetoksiner, grænseværdier og giftvirkning. (Kilde: Kongres for svineproducenter 21) Toksin Maks. indhold i Giftvirkning fuldfoder ppm Vomitoksin < 1 ppm a**) Fodervægring, opkastning, (=DON) Zearalenon T-2 toksin DAS < 2 ppm b**) <,1-,25 ppm **) <8-1 ppm**) < 1 ppm nedsat tilvækst, diarré Polte/ungdyr: Hævede kønslæber og mælkekirtler. Søer: Manglende brunst og drægtighed, tidlig fosterdød, svagtfødte grise, abort. Nyfødte smågrise: Hævede og røde kønslæber. Fodervægring, opkastning, mave- og tarmblødning, mund- og hudlæsioner, nedsat tilvækst, diarré, nedsat immunitet, abort. Ochratoksin <,1 ppm **) Mugnefrose (lyse nyrer), øget vandoptagelse og urinering, nedsat tilvækst og foderoptagelse, nyre- og leverskader, nedsat immunitet (evt. død) Aflatoksin B1 <,1 ppm a *) <,2 ppm b *) <,5 ppm c*) Nedsat tilvækst, øget foderforbrug, fedtlever, ødelagte leverceller, ondartede svulster, nedsat immunitet *) Er beskrevet i Bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 346 af 3. juni 1993 **) Skal opfattes som vejledende grænser ved opfodring af eget korn a) Fuldfoder til små svin, b) Fuldfoder til store svin, c) Ublandede foderstoffer Tabel 3. Vejledende grænseværdier for indhold af toksiner i fodermidler, ppm. (Kilde: DLG-Mitteilungen, 2). Dyr DON ZEA Søer og slagtesvin 1,,25 Polte 1,,5 Kalve, ikke drøvtyggende 2,,1 Kvier og malkekøer 5,,5 Slagtekvæg 5, * Høns 5, * *) Efter den nuværende viden er en grænseværdi ikke nødvendig, da de normalt forekommende mængder ikke forårsager skade. Tabel 1. Toksindannende svampe i korn. Svampeslægt Opformeres hovedsagelig Trives ved, vandpct. Danner flg. toksiner Fusarium (F. culmorum, F. graminearum, F. poae, F. tricintum m.fl) I marken Ned til Vomitoksin (= deoxynivalenol = DON), nivalenol, zearalenon, Fusarenon-X, 3 acetyl deoxynivalenol, T-2 toksin, DAS m.fl. (Kaldes bortset fra zearalenon - under et ofte for trichothecener) Penicillium verrucosum På lager Ned til 16 Ochratoksin A Aspergillus flavus, A. parasiticus På importerede råvarer - Aflatoksin 48

47 Der er endnu ikke fuld enighed om grænseværdierne for fusariumtoksiner, men der arbejdes i EU på at fastsætte fælles grænseværdier. De fleste symptomer på forgiftninger er ikke særlig karakteristiske, og det kan være svært at afgøre, om problemerne skyldes svampetoksiner eller andre forhold (fejlfodring, klimafejl, infektioner o.lign). Alle slagtesvin i Danmark kontrolleres på slagtelinien for forekomst af forandrede nyrer (mugnefrose). Afhængig af indholdet af ochratoksin kasseres hele slagtekroppen eller kun organerne. Især efter fugtige år ses høje kassationsprocenter. I 1988 året efter det fugtige år var kassationsprocenten høj. Her blev 452 slagtesvin totalkasseret pga. ochratoksin. Analyser af hvedekerner ved Plantedirektoratet har også vist, at der især findes meget Fusarium på kernerne efter år med meget nedbør i juni-august. Nedbør under blomstring fremmer også Fusarium. I tabel 4 ses, hvilket indhold af DON og ZEA som DLG har fundet i hvede de senere år. Det fremgår at, i 21 lå indholdet af DON over grænseværdien på 1ppb (=1ppm= 1mg/kg) i 5 prøver. Ved formaling til mel halveres indholdet af Fusariumtoksiner. I foderblandinger til grise indgår skaldelene også men hvede udgør typisk kun 7 procent af indholdet. Analyser for toksiner udføres i Danmark af Bioteknologisk Institut og af Steins Laboratorium. Fusarium i maltbyg Det er ikke fuldt klarlagt, hvorfor Fusarium kan føre til overskumningsproblemer i øl. Overskumning kan også forårsages af andre svampe end Fusarium f.eks. af lagersvampene Aspergillus og Penicillium, men så vil byggens spireevne være så påvirket, at den kasseres pga. lav spireenergi. Fusariumangreb nedsætter ikke nødvendigvis spireevnen, hvorfor det er nødvendigt at undersøge kernerne for Fusarium eller stofskifteprodukter fra svampen for at hindre problemer med overskumning. De danske malterier benytter hertil den såkaldte Carlsberg-test. Denne test er en specifik immunologisk test (Elisa-test). Ved testen fremkommer en gul farvereaktion. Jo mere gul jo kraftigere angreb. Farvereaktionen aflæses i enheder. I figur 1 ses, hvordan farvereaktionen tolkes. Uanset antallet af enheder gælder det, at der ikke må være anmærkninger til kornets udseende og lugt. Er man uenig med foderstoffen om angrebsgraden af Fusarium og alle andre kvalitetsparametre for maltbyg i øvrigt er i orden kan det anbefales at få Elisa-testen udført. Det er dog nødvendigt forinden at få accept fra grovvarefirmaet om, at firmaet vil acceptere analyseresultatet. Det er også nødvendigt at opnå enighed om prøveudtagningen. Det kan også blive nødvendigt at opbevare kornet hjemme, da Elisa-testen tager nogle dage at få udført. Figur 1. Tolkning af Elisa-test. (Kilde: Danish Malting Group A/S). Marianne Tønder fra Danish Malting Group A/S i Vordingborg oplyser, at de udfører testen for 265 kr. pr. prøve. Der findes også en overskumningstest, som er udviklet af Carlsbergs Forskningslaboratorium til den færdige malt. Alfred Jørgensens Laboratorium har videreudviklet metoden, så den kan bruges på byg. Testen tager 3 dage og koster 124 kr. for første prøve og 62 kr. for efterfølgende prøve (ved mange prøver). Der skal indsendes ca.,5 kg korn. Lidt forhøjede Elisa-værdier medfører ikke nødvendigvis overskumning. Foss Electric har siden 2 deltaget i forskellige projekter, hvis formål er at udvikle kalibreringer til detektion af svampeforekomst og mykotoksiner i korn ved brug af analyseinstrumentet Infratec. Dette analysesystem er baseret på NIT teknik Near Infrared Transmission der allerede anvendes som hurtigmetode til bestemmelse af f.eks. protein, vand og stivelse i korn. Tabel 4. Indhold af DON og ZEA, ppb i hvedeprøver analyseret ved hjælp af ELISA hos DLG i (Kilde: Jan Marx Rasmussen, DLG). DON Antal pr. år Antal pr. år ZEA < > > I alt