Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,"

Transkript

1 Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv Afsluttende rapport November 23

2 Tidselbekæmpelse i korn ved hjælp af klipning og radrensning Formålet med dette projekt er at undersøge hvorledes forskellige mekaniske bekæmpelsesstrategier påvirker ukrudtsfloraen af specielt tidsler. Projektet er flerårigt således, at det er muligt at følge udviklingen i tidselbestanden over en årrække, når de forskellige bekæmpelsesstrategier praktiseres. Parcellerne blev sået med ca. 35 cm rækkeafstand således at det var muligt at radrense arealerne mod ukrudt. Figur 1. Billede af forsøgsarealet med vårbyg sået på rækker. Forsøgsplan: a. Forårspløjning b. Forårspløjning + tidlig klipning c. Forårspløjning + sen klipning d. Forårspløjning + tidlig og sen klipning e. Stubbehandling + forårspløjning + sen klipning f. Stubbehandling + efterårspløjning + sen klipning Oprindeligt blev forsøget afsat således at der over for hver parcel var afsat en blok hvor klipning af tidseltoppen ikke fandt sted. Dette var de såkaldte i- parceller, se bilag 3. Formålet var at have mulighed for at lave en delkonklusion allerede i 22. Der kunne i 22 ikke konstateres forskel på udviklingen i tidselbestanden i blokke med 2 års klipning i forhold til blokke med 1 års klipning. I- parcellerne er ikke siden blevet brugt i forsøget, og målinger fra disse er ikke medtaget i denne rapport.

3 Behandlinger I forsøget er der udført følgende behandlinger i parcellerne. Behandlingerne er ikke udført i alle parceller, se forsøgsplanen bilag 2. Bemærk i øvrigt at led e og f er ombyttet i det gennemførte forsøg i forhold til forsøgsplanen. Tabel 1. Tidspunkter for behandling i forsøgsparcellerne i årene 21, 22 og 23 Behandling Pløjning efterår 18/ /12 22 Pløjning forår 29/ / /3 23 Såbedsharvning 12/ / /3 23 Såning 14/ /4 22 2/4 23 Udsædsmængde 135 kg/ha 135 kg/ha 135 kg/ha Radrenset 1.gang 11/5 21 7/5 22 3/5 23 Radrenset 2.gang 31/ /5 22 6/6 23 Radrenset 3.gang 11/6 21 Klippet 1.gang 21/ / /7 23 Klippet 2.gang 13/8 21 1/8 22 1/8 23 Stubharvet efterår 4/9 21 2/ /8 23 Stubharvet efterår 13/ /9 22 5/9 23 Stubharvet efterår 4/1 21 7/ /9 23 Optælling og vejning af tidselskud Tidselskud i parcellerne er hvert år optalt og vejet tre steder i hver parcel. Opgørelserne er lavet i hver af de fire blokke. Der er regnet med gennemsnit af disse optællinger. Antal tidselskud pr. m a b c d e f Forsøgsled Figur 2. Antal tidselskud pr. m 2 ved de forskellige forsøgsbehandlinger i årene 21, 22 og 23

4 Det ses af figur 2, at antallet af tidselskud generelt er steget ved alle behandlinger fra år 21 til 23. Stigningen er forholdsvis svag hvor radrensning har været kombineret med klipning. Derimod har stigningen været markant i led a uden supplerende behandling og i led f hvor der er suppleret med stubbehandling og efterårspløjning. 2,5 Kg tidselskud pr. m2 2 1,5 1,5 a b c d e f Forsøgsled Figur 3. Biomasse af tidsler pr. m 2 ved de forskellige forsøgsbehandlinger i årene 21, 22 og 23. Det ses af figur 3 at parcellerne uden klipning har haft en forøgelse i biomassen af tidsler. I de led hvor klipning har fundet sted og der ikke er sket jordbehandling i efteråret er der samlet set sket et fald i mængden af høstet biomasse. Dette indikerer at klipningen har effekt mod tidslerne. Tidspunktet for klipning synes ikke over begge år at have haft betydning for bekæmpelseseffekten. Stubharvning har tilsyneladende ophævet effekten af klipning. Dette skyldes formodentlig sønderdeling af tidselrødderne, hvor hvert rodstykke har skudt igen. Opformeringen er meget udtalt ved efterårspløjning. Hvor stubbehandling efterfølges af forårspløjning ser det ud til at nogle af rodstykkerne kan udsultes. Vægt af tidselskud pr. plante Vægten af de enkelte skud afhænger tilsyneladende af forsøgsbehandlingerne. I led a er vægten af de enkelte tidselskud øget fra 21 til 23. Dette hænger sammen med at tidslen har haft gode muligheder for at udvikle sig uden gene af nogen supplerende behandling udover radrensning. Undtagelsen er år 22, hvor de dårlige vækstbetingelser har medført at tidslerne i alle parceller havde en lav vægt pr. plante. I de klippede parceller er skuddene blevet svagere, bortset fra led f med efterårspløjning.

5 Vægt af tidselskud g pr. plante a b c d e f Forsøgsled Figur 4. Vægt af tidselskud ved de forskellige forsøgsbehandlinger i årene 21, 22 og 23 Sammenhæng mellem høstet biomasse og antal tidselskud I de typiske dyrkningsår 21 og 23 er der fundet god sammenhæng mellem antal af tidselskud og biomasse af de høstede tidsler. Begge år der fundet korrelationskoefficienter på ca.,95. I det atypiske år 22 er der ingen sammenhæng mellem antal skud og biomassen af det høstede materiale. Dette kunne indikere, at der som nævnt i tidligere del-rapporter, ikke har været optimale vækstbetingelser for hverken byg eller tidsler i dyrkningsåret 22.

6 Sammenhæng mellem antal skud og vægt af biomasse 21 og 23 Antal skud pr. m ,5 1 1,5 2 2,5 Vægt i kg af biomasse pr. m2 Figur 5. Sammenhæng mellem antal tidselskud pr. m 2 og vægt af tidsler pr. m 2 i årene 21 og 23 Høstudbytter Tabel 2. Udbytter i hkg/ha (15 % vandindhold) og rensesvind i vårbyg ved forskellig behandling mod tidsler. Led Udbytte Rensesvind Udbytte Rensesvind Udbytte Rensesvind a 29, 2,5 13,3 28,7 27,3 19,9 b 29, 3,6 11,1 34,5 31,8 16,9 c 33,9 2,7 16, 29,4 22,2 19,9 d 28,5 3,3 17,6 28, 27,5 16,7 e 23,4 3,1 13,5 3,3 24,2 15,2 F 27,6 3,5 12,7 29,4 14,9 18,6 LSD 23 7,95 Udbytteforskellene i 21 er ikke en følge af behandlingerne, de afspejler nærmere forskelligt ukrudtstryk i parcellerne fra starten af forsøget. Udgangspunktet for forsøget har været forskelligt fra led til led. Det er umuligt at finde en mark hvor bestanden af tidsler er fuldstændig homogen. Ligeledes har bestanden af følfod og ager svinemælk været varierende hen over forsøgsarealet. Grundet den våde forsommer 22, hvor vårbyggen ikke udviklede sig ret godt, er udbyttet dette år meget lavt. I 23 er der et statistisk sikkert mindre udbytte i led f. Om dette skyldes den store stigning i tidselbestanden eller efterårspløjningen i sig selv kan derimod ikke siges med sikkerhed. På trods af en stor forøgelse i antal tidselskud og i biomassen i det ubehandlede led, er der ikke sket den udbyttedepression som man kunne have forventet.

7 Det ses af rensesvindet, at der i årene 22 og 23 var store problemer med at tærske kornet rent ved høst. Kornet har grundet ukrudt begge år været meget vådt ved høst, og det har således været nødvendigt at tørre på det før vandprocentmåling har kunnet finde sted. Flere af parcellerne var plaget af følfod, der var meget vanskelig at frarense i mejetærskeren. Konklusion Resultaterne giver anledning til følgende konklusioner: Klipning af tidseltoppe begrænser antallet af tidsler i forhold til ubehandlet Biomassen af tidsler falder ved klipning. Radrensning uden klipning medfører opformering af tidselbestanden. Stubbehandling kombineret med efterårspløjning opformerer tidselbestanden. Efterårspløjning har i 23 medført signifikant lavere kornudbytte. Vægten af de enkelte tidselskud formindskes ved klipning. Tre år med dyrkning af vårbyg på 35 cm rækkeafstand kombineret med klipning og radrensning har givet flere, men svagere tidselskud. I den samlede biomasse af tidsler er der et lille og usikkert fald Resultaterne er sandsynligvis stærkt påvirket af det atypiske år 22 med misvækst i afgrøden. Dette år har givet vis styrket tidselbestanden i forhold til afgrøden. Havde 22 været et mere normalt år kan en mere overbevisende effekt af klipningen ikke udelukkes. Forsøget er gennemført på kvælstofrig lavbundsjord. Det er muligt at effekten vil være større på høj mineraljord, især ved et lavere niveau for kvælstofgødskning.

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Årsager til opformering af rodukrudt Hormonmidler begrænset i deres anvendelse Ukrudtssprøjtninger udføres tidligt Stubbehandling er

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Opformering af rodukrudt

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer

Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer 999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige

Læs mere

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Resultater fra Innobooster-projekt Optimeret roeproduktion

Resultater fra Innobooster-projekt Optimeret roeproduktion Resultater fra Innobooster-projekt 2015-2016 Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer 1/11 2016. Titel:. Resultater fra Innobooster-projekt 2015-2016 Udarbejdet for: Gårestrup Vestergaard Aps Allingdamvej

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Effekter på rajgræs-arter 6 fs. 2001 Ubehandlet 3 Boxer Optællinger undervurderer effekten af de moderne ukrudtsmidler,

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere