1. FREMGANGSMÅDE. (5) Kommissionen modtog 452 spørgeskemabesvarelser fra interesserede parter i forbindelse med denne undersøgelse.

Transkript

1 L 31/27 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel ( 1 ), særlig artikel 16, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredje ( 2 ), særlig artikel 13, og ud fra følgende betragtninger: 1.1. Midlertidige foranstaltninger 1. FREMGANGSMÅDE (1) Den 18. juli 2018 blev der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 ( 3 ) indført midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (»forordningen om midlertidig told«). (2) Undersøgelsen blev indledt ex officio den 26. marts 2018 (»indledningsmeddelelsen«) ( 4 ) vedrørende 26 forskellige kategorier af stålprodukter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 3 i forordning (EU) 2015/755. (3) Den 28. juni 2018 udvidede Kommissionen varedækningen i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen til at omfatte yderligere to kategorier (»meddelelsen om udvidelse«) ( 5 ). (4) Som nævnt i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen perioden fra 2013 til 2017 (»den betragtede periode«) Retfærdig procedure (5) Kommissionen modtog 452 spørgeskemabesvarelser fra interesserede parter i forbindelse med denne undersøgelse. (6) Kommissionen har også modtaget en lang række skriftlige bemærkninger til konklusionerne i forordningen om midlertidig told fra EU-producenter, eksporterende producenter, importører, brugere, sammenslutninger og myndigheder i tredje. (7) Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gav Kommissionen tilsagn om mere indgående at undersøge oplysninger (herunder de seneste data) fra EU-producenterne med henblik på den endelige fastsættelse. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige producenter i Unionen, var det var fysisk umuligt at aflægge kontrolbesøg hos hver enkelt EU-producent. Kommissionen valgte følgelig at kontrollere kvaliteten og pålideligheden af data ved at kontrollere data for et udvalg af producenter, der var valgt med henblik på at dække en tilstrækkelig stor produktionsmængde og den bredest mulige vifte af undersøgte varekategorier. På dette grundlag efterprøvede Kommissionen spørgeskemabesvarelserne hos ti EU-producenter, som tegnede sig for mere end 15 % af det samlede salg i Unionen i 2017 af den undersøgte vare. (8) Fra juni til september 2018 blev der desuden aflagt kontrolbesøg hos følgende EU-producenter: ArcelorMittal Poland S.A., Polen Compañía Española de Laminación, S.L (CELSA), Spanien ( 1 ) EUT L 83 af , s. 16. ( 2 ) EUT L 123 af , s. 33. ( 3 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 af 17. juli 2018 om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 181 af , s. 39). ( 4 ) Meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af stålprodukter (EUT C 111 af , s. 29). ( 5 ) Meddelelse om ændring af en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af stålprodukter (EUT C 225 af , s. 54).

2 L 31/ Mannesmann Precision Tubes GmbH, (Salzgitter Group), Tyskland Mannesmann Stainless Tubes GmbH, (Salzgitter Group), Tyskland Marcegaglia Carbon Steel Spa, Italien Marcegaglia Specialties Spa, Italien Riva Stahl GmbH, Tyskland Sij Acroni d.o.o., Slovenien U. S. Steel Košice, s.r.o., Slovakiet og Ugitech SA, Frankrig. (9) For at indhente de seneste oplysninger med henblik på den endelige fastsættelse anmodede Kommissionen den 7. september 2018 sammenslutninger af EU-producenter om at forelægge en ajourført række data om de varekategorier, der undersøges. (10) I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 3 i forordning (EU) 2015/755 blev alle interesserede parter, der anmodede om at blive hørt inden for den fastsatte frist, hørt. Den 12., 13. og 14. september og den 1. oktober 2018 afholdt Kommissionen 93 individuelle høringer, hvorunder 150 interesserede parter gav udtryk for deres synspunkter. (11) Bemærkninger, der blev fremsat af de interesserede parter inden for de frister, der var fastsat, skriftligt eller mundtligt under høringerne, blev behørigt behandlet og taget i betragtning, hvor det var relevant. 2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN TILSVARENDE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARE (12) Den pågældende vare er visse stålprodukter, der tilhører de 28 kategorier af stålprodukter samlet under et, som er defineret i ovennævnte indledningsmeddelelse, som ændret ved meddelelsen om udvidelse. Disse varekategorier er omfattet af de amerikanske toldforanstaltninger i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act fra 1962 (»USA's foranstaltninger jf. Section 232«) Definition af en enkelt gruppe (13) Kommissionen definerede varedækningen i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen i betragtning i forordningen om midlertidig told, hvor den fremlagde en detaljeret begrundelse til støtte for den globale analyse på baggrund af de stærke indbyrdes forbindelser mellem alle de varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen. (14) Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række interesserede parter, at der ikke er tale om én enkelt vare, men flere varer. Disse parter bemærkede, at indledningsmeddelelsen ikke henviser til én enkelt vare, men anvender flertalsformen i nogle passager og henviser til»de pågældende varer«. (15) De samme parter hævdede, at den tilgang, som Kommissionen fulgte i forbindelse med den nuværende undersøgelse, er i strid med appelorganets afgørelse i US Steel Safeguards ( 6 ). I denne sag fastslog appelorganet, at anvendelsen af en global tilgang til beregningen af»uforudsete udviklinger«kunne føre til anvendelse af»beskyttelsesforanstaltninger over for en bred kategori af varer, selv om importen af en eller flere af disse varer ikke steg og ikke førte til «uforudsete udviklinger»«og ikke ville opfylde kravet i artikel XIX i GATT. Disse parter hævdede også, at Kommissionen i undersøgelsen af beskyttelsesforanstaltninger mod stålprodukter fra 2002 ( 7 ) foretog en separat analyse for hver enkelt varekategori, hvorfor den samme individuelle vurdering også burde gennemføres i dette tilfælde. (16) Endelig anfægtede en række interesserede parter de indbyrdes forbindelser og den indbyrdes sammenhæng mellem varekategorier, som Kommissionen fremlagde for at begrunde sin analyse om én enkelt vare. Disse parter erkendte, at der findes sådanne forbindelser mellem visse varekategorier, men var af den opfattelse, at de ikke forekommer på tværs af alle kategorier, f.eks. mellem kategorier for kulstofstål og rustfrit stål eller mellem flade produkter, lange produkter og rør. ( 6 ) WTO-appelorganets rapport, US Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, afsnit 319. ( 7 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 1694/2002 (EFT L 261 af , s. 1).

3 L 31/29 (17) Kommissionen analyserede disse påstande og afviste dem på følgende grundlag. For det første fastslås det klart i indledningsmeddelelsen gentagne gange og uden tvivl, at de 28 undersøgte varekategorier blev behandlet som en enkelt gruppe varer med henblik på at undersøge, om betingelserne for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger var berettigede. I forordningen om midlertidig told henvises der faktisk til 28 varekategorier som»den pågældende vare«eller»de pågældende varekategorier«(jf. betragtning 11 i forordningen om midlertidig told), og analysen heraf foretages på grundlag af de 28 berørte varekategorier, samlet under ét (jf. betragtning 22 i forordningen om midlertidig told). Henvisningen til»de pågældende varer«bør derfor forstås som de varekategorier, der er undersøgt sammen som en del af én enkelt vare. (18) For det andet pålægger WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger ikke nogen specifikke forpligtelser med hensyn til definitionen af eller varedækningen for den undersøgte vare og indeholder ikke nogen retningslinjer for dette spørgsmål, som bekræftet af et WTO-panel. En beskyttelsesforanstaltning kan rent faktisk anvendes på en vare, hvis import er steget; det er imidlertid ikke nødvendigt at foretage en analyse på et disaggregeret niveau af alle de tilfælde, hvor definitionen af den undersøgte vare omfatter mere end én vare. Det er derfor den undersøgende myndighed, der definerer den undersøgte vare og den måde, hvorpå de relevante data bør analyseres i forbindelse med undersøgelsen ( 8 ). Der er desuden ikke fremsat nogen påstand om, hvordan den fælles vurdering af varekategorierne efter omstændighederne i den foreliggende sag kunne have påvirket Kommissionens analyse og/eller ført til en utilstrækkelig fastsættelse af importstigningen i undersøgelsesperioden. Endelig bemærker Kommissionen endvidere, at appelorganets afgørelse, som parterne henviser til, vedrører analysen af uforudsete udviklinger og ikke som sådan spørgsmålet om, hvorvidt en samlet analyse er tilladt i henhold til WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. (19) For det tredje besluttede Kommissionen endvidere at undersøge de 28 varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen, og som formelt behandles som en enkelt gruppe, også som tre»stålproduktgrupper«, selv om den i sin endelige afgørelse gentog og bekræftede, at det var nødvendigt i det foreliggende tilfælde at foretage en samlet analyse af de betingelser, der var påkrævet for at indføre beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på yderligere at undersøge forbindelsen mellem visse kategorier, således som en række interesserede parter hævdede. Denne beslutning er blevet truffet for at undersøge, om resultaterne for denne enkelte gruppe blev bekræftet på et mere disaggregeret niveau, og for at fjerne enhver tvivl om pålideligheden af konklusionerne på overordnet plan. Med de tre stålproduktfamilier omgrupperes visse varekategorier, og de udviser en endnu større grad af indbyrdes fællestræk. (20) Stålindustrien bruger nemlig almindeligvis tre stålproduktfamilier, nemlig: flade produkter, lange produkter og rør. I forbindelse med denne beskyttelsesundersøgelse er det opfattelsen, at inden for hver af disse familier frembyder varerne de samme karakteristika, har ofte fælles fremstillingsprocesser, optræder ofte som råmateriale til andre varer i de aftagende led inden for produktfamilien, har fælles brugere eller kunder i forsyningskæden, og derfor er deres substituerbarhed med hensyn til udbud og efterspørgsel og konkurrence inden for»familien«endnu mere udpræget, end hvis alle stålproduktkategorier blev samlet i en enkelt gruppe. (21) De tre»produktfamilier«defineres som følger: Tabel 1 Produktfamilier Produktfamilie Varekategori 1 Flade produkter 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11 2 Lange produkter 12,13,14,15,16,17,18,19,27,28 3 Rør 20,21,22,23,24,25,26 (22) Kommissionen vil derfor behandle bemærkningerne fra visse interesserede parter vedrørende den brede definition af den pågældende vare ved at supplere den samlede vurdering af de 28 varekategorier, der undersøges, med en analyse pr. produktfamilie som defineret ovenfor. ( 8 ) WTO-panelets rapport, Dominican Republic Safeguard Measures on Imports of Polypropylene Bags and Tubular Fabric, WT/DS415/R, WT/DS416/R, WT/DS417/R og WT/DS418/R, afsnit og

4 L 31/ Anmodninger vedrørende specifikke varekategorier (23) En række interesserede parter påstod, at visse specifikke varekategorier burde udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare på grund af en påstået mangel på eller begrænset adgang hertil i forbindelse med EUproduktionen. Disse påstande vedrører navnlig følgende varekategorier: ikke-kornorienterede elektriske plader anvendt til fremstilling af motorer og generatorer (henhørende under varekategori 3) ståldele anvendt som råmaterialer i automobilindustrien (henhørende under varekategori 4) tinvalseprodukter (henhørende under varekategori 6). (24) Kommissionen analyserede nøje disse påstande og kom til den konklusion, at tilsvarende eller direkte konkurrerende varekategorier faktisk produceres i Unionen af EU-erhvervsgrenen. Som det vil blive uddybet nedenfor i afsnittet om Unionens interesse, har Kommissionen desuden udformet beskyttelsesforanstaltningerne på en sådan måde, at det sikres, at afbrydelser af importen begrænses mest muligt, og at traditionelle importniveauer fra handelspartnere bevares. Den påståede sandsynlighed for mangel på visse varekategorier er derfor uberettiget, også under hensyntagen til de justeringer og overvejelser, der er fastsat i analysen af Unionens interesser. (25) Kommissionen konkluderede derfor, at anmodningen om at udelukke visse varekategorier burde afvises. (26) Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den pågældende vare, den tilsvarende eller direkte konkurrerende vare, bekræftes konklusionerne i betragtning i forordningen om midlertidig told. 3. IMPORTSTIGNING (27) I betragtning i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen en samlet analyse af importstigningen for de 28 berørte varekategorier i perioden Denne samlede analyse udelukkede allerede varekategorier, der ikke udviste en importstigning på individuelt niveau. (28) Med henblik på den endelige fastsættelse fulgte Kommissionen samme tilgang, men supplerede, som tidligere forklaret, sin analyse ved at undersøge udviklingen i importen for hver af de tre produktfamilier, der er identificeret i afsnit 2.2, for at bekræfte, at konklusionerne på globalt plan er velbegrundede. (29) Kommissionen har i sin analyse anvendt de nyeste statistikker, nemlig importdata for første halvdel af For at sikre dataenes sammenlignelighed med tidligere helårsperioder fastsatte Kommissionen en yderligere ad hocperiode på 12 måneder for de sidste 6 måneder af 2017 og de første 6 måneder af 2018 (»den seneste periode«eller»mrp«). Kommissionen korrigerede også nogle mindre skrivefejl i de data, der var blevet anvendt i den foreløbige fase. (30) I sin vurdering af udviklingen i importen har Kommissionen desuden ikke taget hensyn til importmængderne fra en række, som burde udelukkes fra anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger, navnlig: ne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og visse, med hvilke Unionen har undertegnet en økonomisk partnerskabsaftale, som i øjeblikket er i kraft, og som specifikt forudser en udelukkelse fra anvendelsesområdet for multilateral beskyttelse ( 9 ). (31) Selv om importen i den foreløbige fase blev vurderet til ikke at være steget for 5 varekategorier ( 10 ), viser undersøgelsen af de seneste importdata, at kun 2 af de 28 varekategorier ikke har oplevet en importstigning, nemlig varekategori 11 og varekategori 23. Kommissionen besluttede derfor at udelukke disse to varekategorier fra sin endelige analyse. Den individuelle udvikling i importen for hver varekategori findes i bilag II. ( 9 ) Botswana, Cameroun, Elfenbenskysten, Eswatini, Fiji, Ghana, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika. ( 10 ) Der var tale om varekategori 10, 11, 19, 24 og 27.

5 L 31/31 (32) Med hensyn til den overordnede importanalyse viser importen i forbindelse med de resterende 26 varekategorier, der er under vurdering, følgende udvikling: Tabel 2 Importmængde (efter udelukkelse af visse og produkter) og markedsandel MRP Import (1 000 ton) Indeks 2013 = Markedsandel 12,7 % 14,4 % 16,9 % 17,9 % 18,1 % 18,8 % Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser fra EU-erhvervsgrenen. (33) Importen steg i absolutte tal med 71 % i analyseperioden, og i relative tal øgedes markedsandelen fra 12,7 % til 18,8 %. Den største stigning fandt sted i perioden Derefter fortsatte importen med at stige i et langsommere tempo, inden den igen tog til i fart i MRP, da USA's foranstaltninger jf. Section 232 trådte i kraft. Ovennævnte tendens bekræftes også af størstedelen af de spørgeskemabesvarelser, der er modtaget fra producenter i de vigtigste eksport ( 11 ). (34) For at supplere den samlede importanalyse foretog Kommissionen en undersøgelse af udviklingen i importen for hver af de tre ovennævnte produktfamilier: flade produkter, lange produkter og rør. På dette grundlag udviklede importmængden og de tilsvarende markedsandele sig som følger: Tabel 3 Importmængde (efter udelukkelse af visse og varer) og markedsandel opdelt efter produktfamilie MRP Flade produkter Import (1 000 ton) Indeks 2013 = Markedsandel 14,2 % 15,8 % 19,4 % 20,7 % 20,9 % 20,9 % Lange produkter Import (1 000 ton) Indeks 2013 = Markedsandel 8,6 % 10,6 % 11,8 % 12,4 % 11,8 % 14,0 % Rør Import (1 000 ton) Indeks 2013 = Markedsandel 20,4 % 20,8 % 19,9 % 20,1 % 25,3 % 25,7 % Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser fra EU-erhvervsgrenen. ( 11 ) Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Folkerepublikken Kina, Indien, Rusland, Sydkorea og Tyrkiet.

6 L 31/ (35) Statistikkerne viser, at alle tre produktfamilier (flade produkter, lange produkter og rør) steg i absolutte tal med henholdsvis 64 %, 97 % og 60 % i perioden 2013-MRP. I samme periode steg importen også i relative tal, og markedsandelen steg henholdsvis fra 14,2 % til 20,9 %, fra 8,6 % til 14,0 % og fra 20,4 % til 25,7 %. (36) Den største stigning for de flade produkter, både i absolutte og relative tal, fandt sted i perioden Importen forblev derefter forholdsvis stabil, men på et meget højere niveau end i perioden For lange produkter fandt den største stigning både i absolutte og relative tal sted i perioden , inden den steg kraftigt i MRP. Med hensyn til rør steg importen gradvist i perioden , inden den steg kraftigt, både i absolutte og relative tal, i perioden fra 2016-MRP. (37) Hvad angår de bemærkninger, som Kommissionen har modtaget, hævdede en interesseret part, at to varekategorier ud af de fem, som var blevet udelukket fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger, nemlig varekategori 10 og 19, burde være omfattet af de endelige foranstaltninger, da de seneste statistikker viser en importstigning. En anden part fremsatte en lignende påstand vedrørende varekategori 24. Disse påstande er blevet accepteret, da importstatistikker vedrørende varekategori 10, 19 og 24, som tidligere forklaret, rent faktisk viste en generel stigning i importen i perioden 2013-MRP. Desuden steg importmængderne for disse tre varekategorier også i perioden 2017-MRP. Som beskrevet i betragtning 34 hører disse varer desuden til produktfamilier, der også viser en stigning i perioden 2013-MRP. (38) En række interesserede parter hævdede, at der ikke var tale om en pludselig, voldsom, betydelig og nylig stigning i importen, og henviste til appelorganets rapport vedrørende Argentina Footwear ( 12 ) og andre WTO-sager, som f.eks. US Wheat Gluten ( 13 ), Ukraine Passenger Cars ( 14 ) og US Steel Safeguards ( 15 ). Sammenfattende for denne retspraksis er, at det ikke er tilstrækkeligt, at en undersøgelse blot viser, at importen er steget over en femårsperiode. Stigningen skal være tilstrækkelig nylig, pludselig og betydelig, både kvantitativt og kvalitativt, og således forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade. Denne retspraksis præciserede også betydningen af voldsom (»der indebærer en pludselig retningsændring; abrupt, kraftig«) og pludselig (»der sker uden forvarsel; uventet» eller abrupt, voldsom«). Andre parter hævdede også, at stigningen i importen var stabil, eller at importen steg indtil 2015, uden senere at udvise en voldsom, pludselig eller betydelig stigning. (39) I den forbindelse skal det først bemærkes, at Kommissionen foretog en grundig analyse af importmængderne for de 28 varekategorier i perioden (under hensyntagen til tendenserne i importen i undersøgelsesperioden i stedet for blot at sammenligne endepunkterne), og at den også analyserede importudviklingen i MRP. På dette grundlag har den på forhånd udelukket visse varekategorier, der ikke viser en stigning i løbet af perioden 2013-MRP. Som forklaret i betragtning 33, 35 og 36 konkluderede Kommissionen endvidere, at importen var steget i absolutte tal med 71 % globalt set og mellem 60 % og 97 %, når den blev samlet i produktfamilier i perioden 2013-MRP. Desuden viser Eurostats statistikker også, at importen steg med 45 % mellem 2013 og 2015, og at denne voldsomme stigning fortsatte indtil MRP og nåede op på 71 % samlet set. En lignende tendens kunne også konstateres for den relative importstigning. På dette grundlag bekræftes det, at stigningen i importen var voldsom og pludselig, jf. præciseringen i retspraksis. I betragtning af omfanget af stigningen bekræftes det også, at stigningen var betydelig. For så vidt angår spørgsmålet om»nylig«, bemærker Kommissionen, at der ikke foreligger nogen specifik retspraksis for, hvordan udtrykket»nylig«skal fortolkes. Appelorganet har blot fortolket kravet om, at et medlem kun kan anvende en beskyttelsesforanstaltning, hvis en vare»importeres«i øgede mængder til at betyde, at stigningen i importen skal være tilstrækkelig»nylig«til at forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade ( 16 ). Kommissionen bekræftede, at stigningen i importen i betragtning af udviklingen i perioden 2013-MRP og sågar i 2015-MRP var tilstrækkelig nylig til at forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade. Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande om mangel på en importstigning, som opfylder betingelserne. ( 12 ) WTO-appelorganets rapport, Argentina Safeguard Measures on Imports of Footwear, WT/DS121/9, afsnit 131. ( 13 ) WTO-panelets rapport, US Definitive Safeguard Measures on Imports of Wheat Gluten from the European Communities, WT/DS166/R, afsnit ( 14 ) WTO-panelets rapport, Ukraine Definitive Safeguard Measures on Passenger Cars, WT/DS468/R, panelrapport af 26. juni 2015, afsnit ( 15 ) WTO-panelets rapport, US Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, afsnit ( 16 ) WTO-appelorganets rapport, Argentina Safeguard Measures on Imports of Footwear, WT/DS121/9, vedtaget den 12. januar 2000, afsnit 130.

7 L 31/33 (40) En række interesserede parter hævdede, at Kommissionens analyse mellem to endepunkter på samlet niveau var utilstrækkelig, og at Kommissionen også burde have analyseret mellemliggende tendenser i perioden i overensstemmelse med WTO-retspraksis, som f.eks. US Steel safeguards ( 17 ) og Ukraine Passenger Cars ( 18 ). Ifølge sådan retspraksis kan analysen ikke baseres på en sammenligning af endepunkterne for analyseperioden, da det kunne føre til manipulerede resultater, hvis der ikke er nogen klar og uafbrudt opadgående tendens i importmængderne. Det fastsættes også i retspraksis, at den undersøgende myndighed skal fremlægge en begrundet og passende redegørelse for udviklingen i importen mellem endepunkterne. (41) Kommissionen er af den opfattelse, at den ikke blot har foretaget en analyse mellem to endepunkter, da den, jf. betragtning 33-36, også har analyseret mellemliggende tendenser og foretaget en passende og begrundet analyse af importtendenserne. Påstandene er derfor blevet afvist. (42) En række interesserede parter anførte, at en analyse af udviklingen i importen i perioden var misvisende, da importniveauet i 2013 var unormalt lavt som følge af den globale økonomiske krise, og stigningen i den efterfølgende periode blot var et opsving på vej mod en normal situation. (43) I den forbindelse fandt Kommissionen, at hvis man tog 2013 som udgangspunkt for analysen, skadede det ikke denne analyse. Mens EU-forbruget af stål faktisk steg med 14 % i perioden (jf. tabel 4 nedenfor), blev denne stigning opnået gradvist i hele perioden. Importen steg derimod meget mere end EU-efterspørgslen, nemlig med 64 % i samme periode og i et meget hurtigere tempo end EU-forbruget. Importens markedsandel steg derfor med 5,4 procentpoint (fra 12,7 % til 18,1 %) i perioden På den baggrund blev påstanden afvist. (44) En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens import burde have været udelukket fra analysen af importmængderne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er noget retligt krav om at foretage en sådan udelukkelse. På grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne forblev denne import under alle omstændigheder stabil i perioden og tegnede sig kun for en marginal del af den samlede import (fra 0,3 % til 0,7 % af den samlede import). Ovenstående påstand blev derfor afvist. (45) En interesseret part hævdede, at import gennem aktiv forædling burde have været udelukket fra analysen af importmængderne i almindelighed og for varekategori 25 i særdeleshed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at for alle varekategorier undtagen varekategori 25, ændrer den observerede udvikling i importmængden sig ikke, hvis aktiv forædling er udelukket fra analysen. I det særlige tilfælde med varekategori 25 mistede en EUproducent salg til fordel for en eksporterende producent på et tredjelandsmarked. Som følge heraf blev det anset for hensigtsmæssigt at medtage sådanne mængder i vurderingen af importstigningen for at afspejle den fulde virkning af importen fra tredje. På den baggrund blev påstanden afvist. (46) En række interesserede parter hævdede, at importmængden og den tilsvarende markedsandel for varekategorierne 1, 6, 7, 17 og 28 faldt i perioden Kommissionen bemærker i den forbindelse, at den i sin endelige fastsættelse også har taget hensyn til udviklingen i importen i den seneste periode, og at importen på dette grundlag steg for alle disse kategorier med undtagelse af kategori 7. Selv for sidstnævnte kategori var importen dog betydeligt højere i MRP end i Desuden foretog Kommissionen en samlet analyse for alle stålprodukter og individuelt for hver af de tre produktfamilier, der var blevet identificeret, og konkluderede, at importen steg samlet set i hele den analyserede periode. Denne påstand blev derfor afvist. (47) Kommissionen konkluderer derfor, at der har været en pludselig, kraftig og betydelig stigning i importen af den pågældende vare, der vurderes, både i absolutte og relative tal. Denne konklusion bekræftes også af dataene for hver af de tre vurderede produktfamilier. 4. UFORUDSETE UDVIKLINGER (48) Som det forklares nærmere i betragtning i forordningen om midlertidig told, havde Kommissionen foreløbig konkluderet, at ovennævnte stigning i importen af visse stålprodukter i Unionen var resultatet af uforudsete udviklinger, der skyldtes en række faktorer, der skabte og forværrede ubalancer i den internationale handel med den pågældende vare. ( 17 ) WTO-panelets, US Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, fodnote 17, afsnit 374. ( 18 ) WTO-panelets rapport, US Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, afsnit , fodnote 16, afsnit

8 L 31/ (49) Disse faktorer bestod i en ny ståloverkapacitet uden fortilfælde, som fortsætter til trods for det store antal foranstaltninger, der er vedtaget på verdensplan for at reducere denne, og som forstærkedes af konkurrenceforvridende subsidier og statslige støtteforanstaltninger, der førte til pristryk, øget brug af handelsbegrænsende praksis, handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og USA's foranstaltninger jf. Section 232, der blev vedtaget i marts (50) Flere interesserede parter hævdede, at der burde påvises uforudsete udviklinger for hver enkelt varekategori. Kommissionen er ikke enig i disse synspunkter og mener, at i betragtning af den store indbyrdes forbindelse og indbyrdes sammenhæng mellem varekategorierne som forklaret i afsnit 2.1 er det tilstrækkeligt at påvise eksistensen af uforudsete udviklinger på globalt plan. På den baggrund blev påstanden afvist. (51) For så vidt angår overkapacitet, hævdede en række interesserede parter, at overkapacitet er velkendt for Kommissionen og vil ikke kunne betragtes som en uforudset udvikling. De hævdede også, at Kommissionen tidligere havde knyttet den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, til dumpingimport eller subsidieret import, og at forbindelsen mellem stigningen i importen og den uforudsete udvikling i forbindelse med ståloverkapaciteten ikke var blevet fastslået. (52) Det skal i den forbindelse først bemærkes, at som det fremgår af figur 2.3 i rapporten fra Global Trade Alert»Going Spare: Steel, Excess Capacity, and Protectionism«( 19 ), faldt den overskydende kapacitet for råstål på verdensplan fra 2009 til 2011, inden den fulgte en modsatrettet tendens fra 2011 til Da den samlede overskydende produktionskapacitet for råstål i 2011 allerede lå et godt stykke over den samlede produktion i det pågældende år, forventedes det, at den samlede kapacitet af råstål ville falde eller i det mindste forblive stabil og således forbedre kapacitetsudnyttelsen og omkostningseffektiviteten. Den samlede produktionskapacitet for råstål fortsatte imidlertid uventet med at stige efter 2011, hvilket skabte en yderligere overkapacitet på verdensplan som bekræftet af Kommissionen i meddelelsen»stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa«( 20 ). I betragtning af timingen for de ovenfor beskrevne begivenheder og nærmere bestemt det forhold, at den overskydende produktionskapacitet steg på et tidspunkt, hvor den i økonomisk henseende forventedes at ville falde, konkluderes det, at ståloverkapaciteten bør betragtes som en uforudset udvikling. (53) For så vidt angår den årsagssammenhæng, der blev fastslået i tidligere undersøgelser om bekæmpelse af illoyal handelspraksis, henvises der til ovennævnte meddelelse, hvori det fastsættes, at sådanne undersøgelser anerkendes som»foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af den globale overkapacitet«. På dette grundlag er det klart, at overkapacitet i sig selv er tæt knyttet til dumpingimport og subsidieret import. I antidumping- og antisubsidieundersøgelsen undersøges overkapaciteten i stålsektoren alligevel ikke som en uforudset udvikling, da dette krav ikke er til stede i en vurdering, der ligger til grund for indførelsen af disse handelsreguleringsinstrumenter. (54) For så vidt angår forbindelsen mellem den uforudsete udvikling i ståloverkapaciteten og importstigningen, er det klart, at de eksporterende producenter har en interesse i at maksimere deres kapacitetsudnyttelse. I situationer, hvor der er ledig kapacitet, efter at hjemmemarkedet er blevet forsynet, vil de søge andre forretningsmuligheder på eksportmarkederne og dermed skabe en stigning i importmængderne på sådanne markeder. På den baggrund må ovennævnte påstande afvises. (55) Med hensyn til den kraftige stigning i vedtagelsen af handelsrestriktive foranstaltninger hævdede flere parter, at disse ikke kunne anerkendes som uforudsete udviklinger, idet der er tale om anerkendte undtagelser fra de generelle WTO-regler, og at antallet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der blev indført i 2017, faldt. De hævdede også, at forbindelsen mellem importstigningen og den uforudsete udvikling af handelsbegrænsende foranstaltninger ikke var blevet fastslået. (56) Kommissionen er ikke enig i disse påstande, da den omstændighed, at handelsrestriktive foranstaltninger træffes inden for rammerne af WTO-reglerne ikke indebærer, at de ikke kan betragtes som en uforudset udvikling. Kommissionen anfægter ikke nes ret til at træffe antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger i henhold til de relevante WTO-regler. Det aktuelle problem er imidlertid det hidtil usete og øgede antal af sådanne foranstaltninger truffet af tredje, som har skabt handelsomlægning med en deraf følgende stigning i importen til Unionen. Det skal erindres, at Kommissionen i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told har bemærket, at der på grundlag af WTO's statistikker var blevet indledt gennemsnitligt 77 stålrelaterede undersøgelser pr. år i , og at dette gennemsnit steg til 117 i Ingen af parterne har sat spørgsmålstegn ved disse tal, som tyder på en uforudset udvikling, og som førte til den importstigning, der er konstateret ovenfor. Ovennævnte påstande blev derfor afvist. ( 19 ) s. 11. ( 20 ) COM(2016) 155 final af

9 L 31/35 (57) For så vidt angår USA's foranstaltninger jf. Section 232 hævdede flere interesserede parter, at disse foranstaltninger ikke kan anses for at være en uforudset udvikling, der udløser en stigning i importen, da de blev indført efter perioden Andre interesserede parter anførte, at selv ikke den import, der fandt sted fra januar 2018 til marts 2018, er påvirket af USA's foranstaltninger jf. Section 232. (58) I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at mens USA's foranstaltninger jf. Section 232 rent faktisk blev indført den 8. marts 2018, blev den undersøgelse, der førte til deres vedtagelse, allerede indledt i april 2017, og den rapport, på grundlag af hvilken de blev vedtaget, blev udstedt den 11. januar Selv om USA's foranstaltninger jf. Section 232 formodentlig ikke kan have haft nogen indvirkning på importen inden deres vedtagelse, skabte selve indledningen af undersøgelsen utvivlsomt usikkerhed på markedet og påvirkede handelsstrømmene af stål. Som yderligere bekræftet nedenfor har Kommissionen siden vedtagelsen af USA's foranstaltninger jf. Section 232 fundet, at der allerede var tale om handelsomlægning for så vidt angår visse varekategorier. (59) Det skal i den forbindelse også bemærkes, at USA's foranstaltninger jf. Section 232 har fremskyndet importstigningen ved at tilføje yderligere handelsomlægningsstrømme til den allerede eksisterende stigende tendens. Som anført i tabel 14 viser de tilgængelige statistikker, at med undtagelse af april 2018 var den månedlige import af stål til USA konstant lavere end den tilsvarende mængde i Dette falder sammen med en modsatrettet stigende tendens i importen, der er konstateret i Unionen, hvor de månedlige importmængder som anført i tabel 12 konsekvent lå på et højere niveau end året før. (60) Andre interesserede parter anførte, at der bør ses bort fra virkningen af USA's foranstaltninger jf. Section 232, eller at den ikke skulle overvurderes, da disse er ledsaget af mange vareundtagelser. I samme forbindelse hævdedes det, at Koreas eksport ikke er et problem, da Korea af den amerikanske regering har fået tilstrækkelige eksportkontingentmængder. (61) I den forbindelse skal det bemærkes, at kun Australien var ubetinget fritaget fra USA's foranstaltninger jf. Section 232, og at importen af de pågældende varer tegnede sig for ca. 1 % af den samlede import fra USA i 2017 ( 21 ). Andre, som f.eks. Sydkorea, Argentina og Brasilien, fik et toldfrit kontingent, men blev ikke fritaget for foranstaltningerne. For disse s vedkommende skal det bemærkes, at et større antal kontingenter blev fastsat til nul, og at adskillige kontingenter allerede var opbrugt ved tildelingen ( 22 ). På dette grundlag er det opfattelsen, at de tildelte kontingenter ikke giver nogen garanti for, at det tildelte kontingent vil være tilstrækkelig til at forhindre handelsomlægning. På grundlag af de foreliggende statistikker ser det desuden ud til, at disse tre tegnede sig for mindre end 20 % af den samlede import i Ovennævnte påstande om kontingenter blev derfor afvist. (62) På baggrund af ovenstående bekræftes det, at de uforudsete udviklinger, der er beskrevet i betragtning 49, har ført og vil føre til en klar stigning i importen af stål til Unionen. 5. TRUSSEL OM ALVORLIG SKADE (63) I overensstemmelse med den generelle tilgang til varedækningen som defineret i denne undersøgelse blev skadesanalysen også foretaget globalt i den foreløbige fase. Kun i få tilfælde fremgik det af forordningen om midlertidig told, at konklusionerne om skade i forbindelse med den globale analyse også blev bekræftet ved eksempler på varekategoriniveau. (64) På samme måde blev skadesvurderingen i den endelige fase gennemført på globalt plan, nemlig for den pågældende vare, der vurderes, herunder de 26 varekategorier, hvor Kommissionen konstaterede en importstigning. Som det var tilfældet i udviklingen af importen, supplerede Kommissionen dog sin analyse med en vurdering for hver af de tre produktfamilier, der er nævnt i betragtning 21. (65) Skadesanalysen nedenfor er baseret på spørgeskemabesvarelserne fra EU-erhvervsgrenen. Efter modtagelse af yderligere ajourførte oplysninger og kontrol af dataene blev de i den foreløbige fase beskrevne skadesindikatorer, hvor det var relevant, ajourført med henblik på at medtage de seneste (2018) data. ( 21 ) Kilde: Global Trade Atlas. ( 22 )

10 L 31/ Den globale udvikling i EU's stålindustris situation Forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandele (66) Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-producenternes salg i Unionen sammen med importen fra alle, med undtagelse af import fra EØS-medlemmer og fra visse, med hvilke Unionen har undertegnet en økonomisk partnerskabsaftale, der i øjeblikket er i kraft (jf. betragtning 30). (67) På dette grundlag udviklede EU-forbruget, EU-producenternes salg og den tilsvarende markedsandel sig som følger: Tabel 4 EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel (1 000 ton) Forbrug (alle) Indeks 2013 = Hjemmemarkedssalg (alle) Indeks 2013 = Markedsandel (alle) 87,3 % 85,6 % 83,1 % 82,1 % 81,9 % Kilde: Eurostat og data fra erhvervsgrenen. (68) Det samlede forbrug i forbindelse med de relevante 26 varekategorier steg konstant i perioden med en samlet stigning på 14 %. EU-producenternes salgsmængder steg i denne periode, men i langt mindre omfang end EU-forbruget, dvs. kun med 7 %. EU-erhvervsgrenens samlede markedsandel faldt derfor konstant i den betragtede periode med 5,4 procentpoint Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre (69) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse samt lagre udviklede sig som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre (1 000 ton) Produktion (alle) Indeks 2013 = Produktionskapacitet (alle) Indeks 2013 = Kapacitetsudnyttelse (alle) 72 % 75 % 75 % 75 % 76 % Lagre (alle) Indeks 2013 = Kilde: Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser. (70) Produktionsmængden for den pågældende vare, der vurderes, steg samlet set med 5 % i den betragtede periode. Produktionskapaciteten forblev stabil, og kapacitetsudnyttelsen steg derfor samlet set med 4 procentpoint i perioden Lagrene hos de samarbejdsvillige EU-producenter steg samlet set med 19 % i perioden

11 L 31/ Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet (71) Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet udviklede sig som følger: Tabel 6 Enhedssalgspriser, rentabilitet, likviditet Enhedssalgspris (EUR/ton) 693,6 673,4 636,6 591,0 697,7 Indeks 2013 = Rentabilitet (% af omsætningen) 0,9 % 0,8 % 0,6 % 2,1 % 5,6 % Likviditet (mio. EUR) Indeks 2013 = Kilde: Spørgeskemabesvarelser. (72) Efterprøvede og ajourførte tal bekræfter den tendens, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told. Der var et betydeligt pristryk for alle varer på EU-markedet indtil Priserne steg derefter til 2013-niveauet. Samlet set og til trods for et betydeligt prisfald kunne EU-erhvervsgrenen reducere sine produktionsomkostninger og opnå et marginalt fortjenstniveau i 2016 og øge det til et mere bæredygtigt niveau i 2017 (5,6 %). Den samlede likviditet for EU-erhvervsgrenen steg med ca. 67 % fra 2013 til Beskæftigelse (73) For så vidt angår beskæftigelse, mistede EU-erhvervsgrenen arbejdspladser fra 2013 til 2017, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7 Beskæftigelse (i fuldtidsækvivalenter) Beskæftigelse (alle) Indeks 2013 = Kilde: Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser Analyse af situationen i EU's stålindustri for de tre produktfamilier Forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandele (74) For hver af de tre produktfamilier udviklede forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandele sig som følger: Tabel 8 Forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel pr. produktfamilie (1 000 ton) Forbrug (flade produkter) Indeks 2013 =

12 L 31/ (1 000 ton) Forbrug (lange produkter) Indeks 2013 = Forbrug (rør) Indeks 2013 = Hjemmemarkedssalg (flade produkter) Indeks 2013 = Hjemmemarkedssalg (lange produkter) Indeks 2013 = Hjemmemarkedssalg (rør) Indeks 2013 = Markedsandel (flade produkter) 86 % 84 % 81 % 79 % 79 % Markedsandel (lange produkter) 91 % 89 % 88 % 88 % 88 % Markedsandel (rør) 80 % 79 % 80 % 80 % 75 % Kilde: Eurostat og data fra erhvervsgrenen. (75) Forbruget af flade produkter toppede i 2016, faldt derefter marginalt i 2017 og udviste en samlet stigning på 12 %. Forbruget af lange produkter og rør steg konstant indtil udgangen af 2017, hvilket resulterede i en samlet stigning på henholdsvis 14 % og 34 %. (76) Salget af alle stålprodukter steg samlet set med 7 % i perioden I samme periode blev der observeret en tilsvarende stigning, men mindre udtalt end stigningen i forbruget, under de tre produktfamilier: EUproducenternes salg af flade produkter steg med 3 %, salget af lange produkter med 10 % og salget af rør med 26 %. (77) Tendensen for EU-erhvervsgrenens marked samlet set (minus 5 procentpoint) blev bekræftet ved hver for sig at analysere flade produkter (minus 7 procentpoint), lange produkter (minus 3 procentpoint) og rør (minus 5 procentpoint) Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre (78) For hver af de tre produktfamilier udviklede produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelsesgrad og lagre sig som følger: Tabel 9 Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre pr. produktfamilie (1 000 ton) Produktion (flade produkter) Indeks 2013 =

13 L 31/39 (1 000 ton) Produktion (lange produkter) Indeks 2013 = Produktion (rør) Indeks 2013 = Produktionskapacitet (flade produkter) Indeks 2013 = Produktionskapacitet (lange produkter) Indeks 2013 = Produktionskapacitet (rør) Indeks 2013 = Kapacitetsudnyttelse (flade produkter) Kapacitetsudnyttelse (lange produkter) 74 % 76 % 77 % 77 % 78 % 73 % 76 % 76 % 75 % 74 % Kapacitetsudnyttelse (rør) 50 % 51 % 44 % 45 % 55 % Lagre (flade produkter) Indeks 2013 = Lagre (lange produkter) Indeks 2013 = Lagre (rør) Indeks 2013 = Kilde: Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser. (79) For de tre produktfamilier udviklede produktionen sig forskelligt. Produktionen steg med 5 % for flade produkter og med 3 % for lange produkter og faldt for rør med 11 % i hele den betragtede periode. Under alle omstændigheder kan produktionsændringen betragtes som ret stabil. (80) Den samlede produktionskapacitet forblev stabil. Denne tendens blev konsekvent bekræftet ved analysen af den enkelte produktfamilie: for flade produkter (et fald på 1 %), lange produkter (en stigning på 1 %) og rør (en stigning på 1 %) i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen steg samlet set for hver produktfamilie (flade produkter plus 4 procentpoint, lange produkter plus 1 procentpoint og rør plus 5 procentpoint). (81) Lagrene af flade og lange produkter steg til et tilsvarende niveau i perioden , mens de for rør næsten fordobledes. De kontrollerede og ajourførte tal bekræfter den tendens, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told.

14 L 31/ Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet (82) For hver af de tre produktfamilier udviklede enhedssalgspriserne, rentabiliteten og likviditeten sig som følger: Tabel 10 Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet pr. produktfamilie (EUR/ton) Enhedssalgspris produkter) (EUR/ton/flade 711,3 689,3 659,8 612,8 744,3 Indeks 2013 = Enhedssalgspris (EUR/ton/lange produkter) 607,0 591,3 546,4 509,1 584,4 Indeks 2013 = Enhedssalgspris (EUR/ton/rør) 1 093, , ,9 913,2 949,3 Indeks 2013 = Rentabilitet (% af omsætningen, flade produkter) Rentabilitet (% af omsætningen, lange produkter) Rentabilitet (% af omsætningen, rør) Likviditet (mio. EUR, flade produkter) 1,9 % 0,2 % 0,5 % 2,5 % 7,7 % 0,7 % 2,1 % 1,7 % 2,1 % 3,1 % 1,3 % 0,4 % 3,4 % 1,2 % 1,7 % Indeks 2013 = Likviditet (mio. EUR, lange produkter) Indeks 2013 = Likviditet (mio. EUR, rør) Indeks 2013 = Kilde: Spørgeskemabesvarelser, (83) Salgspriserne for flade produkter faldt med 14 % indtil 2016 og steg derefter igen i 2017 til et niveau, der lå højere end i 2013 (+ 5 %). Enhedssalgspriserne for lange produkter og rør faldt også betydeligt frem til 2016 (med henholdsvis 16 % og 17 %) og steg derefter en anelse igen i Samlet set faldt priserne på disse produkter med henholdsvis 4 % og 13 %. (84) For så vidt angår rentabiliteten lykkedes det i) EU-erhvervsgrenen at opnå et marginalt fortjenstniveau for flade produkter i 2016 (efter tab og break-even i de foregående år), og den øgede sin rentabilitet til 7,7 % i 2017, ii) rentabiliteten for lange produkter nåede op på 2,1 % i 2014 og forblev stort set på samme niveau indtil 2017, hvor den steg til 3,1 %, og iii) rentabiliteten for rør faldt betydeligt fra 2013 (1,3 %) til 3,4 % i 2015 og forblev negativ i 2016 og 2017 (henholdsvis 1,2 % og 1,7 %). (85) Likviditeten forbedredes for flade og lange produkter (den steg med 124 % for flade produkter og i langt mindre omfang for lange produkter, dvs. kun med 41 %), mens likviditeten for rør faldt betydeligt, med 130 % i 2014, og forblev negativ indtil udgangen af 2017.

15 L 31/ Beskæftigelse (86) Med hensyn til beskæftigelsen blev producenterne af flade produkter særlig ramt, da de mistede næsten arbejdspladser i denne periode. I procent var den rørproducerende industri hårdest ramt, hvor tabet af arbejdspladser lå på 12 % i den betragtede periode. Tabel 11 Beskæftigelse pr. produktfamilie (i fuldtidsækvivalenter) Beskæftigelse (flade produkter) Indeks 2013 = Beskæftigelse (lange produkter) Indeks 2013 = Beskæftigelse (rør) Indeks 2013 = Kilde: Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation og de seneste udviklinger (87) Ovennævnte analyse viste, at EU-erhvervsgrenen både globalt og for hver enkelt af de tre produktfamilier befandt sig i en vanskelig økonomisk situation indtil 2016 og kun delvist kom sig i Erhvervsgrenen er således stadig udsat og sårbar. (88) I september 2018 anmodede Kommissionen EU-erhvervsgrenens sammenslutninger om at fremlægge økonomiske data for første halvår af 2018 for at undersøge, hvordan situationen udviklede sig efter undersøgelsesperioden, som bestod af årene (89) De oplysninger, som Kommissionen har indhentet, kunne ikke kontrolleres. Da Kommissionen ikke havde data svarende til første halvår af 2017 (oplysningerne blev fremlagt på grundlag af hele 2017), kunne Kommissionen desuden ikke drage nogen pålidelig konklusion på grundlag af erhvervsgrenens situation i første halvår af Ikke desto mindre kunne tendensen fra 2017, nemlig en delvis genrejsning af industrien, bekræftes på grundlag af disse data fra Det skal dog bemærkes, at den månedlige import til Unionen som anført i tabel 12 nedenfor er begyndt at stige navnlig siden juni Desuden har stålpriserne i Unionen fulgt en faldende tendens siden tredje kvartal af Det er derfor ikke muligt at observere virkningerne af denne import og prisudviklingen for EU-erhvervsgrenens situation i første halvår af De seneste data bekræftede således EUerhvervsgrenens vanskelige situation og den trussel, som den seneste stigning i importen udgjorde Trussel om alvorlig skade (90) I forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i perioden , og at den delvist forbedrede sig i Det var imidlertid Kommissionens opfattelse, at EU-erhvervsgrenen på trods af den midlertidige forbedring stadig var sårbar og under trussel om alvorlig skade, hvis den stigende tendens i importen fortsatte med det deraf følgende pristryk og fald i rentabiliteten til under det bæredygtige niveau. (91) Denne foreløbige konklusion kan også bekræftes i den endelige fase i lyset af ovennævnte opdaterede analyse af udviklingen i skadesindikatorerne både globalt set og enkeltvis for de tre produktfamilier (flade produkter, lange produkter og rør). (92) De opdaterede skadesindikatorer omfatter data for tre varekategorier, som tidligere var blevet udelukket fra varedækningen i den foreløbige fase. De seneste data er blevet analyseret, for så vidt som de foreligger, og denne omfattende analyse har bekræftet de vigtigste konklusioner i den foreløbige fase.