Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDLØBSUNDERSØGELSER OG FORANSTALTNINGERNES VARIGHED

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDLØBSUNDERSØGELSER OG FORANSTALTNINGERNES VARIGHED DA DA

2 I. IVÆRKSÆTTELSE AF EN UDLØBSUNDERSØGELSE 1. En udløbsundersøgelse kan indledes før afslutningen af foranstaltningens varighed på fem år (se afsnit VIII nedenfor). I overensstemmelse med henholdsvis artikel 11, stk. 2, og artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (antidumpinggrundforordningen) og forordning (EF) nr. 597/2009 (antisubsidiegrundforordningen) offentliggør Kommissionen meddelelsen om det forestående udløb i Den Europæiske Unions Officielle Tidende omkring ni måneder før udløbet af perioden på fem år. Heri anføres den seneste dato, hvor anmodningen om en udløbsundersøgelse kan indgives. I meddelelsen om udløb fremhæves også de berørte parters mulighed for at anmode om en undersøgelse, mens foranstaltningerne er i kraft (interimsundersøgelse), sideløbende med indledningen af udløbsundersøgelsen. 2. EU-erhvervsgrenen har ret til at anmode om indledning af en udløbsundersøgelse på basis af tilstrækkelig dokumentation for sandsynligheden for, at der fortsat eller igen vil forekomme skadevoldende dumping/subsidiering. I denne forbindelse skal EUerhvervsgrenen påvise, at den har tilstrækkelig tilslutning (afgørende betydning) i overensstemmelse med henholdsvis artikel 5, stk. 4, og artikel 10, stk. 8, i grundforordningerne. En anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse skal være Kommissionen i hænde senest tre måneder før udløbet af perioden på fem år. 3. I overensstemmelse med henholdsvis artikel 11, stk. 2, og artikel 18, stk. 1, i grundforordningerne kan Kommissionen også indlede udløbsundersøgelser på eget initiativ. Kommissionen vil dog kun gøre dette under helt særlige omstændigheder. 4. Hvis Kommissionen beslutter at indlede en udløbsundersøgelse, offentliggøres en meddelelse om indledningen i Den Europæiske Unions Officielle Tidende, før foranstaltningerne udløber. II. SANDSYNLIGHEDSANALYSENS FREMADRETTEDE PERSPEKTIV 5. Det vigtigste spørgsmål ved en udløbsundersøgelse er, om dumping/subsidiering og skade sandsynligvis vil fortsætte eller forekomme igen, hvis foranstaltningerne ophæves. Derfor foretages en fremadrettet analyse. Ved denne analyse rettes fokus mod den fremtidige udvikling i importen med hensyn til dumping/subsidiering, priser og mængder samt EUerhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne fremadrettede eller fremadskuende analyse indebærer uvægerligt formodninger og prognoser om fremtiden. 6. Selv om analysen er fremadrettet, skal vurderingen baseres på tilgængelige fakta. Efter Kommissionens mening er det hensigtsmæssigt, at data om undersøgelsesperioden omfatter op til tre år før datoen for indledning af en undersøgelse. Konklusioner om, at der fortsat eller igen vil forekomme dumping/subsidiering, hvis foranstaltningerne ophæves, drages ud fra registrerede data med relation til denne periode. En konstatering af, at der f.eks. slet ikke forekommer nogen dumpingimport eller kun få tilfælde, eller at situationen hos EU-erhvervsgrenen er forbedret betragteligt i løbet af denne periode, er dog kun det første skridt i analysen af situationen i fremtiden, hvis foranstaltningerne ophæves. 1

3 Sådanne relative forbedringer bevirker ikke i sig selv, at der ikke længere er behov for foranstaltninger, da dumping og skade sandsynligvis stadig kan fortsætte eller forekomme igen på trods af dem. 7. I modsætning til begrebet trussel om skade som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 9, og artikel 8, stk. 9, i grundforordningerne, hvor skaden klart skal kunne forudses og være umiddelbart forestående, angives der ingen tidsramme for, hvornår den skadevoldende dumping/subsidiering sandsynligvis vil forekomme igen, hvis foranstaltningerne ophæves. Da det er usikkert at forudsige markedsudviklingen på mellemlang sigt, mener Kommissionen, at en periode på et til to år efter en eventuel ophævelse er et passende tidsrum. 8. Alene muligheden for, at dumping og skade kan fortsætte eller forekomme igen, er ikke tilstrækkelig til at berettige en forlængelse af foranstaltningerne. Ifølge retspraksis er sandsynlighed en højere tærskel end blot mulighed 1. Foranstaltninger må således kun opretholdes, hvis undersøgelser viser, at deres udløb vil skabe forhold, som tilskynder til, at der fortsat eller igen vil forekomme dumping/udligningsberettigede subsidier og skade 2. III. SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DER FORTSAT ELLER IGEN VIL FOREKOMME DUMPING a) Fortsat dumping 9. Hvis det fastslås, at der fortsat vil forekomme dumping af væsentlige mængder i løbet af undersøgelsesperioden, vil Kommissionen normalt konkludere, at denne dumping vil fortsætte, hvis foranstaltningerne ophæves. 10. I særlige tilfælde kan specifikke markedsforhold dog umuliggøre en sådan konklusion: Hvis f.eks. den eksporterende producent i mangel af AD-tolden/AS-tolden kunne være i stand til at hæve sine eksportpriser til over den normale værdi, eller hvis prisniveauet for samme vare i EU er højere end den normale værdi, kan fortsat dumping afvises. b) Fornyet forekomst af dumping 11. Spørgsmålet om sandsynligheden for fornyet forekomst af dumping opstår normalt i sager, hvor eksporten af den pågældende vare enten er ophørt efter indførelse af foranstaltninger, faldet til et meget lavt niveau eller fortsætter til priser, der ligger over dumpingniveauet. Ved analysen af sandsynligheden for fornyet forekomst fokuseres der på de sandsynlige eksportpriser og mængder for den pågældende vare, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Der er en sammenhæng mellem disse aspekter. Denne analyse sigter mod at fastslå, om dumpingeksporten vil blive genoptaget i væsentlige mængder som en konsekvens af foranstaltningernes udløb. Der tages hensyn til nedenstående faktorer, som illustreres ved eksempler i kursiv: 1 Sag T-188/99, Euroalliages mod Kommissionen, Sml II, s. 1757, præmis Sag T-188/99, Euroalliages mod Kommissionen, Sml II, s. 1757, præmis 43. 2

4 Forholdet mellem prisen på varen, der produceres og sælges i EU, og prisen på varen i det eksporterende land. Lavere priser i EU kan tyde på, at der er hård konkurrence på EU-markedet, og at eksportører vil dumpe deres priser, hvis de genoptager eksporten, for at forbedre deres chancer for at komme ind på markedet igen. Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne i eksportlandet. Lavere priser ved eksport til tredjelande kan tyde på, at eksportører har kapacitet til at dumpe priserne, hvis de genoptager eksporten til EU. Forholdet mellem priser ved eksport til tredjelande og prisniveauet i EU. Lavere priser i tredjelande kan være et incitament til at omdirigere eksport til EU-markedet til dumpede priser, da EU-markedet er mere attraktivt. Højere priser i tredjelande kan fjerne tilskyndelsen til at genoptage dumping rettet mod EU-markedet. Priser ved import til EU under ordninger med aktiv forædling. Disse priser kan være en god indikator for prisniveauet i tilfælde af ophævelse af foranstaltningerne. Hvis de er lavere end priserne i det eksporterende land, kan dette være et tegn på fornyet forekomst af dumping. Priser ved import, hvor der er tale om pristilsagn eller variabel told. Hvis priserne kun afspejler den mindstepris, der er fastsat i tilsagnet eller i kraft af den variable told, kunne dette tyde på, at disse prisniveauer ikke skyldes markedskræfterne, men automatisk vil falde, hvis foranstaltningerne fjernes. Ikke-udnyttet kapacitet og ikke-udnyttede lagre samt planlagte kapacitetsudvidelser i det eksporterende land. Forekomst af disse elementer antyder, at der sandsynligvis igen vil forekomme dumping, da det vil være bedre for en eksportør at sælge selv til dumpede priser på EU-markedet end ikke at udnytte kapaciteten og lagerbeholdningen derhjemme. Evnen til at omlægge produktionen fra en anden vare til den pågældende vare. Denne evne kan være et tegn på mulighed for at øge importen til dumpede priser. Meget afhænger af markedssituationen for denne anden vare. F.eks. kan lavere rentabilitet for den anden vare sammenlignet med den vare, der undersøges, tilskynde til omlægning. Omgåelse og absorbering (se antidumpinggrundforordningens artikel 12 og 13). Denne adfærd kan tyde på fornyet forekomst af dumping. Mulig kapacitet til at absorbere yderligere mængder på tredjelandes markeder eller det eksporterende lands hjemmemarked. Dette kan være en kontraindikation af fornyet forekomst af dumping. Dumpingmetodernes bæredygtighed. Oplysninger om, at bestemte dumpingmetoder ikke er bæredygtige, kan være en kontraindikation af fornyet forekomst af dumping. Ingen af ovennævnte faktorer kan dog udpeges som udslagsgivende i sig selv, da de normalt hænger tæt sammen. IV. SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DER FORTSAT ELLER IGEN VIL FOREKOMME SUBSIDIERING 3

5 12. For at nå frem til den konklusion, at der fortsat eller igen vil forekomme subsidiering, skal det være sandsynligt, at fordelen ved et eller flere subsidier fortsat vil være til stede eller forekomme igen på et niveau, der ligger over bagatelgrænsen, efter datoen for beslutningen om en udløbsundersøgelse. 13. Undersøgelse af sandsynlig fortsat subsidiering anvendes i situationer, hvor subsidier stadig medfører en fordel på det tidspunkt, hvor udløbsundersøgelsen foretages. Det kræves, at fordelen ved subsidier, der blev udlignet i den oprindelige undersøgelse, eller fordelen ved udligningsberettigede subsidier, som blev ydet efter den oprindelige undersøgelse, sandsynligvis fortsat vil være til stede indtil efter datoen for beslutningen om en udløbsundersøgelse. I tilfælde af subsidiering, der forekommer igen, medfører programmet fortsat fordele efter datoen for beslutningen om en udløbsundersøgelse. Vurderingen omfatter også tilfælde, hvor nuværende subsidier sandsynligvis erstattes af nye subsidier. I tilfælde af subsidier, der ikke forekommer igen, og som fordeles over tid, skal fordelingsperioden fortsætte ud over datoen for beslutningen om en udløbsundersøgelse. 14. Sandsynligheden for fornyet forekomst af subsidiering vurderes i tilfælde, hvor subsidier ikke længere ydes (eller ligger under bagatelgrænsen) på tidspunktet for udløbsundersøgelsen. Det kræves, at fordelen ved subsidier, der blev udlignet i den oprindelige undersøgelse, eller fordelen ved udligningsberettigede subsidier, som blev ydet efter den oprindelige undersøgelse, sandsynligvis vil forekomme igen inden for et overskueligt tidsrum efter datoen for beslutningen om en udløbsundersøgelse, og/eller at nye subsidier sandsynligvis vil blive ydet efter denne dato. En sådan fornyet forekomst vil være "sandsynlig" i tilfælde, hvor der f.eks. er fremsat et lovforslag om at indføre eller genindføre et subsidieprogram, hvor man ved, at en eksportør har ansøgt om subsidier, eller hvor markedsvilkårene har ændret sig, så f.eks. rentegodtgørelser, som i øjeblikket ikke ydes af statsejede banker, sandsynligvis igen vil medføre en fordel. V. SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DER FORTSAT ELLER IGEN VIL FOREKOMME SKADE 15. Takket være antidumping- og/eller antisubsidieforanstaltningerne bør EU-erhvervsgrenen stå stærkere, end da den oprindelige undersøgelse blev foretaget, idet foranstaltningerne bør have begrænset eller afhjulpet skaden. Hvis der stadig er tale om skade, undersøges sandsynligheden for fortsat skade. Generelt fokuseres der dog ved analysen af spørgsmålet om skade på, om fornyet forekomst af skade er sandsynlig, hvis ADforanstaltningerne/AS-foranstaltningerne ophæves. 16. Udgangspunktet ved en sådan analyse er den sandsynlige udvikling i priser og mængder af dumpet/subsidieret import, som fastslås ved analysen af spørgsmålet om fortsat/fornyet forekomst af dumping. Denne efterfølges af en gennemgang af situationen hos EUerhvervsgrenen i løbet af undersøgelsesperioden og de to eller tre år, der ligger før denne periode. Derefter undersøges det, om industrien sandsynligvis vil lide skade, hvis foranstaltningerne ophæves. For at vurdere, om der sandsynligvis fortsat eller igen vil forekomme skade, skal de skadesindikatorer, der anføres i henholdsvis artikel 3, stk. 5, og 4

6 artikel 8, stk. 5, i grundforordningerne, undersøges 3. På baggrund af udviklingen i skadesindikatorerne i løbet af undersøgelsesperioden foretages en fremskrivning af, hvorledes de vigtigste faktorer vil udvikle sig, hvis foranstaltningerne ophæves. De vigtigste faktorer er i denne sammenhæng produktion, salg, priser og fortjeneste. Hvis den fremskrevne udvikling i disse faktorer er negativ, er der sandsynlighed for, at der fortsat eller igen vil forekomme skade. VI. BAGATELGRÆNSER 17. I tilfælde, hvor importmængderne er ubetydelige i undersøgelsesperioden, dvs. udgør en markedsandel på mindre end 1 % (se henholdsvis artikel 5, stk. 7, og artikel 10, stk. 9 4, i grundforordningerne), undersøges det, om importen sandsynligvis vil stige til et niveau, der ligger væsentligt over det, der er fastlagt i undersøgelsesperioden, og i hvert fald over bagatelgrænsen, hvis foranstaltningerne blev ophævet. 18. Bagatelgrænsen er 2 % af værdien for dumping og 1 % for subsidier. Se henholdsvis artikel 9, stk. 3, og artikel 14, stk. 5 5, i grundforordningerne. Foranstaltninger forlænges ikke, hvis den sandsynlige dumpingmargen/subsidiering vil ligge under disse grænser, hvis foranstaltningerne ophæves. VII. UNIONENS INTERESSER 19. Selv om der ikke henvises udtrykkeligt til det i grundforordningerne, foretager Kommissionen som krævet af Domstolen 6 i udløbsundersøgelserne en ny undersøgelse af, om opretholdelse af foranstaltningerne ville være i strid med Unionens interesser (se retningslinjerne for analyse af Unionens interesser). VIII. ANTIDUMPING- OG ANTISUBSIDIEFORANSTALTNINGERS VARIGHED 20. I artikel 11, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen står der: "En antidumpingforanstaltning forbliver kun i kraft så længe og i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke dumping, som forvolder skade". Ligeledes står der følgende i artikel 17 i antisubsidiegrundforordningen: "En udligningsforanstaltning forbliver kun i Blandt de skadesindikatorer, der anføres i henholdsvis artikel 3, stk. 5, og artikel 8, stk. 5, i grundforordningerne, kan nævnes: overvindelse af virkningerne af tidligere dumping eller subsidier, størrelsen af den aktuelle dumpingmargen/det udligningsberettigede subsidiebeløb, den faktiske og mulige nedgang i salg, fortjeneste, produktion, markedsandel, produktivitet, forrentning af investeret kapital, kapacitetsudnyttelse; faktorer, der påvirker priserne i Fællesskabet; faktisk og mulig negativ indvirkning på likviditet, lagerbeholdninger, beskæftigelse, lønninger, vækst og mulighederne for at tilvejebringe kapital eller foretage investeringer. Ved antisubsidieundersøgelser er der en anden bagatelgrænse for import fra udviklingslande, nemlig mindre end 4 % (se artikel 14, stk. 4, i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret indførsel). Bagatelgrænsen for subsidier i udviklingslande er 2 % af værdien. Førsteinstansrettens dom i sag T-132/01, Euroalliages et al., Sml II, s. 2359, præmis 40 og

7 kraft så længe og i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke udligningsberettigede subsidier, som forvolder skade". 21. I artikel 11, stk. 2, og artikel 18 i grundforordningerne tilføjes det, at antidumping- og antisubsidieforanstaltninger udløber fem år efter deres indførelse, medmindre det på baggrund af en udløbsundersøgelse fastslås, at de skal opretholdes i endnu en periode på fem år. De kan kun opretholdes, hvis det i en sådan undersøgelse påvises, at der er sandsynlighed for, at der fortsat eller igen vil forekomme skadevoldende dumping/subsidiering, hvis foranstaltningerne ophæves. 22. Som ordene "kun" og "nødvendigt" i artikel 11, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen og artikel 17 i antisubsidiegrundforordningen antyder, kan foranstaltninger i særlige tilfælde indføres i en periode på mindre end fem år. Dette kan være tilfældet, hvis undersøgelsen viser, at der er særlige årsager eller omstændigheder, såsom forventelige og fundamentale ændringer på markedet, som klart berettiger en kortere periode. IX. FORHOLDET MELLEM INTERIMSUNDERSØGELSER OG UDLØBSUNDERSØGELSER 23. I artikel 11, stk. 7, i antidumpinggrundforordningen er det fastsat, at når en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i samme forordning er i gang ved udløbet af perioden på fem år, skal denne undersøgelse også omfatte undersøgelse af, om der fortsat eller igen vil forekomme dumping og/eller skade. Artikel 22, stk. 3, i antisubsidiegrundforordningen rummer en tilsvarende bestemmelse. 24. Når en foranstaltning er tæt på at udløbe, kan enhver berørt part anmode om en sideløbende interimsundersøgelse (se punkt 4). Kombinationen af en sådan interimsundersøgelse og en udløbsundersøgelse kan medføre ændringer af toldsatsen eller tilsagnet, som desuden kan blive ændret og tilpasset til de fakta, der fastslås i undersøgelsen. X. RESULTATET AF EN UDLØBSUNDERSØGELSE 25. En udløbsundersøgelse skal normalt være afsluttet inden for et år og må ikke vare længere end 15 måneder. Resultatet af en udløbsundersøgelse er, at foranstaltningerne enten opretholdes uden ændringer eller ophæves. Hvis foranstaltningerne opretholdes, vil de normalt gælde i endnu fem år, medmindre de ændres eller ophæves i kraft af en undersøgelse i løbet af denne periode. Der er ingen grænse for, hvor mange udløbsundersøgelser der kan foretages af en enkelt antisubsidieforanstaltning/antidumpingforanstaltning. 6