A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER OG RETSLIGE PROCEDURER. 1. Endelige foranstaltninger

Transkript

1 L 164/51 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/928 af 28. juni 2018 om afslutning af genoptagelsen af undersøgelsen vedrørende dommene i de forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P for så vidt angår Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 266, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union ( 1 ) (»grundforordningen«), og ud fra følgende betragtninger: A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER OG RETSLIGE PROCEDURER 1. Endelige foranstaltninger (1) Den 6. oktober 2009 indførte Rådet efter en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 ( 2 ) (»oprindelige foranstaltninger«eller»oprindelig forordning«). Foranstaltningerne består af følgende værditoldsatser: 17,7 % (Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd.), 27,2 % (andre samarbejdsvillige virksomheder) og 39,2 % (alle andre virksomheder). (2) Den 8. december 2015, efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, pålagde Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272 (»forordningen om udløbsundersøgelsen«) ( 3 ) endelige antidumpingforanstaltninger for en periode på yderligere fem år på grund af sandsynligheden for fornyet trussel om skade. 2. Dom afsagt af Retten og Domstolen (3) De oprindelige foranstaltninger var baseret på en konstatering af en trussel om skade og blev annulleret ved Rettens dom af 29. januar 2014 i sag T-528/09 ( 4 ), for så vidt angår den eksporterende producent Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd (»Hubei«). (4) Ved dom af 7. april 2016 i forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P ( 5 ) fastholdt Domstolen Rettens konklusioner for så vidt angår Hubei (sammen med Rettens dom, der i det følgende samlet er benævnt»hubeidommene«). ( 1 ) EUT L 176 af , s. 21. ( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 262 af , s. 19). ( 3 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272 af 7. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 322 af , s. 21). ( 4 ) Dom af 29. januar 2014, Hubei Xinyegang Steel mod Rådet, sag T-528/09, ECLI:EU:T:2014:35. ( 5 ) Dom af 7. april 2016, ArcelorMittal Tubular Products Ostrava m.fl. mod Hubei, forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P, ECLI: EU: C:2016:209.

2 L 164/ (5) Som en direkte følge af Hubei-dommene blev import til Unionen af sømløse rør med oprindelse i Kina, som er produceret af Hubei, anset for aldrig at have været genstand for antidumpingforanstaltninger. Antidumpingtold, der var opkrævet for denne import, skulle derfor tilbagebetales i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser. (6) I juni 2016 fjernede Kommissionen Hubei fra listen over virksomheder, der er opført under Taric-tillægskode A950, og opførte selskabet under en ny Taric-tillægskode C129. (7) Den 9. september 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om dommen i de forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P (»meddelelsen«) ( 1 ) og genoptog den fornyede undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, der førte til vedtagelsen af forordningen om udløbsundersøgelsen. Genoptagelsen var begrænset til at afgøre, om det i lyset af Hubei-dommene ville være hensigtsmæssigt at ophæve forordningen om udløbsundersøgelsen for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. B. SAGSFORLØB (8) Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen repræsenteret ved Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union (»Defence Committee«), andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter i Kina, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt myndighederne i Kina om genoptagelse af undersøgelsen. (9) Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for fristen i meddelelsen. (10) Efter genoptagelsen af undersøgelsen fremsatte Chinese Iron and Steel Association (»CISA«) og fire kinesiske eksporterende producenter bemærkninger. Kommissionen modtog også bemærkninger fra Defence Committee, der repræsenterer EU-erhvervsgrenen, inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen. (11) Der blev afholdt to høringer med Defence Committee under overværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer. De øvrige parter anmodede ikke om at blive hørt. C. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER (12) Som nævnt i betragtning 10 fremsatte to grupper af interesserede parter, nemlig Defence Committee på den ene side og CISA samt fire kinesiske eksporterende producenter på den anden side, bemærkninger. (13) For det første fremførte Defence Committee, at Kommissionen ikke burde have annulleret den antidumpingtold, som var indført for Hubei, fordi Hubei-dommene alene omfattede annullation af de oprindelige foranstaltninger og ikke dem, som blev pålagt ved forordningen om udløbsundersøgelsen. Defence Committee påpegede desuden, at anvendelsesområdet for Hubei-dommene ikke kunne udvides til også at omfatte retsakter, der ikke blev indbragt for EU-domstolene, selv om disse retsakter er behæftet med de samme retlige fejl. (14) Ifølge retspraksis fra de europæiske domstole påvirker den oprindelige forordnings ugyldighed gyldigheden af efterfølgende tilsvarende forordninger ( 2 ). I dette tilfælde påvirkede ugyldigheden af den oprindelige foranstaltning over for Hubei også gyldigheden af forordningen om udløbsundersøgelsen for så vidt angår Hubei. Som følge af dommen anses Hubei ikke for nogen sinde at have været omfattet af de oprindelige foranstaltninger og burde således heller ikke have været omfattet af forordningen om udløbsundersøgelsen. Derfor blev Defence Committee's påstand om, at Hubei fortsat bør være underlagt den antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om udløbsundersøgelsen, afvist. ( 1 ) Meddelelse vedrørende dommene i de forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P for så vidt angår Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT C 331 af , s. 4). ( 2 ) Domstolens dom af 4. februar 2016, C & J Clark International Ltd og Puma SE, forenede sager C-659/13 og C-34/14, ECLI:EU: C:2016:74, præmis 79.

3 L 164/53 (15) For det andet hævdede Defence Committee, at Kommissionen ikke havde noget retsgrundlag for at genoptage udløbsundersøgelsen eller for at ophæve foranstaltningerne, der blev indført ved forordningen om udløbsundersøgelsen for alle eksporterende producenter i Kina. Den hævdede også, at Hubei-dommene ikke ugyldiggjorde forordningen om udløbsundersøgelsen, da Kommissionen ikke baserede sine konklusioner på samme grundlag (der var erklæret ulovligt) som i den oprindelige undersøgelse. (16) Kommissionen har ligeledes afvist disse argumenter. Det følger af retspraksis, at den retlige konsekvens af en konstatering af, at en retsakt fra Den Europæiske Union er ugyldig, er, at den institution, som vedtog den pågældende retsakt, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe den konstaterede ulovlighed forpligtelsen i artikel 266 i TEUF for så vidt angår annullation, der anvendes analogt. Institutionen har dog ikke desto mindre vide beføjelser ved valg af foranstaltninger, idet sådanne foranstaltninger skal være forenelige med den dispositive del af den pågældende dom og med det retsgrundlag, som er grundlaget for foranstaltningen ( 1 ). I dette særlige tilfælde og med henvisning til den dispositive del samt begrundelsen for Hubei-dommene fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at genoptage undersøgelsen for, efter at have modtaget bemærkninger fra interesserede parter, at vurdere, om den gældende told på de kinesiske eksporterende producenter, undtagen Hubei, også bør ophæves. (17) Under alle omstændigheder mener Kommissionen, at den har beføjelse til at genoptage undersøgelser, også selv om den ikke er juridisk forpligtet til det. (18) For det tredje fremførte Defence Committee, at Kommissionen ved at ophæve forordningen om udløbsundersøgelsen ville krænke retssikkerhedsprincippet, da forordningen om udløbsundersøgelsen blev endelig, fordi den ikke blev indbragt for Domstolen. (19) Som allerede nævnt kan ugyldigheden af en oprindelig forordning påvirke gyldigheden af efterfølgende forordninger i samme omfang. Selv om en efterfølgende forordning er indbragt for de europæiske domstole, kan den anses for at være påvirket af den ulovlighed, der er konstateret i den oprindelige forordning, som lå til grund for vedtagelsen af den, således at det i denne forbindelse ville være nødvendigt at ophæve den tidligere forordning. I denne sag besluttede Kommissionen at vurdere virkningerne af Hubei-dommene, jf. betragtning 3 og 4, på forordningen om udløbsundersøgelsen. I den forbindelse og for at respektere de interesserede parters ret til at forsvare sig, anmodede Kommissionen om bemærkninger til virkningerne af disse domme på forordningen om udløbsundersøgelsen. Det er derfor forkert uden yderligere belæg at hævde, at retssikkerhedsprincippet er tilsidesat, når Kommissionen overvejer at ophæve foranstaltninger, som blev fundet delvist ugyldige af de europæiske domstole, navnlig hvis den overholdt interesserede parters ret til at forsvare sig. (20) Endelig hævdede Defence Committee, at ophævelsen af foranstaltningerne ville få en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. konklusionen på udløbsundersøgelsen for så vidt angår sandsynligheden for fornyet trussel om skade, hvilket bør tages i betragtning. (21) EU-erhvervsgrenens bemærkninger vedrørende virkningen af ophævelsen af foranstaltningerne på sin situation er behandlet i betragtning 58 til 66. (22) CISA og de fire kinesiske virksomheder hævdede derimod, at konklusionerne vedrørende trussel om skade har samme virkning for Hubei og alle andre kinesiske eksporterende producenter. Ophævelse af foranstaltningerne for Hubei alene og ikke for de resterende kinesiske eksporterende producenter vil derfor ifølge dem være i strid med princippet om ikke-forskelsbehandling. (23) Dette argument kunne heller ikke godtages. Princippet om ikke-forskelsbehandling, forbyder for det første at behandle lignende situationer forskelligt, og for det andet, at behandle forskellige situationer ens, medmindre der foreligger objektive grunde herfor ( 2 ). Da andre kinesiske eksporterende producenter ikke indbragte den oprindelige forordning og/eller forordningen om udløbsundersøgelsen for Retten, er deres situation imidlertid forskellig fra Hubeis. Denne omstændighed retfærdiggør en forskelsbehandling med hensyn til anvendelsen af forordningen om udløbsundersøgelsen. En forskellig behandling alene kan derfor ikke opfattes som diskriminerende, så længe situationen for de parter, der klager mod forskelsbehandlingen, ikke er den samme som Hubeis. I denne konkrete sag er Kommissionen ikke retligt forpligtet til at ophæve foranstaltningerne for så vidt angår de resterende eksporterende producenter, eftersom det kun er Hubei, der har valgt at gøre indsigelse mod resultaterne af denne forordning for de europæiske domstole. ( 1 ) Domstolens dom af 15. marts 2018, Deichmann, sag C-256/16, ECLI:EU:C:2018:187, præmis 87. ( 2 ) Domstolens dom af 27. januar 2005, Europe Chemi-Con (Deutschland) mod Rådet, sag C-422/02 P, ECLI:EU:C:2005:56, præmis 33.

4 L 164/ (24) CISA og de fire kinesiske virksomheder fremførte også, at den ulovlighed, som Domstolen konstaterede, betød, at undersøgelsen, der førte til de oprindelige foranstaltninger, aldrig burde være iværksat, eftersom begrundelsen for indledningen var den påståede trussel om skade, som Retten fandt, aldrig havde eksisteret. CISA og de fire kinesiske virksomheder hævdede derfor, at arten af den ulovlighed, som Retten konstaterede, påvirkede lovligheden af hele antidumpingforanstaltningen, og den rejste et spørgsmål af almen interesse, som bør gå forud for retssikkerhedsprincippet. (25) CISA forklarede ikke, hvordan opretholdelsen af foranstaltningerne for de andre eksporterende producenter kunne være i strid med Unionens interesser, navnlig i betragtning af konklusionerne i udløbsundersøgelsen, der blandt andet fandt, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina ( 1 ). Denne påstand blev derfor afvist. For så vidt angår påstanden om, at Rettens konklusioner gjorde den oprindelige forordning ugyldig i et sådant omfang, at udløbsforordningen mister sin retskraft, skal det bemærkes, at Rettens konklusioner var begrænset til Hubei alene. Interesserede parter, som ikke udøvede sin ret til at indbringe den oprindelige forordning for de europæiske domstole, kan derfor ikke hævde, at en dom afsagt af de europæiske domstole bør finde tilsvarende anvendelse på dem. (26) Endelig fremførte CISA og de fire kinesiske virksomheder, at hvis forordningen om udløbsundersøgelses ikke blev ophævet erga omnes, ville det være i strid med principperne om god forvaltning og forvaltningsskik. (27) Annullation af en antidumpingforordning påvirker kun de parter, der indbragte den for retten. Dette afspejles også i Kommissionens almindelige praksis ved gennemførelse af domme. På baggrund af de fejl, der blev konstateret af de europæiske domstole, og i overensstemmelse med sine forpligtelser som uafhængig undersøgende myndighed besluttede Kommissionen ikke desto mindre at genoptage undersøgelsen for at fastslå, om de foranstaltninger, der følger af forordningen om udløbsundersøgelsen, skulle ophæves erga omnes. (28) Af de grunde, der er anført i betragtning 65 og 66 viste undersøgelsen imidlertid, at en sådan ophævelse i realiteten ikke ville være relevant. Under alle omstændigheder var de kinesiske virksomheder ikke i stand til at redegøre for, hvordan den manglende ophævelse over for alle eksporterende producenter i Kina ville føre til en overtrædelse af princippet om god forvaltningsskik. Derfor blev også denne påstand afvist. D. RELEVANS AF OPHÆVELSEN AF FORANSTALTNINGERNE I LYSET AF DOMSTOLENS OG RETTENS DOMME (29) Kommissionen undersøgte, om det ville være relevant at ophæve den udvidede antidumpingtold på importen af sømløse rør fra Kina i henhold til forordningen om udløbsundersøgelsen i det omfang, at denne told blev pålagt andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. (30) For det første undersøgte Kommissionen på baggrund af Hubei-dommene virkningerne af disse domme på forordningen om udløbsundersøgelsen. For det andet undersøgte Kommissionen igen udviklingen af de vigtigste skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen efter undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse på grundlag af de på daværende tidspunkt indsamlede oplysninger. For det tredje vurderede Kommissionen, om resultaterne af udløbsundersøgelsen uden at tage Hubeis eksport i betragtning fortsat ville være gyldige. For det fjerde tog Kommissionen beviserne indsamlet i forbindelse med udløbsundersøgelsen og konklusionerne truffet på baggrund af dem i betragtning og fastsatte virkningerne af en ophævelse af foranstaltningerne for EU-erhvervsgrenen. 1. Virkningerne af Hubei-dommene på forordningen om udløbsundersøgelsen (31) Retten annullerede den oprindelige forordning om indførelse af antidumpingtold på importen af sømløse rør fra Kina»for så vidt som den pålægger antidumpingtold på eksport af de varer, som Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd fremstiller, og opkræver den midlertidige told, som var pålagt denne eksport«( 2 ). ( 1 ) Se gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272, betragtning 112 til 121. ( 2 ) Rettens dom af 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel mod Rådet, ECLI:EU:T:2014:35, præmis 93.

5 L 164/55 (32) Det fremgår således klart af dommens dispositive del, der udtrykkeligt var begrænset til en told pålagt Hubei, at annullationen var begrænset til den antidumpingtold, der alene var pålagt Hubei. (33) Som anført i betragtning 6 gennemførte Kommissionen Hubei-dommene i juni 2016 ved at fjerne Hubei fra listen over virksomheder, der er opført under Taric-tillægskode A950, og opføre virksomheden under en ny Taric-tillægskode C129. (34) I modsætning til påstandene fra visse interesserede parter, berører annullationen af den oprindelige forordning ikke gyldigheden af denne forordning for så vidt angår andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. (35) Dette skyldes, at antidumpingforordninger indeholder både foranstaltninger med generel anvendelse, for så vidt som de indfører antidumpingtold på importen af de pågældende produkter med en bestemt herkomst for en kategori af adressater, der er fastlagt på en generel og abstrakt måde, og indfører et sæt af individuelle afgørelser, der berører dem, som er omfattet af forordningen ( 1 ). I retspraksis er muligheden for delvis annullation af nævnte forordninger følgelig anerkendt. I sådanne tilfælde, hvor annullationen kun er til fordel for de af dommen berørte adressater, bevarer den indbragte forordning sin retskraft for alle parter, som ikke indbragte den. (36) Det er på denne baggrund, at meddelelsen specifikt anfører, at genoptagelsen ville være»begrænset til en ophævelse af den udvidede antidumpingtold for så vidt som denne told er pålagt de kinesiske eksporterende producenter, der er nævnt i [forordningen om udløbsundersøgelsen]«( 2 ). (37) I overensstemmelse hermed var formålet med genoptagelsen ikke at undersøge gyldigheden af den oprindelige forordning for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, men derimod at vurdere virkningen af Hubei-dommene på forordningen om udløbsundersøgelsen og på de foranstaltninger, som fortsat er gældende for disse andre eksporterende producenter. (38) Disse virkninger er begrænset, eftersom andre kinesiske eksporterende producenter ikke anfægtede den oprindelige forordning. Det følger heraf, at forordningen om udløbsundersøgelsen i denne sag bevarer sin gyldighed, i det omfang at den finder anvendelse på andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. 2. Udvikling i de vigtigste skadesindikatorer efter undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (39) Med Hubei-dommene blev den endelige told for så vidt angår Hubei annulleret på grundlag af, at to faktorer, der er fastlagt i grundforordningens artikel 3, stk. 9, for at fastslå en trussel om skade (dvs. den kinesiske importmængde og de kinesiske importpriser), viste uoverensstemmelser, og at en faktor (kinesisk kapacitet, og risikoen for omdirigering af eksport til Unionen) var ufuldstændig, hvad angår de relevante beviser, der skal tages i betragtning. Hvad angår den fjerde faktor, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 9, (fortegnelser over EU-erhvervsgrenen), har Retten fastslået, at Kommissionen fandt denne faktor irrelevant. (40) Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at gennemføre en mere tilbundsgående undersøgelse af udviklingen i andre vigtige skadesindikatorer i perioden efter undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse. Undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse løb fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 (»undersøgelsesperioden«). Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse, blev der indsamlet supplerende oplysninger for perioden 1. juli 2008 til marts 2009 (»efter undersøgelsesperioden«). (41) Analysen blev foretaget med henblik på at fastslå, om der var tegn på forværring af EU-erhvervsgrenens situation, der kan føre til en skadelig situation efter undersøgelsesperioden. I denne forbindelse og med henblik på sammenligning tog Kommissionen også hensyn til udviklingen i den periode, der er relevant for vurderingen af skader i den oprindelige undersøgelse, dvs. perioden fra 2005 og frem til slutningen på undersøgelsesperioden for denne undersøgelse (»den betragtede periode«). ( 1 ) Se Domstolens dom af 16. april 2015 i sag C-143/14 TMK Europe EU:C:2015:236, præmis 19, afgørelse fra generaladvokat Sharpston af 21. maj 2015 i sag C-687/13 Fliesen-Zentrum Deutschland, EU:C:2015:349, præmis 40, og afgørelse fra generaladvokat General Warner af 14. februar 1979, sag 113/77 NTN mod Rådet (EU:C:1979:39), s. 1212, på s analogt, sag C-200/13 P, Rådet mod Bank Saderat Iran og Kommissionen, EU:C:2016:284, præmis 119 og den nævnte retspraksis. ( 2 ) Meddelelse, s. 4.

6 L 164/ (42) De pågældende indikatorer var forbrug, produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU, salgsmængde og markedsandel for EU-erhvervsgrenen samt EU-erhvervsgrenens salgspriser og rentabilitet. i) Forbrug (43) EU-forbruget steg i den betragtede periode med 24 %, hvorimod det efterfølgende faldt kraftigt fra ton i undersøgelsesperioden til ton i den efterfølgende periode. Som forklaret i betragtning 51 i den oprindelige forordning, faldt EU-forbruget med næsten 30 % i perioden efter undersøgelsesperioden ( 1 ). Tabel 1 EU-forbrug Undersøgelsesperiode Efter undersøgelsesperioden EU-forbrug (ton) Kilde: Den oprindelige forordning. ii) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (44) Som vist i tabel 2 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde også kraftigt i perioden efter undersøgelsesperioden, hvilket afspejler faldet i forbruget. Kapaciteten faldt ligeledes efter undersøgelsesperioden. Trods dette fald i kapaciteten, der skyldes det større fald i produktionsmængde, faldt kapacitetsudnyttelsen til 77 % (sammenlignet med 90 % i undersøgelsesperioden). I betragtning 53 i den oprindelige forordning påpeges det, at kapacitetsudnyttelsen kun var på 60 % i marts Tabel 2 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse Undersøgelsesperiode Efter undersøgelsesperioden Produktion (ton) Kapacitet (ton) Kapacitetsudnyttelse 83 % 89 % 90 % 90 % 78 % Indeks (2005 = 100) Kilde: Den oprindelige forordning. iii) Salgsmængde og markedsandel (45) Som vist i tabel 3 faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet betydeligt i takt med faldet i forbruget, således at markedsandelen forblev stabil. ( 1 ) Som det også fremgår af den oprindelige forordning i fodnote 7, blev sammenligningen foretaget mellem månedlige gennemsnitlige mængder.

7 L 164/57 (46) Som vist i betragtning 52 i den oprindelige forordning bør det bemærkes, at kinesiske eksportører formåede at øge deres importmængde og bevare en stabil markedsandel i Unionen i samme periode og i en situation med et stærkt faldende marked. Tabel 3 Salgsmængde og markedsandel Undersøgelsesperiode Salgsmængde (i ton) Markedsandel 68,8 % 70,5 % 65,4 % 63,6 % 63,5 % Kilde: Den oprindelige forordning. iv) Salgspriser og rentabilitet (47) Selv om salgspriserne steg i den betragtede periode og efterfølgende fortsatte med at stige, faldt rentabiliteten betydeligt. Rentabiliteten faldt allerede lidt i undersøgelsesperioden og faldt efterfølgende til et meget lavt niveau. I løbet af den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at rentabiliteten endda blev negativ i første kvartal af 2009 ( 0,8 %) ( 1 ). (48) Denne forværring af rentabiliteten kan i hvert fald delvis tilskrives det betydelige fald i produktions- og salgsmængde, som påvirkede kapacitetsudnyttelsen, der også faldt, og som havde en negativ indvirkning på de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Tabel 4 Salgspris, rentabilitet Efter undersøgelsesperioden Undersøgelsesperiode Efter undersøgelsesperioden Salgspris (EUR/ton) Rentabilitet 12,1 % 17,5 % 17,9 % 15,4 % 3,5 % Kilde: Den oprindelige forordning. (49) Kort sagt viste alle de vigtigste skadesindikatorer en markant tilbagegang efter undersøgelsesperioden. Produktions- og salgsmængden faldt betydeligt med en negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelsen. Markedsandelen forblev stabil. Dette skyldtes imidlertid en tilsvarende nedgang i EU-markedet. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation blev også forværret med et kraftigt fald i rentabiliteten efter undersøgelsesperioden, hvilket resulterede i direkte tab ved udgangen af første kvartal i Stigningen i salgspriserne påvirkede ikke denne nedadgående udvikling. (50) Det kan derfor konkluderes, at Unionen led skade i perioden efter undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. 3. Resultaterne af udløbsundersøgelsen uden Hubeis eksport (51) Kommissionen har også undersøgt, om resultaterne af udløbsundersøgelsen også ville være gyldige uden Hubeis eksport til Unionen i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet trussel om skade. ( 1 ) Se betragtning 54 i den oprindelige forordning.

8 L 164/ (52) I denne forbindelse skal det erindres, at da Hubei ikke samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen, modtog Kommissionen ingen oplysninger om virksomhedens import i samme periode. Desuden var specifikke oplysninger om Hubeis import ikke til rådighed i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Importen fra Hubei fandt sted under Taric-tillægskode A950, som gjaldt for alle virksomheder, der samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, men som ikke er tildelt en individuel toldsats. Kommissionen havde således kun adgang til aggregerede oplysninger om 16 eksporterende kinesiske producenter (herunder Hubei), som alle er omfattet af Taric-tillægskode A950. (53) Kommissionen kunne derfor ikke anvende disse aggregerede importoplysninger til at udlede data om Hubeis eksport alene. På grund af den manglende samarbejdsvilje og mangel på statistikker om Hubeis import anslog Kommissionen derfor Hubeis importmængde i undersøgelsesperioden på grundlag af virksomhedens importmængde i den oprindelige undersøgelse. Disse oplysninger blev indberettet af Hubei i virksomhedens svar på spørgeskemaet i den oprindelige undersøgelse, og de blev kontrolleret af Kommissionen under kontrolbesøget på stedet hos Hubei i oktober (54) For at opsummere udgjorde importen fra Hubei i den oprindelige undersøgelsesperiode ca. [8-13 %] af den samlede kinesiske import. Kommissionen antog derfor i lyset af Hubeis manglende samarbejdsvilje i udløbsundersøgelsen, at denne procentdel af den samlede import fra Kina forblev uændret. (55) I henhold til forordningen om udløbsundersøgelsen var den samlede import fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden på ton. På denne baggrund og ved også at overføre denne procentdel for Hubei af den samlede import fra Kina (dvs. [8-13 %] af den samlede import) til konklusionerne i forordningen om udløbsundersøgelsen, blev Hubeis import beregnet til [ ] ton ud af ton, der blev registreret i forordningen om udløbsundersøgelsen. (56) Eftersom ca. [87-92 %] af importen ifølge beregningerne var fra andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, og i betragtning af at grundforordningens artikel 3, stk. 9, kræver en samlet vurdering af disse indikatorer, konkluderede Kommissionen, at udelukkelsen af Hubeis import fra den samlede kinesiske import i undersøgelsesperioden ikke ville sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens kvalitative vurdering, der er indeholdt i forordningen om udløbsundersøgelsen. (57) Konklusionerne i betragtning 105 til 109 i forordningen om udløbsundersøgelsen blev derfor bekræftet og kan fastholdes uændret, selv uden importen fra Hubei. 4. Virkninger af en ophævelse af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenen (58) Kommissionen vurderede efterfølgende konsekvenserne af ophævelsen af foranstaltningerne mod Kina erga omnes på EU-erhvervsgrenens situation. (59) Det skal her erindres, at de pågældende økonomiske data blev indsamlet i forbindelse med udløbsundersøgelsen, jf. betragtning 2. Disse konklusioner blev baseret på kendsgerninger og dokumentation indsamlet i en senere periode (fra juli 2013 til juni 2014), hvorimod konklusionerne i den oprindelige undersøgelse var baseret på dokumentation indsamlet i perioden fra juli 2007 til juni (60) Udløbsundersøgelsen viste tydeligt: at hvis foranstaltningerne bliver ophævet, vil erhvervsgrenen fortsat stå over for en betydelig stigning i importen fra Kina til dumpingpriser. Det blev fastslået, at importen i betragtning af de lave priser, kunne nå op på et niveau svarende til det, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Sideløbende hermed viste undersøgelsen et fald i EU-forbruget på 19 % i den betragtede periode. Det blev fastslået, at det forventede prisniveau for importen fra Kina uden antidumpingtold sandsynligvis ville underbyde EU-erhvervsgrenens priser med ca. 40 %. EU-erhvervsgrenen ville ikke kunne modstå en sådan stigning i lavprisimporten. Kunderne ville være i stand til at flytte deres kortfristede ordrer fra EU-producenterne til de kinesiske eksporterende producenter. Dette vil medføre en betydelig stigning i markedsandelen for importen fra 6,3 % i den fornyede undersøgelsesperiode til op til 30 %. I betragtning af den betydelige stigning i den kinesiske produktionskapacitet siden den oprindelige undersøgelse (60 %), ville import fra Kina straks oversvømme EU-markedet og vinde betragtelige markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

9 L 164/59 (61) Desuden afslørede udløbsundersøgelsen en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina (mere end det samlede EU-forbrug), som sandsynligvis vil blive rettet mod EU-markedet, der fortsat er meget attraktivt for kinesisk eksport på trods af de gældende foranstaltninger. Uudnyttet kapacitet blev vurderet til 2 mio. ton i den fornyede undersøgelsesperiode, hvilket oversteg det samlede EU-forbrug i samme periode. Kina ville derfor kunne øge sine eksportmængder til Unionen betydeligt. Denne konklusion underbygges af, at en række andre vigtige eksportmarkeder for Kina (f.eks. Canada, USA, Colombia, Mexico og Brasilien) havde indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod importen fra Kina, og at der i en række andre lande blev gennemført handelsbeskyttelsesundersøgelser. Det blev også fastslået, at der på grund af nedgangen i den kinesiske økonomi kombineret med den store overkapacitet var et stærkt pres på de kinesiske producenter for at producere med en høj kapacitetsudnyttelsesgrad. (62) Hvad angår den sandsynlige prisudvikling for kinesisk import, var de kinesiske importpriser allerede betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser i den fornyede undersøgelsesperiode, på trods af de gældende dumpingforanstaltninger. Uden antidumpingtold forventes det, at de kinesiske importpriser ville falde yderligere, og der forventes underbudsmargener fra ca. 40 %. Dette pristryk ville sandsynligvis blive større med den forventede kraftige stigning i importmængder fra Kina. (63) Den fornyede udløbsundersøgelse bekræftede, at lagerbeholdningernes størrelse ikke har nogen særlig betydning for analysen, da EU-producenterne hovedsagelig producerer på grundlag af kundernes kortfristede ordrer, og da lagerbeholdningerne derfor kun udgør en ubetydelig procentdel af EU-producenternes produktion. (64) Udløbsundersøgelsen viste også, at den negative indvirkning på EU-erhvervsgrenen ville vise sig i form af, at kunder i Unionen ville skifte til lavprisimporten fra Kina. Eftersom EU-kapaciteten ikke forventes at stige, ville dette også føre til en væsentlig stigning i markedsandelen for importen fra Kina på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Dette ville medføre en lavere kapacitetsudnyttelsesgrad for EU-erhvervsgrenen og dermed højere enhedsomkostninger. På samme tid vil lavprisimporten udøve et pristryk på EU-markedet, som ikke vil give EU-producenterne mulighed for at hæve priserne, og den vil således føre til et fald i rentabiliteten. (65) Konklusionen på den fornyede udløbsundersøgelse var således, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fornyet trussel om skade. Denne konklusion blev ikke anfægtet af nogen af de interesserede parter, og Kommissionen var ikke i stand til at finde dokumentation, der kunne rejse tvivl om disse resultater. (66) Selv uden at tage importmængden fra Hubei i betragtning, ville resultatet af udløbsundersøgelsen ikke have været anderledes, og Kommissionen konkluderede derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne ville have alvorlige økonomiske konsekvenser for EU-erhvervsgrenen. E. KONKLUSION OG FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER (67) I betragtning af alle disse forhold og navnlig de store negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves, konkluderede Kommissionen, at det ville være uhensigtsmæssigt at ophæve de gældende foranstaltninger over for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. (68) Den 28. juli 2017 fremlagde Kommissionen for alle interesserede parter de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for afgørelsen om ikke at ophæve de gældende antidumpingforanstaltninger over for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, og den opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til disse konklusioner inden for en bestemt frist. F. DE INTERESSEREDE PARTERS BEMÆRKNINGER EFTER FREMLÆGGELSEN AF OPLYSNINGER (69) Efter fremlæggelsen af oplysninger modtog Kommissionen væsentlige bemærkninger på vegne af CISA og fire eksporterende producenter af sømløse rør. (70) Disse parter fremførte, at det nærmere var spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være lovlig og i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik, der skulle behandles i stedet for spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen var hensigtsmæssig.

10 L 164/ (71) Til støtte for påstanden redegjorde parterne for, at Domstolen og Retten i Hubei-dommene fandt, at antidumpingforanstaltningerne blev vedtaget uden en korrekt konklusion om skade, jf. grundforordningens artikel 3 (og artikel 3 i WTO's antidumpingaftale), og at de oprindelige foranstaltninger derfor var behæftet med juridiske fejl i deres helhed. Under henvisning til Domstolens dom i sagen Clark og Puma ( 1 ), fremførte parterne, at en ulovlighed, der konstateredes i en oprindelig forordning, anses for at påvirke lovligheden af den efterfølgende forlængelse af forordningen, og at konklusionen derfor burde være, at hele den oprindelige forordning om sømløse rør var behæftet med samme fejl. Det kan heraf udledes, at Kommissionen ved ikke at ophæve foranstaltningerne over for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei ville handle i strid med grundforordningens artikel 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 9, og med artikel VI i GATT 1994 samt artikel 1 og 18.1 i WTO's antidumpingaftale. (72) Samme parter hævdede endvidere, at det heller ikke vil være i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik at opretholde antidumpingforanstaltningerne. (73) Disse parter har desuden præciseret, at de ikke har anmodet om at ophæve foranstaltningerne erga omnes ved udvidelse af virkningerne af Hubei-dommene. De påstod, at deres anmodning om at ophæve foranstaltningerne var baseret på grundforordningens artikel 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 9, og på artikel VI i GATT 1994 samt artikel 1 og 18.1 i WTO's antidumpingaftale som anført i betragtning 71. En sådan ophævelse ville have en ex post-virkning, som retligt ville være adskilt fra udvidelsen af virkningerne af Hubei-dommene, der ville have tilbagevirkende kraft. (74) Endelig har de pågældende parter bemærket, at eventuelle negative virkninger af en ophævelse af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenens situation bør behandles i en ny antidumpingundersøgelse, som skal indledes i henhold til grundforordningens artikel 5. (75) Kommissionen afviste disse påstande. Hvad angår påstanden om, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger med hensyn til de andre kinesiske eksporterende producenter af sømløse rør af jern end Hubei ville være i strid med grundforordningens artikel 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 9, og med artikel VI i GATT 1994 samt artikel 1 og 18.1 i WTO's antidumpingaftale og jf. betragtning 23, gjorde Kommissionen opmærksom på, at Hubei-dommene begrænsede annullationen af den oprindelige forordning alene til den antidumpingtold, der pålægges Hubei. Som forklaret i betragtning 25 bevarede den fornyede udløbsundersøgelse vedrørende foranstaltningerne over for Kina om sømløse rør sin gyldighed i samme omfang som den oprindelige forordning, dvs. i det omfang at den gælder for de andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. (76) Endvidere er retssikkerhedsprincippet ligeledes til hinder for, at der rejses tvivl om den endelige karakter af de foranstaltninger, som EU's institutioner vedtager, når den frist, der er fastsat i artikel 263 i TEUF for at indbringe en klage over disse foranstaltninger, er udløbet ( 2 ). Det vil sige, at når en part har ret til at anmode om annullation af en foranstaltning i et direkte søgsmål indbragt for de europæiske domstole som alle andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei gjorde skal den pågældende part enten udøve denne ret eller opgive enhver kritik ( 3 ). (77) Heraf følger, at der ikke af grundforordningen eller af GATT 1994 og WTO's antidumpingaftale følger nogen retlig forpligtelse til at ophæve de gældende foranstaltninger med hensyn til de andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. Påstandene i denne henseende blev afvist. (78) Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med princippet om god forvaltning bemærkes det, at princippet om god forvaltning ifølge retspraksis ikke i sig selv tildeler individer rettigheder, medmindre der er tale om angivelse af særlige rettigheder ( 4 ). Da ingen af de interesserede parter i denne forbindelse var i stand til at påpege en overtrædelse af en specifik rettighed, mener Kommissionen, at påberåbelsen af argumenter i denne henseende er grundløs. For det andet mener Kommissionen under alle omstændigheder, at den handlede i overensstemmelse med dette princip ved at genoptage undersøgelsen og ved at foretage en vurdering af egnetheden af de gældende foranstaltninger på baggrund af Hubei-dommene. Det forhold, at parterne ikke er enige i resultaterne af vurderingen, bevirker ikke, at handlingen bliver ulovlig eller i strid med princippet om god forvaltningsskik. Der henvises desuden til betragtning 27. ( 1 ) Domstolens dom af 4. februar 2016 i de forenede sager C-659/13 og C-34/14, C&J Clark International Ltd og Puma SE. ( 2 ) Dom af 1. juli 2008, Compagnie maritime belge mod Kommissionen, sag T-276/04, EU:T:2008:237, præmis 59 og den deri anførte retspraksis. ( 3 ) Generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse af 16. november 2000, Nachi Europe, sag C-239/99, EU:C:2000:639, præmis 58. ( 4 ) Rettens dom af 2. oktober 2003, sag T-196/99, Area Cova mod Kommissionen og Rådet, EU:T:2001:281, præmis 43, af 4. oktober 2006, sag T-193/04 Tillack mod Kommissionen, EU:T:2006:292, præmis 127, og af 13. november 2008, sag T-128/05 SPM mod Rådet og Kommissionen, EU:T:2008:494, præmis 127.

11 L 164/61 (79) Med hensyn til EU-erhvervsgrenens mulighed for at indgive en antidumpingklage, jf. grundforordningens artikel 5, skal det bemærkes, at en mulighed for at klage ikke ugyldiggør vurderingen af, om en eventuel ophævelse af foranstaltningerne er hensigtsmæssig, jf. betragtning (80) Påstandene fremført af CISA og de fire eksporterende producenter blev derfor afvist. Derfor, og som konkluderet i betragtning 67, mente Kommissionen på baggrund af alle disse forhold og navnlig de store negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves, at det i lyset af Hubei-dommene ville være uhensigtsmæssigt at ophæve de gældende foranstaltninger over for Kina. G. KONKLUSION (81) På baggrund af ovenstående og efter fremlæggelsen af oplysninger sendt den 28. juli 2017 kunne ingen af bemærkningerne fra de interesserede parter sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusioner, og de overordnede konklusioner som anført i betragtning 67 bekræftes hermed. H. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER (82) I lyset af de yderligere betragtninger, der er beskrevet ovenfor, navnlig betragtning 31 til 38 samt 39 til 50, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt over for alle interesserede parter igen at fremlægge de yderligere kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for afgørelsen om ikke at ophæve de gældende antidumpingforanstaltninger for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, og den opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til disse konklusioner inden for en bestemt frist. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra de interesserede parter efter den supplerende fremlæggelse. (83) Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Undersøgelsen vedrørende dommene i de forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P for så vidt angår forordning (EF) nr. 926/2009 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272 er hermed afsluttet. Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni På Kommissionens vegne Jean-Claude JUNCKER Formand