7.december til 9. december 965

Transkript

1 Kapitel 9 7.december til 9. december 965 Fruen var sunket sammen på gulvet, ude af stand til at bevæge sig, med datteren knuget ind til sig. Hendes hjerte hamrede af sted og blodet pumpede rundt i kroppen, så hun var svimmel. Fruen kiggede og kiggede på gruppen af mennesker der stod i den smalle gang foran hende, hvis stirren på hende var lige så intens som hendes stirren på dem. Endelig begyndte Fruens hjerne at forstå hvad det var hun så foran sig, og lettelsen skyllede som en flodbølge ind over hende og fik hendes krop til at prikke. Iklædt Mørks mænds farver og våbenskjold stod Bastian, hendes mands våbenfælde og trofaste ven siden barnsben. Bastian var gårdens næstkommanderende, stor og stærk Side 1

2 at skue, et prægtigt syn, selvom et ar beskæmmede hans ansigt og fik hans ene mundvig til at hænge en lille smule. Men han var en tryghedsbastion, hvis ro altid fik ting til at glide som de skulle, og lige bag ham var Jasmin. Hun var klædt i en ynkelig slidt særk, som slet ikke passede til årstidens kulde og havde pjusket hår, så hun lignede en dårligt behandlet træl, hvilket sikkert passede ind til de trælle som Mørk omgav sig med, men ikke til dem som Fruen havde haft i sit hushold. God behandling af trælle gav gode resultater, var hendes og hendes mands motto. Dejligt at se dig Frue brummede Bastian stille. Vi har ikke meget tid. Du får en sæk over dig, og du skal spise det her. Det får dig til at virke død, det er den eneste måde vi kan få dig ud. Her. og de knuste urter blev rakt over til Fruen, som forsigtigt snusede til dem. Det er stærke sager. mumlede hun lidt bekymret. Jeg ved det, men vi har ikke andet valg. Nej du har ganske ret. svarede Fruen og spiste urterne og mærkede hvordan alt blev sløret omkring hende, og hun svimlede ned i et stort sort hul. Fruen vågnede, og befandt sig dunkende op og ned på en hests ryg. Hun var lukket inde i groft sækkestof, der havde raspet huden af hendes kind så den sved. Hun kunne mærke at hun hang over ryggen på en hest uden saddel. Hun var søsyg, og kæmpede for at komme ud af sækken, men uden held. Angst og panik fik hende til at kæmpe for at komme ud med en rasende og højlydt indædthed. Side 2

3 Fruen er vist vågnet lød Jasmins klukkende glade stemme bag hende, der næsten øjeblikkeligt havde en beroligende virkning på Fruen, så hendes hukommelse vendte tilbage. Fruens hest holdt. Jasmins ivrige hænder løsnede sækken, og hun fik det dårlige møde med Fruen, at Fruen kastede op ud over hende. Undskyldninger var der mange af fra Fruens side, men Jasmin gik om bag en busk og skiftede hurtigt til hendes sædvanlige påklædning i stedet for den usle særk hun havde på. Jeg var også træt af dette tøj grinede Jasmin, mens hun vaskede sig ren i sneen. Bastian an sagde: Ja, vi er også så langt væk nu, at vi ikke behøver at opretholde denne facade mere. Så kom du bare frem Frue. Fruen forsøgte at stå op, men kunne ikke. Alt sejlede rundt. Bastian grinede. Det er ikke sådan jeg er vant til at se dig Frue. Vi gør lige hold her et stykke tid, så du lige kan genvinde balancen, inden du skal ride videre. Hvordan har min datter det? spurgte hun. Endnu en stemme blandede sig. Sigurds utroligt dybe stemme brød ind: Hun er en dejlig lille pige, Frue. Hun har det godt. Men hun vil snart have noget af din gode mad. Fruen fik datteren i sine arme og lagde hende til. Barnet sugede ivrigt og begærligt, så det gjorde ondt på Fruen, men hun ignorerede det, for nu skulle hendes datter spise hvad hun ville. Side 3

4 Fruen havde så mange spørgsmål som hun ønskede svar på, men hendes start på spørgerækken blev høfligt afbrudt af Bastian. Vi har travlt Frue. Det må vente til vi slår lejr i aften. Fruen var stadigvæk for dårlig til at holde og passe på sit eget barn, så Sigurd fortsatte med at bære barnet inde på sit bryst, så det kunne få masser af kropsvarme. De red så hurtigt som hestene kunne holde til. De fortsatte deres ridt selvom nattens stjerne begyndte at lyse og månen sendte sine stråler ned gennem træernes nøgne kroner. Længe havde Fruen ønsket at Bastian skulle give tegn til at dagens ridt var ovre, men det trak ud, og hun ville ikke blande sig i Bastians lederskab i hendes nuværende tilstand. Endelig gav Bastian tegn til hold. Det var en god lejrplads han havde valgt. Fruen begyndte at hjælpe til med lejrens indretning, men blev beordret til at sætte sig, hvilket hun ikke havde nogen indvendinger imod, så træt som hun var. Da lejren var rigget til, hestene havde det godt, og fire heste og fire mennesker var stuvet sammen under grenenes loft, så de kunne få glæde af hinanden varme, så undrede det Fruen at kredsen ikke blev lukket. Hvorfor lukker vi ikke kredsen? Vi mangler en deltager i selvskabet, og når han kommer, han er vores bagtrop, så bliver ringen sluttet, Svarede Jasmin fornøjeligt og det bliver noget af en overraskelse vil jeg tro. Side 4

5 En månelængdes tid senere hørte de en svag støj, som ikke var dyreskabt i området og Sigurd og Bastian træk øjeblikkeligt blankt, mens de sprang ud af deres skjul. De var hærdede, våbenføre mænd, og selvom Sigurd var en ældre mand, kunne han stadigvæk svinge sit sværd ubesværet og skræmmende godt. Fruen bad om sine våben, men Jasmin rystede på hovedet. Mændene har alt hvad vi har af klinger. Vi må nøjes med vores spyd. Se frue, jeg har lavet nogle gode nogen til os, mens jeg har siddet på hesteryggen. Der er nogle hak hist og pist som der ikke skulle have været, men det er ind i mellem svært at snitte på hesteryg. Fruen besigtigede spyddene som Jasmin havde lavet. Hun ruste dem for deres udemærkede forarbejdning og valg af kraftigt træ, der ikke vil splintre lige med det samme. De sad klar med spyddene i angrebsstilling, ryg mod ryg, anspændte, ventende. Et nå, det er dig sagt i kor af mændene derude, fik kvinderne til at slappe af. Hvem er det? spurgte Fruen Jasmin, der hemmelighedsfuldt svarede Det får du at se. Ind gennem nedhængende grene fra grantræer og buske, som dannede deres lejrs vægge og loft, kravlede Bastian, efterfulgt af Sigurd, der begge indtog deres pladser fra før, og så kom den sidste deltager. En lille ung knægt, af nisseslægten. Goddag, Frue. Oldernissen har omtalt dig som en af vore. En ære at møde Fruen. Du kan kalde mig Augustin. Min forældre var ikke så fantasifulde, så jeg fik navn efter den måned som jeg er født i, med lidt kreativ islæt af nissisk. Grinede den unge dreng. Side 5

6 Jeg kondolerer for tabet af Oldernissen. kommenterede Fruen med et sørgmodigt nik. Det var min onkel, men Mørks mænd fangede alle der var samlet, vi var 20 forsamlet, fordi vi skulle fejre at lyset snart vender tilbage. Vi havde lige pyntet flot op, men manglede noget mere gran og nogle duftgræsser, og min mor havde sendt mig ud efter det. Jeg var ude i skoven da angrebet kom, derfor blev jeg ikke fanget. Da jeg hørte råbene, kravlede e jeg op i et træ for at se hvad der skete. Jeg sad i en trætop og så det hele. Jeg bare sad og sad og kunne intet gøre. Mine forældre havde set mig, men råbte til mig at jeg skulle blive hvor jeg var, på nissisk. en pause Jeg vil aldrig så længe jeg lever er tilgive Mørk for den udåd og den uret som blev gjort, hverken mod dig og dine og nissen nikkede mod Fruen eller mod mine, og resten af mit liv vil jeg bruge for at finde Mørk og bringe ham til fald. Nissen fortsatte: Da Mørks mænd havde raseret stedet, et, og dræbt nogle stykke af mine familie, så tog de resten med sig ned til din gård. For af en eller anden årsag som jeg ikke kender, så har Mørks mænd valgt at bruge din gård som lejr, for hvad de nu end har gang i. For der bliver gravet, og alt bliver endevendt. Jeg kan godt fortælle dig hvad de leder efter. De leder efter Oldernissens kar. svarede fruen Jeg ved ikke hvilken betydning karret har, men det var det jeg blev udspurgt om i mit fangenskab mange gange, også men jeg sov, eller de troede jeg sov. For et par år siden fik jeg og min mand æren af at passe på dette kar, og det er godt gemt. Side 6

7 Fortæl endelig ikke til nogen hvor karet er gemt. Heller ikke til mig, så kan jeg intet fortælle. Lad gerne denne viden om dets gemmested gå med i din grav, når den tid kommer. en lille pause fra nissens side tror du Mørks mænd kan finde det? Nej. Fruen rystede på hovedet. Ikke en chance. Det glæder mig meget at høre. Augustin, kan du fortælle os hvad det kar er for noget, siden det har kostet så mange livet? Ja det kan jeg, men ikke lige nu, hver ting til sin tid, og lige nu er det tid til at høre hvad vi hver i sær har oplevet og hvad der har bragt os sammen her. For vi kender alle kun brudstykker, og et samlet hele vil være godt. EJ, EJ, du kan ikke bare stoppe med det kar, nu er vi så nysgerrige, bare et par små stikord, så skal vi nok vente med at spørge mere. brummede Sigurd. Som du vil, men det skaber bare endnu flere spørgsmål, og det er en historie til en anden dag, hvor vi er langt mindre trætte. Men karet er en hovedingrediens i at kunne nedlejre viden i 7 generationer frem, og i at forlænge liv med betragtelig mange år. Vil det så sige- var Bastian i gang med at spørge, men blev standset af nisssen Vi havde en aftale! Vi og vi brummede Sigurd, men tav efter et strengt blik fra Fruen der dog tilføjede: Min husbond og jeg vidste godt dette, vi havde fået karet til opbevaring og skjul, fordi Side 7

8 Oldernissen var bange for at det blev stjålet og mente at vi havde bedre muligheder for at gemme det. Forrige sommer kom udsendinge for Mørk for at købe det, og vi afslog. Mørk med sin følge var da der også denne sommer vrissede Jasmin, som ikke havde haft særligt heldige oplevelser med Mørks mænd. Ja svarede fruen, og der var mange trusler i hans forsøg på at købe karet fra os. Men heldigvis kan jeg ikke huske hvor karet er gemt. Som I ved lå jeg syg for nogle år siden, fordi jeg faldt af hesten på en tur, og jeg har cirka en måned hvor Odin har taget mine minder hvilket måske er meget godt i den nuværende situation fruen pegede på et sår oppe i håndkanten, ikke kønt, men nydeligt skjul af frisuren. Men det er egentlig først nu, jeg er helt klar over, at det er Mørks årsag til at angribe. Augustin nikkede Det kan du være sikker på at det er, han vil for enhver pris have karet som livsforlænger og så begyndte han sin fortælling, mens månen vandrede over himlen. Side 8