Kapitel december 965

Transkript

1 Kapitel december 965 I to dage havde flokken - bestående af Fruen, Bastian, Sigurd og Jasmin - reddet, for at nå det aftalte samlingssted med Augustin og forhåbentlig en flok gode mænd, som ville støtte op omkring Fruens sag. Det var ikke blevet til meget søvn. Om aftenen når de slog lejr var der masser af ting der skulle forberedes. Selv når de red, havde alle travlt med at flette tove, rigge alt til som de skulle bruge på togtet samt at sikre sig at de ikke blev set af for mange som kunne fortælle hvor de var. Bastian var den eneste der ikke lavede ting på hesteryggen, da han var føreren af den lille flok. Side 1

2 På nuværende tidspunkt vidste Harald at de havde forladt Trelleborg, og spørgsmålet var om han godtog den korte besked som Fruen havde skrevet på træstykker med runer. Tager til søster, bliver til fest, tager til ny mand. Tak ærede konge. Men uanset om Harald troede på det eller ej, så var Trelleborg på nuværende tidspunkt en sydende gryde af mennesker, der skulle fejre festen. Harald havde ikke bemandingen til at sende nogle ud for at undersøge vederhæftigheden af det Fruen havde skrevet, specielt ikke fordi Fruen havde sikret sig at der opstod en nydelig lille brand et par timer efter at de sidst var set. Brand trak altid stor bemanding til sig. Det var godt at kende til forskellige urter og mineraler, og hvordan de indbyrdes reagerede, og så have lidt ekstra hjælp i en nisses fingerfærdighed og kundskaber. Planen for overfaldene på henholdsvis Mørks tunge traditionelle værditransport og Haralds 10 ryttere, var klarlagt til mindste detalje. Gruppen havde tænkt alternative ruter, som pengetransporterne kunne tage, igennem, og havde planlagt hvordan transporterne, ville blive nødsaget til at tage de ruter som Fruen havde planlagt. Der var sket en del sabotage af ellers ganske udemærkede stier, og Fruen vidste med sig selv, at hun ville få sine folk til at genetablere stierne, for hun havde intet ønske om at genere de folk som normalt benyttede stierne i dagligdags ærinder. Alle vidste, at for at det hele skulle falde i hak, så deres dristige plan skulle lykkedes, så skulle der være mindst 25 mand, ikke nødvendigvis alle våbenføre, men det var mange mennesker at skulle samle og som ville tage den risiko som det hele indebar. Augustin havde fået et hårdt job og alle håbede det bedste. Enkelte urter var brændt af for at sikre ham list, vid og held. Side 2

3 Bastian ledte gruppen frem og havde været føreren på hele denne del af rejsen. Det var Fruen glad for, for hun trængte stadigvæk til hvile, og det var der ikke tid til, så den yderligere belastning som det altid var at være føreren, var hun kun glad for at slippe for, for en stund. Pludselig gjorde Bastian tegn til holdt og steg af sin hest, knælede ned på jorden og begyndte at undersøge stiens beskaffenhed nøje. Sigurd sad af, og gik hen til Bastian. Når Bastian, hvad har du opdaget? Lige der henne Bastian pegede flettede en anden ridesti ind i denne. Og nu er stien alt for velbefærdet. Her har gået fodfolk, med hård oppakning, kun mænd, at dømme efter fodaftrykkende størrelse, og der er mange. De er veltrænede, så de går i hinandens fodspor, så det er umuligt at afgøre hvor mange der reelt er tale om. Udover det er der 6 ryttere. Det er da til at se, hesten kan ikke gå i hinandens fodsspor. Det er en stor sending mænd på denne tid af året og de har retning mod vores mødepunkt med Augustin. Tror I at det er Haralds mænd, så han alligevel har besluttet at undersøge det hele nærmere!? spurgte Fruen, mens en vis nervøsitet knugede i maven. Ja, Frue Brød Sigurd ind. Fruens historie var kommet til Trelleborg, og der var mange som diskuterede din sag, i smug, og var forarget over at Harald fortsat talte med Mørk. Fruen og fruens husbond, var agtede folk. Og folk taler om, hvorvidt det er en behandling de også kan forvente fra Haralds side, så Fruen er lidt af et problem, der kan eksplodere som en rådden lort undskyld udtrykket i Haralds hænder. Side 3

4 Den grinede Fruen lidt af, mens hun tænkte lidt frem og tilbage og undersøgte sporene nærmere sammen med de to mænd. Nej, det er ikke Haralds mænd, de er ikke disciplineret, det her er folk oppe nordfra, det er romersk fodfolksteknik. Men hvad laver de så langt nede, og så i denne retning, jeg kunne forstå hvis de gik mod Trelleborg var Bastians konklusion. Det må være et eller andet giftemål, der er ved at blive bragt i stand. Det er jo ikke usædvanligt, at der bliver gift mange her ved solhvervstidspunkterne. Jeg tror det er en bryllups kortege, andet kan det ikke være. Der er ingen indbyrdes stridigheder i området i øjeblikket, så havde min husbond, og dermed jeg, vidst det, som den gode forhandler og mægler som min husbond var. Fruens konklusionen beroligede ingen, aller mindst hende selv. En så stor styrke på stien, kunne være et problem, hvis styrken var så tæt på, at de kunne blande sig i deres røveri, som skulle udføres samtidigt, men på to forskellige steder. Fruens planer krævede brug af gravede fælde, vippestænger, trisser og lodder. Et teknisk angreb, hvilket havde været et stort diskussions emner, hjemme hos Fruens søster, fordi Bastian og Sigurd var for en åben og ærlig kamp, men Fruens var fælder, og bagholdsangreb, og ikke en ærlig kamp. Men Fruen havde vundet debatten, fordi hendes model krævede færre dygtig våbenføre mænd og ville sørge for at ingen eller ganske få mistede livet under røveriet. De red videre. Alle kunne se at Fruens hoved arbejde på højtryk, der blev tænkt tanker, der blev lavet alternative planer, så alle tav, ingen vovede at forstyrre hende. Ingen stille spørgsmålstegn ved Fruens evner til at vælge den rette strategi. Side 4

5 De red længe også denne aften. Månen var tydelig, og lyste stien op, træernes nøgne grene tegnede uhyggelige skygger. De havde valgt at fortsætte helt til mødepunktet med Augustin, uanset hvor sent det ville blive. Dette, fordi de var så forsinket i forhold til planen. Vejrforholdene havde sinket dem, og den frosne jord havde gjort sabotagerne af stierne vanskeligere end forudset. Gruppen mente, at det ville sende en god signalværdi til de mænd som Augustin forhåbentligt havde samlet, når de nu ikke ankom i dag som aftalt, men så viste at de havde redet hårdt for at nå det og så kom om natten. Det eneste gode ved at stien havde været befærdet med mange mennesker, på trods af alle de bekymringer det satte i gang, var at den nu var mere fremkommelig, så den sidste del af turen ville formentligt gå hurtigt. Gruppen nærmede sig aftalepunktet, kun et par månelængder til, så ville de være der, forventet tid - lidt over midnat. Bastian gjorde holdt igen og råbte med sin kraftige stemme. Nu kan I altså godt komme frem. Vi ved godt at I hvem I så end er har holdt øje med os længe. I lugter fandme fælt, så kom frem og vis jer for os. Vi er fredelige rejsende, og vi har ingen værdier andet end vores heste, og dem er I jo ikke interesseret i, for så kunne I have pillet os ned for lang tid siden. Hvem er I, hvad vil I? En stemme fra skovens dyb svarede. Forsæt med at ride den vej I nu skal, så sker der jer intet, eller slå lejer og bliv i lejren og fortsæt jeres færd i morgen. Vores interesser er at I komme væk fra stien hurtigst muligt. Sid op, eller vi sørger for at stien bliver ryddet lige nu. Hvorefter et spyd uden farver eller initialer ramt jorden og borrede sig Side 5

6 ned, og stod dirrende. Der var en stærk kraft i den arm, der havde sendt spyddet af sted. Bastian, sid op kom ordren fra Fruen. Flokken fortsatte, alle lige nervøse, der var et eller andet i gang, og det kunne hindre deres angrebsplaner. Hvad så med Augustin og hans lille flok, hvor var de så sendt hen? Denne tanke kørte rundt i gruppens hoveder. Tiden var et vigtigt element i dette røveri, og det at ride rundt i vinderkulden og lede efter hinanden, var enormt tidskrævende, og så var de nødsaget til at opgive deres plan, og hvad ville der så ske med dem, ubemidlede som de var, på nær de få ejendele og mønter som Fruen havde bjærget, da angrebet - for snart mange dage siden - skete på Fruens storgård, med undtagelse af de skjulte værdier, som de ikke lige umiddelbart kunne få tilgang til. De tænkte det alle sammen, men ingen sagde det højt. Det her er dømt til at mislykkedes. Ukendte tråde bliver spundet, vævet og flettet af flittige hænder hinsidigt vor forstand. Mønstre bliver indlagte, tråd bliver syet ind, ting bliver pillet op og sat sammen på ny, andre stykker flettes ind og ud, konstant i bevægelse, foranderlig i farver og nuancer. Store stykker, små stykker, tilfældigheder og bevidst strategi. Side 6