lokol identitet Nr. l0 - November 2005 Tdrnby Kommunebiblioteker - Lokalhistorisk Samling

Transkript

1 lokol identitet Nr. l0 - November 2005 Tdrnby Kommunebiblioteker - Lokalhistorisk Samling

2 Forsde fustrolion: TAmbydragten ogsi kaldet Danskedngter Tekst i billedet: "Ez Mand og Kone i deres Son- eller HelW dags fuagt i det saa kaldede Danske Amagef', Kobbe6tik fra 1758 i bogen om Amager og Saltholm af Laurids de Thurah. I denne udgaee af "Glenmer du" er der hentet inspirationlra: Georg Brand6: Amagers Flag i : Sanlede Skifter bd Erik Houstedr Fra Limfabrik til bankhur Inger KjEr Janren m-fl. : Til Ullerup : Landsbyliv og bygningsr gisfant ISSN Glemmer du er udgivet af Trmby Koamunebiblioteker, Lokalhistorisk Samlins Skevet og redigerct af Inger KjEr Jansen Layo* Vicky Bond

3 lokol identitet Den lokale identitet Udtryk om Amager Lordag den et k- Ksbenhavns Spisekammer kivernes Dag, hvor der bliver Amager blev efter den hollandske indvandring i begyn- sat focus pe identitet. Derfor handler dette nummer om den delsen af.1500-tallet benavnt lokale identitet her itarnby og "Kobenhavns spisekamme/'. pa Amager. Hollenderne var dygtige til at Pe trods af globaliseringen eller m6ske netop derfor har vi de de danske bonder luret dem dyrke gronsager og snart hav- brug for erindringsfallesskaber kunsten af. Da lslands statsretslige stilling iforhold til Dan- i familien, gennem egnen, foreningen, arbejdspladsen og mark b lev diskuteret i nationen. Her igennem fer vi 1905/1906 benyttede Georg en identitet, en m6de at forste Brandes Amager og oens os setv. gronsagsdyrkning til at latterliggore lslands frihedstrang. Historiebogerne sjeldent ned pa det lokale niveau, det Han skrev bl.a. i artiklen er derfor vigtigt at f6 fastholdt "Amagers Flag" folgende: de lokale erindr,nger og hlstoriske fakta. kreve er forst og fremmest sit "Hvad Amager i vore dage me At bo pe Amager er noget eget flag. I overensstemmelse specielt ihvertfald for os, der med den populare og bor pe uen. Andre forbinder ellers kendte folkevise vores 6 med lufthavnen og "Amagermo'er, giv mig gulero-er" har flere af I tidligere tid forbandt man bl.a. oen med onsket at se en gulerod iflaget. At dette me vere gr@nt si- gronsager, det sted hvor man henrettede forbrydere, eller ger sig selv, og mange har fundet at en lysende gulerod pe oen hvor man afleverede latrin. en spinatgron fanedug vilde tage sig ud og svare til den nationale overlevering." Ek'"'u4 d4,4'. l0 -?fu<n/<n 2005

4 Ama'r ifort sin solvbremmede hue, Udtrykket "Ama'l' er en ed, har med de hvidbehandskede der understreger at man taler hender hentet oksen frem af sandt og efterfolges ofte af en den kasse i hvilken den hidtil er bev@gelse med hiindkanten holdt skjult, og forer nu det sikre hud'. hen foran halsen. Det skyldes, at Kobenhavns otficielle rettersted blev flyttet ud pe Amager get og det afhuggede hoved Fire slaver lagde derefter li- Felled pa den tidligere svenske Skanse i Den dode blev senere begra- ned i en kjste og bar den vak. W. Schorn beskriver en henrettelse her: Den sidste henrettelse her vet ien uindviet grav. "Vi, der nu befandt os tet inde ved foden af skafoftet, spej- sige blot 50 6r og alligevel af- fandt sted i 1850'erne. Det vil dede lange efter delikventen, fodte retterstedet udtrykket (red. lovovertradeen) da endelig en ganske ung fyr pe "Ama'/', der stadig eksisterer. nogle og twe Ar, ifon troje og Lorteoen sott voksdugskasket, kommer Begrebet "Lo(eoen" stammer geende med raske skridt, uagtet handerne er lenkede korstrin fra de kobenhavnske lo- fra dengang man afleverede lalagte over brystet han er omgivet af en cordon (Red. Kade) blev latrinen renset med damp kummer pa Klovermarken. Her af vagtere, der ifoft dercs embedsdragt og barende deres a. Amagerbonderne. og genbrugt som godning af bl. morgenstjerner, se kreds om Inden Amagerbanens anl ggelse korte amagerne selv ind trappen, som foret op til skafottet, medens forbryderen iet til Kl6vermarken og hentede latrin. Da Amagerbanen blev an- par spring ster deroppe og arbodigt blotter hovedet for de lagt i1907 sorgede banen ogsa for transport af latrinen ud til autoriteter, der nu med praslen i spidsen taler det allersidste ord til ham... Magleby. stationerne i Tommerup og St. - et ojeblik efter har han lagt Omkring 1940'erne blev anvendelsen af menneskelig6d- sig til tilrefte pe skrebrattet foran blokken, og skarprctteren ning forbudt af sundhedsmyn- /lzonzz fu 'a. l0 - Vac..ula 20Os

5 Latrintonder pd Tommerup Stalian,.a. 191A dighederne, og amagerne mette i stedet benytte andre former by endte ien eben spids bagtil. pe Amagerdragten i St. Magle- for tilskud til gronsagerne. Mallerne pa T6rnbydragten var rektangulaere mens de var runde pa Holl@nderbyens dragt. Der kunne vare forskel pe, Kommunerne pa Amager hvordan torvel@sset var anbragt pa vognen afh@ngig af Kommunerne pe Amager foler sig ikke indbyrdes i slagtskab. hvilken by pe 6en, vognen kom Tidligere kunne man dog nappe se forskel pa g6rdene og iagttaget. Hun forteller her: fra. Dette har bl.a. lna Astorri husene ide enkelte sogne pe Det var altid gerdens ejer, der oen. kofte af sted til torvet med Der var til gengald forskel pd gronsagerne, men i perioder kladedragten. Amagerdragtenvar det gerdens 1'ste karl der i Hollenderbyen var forskellig korte anden vogn. fra "Danskebysdragten" f.eks. De korte ind til grontoruet i blev hatten pa Tarnbydragten Kobenhavn, hvot de havde fast kaldt et andenab, da huens stade, eller, meske korte de for spids er lukket, hvorimod huen tid, for at tilrane sig bedre staql?aat?, da tt't, lu - n&e.4t44 auut

6 Horedtoj f,? St Masleb),.lruEten. de, hvorfra der kunne selges huftigere og mere. Man kofte aldrig hjem, for vognene var tomme. Om dette kan fottalles mange sjove ting, om hvordan de konkurrerede med hinanden. Hjemme blev der snakket meget om andres vogne, heste, korsel, pakladning, afsel ningstalenter og stablemetoder. Det vat af stor betydning, at man sig selv. Derfor se man ofte en konkurrence m.h.t. at stable kel og andre gronsager sa smukt og indbydende som muligt. Den ene ville overga den anden. Resul tatet blev ofte fantastisk, men ogsa en enorm indlanbydrugten c er Danske.lrugk \)e.lhoj. Foto Di,rh Jansen ho sals af gdrdens folk. Piger og karle stod eller sad mange timer ude i garden ved store kar med koldt vand, ogse i frostgtader med bare hender og vaskede gronsager, og skar de yderste blade af kal, pillede torre skaller af log, for derefter at bygge pyramiden op pe vognen. Pyramiden der ogsa skul- Ie 6le korsel helt ind til byen og alligevel vare intakt. Dette arbejde blev foretaget hver dag, undtagen sondag, sen eftermiddag indtil afte n meltdet. Der var ofte slagsmal mellem unge mand fra Kastrup og Dragor. Det var specielt, nar Kastrup'erne tog til Dragor for at more sig og ville danse med q"ta."z4 d4,'4. l0-1/o,/z&lez 2009

7 de konne dragorpiger. Det brod de unge mand fra Dragor sig ikke om, se der kunne ofte opsta slagsmal mellem de to grupper ungesvenoe. Helge Hjeds kan ogse fortal le om mellem drenge fra St. Nilagleby og Ullerup, ner de var klappere ved jagterne i Kongelunden: Nu var det sedan, at det var vedtaget, at der eksistered et fjendskab mellem drengene fra Ullerup og dem fra St. Magleby. Man sagde, at en Krussemaglebyer skulle ikke bryde sig om at kore gennem Ullerup, uden at han fik en gang bank. Og pe samme made kunne vi heller ikke regne med at kore uden risiko gennem St. Magleby. Se da vi drenge havde splsl vores madpakker i pavillonen, se begyndte den store kamp mellem Ullerup'ere og St. Magleby'erc. Det var en drabelig kamp med kappe og slangebosser, og vi jagede hinanden imindre flokke rundt i skoven. Nu lenge efter mindes jeg, at der var en stor del skuespil i det. Vi jagede hujende hinanden, men direkte nerkamp med keppene, vi var udrustede med, blev altid undgaet. Lokal identitet og landskabets betydning Det kan ofte fremkalde sterke folelser at genkalde sig erindring om steder, tanker om mennesker eller begivenheder man har oplevet pe stedet. Det kan vare et kort ojeblik i hverdagen, hvor man er alene, og det kan vare sammen med and re. Ens identitet hagtes op pe de steder, man har veret, lvlan reflekterer over, hvem man er. Steder defineres endvidere kollektivt, man har falles folelser for steder. Landskabet er vigtigt for den personlige og for f@llesskabets identitet, nogle lokaliteter betyder mere end andre, man bliver uloseligt forbundet med bestemte steder. Et st rkt og symbolsk udtryk for det opleveden maglebylil ler, da hendes mor i 1946 ved ekspropriationskommisionen besog hejste flaget p6 halv stang. Udenforstaende kan ikke se, at der er forskel pa, hvor man bor i T6mby Kommune. Men t6rnbyborgerne selv ved pracist, hvor grenserne gdr mel- Iem de enkelte bydele og landsbyer. Qlwc*a da ez. l0-7/4!,.k/en 2005

8 Flere fra Kastrup har f.eks. Erindringer fortalt, at de helst ikke krydsede Amager Landevej, {or der- beskrivelser og oplevelser som Erindringer indeholder ofte ved kom de til Ternby, som de historien sjaldent har interesseret sig for. folte var "fremmed land". Andre har fortalt, hvor svert det Samfundet har engang imellem interesse i at lagge leg p6 var, hvis man kom fra f.eks. Tommerup og skulle giftes begivenheder, jvf. f.eks. den med en fra l\,4aglebylille og bosettes der. Man kendte nok ske flygtningeborn efter krigen, danske stats behandling af ty- personerne men havde ide som forst for nylig er blevet undersogt kritisk. farste er ikke f@lles oplevelser og traditioner. I Tdrnby Kommun er byer Landskabets betydning som blevet eksproprieret i forbindelse med lufthavnsudvidelser og falles identitet er kommet sterkt til udtryk ide erindringsgrupper, Lokalhistoriskgelse, en periode fra anleg- Samling har haft. Grupperne til 1990'erne. har varet knyttet til forskellige Lokalhistorisk Samling har byer i kommunen, Kastrup, Ullerup og l\,4aglebylille. le af disse kommer uvergeligt erindringer fra disse byer. Nog- l\,4an skulle helst varc fsdt i ind pe emnet og beboernes beretninger om dette berer prag bydelen, eller idet mindste have for@ldre, der var fodt i byen af smertefulde oplevelser ved for at kunne vare med. selve ekspropriationsforretningerne og den efterfolgende af- Landskabet skaber en falles referenceramme, som ikke kan branding og nedrivning af 96rde og huse, der gennem gene- deles med udenforstaende. Et godt eksempel pa landskabets betydning var tre sregr. rationer har veret af samme maglebyliller, der alle som born Et forsog pe at pavirke politikere til at fe sat en undersoge! foretrak at forblive ideres gamle landsby og bo ved familie, se i vark om emnet af Socialforskningsinstituttet blev atuist. da deres foraldre Jlyttede derfra. Det var ikke i Statens interesse at fa beskrivelser om de men- Slzn*or dz at. l0-7/d4?",1?4 200t

9 Fru Maslehylille i 1970 lige for husene na e ise pladsenlor lufihavnen neskelige omkostninger ved ekspropriationsforretningerne. Lufthavnen og Oresundsforbindelsen blev anlagt af nationale grunde, som ikke tog hoj- rister og ejendomsmeglere." Den efterfolgende nedrivning af de gamle sl gtsgarde foregik ved afbranding, og huskes af nogle som en fornemmelse af en krigssituation: "Forst blev der gravet et stort hul, derefter kofte en vogn med en tank fyldt med flyenes brendstof, petroleum, rundt om garden, mens det fra en de for de lokale forhold, og de ekspropriationsramte familier. Det kommer klart til udtryk i de indsamlederindringer fra Ullerup, der blev ekspropireret i Familierne fik ikke personlig besked om tidspunktet slange blev sprojtet ind gennem bygningens ebne vinduer. for ekspropriationerne, det skete gennem Statstidende, som Dernest blev der stukket ild pe blev betragtet som en " pubrkation, som kun blev lest af jubren d t sku bbede e ntre pre n o ejendommen. Ner den var ned- r- Qha*zz d't w. l0-7/4,/?tdet 2005

10 l0 maskinerne de varme mur ned iet hul, der var gravet. Til sidst kom der et lag jord ovenpe. Hvis der var noget, der hed at aflive og begrave et hus, se mefte det vere den rigtige betegnelse". Trods det at landsbyer og dele af landsbyer forsvandt, har folk he[ i kommunen stadig en klar fornemmelse af, hvor deres forsvundne landsbyer lig- Ved et besog ilufthavnen udpegede og genkaldte maglebylillerne steder og erindringer fra deres forsvundne landsby. En mand fra Ullerup tog ierene efter ekspropriationerne ud for at hente rabarber ved gardens gamle placering. Det var stadig hans rabarber, og han vidste pr@cis, trods de store forandring'er, hvor indkorslen til den forsvundne gard havde varet. Linket til fortiden forbliver i landskabet. Fornemmelse af landskabet er universel, og en almen menneskelig oplevelse. fun*zz dz ua. l0-7/o4e,r/e4 2005

11 u I irene efter besettelsen flytter mange nye borgere ind i Tdrnby kommune. Der var en befolkningstilv kst pe 58,6%. Fta 1945 til 1950 steg befolkningstallet fra til Mange al disse tilflyttere bor stadig i kommunen, og vi vil geme modtage beretninger om, hvorfor de flyttede hetil, hvilke oplevelser de havde som ny borger i Timby og hvordan tilvarelsen siden er giet. Beretningeme sendes til : Tirnby Hovedbibliotek Lokalhistoriske Samling Kamillevej l Kasfiup eller pr. mail: ikj.hb.uk@taamby.dk Arkivemes Dag - Lordag den ' Vi viser lokalhistoriske lilrn Iia kl inrle pi arkiret pi Hove dbibliotcket, ICrmillcrcj 10. Qlzz'nzz dz az. l0-7h4e,tt/e4 2005

12 Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, si henvendig til: Lokalhistorisk Samling. Kamillevej l Kastrup Tlf s wwwbibliotek.taarnby:dk Klik pi Lokalhistorisk Samling Vi har publikumsmaskine med adgang til internettet og mange slaetsforskerlinks. Abningstider: Mandag Tirsdag Fredag Kastrupgirdssamlingen "qfltdtp&gftnryt*,, & "Kastrup Glas" Abent Tirsdag til sondag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: Permanente og skiftende udstillinger Abent Lordag og sondag