Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5, tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Transkript

1 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5, tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden. DDS 298 Helligånden trindt på jord. DDS 69 Du fødtes på jord DDS 147 Der sad en fisker så tankefuld. Altergang: DDS 471 O glædelig dag (mel.: O kristelighed ). DDS 56 Jesus er navnet mageløst. Tekstlæsninger. Es. 6,1-8; 1. Pet. 3,8-9; Luk. 5,1-11.

2 2 Prædiken. Jesus udvalgte 12 disciple. Man skulle tro, at han havde sans for at finde de mest velegnede til jobbet, men det er nu lettere sagt end gjort at finde retfærdige, pletfri mennesker. Tænk bare på Noa, der i Det Gamle Testamente netop bliver beskrevet som en retfærdig mand. At være retfærdig vil sige, at der ikke var noget, man med rette kunne anklage ham for. Noa var retskaffen langt ud over det sædvanlige. Derfor var det kun ham og hans familie, der fik lov til at overleve syndfloden. Synet på Noas retfærdighed krakelerede dog, da syndfloden var overstået og arkens kaptajn skulle finde sig et nyt job. Da valgte Noa at blive vinbonde. Han fik tilsyneladende succes med at lave god vin, for en aften drak han sig så plørefuld, at han slingrede nøgen rundt i sit telt. Hans næstældste søn, Kam, der hørte mærkelige lyde fra sin fars telt, løftede på teltdugen for at se, om han havde det godt nok. Da han så sin stærkt berusede nøgne far, orienterede han sine to brødre, som tog en kappe over deres skuldre og gik baglæns ind i teltet for at dække Noa til med den. Derved undgik de at se ham nøgen. Det blev nemlig anset for at være en enorm ydmygelse at blive set uden tøj på. Problemet var bare, at Kam allerede havde set sin nøgne far. Da Noa næste dag sad med dundrende hoved og dårligt humør, fik han at vide, hvad der var sket aftenen før. Påvirket af sin tilstand forbandede han Kam. Forbandelsen medførte, at Kam sidenhen blev stamfar til israelitternes ærkefjender, kana anæerne. 1 Tilbage sidder man med spørgsmålet om, hvorvidt israelitter og kana anæere kunne have undgået deres indbyrdes fjendskab, hvis den retfærdige Noa ikke havde handlet så uretfærdigt. At det ikke er let at finde perfekte mennesker kommer også til orde i historien om Abrahams nevø, Lot. Gud lod ham og hans familie slippe fra udslettelsen af Sodoma og Gomorra, fordi Lot var en retfærdig mand. Hans kone mistede livet under flugten, 1 1. Mos. 9,18-27.

3 3 men Lot og hans to døtre søgte ly i en hule. De to piger var i den giftemodne alder. Dengang havde det stor betydning, at man fandt sin ægtefælle indenfor familien, klanen eller stammen, men der var ingen mænd fra Lots og Abrahams familie i området, som døtrene kunne gifte sig og få børn med. Der var kun deres far. I mangel på bedre drak de ham så bedøvende fuld, at alt, hvad de kunne vække af ham, var hans seksuelle lyster. Men det var også nok til, at de begge kunne blive gravide og føde hver deres søn. Hvad de ikke vidste var, at de derved gav liv til moabitternes og ammonitternes stamfædre; to folk, som sidenhen lå i jævnlig krig med israeliterne. 2 Således viste det sig, at Lot og hans døtre heller ikke var så retfærdige som først antaget. Det er altså ikke let at finde gennemført retfærdige mennesker. Faktisk er det umuligt. Det viste sig også, da Jesus skulle udvælge sine 12 disciple. En af de mest kendte nemlig Judas - endte med at angive ham til den dybt korrumperede ordensmagt. Selv Jesu tre allernærmeste disciple viste sig ikke at være perfekte. Johannes og hans bror, Jakob, lod sig besnære af det nære venskab, de havde med Jesus. Det fik dem til at mene, at de havde en forrang frem for de andre disciple. Derfor forsøgte de at forudbestille de bedste pladser i Himmeriget, så de i al evighed kunne sidde ved siden af Jesus. 3 Selvom Johannes går under betegnelsen den discipel, Jesus elskede 4, ville Jesus ikke love ham nogen forrang fremfor andre. Det var netop en meget central del af hans budskab, at man ikke skal skaffe sig særlige privilegier, men elske sin næste nøjagtig ligeså højt, som man elsker sig selv. Anderledes end med Johannes og Jakob forholdt det sig ikke med Simon Peter, der ellers blev udpeget som disciplenes anfører. Den stilling kunne jo godt medføre nogle særregler omkring hans person, men det var altså ikke tilfældet. I dagens evangelietekst hører vi om, hvordan Peter bliver kaldet til discipel. Han og de andre 2 1. Mos Matt. 20, Joh. 19,26; 20,2; 21,7; 21,20; 21,23.

4 4 fiskere har været ude på Genezaret Sø hele natten, men har intet fanget. Alligevel indvilliger Peter og de andre i at gøre et forsøg igen, da Jesus opfordrer dem til det. Han har lige holdt en tale fra Peters båd, og det, han har sagt, har ikke ladet fiskerne uberørt. De kan forstå, at Jesus er et ualmindeligt menneske. Han har en indsigt, som er dem totalt fremmed, og så taler han med en myndighed, de føler det naturligt at underkaste sig. Endnu et argument for underkastelse får fiskerne, da fiskene på mirakuløs vis suges ind i deres net, så de er lige ved at sprænges. Det er en naturstridig hændelse, der dels begejstrer, dels får fiskerne til at ryste af skræk. De forstår, at de lige har bevidnet en guddommelig indgriben i naturen. Den slags kan få benene til at ryste under de fleste, men det er ikke derfor, at Peter kaster sig på knæ foran Jesus. Det er derimod, fordi han vil vise, at han har indset, hvem Jesus repræsenterer; nemlig Gud. Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand, siger han med selverkendelse og af frygt for at besudle Jesu ophøjede personlighed med sin blotte tilstedeværelse. Selvom både Noa og Lot viste sig at have alvorlige ridser i lakken, erkender Peter, at han end ikke kommer på højde med disse to såkaldt retfærdige mænd. Det samme hørte vi profeten Esajas gøre i den gammeltestamentlige læsning. Han frygtede at dø, fordi han, der var uværdig, havde set selveste Gud. Ve mig, råber han, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre. Profetens problem er der dog råd for. En seraf, som er en slags særligt fornem engel, flyver over og renser Esajas mund, der har været besudlet af de løgne og andre forkastelige udsagn, han tidligere har sagt. Fra da af er han ren nok til at kunne videregive Guds budskab. Selvom Esajas blev renset, skete noget lignende ikke med Peter. Det Nye Testamente har mange eksempler på, at Peter langt fra var perfekt. Da Peter engang - i sin egenskab af disciplenes anfører - følte sig foranlediget til at trække Jesus til side og bebrejde ham, at han talte så sært og urovækkende om sin død og opstandelse, svarede Jesus ham hårdt og kompromisløst med ordene: Vig bag mig, Satan! Du vil

5 5 bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil. 5 Peters ønske om at alt kunne forblive, som det var, blev slået i stykker. Måske var det denne skuffelse, der gjorde, at Peter senere mens Jesus var allermest alene - fornægtede sit kendskab til ham, selvom han havde forsikret, at noget sådant aldrig kunne falde ham ind. Som det var tilfældet med Noa og Lot, fik Peter altså også nogle gevaldige ridser i lakken. Om det kom bag på Noa og Lot, da det viste sig, at de slet ikke var så retfærdige, som de gik rundt og troede, er ikke til at vide; men for Peters vedkommende kom det ikke som nogen overraskelse. Allerede fra begyndelsen af erkender han, at han ikke er retfærdig. Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand, siger han jo. Selvom Peter hverken er værre eller bedre end de fleste af os, lader Jesus ham blive anfører for disciplene, der ligesom Peter og os er mennesker på godt og ondt. Sådan forholder det sig, fordi Jesus kunne have brugt hele sit liv på at lede efter en flok retfærdige disciple. Havde han gjort det, ville han ikke engang have haft held til at finde en enkelt, for der findes ingen gennemført retfærdige mennesker ud over Jesus selv. At han var retfærdig skyldes alene, at han ikke blot var et menneske, men repræsenterede Gud. Gud åbenbarede sig i Jesus, så han på én og samme tid var både menneske og Gud. Derfor var Jesus også det eneste menneske, der kunne handle fuldstændig retfærdigt. Der kom ingen ridser i hans lak, for han elskede enhver anden lige så højt, som han elskede sig selv. Faktisk var hans kærlighed til andre stærkere end til ham selv, for han endte med at lade sig henrette for en forbrydelse, han ikke havde gjort sig skyldig i. Derved anskueliggøres forskellen mellem Gud og os endnu tydeligere. Peter fejlede, dummede sig, prioriterede forkert og løj, præcis som vi gør det. Men på trods af at Peter og de andre disciple var lige så lidt perfekte som os og alle andre mennesker, var det dem, Jesus udvalgte til at bringe sit budskab ud i verden. Det 5 Matt. 16,23, Mark. 8,33.

6 6 gjorde han, fordi der ikke var bedre egnede mennesker til det. Vi minder nemlig alle om Noa, Lot, Judas, Jakob, Johannes og Peter. Men når Jesus netop valgte mennesker som dem og os til at bringe sit budskab ud i verden, skyldes det, at dette budskab netop favner alle os syndige og ufuldkomne eksistenser; os, der i sidste ende er afhængige af, at Gud gik i døden for i al evighed at fastholde sin tilgivende kærlighed til os. Amen.