Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål

Transkript

1 Tilstede: Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål Referat Bestyrelsesmøde Fredericia Renseanlæg, Røde Banke 16, 7000 Fredericia Torsdag den 30. november 2006, fra klokken Bestyrelse: Jens R. Schrøder, Henrik Frier, Peder A. Mathiesen, Bjarne Larsen, Annemarie Gotfredsen (suppleant), Anders Bredmose (sekretær/ref.) Observatører: Per Haudsted Petersen (Rambøll), Erik Jørgensen (Dansk Landbrug), Thomas M. Schmidt (HedeDanmark), Lars Stoumann Jensen og Simon Ingvertsen (begge KVL). Fraværende: Bestyrelse: Karen Lübben, Helge Laybourn, Morten Brøgger og Jørgen Henrik Bjerg Jørgensen (suppleant). Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 16. juni 2006 Se bilag 3. Gennemgang af aktivitetsoversigt (se næste side) Forslag nye aktiviteter a. Etablering af samarbejde med Dansk Landbrugs konsulentdel (JRS / HF) b. Etablering af landsdækkende slam-kvalitetsanalyse projekt (JRS / HF) c. Implementering af Miljøansvarsdirektiv (AB) 4. RGS 90 situationen 5. Foreningens økonomi 6. Næste møde 7. Eventuelt Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

2 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål Ad 1. Godkendelse af dagsorden Under punktet eventuelt diskuteres mailen fra Miljøservice, Mogens Jensen. Endvidere diskuteres situationen omkring Karen Lübben efter hun har fået nyt arbejde. Ad 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 16. juni 2006 Godkendt Ad 3. Aktivitetsoversigt 1. Revision af slambekendtgørelse 2. Markforsøg 3. Hvidbog 4. Netværkssamarbejde 5. Rekrutteringsstrategi 6. Etablering af samarbejde med Dansk Landbrugs konsulentdel 7. Etablering af landsdækkende slam-kvalitetsanalyse projekt 8. Implementering af Miljøansvarsdirektiv Henrik Frier orienterede om arbejdsgruppen som består af Bente Munk, Thomas Møller Schmidt, Bjarne Larsen, Henrik Frier og Anders Bredmose. Han gjorde opmærksom på, at Miljøstyrelsens udsendte materiale var meget foreløbigt og at arbejdsgruppen ikke i det hidtidige svar havde villet gå dybere ind i politiske problemstillinger, idet gruppen var usikker på rækkevidden af dens mandat. Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med arbejdsgruppens hidtidige arbejde og efter en diskussion af mandatets rækkevidde, konkluderede Jens R. Schrøder på vegne af en enig bestyrelse; 1. HF / BL / ANB (Slambek.) at arbejdsgruppen godt måtte forsøge at være proaktive men naturligvis holde sig inden for rammerne af foreningens Vision / Mission og Strategi at arbejdsgruppen skulle samarbejde som hidtil med bestyrelsen som cc, således at denne kunne komme med input og kommentarer og at arbejdsgruppens endelige høringssvar skulle forelægges bestyrelsen på næste bestyrelsesmøde til godkendelse. Med hensyn til mødet i Miljøstyrelsen den 25. september, meddelte Peder Mathiesen, Helge Laybourn og Anders Bredmose, at de ville deltage Anders Bredmose orienterede om status på revisionen. Den 25. Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

3 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål september blev der afholdt møde i Miljøstyrelsen omkring deres udspil til ny Slambekendtgørelse. På mødet som havde været godt og meget informativt deltog, Bjarne Larsen, Peder A. Mathiesen, Sune Aagot og Anders Bredmose. Desværre havde Miljøstyrelsen efterfølgende meddelt at det grundet sygdom samt mangel på ressourcer, ikke ville være muligt at gennemføre revisionen indenfor den planlagte deadline (1. januar 2007). Derfor har Miljøstyrelsen besluttet blot at lave den nuværende bekendtgørelse om til hvad de kalder en ren kommunalreformbekendtgørelse dvs. de har ændret de nødvendige kompetenceforhold f.eks. amt til kommune. Ifølge Miljøstyrelsen ville det igangsatte arbejde med revisionen af slambekendtgørelsen dog fortsætte, og den ny udgave ville komme i høring i starten af det nye år. Bestyrelsen besluttede at der skulle sendes et officielt brev adresseret til Miljøstyrelsen, hvoraf det fremgik at foreningen anså revisionen som en opgave som styrelsen skal prioritere meget højt i det nye år Morten Brøgger orienterede bestyrelsen om status på markforsøg. Han og Bjarne Larsen have haft et møde med Lars Stoumann og Jakob Magid fra KVL, og det var blevet aftalt at Morten skulle udfærdige et brev til KVLs ledelse omkring indgåelsen af en længerevarende kontrakt om udførelse af disse markforsøg, mens Bjarne skulle lave et oplæg til selve forsøgsstrukturen. Det blev diskuteret hvorvidt resultaterne af sådanne forsøg skulle være offentlig tilgængelige. Peder Mathiesen mente, at alle resultaterne skulle være offentligt tilgængelige, og Jens R. Schrøder tilføjede at der bag hele projektet må være en dyb faglighed, hvorfor det må være KVL som administrer forsøg og resultater. 2. MB / BL (Markforsøg) Med hensyn til deltagerkredsen spurgte Karen Lübben om foreningen eventuelt ved at inddrage Miljøstyrelsen i projektet, kunne give forsøgene yderligere legitimitet. Hertil svarede Morten Brøgger, at KVL sandsynligvis selv ville bidrage til projektet og derigennem legitimere forsøgene, og at Miljøstyrelsens deltagelse som de sandsynligvis ikke ville have midler til ikke ville give forsøgene yderligere legitimitet. Endelig blev tidshorisonten diskuteret. Morten Brøgger mente, at foreningen kunne lave et oplæg nu og sende det til KVLs rektor, og så man eventuelt kunne gå i gang i foråret. Jens R. Schrøder spurgte om dette var realistisk, hvortil Morten svarede at hvis ingen problemer og Jacob Magid så umiddelbart ingen så ja. Det blev bestemt at Morten og Bjarne til bestyrelsesmødet i november skulle udfærdige udkast til officielt brev til KVLs ledelse Bjarne Larsen fremlagde foreningens arbejde herimod etablering af markforsøg. Han og Morten Brøgger havde holdt møde med KVL (Lars Stoumann og Jakob Magid), hvor de var blevet enige om at Bjarne Larsen skulle udforme en målsætning og strategi for forsøget, mens Morten Brøgger herefter skulle udforme officielt brev til KVLs ledelse. Herefter gennemgik Bjarne Larsen sit udkast til målsætning og strategi (se vedlagt, bilag 1). Lars Stoumann bemærkede til fremlæggelsen, at han og Jakob Magid var meget positiv overfor oplægget, og fortalte at KVL i 2002 havde etableret et fastliggende forsøg CRUCIAL markforsøget med affaldsbiomasse (spildevandsslam, komposteret / bioforgasset husholdningsaffald og human urin). Forsøget ligger på KVLs forsøgsgård Højbakkegård i Taastrup, mark nr. 46. Lars Stoumann præsenterede forsøget og økonomien bag i detaljer (se vedlagt, bilag 2). Konklusionen på præsentationen var, at forsøget meget langt hen af vejen Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

4 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål opfyldte de af Bjarne Larsen opstillede målsætninger (f.eks. så lang tid som muligt, KVL står som videnskabelig garant for forsøget og der var allerede etableret et prøve arkiv) (se vedlagt, bilag 3). Herudover tilføjede Lars Stoumann muligheden for udvidelse af forsøgsarealet, således at andre organiske restprodukter kunne tilføjes forsøget, og endeligt at der i 2007 starter en Ph.d.- studerende på jordkvaliteten i forsøget (projekt beskrivelsen vedlagt, bilag 4). Endelig fremgik det af præsentationen, at som det forelå, var de basale driftsomkostninger på forsøget ca kr./år, hvoraf KVL bidrager med ca kr, og derfor havde KVL behov for ekstern finansiering i størrelsesordenen kr. for at kunne videreføre forsøget som et forsøgsværkstedsareal Bjarne Larsen pointerede, at han, da han udformede sit oplæg til målsætning og strategi for forsøget, ikke kendte til detaljerne i projektet. Henrik Frier påpegede, at en nuance forskel mellem de to forsøgsprojekter var det styrende råd som fremgik af Bjarne Larsens oplæg. Hertil svarede Lars Stoumann, at han havde beskrevet forsøget som det havde kørt indtil nu, men at han og Jakob Magid og KVL var åbne overfor forslag til anden styreform, og at de juridiske og ejermæssige aspekter måtte afdækkes når man mere konkret fik rammerne for samarbejdet beskrevet. Jens R. Schrøder forhørte sig om den hidtidige finansiering af projektet. Lars Stoumann svarede, at projektet i 2002 var startet op i et forskningsprojekt under Forskningsprogram for Økologisk Jordbrug, sammen med Danmarks Miljøundersøgelser, men med en bevilling der kun rakte frem til 2006, herefter er der kun KVL s basisbevilling til at betale, hvilket ikke er muligt for så vidt angår den forsatte drift af forsøget. Bestyrelsen konkluderede, at KVL havde præsenteret et dybt professionelt forsøg, og at der ikke var nogen tvivl om at vi var på bølgelængde og havde en fælles interesse i at bevare og forsætte forsøget i en fuld eller reduceret skala. Det ville dog næppe være muligt for BGORJ at stå for restfinansieringen, idet foreningen alene realistisk ville kunne forpligtige sig for ,00 per år. BGORJ kunne og ville dog fortsat arbejde for at, gennem partnerskab med andre foreninger og institutioner, at fremskaffe en større del af restfinansieringen. Omkring dette spurgte Bjarne Larsen specifik hvorvidt dette var et projekt som Dansk Landbrug ville støtte. Hertil svarede Erik Jørgensen, at efter hans mening burde dette forelægges centerledelsen i Landscentret i Skejby. Således, omkring finansieringen, konkluderede Jens R. Schrøder, at Lars Stoumann skulle gå til ledelsen i KVL og bede dem om at komme med et udspil dette skulle indeholde 2 alternativer; et hvor BGORJ deltager med et bidrag på og et hvor BGORJ gennem partnerskab med andre foreninger og institutioner dækker restfinansieringen. Lars Stoumann understregede, at det var meget vigtigt foreningen som det første sendte et officielt brev til KVLs ledelse og tilkendegav stor interesse for forsøget og samarbejde om den forsatte bevarelse og drift af forsøget. Herefter ville KVL komme med et udspil, på hvilket grundlag en beslutning kunne træffes Indledningsvist blev det bemærket, at den endelige aflevering først finder sted på næste bestyrelsesmøde. Det blev følgelig diskuteret hvad bestyrelsen på nuværende tidspunkt eventuelt Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk 3.

5 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål kunne ønske sig af tilføjelser til bogen og hvorledes afleveringen skulle foregå. Henrik Frier bemærkede, at det fortsat måtte være op til de enkelte bestyrelsesmedlemmer, at overveje hvorvidt der var spørgsmål som hvidbogen ikke gav svar på. Karen Lübben efterspurgte nogle økonomiske betragtninger, hvortil Helge Laybourn bemærkede at den tilgængelige litteratur allerede afdækkede dette meget godt. Karen Lübben refererede til sidste mødes diskussion om inddragelse af såkaldte sjove eksempler, idet sådanne kunne opbløde nogle af de problemstillinger bogen så på og derved eventuelt stille tingene i et lidt andet lys end det rent økonomiske som forbrændingsvirksomhederne udelukkende ser på. Annemarie Gotfredsen udtrykte dog bekymring herved, idet hun så en risiko for at bogens indhold blev af mere politisk karakter i.e. prisfastsætte fuglefløjt. Henrik Frier og Morten Brøgger mente, at selvom bogen ikke gav svar på alle spørgsmål, kunne den bruges som ballast eller baggrundsviden til en eventuel diskussion af mere politisk karakter. Med hensyn til selve afleveringen af bogen, ønskede bestyrelsen ikke en decideret præsentation af bogen kapitel for kapitel. Bestyrelsen var mere interesseret i, at KVL fremlagde de steder i bogen hvor de største faglige problemer fremgik, og i en fremadrettet diskussion hvorledes KVL kunne være foreningen behjælpelig med at afhjælpe / afdække problemerne yderligere. Jens R. Schrøder opsummerede ved, at konstatere at foreningen kan kommentere på men ikke redigere i bogens indhold, og at bogen derfor i princippet efter næste bestyrelsesmøde er klar til at blive lagt op hjemmesiden m.v. JRS / ANB (hvidbog) Lars Stoumann præsenterede Hvidbogen, idet han bemærkede at efter foreningens ønske var afsnittene om sundhed og vand prioriteret over afsnittene om jordens frugtbarhed og emission. Lars Stoumann pointerede, at det med et sådan værk var vigtigt at vedligeholde det, for at sikre bogens videnskabelige niveau. Jens R. Schrøder spurgte hvad tidshorisonten i givet fald ville være på en sådan vedligeholdelse, hvortil Lars Stoumann svarede, at udgangspunktet var at bogen skulle gennemgå en vedligeholdelse om ca. 1 års tid og at foreningen i den forbindelse skulle overveje om man løbende ønskede en person til at overvåge eventuelle videnskabelige fremskridt. Omkring det indholdsmæssige i bogen ønskede Jens R. Schrøder en note tilføjet på side 8, som tydelig angav måleperiode. Per Haudsted Petersen bemærkede at ordet slam var brugt gennemgående i bogens første del, og bad derfor KVL om at præcisere i teksten hvorvidt der var tale om slam, komposteret eller bioforgasset slam. Simon Ingvertsen svarede at han ville foretage de nødvendige rettelser, og Lars Stoumann tilføjede at et enkelt af afsnittene skulle revideres lidt. KVL ville aflevere det endelige produkt til sekretariatet i løbet af en uges tid. Bestyrelsen var enig om, at bogen var udtryk for et rigtig solidt arbejde, og takkede Simon Ingvertsen, Jakob Magid og Lars Stoumann for et godt stykke arbejde. Når den endelige udgave forelå sekretariatet, pålagde bestyrelsen dette at tilsende samtlige medlemmer et eksemplar, og lægge den op på hjemmesiden. Der skulle udformes en pressemeddelelse som skulle tilsendes til kontakter, samarbejdsparter m.v., med oplysning om bogens tilgængelighed på hjemmesiden. Endelig skulle samme materiale sendes til fagpressen. Det samme skulle ske med den tidligere udformede LCA rapport Anders Bredmose fremlagde mødeplanen for den nærmeste fremtid (bilag vedhæftet). 4. Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

6 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål Jens R. Schrøder berettede fra mødet med Forum for Virksomhedsmiljø (FFV) og viste de til lejligheden fremstillede slides, som også skulle bruges ved de kommende møder. Det blev besluttet, at Anders Bredmose skulle holde løbende kontakt med Morten Løber (sekretær for FFV) og holde ham opdateret om foreningen og dens arbejde. Jens R. Schrøder berettede videre, at især Danish Crown (v. Charlotte Thy) havde vist en interesse, og at han med tiden så dem som om ikke medlemmer så samarbejdspartnere. Det blev besluttet, at Anders Bredmose skulle sende dem Hvidbogen og indkalde dem til at deltage i næste bestyrelsesmøde. JSR / ANB (Netværk) Anders Bredmose beklagede indledningsvist, at han først i sidste uge havde fået indkaldt Charlotte Thy (Danish Crown) til bestyrelsesmødet, og tilsendt denne udkastet til hvidbogen. Anders Bredmose ville i den nærmeste fremtid søge kontakt til Charlotte. Herudover blev møderne med de forskellige samarbejdsparter gennemgået; DAKOFA Peder A. Mathiesen og Anders Bredmose havde deltaget i mødet, som havde været godt og der var blevet aftalt at der i videst muligt omfang skulle ske udveksling af viden og relevante høringssvar. DI Morten Brøgger og Anders Bredmose havde deltaget, aftalt at der skulle samarbejdes i forbindelse med eventuelle høringssvar. DI generelt positive dog uden at de havde mange medlemmer, som var direkte berørt af området. Danmarks Naturfredningsforening Morten Brøgger og Anders Bredmose havde deltaget i Affaldsudvalgets møde. Udvalget var meget interesseret i foreningens arbejde, og der var skabt en god kontakt til udvalgets sekretariat. God mulighed for fremtidigt samarbejde. Dansk Landbrug Jens R. Schrøder, Henrik Frier og Anders Bredmose havde deltaget. Et rigtig godt møde hvor foreningen havde fået lov til at fremkomme med sine synspunkter. Der var blevet knyttet et tættere bånd, som allerede havde resulteret i at Dansk Landbrug var repræsenteret på dette bestyrelsesmøde ved Erik Jørgensen. På mødet var blevet diskuteret muligheden for adgang til Dansk Landbrugs konsulentdel samt en gennemførelse af analyse af slamkvaliteten i Danmark generelt (se punkt 6 og 7). Renosam Henrik Frier og Anders Bredmose havde deltaget, og det blev aftalt høj grad at vidensdeling ikke mindst fordi Renosam i august havde besluttet at overlade området til Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, da de ikke havde ressourcer til at dække området og da der var tale om medlemssammenfald i nogen grad. Renosam havde givet foreningen en kontakt person i KL til fremtidig brug. I fremtiden er der aftalt møde med DANVA den 12. december, hvorefter foreningen i det nye år vil tage fat på de resterende kontakter. Jens R. Schrøder foreslog at medlemmerne skulle opfordres til at indsende mailadresser på deres kontakter, til brug for en (månedlig) nyhedsmail. Hertil bemærkede Per Haudsted Petersen, at Videnscenter for Affald var oplagt I relation til foreningens økonomi, blev dette diskuteret. Jens R. Schrøder fremlagde følgende grupper som primære indsatsområder i forhold til rekruttering: 5. JRS / ANB Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

7 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål Kommuner Nogle af de større virksomheder Større primær bønder [som b-medlemmer] I forhold til kommunerne mente Peder A. Mathiesen, at så snart sammenlægningen er på plads vil det løsne sig lidt, idet kommunerne vil have et lagt bedre overblik. Annemarie Gotfredsen tilføjede, at den bedste tilgang var at kontaktet de ansvarshavende på de kommunale renseanlæg og få dem til at præsentere ideen for kommunens administration i hvilken forbindelse hun gerne ville bruge sit kontaktnet. Henrik Frier tilføjede hertil, at så var Spildevandsteknisk Forening (Susanne Brandt, også relevant som netværkspartner. Helge Laybourn nævnte, at han den 21. september skulle deltage i et møde hvor også Dansk Erhvervsgartner-forening ville være til stede, og at han ville præsentere brancheforeningen for dem. (Rekrut.) Anders Bredmose omdelte fremstillede brochurer omkring foreningen til de tilstedeværende, således de kunne uddeles til eventuelt interesserede parter. Alle kan kontakte sekretariatet for at få tilsendt flere brochure! Anders Bredmose oplyste, at foreningen siden sidst havde fået et nyt B-medlem i Lemvig Biogasanlæg. Herudover havde der været tilsendt materiale til Haderslev Forsyning uden dette dog endnu havde udmøntet sig i et medlemskab. Endelig havde Anders Bredmose forsøgt at kontakte Gemidan A/S, men direktøren havde været bortrejst i gennem længere tid. Der ville dog igen snarest muligt blive forsøgt at opnå kontakt. Generelt har foreningen brug for en medlems tilgang, og aktuelt blev det besluttet at medlemmer som melder sig ind i den resterende del af året, ikke vil blive afkrævet kontingent for 2006 men kun for Jens R. Schrøder spurgte hvorvidt det var muligt at tiltrække nogen primær landmænd som medlemmer, idet dette ville styrke foreningens profil. Bestyrelsen var enig om, at dette ikke umiddelbart var sandsynligt, men at der i videst muligt omfang skulle arbejdes på dette. Per Haudsted Petersen forslog affaldsselskaberne som mulige medlemmer, og bestyrelsen var enig om at der skulle arbejdes på dette. Bestyrelsen var enig om at medlemmerne, så vidt mulig, skulle promovere foreningen gennem mund til mund metoden, med orientering til sekretariatet herom Jens R. Schrøder oplyste at det på mødet med Dansk Landbrug, havde været diskuteret at knytte et tættere bånd til deres konsulentdel ikke mindst for at få etableret kontakten direkte til landmanden. Jens R. Schrøder spurgte Erik Jørgensen om muligheden for at få en mailingliste. Hertil svarede Erik Jørgensen at Dansk Landbrug af principielle grunde ikke udleverede den slags lister men at han gerne ville nævne foreningen i næste nyhedsbrev samt videregive linket til foreningens hjemmeside Jens R. Schrøder orienterede om, at Henrik Høegh på mødet med Dansk Landbrug havde givet udtryk for et ønske om at få kortlagt den generelle 6. Samarbejde med Dansk Landbrugs konsulentdel (JSR, HF) 7. Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

8 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål slamkvalitet i Danmark. En sådan kortlægning ville, fortsatte Jens R. Schrøder, efter hans mening anskueliggøre et dilemma eller paradoks for Miljøstyrelsen i det konklusionen måtte være, at mens der stadigt blev udbragt mindre og mindre slam på landbrugsjord, så blev kvaliteten til stadighed bedre og bedre. Bestyrelsen diskuterede dette, og kom frem til at mens det principalt og i sidste ende måtte påhvile Miljøstyrelsen, at gennemføre et sådan analyse, så kunne foreningen gennem assistance fra Thomas M. Schmidt og Sune Aagot (HedeDanmark) være muligt at kortlægge kvaliteten af den slam som bliver kørt ud på landbrugsjord, og derigennem opstille en tese om at eftersom kvaliteten af denne slam til stadighed bliver forbedret, bliver den generelle slam kvalitet også bedre. Erik Jørgensen sagde supplerende, at når vi trods alt taler om et så begrænset areal, så er det ikke sikkert at der er behov for en grundig landsdækkende analyse af alt slam foretaget af Miljøstyrelsen Anders Bredmose gennemgik direktivet idet der blev lagt vægt på det forhold, at ifølge forslaget til implementering er der lagt op til et absolut og ubetinget ansvar for producenten i sidste ende. Der var i bestyrelsen bred enighed om, at ansvaret for udviklingsskader (dvs. skader som følge af emission eller aktivitet som på emissions/aktivitetstidspunktet ikke med den tilgængelige tekniske eller videnskabelige viden blev anset for at kunne forårsage miljøskade, jf. art 8, stk. 4, litra b) var ekstrem uheldigt. Ikke alene virkede dette unødigt hårdt i forhold til lignende bestemmelser i øvrige love (f.eks. produkt, men især det forhold at det sendte et MEGET uheldigt politisk signal om ansvarsfraskrivelse for det offentlige. Dette kunne meget vel føre til, at producenter af slam ville søge andre bortskaffelsesmetoder (brænde det). Området er et meget gennemreguleret område i forvejen (slambekendtgørelsen) og som sådan burde staten tage sin del af ansvaret. Endvidere er der ikke tale om en egentlig produktion, idet slammet altid vil være der det er således kun et spørgsmål om incitament til oprensning og bortskaffelse. Som Miljøstyrelsens erklærede mål ser den 50 % af alt slam genanvendt til jordbrugsformål et mål som synes vanskeligt at nå, gennemføres den forslående lovgivning. Bestyrelsen var enig om at pålægge sekretariatet at udfærdige høringssvar gerne gennem samarbejde med øvrige foreninger men også at søge at påvirke den politiske beslutningsproces. Konkret foreslog Erik Jørgensen, at foreningen sendte efter indsendelse af høringssvaret et brev til Direktøren for miljøstyrelsen. Landsdæk. kvalitets analyse af slam kvaliteten 8. Imåplementer ingen af Miljøansvars direktivet Ad 4. RGS 90 Situationen Jens R. Schrøder orienterede om situationen. Han konkluderede at problemet med det slam som RGS 90 ikke vil tage imod ender hos producenterne, det bliver i sidste ende dem som skal disponere anderledes. Jens R. Schrøder var overbevist om, at det nuværende Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

9 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål situation ville medføre at der ville komme langt mere slam til udbringning på landbrugsjord. Endelig selvom der ikke var en direkte sammenhæng var der dog opstået et afledt problem, idet der på det sidste havde været lidt/noget dårlig presseomtale af området for organiske restprodukter. Her refererede Jens R. Schrøder til den Nordjyske slam som var blevet kørt til Tyskland, pga. den lavere forbrændingsafgift dernede, og til artiklen af Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl i Stads- og havneingeniøren, 11, Ad 5. Foreningens Økonomi Anders Bredmose fremlagde situationen, og bemærkede at den ikke havde ændret sig meget fra sidste møde. Der var stadig behov for nye medlemmer for at dække næste års budget. Foreningens medlemmer må derfor sammen med sekretariatet søge at skaffe de fornødne medlemmer. Bestyrelsen var enig om at medlemmer som meldte sig ind i den resterende del af 2006, ikke skulle betale for 2006 men blot Ad 6. Næste møde Aftalt til den 15. marts 2007 hos Rambøll i Odense Ad 7. Eventuelt Angående Karen Lübben, så var bestyrelsen enig om at i første omgang skulle hun høres hvorvidt hun trods jobskiftet indenfor Vejle Kommune fortsat ønskede at deltage i bestyrelsens arbejde, og hvis ikke om Vejle Kommune havde en anden person (f.eks. Kent Breinholt) som ville overtage hendes plads. Hvis dette ikke var tilfældet ville pladsen blive overtaget af Annemarie Gotfredsen, Fredericia Renseanlæg. Angående den mail som Mogens Jensen, Miljøservice havde set til bestyrelsen, var bestyrelsen enig om, at den kontrakt som blev forelagt måtte være en standardkontrakt af ældre dato. Der var derfor ikke i bestyrelsen tvivl om, at forbeholdet måtte bero på en fejl Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

10 Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål og at denne skulle rettes. Bestyrelsen pålagde sekretariatet at tage kontakt til Miljøservice A/S for at assistere Mogens Jensen med opklaring af forholdet. Sekretariat Foreningsservice Axeltorv 3, Kbh. V anb@landbrug.dk

11 DK KomTek Miljø AS Drivervej 8, DK 6670 Holsted Holsted den 4. december 2006 Udkast til målsætning for 100-årig markforsøg Idegrundlag At skabe en mulighed for i fremtiden at kunne få hurtige resultater, for stoffers påvirkning af miljøet, ved brugen af organiske restprodukter i jordbrug. Med udgangspunkt i at det i dag ikke er det kendte, men det i dag ukendte som kan give anledning til bekymring. Målsætning At anvende udvalgte organiske restprodukter på samme jordparcel i 100 år. At planlægge forsøgende således at der fås den nødvendige validitet på resultaterne. Målet er ikke at lave primær forskning nu, men at sikre noget materiale som kan analyseres, hvis der opstår tvivl i fremtiden omkring virkning på miljøet. Der sikres finansiering af driften i 20-års perioder, af mindst 3-5 institutioner, foreninger og aktører. Brancheforeningen varetager administrationen af projektet og indgår driftsaftaler med en forskningsinstitution. Målet er at skabe et vist overskud, som skal være med til at sikre den fremtidlige drift og forsøg. Det er Rådet som træffer den endelige beslutning omkring budgetter og priser. Rådet godkender evt. salg af delparceller til forsøg med enkeltes firmaers produkter. Købte dyrkningsforsøg kan ikke afvige fra grundprincippet i projektet, ligesom alle resultater skal offentliggøres. De finansielle kilder vælger et råd på 4-6 personer som har ansvar for forsøgende, samt tager beslutningen om hvornår og hvor mange prøver der kan frigives til analysering. Tel Internet: Bank: BG Bank Fax E.post : mail@komtek.dk Nørregade Vejen

12 Strategier At finde et passende areal, hvorpå der kan tinglyses en uopsigelig brugsret i 100 år. At selve håndteringen af forsøget skal ske efter bedste kendte forskningsmetoder. At der laves et sæt kontrolfelter både med traditionel dyrkning og uden dyrkning. Og 2 3 forskellige sæt felter med tilsætning et forskellige slamprodukter. Hertil kommer muligheden for at købe et 20-årig forsøg med andre tilsætningsstoffer/ organiske stoffer. At der gives fri afgang til forsøgsfelterne for tværfarlig forskning, såfremt dette ikke påvirker selv grundforsøget. Alt alle primære resultater i forsøget offentliggøres, og delresultater tilgår brancheforeningen. At alle finansieringskilder stiller sikkerhed for beløbet, der skal betales de næste 20 år. Side 2 af 2

13 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Fastliggende, langvarige markforsøg med affaldsbiomasse? Jakob Magid & Lars Stoumann Jensen CRUCIAL - marken KVL har i 2002 etableret et fastliggende forsøg med affaldsbiomasse: spildevandsslam, komposteret/bioforg. husholdningsaffald, human urin Kan forsøgets videreførelse financieres, vil det kunne bidrage til forbedret viden om de langsigtede effekter på biologiske nøgle-parametre 1

14 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Affaldsbiomasse problemer? Vi har en rimeligt solid viden om evt. negative effekter af affald på jorden, afgrøderne og sundhed på kort sigt Overholdes reglerne er der normalt ingen dokumenterede problemer Vores viden om evt. langsigtede effekter er imidlertid mere mangelfuld CRUCIAL markens formål er at skabe grundlag for at vurdere de langsigtede virkninger på miljø, jordkvalitet og sundhed ved anvendelse af byernes affaldsstoffer til jordbrugsformål 2

15 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB CRUCIAL forsøget er Anlagt på KVL s økologiske forsøgsgård, Bakkegården, Taastrup Først under FØJO-II forskningsprogrammet, nu overgået til status som KVL Værkstedsareal, fortsat økologisk N 3

16 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Forsøgs arealet Før forsøgets start er der taget systematiske jordprøver Humus (kulstof) Sandindhold N 4

17 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Forsøgets design Udvidelsesmulighed Blok 1 Blok 2 Blok 3 N I 2002: Hele marken udnyttet, store (2000 m 2 ) parceller Fra 2003: Ændret design, så kun den mest homogene del af marken anvendes, parcel størrelse halveret, 33 x 27m = 891m 2, 3 gentagelser (blok) Der er fortsat mulighed for at udvide med 3 parceller per blok i den homogene del af forsøgsmarken 5

18 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Udvidelsesmulighed D1 Spildevandsslam ACC D2 Human urin D3 NPK C1 kvæggylle C2 Komposteret husholdnings affald C3 Ugødet kontrol D4 C4 Komposteret Kvægmøg husholdnings affald ACC D5 Dybstrøelse D7 Ugødet kontrol C5 Spildevandsslam D6 C6 Bioforgasset Spildevandsslam ACC husholdnings affald FRI D8 Komposteret husholdnings affald ACC C7 VANDHUL C8 D9 C9 Bioforgasset Dybstrøelse husholdnings affald D10 FRI FRI FRI C10 Komposteret husholdnings affald B1 A1 Bioforgasset Komposteret husholdnings husholdnings affald affald ACC B2 Kvægmøg ACC A2 Grøngødning B3 A3 Spildevandsslam Dybstrøelse B4 Grøngødning B5 Ugødet kontrol B6 NPK B7 Kvæggylle B8 Human urin B9 Grøngødning B10 Ole Rømers Vej FRI FRI A4 Kvæggylle A5 Human urin A6 Komposteret husholdnings affald A7 Kvægmøg ACC A8 NPK A9 Spildevandsslam ACC A10 Spildevandsslam Tørvevej Blok 1 Blok 2 Blok 3 N Forsøgets behandlinger Organiske restprodukter fra by: Spildevandsslam Spildevandsslam, accelereret (3-4x) Komposteret husholdningsaffald Komp. husholdningsaffald, accelereret (3-4x) Bioforgasset husholdningsaffald (FRI beh.) Human urin Organiske reference gødninger: Dybstrøelse (halmrig) Husdyrgødning (kvæggylle) Husdyrgødning, accelereret (3-4x) Grøngødning (kløver) Referencebehandlinger: Handelsgødning, NPK Ugødet kontrol Sædskifte: Vårhvede, havre, byghelsæd, vårraps Grøngødning (kløver) eftersået de fleste år, undtagen i ugødet ref. 6

19 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Accelererede behandlinger? Estimerede tilførsler af Zink og Kobber med bygødninger og husdyrgødning (baseret på Eilersen et al. 1998). Accelererede rater svarer nogenlunde til ækvivalente mængder org. stof. Organisk gødning Gns. kvalitet Værste kvalitet N input (kg ha-1) Zn input (g ha-1) Cu input (g ha-1) Zn input (g ha-1) Cu input (g ha-1) Spildevandsslam Spildevandsslam accelereret Komposteret husholdningsaff Komp. husholdningsaff., accel Kvæggylle Kvægmøg, accelereret

20 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Accelererede behandlinger? Estimeret antal år før de økotoksikologiske grænseværdier nås for Zn og Cu. rater for export (udvaskning og plante uptag) baseret på Witter (1996), under antagelse af at grænserne nås ved netto tilførsel af 195 kg Zn ha -1 (75 ppm) og 52 kg Cu ha -1 (20 ppm). Organisk gødning Gns. kvalitet Værste kvalitet Zn Cu Zn Cu år år år år Spildevandsslam Spildevandsslam accelereret Komposteret husholdningsaff Komp. husholdningsaff., accel Kvæggylle Kvægmøg, accelereret

21 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Forsøgets basis-omkostninger per år Kr. heraf KVL Alternativ omkostning 10 ha (økol. DB-II ca kr/ha) Drift af forsøget (basis + økol. drift, bræmmer, transp./spred. gødn) Administration og planlægn. + basis forskertid (1 mdr.) Prøvesampling + prøvearkiv Basisanalyser Yderligere forskning?? I alt Ekstern financieringsbehov kr / år 9

22 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB BGORJ markforsøg CRUCIAL marken? BGORJ ønsker (fra oplæg): at anvende udvalgte organiske restprodukter på samme jordparcel i 100 år. at planlægge forsøgende således at der fås den nødvendige validitet på resultaterne bedste kendte forskningsmetoder at sikre noget materiale som kan analyseres, hvis der opstår tvivl i fremtiden omkring virkning på miljøet. at der laves et sæt kontrolfelter både med traditionel dyrkning og uden dyrkning, samt 2 3 forskellige sæt felter med tilsætning forskellige slamprodukter. KVL har: ønske om at støtte disse aktiviteter og klar strategi for øget erhvervssamarbejde mulighed for at udføre forsøgene efter anerkendte forskrifter og med høj videnskabelig standard prøvearkiv hvor såvel jord- som afgrødeprøver opbevares allerede behandlinger i forsøget med slam, hush. affald, husdyrhandelsgødn. og ugødet. 1

23 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB BGORJ markforsøg CRUCIAL marken? BGORJ ønsker (fra oplæg):.mulighed for at købe et forsøg med andre tilsætningsstoffer/ organiske stoffer... enkeltes firmaers produkter. at sikres finansiering af driften i 20-års perioder, af mindst 3-5 institutioner, foreninger og aktører. at alle primære resultater i forsøget offentliggøres, og delresultater tilgår brancheforeningen.. KVL har: en ledig randomiseret parcel såvel i eksiste-rende blokke 1-3, samt mulighed for at udvide blokkene (3 parceller/blok) ved enkeltprodukter kan parcelstørrelse evt. reduceres = flere behandlinger givet CRUCIAL marken status af værk-stedsareal, og en del af grundomkostningerne dækkes af KVL/KU i en årrække, og per starter en KVL phd. stud. på jordkvalitet i forsøget klare etiske retningslinier for offentliggørelse af resultater fra erhvervsfinancieret forskning 2

24 INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB Fremadrettet Det er vigtigt at BGORJ s bestyrelse skriver brev til KVL s ledelse vedr. ønsket om og muligheden for at indgå en længerevarende samarbejdskontrakt for foreningens engagement i forsøgene. KVL gruppen udarbejder konkret oplæg til hvorledes yderligere behandlinger kan inddrages i forsøget Handling: I fællesskab udarbejdes der et oplæg til hvordan rammerne omkring forsøget kan organiseres, med udgangspunkt i BGORJ s ambitiøse oplæg som plan A. Ifm dette bør evt. juridiske aspekter afklares, således at forslag til en financieringsmodel kan udarbejdes derfor er det vigtigt at have opbakning fra KVL s ledelse. Der bør også arbejdes med hvordan en evt. plan B kan organiseres for BGORJ s engagement, såfremt den fulde plan A ikke umiddelbart lykkes. 3

25 Application for co-funded PhD scholarship to SOAR - approved November 2006, to be initiated Title: Biological Management of Urban Waste and Organic Waste Imprint on Soil Quality Cand. scient. Pernille Hasse Busk Poulsen Project Description: Amounts of urban organic waste and human excreta are increasing globally as a result of urbanization and our growing wealth. This waste contains valuable nutrients but can also contain unwanted substances like heavy metals, medicinal residues and unknown contaminants. The possibilities as well as unintended negative effects of utilizing waste resources need further investigation to promote sustainable and practical solutions for urban waste management. This PhD project aims at improving our understanding of urban organic waste resources for agricultural purposes using a combination of classical soil fertility and modern molecular biological methods. Previous studies on the reuse of organic waste resources, e.g. as sewage sludge or after composting, focus on one or a few effects in the receiving soil, and often only a short time after application. If organic waste resources are to be an attractive supplement or alternative to other products in agriculture, the combined effects after longterm application need to be established. To achieve this we will investigate the effects of long-term application of human urine, compost and sewage sludge in agricultural soil from a Long Term Ecological research facility (the CRUCIAL-exp.) that has been developed at KVL s Experimental Farm over the past 5 years. Recently obtained data shows distinct differences between treatments in turnover of added fresh clover and fescue roots. Thus in treatments having received accelerated rates of sludge and compost, the respiration of CO 2 upon addition of fresh root materials was lower compared to treatments receiving green manure or no fertilizer. This indicates differences in soil quality that seems worthy of further exploration. In addition to the examination of existing organic waste resources and their effects on soil quality, there are possibilities that waste products such as compost can be improved. In collaboration with SOLUM Ltd. and KVL s Plant Pathology group, we are currently elucidating the potential for enhancing the usefulness of compost by addition of chitinous substances during composting. According to literature it should be possible to favor biological control of certain plant pathogens and possibly increase nitrogen cycling rates by stimulating chitin decomposers in the compost before use on agricultural crops. The PhD study should contribute to this effort, with special emphasis on Nitrogen cycling and microbial diversity studies. We hypothesize that the microbial community structure and functioning in both the composts and the Long Term Ecological research plots will be affected by the different organic matter amendments and that may translate to effects on e.g. substrate use efficiency, nutrient cycling and certain organism specific traits e.g. Rhizobium and VAM functionality. A number of these issues will be subject to further investigation during the course of the PhD project. Methods: The study will focus on decomposition and nutrient cycling, using classical biological methods, including isotopic tracer techniques. This effort will be complemented by also introducing molecular techniques like PCR and Denaturing Gradient Gel Electrophoresis (DGGE) to investigate microbial diversity of soil communities. The soils from the Long-Term Ecological Research Facility will furthermore be characterized with respect to heavy metal contamination, and possibly imprints of medicinal residues, such as the abundance of antibiotic multi-resistant organisms. Partners and collaboration: Experimental work related to composting will be done in collaboration with the Department of Plant Biology (KVL) and Solum Ltd. while the work related to the Long Term Ecological Research Facility will involve collaboration with Professor Ellen Kandeler, University of Hohenheim, Germany and Professor Søren J. Sørensen, Department of Microbiology, University of Copenhagen. The synergy evolving through this work is expected to result in production of functional and reliable composts that may be used in high value organic agricultural production, as well as a better understanding of waste imprints on soil quality and the long-term sustainability related to recirculation of nutrients from urban to rural areas. Funding: Department of Agricultural Sciences, KVL, Jakob Magid, will finance in total 1/3 scholarship: DKK, to cover salary, experimental costs, PhD coursework and overhead. The main source of funding will be derived from the DFFE project Functional Compost and minor contributions from other projects. Supervisors: Jakob Magid and Andreas Flach de Neergaard, Department of Agricultural Sciences, KVL, will be supervisors. It is the intention to involve a co-supervisor from University of Copenhagen.