Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Transkript

1 Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj

2 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende stoffer Næringsstoffer (N og P) Energi- og CO2-balancer ved forskellig slamhåndtering Perspektivering Konklusion 2

3 Præsentation af mig selv: Erik E. Olesen, Miljøfaglig konsulent i HedeDanmark Agronom Har kontor i Roskilde Været 10 år i Landboforening som planteavlskonsulent Har været tilknyttet større bedrifter med husdyrproduktion har således altid arbejdet med og haft interesse for - organiske gødninger. 3

4 Tungmetaller: Meget negativ klang: Defineres som metaller, der har en større massefylde end jern (også Au, Pt)..udbredt misforståelse, at ALLE tungmetaller er giftige... andre er i små mængder essentielle for levende organismer (f.eks. Zn, Cu)..ingen gavnlig virkning ophobning skaber alvorlige forgiftninger (f.eks. Cd, Pb) Citater fra Wikipedia. Stor respekt og opmærksomhed for tungmetaller men Grænseværdier bør skabe tryghed 4

5 Tungmetaller: Danmark har samlet set de skrappeste krav i hele verden!! Vi måler for Cd, Hg, Pb, Ni, Cr, Zn og Cu Tungmetal Grænseværdi i DK Grænseværdi i S Grænseværdi i D Grænseværdi i E Cd 0,8 mg/kg ts Hg 0,8 mg/kg ts Pb 120 mg/kg ts Ni 30 mg/kg ts Cr 100 mg/kg ts Zn mg/kg ts Cu mg/kg ts 5

6 Tungmetaller: Danmark har samlet set de skrappeste krav i hele verden!! Vi måler for Cd, Hg, Pb, Ni, Cr, Zn og Cu Tungmetal Grænseværdi i DK Grænseværdi i S Grænseværdi i D Grænseværdi i E Cd 0,8 mg/kg ts 2 mg/kg ts Hg 0,8 mg/kg ts 3 mg/kg ts Pb 120 mg/kg ts 100 mg/kg ts Ni 30 mg/kg ts 50 mg/kg ts Cr 100 mg/kg ts 100 mg/kg ts Zn mg/kg ts 800 mg/kg ts Cu mg/kg ts 600 mg/kg ts 6

7 Tungmetaller: Danmark har samlet set de skrappeste krav i hele verden!! Vi måler for Cd, Hg, Pb, Ni, Cr, Zn og Cu Tungmetal Grænseværdi i DK Grænseværdi i S Grænseværdi i D Grænseværdi i E Cd 0,8 mg/kg ts 2 mg/kg ts 10 mg/kg ts Hg 0,8 mg/kg ts 3 mg/kg ts 8 mg/kg ts Pb 120 mg/kg ts 100 mg/kg ts 900 mg/kg ts Ni 30 mg/kg ts 50 mg/kg ts 200 mg/kg ts Cr 100 mg/kg ts 100 mg/kg ts 900 mg/kg ts Zn mg/kg ts 800 mg/kg ts mg/kg ts Cu mg/kg ts 600 mg/kg ts 800 mg/kg ts 7

8 Tungmetaller: Danmark har samlet set de skrappeste krav i hele verden!! Vi måler for Cd, Hg, Pb, Ni, Cr, Zn og Cu Tungmetal Grænseværdi i DK Grænseværdi i S Grænseværdi i D Grænseværdi i E Cd 0,8 mg/kg ts 2 mg/kg ts 10 mg/kg ts 40 mg/kg ts Hg 0,8 mg/kg ts 3 mg/kg ts 8 mg/kg ts 25 mg/kg ts Pb 120 mg/kg ts 100 mg/kg ts 900 mg/kg ts mg/kg ts Ni 30 mg/kg ts 50 mg/kg ts 200 mg/kg ts 400 mg/kg ts Cr 100 mg/kg ts 100 mg/kg ts 900 mg/kg ts mg/kg ts Zn mg/kg ts 800 mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts Cu mg/kg ts 600 mg/kg ts 800 mg/kg ts mg/kg ts 8

9 Tungmetaller: Danmark har samlet set de skrappeste krav i hele verden!! Vi måler for Cd, Hg, Pb, Ni, Cr, Zn og Cu Tungmetal Grænseværdi i DK Grænseværdi i S Grænseværdi i D Grænseværdi i E Cd 0,8 mg/kg ts 2 mg/kg ts 10 mg/kg ts 40 mg/kg ts Hg 0,8 mg/kg ts 3 mg/kg ts 8 mg/kg ts 25 mg/kg ts Pb 120 mg/kg ts 100 mg/kg ts 900 mg/kg ts mg/kg ts Ni 30 mg/kg ts 50 mg/kg ts 200 mg/kg ts 400 mg/kg ts Cr 100 mg/kg ts 100 mg/kg ts 900 mg/kg ts mg/kg ts Zn mg/kg ts 800 mg/kg ts mg/kg ts mg/kg ts Cu mg/kg ts 600 mg/kg ts 800 mg/kg ts mg/kg ts 9

10 Tungmetaller: 20 års forskning var ikke kunnet påvise risiko ved brug af spildevandsslam: Baseret på indeværende undersøgelser samt anden information konkluderes det, at der hverken fra laboratori- eller feltundersøgelser er nogen indikation på, at dansk spildevandsslam udgør nogen risiko for landbrugsøkosystemer eller væsentlige jordbundsfunktioner. J. Jensen Ph.d- afhandling Århus Universitet Det er paradoksalt, at spildevandsslam gang på gang bliver fremstillet som et alvorligt problem, når der ikke er fundet videnskabeligt belæg for det i de mange undersøgelser, der er foretaget og fortsat pågår. Professor L. Stoumann Jensen, Københavns Universitet 10

11 Tungmetaller: Tungmetaller bindes meget hårdt til jordpartiklerne. Hvis der var en risiko, ville man først se problemet i de lande, hvor grænseværdierne er højere. Ved maks.-dosering af spildevandsslam vil grænseværdierne i DK-jord nås om: 370 år for Zn 800 år for Pb år for Cd De danske grænseværdier giver således tryghed for, at spildevandslam fortsat kan benyttes på landbrugsjord. 11

12 Miljøfremmede stoffer: Der måles for: LAS (stammer fra vaske- og rengøringsmidler) PAH (stammer fra olie og ufuldstændig forbrænding -rygning, kraftværker, biler NPE (stammer fra rengøring, maling og kosmetik) DEHP (stammer fra blødgørere i f.eks. PVC, maling, lim, trykfarve osv.) Kan medføre: Hormonforstyrrelser, nedsat reproduktivitet. Danmark er et af de få lande, der fokuserer og analyserer for miljøfremmende stoffer 12

13 Miljøfremmede stoffer: Den mikrobielle aktivitet i jord er meget EFFEKTIV til at nedbryde de miljøfremmede stoffer. Der kunne ikke konstateres en ophobning af stofferne LAS, NPE, DEHP og PAH i markjorden efter 3 år med tilførsel af slam svarende til 3 gange det maksimalt tilladte niveau. K. Henriksen, Aalborg Universitet Samtidig ser det ud til, at miljøfremmende organiske stoffer ikke optages i afgrøden, men forsvinder i jorden. S. Petersen, Aarhus Universitet 13

14 Næringsstoffer: Kvælstof, N: Skal indgå i landmandens lovpligtige gødningsregnskab. Erstatter energikrævende handelsgødning. N findes på organisk form altid større risiko for tab LCA fra Rambøll sandsynliggør samme risiko for udvaskning som husdyrgødning 14

15 Næringsstoffer: Fosfor, P: En meget begrænset ressource fosfor til år. P kan bindes meget hårdt til (jord-)partikler Meget lille risiko for udvaskning På trods af det skal kommunen informeres i de tre efterfølgende år. Erstatter P i handelsgødning (grænseværdierne for tungmetaller er ofte højere 110 mg Cd/kg P) 15

16 MJ / ton slam (ts) Miljøpåvirkninger af slam Energi- og CO2-balancer ved forskellig slamhåndtering: Netto Energi Forbrænding Kompostering Jordbrugsanvendelse Kilde: Kirkeby et al.,

17 Kg CO2 ækv/ton slam (ts) Miljøpåvirkninger af slam Energi- og CO2-balancer ved forskellig slamhåndtering: Netto CO Landbrugsløsning C-lagring 20 år Forbrænding C-lagring 100 år Ingen C-lagring Kompost 20 år Kilde: Magid & Stoumann Jensen,

18 Energi- og CO2-balancer ved forskellig slamhåndtering: Det koster meget energi at fjerne vandet forud for afbrænding. Direkte udbringning medfører laveste energiforbrug. Når der skal regnes CO2-balancer er tidshorisonten afgørende for resultatet. Med en tidshorisont på op til ca. 50 år vil landbrugsløsninger binde kulstof i jorden (=reducere luftens indhold af CO2) 18

19 Perspektivering: Fokus ved langsigtet strategilægning: Politisk vinde? Langt fra altid rationelle tiltag!! Miljø- og ressourcemæssige hensyn? Fosforproblematikken? Krav om fosforplaner? Ændrede grænseværdier? EU forventer at indføre nye fælles grænseværdier og DK opfylder allerede disse krav som det eneste EU-land. Nye miljømæssige fokusområder Fleksible løsninger, der ikke begrænser frihedsgraderne fremadrettet. 19

20 Konklusion: Danmark har verdens skrappeste krav mht. tungmetaller det giver tryghed. Danmark har stor fokus på miljøfremmede stoffer. Jord er ved beskedne koncentrationer effektiv til at nedbryde disse stoffer. Danmark har verdens skrappeste krav mht. vandmiljø og næringsstoffer. LCA konstaterer, at slam på landbrugsjord er den bedste slamløsning mht. at reducerer indholdet af CO2. Slam på landbrugsjord er fortsat en attraktiv løsning både med hensyn til miljø, økonomi og fleksibilitet. 20

21 Hvis du vil vide mere: HedeDanmark, Miljøentreprise Brancheforeningen for genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål 21