Velfærdsteknologi på ældreområdet

Transkript

1 Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen

2 Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt foråret 2007 af Sophie Hæstorp Andersen. Der findes flere definitioner to eksempler: Velfærdsteknologi og service er teknologier inden for social og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere samt skabe god forretning i virksomhederne. Velfærdsteknologi og service dækker også over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der forbedrer patient- og borgeroplevelsen. Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. KL & IDA

3 De gode gamle dage eller Fagre nye verden

4 Hvor udbredt er Velfærdsteknologi? Flertallet af danske kommuner anvender GPS til sporing af personer med demens. I forbindelse med tvprogrammet 'DR2 undersøger: De forsvundne demente', sendt oktober 2014, blev kommunerne i 2014 spurgt om deres brug af GPS.71 af 98 kommuner svarede - heraf brugte 67 GPS og 4 gjorde ikke. Antallet af GPS-enheder i den enkelte kommune varierede i antal fra en enkel til flere hundrede enheder. I følge landets fire største producenter af GPS-enheder, er der i de senere år blevet solgt omkring enheder til demensområdet. I Danmark er der ca personer med demens. Paro, den elektroniske babysæl, bruges i 2/3 af landets kommuner. (Kilde: Teknologisk Institut, 2015)

5 Bruges af nogle udbredes til flere

6 Hvad bliver det næste

7 Længere ude i fremtiden

8 Hvor kommer idéerne fra?

9 Medarbejdere og borgere er nøglepersoner Medarbejderen i direkte kontakt med borgeren, tager beslutningen om hjælp eller ikke hjælp til forandringen, samt omfanget og karakteren af hjælpen. Det er oftest dem som skal hjælpe borgeren med at blive fortrolig og sikker i brugen af velfærdsteknologien. Medarbejderen skal kunne overskue ændringen af sine egne arbejdsgange/sin egen rolle og samtidig håndtere borgerens behov og brug for guidning og motivation. Borgeren som skal tage en ny teknologi i anvendelse skal kunne se en mening med løsningen og have mod på at gå i gang. Hun skal føle sig tryg når hun selv skal bruge løsningen, og skal kunne overskue den nye måde at gøre tingene på. Giv pårørende mulighed for at være med, hvis de og borgeren ønsker det. Både medarbejderen og borgeren skal tro på løsningen

10 Borgere i målgruppen Afklarede inklusionskriterier hvem kan have glæde af løsningen Systematisk identifikation af potentielle borgere i målgruppen. Brug de medarbejdere der kender borgerne i processen. Skal teknologien anvendes af borgerne, er der en række særlige udfordringer, som knytter sig specifikt hertil. Teknologi som afhjælper fysisk funktionsnedsættelse kan udfordre de kognitive evner og omvendt. Det er nødvendigt at vurdere individuelt, om en løsning, og da hvilken løsning, den enkelte har brug for og behov for. Nogle løsninger kan virke umiddelbart velegnede, men vise sig ikke at være det, mens andre kan have fordele af en løsning man aldrig ville have givet dem mulighed for at prøve. Forklar, lad eventuelt borgere med erfaring fortælle og giv mulighed for at prøve. Der kan være behov for både tid og tålmodighed.

11 Medarbejderne For at opnå de ønskede resultater, skal der være fokus på forandringen for medarbejderne lige fra begyndelsen. Medarbejderne er tættest på de opgaver der løses i praksis Der skal udarbejdes nye vejledninger/procedurebeskrivelser for alle berørte arbejdsgange, der hvor der er behov for dem. Materialet skal give mening for medarbejderne. Anvend de traditionelle kommunikationskanaler til at informere om hvad formålet med løsningen er og hvordan det vil påvirke medarbejdernes og borgernes hverdag. Det er vigtigt med en forventningsafstemning og det er helt centralt at medarbejderne er, og mærker de er, en del af processen. Vær opmærksom på den kultur i organisationen, som påvirker den arbejdsgang eller metode, som ønskes ændret ved brugen af ny teknologi.

12 Hvorfor er det svært at implementere Faldgruber og trædesten Manglende kendskab til organisationen gør at man reelt implementerer i en black box Arbejdsgange beskrives for langt fra virkeligheden Afprøvning og redskaber har udspillet sig In Vitro Konkurrerende projekter/indsatser/omorganiseringer Urealistisk tidsplan Informationen er aldrig nået helt ud til borgere og medarbejdere Udnyt det Living Lab som virkeligheden er Inddrag aktørerne fra yderste led til øverste beslutningsniveau Medarbejdere og borgere vil gerne være med når løsningen giver dem gevinst Brug af teknologi kan give mulighed for faglig udvikling Bliver man hørt og set vil man gerne bidrage

13 Medarbejdere, teknologi, robotter eller digitale løsninger hvad betyder det for mig. Citater fra Ældres erfaringer med Velfærdsteknologi, udarbejdet for Ældre Sagen af TI 2012 GPS: Jeg går mange ture, også alene. Den gør mig mere tryg når jeg ved, at jeg kan blive fundet. (demensramt kvinde på 70 år) og ægtemanden supplerer: Det er jo en betryggelse i hverdagen for os begge to. Robotstøvsuger: Størstedelen klares altså med robotstøvsugeren, og jeg er godt tilfreds med den. (Kvinde på 80 år) Hvis man kun er visiteret til støvsugning. Så skal man overveje, om det er den eneste kontakt. Og mister man den, så er det et minus. Det må ikke betyde, at man mister en kontaktmulighed. (Kvinde på 65 år) Telemedicin: Det giver lidt tryghed, at de ved hvad ens tal er. (Mand på 68 år) Man slipper for den kødrand af mennesker, der er på hospitalet, og det bliver dermed mere intimt og privat med den telemedicinske løsning. Man får fuld opmærksomhed, og der står ikke andre personer og tænker noget om det. Det er mere behageligt end at have mange andre, der hører ens samtale. (Kvinde på 64 år).

14 Hvordan sikrer vi respekten for den enkelte? Se og hør borgeren Tag udgangspunkt i borgerens behov og ønsker Tilbyd en løsning der giver mening for borgeren vær opmærksom på at hendes behov ændres over tid og følg op sammen med hende. Giv den tid den enkelte borger har brug for i omstillingsperioden Vurder sammen med borgeren, hendes samlede situation både før og efter teknologien tages i anvendelse Lad ikke borgeren alene tilbage, men hjælp med at formidle kontakt til aktiviteter, klubber besøgsvenner eller andet borgeren kunne tænke sig.